Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 12


År 2000, den 18. december afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledte kl. 10.00.

Til stede fra Energitilsynet var: Hans Henrik H. Østergaard, Peter Møgelvang- Hansen, Mette Lis Andersen, Anders Larsen, Niels I. Meyer, Preben Schou og Birgitte Refn Wenzel.

Til stede for sekretariatet var Finn Lauritzen, Jan Hansen, Thomas Bastholm Bille og Marianne Larsson.


Dagsordenen for mødet var:

1. Inhabilitet
2. Meddelelser fra Formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat
4. Drøftelse af Energitilsynets virke efter det første års arbejde - oplæg fra formanden
5. Priser og betingelser for anvendelse af DONG Naturgas A/S' transmissionsnet og lagerfaciliteter
6. NESAs erhvervelse af stikledninger
7. Dispensationansansøgning til indtægtsramme: NESA - finansiering af fremmedkapital
8. Københavns Energi - ansøgning om forhøjet forrentningssats
9. Hovedstadsregionens Naturgas I/S og Naturgas Midt Nord I/S - Anvendelse af naturgaslovens § 46, stk. 3, om udarbejdelse af administrative procedure
10. Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsynings opgørelse af udgifter ved uudnyttet gennemløb af fjernvarmevand
11. Danske Fjernvarmeværkers Forening - Udmeldelsesbetingelser
12. Eventuelt 
 

ad punkt 1: Inhabilitet

Som omtalt i referatet var tilsynets møde den 20. november 2000 havde Energitilsynet anmodet Kammeradvokaten om at udarbejde et generelt notat om reglerne for inhabilitet til bedømmelse af, hvornår tilsynets medlemmer kunne anses for inhabile.

Dette notat var nu udarbejdet og udsendt til tilsynets medlemmer.

I medfør af § 11 i tilsynets forretningsorden vedtog Energitilsynet at erklære Mette Lis Andersen for inhabil under behandlingen af dagsordenens punkter 5 og 9.

Mette Lis Andersen forlod mødet under behandlingen af disse punkter. Thomas Bastholm Bille der fungerer som suppleant for Energistyrelsens direktør i DONG Naturgas´ forlod ligeledes mødet under behandlingen af disse punkter.


ad punkt 2: Meddelelser fra Formanden

Formanden udtalte mindeord om kontorchef i Energitilsynets sekretariat Bo Kragelund, der afgik ved døden den 12. december 2000.


ad punkt 3: Meddelelser fra sekretariatet

Uddrag af sekretariatets meddelelser er vedlagt som bilag.

Peter Møgelvang- Hansen henviste med udgangspunkt i, at Energiklagenævnets afgørelse af 8. december 2000 (vedrørende TRE- FOR) ikke tager stilling til, hvorvidt den kommunale gebyrlov omfatter kommunale værkers rykkergebyrer til, at Justitsministeriet netop har fremsat lovforslag (FT 2000-01, L 132) om rykkergebyrer. Lovforslaget angår ifølge bemærkningerne dertil alene "fordringer på formuerettens område" og ikke "offentlige myndigheders opkrævning af rykkergebyrer i forbindelse med inddrivelse af krav af offentligretlig karakter". De foreliggende lovbemærkninger tager tilsyneladende ikke udtrykkeligt stilling til spørgsmålet om, hvorvidt kommunale værkers rykkergebyrer skal være omfattet af den nye lov. Selv om lovforslaget formentlig må forstås således, at det omfatter også kommunale værkers rykkergebyrer, ville det efter hans opfattelse være ønskeligt, at der i forbindelse med behandling af lovforslag 132 udtrykkeligt tages stilling til spørgsmålet. Dette ville efter hans opfattelse være nærliggende, at Energitilsynets sekretariat kontaktede Justitsministeriet med henblik herpå.

Formanden bemærkede, at Energitilsynet i sin stillingtagen til gebyrspørgsmålet havde fundet, at Elforsyningsloven, og varmeforsyningsloven gik forud for reglerne i den kommunale gebyrlov.


ad punkt 4: Drøftelse af Energitilsynets arbejde efter det første års virke

Energitilsynet vedtog at udsætte sagens behandling til næste møde.


ad punkt 5: Priser og betingelser for anvendelse af DONG Naturgas A/S´ transmissionsnet og lagerfaciliteter

Til Energitilsynets medlemmer var udsendt et orienterende statusnotat om priser og betingelser for anvendelse af DONG Naturgas A/S´ transmissionsnet og lagerfaciliteter .

Energitilsynet drøftede det udsendte notat. Til næste møde vil sekretariatet fremlægge et endeligt beslutningsgrundlag.


ad punkt 6: NESAs erhvervelse af stikledninger

Primo november 2000 henvendte et stort antal forbrugere i NESAs forsyningsområde sig til Energitilsynet i anledning af, at NESA havde henvendt sig til elforbrugere i forsyningsområdet vedrørende erhvervelse af stikledninger.

Stikledningerne, der i NESAs forsyningsområde er forbrugernes ejendom, ønskede NESA at overtage med henvisning til, at NESA efter ikrafttrædelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning ikke længere kunne påtage sig vedligeholdelsen af ledningerne uden betaling. En service, som NESA efter det oplyste, havde ydet forbrugerne siden 1902.

Energistyrelsen vurderede i et notat af 14. december 2000 til Energitilsynet, at vedligeholdelse af stikledninger ikke er en bevillingspligtig aktivitet.

Udgangspunktet for Energistyrelsens vurdering var, at distributionsnet efter elforsyningslovens § 5 er et kollektivt elforsyningsnet, som har til formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds af forbrugere. Energistyrelsen anførte desuden, at det følger af loven, at et kollektivt elforsyningsnet er et transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet for en ubestemt kreds af elleverandører og elforbrugere.

Energistyrelsens afgørelse betød, at NESA ikke er lovmæssigt forpligtet til at overtage stikledningerne for at kunne vedligeholde disse, sådan som NESA havde anført i sin meddelelse til forbrugerne. NESA har således fortsat mulighed for at vedligeholde stikledningerne, uanset om NESA ejer stikledningerne, eller det fortsat er forbrugerne, der ejer dem.

Energistyrelsens afgørelse rejser en række nye spørgsmål om økonomi og sikkerhed for de brugere, som skal vælge, om de vil overlade ejendomsretten til deres stikledning til NESA eller ej.

Energitilsynet modtog Energistyrelsens notat kort før mødet og kunne derfor ikke afklare disse nye spørgsmål på mødet.

Energitilsynet ville behandle disse spørgsmål på sit næste møde og derefter fremkomme med en redegørelse for sagen. Da NESA havde udsat svarfristen på henvendelsen til forbrugerne til første marts, kunne forbrugerne afvente Energitilsynets redegørelse, før de beslutter sig.


ad punkt 7: Dispensationsansøgning til indtægtsrammen: NESA- Finansiering af fremmedkapital.

NESA havde anmodet om en forhøjelse af den forrentningssats som var udmeldt for NESANET i forbindelse med den fastlagte indtægtsramme pr. 1. januar 2000. NESA anmodede om, at forrentningssatsen for år 2000 forhøjedes fra 2,3 % til 5,1 %.

Netselskabet havde anmodet tilsynet om, at der i beregningen af forrentningssatsen burde tages hensyn til, at indregning af afskrivninger baseret på opskrevne netaktivværdier udløste en skattebetaling for NESANET.

NESANET, der er et aktieselskab, kunne ikke opskrive den skattemæssige afskrivningssaldo tilsvarende den prismæssige opskrivning af netaktiverne.

Birgitte Refn Wenzel spurgte, hvorfor sagen ikke blev behandlet efter dispensationsadgangen i elforsyningslovens § 70, stk.3, men efter § 19, stk.1, nr.2 i bekendtgørelse nr. 290 om indtægtsrammer og åbningsbalancer m.v.

Peter Møgelvang- Hansen anførte, at der findes såvel en generel dispensationsregel i lovens § 70, stk. 3, som bekendtgørelsesregler, der muliggør konkret begrundede undtagelser fra visse af bekendtgørelsens temmelig detaljerede "firkantede" regler. I den konkrete sag var der spørgsmål om anvendelse af bekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 2, hvorefter forrentningssatsen kan forhøjes, såfremt der som følge af lovgivningsmæssige krav eller påbud "opstår" omkostninger, som i særlig grad påvirker den pågældende virksomhed sammenlignet med øvrige virksomheder. Ved opskrivning af netaktiverne udløses atypiske omkostninger for det fåtal af virksomheder, der er aktieselskaber. På den baggrund må § 19, stk. 1, nr. 2 kunne anvendes i den konkrete sag. Henvisningen i § 19. stk. 1, til "væsentligt ændrede" forhold må (således som det også er lagt til grund i tidligere afgørelser truffet af Energitilsynet) forstås som synonymt med "væsentligt anderledes" forhold.

Energitilsynet vedtog at meddele NESANET, at tilsynet i medfør af § 19, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 290 om indtægtsrammer og åbningsbalancer mv. kunne godkende en forhøjelse til 5,1 % af selskabets forrentningsprocent for år 2000 som indregnes i indtægtsrammen pr. 1. januar 2000.


ad punkt 8: Ansøgning om forhøjet forrentningssats

Netselskabet under Københavns Energi havde ansøgt om dispensation til at forhøje forrentningssatsen af netaktiverne i den første reguleringsperiode fra 2000 til 2003. Ansøgningen var begrundet dels med ekstra omkostninger ved afskedigelse af tjenestemænd i forbindelse med rationaliseringer, dels med at værdien af selskabets anlægsaktiver var lavere end forudsat ved indtægtsrammereguleringen, fordi en forholdsvis stor andel af selskabets netaktiver var anskaffet før 1980.

Ved afskedigelsen af tjenestemænd i forbindelse med rationaliseringer havde selskabet pådraget sig meromkostningerne på i alt 23,1 mio. kr., der ikke var taget i betragtning i den foreløbige indtægtsramme, som sekretariatet allerede havde udmeldt. Rationaliseringsgevinsten var af Københavns Energi opgjort til 17 mio. kr. i det første år.

Formanden henviste til, at bekendtgørelse nr. 290 af 1. maj 2000 om indtægtsrammer og åbningsbalancer gav adgang til at give dispensation i denne situation og at det af bekendtgørelsen i øvrigt fremgik, at der skulle ydes en delvis kompensation for de opståede meromkostninger.

Tilsynet fandt på baggrund af de modstående hensyn i sagen, at den delvise kompensation kunne opgøres som halvdelen af de opståede meromkostninger.

For så vidt angik anlægsaktivernes alder anmodede Tilsynet sekretariatet om at foretage en nærmere vurdering af, hvorvidt sammensætningen af Københavns Energis anlægsaktiver afveg væsentligt fra netsammensætningen i andre byer.

Energitilsynet vedtog, at Københavns Energis forrentningssats for år 2000, i medfør af bestemmelserne i indtægtsrammebekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, kan forhøjes med en sats, der svarer til 11,5 mio. kr. som delvis kompensation for Københavns Energis forøgede omkostninger på 23,1 mio. kr. ved afskedigelse af tjenestemandsansatte med rådighedsløn sammenlignet med afskedigelse af ikke tjenestemandsansatte uden rådighedsløn.

Endvidere vedtog Energitilsynet, at en eventuel dispensation i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsens § 19, stk. 3, til at anvende en forhøjet forrentningssats begrundet i, at en væsentlig del af investeringerne i netaktiver er foretaget før 1. januar 1980, måtte afvente sekretariatets undersøgelse af, om det kan påvises, at Københavns Energi er stillet væsentlig ringere med hensyn til finansiering af reinvesteringer end tilsvarende virksomheder med et nyere kapitalapparat.


ad punkt 9: Hovedstadens Naturgas I/S og Naturgas Midt Nord I/S - anvendelse af naturgasforsyningslovens § 46, stk. 3, om udarbejdelse af administrative procedurer

HNG og MN havde den 16. oktober 2000 henvendt sig til Energitilsynet og forespurgt om anvendelsen af naturgasforsyningslovens § 46, stk. 3. § 46 omhandler regler om fortrolighed og ikke-misbrug af forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som bevillingspligtige naturgasselskaber modtager under udøvelsen af deres virksomhed; stk. 3 pålægger selskaberne at dokumentere, at de har udarbejder administrative procedurer med henblik på, at detr ikke sker misbrug af "forretningsmæssigt følsomme oplysninger".

Det var selskabernes egen opfattelse, at karakteren af de to regionale naturgasselskabers virksomhed gør, at misbrug af forretningsmæssigt følsomme oplysninger ikke kan finde sted i forbindelse med selskabernes køb og salg af naturgas. Selskaberne kan ikke tilpasse de vilkår, der er aftalt mellem DONG og de regionale selskaber til enkeltkunder, når bortses fra visse introduktionsrabater mv. til kunder, der ikke tidligere har anvendt naturgas.

Med henvisning til, at de to naturgasselskaber ikke efter det foreliggende p.t. modtager forretningsmæssigt følsomme oplysninger, var der i Energitilsynet enighed om, at de ikke har pligt til at udarbejde administrative procedurer i henhold til naturgasforsyningslovens § 46, stk. 3.

Energitilsynet vedtog at meddele HNG og MN:

  • at Energitilsynet på det foreliggende grundlag ikke finder, at HNG og MN er forpligtede til at udarbejde administrative procedurer med henblik på, at misbrug af forretningsmæssigt følsomme oplysninger ikke finder sted, jf. lovens § 46, stk. 2.
  • at HNG og MN skal meddele Energitilsynet, hvis der sker ændringer i karakteren af selskabernes forsyningsaktiviteter.


ad punkt 10: Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsynings opgørelse af udgifter ved uudnyttet gennemløb af fjernvarmevand

Energitilsynet vedtog at udsætte sagens behandling til næste møde.


ad punkt 11: Danske Fjernvarmeværkers Forening- Udmeldelsesbetingelser

Danske Fjernvarmeværkers Forening havde anmodet Energitilsynet om at drøfte, om de retningslinier, der ifølge Energitilsynets (tidligere Gas- og Varmeprisudvalgets) praksis er gældende, var tidssvarende set i lyset af, at et større antal forbrugere end tidligere nu melder sig ud som følge af stigende varmepriser.

Energitilsynet vedtog, at meddele Danske Fjernvarmeværkers Forening, at Energitilsynet havde noteret sig foreningens synspunkter, og at tilsynet fortsat ville vurdere de konkrete henvendelser fra forbrugere eller værker, men at tilsynet ikke fandt grundlag for at ændre de hidtil fastlagte retningslinier.

Energitilsynet vedtog endvidere at bemyndige sekretariatet til at optage forhandlinger med Danske Fjernvarmeværkers Forening med henblik på at uddybe og klargøre de hidtil fastlagte retningslinier.


ad punkt 12: Eventuelt

Formanden erindrede om, at næste Energitilsynsmøde var den 29. januar 2001.

Mødet afsluttet kl. 12.15.

Bilag til møderefatet: Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO