Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Regulering

Energitilsynets regulering på el-området er koncentreret om netselskaberne. Derudover godkender Energitilsynet f.eks. også forsyningspligtig elektricitet og fører tilsyn med kommunerne. 

Fakta: Energitilsynets regulering af elnetvirksomhederne

Energitilsynets regulering af elnetvirksomhederne er fastlagt i elforsyningsloven. Reguleringen, også kaldet den økonomiske regulering, består primært i tre mekanismer:   

Indtægtsrammer / loft over driftsindtægterne

Indtægtsrammerne er et årligt loft, som Energitilsynet lægger over netvirksomhedernes driftsindtægter. I praksis er det et loft over de indtægter, som netvirksomhederne må opkræve hos forbrugerne over elregningen.  

Virksomhederne bestemmer dog selv, om de vil opkræve de tilladte indtægter over elregningen fuldt ud. Enkelte vælger ikke at gøre det. Andre udnytter retten fuldt ud. 

Loven giver elnetvirksomhederne mulighed for at få forhøjet indtægtsrammerne.  Det gælder f.eks. når virksomhederne investerer i forbedringer af ”produktet” til forbrugerne. Et eksempel er kabellægning af luftledninger, der blandt andet forbedrer leveringssikkerheden.  Man taler om ”nødvendige nyinvesteringer”, som definerer de typer af investeringer, der efter loven kan give anledning til forhøjelser af indtægtsrammerne.   

Fortjeneste / overskud

Netvirksomhederne har mulighed for at opnå en fortjeneste, et overskud, hvis de er effektive nok. Der er imidlertid lagt et loft over, hvor meget virksomhederne må tjene. Lovgivningen lægger således et loft over virksomhedernes forrentning af den nødvendige kapital. Forrentningsloftet betyder i praksis, at der er et loft over, hvor stort et overskud, virksomhederne må have på driften – og dermed opkræve hos forbrugerne. 

Den maksimalt tilladte forrentningsprocent er den lange obligationsrente + 1 procentpoint. Altså en forrentning, der svarer til den forrentning, obligationsejere gennemsnitligt kan opnå ved investering i 30-årige realkreditobligationer  tillagt 1 procentpoint.   

Virksomhederne sammenlignes 

Samtlige elnetvirksomheder bliver hvert år sammenlignet på effektivitet på en lang række faktorer. Såfremt en virksomheds faktiske omkostninger er høje sammenlignet med andre elnetvirksomheder, pålægger Energitilsynet virksomheden et krav om at blive mere omkostningseffektiv.  I praksis pålægger Energitilsynet virksomheden en reduktion af indtægtsrammen. Virksomheden bliver derved nødt til at reducere driftsomkostningerne i løbet af det kommende år, hvis den vil opretholde samme forrentning som tidligere. 

Pris på netvirksomhedernes transport af el

Energitilsynets økonomiske regulering af elnetvirksomhederne resulterer i en begrænsning af prisen på transport af el frem til forbrugerne. Teknisk taler man om en reguleringspris, der fastlægger hvilken pris pr. leveret kWh, elnetvirksomhederne i gennemsnit maksimalt må opkræve hos forbrugerne i form af tariffer, gebyrer, mv. 

Reguleringsprisen kan forhøjes som følge af, at luftledninger eksempelvis er kabellagt. Dertil kommer at netvirksomheder kan få forhøjet indtægtsrammerne som følge af udrulning af fjernaflæste målere og omkostninger forbundet med energispareaktiviteter.

Energitilsynets krav om effektivitet 

Energitilsynets regulering af elnetvirksomhederne har betydet, at Energitilsynet har reduceret elnetvirksomhedernes mulighed for at opkræve indtægter hos for brugerne med i alt ca. 800 mio. kr. fra 2008 – 2016.  Reduktionen svarer til en reduktion af elnetvirksomhedernes gennemsnitlige tilladte indtægt pr. kWh på 2,0 øre i perioden 2008-2015 – tal for 2016 foreligger endnu ikke.   


Læs mere om regulering af elnetselskaberne


Forsyningspligtselskaberne


Kommunerne

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO