Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 21. januar 2002


1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Vestjyske Net A/S - fastsættelse af individuelle effektivitetskrav
Energitilsynets sekretariat havde den 4. december 2001 fremsendt "Vejledning om fastsættelse af individuelle effektivitetskrav for elnet- og transmissionsvirksomheder" med bilag, hvori der var udmeldt individuelle effektivitetskrav til alle elnetvirksomheder baseret på Energitilsynets vedtagelse af reglerne for beregning af de individuelle effektivitetskrav på mødet den 26. november 2001.

For Vestjyske Net var fastsat et individuelt krav på 1,0% i år 2002 og 2,5% i år 2003. For selskabet var der beregnet følgende effektiviteter og individuelle effektivitetskrav:

 

 

effektivitet

effektivitetskrav

For net over 20 kV:

 

 

 

Afskrivningseffektivitet

100%

0%

 

Driftseffektivitet

65%

8%

 

 

 

 

For net på 20 V og derunder:

 

 

 

Afskrivningseffektivitet

94%

0%

 

Driftseffektivitet

80%

0%

 

 

 

 

For hele nettet:

 

 

 

 

Samlet effektivitet

82%

1,0% i 2002
2,5% i 2003

Sekretariatet fandt, at selskaber med en samlet effektivitet på over 80% godt kunne få et individuelt effektivitetskrav, idet loftet på 80% er på hhv. driften og afskrivningerne. Dette fremgik ligeledes af beregningerne i vejledningen, som blev vedtaget på Energitilsynets møde den 26. november og som selskabet havde haft i høring.

Sekretariatets afgørelse af 4. december 2001 var af Vestjyske Net blevet indbragt for Energiklagenævnet. Det fremgik af anken, at det er selskabets opfattelse, at det individuelle krav i 2002 og 2003 burde være 0%, idet selskabets samlede effektivitet er over 80%.

1.2. Ringkøbings Amts Højspændingsforsyning (RAH) - fastsættelse af individuelle effektivitetskrav
Energitilsynets sekretariat havde den 4. december 2001 udmeldt individuelle effektivitetskrav til alle elnetselskaber baseret på Energitilsynets vedtagelse af reglerne for beregning af de individuelle effektivitetskrav på mødet den 26. november 2001.

For RAH blev fastsat et individuelt krav på 1,0% i år 2002 og 2,5% i år 2003.

Sekretariatets afgørelse af 4. december 2001 blev af RAH indbragt for Energiklagenævnet: Anken var begrundet med, at selskabet ikke havde mulighed for at komme med flere rettelser til deres opgørelse af net-aktiverne primo 2000, idet selskabet på daværende tidspunkt havde fundet fejl i deres indberetning til Energitilsynet.

Energitilsynet havde efterfølgende den 2. januar 2002 rettet selskabets net-aktiver, således at de stemmer overens med selskabets egne tal og dette havde ikke medført til ændringer i selskabets effektivitet og individuelle krav.

Dette blev meddelt RAH, hvorefter RAH trak klagen til Energiklagenævnet tilbage.

1.3. Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a. - fast afgift
En række varmekunder hos Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a. klagede over størrelsen af værkets faste afgift.

Klagerne mente, at det ikke var rimeligt, at det faste bidrag i overvejende grad skulle bære økonomien i værket, og at det høje faste arealbidrag medførte en skævvridning af prisniveauet selskabsdeltagerne imellem.

Af selskabets årsopgørelse til en af klagerne fremgik et varmeforbrug på ca. 2 MWh i en ejendom på 151 m2, hvilket efter klagernes opfattelse betød en fast afgift på 93 pct. af den samlede varmepris. Klagerne havde oplyst, at årsopgørelsen ikke var særegen for værkets forbrugere.

Værket havde oplyst, at den viste årsopgørelse var påvirket af, at den pågældende kunde supplerede varmeaftaget fra værket med brændeovn. Værket havde med udgangspunkt i et årligt varmeforbrug på 23 MWh beregnet, at det faste bidrag udgjorde 46 pct. af den samlede varmepris i varmeåret 2000/2001.

Den faste afgift hos værket ligger størrelsesmæssigt i den øvre ende af faste afgifter hos varmeforsyningerne som helhed.

Værket er blandt de værker som har modtaget tilsagn om de største midler til gældssanering. fra Energistyrelsens og gasselskaberens barmarkspulje Da indbetalinger af fast afgift efter almindelige tariferingsprincipper medgår til dækning af varmeforsyningsernes faste omkostninger, fandt sekretariatet, at gældssaneringens indvirkning på varmeprisen på kort sigt var afhængig af værkets afskrivninger.

På ovennævnte baggrund fandt sekretariatet, at størrelsen af den faste afgift i varmeprisen hos Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a. ikke kunne anses for urimelig, jf. varmeforsyningslovens §21, stk. 4.

Sekretariatets afgørelse af 19. november 2001 var af klagerne blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.4. Energi Fyn - fastsættelse af dato for opstillingsmøde
En forbruger under Energi Fyn klagede til Energitilsynet over, at Energi Fyn ikke havde overholdt sine egne regler i forbindelse med fastsættelse af dato for opstillings- og valgmøde i 2001.

Klageren modtog i oktober 2001 indkaldelse til opstillings- og valgmøde i valgområde 1-Vest. Mødedatoen var fastsat til den 29. november 2001. På bagsiden af indkaldelsen var oplyst, at i henhold til § 6.10 i vedtægterne fastsætter bestyrelsen de nærmere regler for valg til repræsentantskabet. Endvidere var optrykt et uddrag af § 6 i vedtægterne. Yderligere var oplyst vedrørende opstillings- og valgmøder, at disse afholdes hvert år medio november og at indkaldelse udsendes medio oktober.

I henhold til § 6.10 i vedtægterne havde Energi Fyns bestyrelse i september 2001 fastsat et valgregulativ ved valg til Energi Fyns repræsentantskab. Af valgregulativet fremgår, at der afholdes opstillings- og valgmøder i medio november, og at indkaldelse udsendes medio oktober. På samme møde vedtog bestyrelsen, at valgmødet i 2001 skulle finde sted den 29. november 2001. Bestyrelsen oplyste, at begrundelsen herfor var, at man fandt det uhensigtsmæssigt at lægge valgdatoen for tæt på kommunevalget.

Energitilsynets sekretariat fandt ikke, at Energi Fyns fremgangsmåde i sagen kunne betragtes som urimelig, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3.

Sekretariatet lagde vægt på, at der kun var sket en mindre udsættelse af mødet, da medio naturligt må forstås som til og med den 20. i en måned. Bestyrelsens begrundelse for flytningen måtte anses for rimelig, og der kunne ikke antages at være sket nogen krænkelse af forbrugernes rettigheder, idet disse tværtimod havde haft længere tid end forventet til at opstille kandidater m.v. Endelig var indkaldelsen udsendt med en måneds varsel.

Sekretariatets afgørelse af 21. november 2001 var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.5. Århus Kommunale Værker - afkølingstarif
En forbruger klagede til Energitilsynet over Århus Kommunale Værkers tarif for afkøling af fjernvarmevand, de afrundinger værket foretager ved beregning af afkøling og værkets påligning af merbetaling ved for ringe afkøling.

Energitilsynet sekretariat fandt ikke, at det kunne betragtes som urimeligt, jf. varmeforsyningslovens §21, stk. 4, at Århus Kommunale Værker ved påligning af afkølingsafgift af afregningsmæssige årsager opgør afkølingen i hele grader. Denne praksis udtrykker ikke en urimelig diskriminering af bestemte forbrugere, men anvendes ens overfor alle forbrugere i forsyningsområdet

Sekretariatets afgørelse af 4. december 2001 var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.6. Billund Varmeværk - tarifering
En forbruger klagede til Energitilsynet over Billund Varmeværks tarifering overfor Billund Lufthavn og den rabat på faste og variable betalinger, som Billund Lufthavn havde opnået ved tilslutning til Billund Varmeværk.

Energitilsynets sekretariat havde fundet, at det ikke kunne anses for urimeligt, jf. varmeforsyningslovens §21, stk. 4, at Billund Lufthavn oppebærer denne rabat, idet det ikke på det foreliggende grundlag kunne sandsynliggøres, at de øvrige forbrugere i forsyningsområdet har måttet betale højere varmepriser som følge heraf.

Sekretariatets afgørelse af 11. december 2001 er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

Den pågældende sag havde tidligere været forsøgt indbragt for Energi-klagenævnet, men blev ved kendelse af 19. juli 2001 afvist, idet der ikke var truffet afgørelse i sagen. Der henvises til omtalen under punkt 2.5 i "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat" til møde nr. 19.

1.7. DONG Naturgas A/S - præferencetarif til erhvervsgartnere
DONG Naturgas A/S anmeldte den 2. oktober 2001 etableringen af en præferencetarif til erhvervsgartnere for perioden den 1. januar 2001 - 31. december 2001. Tariffen indebar en nedsættelse af gasprisen for små og mellemstore gartnerier, så disse betalte samme pris som store naturgaskunder.

Energitilsynet besluttede på sit møde den 26. november 2001 ikke at godkende tariffen for perioden 1. januar 2001 - 28. august 2001, jf. naturgasforsyningslovens § 37 b, stk. 2.

Tilsynet fandt, at tariffen for denne periode ikke var kommercielt begrundet for gasselskabet og dermed indebar et potentielt tab for selskabets øvrige kunder, jf. lovens § 37, stk. 2. Det blev lagt til grund, at DONG´s fremtidige afsætning af naturgas afhang af den fremtidige gaspris men derimod ikke af rabatter givet med tilbagevirkende kraft vedrørende allerede leverede gasmængder.

Yderligere lagde Tilsynet til grund, at DONG´s præferencetarif for perioden frem til 1. august 2001 ikke var i overensstemmelse med den tidligere naturgasforsyningslovs bestemmelser om ensartede landsdækkende priser.

Tilsynets afgørelse af 26. november 2001 var af DONG Naturgas A/S blevet indbragt for Energiklagenævnet. I klageskrivelsen gjorde selskabet gældende, at præferencetariffen også er kommercielt begrundet for perioden 1. januar 2001 - 28. august 2001, samt at den tidligere naturgasforsyningslovs prisbestemmelser var i strid med EU-konkurrencereglerne og derfor ikke kunne begrunde en afvisning af præferencetariffens godkendelse.

Tilsynets afgørelse var omtalt under punkt 7 i "Referatet fra Energitilsynets møde den 26. november 2001" (møde nr. 21).

1.8. Aars Elforsyning - PSO- og nettariffer opkrævet hos Arla Foods
Arla Foods klagede til Energitilsynet over net- og PSO-tariffer fra Aars Elforsyning.

Arla Foods virksomhed er tilsluttet direkte til en 20/0,4 kV station i Aars Elforsynings netområde.

Det fremgik af sagen, at Arla Foods betalte 0,95 øre/kWh til Aars Elforsynings 0,4 kV net samt 1,70 øre/kWh til nettab i 0,4 kV nettet.

Aars Elforsyning modtager sin el via Himmerlands Elforsynings net (HEF). Frem til 1. april 2001 var der ikke opsat målere mellem HEF's og Aars Elforsynings netområde. Omkostningerne til nettab i 0,4 kV nettet var derfor på klagetidspunktet en del af HEF's nettarif overfor Aars Elforsyning og indgik dermed som en del af Aars Elforsynings nettarifering overfor Arla Foods.

Da virksomheden ikke gjorde brug af 0,4 kV nettet, fandt sekretariatet det urimeligt, jf. elforsyningsloven § 73, at virksomheden skulle betale for drift- og vedligeholdelse af 0,4 kV nettet samt nettab i 0,4 kV nettet.

Sekretariatet fandt endvidere, at det var Aars Elforsyning, der havde det direkte kundeforhold til Arla Foods. Dette indebar bl.a., at det var Aars Elforsyning, der var ansvarlig for den til enhver tid gældende tarifering.

I sin afgørelse anmodede sekretariatet Aars Elforsyning om at redegøre for, hvordan de 1,70 øre/kWh ville blive tilbageført til Arla Foods. Endvidere blev elforsyningen anmodet om at fremsende dokumentation for, at Arla Foods ikke bidrog til omkostninger, der vedrørte drift- og vedligeholdelsen af 0,4 kV nettet.

Energitilsynet havde på mødetidspunktet endnu ikke modtaget denne dokumentation.

Sekretariatets afgørelse af 23. november 2001 var af Aars Elforsyning blevet indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1. Hjordkær Fjernvarme A.m.b.a. - nægtelse af gratis tilslutning
Energiklagenævnet havde den 3. januar 2002 stadfæstet en af sekretariatet truffet afgørelse i henhold til hvilken sekretariatet ikke fandt det urimeligt, at Hjordkær Fjernvarme havde nægtet gratis tilslutning af en ejendom.

To forbrugere under Hjordkær Fjernvarme klagede til Energitilsynet over, at varmeværket havde nægtet at tilslutte deres ejendom gratis.

I 1987 afgav Hjordkær Fjernvarme tilbud om gratis tilslutning med frist frem til januar 1988. Efter udløbet af fristen anmodede klagerne om gratis tilslutning af deres ejendom, idet de hævdede ikke at have modtaget varmeværkets tilbud. Deres ejendom havde i den omhandlede periode været udlejet.

Sekretariatet fandt, at Hjordkær Fjernvarmeværks fremgangsmåde ikke kunne betragtes som urimelig i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, åbner mulighed for, at der af varmeværker kan fastsættes forskellige priser til enkelte forbruger, grupper af forbrugere og geografiske områder. Det fandtes derfor ikke urimeligt i henhold til loven, at et varmeværk fastsætter perioder med gratis tilslutning, og at varmeværket når denne periode er udløbet igen opkræver tilslutningsbidrag.

Det fremgik at værkets oplysninger, at tilbudet om gratis tilslutning blev bekendtgjort både gennem borgermøder, omdelte tryksager og i dagspressen. Klagerne havde således ikke været afhængig af en adresseomdelt meddelelse for at få oplysninger om tilbudet.

På baggrund af den offentliggørelse af tilbudet til beboerne i Hjordkær, der gennem forskellige medier blev foretaget i 1987, fandt Energiklagenævnet ikke anledning til at vurdere, om klageren dengang modtog en skrivelse fra Hjordkær Fjernvarme A.m.b.a. med tilbud om gratis tilslutning til fjernvarme.

2.2 Stege Fjernvarme - principper for tarifering
Energiklagenævnet havde den 14. december 2001 ophævet et af Møn Kommune fastholdt krav om tvangstilslutning til kollektiv fjernvarme for Byggekram Møn.

Samtidig har Energiklagenævnet meddelt Byggekram Møn, at nævnet herefter ikke fandt anledning til at behandle den del af klagen, der angik Energitilsynets afgørelse af 5. juli 2001 vedrørende tarifering.

Energiklagenævnet fandt, at et af Møn Kommune udstedt pålæg om tilslutning til fjernvarme led af væsentlige formelle mangler med ugyldighed til følge, og at der ikke forelå en tilslutningspligt, hvorfra der kunne dispenseres. Det af Møns Kommune fastholdte krav om tilslutning til kollektiv fjernvarme blev herefter ophævet af Energiklagenævnet.

2.3. Energi Fyn - forhøjelse af acontobidrag
Energiklagenævnet havde den 9. januar 2002 ophævet en af sekretariatet truffet afgørelse vedrørende Energi Fyns forhøjelse af acontoraterne med 50%, i tilfælde hvor der ikke var blevet indsendt selvaflæsningskort og måleraflæseren ikke havde kunne få adgang til elmåleren.

Energi Fyn havde i sagen oplyste, at det på selvaflæsningskortet var præciseret, at der straks ville blive foretaget rateændring, når aflæsningskort fra kunderne forelå.. Endvidere at sidste rettidige indbetalingsdag normalt lå 1½ til 2 måneder senere end aflæserens besøg. Selv i ferieperioder ville der således være god tid til at tilpasse raterne inden betalingen.

Sekretariatet havde fundet, at Energi Fyns fremgangsmåde ikke kunne betragtes som urimelig, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1. Sekretariatet lagde vægt på, at det på selvaflæsningskortet var præciseret, at der straks vil blive foretaget rateændring, når aflæsningskort fra kunderne foreligger, og at sidste rettidige indbetalingsdag normalt ligger 1½ til 2 måneder senere end aflæserens besøg. Herved vil der selv i ferieperioder være god tid til at tilpasse raterne inden betalingen.

I Energiklagenævnets bemærkninger var bl.a. anført, at:

"Energiklagenævnet fandt, at der må gives klageren medhold i, at fristen for selvaflæsning efter forgæves besøg af måleraflæser i den daværende ordning (8 eller 10 dage) var urimelig kort, uagtet at det var anført i selvaflæsningskortet af 5/6-2000, at acontoraterne ville blive forhøjet med 50%, "indtil der foreligger en aflæsning". Nævnet noterede, at Energi Fyn nu var gået over til en generel selvaflæsningsprocedure, hvor fristen for selvaflæsning - ca. 3 uger - kunne anses for rimelig, og hvor raterne, som opkræves, oplyses straks at ville blive ændret, når nye aflæsningstal modtages".

Sekretariatets afgørelse er tidligere omtalt under punkt 1.4 i "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat" udsendt den 23. maj 2001 til møde nr. 17.

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme