Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 5


År 2000, den 15. maj afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.00.

Til stede fra Energitilsynet var: Hans Henrik Østergaard, Mette Lis Andersen, Anders Larsen, Niels I. Meyer og Preben Schou.

Til stede fra sekretariatet var: Finn Lauritzen, Niels Erik Monrad, Bo Kragelund, Nils Jan Hansen, Marianne Larsson, Knud Pedersen og Inga Thorup Madsen.


Dagsordenen for mødet var:

1. Meddelelser fra formanden
2. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariatet


Sager på elområdet

3. De systemansvarliges generelle betingelser og procedurer for netadgang og skift af elleverandør
3.1. Eltras generelle betingelser og procedurer for netadgang og skift af elleverandør
3.2. Elkraft systems generelle betingelser og procedurer for net-adgang og skift af elleverandør

4. Regler og vilkår for de forsyningspligtige elselskaber
5. Notat til orientering: Indberetninger vedrørende åbningsbalancer, effektivitet og indtægtsrammer
6. Eventuelt
 

ad punkt 1: Meddelelser fra Formanden

Formanden orienterede om forløbet af DEFs årsmøde i Ålborg den 2. og 3. maj 2000.

Bo Kragelund orienterede om, at han havde deltaget i et europæiske møde for regulatorer på gasområdet og politiske myndigheder. Mødet var arrangeret af Kommissionen med det formål at fremme konsensus, da gasdirektivet skal implementeres i august i år.

Mange lande havde optrådt forsigtigt, da implementeringen endnu ikke var gennemført, men det stod klart, at mange lande åbner markedet mere end den givne minimumsgrænse.

Kommissionen ser gerne, at liberaliseringen på gasområdet gennemføres hurtigere end på elområdet. Eurogas var indstillet på dette.

Et problem på gasområdet var, at den systemansvarlige og den transmissionsansvarlige ofte er denne samme.

Niels i. Meyer forespurgte, om der var særlige state-aid problemer på gasområdet.

Bo Kragelund svarede, at da den største del af den gas, der anvendes importeres fra lande udenfor Europa, ligger problemerne ikke så meget på produktionssiden som på distributionssiden.

Knud Pedersen orienterede om, at statsstøtteproblemerne primært vedrører støtte til vedvarende energi, men at der også på naturgasområdet er statsstøøttespørgsmål i forbindelse med den særlige lempelse i afgiften på naturgas.

ad punkt 2: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

2.1. Referat fra sidste møde
Til medlemmerne var den 9. maj 2000 udsendt endeligt referat fra Energitilsynets møde den 10. april 2000.

2.2. Klagenævn og domstolene

2.2.1. Nye ankesager

2.2.1.1. Gebyrberegning fra Tre-For
På mødet den 13. marts 2000 meddelte sekretariatet, at Tre-For havde indbragt en af Energitilsynet truffet afgørelse vedrørende Tre-Fors gebyrberegning for Energiklagenævnet.

Den 11. januar havde Tre- For indbragt en ligelydende afgørelse i en anden klagesag, ligeledes afgjort i december 1999, for Energiklagenævnet.

Ligesom i den tilsvarende sag var Danske Energiselskabers Forening indtrådt som biintervenient i sagen.

2.2.1.2. Klage over betalingsfrist samt ændret betalingsmåde
Under sekretariatets beretning på mødet den 13. marts 2000 orienteredes Energitilsynet om en klage fra Karsten Ernst over, at MES den 3. juli 1999 havde udsendt en regning med betalingsfrist den 12. juli 1999 samt, at MES ændrede sin betalingsmåde fra bagudbetaling til delvis forudbetaling.

Under hensyn til at MES, efter en afgørelse fra Elprisudvalget i august 1999, havde ændret sin betalingsfrist tilbage til den tidligere gældende, havde sekretariatet ikke fundet grundlag for at tage stilling til dette spørgsmål.

Med hensyn til spørgsmålet om ændring af betalingsmåden fra bagudbetaling til delvis forudbetaling havde sekretariatet ikke indvendinger imod denne ændring, såfremt en eventuel rentefordel kom forbrugerne til gode.

Denne afgørelse var af Karsten Ernst indbragt for Energiklagenævnet.

2.2.1.3. Producenttilslutning af Hundslev Kraftvarmeværk
Danske Energiselskabers Forening havde på vegne Nordøstfyns Elforsyning indbragt sekretariatets afgørelse af 21. februar 2000 i en klage fra Eurotec Energy Aps for Energiklagenævnet.

Energy Eurotec ApS klagede i juli 1999 over, at selskabet i forbindelse med tilslutning af selskabets decentrale kraftvarmeanlæg nummer to skulle betale for fremføring af samme kabel, som blev etableret i forbindelse med tilslutningen af anlæg nr. 1. De to kraftvarmeanlæg var opført på samme adresse. Kraftvarmeanlæg nummer to blev tilsluttet kablet, der blev etableret i forbindelse med tilslutningen af det første kraftvarmeanlæg.

Nordøstfyns Elforsyning henviste i sagen til, at de to kraftvarmeanlæg var tilsluttet efter bestemmelserne i elforsyningslovens § 9a (den tidligere elforsyningslov). Nordøstfyns Elforsyning fandt, at der for såvel kraftvarmeanlæg nummer 1 som nummer 2 skulle betales de omkostninger, der ville være forbundet med tilslutning i den nærmeste transformerstation (det beregningsmæssige tilslutningspunkt), uanset at ingen af anlæggene var tilsluttet her.

Sekretariatet meddelte den 21. februar 2000 Nordøstfyns Elforsyning, at det ansås for urimeligt, såfremt det opkrævede tilslutningsbidrag for tilslutning af Eurotec Energy's kraftvarmeanlæg nummer 2 var højere end Nordøstfyns Elforsynings faktisk afholdte omkostninger i forbindelse med tilslutningen af kraftvarmeanlæg nummer 2 til det eksisterende kabel, der blev fremført i forbindelse med tilslutning af Eurotecs kraftvarmeanlæg nummer 1.

Ved afgørelsen lagde sekretariatet til grund, at kraftvarmeanlægget alene skulle afholde den udgift, der var forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV nettet. Såfremt omkostningerne ved direkte tilslutning til nettet var lavere end det en opgørelse med tilslutning ved det beregningsmæssige tilslutningspunkt viste, kan alene de faktiske omkostninger opkræves.

2.2.1.4. Klage over krav om efterbetaling fra Herning Kommunale Værker
I februar klagede Randi og Christian Bach til energitilsynet 2000 over et krav om efterbetaling fra Herning Kommunale Værker (HKV). Klagerne havde i 1983 købt et landbrug, hvor elforbruget svingede mellem 40000 og 60000 kWh. Klagerne fandt, at forbruget var urealistisk højt, men valgte ikke at klage skriftligt til HKV.

I 1994 fik klagerne en ny måler og forbruget faldt. I 1998 udskiftede HKV endnu engang måleren. Ved aflæsning af forbruget i 1999 undrede klagerne sig over et årsforbrug på 2204 kWh, men valgte at afsende selvaflæsningskortet uden yderligere kommentarer. Klagerne modtog herefter en efterregning på 50.438 kr.

HKV var af den opfattelse, at klagerne ved aflæsningen i oktober 1998 havde aflæst måleren forkert. HKV havde ikke opdaget fejlaflæsningen, som skyldtes, at den nye måler var opsat med et stationært 0, som også skal medtages ved aflæsningen. Dette havde klagerene overset både ved denne aflæsning og en aflæsning i december 1998, hvorfor de modtog en betydelig tilbagebetaling for 1998. Ved aflæsningen i december 1999 blev der derimod aflæst korrekt, hvilket bevirkede en stor efterregning.

Sekretariatet meddelte d. 5. april 2000 klagerne, at man ikke fandt HKVs fremgangsmåde i sagen var urimelig.

Ved afgørelsen lagde sekretariatet til grund, at den store efterregning måtte ses på baggrund af de tidligere fejlaflæsninger og den deraf følgende store tilbagebetaling i 1998.

Sekretariatet meddelte endvidere klagerne, at det lå udenfor Energitilsynets kompetence at bedømme, om det målte forbrug svarede til antallet af elforbrugerne apparater, antallet af personer i husstanden mv., da dette indebar en bevisbedømmelse, som måtte henvises til domstolene.

Klagerne havde herefter indbragt sekretariatets afgørelse for Energiklagenævnet.

Klagerne havde i deres klage til Energiklagenævnet ikke anmodet om en omgørelse af sekretariatets afgørelse, derimod havde de anmodet Energiklagenævnet om, hvis det lå indenfor nævnets kompetence, at pålægge HKV at fremkomme med en skriftligt undskyldning for visse udtalelser, som klagerne hævdede, at HKV var fremkommet med under sagen.

2.2.1.5. Midtjysk Elforsyning
Den 20. marts 2000 traf sekretariatet afgørelse i en henvendelse fra en forbruger under Midtjysk Elforsyning vedrørende betaling af gebyr på 62,50 kr. til elselskabet for udfærdigelse af flytteopgørelse i forbindelse med salg af forbrugerens sommerhus.

Sekretariatet fandt, at det ikke kunne anses for urimeligt i henhold til elforsyningsloven, at elselskabet havde opkrævet det omhandlede gebyr.

Flyttegebyret, der efter det oplyste var omkostningsbestemt, var anmeldt til det offentligt tilgængelige register.

Forbrugeren havde den 3. april 2000 indbragt afgørelsen for Energiklagenævnet.

2.3. Andre forhold

2.3.1. Tilbagebetaling af investeringsbidrag
I de skriftlige meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til mødet den 13. marts 2000 blev Energitilsynet under punkt 1.3.2 "Investeringsbidrag fra Københavns Belysningsvæsen" orienteret om afgørelsen af to sager, hvor der var klaget over manglende varsel/underretning i forbindelse med Københavns Belysningsvæsens indførelse af investeringsbidrag pr. 1. oktober 1998. I de pågældende sager drejede det sig om beløb på hhv. 407.000 og 682.000 kr. excl. moms.

På baggrund af disse afgørelser havde Københavns Belysningsvæsen - nu Københavns Energi - den 17. april 2000 meddelt, at det havde taget til efterretning, at Energitilsynet havde fundet, at investeringsbidraget burde være indført med et vist varsel. I konsekvens heraf havde Københavns Energi anmeldt en overgangsordning, hvorefter forbrugere/kunder, der i perioden 1. oktober 1998 - 6. november 1998 havde indleveret tilmeldingsblanket til Belysningsvæsenet, blev undtaget for kravet om investeringsbidrag. I praksis var dette ensbetydende med et varsel på 1 måned at regne fra annonceringen i aviserne af indførelsen det nye investeringsbidrag.

Ifølge en vedlagt opgørelse havde denne ændring medført, at 80 kunder tilsammen fik tilbagebetalt 3.555.000 kr. incl. moms. Blandt de 80 kunder var dels de to ovennævnte klagere, dels yderligere to virksomheder, der under den nye elforsyningslov havde indgivet klage til Energitilsynet.

Formanden bemærkede, med hensyn til sagens om Københavns belysningsvæsen, at det var glædeligt, at tilsynets afgørelse havde resulteret i en tilbagebetaling.

Mette Lis Andersen spurgte, hvor mange sager, der var blevet indbragt for Energiklagenævnet vedrørende gebyrer, og om der var givet opsættende virkning i disse sager.

Bo Kragelund oplyste, at der for øjeblikket kun verserede de to sager, som Energitilsynet var blevet orienteret om, for Energiklagenævnet, og at der ikke var tillagt klagen opsættende virkning i disse to sager.

ad punkt 3: De systemansvarliges generelle betingelser og procedurer for netadgang og skift af elleverandør

Systemansvaret i det jysk-fynske område varetages af Eltra, mens ELKRAFT System varetager systemansvaret for elsystemet øst for Storebælt, inklusive Bornholm.

Udover at være systemansvarlige virksomheder driver Eltra og ELKRAFT System også transmissionsnettet, der består af 400 kV-nettet og 150/132 kV-nettet, samt udlandsforbindelserne, der består af jævnstrømsforbindelserne til Norge og Sverige og vekselstrømsforbindelserne til Tyskland.

Såvel Eltra som ELKRAFT System havde udarbejdet markedsforskrifter gældende fra 1. april 2000, hvor adgangskravet for skift af elleverandør blev nedsat til 10 GWh. Markedsforskrifterne indeholdt selskabernes generelle betingelser og procedurer for opnåelse af net-adgang og skift af elleverandør. Dele af selskabernes markedsforskrifter var dog specifikke for brugen af transmissionsnettene i de respektive områder.

Markedsforskrifterne beskrev nærmere, hvordan de systemansvarlige ville håndtere de forpligtelser og det ansvar, der var pålagt i forbindelse med den nye elforsyningslov.

Formanden anførte, at Energitilsynet skulle godkende de systemansvarliges generelle betingelser og vilkår for netadgang, og at sekretariatet nu var gået i gang med denne proces. På nuværende tidspunkt var der ikke udarbejdet en ny bekendtgørelse, der udfyldte elforsyningslovens bestemmelser om netadgang, men Energistyrelsen havde tilkendegivet, at en bekendtgørelse var på vej. Det var derfor vanskeligt nu at tage stilling til forskrifterne, og drøftelsen i dette møde ville alene have karakter af en gennemgang og orientering om indholdet uden konkret stillingtagen, men med mulighed for at påpege eventuelle detailproblemstillinger heri.

Knud Pedersen oplyste, at den kommende bekendtgørelse ville indeholde en række elementer, der også var en udmøntning af kraftværksaftalen. Disse forhold skulle falde på plads, inden bekendtgørelsen blev udstedt.

Inga Thorup Madsen oplyste, at bekendtgørelsen var blevet drøftet grundigt med de systemansvarlige, så disse kunne håndtere systemet. Et udkast til bekendtgørelse var endnu ikke sendt i høring hos brugerne. Denne proces forventedes at tage én måned. Omkring indholdet af forskrifterne kunne der - med udgangspunkt i Eltras forskrift - peges på flere forhold af betydning. For det første bestemmelserne om balanceansvar. Den systemansvarlige skulle sørge for den samlede balance i systemet, og fastsætte de overordnede regler herfor. Men den enkelte kunde med netadgang sørgede for, at der er tilknyttet én balanceansvarlig. For det andet bestemmelserne om reguleret og forhandlet netadgang, hvor det sidstnævnte vedrørte transit og koncernleverancer. Betingelserne for koncernleverancer var meget restriktive, og der var ingen planer fra Energistyrelsen om ændringer heri. Bestemmelserne om koncernleverancer ville få en kort levetid, da såvel moder- som datterselskaber hurtigt ville få netadgang. For det tredje var der selve procedurerne og tidsfristerne for anmodning om netadgang. Endelig kunne for det fjerde peges på de særlige forhold vedrørende de længerevarende særaftaler om elleverancer. Her var der nu et forslag til ændring af elforsyningsloven undervejs, således at ministeren blev bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om adgangen til at indgå aftaler om reservation af kapacitet, ligesom ministeren kunne fastsætte regler om, at regler om disponering af uudnyttet kapacitet. Det var her tanken at fastsætte regler om, at reserveret kapacitet, der ikke blev udnyttet skulle udbydes til anden side efter et "use-it-or-loose-it-princip".

Formanden anførte, at der i pressen havde været omtale af prissvingninger i Nord Pool-området. Hvad dette skyldtes kunne ikke siges eksakt, men en hypotese kunne være, at det skyldtes manglende åbning af udlandsforbindelserne. Her måtte man afvente virkningerne af det det nye lovforslag.

Knud Pedersen oplyste hertil, at problemerne omkring udlandsforbindelserne yderligere blev kompliceret af flaskehalse i Eltra-området. De bedste ville være, hvis de eksisterende elleveringsaftaler kunne omdannes til rent finansielle aftaler uden fysisk levering.

Bo Kragelund oplyste, at der forelå 4 konkrete klager i sekretariatet, hvor der skulle tages stilling til, om der på en bestemt dato var sket markedsmisbrug i kraft af en blokering for effektiv udnyttelse af kabelforbindelser til Norge og Sverige. Også på grænsen til Tyskland kan forudses problemer med udnyttelse af kabelforbindelserne, hvor et børsområde mødes med et ikke-børsområde. Endvidere var der to områder, hvor der allerede nu ville kunne komme klagesager ind, nemlig ved spørgsmål om tidsfrister for behandling af anmodning om netadgang samt ved fastlæggelse af forbrugsgrænser. Disse sager ville kunne blive trukket urimeligt i langdrag ved at skulle afvente bekendtgørelsen.

Anders Larsen fandt, at forskrifterne meget drejede sig om den enkelte forbrugers balanceansvar samt måleranlæg, og spurgte om gebyrerne i forbindelse med netadgang ikke skulle være omkostningsbestemte. I øvrigt kunne det være urimeligt, at navnet på den nye leverandør i nogle tilfælde skulle oplyses.

Niels Meyer efterlyste taleksempler i materialet og spurgte, hvorfor den prioriterede produktion ikke havde fortrinsret ved flaskehalse på udlandsforbindelserne.

Knud Pedersen oplyste hertil, at i henhold til fællesaftaler skelnes ikke mellem prioriteret og anden produktion ved udlandsforbindelser.

Preben Schou fandt, at reglerne skulle være ens for Øst- og Vestdanmark, og at de eksisterende udlandsaftaler så vidt muligt ikke burde forhindre den markedsåbning og konkurrence, der var tilsigtet. I øvrigt måtte det forventes, at forsyningspligtige selskabers netadgang ville få en relativ varig betydning.

Knud Pedersen bemærkede til det sidstnævnte, at de forsyningspligtige selskaber også var tiltænkt en rolle efter 1. januar 2003, idet der i disse selskaber lå en forbrugerbeskyttelsesmekanisme.

Formanden konkluderede, at Energitilsynet først kunne godkende de udarbejdede forskrifter om netadgang mv., når der forelå en ny bekendtgørelse herom. Hvis der i mellemtiden kom klagesager, der ikke kunne udskydes, måtte Energitilsynet tage disse op til konkret vurdering ud fra elforsyningslovens bestemmelser.

ad punkt 4: Regler og vilkår for de forsyningspligtige elselskaber

Sekretariatet havde til brug for udvalget udarbejdet en redegørelse om regler og vilkår for de forsyningspligtige selskaber ud fra de retningslinjer, der var fastsat i elforsyningsloven og de tilhørende bekendtgørelser.

Formanden oplyste, at der var indgivet ca. 70 ansøgninger om bevilling til at drive forsyningspligt virksomhed.

Knud Pedersen orienterede om det igangværende arbejde med at færdiggøre bekendtgørelsen om de forsyningspligtige elselskabers vilkår og regulering. Bekendtgørelsen var meget tæt på færdiggørelse. Det tydede på, at den økonomiske regulering af selskaberne i form af en avanceregulering ville medføre mere konkret sagsvurdering for Energitilsynet, end tilfældet var i forbindelse med indtægtsrammereguleringen af net- og transmissionsselskaberne.

Niels I. Meyer bemærkede til den nu udarbejdede redegørelse, at elforsyningsloven og dens forarbejder lægger afgørende vægt på forbrugsafhængige priser for at motivere til øget energibevidsthed. Dette fremgik efter hans opfattelse ikke tilstrækkeligt klart af redegørelsen.

Anders Larsen udtrykte usikkerhed med hensyn til forsyningspligtselskabernes fremtidige rolle og selskabernes incitamenter i forhold til blandt andet størrelsen på priserne overfor forbrugerne. Han spurgte endvidere til selskabernes dispositionsmuligheder i forhold til et eventuelt overskud.

Preben Schou udtrykte på baggrund af de mange handelsselskaber overraskelse over, at elforsyningerne tilsyneladende tillagde det forsyningspligtige selskab stor fremtidig betydning, især da overskudsanvendelsesmulighederne vel ikke p.t. var afklarede.

Bo Kragelund orienterede om de mulige benchmarkingmodeller i forbindelse med avancereguleringen af selskaberne. Han forventede, at overskuddet i et forsyningspligtigt elselskab i henhold til den kommende bekendtgørelse ville være til fri disposition.

Formanden anførte sammenfattende, at usikkerheden om forsyningspligtselskabernes rolle på et fremtidigt liberaliseret elmarked i Danmark gør det vigtigt, at Energitilsynet løbende følger op på den konkrete udvikling på området.

ad punkt 5: Notat vedrørende effektivitet, åbningsbalancer og indtægtsrammer

Til medlemmerne var udsendt, et af sekretariatet udarbejdet, orienterende notat om effektivitet, åbningsbalancer og indtægtsrammer.

ad punkt 6: Eventuelt

Formanden erindrede om, at næste ordinære møde var den 19. juni 2000, men at der muligvis blev behov for indkalde medlemmer til et ekstraordinært møde.

Mødet afsluttet kl. 11.45.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO