Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. DONG Energy City Elnet A/S v/adv. Kromann Reumert anker afgørelse af 12. juni 2009Ved afgørelse af 12. juni 2009 pålagde sekretariatet DONG Energy at foretage en reduktion på 14,1 mio. kr. i selskabets "andre driftsmæssige indtægter" i reguleringsregnskabet for 2004. 

Sekretariatets afgørelse var baseret på den vurdering, at DONG Energys omkostningerne til de samme reservedele har givet anledning til en indtægt med virkning for indtægtsrammen 2004 to gange, nemlig: 

  • første gang, fordi der i tariffen pr. 1. januar 2004 indgår omkostninger til køb af reservedele, og 
  • anden gang, fordi "andre indtægter" også indgår i opgørelsen af indtægtsrammen 2004. 

Dette er efter sekretariatets opfattelse i strid med både årsregnskabsloven og indtægtsrammebekendtgørelsen. 

Dong City Elnet A/S, ved Advokat Anders Stubbe Arndal har indbragt sekretariatets afgørelse af 12. juni 2009. Dong finder, at sekretariatets afgørelse er uhjemlet og fejlbehæftet. 

Sekretariatet er uenigt i denne opfattelse og har afgivet bemærkninger til Energiklagenævnet ultimo august 2009 og afventer afgørelse i sagen fra Energiklagenævnets side. 

1.2. E.ON Varme anker pålæg om ændring af udtrædelsesbetingelserPå møde den 22. juni 2009 tilkendegav Energitilsynet: 

  • At det generelt må anses for rimeligt, at fjernvarmeselskaberne i deres aftalegrundlag (vedtægter eller leveringsbestemmelser) stiller krav om betaling af udtrædelsesgodtgørelse over for forbrugere, der ønsker at udtræde af leveringsforholdet jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. 
  • At kravet om udtrædelsesgodtgørelse kun kan påkaldes, hvis selskabet ikke er økonomisk veldrevet og ikke er under løbende udbygning. 
  • At beregning af udtrædelsesgodtgørelse som udgangspunkt skal ske som en kapitalisering af den gennemsnitlige varmeafgift i den resterende del af bindingsperioden, hvor den gennemsnitlige varmeafgift beregnes som gennemsnittet af de sidste 3 år umiddelbart op til opsigelsen. 
  • At ejerskab til en andel af et andelsselskab medfører en særlig ret og pligt til indflydelse på anlægsinvesteringer, som kan begrunde, at godtgørelse for udtrædelse af andelsselskabet beregnes som en andel af selskabets samlede anlægsudgifter på opsigelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne. 
  • At E.ON Varme i relation til udtrædelsesgodtgørelse i sine leveringsbetingelser ikke kan anvende en metode hvorefter beregningen sker som en andel af selskabets samlede anlægsudgifter på opsigelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne, da en sådan bestemmelse som udgangspunkt er urimelig efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. 
  • At E.ON Varme i relation til udtrædelsesgodtgørelse i sine leveringsbetingelser i stedet kan anvende en metode hvorefter beregningen sker som en kapitalisering af den gennemsnitlige varmeafgift i den resterende del af bindingsperioden, hvor den gennemsnitlige varmeafgift beregnes som gennemsnittet af de sidste 3 år umiddelbart op til opsigelsen, forudsat de øvrige betingelser for opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse er til stede.

E.ON Varme Danmark  tilkendegav ved brev af 5. august 2009, at selskabet finder, at der ikke er hjemmel i varmeforsyningsloven til at udstede et pålæg i overensstemmelse med Energitilsynets bemyndigelse, og at E.ON, med mindre tilsynet var enig heri, ønskede en forvaltningsretlig afgørelse, der kunne indbringes for Energiklagenævnet.

Energitilsynets gav herefter den 20. august 2009 E.ON Varme et pålæg i henhold til Energitilsynets bemyndigelse. 

Energitilsynet har den 26. august 2009 oplyst, at E.ON Varme Danmark har indbragt pålægget for Energiklagenævnet. 

Energiklagenævnet har efterfølgende oplyst, at E.ON Varme har anmodet om, at klagen til Energiklagenævnet tillægges opsættende virkning og anmodet om Energitilsynets bemærkninger til anmodningen. 

Energitilsynets sekretariat har meddelt Energiklagenævnet, at Energitilsynet ikke har bemærkninger til anmodningen. 

1.3. Lørslev Fjernvarme amba - udtrædelsesgodtgørelseEn forbruger under Lørslev Fjernvarme amba klagede til Energitilsynet over, at Lørslev Fjernvarme overfor ham havde stillet krav om betaling af udtrædelsesgodtgørelse. 

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en udtrædelsesgodtgørelse kan opkræves. 

Forbrugerne under Lørslev Fjernvarme er underlagt kommunalt vedtaget tilslutningspligt og forblivelsespligt. 

I forbindelse med at klageren ønsker at nedrive sin ejendom og i stedet opføre et lavenergihus, har kommunen meddelt ham fritagelse fra forblivelsespligten. 

Af Lørslev Fjernvarmes vedtægter, der er anmeldt til Energitilsynets register, fremgår, at fjernvarmeværket er berettiget til at opkræve udtrædelsesgodtgørelse af udtrædende forbrugere. Den anmeldte vedtægtsbestemmelser er i overensstemmelse med Energitilsynets praksis på området. 

Sekretariatet meddelte klageren, at da Lørslev Fjernvarmeforsynings anmeldte vedtægter er i overensstemmelse med Energitilsynets praksis, og da klageren efter det oplyste, efter at have opnået fritagelse fra den kommunale forblivelsespligt ønsker at udtræde af fjernvarmeforsyningen, fandt Energitilsynet ikke, at det kan anses for urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at Lørslev Fjernvarmeforsyning har stillet krav om betaling af udtrædelsesgodtgørelse som betingelse for udtræden. 

For så vidt angik spørgsmålet om hvorvidt Lørslev Fjernvarmeforsyning konkret opfylder betingelserne for at kunne opkræve en andel af anlægsudgifterne, dvs. at selskabet ikke er økonomisk veldrevet og ikke er under løbende udbygning oplyste sekretariatet, at dette spørgsmål ville kunne indbringes for Ankenævnet på Energiområdet. 

Klageren har anmodet Energiklagenævnet om at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der i det konkrete tilfælde kan opkræves udtrædelsesgodtgørelse, idet klageren henviser til, at værket efter hans opfattelse er økonomisk veldrevet.

1.4. Sønderborg Fjernvarme - klage over Energisparetarif - partsstatus
På sit møde den 15. december 2008 tilkendegav Energitilsynet, at det ikke kunne anses for urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, såfremt Sønderborg Fjernvarme samlet pålægger alle forbrugere over 1000 m2 at bidrage til Sønderborg Fjernvarmes dækning af udgifterne til energibesparende foranstaltninger - da alle forbrugere har mulighed for at søge om tilskud, og da forbrugere som ikke har mulighed for at indføre energibesparende foranstaltninger - f.eks. fordi disse allerede er gennemført - konkret undtages fra ordningen. 

En forbruger i Sønderborg med et areal på over 1000m2 klagede til Energitilsynet over at være pålagt en takst i overensstemmelse med Energitilsynets tilkendegivelse.  

Energitilsynets sekretariat meddelte klageren, at Sønderborg Fjernvarmes tarif var i overensstemmelse med Energitilsynets tilkendegivelse af 15. december 2008, samt at Energitilsynet som tilsynsmyndighed efter almindelig forvaltningsretlig praksis ikke har pligt til at behandle alle sager, idet Energitilsynet alene har pligt til at realitetsbehandle henvendelser, der rejser en konkret begrundet mistanke om, at der enten foreligger en lovovertrædelse af nogen betydning eller udvist en ulovlig adfærd.  

Da den takst til dækning af energibesparende foranstaltninger, der efterfølgende af Sønderborg Fjernvarme er blevet indført for forbrugere over 1000 m2 - herunder klageren - er i overensstemmelse med Energitilsynets afgørelse, fandt sekretariatet ikke, at der i sagen var fremkommet nye oplysninger, der gav Energitilsynet grundlag for at tage sagen op til bedømmelse. 

Endvidere meddelte sekretariatet, at da Energitilsynet foranlediget af klagerens henvendelse havde foretaget en realitetsbehandling af sagen - nemlig høring af Sønderborg Fjernvarme, - er beslutningen om, at Energitilsynet ikke vil foretage yderligere i sagen en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. 

I henhold til forvaltningsretlige regler er det kun parter, der kan betragtes som klageberettigede i en sag. For at være part forudsættes det, man har en væsentlig og individuel interesse i den påklagede afgørelse. 

Energitilsynet vurderede, at Sønderborg Fjernvarmes energibesparelsestarif ikke berører klageren på en måde, der adskiller sig fra den virkning tariffen har for andre forbrugere med et areal over 1000 m2, hvorfor sekretariatet ikke fandt, at klageren har en individuel interesse i sagen, og dermed ikke kunne betragtes som part i sagen. 

Afgørelsen om manglende partstatus er af klageren indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet  

2.1. TRE-FOR Elnet A/S - etablering af fjernaflæste målere til el-, varme- og vandforbrug - afvisning og stadfæstelseEnergiklagenævnet har den 7. september 2009 afvist en klage over en af sekretariatet truffet afgørelse af 12. december 2008 vedrørende TRE-FOR Elnets generelle leveringsbestemmelsers overensstemmelse med elforsyningsloven på grund af manglende klageberettigelse. 

De øvrige dele af sekretariatets afgørelse af 12. december 2008, hvorved Energitilsynet afviste at behandle spørgsmål om radiostråling fra de opsatte målere og TRE-FOR Elnets fremgangsmåde ved valg til selskabets repræsentantskab, har Energiklagenævnet stadfæstet. 

For så vidt angår afvisningen har klagenævnet ikke fundet, at klager har haft en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse i de dele af Energitilsynets afgørelse af 12. december 2008, der vedrører TRE-FOR Elnets leveringsbetingelser om fjernaflæsning og disses overensstemmelse med elforsyningsloven.

For så vidt angår de stadfæstede forhold, havde sekretariatet fundet, at det ligger uden for tilsynets kompetenceområde at tage stilling hertil. 

Det skal nævnes, at sekretariatet ikke fra Energiklagenævnet var blevet orienteret om, at afgørelsen af 12. december 2008 var blevet indbragt for klagenævnet.

2.2. Afvisning af klager over fjernvarmepriser i Skævinge og Slagslunde - stadfæstelser
Energiklagenævnet har den 27. juli 2009 stadfæstet tre afgørelser truffet af Energitilsynet sekretariat, hvori sekretariatet havde afvist at behandle klager over prisfastsættelsen hos henholdsvis Skævinge og Slagslunde Fjernvarmeværker.

Energiklagenævnet udtalte, at da Energitilsynet på tidspunktet for klagernes henvendelse allerede behandlede spørgsmålet om prisfastsættelsen på i af E.ON Varme ejede fjernvarmeværker, var Energitilsynet berettiget til at afvise at behandle klagerne, da klagernes henvendelse ikke havde givet begrundet mistanke om lovovertrædelser af varmeforsyningsloven af nogen betydning ud over det, som ville blive behandlet i den allerede igangværende tilsynssag.

2.3. Klage over Bramming Fjernvarme - partsstatus - stadfæstelse
Den 27. juli 2009 har Energiklagenævnet stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat, hvori sekretariatet havde meddelt, at klageren ikke var klageberettiget til Energitilsynet vedrørende et spørgsmål om henlæggelser i Bramming Fjernvarme A.m.b.a.´s årsrapport 2007/2008, da klageren ikke kunne anses for at have en individuel interesse i sagen. 

Sekretariatet henviste i afgørelsen til de forvaltningsretlige principper om partstatus og de hensyn, der lå til grund for afgørelsen. 

Sekretariatet tog sagen om henlæggelserne op af egen drift. Det viste sig, at årsrapportens henlæggelser ikke var henlæggelser i varmeforsyningslovens forstand. Årsrapporten var udarbejdet efter årsregnskabslovens bestemmelser. Efter varmeforsyningsloven var der tale om en overdækning, som endvidere var håndteret korrekt i priserne.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke truffet afgørelser af Energitilsynets formand siden sidste udgave af Meddelelser.

Elprisstatistik juli 2009
Elprisstatistik juli 2009 er vedlagt som bilag til Meddelelser.

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme