Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde 1


År 2000, den 10. januar afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.00. 

Der var afbud fra Mette Lis Andersen.

Til stede for sekretariatet var: Knud Pedersen (Energistyrelsen), Inga Thorup Madsen (Energistyrelsen), Finn Lauritzen (Konkurrencestyrelsen), Niels Erik Monrad (Konkurrencestyrelsen), Bo Kragelund (Konkurrencestyrelsen) og Marianne Larsson (Konkurrencestyrelsen).


Dagsordenen for mødet var:

1. Orientering fra Formanden
2. Orientering om status for elloven
3. Udvalgets forretningsorden og opgaver
4. Anmeldelsesbekendtgørelse
5. Klage fra OK benzin over manglende adgang til kundekartoteker
6. Eventuelt


ad punkt 1: Orientering fra Formanden

Formanden indledte med at byde velkommen til arbejdet i Energitilsynet, efter at den lov Tilsynet skulle administrere nu var trådt i kraft.

En lang række af de regler, som Tilsynets beslutninger på elområdet skulle basere sig på, var endnu ikke på plads herunder reglerne om indtægtsrammer og åbningsbalancer. Sekretariatet ville orientere herom under punkt 2 på dagsordenen.

På varme- og naturgasområdet var det stort set de gamle lovgivninger, der fortsat var gældende. Det havde ikke været muligt for sekretariatet at forelægge konkrete sager på disse to områder til mødet.

Dagsordenen til mødet bar præg af den eksisterende overgangssituation, men Formanden håbede inden næste møde, i samarbejde med sekretariatet, at få udarbejdet en plan for hvilke sagsområder, Tilsynet skulle se på indtil sommerferien.

Dagsordenens punkt 5 udgik.


ad punkt 2: Orientering om status for elloven

Knud Pedersen oplyste at elloven var sat i kraft den 30. december 1999, bortset fra lovens kapitel 9. Når reglerne i kapitel 9 om miljøvenlig elproduktion endnu ikke var sat i kraft skyldtes det manglende godkendelse i henhold til statsstøttereglerne. Han håbede, at denne godkendelse kunne foreligge inden for det næste halve år. Kommissionen arbejdede for øjeblikket på nye rammebestemmelser om miljøstøtte med henblik på en generel opstramning. Den danske regering arbejdede for, at de nye regler skulle blive enkle at administrere.

Aftalen om kraftværkernes økonomiske vilkår var nu blevet omsat til lov. Reglerne indebar, at ejerne af kraftværkerne i kraft af deres ejerskab af distributionsnettet under visse betingelser havde fået mulighed for at overføre tilstrækkelig kapital til kraftværkerne. Denne kapital skulle rejses ved øget lånefinansiering af transmissions- og distributionsnettet. Kraftværkerne havde givet tilsagn om at fusionere i to selskaber. Lovændringen gav endvidere netselskaberne visse muligheder for at overføre tilstrækkelig kapital til forsyningspligtselskaberne. Der skulle udstedes en bekendtgørelse på området.

Derudover blev der arbejdet med at sikre den fornødne administrative udmøntning af bestemmelser om sikring af forsyningssikkerheden, herunder en minimums-produktionskapacitet og betalingen herfor. Endeligt skal regler for betalingen til kraftværkernes produktion af vedvarende energi fastlægges.

Kraftværksaftalen gælder for en fire-årig periode og var indgået under en række forudsætninger, herunder bl.a. en forventning om, at der ikke ville være behov for at udløse kraftvarmegarantien.

Der skulle fastlægges generelle regler om udskillelse af netselskaberne, forsyningspligtig virksomhed og handelsvirksomheder, og fastlægges åbningsbalancer for netselskaber og forsyningspligtig virksomhed, herunder overførsel af finansielle midler fra netselskabet til den forsyningspligtige virksomhed.

I slutningen af januar håbede han, at der kunne foreligge et beslutningsgrundlag til fastlæggelse af de generelle indtægtsrammer for selskaberne. Disse skulle så forelægges forligskredsen omkring Elreformen. Energitilsynet skulle med baggrund i de herefter fastsatte regler så fastsætte de individuelle rammer omkring 1. maj 2000.


ad punkt 3: Udvalgets forretningsorden og opgaver

Inga Thorup Madsen oplyste, at det forelagte udkast var ændret og præciseret i konsekvens af den drøftelse, der havde fundet sted på det orienterende møde for Energitilsynets medlemmer den 1. december 1999.

Birgitte Refn Wenzel bemærkede, at retsvirkningerne af regler var forskellig alt efter, om de var fastsat af Tilsynet selv eller godkendt af ministeren. Hun fandt derfor sammenblandingen af forretningsorden og bekendtgørelse om Energitilsynets virksomhed uheldig.

Niels I. Meyer fandt, at Tilsynet også burde føre tilsyn med indsatsen til fremme af miljøhensyn og forsyningssikkerhed og at Tilsynets opgaver i det foreliggende udkast til forretningsorden og opgaver var for snævert formuleret. Tilsynets opgave var, efter den opfattelse han havde fået efter samtale med Miljø- og Energiministeren, ikke indskrænket til priser og økonomi. Tilsynet skulle også være aktivt, hvis forsyningerne ikke overholdt målene for energipolitikken. Han uddelte til medlemmerne et forslag til ændring af bekendtgørelse om Energitilsynets opgaver og forretningsorden i overensstemmelse med denne opfattelse.

Formanden fandt, at Tilsynets kompetence var klart fastlagt i loven. §§ 22 og 29, som Meyer ønskede indraget i Tilsynets opgaveområde, var ministerens kompetence område, og der forelå ikke nogen uddelegering heraf fra ministerens side. Hvis Tilsynet skulle beskæftige sig med disse områder krævede det i henhold til § 78, stk. 3, at ministeren overførte kompetencen på disse områder til Energitilsynet. Da Energitilsynet i henhold til § 78, stk. 2 var uafhængigt, ville dette have til følge, at disse områder herefter var underlagt Tilsynets suveræne kompetence, og at ministeren herefter var afskåret fra at gribe ind på områderne.

Endvidere fandt han, at Tilsynet allerede havde et så stort og omfattende kompetence område, at dette ville være meget tidskrævende. Han fandt det derfor uhensigtsmæssigt at søge at udvide Tilsynets kompetenceområde.

Preben Schou mente, at Tilsynets kompetence område efterhånden ville blive fastlagt ved sagsbehandlingen.

Peter Møgelvang- Hansen fandt også sammenblandingen af forretningsorden og bekendtgørelsen om Energitilsynets opgaver uheldig. Tilsynets forretningsorden var tilsynets kompetence. Bekendtgørelse om tilsynets opgaver var ministerens kompetence.

Anders Larsen var enig med Formanden i det uhensigtsmæssige i at søge at udvide Tilsynets kompetence område. Spørgsmål vedrørende energipolitikken kunne med fordel drøftes i andre fora, mens Energitilsynet holdt sig til de rene myndighedsopgaver.

Tilsynet vedtog
at:

Opfordre Energistyrelsen til:

  • At udarbejde adskilte forslag til Tilsynets forretningsorden og opgaver.

På baggrund af Tilsynets drøftelse vedrørende Energitilsynets kompetence område og Niels I. Meyers forslag til ændring af bekendtgørelse om Tilsynets opgaver at afklare hvilke opgaver der, efter ministerens opfattelse, skal varetages af Tilsynet.


ad punkt 4: Anmeldelsesbekendtgørelse

Bo Kragelund meddelte, at en række nærmere regler om formen for anmeldelse, herunder standardkontoplaner og standardskemaer ville blive udarbejdet som cirkulærer, da dette var mest hensigtsmæssigt.

Birgitte Refn Wenzel spurgte om hjemmelen til at Tilsynet kan udstede anmeldelsesbekendtgørelse.

Peter Møgelvang-Hansen oplyste, at hjemmelen hertil bl.a. var lovens § 76. Generelt var det nu sådan, at regler, der fastsættes i henhold til lov udstedes i bekendtgørelsesform, også når det drejer sig om regler fastsat af Energitilsynet.

Det havde undret ham, at der ikke i loven var fastlagt ugyldighedsvirkning som følge af manglende anmeldelse. I anmeldelsesbekendtgørelsen måtte manglende eller ufuldstændig anmeldelse imidlertid strafsanktioneres. Dette kunne ske med henvisning til lovens § 88.

Han fandt, at der i bekendtgørelsens § 9 skulle tilføjes: "fordi væsentlige hensyn her taler imod offentliggørelse".

Niels I. Meyer forespurgte, hvorvidt Tilsynet kunne gribe ind og hindre et salg af et kommunalt netselskab, såfremt Tilsynet modtog anmeldelse om, at et af de store selskaber ville blive solgt.

Bo Kragelund meddelte, at den såkaldte "lex NESA" var videreført i lovens § 37, således at en kommune eller amtskommune, der sælger en elforsyningsvirksomhed, vil få fradraget provenuet i sit bloktilskud. Incitamentet til at sælge var derfor begrænset for kommuner og amtskommuner. Andelsvirksomheder kunne derimod uden videre sælges.

Formanden oplyste, at bekendtgørelse herefter med de ønskede præciseringer ville blive udsendt i sin endelige form til medlemmernes orientering, inden han skrev den under.


ad punkt 6: Eventuelt

Bo Kragelund forespurgte, om medlemmerne ønskede, at tilsynets afgørelser og referaterne fra møderne blev offentliggjort på Internettet, i lighed med hvad der havde været praksis for de tidligere energiprisudvalg.

Medlemmerne fandt, at afgørelser og referater fra møder offentliggøres på Internettet.

Formanden erindrede om, at næste møde var den 7. februar 2000. 

Mødet afsluttet kl. 11.15. 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO