Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Forsyningsvirksomhederne i Ålborg - betaling ved rørskade - Energitilsynets afgørelse på møde 59 påklaget af varmeforsyningen
Varmeforsyningen har anket ETs afgørelse vedtaget på mødet den 28.02.05 som angav, at da der ikke var fundet grundlag for at statuere ond tro hos en forbruger i f.m. udstrømmende spædevand som følge af en rørskade, skal klagers betaling for varmeåret 2003/2004 fastlægges som et par graddage beregnet forbrug på grundlag af en periode uden fejl på anlægget. (Forbrugeren skulle endvidere ikke iflg. afgørelsen betale øvrige merudgifter til spædevand samt alene betale et varmeforbrug svarende til det graddageberegnede forbrug i det varmeår hvori lækagen blev konstateret).

1.2 Frederiksberg Forsyning A/S - tilsynets underkendelse af priser på el i 2003 - sekretariatsafgørelse påklaget af forsyningsselskab
Energitilsynets sekretariat har den 4. maj 2005 truffet afgørelse vedr. prisgodkendelsen af Frederiksberg Forsyning A/S forsyningspligtpriser for 2003, jf. elforsyningslovens § 72.

Frederiksberg Forsyning A/S oppebar i 2003 et overskud før skat på 7,538 mio. DKK eller 43,13 DKK/MWh, hvilket er over 14 gange højere end Energitilsynets udgangspunkt på 3,00 DKK/MWh for et rimeligt overskud.

Da Frederiksberg Forsyning A/S sammenlignet med andre østdanske forsyningspligtvirksomheder har lave omkostninger, har sekretariatet fundet et overskud på 0,874 mio. DKK eller 5,00 DKK/MWh som rimeligt.

Frederiksberg Forsyning A/S har anket sekretariatets afgørelse af 4. maj 2005. Klagens nærmere indhold kendes ikke, idet Frederiksberg Forsyning A/S ikke har konkretiseret klagen inden 4 ugers klagefristen. Det fremgår af klagen, at de nærmere økonomiske og juridiske synspunkter, som klagen støttes på snarest fremsendes til Energiklagenævnet.

1.3 Forsyning A/S - klager over prisvilkår ved genindtræden - sekretariatsafgørelser påklaget af Dansk Landbrugs Elforsyning A/S
I Energitilsynets møde den 25. april 2005 orienterede sekretariatet om, at behandlingen af 10 klagesager fra Dansk Landbrugs Elforsyning A/S var afsluttet. Sagerne drejede sig først og fremmest om, at DLG-virksomhederne ikke kunne genindtræde i forsyningspligten til de forventede "gamle priser", men blev opkrævet højere priser.

Dansk Landbrugs Elforsyning A/S har indbragt de to sidste afgørelser - DLG Fabrik Århus og Brdr. Ewers A/S - for Energiklagenævnet.

Sekretariatet har ud fra en samlet vurdering fundet, at det ikke var i strid med bestemmelserne i elforsyningsloven, at priserne til de to DLG-virksomheder blev fastsat på basis af noteringerne på Nord Pools prisdatabase den 4. december 2002, som var datoen for en indgået kontrakt mellem Forsyning A/S og DISAM A/S om afdækning af leverancerne til DLG-virksomhederne.

Det er DLGs opfattelse, at prisberegningen skulle ske til priserne på den dato, hvor DLG-virksomhederne har anmodet om genindtrædelse i forsyningspligten, dvs. den 26. november 2002.

1.4 Roskilde Kommunale varmeforsyning – afkølingstarif - sekretariatsafgørelse påklaget af forbruger
Frede Gundberg har til Energiklagenævnet indbragt Energitilsynets afgørelse af 15. marts 2005 vedrørende Roskilde kommunes regler for dispensation for opkrævning af afkølingstarif for fjernvarme.

Klageren mente, at Roskilde kommune skulle behandle fjernvarmeforbrugere i yderdistrikterne med den laveste fremløbstemperatur på fjernvarmevandet på linie med de mere centralt placerede fjernvarmeforbrugere med højere fremløbstemperatur på fjernvarmvandet.

Energitilsynet havde fundet, at fremløbstemperaturerne ikke kunne være ens for alle forbrugere inden for forsyningsområdet, og at temperaturen tillige altid ville variere afhængigt af årstid og belastning. Energitilsynet havde samtidig fundet, at den fremløbstemperatur, som Roskilde kommune havde målt hos klager i perioden 15. januar 2004 til 24. maj 2004 (66,8 grader celsius) sammenholdt med et afkølingskrav på 30 grader celsius, ikke kunne anses for urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk.4.

Roskilde kommune havde endvidere fremsendt en model for dispensation for afkølingstariffen. Heraf fremgik bl.a. princippet for afregning af forbrugere, der havde en fremløbstemperatur på fjernvarmevandet under en vægtet grænseværdi på  66 grader celsius årligt, og krav til målere. Energitilsynet fandt ikke denne model for dispensationsadgang urimelig, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk.4.

1.5 TRE-FOR – afkøling - sekretariatsafgørelse påklaget af forbruger
Kurt Krog Pedersen har til Energiklagenævnet indbragt Energitilsynets afgørelse af 15. februar 2005 vedrørende TRE-FOR´s afslag på klagers ansøgning om dispensation fra TRE-FOR´s afkølingskrav. Klager havde endvidere anført, at TRE-FOR ikke havde garanteret en tilstrækkelig høj fremløbstemperatur på fjernvarmevandet. TRE-FOR har først håndhævet et afkølingskrav på 25 grader celsius efter 1. januar 2004

Indledningsvis bemærkede Energitilsynet, at et afkølingskrav på 25 grader celsius ikke oversteg, hvad der er sædvanligt for krav af denne karakter.

TRE-FOR havde oplyst, at klager havde kunnet opnå et afkølingsniveau på 25 grader celsius i perioden 1999-2004 med undtagelse af 2003, dvs. også i perioder, hvor TRE-FOR ikke havde håndhævet et afkølingskrav. Energitilsynet havde derfor fundet, at klagers indvending mod fremløbstemperaturen var mindre relevant, idet klager i det væsentlige uanset fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet havde kunnet præstere en afkøling på mindst 25 grader celsius.

Energitilsynet bemærkede, at TRE-FOR havde tilbudt klager et vederlagsfrit besøg af en energitekniker for gennemgang og indregulering af klagers varmeanlæg.

Energitilsynet havde endvidere fundet, at de kriterier, som TRE-FOR havde lagt vægt på forbindelse med vurderingen af klagers dispensationsansøgning, ikke var urimelige, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

1.6 Sønder Herreds Kraftvarmeværker - opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse - sekretariatsafgørelse påklaget af forbruger
ETS har modtaget besked fra Energiklagenævnet om, at ETS' afgørelse af 28.01.05, hvorefter tilsynet angav, at det ikke vil være urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, såfremt Sdr. Herreds Kraftvarmværker i den konkrete sag vil opkræve udtrædelsesgodtgørelse af en forbruger, er anket af forbrugerens advokat.  Udtrædelsesgodtgørelsen i denne sag drejer sig om ca. 50.000 kr.

1.7 Roskilde Kommunale varmeforsyning - defekt måler - sekretariatsafgørelse påklaget af varmeforsyningen
Varmforsyningen har anket ETS' afgørelse af 20.01.05 som angav, at det var urimeligt i h.t. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at varmeforsyningen af en forbruger regulerer og opkæver merbetaling for det af forsyningen beregnede merforbrug for regnskabsåret 2001/2002. ETS begrunde bl.a. sin afgørelse med, at værket ikke efter indberetning fra klager har foretaget kontrolmåling på ejendommen., som leveringsbestemmelserne åbner op for. Hertil kommer, at når regnskabsårene løber fra 1.10-30.09 indebærer dette, at værket efter praksis alene kan regulere forbruget for regnskabsår 2002/2003 og 2003/2004.

1.8 Fur Kraftvarmeværk – udtrædelsesgodtgørelse - sekretariatsafgørelse påklaget af forbruger
ETS har modtaget besked fra Energiklagenævnet om, at ETS' afgørelse af 11.04.05 om at det ikke vil være urimeligt såfremt Fur Kraftvarmeværk i en konkret sag vil opkræve ca. 52.000 kr. i udtrædelsesgodtgørelse fra en forbruger som ønsker at udtræde, er foreløbig anket af forbrugerens advokat. Nævnet vil når anken er endeligt modtaget anmode ET om en udtalelse.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Københavns Energis klage over fastsættelsen af den maksimale forrentningssats - klage over Energitilsynets afgørelse på møde 49 trukket tilbage
Energitilsynet vedtog på sit møde den 29. marts 2004, at den maksimale forrentningssats for 2003, jf. § 26, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 944 om indtægtsrammer, fastsættes til 6,2 %.

For perioden 2000-2002 havde Tilsynet fastsat forrentningssatsen til 7 %, men det generelt faldende renteniveau i samfundet betød, at forrentningssatsen for 2003 blev nedsat til 6,2 %.

Dette svarer i øvrigt stort set til den forrentningssats, der ifølge det politiske forlig af 9. maj 2003 skulle gælde fra 2004 og fremover (den lange byggerente + 1 %).

Denne afgørelse blev den 23. april 2004 af Dansk Energi har som mandater for Københavns Energi indbragt for klagenævnet.

Danske Energi har i brev til Energiklagenævnet den 18. april 2005 meddelt, at klagen trækkes tilbage.

2.2 Hvalpsund Varmeværk - fast afgift - sekretariatsafgørelse stadfæstet
Energiklagenævnet har den 19. maj 2005 stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat vedrørende Hvalpsund varmeværks tarifering af fast afgift.

En forbruger klagede til Energitilsynet over, at Hvalpsund Varmeværk ikke havde efterkommet en tidligere afgørelse fra Energitilsynet i henhold til hvilken Hvalpsund Varmeværk skulle graduere sine faste afgifter, der tidligere havde været ens for alle forbrugere.

Af Hvalpsund Varmeværks redegørelse i sagen fremgik, at varmeværket pr. 1. juni 2004 havde indført en gradueret fast afgift, hvor den faste afgift fra et starttrin på 101 m2 stiger med 500 kr. årligt for hver 50 m2 opvarmet areal indtil 250 m2. Dette var anmeldt til Energitilsynets offentligt tilgængelige register.

I henhold til Energitilsynets praksis skal der ske en graduering af den faste afgift, så denne tilnærmelsesvis modsvarer den kapacitet, som forbrugeren kan lægge beslag på.

Energitilsynet fandt ikke, at det kunne anses for urimeligt i henhold til varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, at Hvalpsund Varmeværk ved indførelsen af en gradueret fast afgift har fastsat en fælles takst for beboelser under 100 m2 og derefter har opdelt boligerne i enheder i trin på 50 m2.

Med hensyn til graduering på 500 kr. pr. trin fandt Energitilsynet ikke på baggrund af det oplyste om værkets faste udgifter, at denne graduering kan anses for urimelig.

Klageren fremførte i sin klage til Energiklagenævnet, at Hvalpsunds graduerede faste afgift ikke er baseret på m2-afgift men på afgift pr. 50 m2.

Som udgangspunkt fastsætter en varmeforsyningsvirksomhed sine tariffer efter et kendskab til egene lokale forhold. Af Gas- og Varmeprisudvalget, nu Energitilsynet er alene udfærdiget vejledende, generelle retningslinier om tarifering. Energitilsynet dikterer således ikke det enkelte værks tarifering, men påser alene, om tarifering er sket i overensstemmelse med disse retningslinjer.

Energiklagenævnet fandt, at en graduering af den faste afgift efter hver enkelt boligs nøjagtige m2-areal ville være administrativt bekostelig, og da den billigst mulige administration må anses for at være i samtlige forbrugere interesse, må en graduering inddelt i trin, anses for at tilgodese flest mulig forbrugeres interesse. Der må i disse sager ske en afvejning mellem meget bekostelig millimeterretfærdighed og et administrerbart rimeligt billigt system.

2.3 TRE-FOR - omfanget af aktindsigt til klager - sekretariatsafgørelse ændret
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 26. maj 2005 ophævet en sekretariatsafgørelse om afslag på aktindsigt. Sagen er omtalt i meddelelser til møde 60 under punkt 1.4.

Sagen drejede sig om TRE-FORs fordeling af udgifter for henholdsvis bevillingspligtige aktiviteter og for bredbånd. Efter at have modtaget afgørelsen bad klager om aktindsigt. Sekretariatet gav herefter aktindsigt, bortset fra en enkelt akt, som drejede om en revisorforklaring om omkostningsfordelingen og skærmbilleder med konkrete omkostninger og omkostningsfordelinger.

Klagenævnet fandt efter en konkret vurdering, at TRE-FORs interesser i hemmeligholdelse vejer mindre end klagerens interesse i at få adgang til dokumentet, som part i en klagesag og ophævede afslaget på aktindsigt i dokumentet.

2.4 Thy Mors Energi A/S - betaling af registreret merforbrug af el - sekretariatsafgørelse stadfæstet
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 31. marts 2004 stadfæstet en sekretariatsafgørelse af 8. august 2003 om størrelse af elforbrug. Afgørelsen er omtalt i meddelelser til møde 33 under pkt. 1.6.

Sekretariatet havde meddelt klageren, at det ikke kunne anses for at være i strid med elforsyningslovens bestemmelser - jf. lovens § 77, stk. 1 og § 6, stk. 3 - at Thy-Mors Energi A/S havde krævet, at klageren betalte for det på måleren registrerede forbrug for 2000.

Klageren anførte, at det registrerede årsforbrug for 2000 var langt højere end det faktiske forbrug. Klageren mente desuden, at der kunne rejses tvivl om objektivitet ved afprøvningen måleren, da måleren var af mærket Siemens, og afprøvningen blev udført af Siemens Metering. Heroverfor anførte Thy-Mors Energi, at såvel elforsyningens egne målinger, som den af Siemens foretagne målerafprøvning viste, at der ikke var fejl ved måleren. Endvidere havde Siemens de fornødne godkendelser til at foretage kontrolundersøgelser af alle målertyper og fabrikater.

Klagenævnet anfører, at da der ikke er påvist fejl ved elmåleren, må en afklaring af misforholdet mellem det målte forbrug og det faktiske forbrug ske ved en bevisførelse, som kun kan ske ved domstolene.

2.5 Sydvest Energi - opkrævning af investeringsbidrag for landbrugsejendom - sekretariatsafgørelse stadfæstet
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 31. marts 2004 stadfæstet en sekretariatsafgørelse af 6. maj 2003 om opkrævning af investeringsbidrag. Afgørelsen er omtalt i meddelelser til møde 42 under pkt. 1.2.

Sekretariatet fandt, at den fremgangsmåde, som Sydvest Energi har fulgt, ikke kunne anses for at være i strid med elforsyningsloven, jf. lovens § 77, stk. 1, og lovens § 6, stk. 3.

Sagen drejede sig om en klage fra ejerne af en landbrugsejendom over, at Sydvest Energi opkrævede et investeringsbidrag på 21.000 kr. for en tidligere udvidelse af elinstallationen. I forbindelse med en omlægning af kablet var det blev konstateret, at tarifsikringen var på 63 ampere, mens installationen hos energiselskabet kun var registreret til 35 ampere. Sydvest Energi krævede derfor betaling af investeringsbidrag for udvidelsen eller tilbageføring af leveringsomfanget til 35 ampere. Klagerne havde overtaget ejendommen i 1997 og pegede på, at de havde været i god tro.

Da klager selv havde ønsket at bibeholde et leveringsomfang på 63 ampere fandt klagenævnet ikke grundlag for at kritisere afgørelsen.

2.6 Aars Elforsyning - aktindsigt i klagers navn - sekretariatsafgørelse stadfæstet
Som omtalt i meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til mødet 25. april 2005 under dagsordenens punkt 1.2: Aars Elforsyning - aktindsigt i klagers navn, var spørgsmålet om afslag på partsaktindsigt i klagers navn i en sag om prisfastsættelsen og driften af Aars Elforsyning, blevet indbragt for Energiklagenævnet.

Energiklagenævnet har den 25. maj 2005 stadfæstet sekretariatets afgørelse.

2.7 Rødby Varmeværk - forbrugsopgørelse ved målerudfald - sekretariatsafgørelse stadfæstet
Energiklagenævnet har den 1. juni 2005 stadfæstet Energitilsynets afgørelse af 30. august 2004.

Energitilsynet havde ikke fundet det urimeligt, at Rødby Varmeværk havde beregnet en forbrugers varmeforbrug for 12 dage, idet forbrugerens fjernvarmemåler i perioden 1. august 2003-1. august 2004 havde været afbrudt i 280 timer. Energitilsynet havde oplyst, at i følge dets praksis var det ikke urimeligt, hvis et energiforbrug i fravær af en måleraflæsning blev ansat skønsmæssigt med udgangspunkt i historiske eller fremtidige aflæste forbrug. I den aktuelle sag havde Energitilsynet ingen mulighed for at afgøre, om der havde været tale om strømafbrydelser, der havde haft indvirkning på funktionaliteten af forbrugerens fjernvarmemåler.

Energiklagenævnet bemærkede i sin afgørelse, at betingelserne for målerafprøvning fremgik af værkets leveringsbetingelser. Energitilsynet havde ikke i sin afgørelse taget stilling til om disse betingelser var rimelige, men blot vurderet, at det var rimeligt, at varmeværket beregnede et forbrug for de 280 timer.

Det fremgik ikke af sagen, at parterne havde begæret måleren afprøvet. Da der ikke tidligere havde været rejst spørgsmål om manglende afprøvning af måler, kunne nævnet ikke tage stilling til dette spørgsmål.

Energiklagenævnet kunne herefter tiltræde Energitilsynets afgørelse, hvorefter det ikke var urimeligt, at Rødby Fjernvarme med henvisning til stedfundne elafbrydelser ansatte forbruget skønsmæssigt ud fra et aflæst historisk forbrug.

2.8 Energi Fyn - betaling for målt elforbrug - sekretariatsafgørelse stadfæstet
Energiklagenævnet har den 23. maj 2005 stadfæstet Energitilsynets afgørelse af 23. august 2004.

Sagen drejede sig om, hvorvidt det faktiske elforbrug svarede til det aflæste elforbrug i klagers sommerhus i perioden fra den 27. november 2003 til den 30. januar 2004

I sin afgørelse til klagesagen henviste Energitilsynet til det forhold, at det lå uden for tilsynets kompetence at foretage en vurdering af, hvorvidt det aflæste forbrug svarede til det faktiske forbrug, idet dette ville indebære en egentlig bevisbedømmelse, som henhørte til behandling ved domstolene.

Energiklagenævnet bemærkede, at det var myndighedernes og domstolenes praksis ved behandling af sager om uforklarligt højt elforbrug, at der blev lagt vægt på, om der var påvist fejl på elmåleren.

Nævnet lagde herefter til grund, at der ikke var påvist fejl ved klagers elmåler. Nævnet kunne herefter tiltræde Energitilsynets vurdering af, at det påståede misforhold mellem det aflæste elforbrug og det faktiske elforbrug forudsatte en egentlig bevisbedømmelse, som kun kunne foretages af domstolene.

2.9 Astrup Kraftvarmeværk - stillingtagen til udtrædelse og forblivelsespligt - sekretariatsafgørelse ophævet
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 20. april 2005 ophævet sekretariatets afgørelse af 1. juni 2004.

Sagen drejede sig om Astrup kraftvarmeværks afvisning af en opsigelse fra klager med henvisning til, at klagers ejendom var omfattet af den af Arden kommune vedtagne tilslutnings- og forblivelsespligt.

Energitilsynet havde i sin afgørelse lagt til grund, at ejendommen ikke var omfattet af den af Arden kommune vedtagne tilslutnings- og forblivelsespligt til Astrup kraftvarmeværk.

Energiklagenævnet bemærkede i sin afgørelse, at varmeforsyningslovens kapitel 2 indeholdt bestemmelser om kommuners adgang til at pålægge tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det fulgte endvidere af varmeforsyningslovens § 26, at Energiklagenævnet kunne behandle klager over afgørelser truffet af kommuner.

Energitilsynet kunne således ikke pålægge en ejendom tilslutning- og forblivelsespligt, ligesom tilsynet ej heller kunne behandle klager over kommuners afgørelse om tilslutnings- og/eller forblivelsespligt.

Energitilsynets afgørelse af 1. juni 2004 måtte derfor ophæves. 

2.10 ESS - fordeling af flytteregning - sekretariatsafgørelse stadfæstet
Energiklagenævnet har den 11. marts 2005 med ændret begrundelse stadfæstet Energitilsynets afgørelse af 7. juni 2004.

I afgørelsen havde tilsynet fundet, det hverken kunne afgøre, hvad der måtte være meddelt elforsyningsselskabet ESS vedrørende overdragelsen af en forretning, eller hvordan en regning efter flytteopgørelsen skulle fordeles mellem den overdragende og overtagende indehaver af forretningen. Afklaringen af dette forhold forudsatte, efter tilsynets vurdering, bevisbedømmelse for en civil domstol.

Energiklagenævnet tiltrådte, at det med de midler, der stod til rådighed for Energitilsynet og nævnet som forvaltningsmyndigheder, hverken kunne afgøres, hvad overdrageren af forretningen måtte have meddelt ESS, eller hvornår en sådan telefonisk henvendelse måtte være sket. Afgørelsen heraf forudsatte en egentlig bevisbedømmelse, der alene kunne ske for domstolene.

Klagenævnet fandt, at kontraktforholdet mellem den enkelte slutbruger og forsyningsselskabet blev reguleret dels af selskabernes til Energitilsynet anmeldte leveringsbetingelser, dels af den til enhver tid gældende elforsyningslov, samt af andre relevante love.

Udgangspunktet for både Energitilsynets og nævnets praksis var, at et målt energiforbrug skulle betales af den, der havde forbrugt energien. Dette udgangspunkt udelukkede ikke, at andre kunne hæfte for forbruget. Dette gjaldt eksempelvis den, der var fraflyttet en adresse uden at give elforsyningen meddelelse herom. Det ville derimod efter Energiklagenævnets opfattelse være urimeligt efter elforsyningslovens § 6, stk. 4, såfremt et elforsyningsselskab påtvang en ny kunde at betale for en tidligere kundes forbrug, hvis den nye kunde ikke hæftede for dette.

For så vidt angår fordelingen af flytteopgørelsen mellem overdragende og overtagende indehaver af forretningen fandt Energiklagenævnet herefter, at afklaringen af, om ESS havde handlet urimeligt efter elforsyningslovens § 6, stk. 4 forudsatte en civilretlig afgørelse vedrørende tilbagebetaling med frigørende virkning. Energiklagenævnet fandt derfor, at Energitilsynet med føje havde afvist at realitetsbehandle klagen herom.

2.11  Forsyningsvirksomhederne i Aalborg - ansvar for bortkommen gasmåler - sekretariatsafgørelse stadfæstet
Energiklagenævnet har den 8. april 2005 stadfæstet Energitilsynets afgørelse af 10. november 2004.

Energitilsynet havde ikke fundet det urimeligt efter varmeforsyningsloven, at klager efter leveringsbestemmelserne for Forsyningsvirksomhederne i Aalborg (FA) skulle erstatte en bortkommen gasmåler.

Nævnet anførte, at spørgsmålet om, hvornår gasmåleren forsvandt fra klagers adresse, var et spørgsmål, der forudsatte en egentlig bevisbedømmelse, som kun kunne ske ved domstolene.

Ifølge punkt 8.6 i FA´s leveringsbestemmelser, var kunden erstatningspligtig over for gasforsyningen, hvis måler blev beskadiget. Dette betød, at klager som ejer af den relevante ejendom alene hæftede for gasmåleren, hvis han tillige var kunde. Det fremgik af punkt 2.9, at kunden var den, der aftog gas. Heraf måtte det udledes, at i de tilfælde, hvor der ikke blev aftaget gas, men alene blev betalt målerleje, var kunden den person, der betalte målerleje. Efter punkt 8.2. var gasmålerne FA´s ejendom.

Det fremgår af sagen, at klager fra 1. september 1992 og indtil 2002 havde betalt målerleje. Det var derfor ikke urimeligt, at FA behandlede klager som kunde.

Efter leveringsbestemmelsernes punkt 8.7 skulle kunden underrette gasforsyningen, såfremt måleren var beskadiget. Heraf måtte følge, at kunden også skulle underrette gasforsyningen, hvis måleren manglede. Klager havde overfor nævnet anført, at man ved renoveringen af ejendommen i 1992 ikke havde fundet nogen gasmåler. Som sagen var oplyst for nævnet, havde klager ikke på noget tidspunkt gjort FA opmærksom på, at måleren manglede. Målerens bortkomst blev først konstateret i 2001 af FA´s kundecenters måleraflæser.

Energiklagenævnet fandt, at klager som kunde havde udvist en betydelig passivitet ved, i løbet af de 10 år, han var kunde, ikke havde gjort gasforsyningen opmærksom på, at måleren var bortkommet.

Nævnet fandt der herefter ikke urimeligt efter varmeforsyningsloven, at FA havde anvendt leveringsbestemmelsernes punkt 8.6 for den bortkomne gasmåler.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

Der er ikke siden sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser, der skal refereres under denne overskrift.


5. Høringssvar

5.1 Energistyrelsens udkast til bekendtgørelser om program for intern overvågning efter elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven (forhindre diskriminerende adfærd)
Bekendtgørelserne - som er udsted med hjemmel i elforsyningslovens § 20 a, stk. 2, 28 b, stk. 2 og naturgasforsyningslovens § 11 a, stk. 2, - fastsætter regler for henholdsvis netvirksomheder, transmissionsvirksomheder og den systemansvarlige virksomhed (el) og distributions- og transmissionsselskaber (naturgas) om opstilling af program for intern overvågning.

Overvågningsprogrammerne - som er baseret på direktivbestemmelser - har til formål at forhindre diskriminerende adfærd.

I bekendtgørelserne er programelementerne listet op i en ikke udtømmende liste, herunder også regler for kontrol af overvågningsprogrammet. Virksomhederne/selskaberne skal offentliggøre en årsberetning med beskrivelse af programmet, dets gennemførelse og den foretagne kontrol. Årsberetningerne skal anmeldes til Energitilsynet (første gang for kalenderåret 2005). Energitilsynet skal føre tilsyn med programmets udformning, gennemførelse, offentliggørelse og kontrol og Energitilsynet modtager klager over manglende overholdelse af bekendtgørelsen.

Energitilsynets sekretariat har i høringssvaret foreslået en begrænsning af bekendtgørelsernes anvendelsesområde i tråd med den tilgrundliggende direktivtekst, som omfatter krav om tiltag hos de netvirksomheder, som er en del af et vertikalt integreret selskab, idet der specielt på elområdet er mange små, regionale, ikke vertikalt integrerede netvirksomheder. Alternativt kunne bekendtgørelserne forsynes med en hjemmel for Energitilsynet til at kunne undtage/fritage disse mindre netvirksomheder for udarbejdelsen af overvågningsprogram, årsberetning, m.v.  

Afslutningsvist har sekretariatet anført at en bestemmelse, der specifikt pålægger tilsynet at føre tilsyn med programmets gennemførelse er overflødig, idet denne tilsynsopgave allerede fremgår af en af de øvrige paragraffer i bekendtgørelserne.

5.2 Energistyrelsens udkast til bekendtgørelse om samfakturering af naturgasleverancer
Bekendtgørelsen - som er udstedt med hjemmel i naturgasforsyningslovens § 14, stk. 4 fastsætter regler for samfakturering af naturgasleverancer. Bemyndigelsen til at fastsætte regler på området skal kun tages i brug, såfremt distributionsselskaberne er tilbageholdende med at give naturgasleverandørerne mulighed for samfakturering. Der er en tilsvarende hjemmel i elforsyningsloven, som dog ikke er blevet taget i anvendelse idet Dansk Energi har tilvejebragt en frivillig brancheløsning.

Bekendtgørelsen fastsætter regler om, at distributionsselskaberne på rimelige vilkår skal give naturgasleverandører mulighed for at fakturere den samlede naturgasleverance.  Bekendtgørelsen fastslår distributionsselskabets ret til at kræve en rimelig sikkerhedsstillelse fra naturgasleverandøren (for distributionsselskabets betaling af moms og afgifter). Bekendtgørelsen fastsætter derudover regler for naturgasleverandørens fakturering af distributionsydelsen og for fakturaoplysninger om det relevante distributionsselskabs data (hvortil alle henvendelser udover selve betalingen skal rettes). Energitilsynet skal føre tilsyn med overholdelse af de anførte bestemmelser. 

Energitilsynets sekretariat har i høringssvaret bemærket, at Energitilsynets tilsynsforpligtelse ikke kan omfatte tilsyn med de sikkerhedsmæssige reguleringer, som vedrører forholdet mellem distributionsselskabet og slutbrugeren.

Sekretariatet har også bemærket, at selvom muligheden for samfakturering umiddelbart findes hensigtsmæssig kan samfakturering grundet krav til IT-udstyr og forhold omkring en eventuel garantistillelse være vanskelige at opfylde for nye leverandører.

Sekretariatet har bemærket, at naturgasmarkedet - som endnu er et meget ungt marked - har brug for at fungere i noget tid uden ændringer, så de komplicerede IT- og administrative processer vedr. udveksling af forbrugsdata er kørt helt ind og er blevet hverdag for aktørerne.

Sekretariatet har også bemærket, at den norske reguleringsmyndighed NVE netop har udsendt en rapport om samfakturering på el-markedet, og at NVE på den baggrund lægger op til et forbud mod samfakturering.

5.3 Energistyrelsens udkast til bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk
Den 3. juni 2005 har Energistyrelsen udsendt udkast til bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk i høring til bl.a. Energitilsynet med svarfrist den 17. juni 2005.

Energitilsynets sekretariat finder, at bekendtgørelsesudkastet giver Energitilsynet en fremtrædende rolle i den fremtidige regulering af EnergiNet.dk. Sekretariatet har derfor fundet det uproblematisk, at afgive høringssvar inden Tilsynsmødet ultimo juni, og sekretariatet har afgivet et høringssvar uden indvendinger til bekendtgørelsesudkastet den 16. juni 2005.

Det skal oplyses, at bekendtgørelsen er en udmøntning af de beføjelser Ministeren (nu transport- og energiministeren) fik med vedtagelsen af lov om Energinet Danmark (lov nr.1384 af 20. december 2004).

Lovens prisbestemmelser forudsætter, at Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber via priserne skal kunne få dækket deres nødvendige omkostninger ved en effektiv drift, samt opnå en nødvendig forrentning. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for:

  • afgrænsningen af de nødvendige omkostninger,
  • fastsættelsen af den nødvendige forrentning,
  • fastsættelse af forrentningsgrundlaget.

Ifølge det bekendtgørelses udkast, der er i høring, er de ofte skønsmæssige afgørelser vedrørende afgrænsningen af de nødvendige omkostninger samt fastsættelsen af nødvendig forrentning for Energinet.dk overladt til Energitilsynet.

Energitilsynets sekretariat har deltaget aktivt i en arbejdsgruppe i Energistyrelsen vedrørende udarbejdelse af nærværende udkast til bekendtgørelse. I arbejdsgruppens arbejde har foruden Energistyrelsen og energitilsynets sekretariat også deltaget repræsentanter fra Transport- og Energiministeriets departement. Desuden har Statsautoriseret revisor Per Timmermann og Kammeradvokaten ved Sune Fugleholm været inddraget i udarbejdelsen.

Efter mange møder i arbejdsgruppen, hvor bl.a. Energitilsynets rolle var på dagsordenen, nåede arbejdsgruppen frem det nærværende resultat, som repræsentanterne fra Energitilsynets sekretariat finder særdeles tilfredsstillende.


6. Andre forhold

6.1 Elprisstatistik juni 2005
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne i juni 2005 er endnu ikke afsluttet og vil blive eftersendt.

6.2 Statistik over sager ved Energiklagenævnet og klagenævnets vurdering af afgørelser fra tilsynet / sekretariatet (pr. 7/6 2005)
Energiklagenævnet behandler bl.a. klager over afgørelser, truffet af Energitilsynet og dettes sekretariat. Klage over tilsynets/sekretariatets afgørelser skal indgives til klagenævnet inden 4 uger.

Oversigten er opdelt i to tabeller. Tabel I viser resultatet af klagenævnets indsats i indeværende år. Tabel II viser samlet resultat siden tilsynets etablering. Det fremgår af tabellerne, hvornår opgørelsen er foretaget. Evt. ændringer efter opgørelsestidspunktet vil indgå i den næste opgørelse.

Siden Energitilsynets etablering i 2000 er i alt 277 afgørelser indbragt for Energiklagenævnet. Af tabel II ses, at klagenævnet har afsluttet behandlingen af 239 klager og at 38 sager er under behandling, heraf 1 sag fra 2002 og 3 sager fra 2003.

Resultatet af klagenævnets behandling af klager over tilsynets/sekretariatets afgørelser fremgår af begge tabeller. Omstødelsesprocenten for afgørelser fra 2004 ligger foreløbig på 24% (11/45), hvilket er en reduktion i forhold til de 29% (16/55), der fremgår for indklagede afgørelser fra 2003.

Af tabel I fremgår de ankesager, som klagenævnet har afsluttet i år. Her er omstødelsesprocenten 18(6/34).


Tabel I. Energiklagenævnets behandling i 2005 af klager over afgørelser fra Energitilsynet. Opgjort pr. 7/6 2005
 

 

afgørelsesår  i  ET / ETS

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

I alt

Resultat af Energiklagenævnets behandling:

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

 

 

 

 

2

1

3

2. afsluttet uden bedømmelse

 

 

 

4

1

 

5

3. stadfæstet

 

 

 

2

20

1

23

4. hjemvist (helt eller delvis)

 

 

 

 

1

 

1

5. ophævet eller ændret (do)

 

 

 

 

4

1

5

afgjorte i alt (3-5)

 

 

 

2

25

2

29

afsluttede i alt (1-5)

 

 

 

6

28

3

37

omstødelsesprocent I *)

 

 

 

0%

19%

50%

18%

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste) : (afsluttede - afviste)


Tabel II. Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser fra Energitilsynet. Opgjort pr. 7/6 2005

 

afgørelsesår  i  ET / ETS

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

I alt

Antal ankesager:

 

 

 

 

 

 

 

indbragte

29

43

59

60

65

21

277

afsluttede

29

43

58

57

49

3

239

under behandling

0

0

1

3

16

18

38

Resultat af Energiklage-nævnets behandling:

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

5

3

4

2

4

1

19

2. afsluttet uden bedømmelse

2

4

4

6

3

 

19

3. stadfæstet

15

31

31

33

31

1

142

4. hjemvist (helt eller delvis)

3

1

7

7

4

 

22

5. ophævet eller ændret (do)

4

4

12

9

7

1

37

afgjorte i alt (3-5)

22

36

50

49

42

2

201

afsluttede i alt (1-5)

29

43

58

57

49

3

239

omstødelsesprocent I *)

29%

13%

35%

29%

24%

50%

27%

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste) : (afsluttede - afviste) 

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme