Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Gastra A/S - klage fra Energi Viborg over balancegasbetaling

Dato: 22.11.2004Journalnr.: 3/1321-0102-0011

Resume Jf. Regler for Gastransport skal der være balance i mængden af naturgas, som kommer ind og ud af transmissionssystemet. Et tolerancebånd er fastsat inden for hvilket transportkundens indleverede og udtagne mængder af gas må være i ubalance. Overskrides dette tolerancebånd skal transportkunden betale en balancebetaling. Energitilsynet finder ikke Gastra A/S´s betingelser for balancebetaling for urimelige.

Resumé

1.                   Energi Viborg A/S har indgivet klage over balancebetalingen i henholdt til Regler for Gastransport (RFG). Selskabet klager over udgangspunktet for balancebetalingen og over, at balancebetalingen ikke afspejler Gastras reelle omkostninger ved balanceringen.

2.                   RFG fastsætter, at transportkundens ydelser skal være i balance på døgnbasis (der skal indleveres de samme mængder naturgas i systemet, som der tages ud), for at sikre trykket i transmissionssystemet. Der er dog et tolerancebånd inden for hvilket transportkundens indleverede - og udtagne naturgasmængder må være i ubalance. Hvis transportkunden kommer i ubalance derudover ? og transportkunden ikke har benyttes sig af nogle af de supplerende muligheder for at få ekstra fleksibilitet ? vil han ifalde balancebetaling. Balancebetaling består af transportkundens køb eller salg til Gastra af overskydende / eller for meget udtrukne naturgasmængder.

3.                    Balancebetalingen ? som nu beregnes med udgangspunkt i en markedspris - er fastsat ud fra incitamentsregulerende betragtninger og ikke efter omkostningsneutrale principper. Gastras balanceringsregler er fleksible med muligheder for at købe supplerende fleksibilitet samt salg eller køb af henholdsvis naturgas og balancemargin mellem transportkunderne.

4.                   Anvendelsen af incitamentsskabende balancegebyrer er udbredt på tilsvarende markeder indenfor EU, anerkendt i CEER sammenhæng og bliver formentlig snarligt "lovbefæstet" i Europa- Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til transmissionsnettet - såfremt det kædes sammen med selskabets tilbageførsel af for meget opkrævet gebyr til brugerne af systemet.

5.       Som anført af Gastra ? og offentliggjort på selskabets hjemmeside ? indgår for meget opkrævet balancebetaling i selskabets indtægter og indtægten føres således tilbage til brugerne af systemet i forbindelse med fastsættelsen af næste års tariffer.

6.       ETS modtager Gastras årsregnskab i forbindelse med selskabets anmeldelse af tariffer, og tilsynet vil i den sammenhæng påse, at der er den anførte sammenhæng mellem Gastras indtægter fra balancebetaling, de samlede indtægter og den endelige tariffastsættelse.

7.                   På den baggrund finder ETS ikke, at Gastras anvendelse af incitamentsregulerende balancebetaling er urimelig i henhold til naturgasforsyningslovens § 38, stk. 2.

Afgørelse

8.                   Det meddeles Energi Viborg A/S og Gastra A/S, at

Energitilsynet i medfør af naturgasforsyningslovens § 38, stk. 2, ikke finder, at Gastra A/S?s betingelser for balancebetaling er urimelige. 

Sagsfremstilling

Indledning

9.       Energitilsynet har i henhold til naturgasforsyningslovens § 36a, stk. 1, netop godkendt Gastras metode for balancebetaling, jf. punkt 5 - Godkendelse af metoder for fastsættelse af priser og vilkår for transmission og distribution af naturgas - på tilsynets dagsorden. Denne godkendelse vedrører den overordnede principielle metode for balancebetalingens udformning. Vurderingen er baseret på lovbemærkningerne til den konkrete bestemmelse i naturgasforsyningsloven samt på Kommissionens fortolkningsbidrag til den i direktivet tilgrundliggende bestemmelse, hvorefter balancebetaling behandles generelt som en tarif.

10.   Grundet Energi Viborgs klage, er tilsynet nødt til at gå ind i en nærmere behandling af spørgsmålet, for at foretage en specifik vurdering af rimeligheden af Gastras regler for balancebetaling i henhold til naturgasforsyningslovens § 38, stk. 2 ? baseret på specifikke internationale rapporter og vejledende regelsæt for netop balancering.

Nærværende klage

11.               Energi Viborg A/S indgav i 2002 en klage over en række bestemmelser i RFG. Klagepunkterne er løbende blevet behandlet af ET og ETS, og grundet de deraf følgende ændringer i RFG har Energi Viborg revideret klagen, sidst ved skrivelse af 2. juni 2004. Som det fremgår, ønsker Energi Viborg fortsat at klage over balancegasbetalingen.

12.               Transportkunden skal på døgnbasis indlevere sammen mængde naturgas i transmissionssystemet, som han tager ud. Dog arbejder Gastra med et balance(tolerance) bånd, indenfor hvis rammer transportkunden kan være i ubalance. Derudover er der flere muligheder for at opnå yderligere fleksibilitet.

13.               Gastra har i medfør af naturgasforsyningsloven såvel en forpligtelse til at sikre, at der er tilstrækkelige mængder af naturgas i det samlede naturgasforsyningssystem, således at den fysiske balance i nettet kan overholdes, som til at varetage forsyningssikkerheden. Gastra skal derfor sørge for at systemet er i balance.

14.               Hvis transportkunden kommer i ubalance ? ud over den tilladte tolerancemargin ? således at transportkunden enten trækker for meget eller for lidt gas ud af systemet, så skal Gastra købe eller sælge denne gas til transportkunden, således at transportkundens portefølje kommer i balance. Gastra tilvejebringer eller fjerner således den gas der er i ubalance (dvs. summen af de forskellige transportkunders bruttoubalancer) fra transmissionssystemet, fx ved at trække på sine lagerressourcer.

15.               Skal transportkunden købe eller sælge balancegas til Gastra sker det til en procentdel af en nærmere fastsat pris. Omkostningerne forbundet hermed (priserne på balancegas) benævnes balancebetaling. 

16.               Priserne for balancegas var på tidspunktet for klagens indgivelse fastsat som procentsatser af storkundetariffens 2. trin. Energi Viborg angiver at balancegaspriserne er asymmetriske og foreslår i sin klage, at balancegaspriserne beregnes på basis af enten noteringen af spotgas i Bunde-Oude eller fuelolieprisen, plus et tillæg.

17.               Energi Viborg anfører, at Gastra får betaling for summen af alle negative og positive ubalancer, og at disse bruttoubalancer naturligvis er langt større end nettoubalancerne i systemet. Derved er balancebetalingen ikke omkostningsrelateret. Energi Viborg anbefaler derfor, at tillægget som ovenfor nævnt beregnes på baggrund af historiske tal, som Gastra A/S? omkostninger ved at opretholde balancen i systemet på nationalt plan, divideret med den summerede numeriske værdi af den totale balancegasvolumen på landsplan divideret med to, således at tillægget til basisprisen kan bruges både ved Gastras salg af balancegas (positivt tillæg) og ved Gastras køb af balancegas (negativt tillæg). Det samlede provenu vil dække Gastras omkostninger forbundet med at opretholde systembalancen. 

18.               Energi Viborg anfører i denne sammenhæng, at kun i det omfang at Gastra A/S tariffer reflekterer Gastra A/S? omkostninger, vil kundernes adfærd blive samfundsmæssig optimal, og at i det omfang de gældende regler for beregning af balancegasbetaling leder til for høje betalinger, er de til gunst for den største markedsaktør, hvilket hæmmer konkurrencen på det danske gasmarked.

19.               Endelig fremhæver Energi Viborg, at hvis ikke reglen om nul akkumuleret ubalance giver nul balancebetaling kommer til at gælde for alle slutforbrugere under et, så vil Gastra også fremover opkræve betaling for omkostninger som Gastra ikke har haft. Selskabet angiver, at det vil stride mod naturgasforsyningsloven, som angiver, at Gastra A/S tariffer og gebyrer skal være objektive og afspejle Gastra A/S reelle omkostninger.

20.               Gastra A/S har i sit høringssvar af 4. august 2004 bl.a. angivet, at reglerne for GTF er blevet forbedret (med kortere tidsfrister), at Gastra finder balancegaspriserne symmetriske og endelig, at baggrunden for den konkrete balancebetaling er, at det ikke bør være attraktivt for transportkunden at købe eller at sælge gas til Gastra, idet Gastra i så fald vil få en kommerciel rolle som en form for "market maker", hvilket ikke er foreneligt med Gastras rolle som transmissionsselskab.

21.               Gastra anfører også, at storkundetariffen er udregnet på grundlag af fuelolieprisen, at Gastra er enig i, at storkundetariffen ikke er en optimal referencepris, men at det hidtil har været bedste alternativ.

22.               Gastra oplyser endvidere, at selskabet har arbejdet på, at kunne anvende en markedsbaseret balancegaspris (hvilket netop er blevet effektueret i forbindelse med ikrafttræden af den nyeste version af RFG per 1. oktober 2004). Gastra fandt i den anledning, at prisdannelsen på den belgiske gasbørs i Zeebrügge var mere likvid og dermed mere troværdig end prisdannelsen på den tyske Bunde-Oude.

23.               Gastra angiver, at da der ikke pt. eksisterer et spotmarked for køb og salg af gas i Danmark, må Gastra for at kunne balancere det danske transmissionssystem trække på fleksibilitetsreserver i systemet og dels rekvirere kapacitet i lagrene. Gastra anvender også disse midler til at varetage andre funktioner, herunder systemoperatøropgaven (balancering indenfor tolerancebåndet og i løbet af døgnet) samt sikring af forsyningssikkerheden. Hertil kommer de omkostninger, der er forbundet med, at Gastra tilbyder gratis fleksibilitet (tolerancebånd) og mulighed for at opnå yderligere balancefleksibilitet ved køb af balanceservice.

24.               Gastra anfører, at omkostningerne til reservation af lagerkapacitet derfor kan relateres til både systemoperatøropgaven, balancering af transmissionssystemet samt til varetagelse af forsyningssikkerheden. Der er nogle væsentlige fordele ved at Gastra reserverer lagerkapacitet i en samlet pakke og denne synergieffekt kommer transportkunderne til gode, jf. punkt 64. Det bevirker imidlertid, at de præcise omkostninger relateret til balancering kan være vanskelige at opgøre.

25.               Gastra anfører, at indtægter fra balancebetalingen løbende opgøres, ligesom disse indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af transporttarifferne. Gastra anfører, at der i beregningen af de nuværende tariffer er budgetteret med en indtægt fra gebyrer og herunder balancebetaling på 4 mio. kr.

Lovgivning og regler

Naturgasforsyningsloven

26.   Energitilsynet fører i medfør af naturgasforsyningslovens § 38, stk.2, tilsyn med ? jf. bestemmelsens stk.1 ? rimeligheden af transmissionsselskabernes priser og betingelser.

27.   I medfør af lovbemærkningerne til bestemmelsen, skal tilsynet ved vurdering af priser og betingelser, bl.a. tage hensyn til priser og betingelser, der gælder på tilsvarende markeder.

28.   Det vil således i medfør af denne bestemmelse, være en rimelighedsvurdering, der skal lægges til grund ved tilsynets behandling af denne klage.

Andre for klagens behandling relevante bestemmelser:

29.   Transmissionsselskaberne skal i medfør af naturgasforsyningslovens § 12, stk. 1, nr. 6, sikre, at der er tilstrækkelige mængder af naturgas til rådighed i det samlede system, så den fysiske balance i nettet kan opretholdes, idet der henvises til § 11, stk. 1, nr. 1, som angiver, at transmissions- og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net.

30.   Transmissionsselskabet skal i medfør af naturgasforsyningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, varetage forsyningssikkerheden, hvilket i medfør af lovbemærkningerne til bestemmelsen indebærer ansvaret for fastlæggelse af en forsyningssikkerhedsstrategi og ansvaret for de fysiske leverancer i forbindelse med en nødforsyningssituation.

31.   Tilsynet har netop - i forbindelse med den nye § 36a, stk. 1 - godkendt metoder for balancebetaling, som det fremgår af notat nr. 8 " Godkendelse af metoder til fastsættelse af priser og vilkår for transmission og distribution af naturgas, punkterne 70 ff." på tilsynets dagsorden for mødet den 22. november 2004.

Madrid Forum ? Guidelines for Good Practice

32.   Det europæiske forum for gasregulering ? Madrid Forum - blev etableret i 1999 på Europa Kommissionens initiativ. De deltagende nationale reguleringsmyndigheder, medlemsstater, Europa Kommissionen, transmissionsselskaber, forsyningsselskaber, netværksbrugere, m.v. - vedtog på det 5. møde (februar 2002) et sæt retningslinier for håndtering af tredjeparts adgang til gasinfrastrukturen "guidelines for Good Practice (GGP).

33.   Halvandet år senere (september 2003) vedtog foraet et revideret sæt af disse retningslinier (GGP2). Retningslinierne er ikke retligt bindende, men tilsynet og sekretariatet har tidligere fundet vejledning i bestemmelserne ved behandling af de nationale balanceringsregler, fx tilsynsafgørelse af 17. juni 2002 og orienteringsnotat til tilsynet af 13. maj 2003.

34.   I forbindelse med balancebetalingen angiver GGP2, at balancebetaling skal være ikke-diskriminerende og stort set omkostningsneutral, samtidig med at det giver transportkunden passende incitament til at balancere sit input og udtag af gas og ikke udsætter systemet for fare eller skaber en risiko for afbrydelse af gasforsyningen. Den del af balancebetalingen, som ligger over de faktiske balanceringsomkostninger, skal omfordeles tilbage til systembrugerne på en ikke diskriminerende måde (GGP2 artikel 7.3).

35.   I CEER?s Monitoring Report 2004, hvor medlemslandenes overholdelse af GGP2 overvåges, fremgår det, at balancebetaling i de fleste medlemslande er omkostnings- eller markedsbaseret og indeholder et incitaments element. 

Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om betingelserne for adgang til gastransmissionsnet

36.   For at gøre de indtil videre "vejledende" retningslinier retligt bindende har EU- Kommissionen fremsat et forslag til en ny EU-forordning, der stort set er identisk med GGP2. Forordningen, der endnu ikke er endelig vedtaget, forventes at træde i kraft i 2005 og finde anvendelse (balanceringsreglerne) fra 1. juli 2006[1]. Forordningens artikel 7, behandler reglerne for balancering.

37.   Bestemmelsen i artikel 7, nr. 5, er næsten identisk med den tilsvarende bestemmelse i GGP2, blot er der her tale om, at den del af balancebetalingen, der overstiger de faktiske balanceringsomkostninger skal indregnes ved tariffastsættelse - efter en metode, som ikke reducerer interessen i at balancere, og denne metode skal godkendes af den kompetente myndighed. Ifølge forordningens artikel 7, nr. 4, må transmissionsselskabet opkræve "penalty charges"/ balancebetaling, der overstiger de faktiske omkostninger, hvis tilførsel til og udtag fra systemet ikke er i balance i henhold til de balanceringsregler, der er fastsat i henhold til forordningens artikel 7, nr. 1. ETS har tidligere fundet, at Gastras balanceringsregler lever op til kravene i denne bestemmelse, herunder bl.a. at reglerne afspejler ægte systembehov.   

Regler for gastransport (RFG)

38.   RFG angiver, at transmissionsbevillingshaver er ansvarlig for at sikre den samlede løbende mængdebalancering i det danske naturgassystem.

39.   Der anvendes nu ? som det fremgår af RFG punkt, 12.2, døgnbalance i det danske transmissionssystem, med et tolerancebånd på hhv. 5 % (af den maksimale døgnmængde) % i vinterhalvåret og 15 % i sommerhalvåret.

40.   Ved for lille aftag afregnes transportkunden som hovedregel af transmissionsselskabet med den gældende købspris for balancegas trin 1. Ved for stor aftag sælger transportkunden som hovedregel den overskydne mængde til transmissionsselskabet til salgsprisen på balancegas trin 1.

41.   Gastras offentliggør hvert år inden 1. oktober bestemmelser om bl.a. balancebetaling, jf. RFG, punkt 28.2.

42.   På tidspunktet for klagens indgivelse var balancebetalingen fastsat som procentandele af storkundetariffens trin 2. Hvis transportkunden trak for meget naturgas ud af systemet skulle betales 120 % af storkundetariffen og hvis kunden aftog for lidt naturgas købte Gastra det overskydne gas til 40 % af storkundetariffen.

43.   Storkundetariffen er i den nyeste version af RFG, erstattet af en såkaldt neutral markedspris, som består af et simpelt gennemsnit af naturgasprisen på Zeebrügge børsen samt et tillæg på kr. 0,02/kWh. Gastras købspris og salgspris er fortsat fastsat som en procentsats af den neutrale gaspris med en faktor 1:3 (henholdsvis 50 - og 150 %).

44.   Transportkunden har mulighed for at købe sig til mere fleksibilitet i form af en aftale om balanceservice, så han ikke ifalder balancebetaling for de for de i aftalen fastsatte mængdegrænser, som falder udenfor tolerancebåndet (RFG, pkt. 12.3).

45.   Endelig er der som supplement til RFG udarbejdet følgende regelsæt:

·        Handel med naturgas i transmissionssystemet via Gas Transfer Facility (GTF), hvorefter naturgas kan overdrages fra den ene transportkunde til den anden transportkunde i transmissionssystemet. Derved kan transportkunderne handle overskydende eller manglende gas med hinanden i transmissionssystemet.

·        Handel med balancemargin ? for døgnubalancer mellem levering og aftag ? via Balance Transfer Facility (BTF), hvorefter en transportkunde kan overdrage sin balancemargin/ sit tolerancebånd. Hvis transportkunden fx ikke har behov for fleksibilitet, kan han overdrage den fleksibilitet, der ligger i balancebåndet eller i en eventuel aftale om balanceservice til en transportkunde, som efterspørger øget fleksibilitet.

Samt etablering af et "Bulletin Board" - et web-baseret mødested for transportkunder, hvor de kan annoncere køb og salg af gas, kapacitet eller balancemargin.

Sagsfremstillingen har været i høring hos parterne. Høringssvarene er indgået i ET?s vurdering.

Begrundelse

46.   Balanceringsreglerne i RFG sikrer, at Gastra kan overholde sine forpligtelser i henhold til naturgasforsyningslovens bestemmelser (§ 12, stk. 1, nr. 6) om at sikre den samlede mængdebalancering i systemet og varetage forsyningssikkerheden (§ 12, stk. 1, nr. 3).

47.   ET og ETS har tidligere vurderet, at de nuværende regler med døgnbalance, et tolerancebånd, som afspejler systembehov og gratis renominering er rimelige i henhold til naturgasforsyningslovens § 38, stk.2. Gastra har suppleret reglerne med mulighed for transportkundernes handel med gas (GTF). Ydelsen er efterfølgende blevet forbedret ligesom der er kommet nye muligheder til, bl.a. i form af transportkundernes mulighed for at handle med balancemargin (BTF) og etablering af et "Bulletin Board", hvor kunderne kan melde ønsker om køb og salg af naturgas ind.

48.   Gastra har også undersøgt mulighederne for at etablere en dansk børs/alternativt en hub, men markedets parter har ikke på nuværende tidspunkt fundet, at der var behov for et sådant initiativ. Det er ETS vurdering at de supplerende alternativer, giver transportkunden yderligere mulighed for at kunne balancere sine ydelser, så ubalancer ud over det tilladte kan undgås. ETS finder, at tilstedeværelse af denne fleksibilitet er afgørende ved den samlede vurdering af rimeligheden af den incitamentsregulerende balancebetaling i henhold til naturgasforsyningslovens § 38, stk.2.

49.  Gastra har netop ændret beregning af balancebetalingen ? som ønsket af Energi Viborg - fra at være baseret på storkundetariffens trin 2 til at være baseret på en neutral naturgaspris bestående af markedsprisen på Zeebrügge børsen samt et tillæg. ETS konstaterer, at det harmonerer med den måde hvorpå balancebetalingen er sammensat i en flerhed af EU lande.

50.  Med hensyn til den faktor 1:3 mellem henholdsvis køb og salg af balancegas som anvendes (henholdsvis 150 % og 50 % af den neutrale naturgaspris), har ETS tidligere konstateret at dette forhold også er i tråd med EU praksis.

51.  Gastras balancebetaling er imidlertid ikke fastsat ud fra omkostningsreflekterende principper, men ud fra incitamentsregulerende principper. Tilsynet vil derfor fortage en vurdering af dette princip med hjemmel i naturgasforsyningslovens § 38, stk. 2. 

52.   Tilsynet (og sekretariatet) har ved den tidligere behandling af rammerne for balancering, anvendt rapporter, vejledende retningslinier, m.v. fra EU i forbindelse med rimelighedsbedømmelsen. Spørgsmålet om balancebetaling er også specifikt behandlet i GGP2 og i den foreliggende tekst til Europa- Parlamentets kommende forordning. Disse materialer vil derfor være afgørende for sekretariatets vurdering af, om Gastras principper for balancebetaling er rimelige i henhold til naturgasforsyningslovens § 38, stk. 2.

53.   Ifølge GGP2 er det tilladt, at anvende incitaments skabende gebyrer på balanceringsområdet, når blot det sikres, at den del af betalingen som overstiger de faktiske omkostninger ved effektiv balancering, føres tilbage til systembrugerne på en ikke diskriminerende vis.

54.   Den forordning som er under tilblivelse (og som baserer sig på GGP2) angiver, at den del af gebyret, der overstiger de faktiske balancerings omkostninger, skal tages i betragtning ved kalkulering af tariffer på en måde, som ikke reducerer transportkundens interesse i at balancere, og metoden skal godkendes af den kompetente autoritet.

55.    Det bliver således under de anførte betingelser en lovbefæstet ret - hvis balanceringsreglerne i øvrigt lever op til forordningens krav - at anvende incitaments skabende gebyrer i forbindelse med balancebetaling, når for meget opkrævet gebyr ledes tilbage til brugerne.

56.   En flerhed af lande anvender incitamentsskabende gebyrer i forbindelse med balancering, jf. punkt 35. Incitamentet har til hensigt at sikre, at den enkelte transportkunde har et incitament til at balancere sin portefølje og dermed til at sikre en optimal udnyttelse af systemet/hindre problemer med nødforsyning/ opståen af ekstreme situationer.

57.   Gastra leder den del af gebyret som overstiger de faktiske afholdte omkostninger til balancering tilbage til forbrugerne i form af indregning i det følgende års tariffer.

58.   Gastra anvender desuden døgnbalance og et tolerancebånd, der afspejler sæsonudsving og dermed de reelle systembehov. Der tilbydes også en række ydelser, som gør det lettere for transportkunden at være i balance, herunder mulighed for køb af balanceservice, handel med gas mellem transportkunderne og handel med tolerancebånd mellem aktørerne. Dette suppleret et Bulletin Board, hvor køber og sælger kan komme i kontakt med hinanden. Disse ydelser er tilgængelige for alle transportkunder i systemet. Tilsynet finder, at dermed at alle transportkunder er sikret muligheder for at kunne balancere input og udtag indenfor balancebåndet og dermed undgå balancebetaling.

59.   De konkrete regler indebærer således flere elementer, som ligger ud over, hvad der kræves på EU plan, for at kunne anvende incitamentsregulerende balancebetaling. Reglerne bør derfor give brugerne af systemet en stor grad af fleksibilitet.

60.   Endvidere har Gastra har redegjort for omkostningerne i forbindelse med beregningen af balancebetalingen, herunder bl.a. synergieffekt m.h.p. lager reservation, m.v. og vanskeligheden ved at kunne henføre de konkrete omkostninger til ubalancer ud over tolerancebåndet samt den synergieffekt, der er. En konkret reservering af ressourcer til balancering ved ubalancer ud over tolerancebåndet vil derfor i sidste ende bevirke højere tariffer til ugunst for brugerne af nettet.

61.   Endelig skal bemærkes, at Gastra ifølge naturgasforsyningslovens bestemmelser har ansvaret for at sikre den samlede mængdebalancering i systemet og ansvaret for at sikre overholdelse af nødforsyningsforpligtelsen. 

62.   Anvendelsen af incitamentsregulerende balancebetaling synes at stemme overens med/ underbygge opfyldelse af Gastras forpligtelser på disse områder. 

63.   Som anført af Gastra ? og offentliggjort på selskabets hjemmeside ? indgår for meget opkrævet balancebetaling i selskabets indtægter og indtægten føres således tilbage til brugerne af systemet i forbindelse med fastsættelsen af næste års tariffer.

64.   Gastra kan ikke adskille de konkrete omkostninger til balancering (udover tolerancebåndet), da omkostninger til balancering indgår i de omkostninger, der afholdes til andre af Gastras opgaver, herunder systemoperatøropgaven og nødforsyningsforpligtelsen. Gastra anfører, at der er forbundet en synergieffekt hermed, der kommer netbrugerne til gode i form af lavere tariffer, idet Gastras omkostninger til fleksibilitetsreserverne er mindre ved reservering af en samlet lagerkapacitet. Tilsynet finder, at opnåelsen af synergieffekter er hensigtsmæssig, specielt også under hensyntagen til omkostningernes og derved de potentielle besparelsers størrelse (Gastra har i de offentliggjorte metoder for balancering oplyst, at omkostningerne til systemoperatørlager alene andrager ca. 28 mio. kr. årligt).

65.   Det ville derfor ikke være hensigtsmæssigt at bryde den synergieffekt og de besparelser, der ligger i at kunne behandle disse opgaver samlet. Det ville blot resultere i højere tariffer. Da der er tale om incitamentsregulerende og ikke omkostningsreflekterende balancebetaling vil en beregning (udskillelse af) de konkrete omkostninger heller ikke relevant i denne sammenhæng.

66.   ETS modtager Gastras årsregnskab i forbindelse med selskabets anmeldelse af tariffer, og tilsynet vil i den sammenhæng påse, at der er den i de foregående afsnit anførte sammenhæng mellem Gastras indtægter fra balancebetaling, de samlede indtægter og den endelige tariffastsættelse.

67.   I henhold til den kommende forordning må den måde, hvorpå for meget opkrævet balancebetaling indgår i tariffastsættelsen på, ikke reducere interessen i at balancere. Da balancebetalingen og overskuddet herfra indgår som grundlag for beregning af transporttarifferne, kommer et overskud alle transportkunder til gode og ikke blot dem, der har haft ubalancer ud over det tilladelige. ETS finder, at det anførte princip tilskynder den enkelte transportkunde til at balancere sin portefølje. ETS finder derfor, at Gastra lever op til forordningens rammer for balancebetaling, som de foreligger på nuværende tidspunkt. Det bemærkes, at der er tale om en samlet vurdering, hvori de fleksible muligheder i RFG og de nye tillægsydelser indgår.

68.   Samtidig bemærkes, at det princip, hvorefter for meget opkrævet balancebetaling ledes tilbage til markedet, sker i henhold til de nationale balanceringsomkostninger, som Energi Viborg netop ønskede skulle være det bærende element i en omkostningsberegning.

69.   ETS finder på den baggrund, at de af Gastra anvendte principper for balancebetaling er rimelige i henhold til naturgasforsyningslovens § 38, stk.2.

70.   For så vidt gælder det anvendte princip for tilbageførsel af gebyr til brugerne vil tilsynet ? såfremt der mod forventning måtte ske ændringer i forordningens tekst inden den endelige vedtagelse ? tage fornyet stilling til den af Gastra anvendte metode for tilbageførsel af gebyr til brugerne af systemet.

 

[1] Forordning ventes behandlet på førstkommende Rådsmøde, mhp. opnåelse af politisk enighed. Herefter løber en tremåneders frist for endelig godkendelse.

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme
Nyhedsbrevet Energinyt