Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 9


År 2000, den 18. september afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.00.

Til stede fra Energitilsynet var: Hans Henrik H. Østergaard, Peter Møgelvang-Hansen, Mette Lis Andersen, Anders Larsen, Niels I. Meyer og Preben Schou.

Til stede fra sekretariatet var: Finn Lauritzen, Niels Erik Monrad, Bo Kragelund, Jan Hansen, Johan Piper og Thomas Bastholm Bille.


Dagsordenen for mødet var:

1. Inhabilitet
2. Meddelelser fra Formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat


Sager vedrørende Elforsyningenloven

4. Vejledning om forsyningspligtige elvirksomheder, herunder Energitilsynets godkendelse af virksomhedernes prisfastsættelse
5. Næstved Kommune, Elforsyningen udligning af overdækning af perioden før elforsyningsloven (lov 375) trådte i kraft
6. Maribo Kommune, forsyning - udligning af overdækning for perioden før elforsyningsloven (lov 375) trådte i kraft
 

Sager vedrørende Varmeforsyningsloven 

7. Vridsløselille Andelsboligforenings klage over Albertslund Varmeværks nægtelse af at overtage vedligeholdelsesforpligtelsen for fjernvarmeledninger i krybekældre
8. Eventuelt


ad punkt 1: Inhabilitet

Formanden oplyste, at han ikke havde grundlag for at konstatere inhabilitet ved behandlingen af sager på dette møde i tilsynet.


ad punkt 2: Meddelelser fra Formanden

Formanden

Formanden oplyste, at formandsskabet og medlemmer af sekretariatet havde haft møde med Energiklagenævnets formand. På mødet havde man bl.a. drøftet følgende to emner: 1) Hvor grænsen lå mellem Energiklagenævnets og Forbrugerklagenævnets kompetence, og 2) Det forhold, at der i den nye elforsyningslov hverken var ankefrist eller klagegebyr. Det gav anledning til retsusikkerhed, at afgørelser kunne ankes 2-3 år efter de var truffet.

Peter Møgelvang-Hansen oplyste, at man på et sådant møde mellem to instanser naturligvis ikke kunne drøfte sager, der var eller kunne komme til behandling i klagenævnet, herunder sager, der verserede i Energitilsynet.

Formanden oplyste, at han efter drøftelsen på sidste møde havde talt med sekretariatet om, hvordan udvalget kunne holdes bedre orienteret om sekretariatets afgørelser.

I følge bestemmelserne i udvalgets forretningsorden skulle udvalget orienteres om væsentlige afgørelser, der var truffet af sekretariatet i overensstemmelse med tilsynets faste praksis eller retningslinier. Med udgangspunkt heri fandt Formanden, at vi burde udvide kategorien af væsentlige sager og afprøve denne form for resten af året. Den under punkt 3.4.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat var første eksempel på en udvidet form for orientering.

Næste møde i Energitilsynet vil blive den 23. oktober 2000.


ad punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

3.1. Referat fra sidste møde
Udkast til referat fra mødet den 28. august 2000 var den 4. september 2000 udsendt til høring hos medlemmerne.

3.2. Klagenævn og domstolene

3.2.1. Nye klagesager

Pkt. 3.2.1.1. Ålborg Kommunale Elforsyning
Den 6. december 1999 traf sekretariatet, på det daværende Elprisudvalgs vegne afgørelse vedrørende en henvendelse fra en forbruger under Ålborg Kommunale Elforsyning.

Sekretariatet fandt, at det ikke var urimeligt, at der i forbindelse med en igangværende ombygning af en industriejendom til boliger, blev opkrævet yderligere investeringsbidrag i overensstemmelse med det, forsyningsvirksomheden havde anmeldt til det offentlige register.

I afgørelsen af 6. december 1999 var der på sædvanlig vis anført en klagevejledning, hvorefter klage over Elprisudvalgets afgørelse skriftligt kunne indgives til Konkurrenceankenævnet senest 4 uger fra afgørelsens dato, det vil sige inden den 3. januar 2000.

På forbrugerens vegne har dennes advokat den 24. august 2000 indbragt Elprisudvalgets afgørelse af 6. december 1999 for Energiklagenævnet, der med brev af 29. august 2000 har anmodet Energitilsynet om en redegørelse samt bemærkninger til sagen.

Ankesagen var usædvanlig derved, at den tidligere gældende frist på 4 uger for indbringelse for ankeinstansen var udløbet efter, at den nye elforsyningslov var trådt i kraft den 30. december 1999, og hverken denne lov, eller bekendtgørelse udstedt i henhold til denne lov indeholder nogen ankefrist.

Vedrørende det underliggende lovgrundlag om disse forhold følgende:

I medfør af § 12, stk. 2 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996, finder reglerne i § 6 og kapitel 5 i konkurrenceloven anvendelse med de fornødne afvigelser med hensyn til klage over Elprisudvalgets afgørelser.

I medfør af § 1 i bekendtgørelse nr. 1032 af 17. december 1997 om Konkurrenceankenævnet behandler Konkurrenceankenævnet klager over afgørelser, der er truffet af ----- Elprisudvalget ----- i det omfang det er fastsat i ----- lov om elforsyning ----.

I medfør af § 20, stk. 2, i lov nr. 384 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 12. juli 2000 af konkurrenceloven kan klage indgives til Konkurrenceankenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

I medfør af § 89, stk. 1 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af ----- Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

I medfør af § 103 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning overføres sager, som er under behandling af ----- Elprisudvalget ----- ved denne lovs ikrafttræden eller fra et af miljø- og energiministeren fastsat senere tidspunkt til den myndighed, som efter denne lov skulle behandle sagen, såfremt sagen var indbragt efter denne lovs ikrafttræden.

I medfør af § 16, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1074 af 20. december 1999 om forretningsorden for Energiklagenævnet, der er trådt i kraft den 29. december 1999, behandles sager, der er modtaget til behandling ved Konkurrenceankenævnet efter elforsyningsloven før denne bekendtgørelses ikrafttræden, og som overføres til behandling ved Energiklagenævnet i henhold til § 103 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, efter denne bekendtgørelse.

I medfør § 1, stk. 3 i samme bekendtgørelse afgør Energiklagenævnet selv spørgsmålet om nævnets kompetence.

Der er ikke hverken i den nugældende elforsyningslov eller i bekendtgørelse udstedt i henhold til denne lov fastsat frist for indgivelse af anke til Energiklagenævnet.

Pkt. 3.2.1.2. NVEs overtagelse af Sorø Kommunale Værkers Forsyningsvirksomhed.
I forbindelse med NVEs overtagelse af Sorø Kommunale Værkers Forsyningsvirksomhed den 1. januar 1999, har sekretariatet behandlet en klage fra Henrik Lawaetz over en række forhold i forbindelse med overtagelsen, herunder at udeståender på henholdsvis varmeforsyningens og elforsyningens mellemregningskonti ikke var kommet de tidligere forbrugere under Sorø Kommunale Værker direkte tilgode.

Sekretariatet har den 25. juli 2000 meddelt klageren, at det ved sammenlægning af selskaber næppe vil være muligt at foretage en fuldstændig omkostningsmæssig ligestilling af kundemasserne, og at der fortsat var uopgjorte udeståender.

Endvidere har sekretariatet meddelt Henrik Lawaetz, at NVEs overtatagelse af Sorø Kommunale Værkers forsyningsvirksomhed hvilede på en aftale mellem ligestillede parter, og at sekretariatet på det foreliggende grundlag ikke agtede at foretage videre i sagen.

Henrik Lawaetz har den 6. september 2000 indbragt sekretariatets svar for Energiklagenævnet bl.a. med påstand om, at indeståender på de kommunale mellemregningskonti efter Elprisudvalgets tidligere afgørelser skal tilbageføres til forbrugerne, og at dette i øvrigt fremgår af aftalen mellem parterne.

Henrik Lawaetz har herudover henvist til, at det af aftalen fremgår, at forbrugerne uden yderligere betaling indtræder som andelshavere i NVE.

3.2.2. Afgjorte klagesager

Pkt. 3.2.2.1. Aftagepligt for egenproduktion af el på A/S Dansk Shells raffinaderi i Fredericia.

På Energitilsynets møde den 28. august 2000 omtaltes under punkt 2.2.2.1. en afgørelse fra Energiklagenævnet vedrørende Dansk Shells adgang til at afsætte egenproduktion på Dansk Shells raffinaderi.

Energitilsynets medlemmer anmodede om en uddybende redegørelse for sagen.

I mødet den 1. februar 1999 behandlede Elprisudvalget en klage fra A/S Dansk Shell over, at Fredericia Elværk (nu energiselskabet TRE-FOR) og I/S Skærbækværket ville nedsætte aftagepligten for den elektricitet, der produceres på Shell-Raffinaderiets eget gasturbineanlæg i Fredericia, hvis Raffinaderiet benyttede sig af muligheden for at købe el hos en anden leverandør.

Udvalget vedtog at meddele A/S Dansk Shell samt Fredericia Elværk og I/S Skærbækværket, at udvalget i henhold til elforsyningslovens § 9a, stk. 2, fandt, at aftageforpligtelsen efter lovens § 9a, stk. 1, kunne nedsættes i det omfang, at A/S Dansk Shell i medfør af lovens § 9d, stk. 2, indgik aftale om ellevering med anden leverandør.

Denne afgørelse var af A/S Dansk Shell den 26. februar 1999 blevet indbragt for Konkurrenceankenævnet, og efter ikrafttrædelsen af den nye elforsyningslov overført til Energiklagenævnet.

Fra Dansk Shells side var det i klagen navnlig anført, at raffinaderiet aftog og leverede el efter to separate aftaler uden indbyrdes sammenhæng. Disse aftaler var indgået, før der blev indsat bestemmelser i elforsyningsloven om aftagepligt og afregning for decentral elproduktion og - senere - om begrænsning af aftageforpligtelsen ved store forbrugeres indkøb af el på det frie marked. Dansk Shell bestred derfor, at § 9a i den tidligere elforsyningslov fandt anvendelse, idet parternes forhold var reguleret gennem de tidligere indgåede aftaler.

Dansk Shell havde videre anført, at virksomheden herved forhindredes i at udnytte mulighederne ved at indkøbe el på frie markedsvilkår, hvis dette medførte en reduktion i elselskabernes aftagepligt vedrørende den egenproducerede el. Påstanden i den foreliggende klage tilsigtede at fjerne denne hindring, således at fordelene ved fri markedsadgang kunne udnyttes.

Elforsyningsloven indeholdt ikke oprindelig bestemmelser om pligt for elforsyningsvirksomheder til at aftage el fra decentral produktion. En bestemmelse herom blev indsat med virkning fra 1. juni 1996 i loven som § 9a, der pålagde elselskaberne at aftage elektricitet fra decentral produktion.

Fra 1. januar 1998 blev der ved lov nr. 486 af 12. juni 1996 indført mulighed for, at store elforbrugere som Shells raffinaderi kunne indkøbe el fra andre leverandører end de lokale elforsyningsvirksomheder. I samme forbindelse blev indsat et nyt stk. 2 i lovens § 9a, hvorefter de lokale elselskabers forpligtelse til at aftage el fra den decentrale produktion blev nedsat, i det omfang der blev indkøbt fra anden side.

Den nye elforsyningslov (lov nr. 375 af 2. juni 1999) indeholder ikke tilsvarende bestemmelser om begrænsning af aftagepligten. Ikrafttrædelsen pr. 30. december 1999 af den nye lov og ophævelsen af den gamle lov var imidlertid kun delvis. Således blev den gamle lovs § 9a opretholdt.

Pr. 30. marts 2000 blev bestemmelsen i § 9a, stk. 2, om reduktion af aftageforpligtelsen ved indkøb på frie markedsvilkår ophævet, jf. bekendtgørelse nr. 186 af 20. marts 2000. Dansk Shell har ved denne ændring opnået en retsstilling, som påstået i klagen.

På denne baggrund har Energiklagenævnet ikke fundet anledning til at vurdere, om Elprisudvalgets afgørelse af 1. februar 1999 skal ændres, idet der efter den nugældende lovgivning gælder aftagepligt for Dansk Shells elproduktion under alle omstændigheder ifølge den stadig gældende § 9a, stk. 1, i den tidligere elforsyningslov.

Energiklagenævnet foretager sig derfor ikke videre i sagen.

3.3. Andre forhold

Pkt. 3.3.1. Udstedelse af forretningsorden for Energitilsynet
Miljø & Energiministeren har den 29. februar 2000 godkendt Energitilsynets forretningsorden, hvilket formanden orienterede om på tilsynets møde den 13. marts 2000.

Forretningsordenen, der er rammerne for udvalgets arbejde, var forinden mødet udsendt til medlemmerne, og har rent faktisk siden godkendelsen fungeret som grundlag for tilsynets virke.

Baggrunden for forløbet i forbindelse med udstedelse af forretningsordenen for Energitilsynet er § 78, stk. 3, pkt. 3, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, hvorefter "Miljø- og energiministeren godkender tilsynets forretningsorden".

I den tidligere elforsyningslovs § 11, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996 af lov om elforsyning, var anført at "Miljø- og energiministeren fastsætter udvalgets forretningsorden".

I det udkast til forretningsorden, som var udsendt til medlemmerne til brug ved mødet den 13. marts 2000, og som Miljø- og energiministeren havde godkendt, indeholder afslutningsvis følgende:

"Ikrafttræden

§13. Forretningsordenen træder i kraft den xx. 2000."

Da bestemmelserne i forretningsordenen ikke intenderede at være gældende for "trediemand" men alene for tilsynet og dets medlemmer, fandt sekretariatet, at en formel "ikrafttræden" ikke var nødvendig, og det var sekretariatets hensigt at lade den anførte afsluttende bestemmelse om ikrafttræden udgå og erstatte af

"Godkendt af Miljø og energiministeren den 29. februar 2000".

Samtidig var det sekretariatets hensigt, at offentliggøre den således ændrede forretningsorden på Konkurrencestyrelsens hjemmeside på internettet.

Pkt. 3.3.2. Effektivitetsberegninger for netselskaberne
På baggrund af den godkendte eller betinget godkendte åbningsbalance og indtægtsramme, som det enkelte netselskab har fået udmeldt, har Energitilsynet beregnet netselskabernes effektivitetstal. Det enkelte selskab har fået tilsendt selskabets egne effektivitetstal samt et diagram, der viser samtlige selskabers effektivitetstal. En fortrolig oversigt over selskabernes effektivitetstal samt det udsendte diagram var vedlagt. Det bemærkedes, at det enkelte selskabet som anført alene havde fået tilsendt selskabets egne effektivitetstal og at det var meddelt, at tallene kunne blive ændret, såfremt selskabet indsendte nye faktuelle oplysninger til indtægtsrammen eller åbningsbalancen. Det endelige effektivitetstal vil blive udmeldt i forbindelse med udmeldingen af indtægtsrammerne for 2001.

Ved beregningen var anvendt den formel til beregning af effektivitetstal, der fremgår af bilag 3 i Bekendtgørelse om åbningsbalancer og indtægtsrammer mv. for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder (bekendtgørelse nr. 290 af 1. maj 2000). Beregningerne byggede på tallene fra 81 netselskaber. 

Der var beregnet to effektivitetstal for hvert selskab: 

  • selskabets effektivitet set i forhold til det mest effektive selskab.
  • selskabets effektivitet i forhold til et gennemsnit af de fem mest effektive selskaber. 

Baggrunden for, at der var udmeldt to effektivitetstal var, at der ikke var taget stilling til, hvilken beregningstype, der skulle lægges til grund.

Forud for denne udmelding af effektivitetstal havde sekretariatet foretaget en række beregninger af effektivitetstal og telefonisk meddelt disse til en række selskaber. DEF havde henvendt sig og påpeget, at sekretariatet i de hidtidige beregninger af netselskabernes effektivitet havde anvendt en anden ækvivalent for kundedelen i modellen til beregning af effektivitet end den ækvivalent, der var nævnt i bekendtgørelsen om indtægtsrammer og åbningsbalancer.
Ækvivalenten i bekendtgørelsen var 0,03 og sekretariatet havde anvendt en ækvivalent på 0,003.

De udsendte effektivitetstal viste, at afstanden mellem de bedste selskaber og de dårligste blev en faktor 3. Dette kunne tyde på, at effektiviseringspotentialet var mindre end antaget.

Pkt. 3.3.3. Elprisudvalgets afgørelse vedrørende kabellægning
På Energitilsynets møde den 28. august 2000 blev der under dagsordenens punkt 5 og 6 behandlet ansøgninger om dispensation fra udmeldte indtægtsrammer med begrundelse i kabellægning af luftledninger. Under dagsordenes punkt 5 var der anmodet om forhøjet forretningssats (Nykøbing Sjælland Elnet), og under punkt 6 om økonomisk kompensation (NESA A/S).

Energitilsynets sekretariat gjorde opmærksom på, at der ved Energi-klagenævnet verserede en sag om kabellægning.

Sekretariatet kunne om sagen oplyse følgende:

Sagen vedrørte en ansøgning fra Køge Kommunale El, Varme- og Antenneforening (KKEVA), der 30. november 1999 havde ansøgt Elprisudvalget om godkendelse af overførsel til den fri egenkapital af 4.234.554 kr. som ekstraordinær rationaliseringsgevinst hidrørende fra kabellægning i perioden 1995-1999. Elprisudvalget fandt, at man ikke kunne godkende denne overførsel.

Elprisudvalget baserede sin afgørelse på udvalgets sædvanlige praksis for så vidt angår behandling af sager om godkendelse af ekstraordinære rationaliseringsgevinster som følge af kabellægning.

Udvalget lagde til grund, at kun i det omfang, at rationaliseringsforanstaltninger lå ud over, hvad der måtte kunne forventes som en almindelig teknisk udvikling og det almindelige effektivitetskrav, der var stillet i den tidligere elforsyningslovs § 9, stk.1, kunne dette begrunde overførsel til den fri egenkapital. Dette fandt udvalget ikke var tilfældet med kabellægningen hos KKEVA.

Skulle kabellægningen indebære en særlig rationaliseringsforanstaltning, måtte den være sket hurtigere end normal praksis, bl.a. i lyset af de senere års opfattelse, hvorefter kabellægning miljømæssigt har været at foretrække fremfor luftledninger.

Imidlertid havde KKEVA løbende kabellagt over en periode på 20 år, og kabellægningen var således, efter Elprisudvalgets opfattelse, ikke en ekstraordinær foranstaltning.

KKEVA har den 30. december 1999 indbragt udvalgets afgørelse for Konkurrenceankenævnet. I medfør af elforsyningslovens § 103 og bekendtgørelse nr. 1126 af 29. december 1999 om ikrafttræden af lov om elforsyning m.v. var sagen oversendt til Energiklagenævnet.

Energiklagenævnet har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.

Pkt. 3.3.4. De systemansvarliges generelle betingelser og procedurer for netadgang og skift af elleverandør.

Energitilsynet fik på mødet den 15. maj 2000 forelagt et notat om de systemansvarliges generelle betingelser og procedurer for netadgang og skift af elleverandør med henblik på godkendelse.

På daværende tidspunkt var der ikke udarbejdet en bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed mv., der udfyldte elforsyningslovens bestemmelser om netadgang. Efter drøftelse på mødet blev det konkluderet, at tilsynet først kunne godkende de udarbejdede forskrifter, når der forelå en bekendtgørelse herom. Hvis der i mellemtiden kom klagesager, der ikke kunne udskydes, måtte Energitilsynet tage disse op til konkret vurdering ud fra elforsyningslovens bestemmelser.

Et udkast til bekendtgørelse har været sendt i høring i juni måned 2000, men bekendtgørelsen er endnu ikke trådt i kraft. Dette skyldes, ifølge det oplyste, at bekendtgørelsen afventer en kommende ændring i elforsyningsloven.

Når bekendtgørelsen foreligger, vil sagen på ny blive forelagt tilsynet.

Pkt. 3.3.5. Regelfastsættelsen i forbindelse med leverancer fra bl.a. biomassebaserede kraftvarmeværker
Sekretariatet behandlede flere sager om prisfastsættelse efter 1/7 2000 på leverancer af opvarmet vand/damp fra kraftvarmeværker, bl.a. en sag vedrørende et biomassebaseret kraftvarmeværk i Sakskøbing, der leverer varme til to lokale fjernvarmeselskaber.

I ovennævnte sag havde sekretariatet oplyst parterne om, at behandlingen af sagen forudsatte en afklaring af regelfastsættelsen. Det drejede sig for denne sags vedkommende om i alt fald nogle af nedenstående 6 lovbestemmelser, hvorefter Miljø- og energiministeren skal eller kan fastsætte regler, der har betydning for prisfastsættelsen.

Vedrørende varmeforsyningsloven: §20, stk. 2, 1. pkt.; §20, stk. 2, 2. pkt.; §20, stk. 3; §20, stk. 4 samt §20b, stk. 3 og vedrørende elforsyningsloven: §75, stk. 4.

3.4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

Pkt. 3.4.1. Udtalelse om vedtægter for Hundige Fjernvarmeværk A.m.b.a.
Hundige Fjernvarmeværk A.m.b.a. (H.F.) anmodede den 14. marts 2000 sekretariatet om en udtalelse til et af værket fremsendt vedtægtsudkast. Vedtægternes ordlyd og indhold afveg på flere punkter fra DFF's standardvedtægt, som er taget til efterretning af det tidligere Gas- og Varmeprisudvalg. Sekretariatet fremsendte sine bemærkninger til vedtægterne og foreslog samtidig at afholde et møde med fjernvarmeværket. På mødet blev der opnået enighed om en rettelse af vedtægterne, som sekretariatet fandt acceptabel, dog undtaget en række punkter. Vedrørende disse punkter har sekretariatet meddelt H.F., at man ikke for nærværende vil foretage sig yderligere, men samtidig understreget overfor H.F., at H.F. ikke kan forvente at få medhold i en eventuel sag vedrørende dette spørgsmål. De punkter, som sekretariatet forlangte ændret var følgende: 

  • Sekretariatet fandt det urimeligt, at varmeaftagere, som ikke er andelshavere, hæfter for H.F.s forpligtelser overfor trediemand. Det bør alene være andelshaverne, der hæfter for selskabets gæld.
  • Sekretariatet fandt det urimeligt at H.F. ikke ville påtage sig noget ansvar for driftsforstyrrelser, uanset årsagen til sådanne forstyrrelser. H.F. bør efter sekretariatets opfattelse være ansvarlig ved udvist forsæt og grov uagtsomhed. Endvidere fandt sekretariatet, at erstatningspligt for tab ved vandskade bør afgøres efter dansk rets almindelige regler.
  • Sekretariatet fandt det ikke rimeligt, at H.F. kan føre rør igennem en varmeaftagers kælderrum, gårdsplads, have eller lignende til forsyning af andre ejendomme uden først at have indgået særlig aftale med ejeren af ejendommen herom. Tilsvarende bør gælde for så vidt angår retten til at lade sådanne rør blive liggende med fortsat adgang til reparation og eftersyn efter varmeforsyningen er ophørt samt for så vidt angår tinglysning af deklaration om disse rettigheder.
  • Sekretariatet fandt det urimeligt, at der ikke kan stemmes ved fuldmagt i repræsentantskabet.
  • Sekretariatet fandt det urimeligt, at bestyrelsen kan træffe beslutning om ophævelse af andelsselskabet samt foretage vedtægtsændringer, uden at dette tillige er vedtaget af repræsentantskabet.
  • Sekretariatet fandt det urimeligt, at varmeforsyningen kan afbrydes efter én varslingsskrivelse i tilfælde af misligholdelse med betalingen. En varmeaftager bør have mindst to varsler/rykkerskrivelser, forinden varmeforsyningen afbrydes. Sekretariatet henviste i øvrigt H.F. til "Vejledende retningslinier for forsyningsvirksomheders restanceinddrivelse" udarbejdet af Danske Elværkers Forening og Kommunernes Landsforening og drøftet med Danske Fjernvarmeværkers Forening og Komgas og tiltrådt af energiprisudvalgene.
  • Sekretariatet fandt det urimeligt, at den normerede afkølingstemperatur først kendes med udgangen af året, hvilket svarer til at lave en tarif med tilbagevirkende kraft.
  • Sekretariatet fandt det urimeligt, at tvister alene kunne afgøres ved voldgift og ikke ved de almindelige domstole. 

Sekretariatets meddelelser gav anledning til følgende:

  • i forbindelse med den under punkt 3.2.1.2 omtalte sag NVEs overtagelse af Sorø Kommunale Værkers Forsyningsvirksomhed, hvor en klager havde anket til Energiklagenævnet, gav sekretariatet en uddybende redegørelse for sagen. På den baggrund konstaterede Formanden, at denne sag i princippet fortsat var under behandling.
  • i forbindelse med de under punkt 3.3.2 omtalte effektivitetsberegninger for netselskaber nævnte Formanden, at der tidligere havde været anvendt en forkerte faktor i beregningen, men at denne fejl var blevet rettet og at det havde ført til en korrektion af sekretariatets beregninger. Formanden fremhævede, at der heldigvis ikke var sket nogen officiel udmelding med forkerte tal, og at den beregnede indtægtsramme først skulle bruges næste år.

Mette Lis Andersen fandt det kritisabelt, at der ikke havde været reageret på, at branchen flere gange havde gjort opmærksom på, at tallene ikke kunne passe.

Herefter drøftedes spørgsmålet om den anvendte model og sikkerheden i data. Flere medlemmer udtrykte betænkelighed ved, at en ændring i den pågældende faktor kunne have så stor indflydelse på beregningerne. Der blev også peget på behovet for revision af de tal, der indgik i modellen.

Finn Lauritzen oplyste, at udsendelsen af beregningerne nu bl.a. var for at give mulighed for tilbagemeldinger, hvis selskaberne fandt, at tallene måtte være forkerte.

- i forbindelse med de under punkt 3.3.4 og 3.3.5 oplyste problemer for sagsområder, hvor der manglede regler til udfyldelse af el- og varmeforsyningslovene, oplyste Thomas Bastholm Bille, at det under punkt 3.3.4 omtalte forslag til bekendtgørelse var trukket tilbage, fordi ministeren ønskede at ændre elforsyningsloven, og at de under punkt 3.3.5 omtalte udfyldende regler formentlig ville være klar om nogle måneder.


ad punkt 4: Vejledning om forsyningspligtige elvirksomheder, herunder Energitilsynets godkendelse af virksomhedernes prisfastsættelse

Formanden henviste til, at Energitilsynet på mødet den 19. juni 2000 havde besluttet, at en eventuel udsendelse af en vejledning om de forsyningspligtige elvirksomheder måtte afvente en nærmere drøftelse med den danske elbranche (Danske Energiselskabers Forening (DEF)).

Efter mødet i juni havde der været drøftelser mellem sekretariatet og DEF, hvilket havde resulteret i et nyt udkast til vejledning fra sekretariatet. Til dette nye udkast har foreningen fremsendt en række yderligere synspunkter, der rejser nye spørgsmål af vidtrækkende karakter.

Efter formandens opfattelse forudsatte en vejledningsudsendelse fra Energitilsynet imidlertid en grundlæggende enighed med branchen. Denne enighed var efter hans opfattelse ikke til stede i øjeblikket.

Formanden oplyste, at han havde fået en henvendelse fra Danske Energiselskabers Forening om at gøre endnu et forsøg på at nå en fælles forståelse, men desuden havde han også erfaret, at foreningen til sine medlemmer allerede havde udsendt det foreliggende udkast til vejledning samt foreningens bemærkninger dertil.

Peter Møgelvang-Hansen fremhævede, at det oprindelige udgangspunkt for udsendelse af vejledning var at undgå, at selskaberne ved anmeldelse skød i blinde.

Tilsynet har til opgave at træffe konkrete afgørelser. Tilsynet kan derfor i en eventuel vejledning ikke udmelde noget med sikkerhed, hvor der i lovgivningen er usikkerhed, men må vente til der er anledning til at træffe konkrete afgørelser. Spørgsmålet om underskud er f.eks. næppe aktuelt på nuværende tidspunkt.

Finn Lauritzen var uenig i det sidste. Underskuddene måtte afhænge af, om selskaberne fik lov at overvælte dyre indkøb af el på forbrugerne, altså af netop de spørgsmål, som tilsynet skulle tage stilling til.

Energitilsynet drøftede herefter aspekter af elforsyningslovens bestemmelser om de forsyningspligtige, herunder virksomhedernes fremtidige rolle i den danske elforsyning. Endvidere drøftede tilsynet situationen med og uden en udsendt vejledning samt konkrete elementer i det foreliggende vejledningsudkast og i DEF´s bemærkninger hertil.

Formanden resumerede konklusionerne af diskussionen: 

  • Det vurderedes fortsat at være hensigtsmæssigt, at Energitilsynet udsender en vejledning til de forsyningspligtige virksomheder. En udsendelse forudsætter imidlertid en rimelig grad af enighed mellem Energitilsynet og DEF om vejledningens indhold. Der tages fornyet kontakt til foreningen for at afklare, om det vil være muligt at opnå dette.
  • Sekretariatet skal udarbejde en redegørelse for det juridiske grundlag for reguleringen af de forsyningspligtige selskaber. Herunder en stillingtagen til de af DEF fremsatte kritikpunkter og eventuelle fortolkningsmuligheder i lovkomplekset, særligt med henblik på spørgsmålet om forsyningspligten og underskudsproblematikken.
  • Der er mulighed for, at der skal anvendes to forskellige former for regulering: én type regulering i de kommende to år, hvor selskaberne stadig har bevaret en del af monopolet og en anden type regulering fra 2003, hvor der sker en fuldstændig liberalisering. 


ad punkt 5: Næstved Kommune, Elforsyningen - udligning af overdækning for perioden før elforsyningsloven (lov 375) trådte i kraft.

Netselskabet Næstved Kommune, Elforsyningen, har anmodet om, at en overdækning på 8,5 mio. kr. oparbejdet forud for ikrafttræden af elforsyningsloven kan indgå som en del af selskabets kapitalberedskab, og såfremt dette ikke kunne godkendes, at overdækningen indregnes i priserne over en 14-årig periode.

Formanden nævnte, at han ikke kunne se, at der var noget nyt i overdækningsproblematikken i forhold til sagerne ved sidste møde. Derfor fandt han, at man måtte træffe samme afgørelse.

Energitilsynet vedtog, at det meddeles Næstved Kommune, Elforsyningen, jf. elforsyningslovens § 100, stk. 3, at overdækningen skal afvikles inden for den første reguleringsperiode med en årlig minimumsnedsættelse på 10% af nettariffen.


ad punkt 6: Maribo Kommune, Forsyningen - udligning af overdækning for perioden før elforsyningsloven (lov 375) trådte i kraft.

Netselskabet Maribo Kommune, Forsyningen, har anmodet om, at en overdækning på 5,7 mio. kr. oparbejdet forud for ikrafttræden af elforsyningsloven kan indgå som en del af selskabets kapitalberedskab, og såfremt dette ikke kunne godkendes, at overdækningen indregnes i priserne over en 13-årig periode.

Formanden nævnte, at han ikke kunne se, at der var noget nyt i overdækningsproblematikken i denne sag. Derfor fandt han, at man måtte træffe samme afgørelse som i tidligere sager.

Desuden mente Formanden, at Energitilsynet havde set nok af denne type sager, og at sagerne herefter skal gå over til at blive styrelsesafgørelser.

Energitilsynet vedtog, at det meddeles Maribo Kommune, Forsyningen, jf. elforsyningslovens § 100, stk. 3, at overdækningen skal afvikles inden for den første reguleringsperiode med en årlig minimumsnedsættelse på 10% af nettariffen,


ad punkt 7: Vridsløselille Andelsboligforenings klage over Albertslund Varmeværks nægtelse af at overtage vedligeholdelsesforpligtelsen for fjernvarmeledninger i krybekældre

Som omtalt under Meddelelser fra Formanden var denne sag udsat til næste møde.


ad punkt 8: Eventuelt

Bo Kragelund erindrede om DFFs årsmøde den 25-26. oktober og oplyste herudover, at mødet med Nord Pool den 29. september formentlig blev fremrykket til kl. 9.00.

Mødet afsluttet kl. 11.30.

oplyste i relation til dagsordenens punkt 7, at klageren i denne sag vedr. vedligeholdelsesforpligtelse for fjernvarmeledninger i krybekældre havde anmodet om en udsættelse af sagens behandling for at få tid til at fremkomme med nye oplysninger og dokumentation af betydning for sagen. Formanden havde derfor besluttet, at sagen udsættes til næste tilsynsmøde.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO