Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Høring af tilsynsnotatet "Effektiviseringskrav til netvirksomhederne for 2018"

Til elnetvirksomhederne 

Hermed sender Sekretariatet for Energitilsynet udkastet til tilsynsnotatet "Effektiviseringskrav til netvirksomhederne for 2018" i høring blandt elnetvirksomhederne. 

Høringsnotatet vedrører benchmarking af netvirksomhedernes kvalitet i levering af elektricitet på aggregeret niveau samt benchmarking af kvalitet i levering af elektricitet på enkeltkundeniveau. 

Hvis der er kommentarer til Sekretariatet for Energitilsynets udkast til tilsynsnotatet, bedes disse fremsendes, så de er i Sekretariatet for Energitilsynets hænde senest mandag den 6. november 2017. 

Sekretariatet vil gerne fremhæve, at høringsperioden er i år kortere end ved tidligere års høring, men at indholdet i udkastet til tilsynsnotatet, bilagsmaterialet og Excel-dokumenterne er væsentlig reduceret. Dette skyldes, at elnetvirksomhederne i år alene bliver benchmarket på kvalitet i levering. 

Sekretariatet vil i lighed med tidligere år foretage en genberegning af modellerne efter høringsfristens udløb på baggrund af eventuelle nye oplysninger fra netvirksomheden. 

Sekretariatet for Energitilsynet skal gøre opmærksom på, at resultaterne af benchmarkingen kan ændre sig i høringsperioden. I år er det mindre sandsynligt, da der alene foretages benchmarking af kvalitet i levering, hvor resultaterne ikke på samme måde som ved økonomisk benchmarking, afhænger af ændringer foretaget af øvrige netvirksomheder i høringsperioden. 

Kravet fra årets benchmarking gennemføres som en 1-årig reduktion og påvirker dermed alene indtægtsrammen for 2018, jf. § 29, stk. 2 i indtægtsrammebekendtgørelsen.  

Såfremt der måtte være spørgsmål til ovenstående, kan der rettes henvendelse til: 

Kim Pham; KPH_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.energitilsynet.dk; 41 71 54 23

Rasmus Schnoor Hansen; RSHA_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.energitilsynet.dk; 41 71 54 11

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO