Hvis du har problemer med at læse denne mail tryk her

ENERGINYT nr. 20 - december 2010

  • Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2011
  • Energinet.dk Anmeldelse af årsrapport 2009
  • Overdragelse af Grevinge Herrestrup Kraftvarmeværk – tilskud i henhold til varmeforsyningslovens § 20a, stk. 6
  • VEKS – forslag til prisdifferentiering med prisgaranti for kunder der er konverteret fra naturgas til fjernvarme

 

EL

Energitilsynet har fastlagt effektivitetskrav for elselskaberne for 2011

Energitilsynet har fastlagt effektiviseringskrav for elnetselskaberne for året 2011. Kravene betyder isoleret, at netselskaberne alt andet lige må opkræve kr. 117,2 mio. mindre hos forbrugerne end i 2010, fordi elnetselskaberne kan hente disse midler ved at effektivisere deres drift (se afgørelsen her). 

Elnetselskaberne (distribution og regional transmission) i Danmark er underlagt en indtægtsramme, der fastsætter en grænse for, hvor meget hvert selskab kan opkræve hos forbrugerne i løbet af et år. Energitilsynets sekretariat skal efter elforsyningsloven hvert år udmelde individuelle krav til reduktion af selskabernes indtægtsrammer, på baggrund af hvor effektivt selskaberne drives. For 2011 er kravet til en reduktion af indtægtsrammerne for hele branchen på 1,7 pct.

Reduktionen af indtægtsrammerne skal sikre en effektiv drift af elnetselskaberne. Det er ikke rentabelt for elnetselskaberne eller for samfundsøkonomien at have flere parallelle elnet i et område. Derfor er elnetselskaberne naturlige monopoler indenfor deres eget område. Som monopoler er de ikke presset til at effektivisere og optimere deres drift og nedbringe deres omkostninger på samme måde som selskaber, der er udsat for konkurrence.

Samfundsøkonomisk er det imidlertid uhensigtsmæssigt at have en branche, hvor midlerne ikke bruges på den mest effektive måde, fordi der ikke er konkurrence. Indtægtsrammereguleringen skal derfor erstatte den konkurrence, der er med til at sikre effektiviteten i virksomheder på konkurrenceudsatte markeder.

Selskabernes omkostninger er ikke direkte sammenlignelige. Der er forskelle i selskabernes størrelse, og deres samlede net kan bestå af forskellige komponenter. Derfor bruges en model, der beregner et relativt omkostningsniveau (netvolumen) for de enkelte selskaber i forhold til, hvad selskabet har af ledninger, kabler, transformere og andre netkomponenter. Det giver mulighed for at sammenligne de forskellige selskaber på trods af forskelle i størrelse og netsammensætning.

De økonomiske effektiviseringskrav til de individuelle selskaber fastsættes ved en benchmarking af denne netvolumen. De mest omkostningseffektive selskaber bruges til, at fastlægge det omkostningsniveau alle selskaber skal vejes op imod. De selskaber, der holder sig under dette omkostningsniveau, får i sagens natur ingen effektiviseringskrav. For de øvrige selskaber beregnes, hvor meget mere effektive de skal være for at nå ned på dette niveau. Selskaberne pålægges så et effektiviseringskrav, der svarer til en femtedel af afstanden ned til det fastlagte omkostningsniveau.

Effektiviseringskravet trækkes fra selskabernes indtægtsramme, og reducerer det beløb netselskaberne kan opkræve hos forbrugerne. Målet er, at en ineffektiv drift skal optimeres så midlerne i branchen bruges mest muligt effektivt og i sidste ende resulterer i lavere priser til forbrugerne.

Kravet til branchen om en mindre opkrævning beløber sig for 2011 til 4,5 pct. af branchens påvirkelige omkostninger. For at undgå at omkostningsreduktioner fører til flere og længere strømafbrud pålægges selskaberne et krav til leveringskvalitet. I 2011 er netselskabernes indtægtsrammer samlet reduceret med kr. 4,5 mio. som følge af krav til leveringskvalitet. Hvor det økonomiske effektiviseringskrav er varigt, er denne reduktion kun en etårig kompensation til kunderne i de selskaber, der har en for ringe kvalitet i deres levering.

Samlet set indebærer Energitilsynets afgørelse, at elnetselskaberne kan opkræve kr. 121,7 mio. mindre hos forbrugerne som følge af effektivitetskravene. Elnetbranchen bliver ansporet til fortsat at effektivisere og holde en høj kvalitetsmæssig standard.

Netselskaberne benchmarkes hvert år, og det ansporer til, at Danmark får en stadig mere effektiv og pålidelig el-distribution


Udnyttelse af netselskabets kundekontakt til kommercielle formål

Energitilsynets sekretariat har truffet afgørelser vedrørende netselskabers anvendelse af kundeoplysninger til kommercielle formål. Se afgørelserne her.  

Afgørelserne viser, at netselskabers kundekontakter ikke må bruges til at reklamere for andre selskaber. Det er således ikke tilladt at benytte målerudskiftning hos et netselskabs kunder som lejlighed til at omdele en reklame for flere forskellige kommercielle ydelser. En sådan udnyttelse af netselskabets kundekontakt strider imod elforsyningsloven og bekendtgørelsen om program for intern overvågning i netvirksomheder mm., (BEK nr. 635 af 27. juni 2005). 

Det er heller ikke tilladt at benytte udsendelse af fakturaer på vegne af et netselskab til at vedlægge reklamemateriale for andre kommercielle selskaber. Også i dette tilfælde er der tale om en overtrædelse af elforsyningsloven og bekendtgørelse om program for intern overvågning i netvirksomheder mm., (BEK nr. 635 af 27. juni 2005). 

Energitilsynets sekretariats har på den baggrund skrevet til samtlige elnetselskaber med en påmindelse om ikke at benytte netselskabets kundekontakt til kommercielle formål. 


Ny bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af netvirksomhedernes metoder

Priser og betingelse for benyttelsen af elektricitetsnet skal være fastlagt i en metode. Metoderne skal godkendes af tilsynet, og de skal offentliggøres af den respektive virksomhed. 

Nu er der kommet en ny bekendtgørelse, som præciserer, hvad der skal indeholdes i en metode for beregning eller fastsættelse af betingelser og vilkår, herunder tariffer (se bekendtgørelsen her). Energinet.dk samt net- og regionale transmissionsvirksomheder skal ifølge bekendtgørelsen anmelde deres metoder til Energitilsynet, der skal godkende metoderne.

Net- og regionale transmissionsvirksomheder skal dels anmelde deres metoder for prisfastsættelse og i den forbindelse redegøre nærmere herfor, dels skal de anmelde deres øvrige vilkår vedrørende leveringen, herunder gebyrbetaling.

I begge tilfælde kan net- og regionale transmissionsvirksomheder vælge at lade anmeldelsen ske på basis af Dansk Energis branchevejledninger., fx tarifferingsmodellen (”Vandfaldsmodellen”) og netbenyttelsesaftalen.

Energinet.dk skal anmelde deres metoder for markedsadgang, tilvejebringelse af balanceringsydelser og for adgang til grænseoverskridende infrastruktur. 

Anmeldelsesfrist
De net- og regionale transmissionsvirksomheder skal senest den 1. januar 2011 anmelde deres metoder til tilsynets godkendelse.

Energinet.dk anmelder allerede deres metoder til godkendelse og offentliggør dem. Bekendtgørelsen præciserer imidlertid, at Energinet.dk – udover metoder for gasmarkedet, for balanceringsydelser på elmarkedet, og til dels for netadgang på elmarkedet – også har pligt til at søge metodegodkendelse af deres markedsforskrifter, inden de udstedes.  Det forventes at ske løbende i takt med, at markedsforskrifterne tages op til revision.

Offentliggørelse af metoder
Bekendtgørelsen fastslår også, at virksomhederne skal offentliggøre deres metoder. Når Energitilsynet har godkendt dem. Offentliggørelsen skal ske med angivelse af datoen for tilsynets godkendelse.

Ved net- og regionale transmissionsvirksomheders første anmeldelse pr. 1. januar 2011 skal virksomhederne også offentliggøre anmeldte, men endnu ikke godkendte metoder med oplysning om, at metoden afventer tilsynets godkendelse.

Ændring af metoder
Hvis virksomheden siden ønsker at ændre metoden, skal dette tillige anmeldes, godkendes og offentliggøres.

Hvis net- og regionale transmissionsvirksomhederne vil ændre en metode for tariffer eller leveringsbetingelser, og dette samtidig fører til pris- og vilkårsændringer eller gebyrforhøjelser, skal virksomheden være opmærksom på de nye varslingsregler. Energistyrelsens bekendtgørelse om forbrugerbeskyttelse, som er under revision, vil indeholde de nærmere regler herom, se Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk 

Energitilsynets sekretariat vil udsende en formular til brug for net- og regionale transmissionsvirksomhedernes anmeldelse senest 1. januar 2011. Formularen og vejledningen hertil vil snarest blive offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside.

 

Naturgas

Ny afregningscyklus for DONG Distribution A/S’ kunder

Energitilsynets sekretariat har godkendt en ny metode til afregningscyklus for DONG Distribution A/S’ kunder. Den ny metode indebærer, at kunderne fremover (fra 2011) vil have to måneders kredit og 1 måneds forudbetaling af distributionsbetalingen, når de betaler deres a conto regninger.

Energitilsynets sekretariat har lagt vægt på, at den nye metode opfylder naturgasforsyningslovens krav om at give adgang til distributionsnettet på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier. Derudover gælder et generelt krav om rimelighed, som sekretariatet også har vurderet, at metoden opfylder.

Fremover vil alle a conto afregnede forbrugere i DONG Distributionsområde således være underlagt samme forhold for så vidt angår delvis forudbetaling for distributionsydelsen (lige adgang). Ændring fra bagudbetaling til forudbetaling anses heller ikke generelt urimelig, idet  tidligere  forudbetaling kan give administrative besparelser og formindsket tab på debitorer. Det er dog et krav, at ændringen indføres gradvis og med tilstrækkeligt langt varsel til, at kunderne kan nå at indstille sig på de ændrede betalingsvilkår.

I forbindelse med godkendelsen har sekretariatet stillet to krav. Dels at DONG Gas Distribution i selskabets distributionsbetingelser skal oplyse, at der for kvartalsafregnede acontokunder gælder 2 måneders kredit og 1 måneds forudbetaling. Dels at DONG Gas Distribution så hurtigt som muligt efter en forbrugers ophør som kunde i distributionsselskabet tilbagebetaler forbrugeren en eventuelt forudbetalt distributionsydelse.

Den nuværende afregningscyklus
Såvel den nuværende som den kommende afregningscyklus omfatter selskabets kvartalsafregnede naturgaskunder. 

I dag modtager DONG Gas Distributions kvartalsafregnede naturgaskunder en naturgasregning (a conto regning) 4 gange årligt. Årsopgørelsen indeholder også en a conto regning. Hver a conto regning dækker en fjerdedel af kundens forventede forbrug og årsopgørelsen justerer forskellen mellem det forventede og det faktiske forbrug.  

Ved den gældende afregningscyklus betaler kunden ca. 1 måned efter den periode, som a conto regningen dækker. En regning for perioden 1. april – 30. juni forfalder den 5. august. Det indebærer en kredit på lidt over 4 måneder i forhold til det tidligste leveringstidspunkt. 

Den nye afregningscyklus
Metodeændringen betyder, at der indføres en delvis forudbetaling for kvartalsafregnede acontokunder, hvor der tidligere var kvartalsvis bagudbetaling.

Kunden vil fortsat få 2 måneders kredit i forhold til det tidligste leveringstidspunkt, men vil skulle betale forud for ca. lidt mindre end 1 måned af acontoperioden på et kvartal, jf. tabel 1, der viser, at kunden bruger naturgas i 2 måneder af et kvartal, før kunden betaler for det pågældende kvartal.

Den ny afregningscyklus betyder, at kundernes kredittid reduceres med 2 måneder. Den ny afregningscyklus vil blive indfaset over to omgange i løbet af en periode på 1 år, hvor kredittiden hver gang reduceres med en måned.  Fuldt implementeret vil ændringen betyde, at en regning, der tidligere forfaldt den 5. august (for perioden 1. april – 30. juni), fremover vil forfalde den 5. juni.  

Samtlige berørte gaskunder – dvs. a conto kunder som kvartalsafregnes – vil få en individuel orientering og varsling om ændringen af afregningscyklussen. Disse kunder vil 6 måneder før den første afregningsmæssige konsekvens modtage et brev, hvori kunden varsles om ændringen.

De berørte kunder har årsaflæsning henholdsvis den 31/12 og den 31/3. De første kunder, der er berørt af ændringen, er de kunder, som har årsaflæsning den 31. december 2010. Disse kunder har modtaget et orienteringsbrev medio september 2010. Kunderne vil mærke den første afregningsmæssige konsekvens den 5. april 2011, hvor kunderne skal betale aconto regning for perioden 1/1 – 31/3. Kunderne har derfor 6 måneder til at forberede sig.

Næste a conto regning følger 3 måneder efter som normalt – men nu en måned tidligere i forhold til året før. 2 måneder efter – i september 2011 - kommer så den næste a conto afregning. Normalt er der 3 måneder imellem hver a conto regning, men her bliver a conto regningen rykket 1 måned mere frem. Den anden ”afkortning” sker således 5 måneder efter den første.

 

Fjernvarme

VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) særtarif med prisgaranti for kunder der er konverteret fra naturgas til fjernvarme

VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) bedt Energitilsynet vurdere et forslag om en særtarif med prisgaranti for kunder, der er konverteret fra naturgas til fjernvarme. Prisgarantien vil indebære, at prisen for fjernvarme ikke overstiger 90 % af kundens udgift til naturgasopvarmning i det foregående år. VEKS foreslog endvidere, at disse kunder fritages fra at betale tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsbidrag), og at leveringsgrænsen ændres for disse kunder, således at VEKS varmevekslerne.

VEKS´ eksisterende kunder består for øjeblikket af fjernvarmedistributionsselskaber. De nye kunder i de områder der ønskes konverteret til fjernvarme vil bestå af boligselskaber og store erhvervsvirksomheder.

De konverterede kunder skal udover særtariffen betale VEKS´ generelle transmissionstarif for levering af fjernvarme. Tariffen betales for øjeblikket af alle de distributionsselskaber, der får leveret varme fra VEKS. 

Muligheden for de pågældende kunder for at konvertere fra naturgas til fjernvarme bliver mulig, hvis et projektforslag om ændring af områdeafgrænsning bliver vedtaget af de relevante kommunalbestyrelser. Projektforslaget er fremsendt til kommunerne og forventes forelagt for kommunalbestyrelserne i januar 2011. Hvis forslaget vedtages, vil det kunne blive endeligt godkendt i marts eller april 2011, hvis der ikke er fremkommet indsigelser imod forslaget i høringsperioden.

Energitilsynet skulle tage stilling til, om den foreslåede prisdifferentiering med prisgaranti kan anses for urimelig i henhold til varmeforsyningsloven. Endvidere om det kan anses for urimeligt, at kunder der ikke er omfattet af prisgarantien skal være med til at dække eventuelle tab som følge af, at anlæggene i de konverterede områder ikke kan færdigafskrives inden for de rammer, der fastlægges i lovgivningen.

Endvidere skulle tilsynet tage stilling til, om det er rimeligt, at de konverterede kunder ikke opkræves tilslutningsbidrag, og om et eventuelt kompensationsbeløb til det naturgasselskab, der må afgive kunder, kan indregnes i fjernvarmeprisen.  

Varmeforsyningsloven åbner mulighed for, at kollektive varmeforsyninger kan fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder forudsat, at denne differentiering sker på en objektiv og ikke-diskriminerende måde. Da de omkostninger, der indgår i VEKS forslag til prisdifferentiering, alene vedrører de konverterede kunder, vurderede Energitilsynet, at prisdifferentieringen ikke kan betragtes som urimelig efter varmeforsyningsloven.

VEKS´ beregninger viser, at anlægsomkostningerne i det konverterede område med overvejende sandsynlighed vil være afskrevet over 18 år. De konverterede kunder vil i denne periode have deltaget i betalingen af VEKS´ øvrige anlægsomkostninger På denne baggrund vurderede Energitilsynet, at det ikke kan betragtes som urimeligt, at VEKS øvrige kunder påføres en risiko for at komme til at bidrage til betaling af anlægsaktiverne i VEKS distribution, hvis naturgasprisen falder.

Vedrørende spørgsmålet om betaling af tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsafgift) følger det af Energitilsynets praksis, at det ikke kan anses for urimeligt, at en kollektiv varmeforsyning i en afgrænset periode tilbyder tilslutning imod betaling af nedsat tilslutningsbidrag eller tilbyder gratis tilslutning. Baggrunden herfor er, at en tilslutning af nye forbrugere er til gavn for samtlige forbrugere.  

Vedrørende ændring af leveringsgrænsen vurderede tilsynet, at dette ikke kan betragtes som urimeligt. Begrundelsen herfor er, at forsyningens drift dermed optimeres, og mulighederne for vedligeholdelse af varmevekslerne lettes, da varmevekslerne er ens, hvilket er til gavn for samtlige forbrugere. 

For så vidt angår spørgsmålet om indregning af en eventuel kompensationsbetaling i fjernvarmeprisen, har tilsynet tidligere tilkendegivet, at hvis det som led i den godkendende myndigheds (kommunes) behandling af et projektforslag om ændring af områdebegrænsning er godkendt, at der skal gives kompensation, er udgiften hertil en indregningsberettiget omkostning. Energitilsynet er dog ikke i det konkrete tilfælde afskåret fra at vurdere de prismæssige virkninger af den prisgodkendende myndigheds beslutning om kompensation.

Energitilsynet tilkendegav, at forslaget til prisdifferentiering med prisgaranti måtte betragtes som objektiv og ikke-diskriminerende, hvis garantiprisen aldrig kan blive højere end den omkostningsbestemte pris, og at det ikke betragtes som urimeligt i henhold til varmeforsyningsloven, at samtlige kunder helt eller delvis bidrager til betalingen af anlægsomkostningerne i de konverterede områder. Endvidere tilkendegav tilsynet, at det ikke kan betragtes som urimeligt, at leveringsgrænsen for de konverterede kunder ændres, således at VEKS ejer disse kunders varmevekslere og, at kompensationsomkostninger, der som led i projektforslaget er godkendt af kommunalbestyrelsen, kan indregnes som en del af anlægssummen. 

Læs mere om sagen her.

 

Generelle emner

 

Internationalt nyt

Nordisk-centraleuropæisk markedskobling er startet

Den 9. november 2010 blev Nordpoolspotområdet koblet med CWE regionen (DE, FR, BE, NL, LU) gennem såkaldt volumenkobling. Lige præcis et år tidligere, den 9. november 2009 startede European Market Coupling Company (EMCC) markedskobling, hvor Norden blev koblet til Tyskland. Nu er dette område udvidet, og købs- og salgsbud fra landene fra Finland til Frankrig bliver inddraget til prisdannelsen på engrosmarkedet. 

Markedskobling vil føre til en effektivere brug af elnettet og en forbedret samfundsøkonomi. Desuden vil forbrugere i Europa have gavn af en konvergens af priser og forbedret forsyningssikkerhed. 

De markedskoblede regioner udgør et day-ahead marked af 1.816 Terrawatttimer, der er det største i verden og dækker cirka 60% af Europas elforbrug. Forudsætning for idriftsættelsen var en stor organisatorisk indsats og samarbejde mellem TSO’er, børser og regulatorer.  

Allerede den første dag kunne man se effekten af koblingen, da priserne var udlignet i CWE området for alle timer. Også priserne i Norden var forholdsvis tæt på hinanden og udlandsforbindelserne mellem Nordpoolspot området (Norge, Sverige, Finland og Danmark) og CWE har været fuldt udnyttet i 23 timer. Disse udlandsforbindelser er Jylland-Tyskland, Sjælland-Tyskland (Kontek) og Sverige-Tyskland (Baltic Cable). Kablet mellem Norge og Holland (NorNed) er forventet til at være klar til integration i markedskoblingen i løbet af december 2010.  

Den optimale måde at koble to eller flere markeder er priskobling og altså ikke volumenkobling. Den gennemførte volumenkobling betragtes derfor som en foreløbig løsning, da volumenkobling generelt ikke ses som den optimale løsning til at koble to eller flere markeder sammen. En priskobling forudsætter en meget høj grad af harmonisering af markedsregler i alle lande og regioner, og det er vanskelig at gennemføre. Volumenkobling ses som et muligt alternativ, som er nemmere og hurtigere at implementere. Dog fører volumenkobling ikke til en helt optimal prisdannelse, så at der kan opstår såkaldte ”adverse flows” hvor el strømmer fra et område hvor el er dyrere til et område hvor el er billigere. TSO’er og børser arebjder allerede med en implementering af priskobling som er forventet at starte i 2012. 


Ændrede auktionsregler for kapacitet på grænsen Jylland-Tyskland

Energinet.dk har fastsat nye auktionsregler for kapacitet på grænsen Jylland – Tyskland. Fra 2011 bruges der princippet ”use-it-or-sell-it” (UIOSI) i stedet for ”use-it-or-loose-it”.  

For øjeblikket sælges en del af kapaciteten på Jylland-Tyskland forbindelsen på eksplicitte auktioner. Det betyder, at en aktør mister den købte kapacitet, hvis aktøren ikke kan bruge den selv. Kapaciteten går i stedet tilbage til Energinet.dk.  Kapaciteten bliver efterfølgende brugt i day-ahead markedet. Eventuelle flaskehalsindtægter som opstår ved prisforskel mellem de to områder går til Energinet.dk. 

Fra 2011 vil ikke-brugt kapacitet også overgår til day-ahead markedet. Dog er forskellen at kapaciteten ikke er ”tabt” for aktøren men bliver givet eller ”solgt” tilbage. Det forgår på den måde at flaskehalsindtægter udbetales til markedsaktøren som oprindelig har auktioneret kapaciteten.  

Med ændringen reagerer Energinet.dk på den danske side, og TenneT på den tyske side på en fælles afgørelse af Energitilsynet og Bundesnetzagentur fra 2007, hvor begge TSO’er bliver pålagt at ændre princippet til UIOSI. 


”London Forum” om detailmarkedet og forbrugerbeskyttelse

”Citizens’ Energy Forum” – eller ”London Forum” er etableret af EU Kommissionen med det formål at drøfte detailmarkedet for energi og forbrugerbeskyttelse med en bred kreds af interessenter. Målgruppen er således små forbrugere, især de private husholdninger.

”London Forum” holdt sit tredje møde 21. – 22. oktober 2010. Hovedemnerne på mødet var kla­ge­be­handling, regningers udformning, intelligente målere og konkurrencedygtige detailmarkeder.

Klagehåndtering
Forummet opfordrede EU´s rådgivende organ for energiregulatorer CEER/ERGEG til på næste forum i 2011 at præsentere en oversigt over, om og hvorledes ”Retningslinjer for god praksis for kundeklagebehandling” er blevet gennemført. Forummet fastslog, at alternative klagesystemer skal være uafhængige af industriens interesser. Forummet tog også til efterretning, at der er dannet et nyt industrinetværk: “European Energy Ombudsman Group” (EEOG). Forummet vil på næste møde drøfte denne gruppes rolle. Herudover er det besluttet, at Kommissionen vil etablere en ny arbejdsgruppe om alternative klagesystemer.

Intelligente målere
På mødet blev der orienteret om en kommende rapport fra CEER/ERGEG om krav til intelligente målere set fra regulators synsvinkel. Denne rapport har foreligget i udkast og været gennem offentlig høring med tilhørende workshops. Grundet omfattende og kvalificerede høringssvar forventes rapporten først offentliggjort i begyndelsen af 2011. Forummet identificerede dog allerede nu et behov for at udvikle yderligere retningslinjer i relation til intelligent måling, og CEER/ERGEG blev opfordret til at udvikle sådanne anbefalinger.

Konkurrencedygtige detailmarkeder
Forummet udtrykte tilfredshed med konklusionerne fra det uformelle energirådsmøde, som det belgiske formandskab havde afholdt i september måned. Et hovedtema havde været kundeaspekter på det det indre energimarked, og energiministrene var enige om, at der bør udvikles en egentlig energiforbrugerpolitik for det indre marked. Det uformelle energirådsmøde fastslog også den politiske vigtighed af London Citizens' Energy Forum.


Kommissionens detailstudie af det indre energimarked

Kommissionen har foretaget et tilbundsgående detailstudie om, hvordan eldetailmarkedet fungerer. Studiet er en udløber af, at dette marked i anden udgave af Kommissionens ”Forbrugerresultattavle” blev placeret som et af de markeder, hvor forbrugerne synes at få mindst ud af konkurrencen.

Detailstudiet blev offentliggjort 15. november 2010 (se rapporten her).

Studiet viser, at de europæiske forbrugere totalt kunne spare ca. 13 milliarder €, hvis de skiftede over til den billigste tarif.

Studiet viser dog også, at forbrugerne ikke udnytter mulighederne for leverandørskifte, som markedsliberaliseringen har skabt:

Meget få forbrugere skifter leverandør, og i kun 7 EU lande er skifteraten over 10 %;

Mindre end en tredjedel af EU’s forbrugere (32 %) har foretaget prissammenligning med forskellige leverandører;

41 % af forbrugerne ved ikke, hvordan de kan finde en billigere tarif;

Mindre en halvdelen af EU’s forbrugere (47 %) ved, hvor meget elektricitet, de forbruger;

Klagebehandling skal forbedres, da kun 28 % af EU’s forbrugere var tilfredse med en måde, deres klage var blevet behandlet på.

Næste skridt
Kommissionen ønsker at iværksætte en række initiativer for at forbedre situationen, bl.a.:

  • De nationale regulatorer skal udvikle retningslinier for at informere forbrugerne mere effektivt og for at gøre det mere enkelt at sammenligne priser og leverandør;
  • I samarbejde med de væsentligste interessepartnere vil Kommissionen identificere den bedste praksis for alternative klagebehandlingssystemer på energiområdet;
  • Bedre energiberegninger og klagebehandling, herunder at implementere de anbefalinger, der allerede foreligger, inklusive de, som udvikles via Citizens Energy Forum.

 

Energitilsynets afgørelser

Energitilsynet har siden sidst afgjort følgende sager. Afgørelserne kan findes på Energitilsynets hjemmeside.

  • Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2011 - læs afgørelsen her
  • Energinet.dk Anmeldelse af årsrapport 2009 – læs afgørelsen her
  • Overdragelse af Grevinge Herrestrup Kraftvarmeværk – tilskud i henhold til varmeforsyningslovens § 20a, stk. 6 - læs afgørensen her
  • VEKS – forslag til prisdifferentiering med prisgaranti for kunder der er konverteret fra naturgas til fjernvarme - læs afgørelsen her

De er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til andre, som kan være interesseret.

De er også velkommen til at sende en e-post (et@dera.dk) til redaktionen, hvis De har ønsker om emner eller gode råd i forbindelse med nyhedsbrevet.

Hvis De ikke ønsker at modtage Energitilsynets nyhedsbrev, bedes De venligst besvare denne e-post og skrive afmeld i emnefeltet.
De kan se mere om Energitilsynets arbejde, publikationer og lovgrundlag mv. på Energitilsynets hjemmeside http://energitilsynet.dk/

Ansvarlig redaktør: Kontorchef Kamma Eilschou Jonassen, Konkurrence-  og Forbrugerstyrelsen, Energicenter VARME

Energitilsynet · Carl Jacobsens Vej 35 · 2500 Valby · tlf. 4171 5400 · post@energitilsynet.dk

Frameld nyhedsbrevet fra Energitilsynet