Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 4


År 2000, den 10. april afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.00. 

Til stede fra Energitilsynet var: Hans Henrik H. Østergaard, Peter Møgelvang- Hansen, Mette Lis Andersen, Anders Larsen, Niels I. Meyer, Preben Schou og Birgitte Refn Wenzel. 

Til stede fra sekretariatet var: Finn Lauritzen, Niels Erik Monrad, Bo Kragelund, Niels Jan Hansen, Marianne Larsson, Knud Pedersen, Inga Thorup Madsen og Jens Bengtson. 


Dagsorden for mødet var:

1. Meddelelser fra formanden
2. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat


Sager på elområdet

3. Netselskabernes indtægtsrammer og åbningsbalancer


Sager på el- og varmeområdet

4. Kommunale forsyningsvirksomheders gebyrer for for sen betaling
5. Eventuelt
 

ad punkt 1: Meddelelser fra formanden

Formanden orienterede om, at han havde deltaget i et møde for europæiske regulatorer på elområdet. Formålet med disse møder var at lette samhandelen mellem de europæiske lande især ved at afskaffe grænsetariffer og adgangen til at indgå aftaler om reservation af netkapacitet

Der var nu dannet et fast formaliseret samarbejde mellem landenes regulatorer. Danmark var i første omgang på grund af en misforståelse ikke inviteret med i dette samarbejde, men Danmark vil fremover deltage i møderne.

Samarbejdets formål er at frembringe input til Kommissionen og Rådet.

Formanden ville holde Energitilsynets medlemmer orienteret om hvad, der skete på disse regulatormøder.


ad punkt 2: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Pkt. 2.1. Referat fra sidste møde
Til medlemmerne var den 5. april 2000 udsendt endeligt referat fra Energitilsynets møde den 13. marts 2000.

Pkt. 2.2. Elkraft System- tarifering af udlandsforbindelser
Det blev besluttet at behandle dette spørgsmål på Energitilsynets næste møde.


ad punkt 3: Netselskabernes indtægtsrammer og åbningsbalancer

På sit møde den 13. marts 2000 behandlede Energitilsynet foreløbigt spørgsmålet om indtægtsrammer for netselskaber og disses åbningsbalancer.

I henhold til det på mødetidspunktet foreliggende udkast til bekendtgørelse var der fire spørgsmål, som Energitilsynet skulle tage stilling til, inden de endelige åbningsbalancer og indtægtsrammer kunne beregnes af sekretariatet. Det drejede sig om:

1. Standardpriser og standardlevetider,

2. Indeks til fremskrivning af 1998 omkostninger og beregning af netaktivværdier i åbningsbalancerne.

3. Forrentning

4.Afviklingsperioden for hensættelser til tjenestemandspensioner.

Sekretariatet havde den 17. marts udsendt materiale til alle potentielle netselskaber i Danmark med anmodning om oplysninger til fastsættelse af den del af indtægtsrammen, der skal sammenlignes for at finde det enkelte netselskabs effektivitet og den del af åbningsbalancen, der vedrører værdien af netaktiverne i selskabet pr. 31. december 1999.

Knud Pedersen orienterede om, at udkastet til bekendtgørelse havde været i høring. Der var fremkommet kraftig kritik af forslaget- især fra DEF- gående på, at vilkårerne for netselskaberne var for stramme. Ministeren skulle nu, efter drøftelse med partierne bag elreformen, tage stilling til, om bekendtgørelsen skulle udstedes i sin nuværende form.

Flere medlemmer gav udtryk for, at de fandt det vanskeligt på det foreliggende grundlag, og med den tid, der var til rådighed, at tage stilling til meget teknisk prægede spørgsmål. Det fremgik, at der var afgivet løfte til branchen om, at der blev truffet beslutning om fastsættelse af åbningsbalancer og indtægtsrammer inden 1. maj, hvilket betød, at der var tale om et tidspres, som udelukkede at foretage en dybere analyse af tingene.

Formanden oplyste, at datoen den 1. maj 2000 var en nødvendighed for, at selskaberne kunne etableres inden 30. juni 2000 og derved få åbningsbalancer gældende fra 1. januar 2000.

Formanden bemærkede med hensyn til pkt. 3, på forespørgsel fra Birgitte Refn Wenzel, at udgangspunktet for beregningen af renten var lange statsobligationer, hvilket afspejlede, at der i branchen var tale om langsigtede investeringer.

Knud Pedersen understregede, at der var tale om en generel forrentning af nyt kapitalgrundlag med stor sikkerhed for finansiering af investeringerne.

Anders Larsen forespurgte, under hensyn til den interesse, der var for spørgsmålet, hvilke planer sekretariatet havde med hensyn til offentliggørelse af indtægtsrammer, effektivitetstal mv. for de enkelte selskaber .

Finn Lauritzen oplyste, at sekretariatet ville udarbejde et forslag til retningslinier for offentliggørelse af oplysninger på dette område.

Tilsynets medlemmer henstillede på grund af de nævnte vanskeligheder, at spørgsmålene om løn- og prisindeks, standardlevetider og standardpriser direkte blev indarbejdet i bekendtgørelsen. Såfremt disse forhold ikke kunne indarbejdes i bekendtgørelsen ville tilsynet ikke være i stand til at træffe beslutning inden for den korte tidsfrist.

Knud Pedersen gav tilsagn om at undersøge muligheden herfor.

Energitilsynet godkendte, at der i henhold til udkastet til bekendtgørelse ved beregningen af det forrentningsbeløb, der skal indgå i de enkelte netselskabers indtægtsramme anvendes en procent på:

7% for netselskaber, hvor andelen af egenkapitalen, der medgår til finansieringen af netaktiverne udgør under 40% af den samlede værdi af netaktiverne, og at forrentningen differentieres ud fra soliditeten i det enkelte selskab som anført i udkastet til bekendtgørelse, dog således at der for den frie egenkapital, der medgår til finansiering af netaktiverne opnås en forrentning på 7% uafhængig af egenkapitsalandel ved opgørelse af indtægtsrammerne, og således at forrentningsbeløbet udregnes som ovennævnte procent af værdien af værdien af netaktiverne.

Energitilsynet fandt, at spørgsmålet om afviklingsperioden for hensættelser til tjenestemandspensioner skal afgøres konkret i de enkelte tilfælde, hvor sådanne hensættelser forekommer.


ad punkt 4

På sit møde den 7. februar 2000 behandlede Energitilsynet en henvendelse fra DEF vedrørende spørgsmålet om opkrævning af gebyrer hos kommunale forsyningsvirksomheder. Den 14. marts 2000 havde Energistyrelsen på forespørgsel fra Indenrigsministeriet udtalt, at det vurderedes, at kommunale virksomheder havde hjemmel til at opkræve op til 250 i gebyr hos forbrugerne for for sen betaling.

Efter Energitilsynets opfattelse måtte loven om kommunale gebyrer og morarenter mv. bl.a. ses i lyset af, at kommunerne mv. er "tvangskreditorer" i relation til en række ydelser. Det fremgår da også af lovens forarbejder, at loven ikke tager sigte på "kommunernes rent privatretlige krav, f.eks. almindelige erstatningskrav eller krav opstået i forbindelse med salg af ydelser".

På denne baggrund syntes meget at tale for en indskrænkende fortolkning af loven om kommunale gebyrer mv., således at denne ikke omfatter betaling for kommunale værkers salg af el, varme og lignende krav.

Selv om også sådanne kommunale krav trods alt måtte anses for omfattet af loven, måtte denne, som også anført af Danske Energiselskabers Forening, antages at vige for den specielle regulering, der fremgår af såvel den tidligere som den nugældende elforsyningslov samt varmeforsyningsloven.

Formanden understregede, at DEF ikke bestred Energitilsynets kompetence til at træffe afgørelse i gebyrsager, men at foreningen ikke fandt, at Elprisudvalgets udmelding vedrørende spørgsmålet havde været entydig, hvorfor foreningen ønskede, at Energitilsynet tog tydelig stilling i spørgsmålet.

Som det tidligere var blevet meddelt medlemmerne, havde Tre-For indbragt en af Elprisudvalgets truffet afgørelse om gebyrer for Energiklagenævnet, som endnu ikke havde truffet afgørelse i sagen.

Det var nu op til Energitilsynet at fastlægge sin praksis på området.

Energitilsynet fandt herefter, at såvel de kommunale som de private værker efter elforsyningsloven og varmeforsyningsloven alene er berettiget til at kræve gebyrer for erindringsskrivelser mv. når dette fremgår af værkets leveringsbetingelser, og at sådanne gebyrer ikke må overstige de gennemsnitlige, rimelige omkostninger ved udsendelsen af erindringsskrivelser mv.

Opkrævning af sådanne gebyrer er således ikke betinget af, at de i det enkelte tilfælde svarer til omkostningerne ved den pågældende foranstaltning, men de må ikke overstige den gennemsnitlige, rimelige omkostning. Gebyrerne må ikke indeholde noget pønalt element.

Energitilsynet finder ikke, at der er holdepunkt for at antage, at den gennemsnitlige, rimelige omkostning ved udsendelse af erindringsskrivelser i almindelighed skulle andrage 250, i det et erindringsgebyr af denne størrelsesorden må antages klart at overstige, hvad der normalt kan anses for en nødvendig, rimelig gennemsnitsomkostning.


ad punkt 5: Eventuelt

Formanden erindrede om, at næste møde var den 15. maj 2000. Mødet ville blive afholdt hos SEAS i Haslev. Efter mødet ville der blive lejlighed for SEAS til at fortælle om, hvorledes elreformen blev oplevet i branchen, og om eftermiddagen ville der blive lejlighed til at mødes med Danske Energiselskabers Forening.

Sekretariatet ville arrangere fælles transport for de medlemmer, der var interesseret i det.

Mødet afsluttet kl. 11.45.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO