Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 6


År 2000, den 19. juni afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.00.

Til stede fra Energitilsynet var: Hans Henrik Østergaard, Peter Møgelvang-Hansen, Mette Lis Andersen, Anders Larsen, Niels I. Meyer, Preben Schou og Birgitte Refn Wenzel.

Til stede fra sekretariatet var: Finn Lauritzen, Niels Erik Monrad, Bo Kragelund, Nils Jan Hansen, Marianne Larsson, Ib Larsen, Thomas Bastholm Bille og Jørgen Staffeldt.


Dagsordenen for mødet var:

1. Meddelelser fra formanden
2. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariatet


Sager på elområdet

3. Regler og vilkår for de forsyningspligtige elselskaber II
4.Fastlæggelse af den frie egenkapital i forbindelse med udarbejdelsen af netselskabernes åbningsbalancer.
5.Balancekraftafregning mellem Elsam og distributionsselskaberne


Sager på gas- og varmeområdet

6. Klage over grundlaget for beregning af fast afgift hos I/S Skive Fjernvarme
7. Klager over prisdannelse på Nord Pool I Danmark
8. Eventuelt


ad punkt 1: Meddelelser fra Formanden

Formanden bemærkede, at medlemmerne var indkaldt til ekstraordinært møde den 30. juni 2000. Spørgsmålet om fastlæggelse af den frie egenkapital i forbindelse med udarbejdelse af netselskabernes åbningsbalancer, ville her blive taget op til endelig drøftelse, hvorfor drøftelsen af dagsordenens pkt. 4 på indeværende møde ville have karakter af en foreløbig drøftelse.


ad punkt 2: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

2.1 Referat fra sidste møde
Til medlemmerne var den 7. juni 2000 udsendt endeligt referat fra Energitilsynets møde den 15. maj 2000.

2.2. Andre forhold

Pkt. 2.2.1. Internationalt arbejde for Energitilsynet
På internationalt plan er der etableret en række institutioner og fora, der skal medvirke til at få det indre marked for elektricitet og gas til at virke i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler og de udsendte direktiver.

Energitilsynet deltager dels ved sekretariatet og dels ved formanden.

Konkret drejer det sig om følgende: 

  • Firenze-Forum vedrørende det indre marked for elektricitet
  • Madrid-Forum vedrørende det indre marked for naturgas
  • Foreningen af uafhængige regulatorer i EU (CEER)
  • Nordiske regulatormøder 

I alle disse fora og foreninger afholdes der typisk møde hvert halve år.

Firenze- og Madridmøderne blev i første omgang etableret for at sikre, at direktiverne vedrørende de indre markeder for el og naturgas blev implementeret på rette måde i de forskellige medlemslande. Efterfølgende havde specielt Firenze-møderne og antageligt også senere Madrid-møderne, udviklet sig, således at man mere og mere tager emner op der skal sikre at, de indre markeder på el og naturgas funger som et marked og ikke som 15 isolerede markeder.

Vedrørende Firenze nævntes eksempelvis at diskussionspunkterne på mødetidspunktet vedrørte: 

  • Afskaffelse af grænsetariffer
  • Fastlæggelse af transmissionstariffer der ikke indeholdt fysiske elementer, således at sælgeren af elektricitet betalte for at komme på nettet i hjemlandet (G-element) og køberen betalte i hans hjemland for at trække ud af nettet (L-element). Alle fysiske omkostninger herved - typisk på grænserne som følge af kapacitetsbegrænsninger og transit - skulle afregnes mellem systemoperatørerne (sidstnævnte var foreløbig kun et problem for kontinentaleuropa og f.eks. ikke Nordpool området)
  • Fordelingen af omkostninger på G og L
  • Interconnector problematikken (typisk søkabler)
  • Hvordan kapacitetsbegrænsninger skulle håndteres (Congestion Management).

I Regulatorforeningen skulle man oprindelig diskutere og udveksle erfaringer vedrørende de forhold, der måtte komme i relation til skabelse af de indre markeder ud fra et ønske fra regulatorerne om at få de indre markeder til at fungere hurtigst muligt. Der var en tendens til at foreningen mere og mere - bl.a. ud fra pres fra kommissionen og som modspil til en tilsvarende organisation af systemoperatører (ETSO) - skulle virke som en interesseorganisation og dermed have mere konsensus indbyrdes mellem regulatorerne.

Under regulatorforeningen er der en række working groups hvor sekretariatet var repræsenteret i 3: 

  • Working Group Harmonization
  • Working Group Benchmarking
  • Working Group Congestion

De nordiske regulatormøder havde mere karakter af erfaringsudveksling og afklaring af fælles nordiske synspunkter i relation til skabelsen af det indre marked på elektricitet.

Pkt. 2.2.2. Nye vedtagne love indenfor energiområdet
Til medlemmernes orientering var fremsendt 3 nye vedtagne love indenfor energiområdet:

Lov nr. 449 af 31. maj 2000 om naturgasforsyning.

Lov nr. 451 af 31. maj 2000 om ændring af lov om varmeforsyning samt

Lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget.

  • Lov om naturgasforsyning
    Loven er en direkte følge af Europaparlamentets og Rådets direktiv af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas.

I stikordsform kunne den nu vedtagne lov om naturgasforsyning karakteriseres som følger:

  • Markedsåbning (svarende til forpligtelsen i EU's gasdirektiv)
    30% pr. 1. juli 2000
    38% pr. 1 august 2003
    43% pr. 1 august 2008
  • Effektivitetsfremmende prisregulering (benchmarking og indtægtsrammeregulering)
  • Bevillingssystem
  • Netadgang (reguleret-, forhandlet-, nægtet adgang)
  • Regnskabsmæssig adskillelse
  • Forsyningspligtselskaber
  • PSO opgaver

Loven træder i kraft den 1. juli 2000    

  • Lov om ændring af lov om varmeforsyning 

I lighed med naturgasloven havde gasdirektivet nødvendiggjort en ændring af den hidtidige varmeforsyningslov, idet denne også indeholdt bestemmelserne om naturgas.

Da disse bestemmelser nu skulle udmøntes i en særlig lov havde det været naturligt samtidigt at give varmebestemmelserne et "serviceeftersyn".

I forhold til den hidtidige varmeforsyningslov var den væsentligste ændring, at der nu indførtes: 

  • Effektivitetsfremmende prisregulering (benchmarking og indtægtsrammeregulering)

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

For begge disse loves vedkommende gælder, at det hidtidige Gas- og Varmeprisudvalgs kompetence nu var overført Energitilsynet

Endvidere var Energiklagenævnet klageinstans for Energitilsynet.

I forbindelse med implementeringen af gasloven og varmeforsyningsloven er der af Energistyrelsen nedsat to styregrupper med repræsentanter for styrelsen, Energitilsynets sekretariat og branchens organisationer. Disse styregrupper vil nedsætte undergrupper efter behov til brug for belysning af specielle problemstillinger.

Energitilsynets medlemmer ville løbende blive orienteret om status for arbejdet i disse grupper.

Anders Larsen bemærkede, at det forhold at der er så få selskaber på naturgasområdet ville indebære, at en benchmarking i langt højere grad end på elområdet ville betyde en dybtgående vurdering af de enkelte selskaber.

Mette Lis Andersen fremførte vedrørende liberaliseringen på varmeområdet, at der var en betydelig samarbejdsvilje i branchen, og at en række selskaber gerne ville "måles" i forhold til andre.


ad punkt 3: Regler og vilkår for de forsyningspligtige elvirksomheder II

Formanden fastslog indledningsvis, at det var besluttet at udsende en vejledning til de forsyningspligtige elvirksomheder om Energitilsynets udgangspunkt for pris- og avancereguleringen af virksomhederne. Umiddelbart inden tilsynets møde var der imidlertid fra Danske Energiselskabers Forening indkommet en række kommentarer til et udarbejdet vejledningsudkast. Der var særligt fra DEFs side udtrykt ønske om at indlede drøftelser med tilsynet med henblik på en revurdering af den foreliggende vejledning. På denne baggrund kunne det måske være formålstjenligt at udsætte en afgørelse vedrørende af sagen til et senere møde.

Niels I. Meyer fandt, at den forudsætning, der fremgår af elforsyningsloven med tilhørende bemærkninger, om at de forsyningspligtige elvirksomheder "skal agere kommercielt" ikke er klart defineret i lovteksterne. Han fandt, at oplæggets opfattelse af begrebet var for snæver. Han fandt endvidere, at den i udkastet omtalte referencepris fra Nord Pool ikke bør stå alene, når virksomhedernes elektricitetsindkøb vurderes. Han pegede på, at bl.a. forhold omkring forsyningssikkerhed kan spille ind, når virksomhederne indkøber elektricitet.

Preben Schou efterlyste i oplægget en angivelse af størrelsen på den forventede avance. Han fandt det endvidere problematisk, at reguleringsmodellen i oplægget fokuserede på en avance proportional med omsætningen. Han anbefalede at fokusere på forrentningen af virksomhedernes kapital i stedet for. Endelig efterlyste han typeeksempler på forsyningspligtige virksomheder med hensyn til omkostninger og opbygning.

Peter Møgelvang-Hansen efterlyste mere entydighed i anvendelsen af avancebegrebet. Han pegede endvidere på dilemmaet ved på den ene side at skulle finde en robust og enkel reguleringsmodel, hvor virksomhederne pris- og avancereguleres på et ensartet grundlag, og på den anden side at skulle foretage en konkret vurdering af den enkelte virksomhed og tage hensyn til individuelle forhold. Efter hans opfattelse måtte det være et mål at finde en passende balance imellem de to hensyn.

Anders Larsen fandt, at det burde være forbrugerprisen pr. kWh, som tilsynet skulle fokusere på ved pris- og avancereguleringen af virksomhederne. Han fandt dog, at reflektioner om virksomhedernes risikoprofil i forbindelse med indkøb af elektricitet, som det skete i oplægget, nok var at begrænse virksomhedernes handlefrihed for meget.

Mette Lis Andersen fandt det tvivlsomt om tilsynet skulle vurdere virksomhedernes konkrete el-indkøb, herunder den måde de køber ind på. I forhold til reguleringsmodellen pegede hun endvidere på problemer i, at elpriserne varierer fra år til år. Endelig fremførte hun, at der i reguleringsmodellen i oplægget ikke indgik omkostninger til markedsføring. Hun fandt, at flere virksomheder vil have behov for dette.

Bo Kragelund påpegede, at loven og lovbemærkningerne klart lægger op til en prisgodkendelse/avanceregulering såvel ved en prisperiodes begyndelse som efter en prisperiodes slutning. Han påpegede endvidere, at reguleringen af de forsyningspligtige elvirksomheder er monopolregulering, der først og fremmest skal sikre en effektiv drift i virksomhederne. Reguleringen skal ikke sikre virksomhederne de bedst mulige betingelser på et liberaliseret elmarked. Efter hans opfattelse var lovbemærkningernes forudsætning om virksomhedernes kommercielle ageren alene et spørgsmål om effektive el-indkøb og en effektiv drift, men ikke et spørgsmål om at vinde markedsandele f.eks. ved en offensiv markedsføring. Han fastslog endelig, at virksomhederne kunne ændre priser løbende hen over året, så tit de ville. De skulle blot hver gang anmelde priserne og grundlaget herfor til Energitilsynet for en godkendelse.

Formanden fandt, at den opfattelse, som man måtte have i forhold til de forsyningspligtige elvirksomheders rolle på fremtidens danske elmarked, også er afgørende for, hvilke synspunkter man måtte have omkring virksomhedernes reguleringsform. Han slog endvidere fast, at i henhold til de almindelige bemærkninger til elforsyningsloven, pkt. 2, i), skulle tilsynet foretage en vurdering af virksomhedernes priser og omkostninger såvel ved start som ved afslutningen af en prisperiode.

Finn Lauritzen pegede på, at den foreslåede pris- og avanceregulering sikrede de forsyningspligtige elvirksomheder levedygtighed og et fornuftigt afkast, hvis de foretager simple markedsindkøb og foretager en effektiv drift i øvrigt. Han forestillede sig de forsyningspligtige elvirksomheder, som virksomheder, der tilbyder enkle og billige produkter til sine kunder uden at have væsentlige omkostninger til f.eks. markedsføring.

Preben Schou forespurgte, hvorledes kundernes tilknytning til de forsyningspligtige virksomheder ville være i et liberaliseret elmarked.

Bo Kragelund svarede, at elkunderne som udgangspunkt vil have tilknytning til den forsyningspligtige virksomhed. Kunder, der ønskede leverandørskift, skulle i dag ansøge om netadgang. Han forventede en mere standardiseret procedure, når også de små forbrugere får mulighed for frit at vælge leverandør.

Formanden konkluderede, at målet efter hans opfattelse var at udsende en vejledning til virksomhederne omkring spørgsmålet om godkendelse af virksomhedernes prisfastsættelse samt avancereguleringen i løbet af nogle måneder. Han fastslog endelig, at virksomhederne også frem til en udsendelse af en vejledning skal anmelde deres priser, herunder grundlaget for prisfastsættelsen, til vurdering i tilsynet.

Energitilsynet besluttede at imødekomme ønsket fra Danske Energiselskabers Forening om at indlede drøftelser med branchen om pris- og avancereguleringen af de forsyningspligtige elvirksomheder. Målet er fortsat at kunne udsende en form for vejledning om pris- og avancereguleringen af virksomhederne.


ad punkt 4: Fastlæggelse af den frie egenkapital i forbindelse med udarbejdelse af netselskabernes åbningsbalancer

Sekretariatet foretog en kort gennemgang af problematikken omkring beregning af frie egenkapital, forstået som den kapital der er til fri disposition for ejeren.

Anders Larsen forespurgte, hvad der var selskabernes realøkonomiske interesse i at få fastlagt den frie egenkapital.

Formanden svarede, at det for eksempel kunne være at overføre denne kapital til et holdingselskab, som kunne agere på det frie marked.

Problemstillingen omkring fastlæggelse af regelsæt for beregningen af selskabernes frie egenkapital ville blive drøftet på Energitilsynets ekstraordinære møde den 30. juni 2000.

Energitilsynet besluttede, at udskyde den endelige behandling af dette punkt til tilsynets ekstraordinære møde den 30. juni 2000.


ad punkt 5: Balancekraftafregning mellem Elsam og distributionsselskaberne

Elsam havde klaget til Energitilsynet over, at der skete monopoludnyttelse hos en række lokale distributionsselskaber i forbindelse med varetagelsen af den lokale balancekraftydelse på vegne af Elsam/KFK.

Energitilsynet havde sendt Elsams klage til høring i 31 selskaber, som Elsam havde været eller var i forhandlinger med vedrørende køb og afregning af balancekraftydelserne.

En række af disse selskaber havde tilkendegivet, at afregningen var markedsbaseret, idet selskaberne angav, at de normalt anvendte Eltras, Elkraft Systems eller Nord Pools priser på time- for- time basis som grundlag for afregningen. Til denne pris blev lagt diverse administrationsomkostninger, som man i selskabet skønnede var nødvendige for at holde de øvrige kunder skadesløse.

Udover de indhentede oplysninger havde Energitilsynet kun i ganske få tilfælde modtaget beregninger om, hvorledes distributionsselskaberne fastsætter de omkostninger, der henføres til balancekraftydelserne.

Formanden fremhævede, at det endnu ikke var besluttet, om det var netselskaberne eller forsyningspligtselskaberne der skulle stå for leveringen af balancekraft, hvorfor opgaven for øjeblikket lå hos distributionsselskaberne. Det måtte være tilsynets opgave at medvirke til, at reglerne for prisberegningen blev så klare og overskuelige som muligt.

Bo Kragelund bemærkede, at hvis forsyningspligtselskaberne kom til at stå for leveringen, skulle denne parameter med i vurderingen af prisfastsættelsen.

Preben Schou fandt, at der var en bemærkelsesværdig spændvidde imellem tillæggene pr. kWh i de indsendte redegørelser.

Energitilsynet besluttede at distributionsselskaberne i det foreliggende tilfælde skulle foretage beregninger over de nødvendige omkostninger baseret på rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier, der kan relateres til ydelsen at stille balancekraft til rådighed, jf. elforsyningslovens §73, og at de skal anmelde dette til tilsynet inden den 1. juli 2000, jf. elforsyningslovens §75, stk. 1, nr. 1.


ad punkt 6: Klage over grundlaget for beregning af fast afgift hos I/S Skive Fjernvarme

I. februar 2000 til anmodede Hr. Henrik Sloth Petersen, Skive, Energitilsynet om at vurdere maksimaltilslutningsberegningen for hans ejendom tilsluttet hos I/S Skive Fjernvarme.

Af sagens akter fremgik, at I/S Skive Fjernvarme den 14. oktober 1999 foretog en rumfangsopmåling af ejendommen. Resultatet af rumfangsopmålingen viste en maksimaltilslutning på 14,89 kW mod tidligere 29,66 kW beregnet på grundlag af radiatorernes hedeflader i 1960'erne.

For i alt 238 ejendomme tilsluttet hos I/S Skive Fjernvarme blev der stadig betalt fast afgift på grundlag af radiatorernes hedeflader.

Ved ikrafttrædelsen af værkets "Almindelige betingelser for fjernvarmelevering" den 19. september 1995 var radiatorernes hedeflader bortfaldet som grundlag for beregning af maksimaltilslutningsafgift.

Betingelserne trådte i kraft samme dato, som ændringen af vedtægterne for I/S Skive Fjernvarme blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling.

Det var klagerens opfattelse, at beregning af fast afgift på grundlag af radiatorernes hedeflader efter den 19. september 1995 ikke var lovlig.

I/S Skive Fjernvarme havde overfor tilsynet redegjort for, at klageren ville få den nedsat totale varmeregning med ca. 23 pct., såfremt maksimaltilslutningen blev beregnet efter m2 i stedet for radiatorernes hedeflader. Det var endvidere oplyst overfor tilsynet, at værket havde orienteret klageren om, at den nye beregning ville være gældende fra 1. juni 1999.

Det var værkets opfattelse, at den med klageren indgåede kontrakt var lovlig og gyldig, og at fjernvarmeforbrugeren var forpligtet til at give meddelelse til selskabet, hvis der skete ændringer. Efter værkets mening var klageren ved overtagelsen af ejendommen blevet gjort opmærksom på, at der var tinglyst en fjernvarmekontrakt på ejendommen, og at klageren derfor kunne have undersøgt efter hvilke regler den faste afgift var beregnet.

Birgitte Refn Wenzel fandt, at urimelighedskriteriet i varmeforsyningslovens § 21, stk. 5, ikke hjemlede mulighed for at afgøre spørgsmålet om værkets tilbagebetaling af faste afgifter. Hun fandt, at værkets opkrævning af faste afgifter på grundlag af radiatorernes hedeflader efter vedtægtsændringen i 1995 måtte betegnes som ulovlig.

Peter Møgelvang-Hansen fandt ikke, at der i varmeforsyningsloven var hjemmel til at give pålæg om tilbagebetaling.

Anders Larsen fremførte, at tilsynet burde gå så langt som muligt med hensyn til hvilken periode værket skulle tilbagebetale for.

Energitilsynet besluttede at meddele klageren og I/S Skive Fjernvarme:

At det i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 5, måtte anses for urimeligt, at I/S Skive Fjernvarme for nogle forbrugere efter ændringen af værkets vedtægter den 19. september 1995 havde opkrævet faste afgifter på grundlag af radiatorernes hedeflader og ikke havde foretaget en ny opmåling af maksimaltilslutningen, samt

at Energitilsynet ikke fandt, at varmeforsyningsloven var til hindring for, at I/S Skive Fjernvarme tilbagebetalte for meget betalt i fast afgift til varmeforbrugere, der siden ændringen af vedtægterne den 19. september 1995 havde betalt fast afgift på grundlag af radiatorernes hedeflader.

Birgitte Refn Wenzel kunne ikke stemme for denne afgørelse.

Niels I. Meyer tilsluttede sig dette.


ad punkt 7: Klager over prisdannelsen på Nord Pool i Danmark

Energitilsynet havde modtaget en række klager og indberetninger vedrørende uregelmæssigheder i prisdannelsen på Nord Pool DK I (Jylland/Fyn). Det jysk/fynske område havde siden 1. juli 1999 været en del af børsområdet Nord Pool, der er opdelt i flere geografisk betingede anmeldelsesområder. Det jysk/fynske område er et selvstændigt anmeldelses- eller prisområde kaldet Nord Pool DK I.

På det seneste- specielt i februar måned- havde der kunne konstateres en række uregelmæssigheder i prisdannelsen på Nord Pool DKI. Elprisen i det øvrige Nord Pool område- dækkende Norge, Sverige og Finland- havde i store dele af perioden været konkurrencedygtig i forhold til produktionsprisen i Jylland/Fyn. Prisudviklingen i Nord Pool DK1 havde været bemærkelsesværdig, idet der samtidig med prisudviklingen i resten af Norden var forekommet eksorbitant høje elpriser i Jylland/Fyns-området til trods for ledig kapacitet på de elkabler, som var forbundet med udlandet. Der var således ikke sket den elimport, som man ville kunne forvente på et effektivt elmarked.

Birgitte Refn Wenzel forespurgte, hvilke muligheder Energitilsynet havde for at gribe, hvis den nuværende situation fortsatte.

Formanden svarede, at tilsynet kunne fremme den frie adgang til udlandsforbindelserne og sikre, at der var størst mulig åbenhed på det danske marked. Hvis en af agenterne på markedet misbruger en dominerende stillig, ville det være en sag for konkurrencemyndigheden.

Energitilsynet ville fremover nøje følge udviklingen og løbende vurdere, om der var grundlag for indgriben.


ad punkt 8: Eventuelt

Bo Kragelund orienterede om status for sekretariatets arbejde med godkendelse af åbningsbalancer og indtægtsrammer.

Formanden erindrede om, at næste møde var Energitilsynets ekstraordinære møde den 30. juni 2000.

Mødet afsluttet kl. 12.15.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO