Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Registrering hos Energitilsynet

Alle danske markedsdeltagere, der indgår i transaktioner på engrosmarkederne for elektricitet og naturgas, skal lade sig registrere hos Energitilsynet, der er forpligtet til at oprette et nationalt register over markedsdeltagere.

Energitilsynet videresender oplysningerne i det nationale register til ACER (de europæiske energi-regulatorers samarbejdsorgan), der på grundlag af alle nationale registre har etableret et europæisk register over markedsdeltagere. Energitilsynet har adgang til dette register, som ACER (med forbehold for REMIT artikel 17) kan beslutte at gøre helt eller delvist offentligt tilgængeligt.

Registreringen skal være afsluttet inden indgåelsen i en transaktion, der skal rapporteres til ACER.

Det er markedsdeltagernes ansvar at holde oplysningerne i registeret opdaterede. Manglende registrering eller opdatering af oplysningerne i registeret, kan være i strid med REMIT.

Markedsdeltagere, der kun indgår nedenstående typer kontrakter, er undtaget for kravet om registrering:

  • Kontrakter om fysiske leveringer af elektricitet produceret af en enkelt produktionsenhed med en kapacitet, der er lig med eller mindre end 10 MW, eller af produktionsenheder med en samlet kapacitet, der er lig med eller mindre end 10 MW.
  • Kontrakter om fysiske leveringer af naturgas produceret af en enkelt naturgasproduktionsfacilitet med en produktionskapacitet, der er lig med eller mindre end 20 MW.

How to
Registreringen foregår via en nationalspecifik webformular udviklet af ACER, som er tilgængelig via Energitilsynets hjemmeside: https://www.acer-remit.eu/ceremp/home?nraShortName=6&lang
=da_dk

Sekretariatet for Energitilsynet har offentliggjort en ikke-bindende manual til registrering i det danske aktørregister. Manualen kan læses her

Den information, der skal oplyses i forbindelse med registreringen, er inddelt i fem sektioner:

  • Sektion 1: Generel information vedrørende markedsdeltageren (CVR, etableringssted mm.).
  • Sektion 2: Information om de personer, der er ansvarlige for markedsdeltagerens operationelle og handelsmæssige beslutninger.
  • Sektion 3: Information om den endelige controller eller den, der begunstiges af markedsdeltagerens handelsaktiviteter.
  • Sektion 4: Information om markedsdeltagerens virksomhedsstruktur.
  • Sektion 5: Information om, hvorvidt en tredjepart rapporterer på vegne af markedsdeltageren.

Mere information
Ved behov for hjælp til selve registreringen via webformularen, kontakt venligst: Kitty Vandal Kabel på kk_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.energitilsynet.dk eller 41 71 53 70.

Ved andre spørgsmål til registreringen af markedsdeltagere, kontakt venligst: remit_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.energtilsynet.dk

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO