Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Forelæggelse af sager

Resumé

I dette notat redegøres for hvilke typer af sager, der forelægges for Energitilsynet og for den fremgangsmåde, der følges af sekretariatet ved forelæggelsen.

Energitilsynet administrerer reglerne i elforsyningsloven, varmeforsyningslovens kapitel 4 (priskapitlet) og naturgasforsyningsloven. Der er ikke i lovgivningen fastsat regler for, hvilke sagstyper, der skal afgøres af Energitilsynet. Det er derimod fastlagt i Energitilsynets forretningsorden, at tilsynet i et vist omfang kan delegere sin afgørelseskompetence til Energitilsynets sekretariat. Denne regel administreres således, at principielle sager forelægges for Energitilsynet til afgørelse.

Hvilke sager der må anses for at være principielle, afgøres af energicentrenes kontorchefer ved sagernes oprettelse i kontoret. Spørgsmålet drøftes herefter med sekretariatschefen og Energitilsynets formand på formødet, hvor sagerne forberedes til forelæggelse for Energitilsynet.

I det notat der forelægges Energitilsynet redegøres for, hvorfor sagen forelægges tilsynet til afgørelse.

Beslutning

Energitilsynet tilsluttede sig den beskrevne politik for hvilke sager, der forelægges for Energitilsynet, og for hvilken proces der anvendes ved de respektive forelæggelser.

Redegørelse

Redegørelsen er bygget op således, at det først gennemgås, hvilke typer af sager der forelægges for Energitilsynet, og dernæst hvilken proces der er tilknyttet de respektive sagstyper.

Hvilke sager forelægges i dag for Energitilsynet

Energitilsynet administrerer reglerne i elforsyningsloven, varmeforsyningslovens kapitel 4 og naturgasforsyningsloven. Der er ikke i lovgivningen fastsat regler for, hvilke sager der skal afgøres af Energitilsynet, og hvilke sager der kan afgøres af sekretariatet. I henhold til Energitilsynets forretningsorden kan Energitilsynets sekretariat træffe afgørelser i konkrete sager i overensstemmelse med tilsynets faste praksis eller de af tilsynet tilkendegivne retningslinier, jf. § 5, stk. 3, i forretningsordenen.

Denne bestemmelse administreres således, at alle principielle sager forelægges for tilsynet.

Om en sag kan anses for principiel og dermed skal forelægges Energitilsynet, eller om sagen kan afgøres på sekretariatsniveau, afgøres i første række af den kontorchef, under hvis område sagen hører. Finder kontorchefen, at sagen bør forelægges tilsynet, drøftes dette med sekretariatschefen og derefter med Energitilsynets formand på formødet, hvor de sager der skal forelægges tilsynet drøftes med Energitilsynets formand.

I det notat, der i sidste ende forelægger den principielle sag for Energitilsynet, redegøres der indledningsvis for begrundelsen for, at sagen skal afgøres for Energitilsynet.

Det er på den baggrund relevant klart at definere hvilke sager, der som udgangspunkt må anses som principielle. Det skal i den sammenhæng understreges, at der kan være forhold, der i en konkret sag betyder, at udgangspunktet fraviges, både således at en sag der i udgangspunktet er principiel efter en konkret vurdering anses som en sekretariatsafgørelse og omvendt.

Det er sekretariatets vurdering, at der ved en stillingtagen til, om en sag er principiel, skal inddrages følgende punkter:

1.   Vil sagen fastlægge en praksis for administration af bestemmelser i den lovgivning, der administreres af Energitilsynet?

En sådan situation kan opstå, hvis der indføres nye bestemmelser i regelgrundlaget, eller hvis bestemmelsernes anvendelse blot ikke tidligere har været forelagt for Energitilsynet. 

Sagens materielle indhold kan således være af mindre betydning eller berøre ganske få, det afgørende er, at tilsynet ikke tidligere har taget stilling til bestemmelsernes administration.

Om bestemmelserne fremgår af lov eller bekendtgørelse er som udgangspunkt underordnet. En undtagelse hertil vil være, hvis der f.eks. er tale om en ny bestemmelse i en bekendtgørelse, hvor hjemmelsbestemmelsen har givet grundlag til en fast praksis hos tilsynet, og hvor bekendtgørelsen så at sige kodificerer den praksis. 

2.  Har sagen stor økonomisk betydning?

Selvom en sag vedrører et bestemmelsesgrundlag, som Energitilsynet tidligere har anvendt, og der således kan siges at foreligge en praksis herom, kan det i sager af stor økonomisk betydning alligevel være relevant at forelægge sagen for Energitilsynet som en principiel sag. 

Det skyldes, at der kan være forhold, der præger sagen på en særlig måde, fordi der er tale om en sag med større økonomisk betydning. 

En sag kan f.eks. have stor økonomisk betydning ved, at det omtvistede spørgsmål i sig selv er stort eller ved, at der, set i relation til den konkrete virksomhed, er tale om et ekstraordinært stort beløb. Omvendt kan et isoleret set stort beløb have relativ lille betydning, hvis der er tale om en virksomhed med et stort forbrugergrundlag, omsætning eller andet.

På det grundlag er det vanskeligt generelt at sætte faste rammer for, hvornår en sag har større økonomisk betydning, men er der tale om beløb af en vis størrelse, bør det under alle omstændigheder overvejes og eventuelt drøftes med formanden, om dette kan give grundlag for, at sagen skal forelægges tilsynet.

3.  Har sagen ”politisk betydning”?

Hvis en sag har betydning på det politiske niveau, kan dette forhold i sig selv gøre sagen principiel. Det skyldes ikke, at sagens udfald kan blive påvirket heraf, men at tilsynsmedlemmer skal have mulighed for at være orienteret om sagen, herunder om de politiske problemstillinger den rejser forud for, at en afgørelse træffes. 

Politiske problemstillinger kan både være lokale og landsdækkende. Lokalpolitiske sager vil ofte vedrøre sager, hvis virkning er afgrænset til lokale forhold, f.eks. ved afgørelser, der ændrer i priser, der afregnes lokalt, modsat afgørelser, der berører mere landsdækkende spørgsmål, som f.eks. energibesparelser mv.

4. Har sagen stor betydning for branchens administration på et bestemt område?

Nogle sager vedrører et så stort antal aktører, at afgørelserne mere får karakter af generelle udmeldinger.  

Som eksempel kan nævnes, at Energitilsynet med mellemrum til orientering får forelagt retningslinier, som er udarbejdet af branchens interesseorganisationer til deres medlemmer. 

Det er positivt, at brancheorganisationerne således konstruktivt påtager sig at bidrage til en generel vejledning. Indbygget i en sådan vejledning er imidlertid også, at de retningslinier der er indeholdt heri, må forventes at få stor betydning for branchens ageren, idet de som hovedregel vil blive fulgt af interesseorganisationens medlemmer.

På den baggrund vil interesseorganisationers forelæggelse af nye eller ændrede retningslinier til deres medlemmer, som udgangspunkt være en principiel sag, der skal forelægges Energitilsynet til orientering.

En undtagelse fra udgangspunktet vil være, hvis der alene er tale om tekniske ændringer til retningslinier, der tidligere har været forelagt tilsynet.

5. Vil sagen ændre på tidligere praksis?

Som tidligere nævnt kan ændringer i regelgrundlaget medføre ændringer i Energitilsynets praksis. Men også ændringer i det omgivende samfund i øvrigt kan føre til, at en ellers fastlagt praksis tages op til revision.

Hvis en fastlagt praksis tages op til revision og ændres, vil der være tale om en principiel sag, der skal forelægges Energitilsynet.

6. Afgrænser sagen Energitilsynets kompetence overfor andre myndigheder?

På baggrund af det regelgrundlag hvorefter Energitilsynet er nedsat, afgør Energitilsynet i de konkrete sager, om sagen hører under Energitilsynets kompetence.

Rejser sagen et kompetencespørgsmål, der ikke tidligere har været forelagt tilsynet, vil der være tale om en principiel sag, som skal forelægges Energitilsynet. Det kan i den sammenhæng bemærkes, at spørgsmål om Energitilsynets kompetence isoleret vil være et spørgsmål, der kan påklages til Energiklagenævnet.

Kompetencespørgsmål opstår primært i relation til Ankenævnet på Energiområdet og Energistyrelsen.

Vedrørende afgrænsningen af kompetencen overfor Ankenævnet på Energiområdet bemærkes, at nævnet er et privat brancheankenævn og ikke nogen myndighed. Nævnet behandler civilretlige klager.

7.  Forskrifter - Bekendtgørelser og vejledninger

Energitilsynet har i forsyningslovene hjemmel til at udstede bekendtgørelser på en række områder. Energitilsynet har ikke på disse områder delegeret sin kompetence til sekretariatet, hvorfor alle sager om udstedelse af bekendtgørelser forelægges tilsynet.

Energitilsynet har på en række områder udarbejdet vejledninger til de kollektive forsyninger på de tre forsyningsområder. Da vejledninger også udstedes af Energitilsynet, vil vejledninger som udgangspunkt også være af en sådan karakter, at de betegnes som principielle og bliver forelagt Energitilsynet.

Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være tale om vejledninger, der bygger på så fast og kendt praksis, at udgangspunktet fraviges.

Fremgangsmåde for sager der forelægges tilsynet

Alle sager, der behandles på Energitilsynets møder, drøftes inden tilsynsmødet på et formøde med Energitilsynets formand. Som det fremgår nedenfor, vil høring af sagens parter som udgangspunkt være gennemført forud for formødet. Dette betyder, at hvis formødet medfører ændringer med indholdsmæssig betydning, vil høringsprocessen som udgangspunkt skulle gentages. Det vil dog ikke være tilfældet, hvis der altovervejende er tale om ændringer uden indholdsmæssig betydning.

Af Energitilsynets dagsorden fremgår, hvilke sager der er tale om: ”Afgørelsessager”, ”Tilkendegivelsessager”, ”Bemyndigelsessager” eller ”Orienteringssager”.

I de sager, der forelægges med en indstilling fra sekretariatet, skal det af indstillingen ligeledes klart fremgå, om det indstilles, at Energitilsynet træffer afgørelse, tilkendegiver eller bemyndiger. Der vil i de konkrete indstillinger kunne være tale om, at flere handlinger samtidig indstilles.

1. Afgørelsessager

Inden afgørelsessager drøftes på formødet har det notat, der forelægges Energitilsynet, været udsendt i høring hos sagens parter. Hele notatet udsendes i høring inklusive vurdering og indstilling.

I sager, der drejer sig om ændring af Energitilsynets hidtidige praksis, redegøres i notatet for tilsynet/energiprisudvalgenes hidtidige praksis og baggrunden for, at der foreslås en ny praksis, og konsekvenserne af denne praksisændring, herunder betydningen for branchen og for forbrugerne.

På områder hvor der ikke tidligere har været fastlagt en praksis, redegøres for de problemstillinger på området, der nødvendiggør, at der fastlægges en praksis.

2. ”Tilkendegivelsessager”

Strukturen i Energitilsynets vurdering af, om priser og leveringsbetingelser er i overensstemmelse med loven, er, at virksomhederne først skal have en tilkendegivelse af tilsynets opfattelse af forholdet, dernæst skal tilsynet søge at bringe forholdet i overensstemmelse med loven ved forhandling, og endelig, hvis dette ikke kan ske, kan tilsynet give virksomheden et påbud.

En tilkendegivelse, som er indledningen til en forhandling med virksomheden, er efter Energiklagenævnets praksis ikke en afgørelse. Sådanne sager er derfor ”tilkendegivelsessager”

Ofte vil tilkendegivelsessager også indeholde en indstilling til tilsynet om, at bemyndige sekretariatet til at indlede forhandlinger. I så fald vil sagen både være en tilkendegivelsessag og en bemyndigelsessag (se nedenfor). Gives sekretariatet ikke en bemyndigelse, vil tilsynet som udgangspunkt i stedet anmode om at få forelagt forhandlingsresultatet med henblik på at afgøre, om resultatet kan bifaldes, eller om der skal udstedes et pålæg.

Inden sagen behandles på formødet har det notat, der forelægges Energitilsynet været udsendt i høring hos sagens parter. Hele notatet udsendes i høring inklusive vurdering og indstilling.

3. Bemyndigelsessager

Tilkendegivelsessager (som omtalt ovenfor) vil ofte blive suppleret med en bemyndigelse til sekretariatet om at føre forhandling med virksomheden og eventuelt om at udstede et påbud, hvis forhandlingen ikke giver resultat. I sager hvor Energitilsynet bemyndiger sekretariatet til at udstede påbud, hvis forhandlingen ikke giver resultat, orienteres tilsynet efterfølgende i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat om sagens videre forløb.

Inden bemyndigelsessager drøftes på formødet har det notat, der forelægges Energitilsynet, været udsendt i høring hos sagens parter. Hele notatet udsendes i høring inklusive vurdering og indstilling.

4. Orienteringssager

Med mellemrum har sekretariatet behov for at orientere tilsynets medlemmer mere udførligt om forhold, hvorom der ikke skal træffes afgørelse eller gives bemyndigelse. Det kan f.eks. være, hvis forholdet giver anledning til, at Energitilsynet kommenterer det ud fra en mere generel betragtning.

Inden orienteringssager (der ikke forelægges i forlængelse af andre sager) drøftes på formødet, vil det notat, der forelægges Energitilsynet, næppe have været udsendt i høring hos eventuelle parter, idet en orienteringssag ikke er en afgørelse og som udgangspunkt ikke har nogen parter. En eventuel høring vil dog afhænge af en konkret vurdering.

5.   Forskrifter

I. Bekendtgørelser

I sager om bekendtgørelsesudstedelse har processen hidtil været, at bekendtgørelsesudkastet har været forelagt Energitilsynet forud for udsendelse i høring.

Imidlertid er det hensigtsmæssigt, at tilsynets medlemmer kender høringsparternes synspunkter, når der tages stilling til selve bekendtgørelsen, således at disse kan inddrages i tilsynets vurdering.

På den baggrund foreslås i stedet følgende proces i relation til bekendtgørelser: 

Der udarbejdes et notat (principnotat) til orientering til Energitilsynet, der redegør for baggrunden for bekendtgørelsen og bekendtgørelsens overordnede indhold og for, hvornår den forventes at blive sendt i høring. Derudover skal det klart fremgå af notatet, om der er tale om nye regler i forhold til tidligere og/eller, om der er tale om en stramning eller en lettelse af administrationen/tilsynet på området. Det er væsentligt, at notatet ligeledes omtaler, hvem der bliver berørt af bekendtgørelsen og i den sammenhæng, om reglerne må antages at møde modstand hos hvem og hvorfor. 

Hensigten med dette orienterende principnotat er, at tilsynets medlemmer overordnet bliver bekendt med materialet, og de problemstillinger det rejser, således at medlemmerne i store træk er klædt på, hvis medlemmerne fra anden side får oplysninger eller spørgsmål til bekendtgørelsen i høringsfasen. 

Efter principnotatet har været forelagt tilsynet til orientering sender Energitilsynet sekretariatet udkastet til bekendtgørelse i høring. Da selve udkastet til bekendtgørelse ikke har været forelagt tilsynet på dette tidspunkt, kan tilsynets medlemmer, hvis de ønsker det, få udsendt udkastet til bekendtgørelse samtidig med, at dette sendes i høring.  

Efter at høringsfasen er afsluttet, udarbejdes et høringsnotat til forelæggelse for Energitilsynet, der indeholder referat af de indkomne høringssvar med sekretariatets bemærkninger, herunder om svarene er efterkommet eller ej og begrundelsen herfor. 

Høringsnotat og det endelige udkast til bekendtgørelse, forelægges herefter Energitilsynet i en samlet forelæggelse. Det vil i en sådan forelæggelse indstilles, at Energitilsynet tilslutter sig bekendtgørelsens indhold, og at tilsynet bemyndiger Energitilsynets formand til at underskrive den færdige bekendtgørelse.

II. Vejledninger

Ved udarbejdelse af vejledninger følges som udgangspunkt samme procedure som ved bekendtgørelser – bortset fra at vejledningerne ikke skal underskrives af Energitilsynets formand. 

 

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme
Nyhedsbrevet Energinyt