Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Høring om kriterier for at undtage fra krav for nettilsslutning for forbrugs- og distributionssystemer (EU-forordning 2016/1388)

Efter forordningen fastsætter den relevante systemoperatør eller TSO’en krav for nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer. Disse krav skal fastsættes inden for rammer, som fremgår af forordningen. Formålet med at fastsætte ensartede krav er at sikre fair konkurrencebetingelser på det indre elektricitetsmarked, systemsikkerhed, integration af el fra vedvarende energikilder samt fremme af elhandel i unionen under hensigtsmæssige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.  

Efter bestemmelsen i forordningens artikel 50, kan Energitilsynet efter anmodning af en ejer af et forbrugsanlæg, en fremtidig ejer, en DSO/LDSO, en fremtidig operatør, relevant systemoperatør eller relevant TSO indrømme undtagelser, både vedr. eksisterende og nye transmissionstilsluttede forbrugsanlæg, transmissionstilsluttede distributionsanlæg, distributionssystemer eller forbrugsenheder, jf. nærmere forordningens artikel 51-53. Sekretariatet for Energitilsynet forestår i praksis behandlingen af ansøgninger om undtagelse fra et eller flere af de krav som følger af forordningen.  

Høring 

Kriterierne for at indrømme sådanne undtagelser fastsættes af Energitilsynet efter høring, og de offentliggøres og meddeles endvidere Europa-Kommissionen.  

I den forbindelse anmodes systemoperatører, ejere af forbrugsanlæg, DSO'er, LDSO'er og andre interesseparter hermed om at fremkomme med forslag og kommentarer vedrørende de kriterier, som skal finde anvendelse ved afgørelser om at undtage fra et eller flere af de krav, som følger af forordningen. Forslag og kommentarer vedrørende danske kriterier bedes sendt til post@energitilsynet.dk senest mandag, den 8. maj 2017.  

Ved spørgsmål til ovenstående, kontakt venligst Jan Pedersen på tlf. 4171 5358, e-mail jhp_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.energitilsynet.dk eller Pia Rønager på tlf. 4171 5371, e-mail pr_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.energitilsynet.dk 

Til orientering vedlægges udkast til de kriterier for undtagelser som overvejes anvendt i Sverige.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO