Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

28-09-1998

Indledning

Den 11. november 1997 havde Komgas på vegne af de regionale naturgasselskaber fremsendt en anmeldelse af stikledningsbidrag m.v. ved naturgasfyring til mindre kunder. Der var ikke tale om en formel anmeldelse, men alene et brev hvori udvalget/sekretariatet anmodedes om en stillingtagen til det principelle i anvendelse af et sådan bidrag - som standardbidrag. Baggrunden for naturgasselskabernes ønske om bl.a. et standard stikledningsbidrag skulle søges i omlægningen af afgiftssystemet for naturgas, hvorefter skyggeafgiften stort set forsvandt.

Endvidere ville Komgas gerne drøfte kriterierne for etablering af et byggemodningsbidrag, idet der "ved at opkræve et byggemodningsbidrag i udstykningsområder opnås, at forsyningen af naturgaskunderne i disse områder, bestående af nybyggeri med ofte lavt naturgasforbrug, ikke økonomisk belaster de eksisterende naturgaskunder". Herved finder Komgas at princippet om, at nye naturgaskunder betaler deres andel af de ved forsyningen nødvendige omkostninger, således at disse nye kunder ikke ligger de eksisterende kunder til økonomisk last, tilgodeses. Byggemodningsbidraget skal dække naturgasselskabets omkostninger til etablering af forsyningsledning, samt gadeledning i udstykningsområder. Byggemodningsbidraget ved naturgasforsyning af udstykningsområder betales til naturgasselskabet af grundudstykkeren, som derefter fordeler udgiften på de enkelte grunde sammen med de øvrige byggemodningsudgifter som f. eks. vand, kloak, fællesantenneanlæg m.v. Betalingstidspunktet for byggemodningsbidraget vil normalt være, når naturgasforsyningen af udstykningsområdet etableres.

Komgas har endvidere, ved brev af 30. oktober 1997 til miljø- og energiministeren, på vegne af de regionale naturgasselskaber, anmodet om at der tages skridt til at ændre "Bekendtgørelse om beregning af den maksimale naturgaspris nr. 1052 af 18. december 1995" således, at de regionale naturgasselskaber får mulighed for at indregne deres faktiske omkostninger ved forsyning af en villakunde i en fast afgift, f. eks. i form af et stikbidrag. Denne anmodning har miljø- og energiministeren afvist.

På udvalgsmødet den 17. november 1997 fremførte formanden, at der ikke var lovhjemmel til indførelse af et stikledningsbidrag, som foreslået af Komgas. Endvidere fandt formanden, at der ikke kunne være noget til hinder for, at der blev indledt forhandlinger mellem Komgas og sekretariatet om udformningen af et byggemodningsbidrag.

Afgørelse

Det meddeles HNG og Komgas, at udvalget ikke finder opkrævning af byggemodningsomkostninger i strid med varmeforsyningslovens § 21, stk. 5.

Begrundelse

Gas- og Varmeprisudvalgets sekretariat har med HNG og Komgas drøftet udformningen af byggemodningsomkostninger ved naturgasforsyning af udstykningsområder. Der er på baggrund heraf 2 forhold, der skal vurderes.

  1. Vil opkrævning af byggemodningsomkostning ved naturgasforsyning af udstykningsområder være i strid med miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 1052 af 18. december 1995 om beregning af den maksimale naturgaspris'

Af bekendtgørelsens § 2, stk. 1 fremgår det bl.a., at "den maksimale gennemsnitlige pris, ekskl. merværdiafgift fastsættes således, at den samlede udgift til køb af naturgas, inkl. faste afgifter og lignende, ved et forbrug på 1.800 Nm3 naturgas pr. år svarer til reguleringsolieprisen for 2.000 l fyringsgasolie". Opkrævning af byggemodningsomkostningerne kan ikke sidestilles med opkrævning af faste årlige afgifter eller stikledningsbidrag. Sådan som systemet er foreslået, er der ikke tale om individualiserede betalinger og den af HNG og Komgas foreslåede byggemodningsomkostning vil derfor næppe være i strid med bekendtgørelse om beregning af den maksimale naturgaspris. Det er Energistyrelsen der administrerer miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 1052 af 18. december 1995 om beregning af den maksimale naturgaspris. Energistyrelsen er ikke hørt i den konkrete sag.

  1. Vil den udformning af reglerne for byggemodningsomkostningerne, som er foreslået af HNG og Komgas, være urimelig i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 5'

Af HNG og Komgas udformning vedrørende byggemodningsomkostninger fremgår det bl.a., at byggemodningsomkostningerne betales til gasselskaberne af grundudstykker, der fordeler omkostningerne på de enkelte parceller sammen med de øvrige byggemodningsomkostninger (f. eks. el, vand, kloak, fællesantenneanlæg m.v.).

En kommune kan f. eks. sælge sine erhvervsgrunde til rene produktionspriser, hvilket vil sige kostprisen + byggemodning og tilslutningsafgifter. Prisen for den enkelte grund bliver således afhængig af de faciliteter, der knytter sig til arealet, så som beliggenhed, størrelsen, tilkørselsforhold, installationer og lign.

Byggemodningsomkostningerne dækker helt eller delvis udgifterne til etablering af forsyningsledninger til et nærmere bestemt geografisk udstykningsområde og disse omkostninger er omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, om indregningsberettigede omkostninger.

Udgangspunktet for prisfastsættelsen er en kostægte tarifering. Herefter skal den enkelte forbruger betaler de omkostninger der er forbundet med, at den pågældende parcel, eller større forbruger med særskilt opgørelse, forsynes med naturgas. Opkrævning af byggemodningsomkostning er i overensstemmelse med dette synspunkt.

De omkostninger, der er forbundet med at tilslutte en parcel til ledningsnettet, dækkes almindeligvis af et tilslutnings- eller investeringsbidrag, der helt eller delvis dækker de omkostninger, der er forbundet med at fremføre ledningerne til forbrugerne. Disse omkostninger fratrækkes byggemodningsomkostningerne.

I øvrigt skal der henvises til dagsordens nr. 4 i gas- og varmeprisudvalgets møde den 28. september 1998 vedrørende "Rødekro Fjernvarme A.m.b.a. - Betaling af   "Byggemodningsbidrag" i udstykningsområde."

Dansk Fjernvarme Forening har i sin vejledning vedrørende tariffer beskrevet "byggemodningsbidrag".

Ved etablering af gadeledninger i nye udstykningsområder skal byggemodningsbidraget helt eller delvis dække værkernes omkostninger, under den forudsætning, at byggemodningsbidraget kun dækker de investeringer, som er relevante for det enkelte udstykningsområde.

Naturgasselskaberne har i forbindelse med deres ønske om at indføre et byggemodningsomkostninger fremsendt et forslag som stort set svarer til det som fremgår af DFF's vejledning.

Sagsfremstilling

HNG og Komgas havde anmodet sekretariatet om et møde på baggrund af, at miljø- og energiministeren havde afvist et stikbidrag ved naturgasforsyning af nye mindre varmekunder. Af mødereferatet fremgår hvorledes byggemodningsomkostningerne kunne fastsættes.

1) HNG og Komgas har vedrørende udformningen af byggemodningsomkostninger ved naturgasforsyning af udstykningsområder herefter, ved brev af 19. maj 1998, foreslået følgende udformning:

"Byggemodningsomkostningerne skal helt eller delvist dække naturgasselskabernes faktiske omkostninger til etablering af gadeledninger ved naturgasforsyning af udstykningsområder.

Omkostningerne opgøres separat for hver enkel byggemodning.

Byggemodningsomkostningerne betales til gasselskaberne af grundudstykker, der fordeler omkostningerne på de enkelte parceller sammen med de øvrige byggemodningsomkostninger (f. eks. el, vand, kloak, fællesantenneanlæg m.v.).

Byggemodningsomkostningerne er lige store pr. parcel og er således uafhængige af det opvarmede netto-boligareal, sålænge der er tale om mindre varmebrugere.

Såfremt der er tale om større punktforbrugere - f.eks. etageejendomme, erhverv, tæt-lav med fælles varmecentral - skal der særskilt opgøres byggemodningsomkostninger herfor.

Betalingstidspunktet for byggemodningsomkostningerne vil normalt være, når naturgasforsyningen af udstykningsområdet er mulig, det vil sige, når anlægsarbejdet er afsluttet.

Eventuel forsyningsledning samt opgradering af eksisterende net på grund af forsyning af udstykningsområde pålignes byggemodningsomkostningerne ud fra en gennemsnitsbetragtning. Det vil sige, at gasselskaberne skal vurdere omkostningerne til forsyningsledninger, opgradering o. lign. ved forsyning af udstykningsområder i regionen under ét samt beregne et gennemsnit heraf."

De regionale naturgasselskaber har undersøgt omkostningerne til etablering af forsyningsledninger til udstykningsområder samt gadeledninger i disse og fundet, at omkostningerne opgjort pr. parcel typisk ligger i størrelsesorden 4.500 - 21.000 kr. Da der kan være en betydelig variation i de faktiske omkostninger, som foreslået med hensyn til gadeledningerne, kan omkostningerne fastlægges individuelt for hver enkel udstykning.

Sekretariatet har ved gennemgangen af de foreslåede byggemodningsomkostninger fundet, at forslaget i princippet følger de retningslinier, som Dansk Fjernvarme Forening angiver i sin vejledning vedrørende tariffer. Heri er "byggemodningsbidrag" beskrevet som følger:

2) "Byggemodningsbidraget skal helt eller delvis dække værkets omkostninger til etablering af gadeledninger i nye udstykningsområder. Det forudsættes, at byggemodningsbidraget kun dækker de investeringer, som er relevante for det enkelte udstykningsområde. Byggemodningsbidraget i udstykningsområder betales til værket af grundudstykkeren, som derefter fordeler udgiften på de enkelte grunde sammen med de øvrige byggemodningsudgifter (f. eks. el. gas. vand, kloak, fællesantenneanlæg m.v.). Betalingstidspunktet vil normalt være, når gadeledningerne etableres. Ved at opkræve byggemodningsbidrag i udstykningsområder opnås, at varmeforbrugerne i disse områder (med som oftest lav varmetæthed) ikke økonomisk belaster de øvrige forsyningsområdes forbrugere. Herved tilgodeses princippet om, at alle forbrugere betaler deres andel af de omkostninger, der er nødvendige af hensyn til deres varmeforsyning, således at ingen forbrugere opnår økonomiske fordele på andre forbrugeres bekostning. Byggemodningsbidraget er ikke en ekstra udgift, der påføres nye forbrugere i udstykningsområder. Det skal bemærkes, at forbrugere, som er tilsluttet eksisterende ejendomme, til gengæld har en række udgifter ved at skifte fra anden opvarmningsform til fjernvarme. Princippet om at tilslutte alle forbrugere på ensartede økonomiske vilkår er således tilgodeset."

Størrelsen af DFF's byggemodningsbidrag, som typisk ligger på 30.000 kr. pr. parcel, er ikke godkendt af Gas- og Varmeprisudvalget, men udvalget har ikke modtaget klager over det af DFF's medlemmer anvendte byggemodningsbidrag.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO