Fortolkning af reglerne om kommunernes registreringspligt

Resumé

1.       Sagen forelægges med henblik på, at Energitilsynet afgiver tilkendegivelse af fortolkningen af reglerne om kommunernes registreringspligt i el- og varmeforsyningsloven. Sagen redegør for problemstillinger Energitilsynet ikke tidligere har taget stilling til, hvilket er baggrunden for, at sagen forelægges.

2.       Sagen er opstået på baggrund af henvendelse fra tre kommuner; Slagelse, Sorø og Varde kommune. Konkret rejser kommunerne spørgsmål om, hvorvidt en kommunes registreringspligt indtræder, når kommunen modtager midler fra et indberetningspligtigt selskab, som skal anvendes inden for samme forsyningsområde, som midlerne stammer fra. 

3.       Endvidere rejses spørgsmål om fortolkningen af reglerne om kommunernes registreringspligt i forbindelse med selskabsmæssige omstruktureringer, herunder det tilfælde, hvor den selskabsmæssige omstrukturering angår en tilbageførelse af et selskab til kommunalforvaltningen.

Tilkendegivelse

4.       Energitilsynet tilkendegiver på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering følgende:

• At fortolkningen af elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l medfører, at såfremt en kommune eller et selskab uden for koncernen modtager midler fra et indberetningspligtigt selskab, vil denne overførsel af midler være registreringspligtig uagtet om midlerne vil blive anvendt inden for det samme forsyningsområde, som midlerne oprindeligt stammer fra. Afgørende for om kommunens registreringspligt indtræder er, om der overføres midler fra koncernen, hvori de indberetningspligtige aktiviteter ligger, til et andet selskab uden for koncernen eller til kommunen.
• At fortolkningen af elforsyningslovens § 37, stk. 2 og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2 medfører, at kommunens registreringspligt indtræder, hvis et selskabsmæssigt udskilt forsyningsselskab tilbageføres til den kommunale forvaltning, når kommunen ikke har forsyningsvirksomhed i forvaltningen og dermed ikke er i koncernforhold med det pågældende selskab.

Sagsfremstilling

5.       Energitilsynet træffer årligt afgørelse om de af kommunerne indberettede rådighedsbeløb og administrerer således reglerne om registreringspligten. På baggrund af Energitilsynets afgørelse bliver kommunernes statstilskud reduceret med en andel af rådighedsbeløbet afhængig af anvendelsen af rådighedsbeløbet. Modregningen foretages af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

6.       I forbindelse med Energitilsynets tilsyn med kommunernes el- og varmevirksomheder har Sekretariatet for Energitilsynet modtaget en henvendelse fra henholdsvis Slagelse og Sorø kommune om fortolkningen af registreringspligten i elforsyningslovens §§ 37 og 37 a samt varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m. Henvendelserne er fremkommet efter, at formanden for Energitilsynet traf afgørelse om de kommunale indberetninger den 12. april 2011. Formandsafgørelsen vedlægges i bilag 1. I forbindelse med, at kommunerne i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet har valgt udbetalingsordning har Slagelse og Sorø kommune henvendt sig til Energitilsynet med spørgsmål om, hvorvidt dele af de pågældende overførsler er registreringspligtige. 

7.       I de konkrete sager har Sorø og Slagelse kommune fået udbetalt udlodning på baggrund af en fusion af de to fælleskommunale affaldsselskaber I/S FASAN og I/S KAVO. Fusionen har været efterfulgt af en udligning af interessentkommunernes indskudskapital ved tilbagebetaling af en del af kommunernes indskudskapital. For Slagelse kommune vedrører overførslen kr. 8.595.000 fra I/S AffaldPlus til kommunen, som har deponeret midlerne. Overførslen til Sorø kommune vedrører kr. 3.275.331 ligeledes fra I/S AffaldPlus. Det afgivende selskab er omfattet af indberetningspligten. Begge kommuner har valgt, at de pågældende midler skal anvendes til affaldshåndtering.

8.       Henvendelserne giver anledning til, at der tages generelt stilling til, om registreringspligten indtræder, når en kommune modtager midler fra et indberetningspligtigt selskab, som skal anvendes inden for samme forsyningsområde, som midlerne stammer fra. 

9.       Sekretariatet for Energitilsynet har endvidere modtaget anmodning om vejledende udtalelse ligeledes angående fortolkningen af reglerne om kommunernes registreringspligt i forbindelse med selskabsmæssige omstruktureringer fra Varde kommune. Kommunen angiver to mulige selskabsmæssige omstruktureringer, og ønsker i den forbindelse en vejledende udtalelse om konsekvenserne af de selskabsmæssige omstruktureringer i henhold til kommunens registreringspligt.

10.   Henvendelsen fra Varde kommune har givet anledning til, at der tages principielt stilling til, i hvilket omfang selskabsmæssige omstruktureringer kan undtages fra registreringspligten med hjemmel i elforsyningslovens § 37, stk. 2 og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2. Spørgsmålene forudsætter fortolkning af reglerne i elforsyningslovens §§ 37 og 37 a samt varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m.

11.   Det er hensigten, at Sekretariatet for Energitilsynet efterfølgende – på grundlag af Energitilsynets tilkendegivelse - træffer afgørelse i de to konkrete sager om Slagelse og Sorø kommunes registreringspligt, og en vejledende udtalelse til Varde kommune vil blive udarbejdet på baggrund af de principielle tilkendegivelser i denne sag. Såfremt Sekretariatet for Energitilsynet finder, at der under sagsbehandlingen af de konkrete sager måtte fremkomme principielle omstændigheder, så vil disse blive fremlagt for Energitilsynet, så Energitilsynet påny kan forholde sig til fortolkningen af modregningsreglerne.

Retsgrundlag

12.   Reglerne om kommunernes registreringspligt findes i elforsyningslovens (lovbekendtgørelse nr. 516 af 2010 af 20. maj 2010, som senest ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011) §§ 37 og 37 a samt varmeforsyningslovens (lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som senest ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011) §§ 23 l og 23 m. El- og varmeområdet er i denne henseende underlagt parallelregulering. Der vil i det følgende tages udgangspunkt i reglerne på elområdet.

13.   Følgende bestemmelser i elforsyningsloven ligger til grund for sagens tilkendegivelser:

§ 2. Loven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet.

Stk. 2. […]

Stk. 3. […]

Stk. 4. […]

§ 37. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af § 2, stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne virksomheder.

Stk. 2. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk. 1 eller, hvis det er en spaltning, § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Hvis en spaltning fører til, at en eller flere virksomheder alene bliver omfattet af § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, er det yderligere en betingelse, at der i de udspaltede virksomheder ikke er anvendt eller medfulgt midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning. Kommunen afgiver i forbindelse med spaltninger omfattet af 3. pkt. en erklæring til Energitilsynet i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 37 b om, at der ikke i de udspaltede virksomheder er anvendt eller medfulgt midler i strid med 3. pkt. § 37 a, stk. 6, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. […]

Stk. 4. […]

Stk. 5. Kommuner indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer.

Stk. 6. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 sker reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.

Stk. 7. […]

Stk. 8. […]

Stk. 9. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 7 og 8 kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.

Stk. 10. Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Hvis beløbet efter 2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret.

Stk. 11.[…]

§ 37 a. Kommuner må ikke uden tilladelse fra klima- og energiministeren bevare ejerandele i virksomheder omfattet af § 37, stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Klima- og energiministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om afståelse af ejerandele eller aktiviteter i en eller flere af de pågældende virksomheder eller om, at midler anvendt til sådanne nye aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter § 37, stk. 1. Afståelse efter 2. pkt. skal, medmindre særlige hensyn tilsiger andet, ske snarest. Dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning eller nye aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 3. I virksomheder omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning, til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 4. Aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning. Virksomheder, der producerer elektricitet ved afbrænding af affald, kan dog udøve aktiviteter forbundet med affaldshåndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig adskillelse.

Stk. 5. […]

Stk. 6. Kommuner godtgør senest den 1. februar hvert år over for Energitilsynet ved erklæring afgivet i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 37 b, at der ikke i det foregående kalenderår er anvendt midler i strid med stk. 3. Finder Energitilsynet, at en kommune må anses for at have anvendt midler i strid med stk. 3, betragtes de pågældende midler som uddelinger efter § 37, stk. 1. Energitilsynet fastsætter rådighedsdatoen, beløbets størrelse og en beregnet forrentning i henhold til § 37, stk. 6. Kan en kommune ikke afgive erklæring i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 37 b, giver Energitilsynet klima- og energiministeren meddelelse herom. Klima- og energiministeren træffer herefter afgørelse om hel eller delvis afståelse af aktiviteter eller ejerandele i virksomheder omfattet stk. 1.

Stk. 7. […]

14.   Af bemærkningerne til lov nr. 452 af 10. juni 2003 fremgår bl.a.:

Bestemmelsen i den hidtil gældende § 37 ophæves og erstattes af en ny bestemmelse om registrering og modregning af værdier, der modtages af kommuner fra energivirksomheder. Hvor der tidligere skete fuldstændig modregning af nettoprovenuet, efter at indskudskapitalen var trukket fra, skal der nu modregnes i hele beløbet, men med en lavere procentsats. Modregningen udvides endvidere til også at omfatte uddelinger, f.eks. i form af udbytte, for at undgå omgåelse og for ikke at modvirke kommunernes salgsincitament. De nærmere regler om modregning er flyttet fra elforsyningsloven til den kommunale lovgivning.

Kommuner og amtskommuner pålægges i stk. 1 en registreringspligt. Registreringspligten efter stk. 1 omfatter modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, transport, handel og levering af elektricitet, jf. lovens § 2, stk. 1, og virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i sådanne virksomheder.

Uddelinger og vederlag ved afståelse omfatter enhver form for økonomisk værdi, der tilflyder kommuner og amtskommuner, f.eks. i form af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståelse kan bestå i kontante beløb, men de kan også bestå i fysiske aktiver samt andre rettigheder, eksempelvis fordringer, herunder konvertible obligationer mv.

…

Ved afståelse forstås enhver form for afhændelse, ombytning eller opgivelse af kommunens eller amtskommunens ejerandele, herunder likvidation af den pågældende virksomhed.

I modsætning til elforsyningslovens §§ 35 og 36 omfatter afståelsesbegrebet i § 37 ikke fusioner i det omfang, hele vederlaget består i aktier i det fortsættende selskab. I disse tilfælde vil fusionen ikke i sig selv medføre, at ejerkommunerne faktisk modtager værdier fra de pågældende selskaber. Fusion af to netvirksomheder er således ikke omfattet af bestemmelsen, såfremt fusionen udelukkende medfører, at de to fusionerede selskabers hidtidige ejere bliver ejere af det fortsættende selskab. En fusion kan dog medføre aktivitetsændringer, som kræver tilladelse efter stk. 8, også selvom fusionen ikke betragtes som en afståelse omfattet af § 37. Hvis der er tale om en fusion, hvor dele af vederlaget ikke består i aktier i det fortsættende selskab, vil der for disse deles vedkommende være realiseret et afståelsesvederlag, der er omfattet af § 37.

Bestemmelsen omfatter virksomhed, der beskæftiger sig med produktion, transport, handel og levering af elektricitet, jf. elforsyningslovens § 2, stk. 1, og virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i sådanne virksomheder. Der kan være tale om kommunale virksomheder ejet og drevet af en enkelt kommune eller amtskommune, kommunale virksomheder ejet af flere kommuner og/eller amtskommuner i fællesskab, aktie- eller anpartsselskaber, andelsselskaber m.m.

Registreringspligten omfatter alle de virksomheder, som kommunerne direkte eller indirekte har ejerandele i, og som indgår i en koncernstruktur, der omfatter virksomheder, der udøver eller i perioden efter lovforslagets fremsættelse den 20. februar 2003 har udøvet aktiviteter omfattet af el- og varmeforsyningslovene. Stk. 1 kan derfor omfatte virksomheder, der har aktiviteter, som ikke er omfattet af el- og varmeforsyningslovene, som f.eks. vand, gas, biogas og affald. Det antages, at der ikke udover de nævnte øvrige forsyningsaktiviteter er virksomheder i en hel eller delvis kommunalt ejet koncernstruktur, der driver andre former for aktiviteter. De nævnte øvrige forsyningsaktiviteter, som f.eks. vand, gas, biogas og affald, er enten oprindeligt udsprunget af aktiviteter reguleret af el- og varmeforsyningslovene, eller er aktiviteter omfattet af kommunalfuldmagten og dermed underlagt hvile-i-sig-selv princippet. I det omfang, der i koncerner måtte ligge virksomheder, der driver andre aktiviteter end de nævnte, må det på tilsvarende vis antages, at disse oprindeligt er udsprunget af aktiviteter reguleret af el- og varmeforsyningslovene, eller er aktiviteter omfattet af kommunalfuldmagten. Der er derfor ikke fundet grundlag for at undtage uddelinger og vederlag, som måtte kunne henføres til sådanne aktiviteter.

Kommuner og amtskommuner skal først foretage registrering, når de modtager den økonomiske værdi. Det er således først på det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen oppebærer værdier, der hidrører fra uddelinger fra eller afståelse af virksomheder omfattet af stk. 1, at der skal foretages en registrering. Der skal således f.eks. ikke foretages nogen registrering, blot fordi et holdingselskab omfattet af stk. 1 sælger et datterselskab, men først når kommunen modtager værdien fra holdingselskabet. Herved undgås det, at statstilskuddet reduceres før det tidspunkt, hvor kommunerne eller amtskommunerne faktisk oppebærer værdier fra de pågældende virksomheder.

Registreringspligten omfatter uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der enten aktuelt er eller i perioden efter den 20. februar 2003, dvs. lovforslagets fremsættelse, har været omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1. Herved sikres det, at der også skal ske en registrering af uddelinger og afståelsessummer i tilfælde, hvor alle forsyningsaktiviteter afstås eller afvikles, men hvor kommunen eller amtskommunen først på et senere tidspunkt oppebærer de realiserede værdier.

Registrering skal også foretages ved overførsel af kapital fra virksomheder omfattet af bestemmelsen til kommunens øvrige virksomhed. 

15.      Ministeren har i forbindelse med behandlingen af L162 i 2003 (bilag 40 og 41) udtalt, at:

Hvis det modtagne vederlag står opført på en mellemregningskonto mellem kommunen og dens elforsyningsvirksomhed som kommunens gæld til elforsyningsvirksomheden, vil beløbet ikke blive betragtet som et rådighedsbeløb i § 37, stk. 4 (nu stk. 5, sekretariatet)’s forstand.

Videre udtalte ministeren:

…en uddeling eller et vederlag må i lovforslagets forstand anses for at være ”til rådighed” for en kommune fra det tidspunkt, hvor kommunen kan disponere over det pågældende beløb til andre formål end forsyningsformål; det vil sige fra det tidspunkt, hvor forsyningsområdets værdier er reduceret med det pågældende beløb og det økonomiske råderum i relation til kommunens øvrige aktiviteter, herunder de skattefinansierede, er tilsvarende forbedret.

16.   Til fortolkning af ovenstående bestemmelser – herunder særligt koncernbegrebet og rådigheden over midler - tages udgangspunkt i forarbejderne til elforsyningslovens § 37 og den uddybende bekendtgørelse nr. 1297 af 2008.

17.   Bekendtgørelse nr. 1297 af 2008 er udstedt i henhold til elforsyningslovens § 37 b og varmeforsyningslovens § 23 n. Bekendtgørelsen omhandler den kommunale indberetningspligt angående el- og varmevirksomheder, og er gengivet i sin helhed i bilag 2. Nedenstående bestemmelser i bekendtgørelsen har betydning som fortolkningsbidrag:

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) […]

2) […]

3) Koncernstruktur: Elforsyningsvirksomhed, jf. elforsyningslovens § 2, stk. 1, sammen med samtlige de hermed helt eller delvist ejermæssigt, direkte eller indirekte, forbundne virksomheder.

4) […]

5) […]

§ 3. Kommuner, der ejer eller har ejet andele i virksomheder omtalt i stk. 2, skal hvert år senest den 1. februar foretage en indberetning til Energitilsynet vedrørende registreringspligtige uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i sådanne virksomheder i det foregående kalenderår eller afgive erklæring om, at kommunen ikke har modtaget sådanne uddelinger eller vederlag.

Stk. 2. Kommunernes registreringspligt omfatter uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele i helt eller delvis kommunalt ejede virksomheder, jf. Bilag, herunder virksomheder, der indgår som en del af den kommunale forvaltning, som i perioden efter den 20. februar 2003

1) er eller har været omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1,

2) ejer eller har ejet varmefremføringsanlæg,

3) direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i de i nr. 1) og 2) nævnte virksomheder, eller

4) helt eller delvist ejes, direkte eller indirekte, af de i nr. 1) til 3) nævnte virksomheder, og dermed indgår i en koncernstruktur.

Stk. 3. Registreringspligtige uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfatter enhver form for økonomisk værdi, der tilflyder kommunen, herunder kontante beløb, udbytte, udlodning ved kapitalnedsættelse, kapitalandele, aktier, fysiske aktiver, andre økonomiske fordele, fordringer, konvertible obligationer mv. samt serviceydelser, støtte til kommunale aktiviteter eller til anden kommunal interessevaretagelse. Registreringspligten omfatter tillige uddelinger til kommunens øvrige virksomhed samt til fonde og ikke kommunalt ejede virksomheder. Registreringspligten omfatter kommunens forholdsmæssige andel af uddelinger fra delvist kommunalt ejede virksomheder.

Stk. 4. Ved afståelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution registreres et vederlag, der mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.

Stk. 5. Nedbringelse af en kommunal elforsynings- eller varmefremføringsvirksomheds gæld til kommunen medfører ikke registreringspligt. Der skal ligeledes ikke ske registrering, hvis et moderselskab sælger et datterselskab, så længe vederlaget fra salget forbliver i moderselskabet eller i koncernforbundne varme-, fjernkølings- eller naturgasvirksomheder.

§ 4. Kommuner skal hvert år senest den 1. februar afgive en erklæring til Energitilsynet om, hvorvidt der i det foregående kalenderår i virksomheder omfattet af stk. 2, har været anvendt midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning, eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 2. Kommunernes pligt til at afgive erklæring, jf. stk. 1, omfatter virksomheder, som kommu­nen har ejet helt eller delvis i det foregående kalenderår, og som er omfattet af elforsynings­lovens § 2, stk. 1, eller som ejer varmefremføringsanlæg, eller som direkte eller indirekte ejer andele i de nævnte virksomheder. Erklæringspligten indtræder, såfremt de pågældende virksomheder tillige varetager aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljø­beskyttelse. Erklæringspligten indtræder endvidere, såfremt de pågældende virksomheder indgår i en koncernstruktur, der tillige varetager aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandfor­syning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affalds­håndtering i medfør af lov om miljø­­beskyttelse, jf. Bilag.

§ 7. Bogføring og regnskabsaflæggelse for virksomheder omfattet af § 3, stk. 2, som drives som en del af kommunen, skal foretages særskilt for den enkelte virksomhed.

Stk. 2. Indbetalinger vedrørende de virksomheder, der er nævnt i stk. 1, kan, hvor der er etableret en kommunal opkrævningsfunktion, indgå på kommunens bankkonto uden registrering i henhold til § 3, stk. 1, såfremt følgende krav opfyldes:

1) Ved hver måneds udgang opgøres og udlignes den mellemregning, som er opstået som følge af stk. 2, således at der sker overførsel af modtagne beløb, som tilhører virksomheder omfattet af § 3, stk. 2, til særskilte bankkonti tilhørende disse virksomheder, medmindre det er åbenbart, at virksomhederne omfattet af § 3, stk. 2, ikke ved månedens udgang har foretaget udlån af midler til kommunen.

2) Omkostninger relateret til virksomhederne, og som afholdes af den fælles kommunale økonomiforvaltning fra kommunens bankkonto, kan fragå ved opgørelsen af mellemregningen, inden denne udlignes.

3) Den opgjorte mellemregning skal for perioden og indtil indfrielse i den efterfølgende måned forrentes med en rentesats svarende til den markedsrente, som kommunen måtte betale for et tilsvarende lån. 

18.   Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1297 af 2008, bilag 1:

Ved »kommunen forstås alle dele af den kommunale forvaltning, herunder de andre forsyningsenheder og en eventuel serviceenhed. Det betyder, at en kommune, der driver sin elforsyningsvirksomhed eller varmefremføringsvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning, også er forpligtet til at registrere og indberette en overførsel af midler fra f.eks. elforsyningen til varmeforsyningen eller omvendt. Tilsvarende gælder for overførsel af midler fra elforsyningen til en eventuel vejbelysningsvirksomhed, der drives som en del af den kommunale forvaltning. Der er således forskel på, om forsyningsaktiviteter udøves i kommunen selv eller i en kommunalt ejet koncernstruktur, som illustreret ved eksempel 1, hvor transaktioner mellem selskaberne internt i koncernstrukturen ikke i sig selv udløser registreringspligt.

Vurdering   

19.   I det følgende behandles indledningsvis spørgsmålet om fortolkning af reglerne om kommunernes registreringspligt i forbindelse med overførsel af midler (Slagelse og Sorø kommune) og dernæst fortolkning af registreringspligtens omfang ved selskabsmæssige omstruktureringer (Varde kommune).

Overførsel af midler
Omfattes en overførsel af midler fra et indberetningspligtigt selskab til en kommune, når midlernes anvendes til samme forsyningsområde, som midlerne hidrører fra?

20.   Reglerne om registreringspligten ved overførsel af midler fremgår dels af elforsyningslovens § 37, stk. 1 og dels i den uddybende bekendtgørelse nr. 1297 af 2008.

21.   Som det fremgår af forarbejderne til elforsyningslovens § 37, stk. 1 skal ”uddelinger fra og vederlag” fortolkes bredt (Uddelinger og vederlag ved afståelse omfatter enhver form for økonomisk værdi, der tilflyder kommuner og amtskommuner, f.eks. i form af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståelse kan bestå i kontante beløb, men de kan også bestå i fysiske aktiver samt andre rettigheder, eksempelvis fordringer, herunder konvertible obligationer mv.).

22.   Uddelinger opnået ved tilbagebetaling af interessentkommuners indskudskapital vil således være midler af en sådan karakter, at disse må anses for at være omfattet af elforsyningslovens § 37, stk. 1.

23.   Dernæst må der tages stilling til, hvornår disse midler er til rådighed for kommunen for at afgøre, om registreringspligten indtræder.

24.   Ministeren har udtalt om rådighedsbegrebet, at ”…en uddeling eller et vederlag må i lovforslagets forstand anses for at være ”til rådighed” for en kommune fra det tidspunkt, hvor kommunen kan disponere over det pågældende beløb til andre formål end forsyningsformål; det vil sige fra det tidspunkt, hvor forsyningsområdets værdier er reduceret med det pågældende beløb og det økonomiske råderum i relation til kommunens øvrige aktiviteter, herunder de skattefinansierede, er tilsvarende forbedret.” [1].

25.   En anden tilgang til spørgsmålet om midler er til rådighed for en kommune fremgår af bekendtgørelse nr. 1297 af 2008. I bekendtgørelsen tages stilling til, hvilke overførsler af midler, der fører til, at kommunens registreringspligt indtræder. Samtidig beskrives i hvilket omfang midler kan overføres til koncerninterne selskaber eller enheder uden at registreringspligten indtræder.

26.   Det fremgår af bekendtgørelsen, at kommunens registreringspligt først indtræder, når der overføres midler fra en koncern omfattet af indberetningspligt til kommunen (Transaktioner mellem selskaber internt i koncernstrukturen, dvs. virksomhederne omfattet af den stiplede linje i, udløser ikke i sig selv pligt til registrering og indberetning, men udløser pligt til at afgive erklæringer efter § 4, stk. 1, og dermed registreringspligt, såfremt der er overført midler, som angivet i § 4, stk. 1). Med andre ord, kan der i et vist omfang overføres midler mellem selskaberne inden for en koncern uden at registreringspligten indtræder, når blot der ikke overføres midler fra el-/varmeaktiviteter til vand- og affaldshåndtering. Dette kan illustreres ved den stiplede linje i figur 1:


Figur 1. Kommune med forsyningsaktiviteter udskilt fra forvaltningen

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

27.   Inden for den stiplede linje kan der overføres midler, uden at kommunens registreringspligt indtræder, medmindre der er overført midler fra el-/varmeaktiviteter til vand- og affaldshåndtering. Dette gælder uanset, hvilken selskabsform der er anvendt i både moder- og datterselskaberne.

28.   Dette medfører et behov for afgrænsning af begrebet koncern. Af bekendtgørelse nr. 1297 af 2008, bilag 1, fremgår illustrationer af forskellige koncernstrukturer og den deraf følgende registreringspligt. I henhold til bekendtgørelsens bilag 1 skelnes ikke kategorisk mellem på den ene side kommunalforvaltningen og på den anden side selskaber omfattet af indberetningspligten, idet en del af forvaltningen kan indgå som en del af bekendtgørelsens koncernbegreb. Der skal derfor foretages en vurdering af, hvorvidt der drives elforsyningsvirksomhed eller varmefremføringsvirksomhed i den kommunale forvaltning – og i bekræftende fald; hvorledes strukturen i den kommunale forvaltning tager sig ud.

29.   Nedenfor er illustreret det tilfælde, hvor forsyningsaktiviteterne foregår i den kommunale forvaltning i særskilte enheder.


Figur 2. Forsyningsvirksomhed ligger i særskilte enheder i kommunen

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

30.   Såfremt forsyningsaktiviteterne organisatorisk ligger som enheder i den kommunale forvaltning, der ikke forestår myndighedsudøvelse, vil overførsel af midler mellem de respektive enheder eller til kommunen udløse registreringspligt, hvormed kommunen vil blive modregnet i statstilskuddet, jf. bekendtgørelse nr. 1297 af 2008, bilag 1 (Det betyder, at en kommune, der driver sin elforsyningsvirksomhed eller varmefremføringsvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning, også er forpligtet til at registrere og indberette en overførsel af midler fra f.eks. elforsyningen til varmeforsyningen eller omvendt. Tilsvarende gælder for overførsel af midler fra elforsyningen til en eventuel vejbelysningsvirksomhed, der drives som en del af den kommunale forvaltning. Der er således forskel på, om forsyningsaktiviteter udøves i kommunen selv eller i en kommunalt ejet koncernstruktur…). 

31.   Endvidere kan en kommunalstruktur bestå af både forsyningsaktiviteter i forvaltningen samt af selskaber. I sådanne tilfælde vil koncernen bestå af den del af forvaltning, hvori der ligger forsyningsaktivitet og som ikke foretager myndighedsudøvelse samt de underliggende selskaber. Denne fortolkning af koncernbegrebet har til følge, at der kan overføres midler i koncernen uden at dette udløser registreringspligt (således ingen modregning i kommunens statsstøtte) selvom midlerne måtte ligge i kommunen. Dette gælder uanset, hvilken selskabsform det omhandlede selskaber måtte have valgt. Situationen kan illustreres således:


Figur 3. Forsyningsvirksomhed indgår både i kommunale enheder og udskilt


Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet. 

32.   I ovenstående tilfælde er der behov for en klar adskillelse af midler i koncernforholdet og midler, der tilgår kommunen. Kommuner med denne konstruktion er derfor underlagt særlige regnskabsmæssige forpligtelser i bekendtgørelse nr. 1297 af 2008, kapitel 4. Det følger af bekendtgørelsens § 7, at indbetalinger vedrørende de virksomheder, der drives som en del af kommunen, skal opfylde 3 krav for at kunne indgå på kommunens bankkonto:

• Ved hver måneds udgang opgøres og udlignes den mellemregning, som er opstået som følge af stk. 2, således at der sker overførsel af modtagne beløb, som tilhører virksomheder omfattet af § 3, stk. 2, til særskilte bankkonti tilhørende disse virksomheder, medmindre det er åbenbart, at virksomhederne omfattet af § 3, stk. 2, ikke ved månedens udgang har foretaget udlån af midler til kommunen.
• Omkostninger relateret til virksomhederne, og som afholdes af den fælles kommunale økonomiforvaltning fra kommunens bankkonto, kan fragå ved opgørelsen af mellemregningen, inden denne udlignes.
• Den opgjorte mellemregning skal for perioden og indtil indfrielse i den efterfølgende måned forrentes med en rentesats svarende til den markedsrente, som kommunen måtte betale for et tilsvarende lån.

33.   En fjerde mulig konstruktion består i selvstændige selskaber under kommunen. En sådan konstruktion kan illustreres således:


Figur 4. Forsyningsaktiviteter selskabsmæssigt udskilt uden koncernrelation


Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

Alle økonomiske overførsler omfattet af elforsyningslovens § 37, stk. 1 fra elselskabet eller varmefremføringsselskabet til kommunen eller til andre selskaber (eksempelvis ”Vand”, ”Affald” eller andre selskaber) er omfattet af registreringspligten, jf. bekendtgørelse nr. 1297 af 2008, bilag 1 (Alle økonomiske overførsler fra elforsyningen eller varmefremføringsvirksomheden til kommunen eller til andre helt eller delvis kommunalt ejede virksomheder er omfattet af registreringspligten. Det samme gælder overførsler til fonde og ikke kommunalt ejede virksomheder).

Fortolkningen af koncernforholdet medfører, at såfremt en kommune i forbindelse med en selskabsmæssig omstrukturering får midler til rådighed som ønskes anvendt i et andet selskab eller i anden enhed i forvaltningen kan dette alene ske uden registrering, såfremt overførslen sker mellem koncerninterne selskaber. Dette forudsætter endvidere, at der ikke overføres midler mellem el- og varmeaktiviteter til vand- og affaldshåndtering.

Konklusion vedrørende overførsel af midler
34.   Modtager en kommune eller et selskab uden for koncernen midler fra et indberetningspligtigt selskab, vil denne overførsel af midler være registreringspligtig uagtet om midlerne vil blive anvendt inden for det samme forsyningsområde, som midlerne oprindeligt stammer fra. Afgørende for om kommunens registreringspligt indtræder er, hvorvidt der overføres midler fra koncernen, hvori de indberetningspligtige aktiviteter ligger, til et andet selskab uden for koncernen eller til kommunen.

Selskabsmæssige omstruktureringer
35.   Varde Kommune har anmodet om en tilkendegivelse af, om kommunens registreringspligt indtræder i det tilfælde, hvor kommunen tilbagetager en selskabsmæssig udskilt forsyningsaktivitet, og alternativt i det tilfælde, hvor kommunen lader et selskabsmæssig udskilt forsyningsselskab indskyde i et selskab, som ikke indgår i koncernforhold med det oprindelige selskab. Anmodningen er illustreret i figur 5, 6a og 6b.

36.   Spørgsmålene fra Varde Kommune giver anledning til fortolkning af elforsyningslovens § 37, stk. 2 om selskabsmæssige omstruktureringer. Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 2, at kommuner – under visse betingelser - kan foretage selskabsmæssige omstruktureringer uden at blive omfattet af registreringspligten i § 37, stk. 1. Bestemmelsen forudsætter dog, at:

• de oprindelige ejere i moderselskabet ikke opnår andet ved den selskabsmæssige omstrukturering end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i de virksomheder der består efter den selskabsmæssige omstrukturering,
• endvidere forudsætter 37, stk. 2, at virksomhederne efter den selskabsmæssige omstrukturering fortsat er omfattet af indberetningspligten i § 37, stk. 1.

Omfattes kommunen af registreringspligten i elforsyningslovens § 37, stk. 1, hvis et selskabsmæssig udskilt forsyningsselskab tilbageføres til den kommunale forvaltning?

37.   Det skal vurderes, om en kommune kan tilbagetage en forsyningsaktivitet som er blevet udskilt til et selskab direkte eller indirekte ejet af kommunen. Selve forsyningsaktiviteten er i det pågældende eksempel affaldshåndtering omfattet af indberetningspligten i el- og varmeforsyningsloven. Selve aktiviteten har dog ikke betydning for vurderingen, afgørende er, om selskabet er omfattet af indberetningspligten i el- og varmeforsyningsloven.

38.   Kommunen har i det pågældende tilfælde valgt at udskille forsyningsområderne til selskaber under et holdingselskab, som kommunen ejer en andel af. Holdingselskabet har underliggende datterselskaber for hvert forsyningsområde. Strukturen kan illustreres således:

Figur 5. Forsyningsaktiviteter selskabsmæssigt udskilt i koncernforhold

 
Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

39.   Efter den selskabsmæssige omstrukturering vil konstruktionen kunne illustreres således:


Figur 6a. Eksempel på organisering


Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

40.   En anden konstruktion efter den selskabsmæssige omstrukturering kan illustreres således:

41.   Figur 6b. Alternativ organisering


Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

42.   Det må vurderes hvorvidt registreringspligten udløses i de to alternative tilfælde, hvor kommunen tilbagetager forsyningsaktiviteten – som illustreret - ved at overføre aktiver, passiver og forsyningsaktiviteten i datterselskabet til kommunen.

43.   Kommunen vil i udgangspunktet ikke opnå en berigelse på det skattefinansierede område, idet overførslen angår forsyningsforpligtelsen, herunder selskabets aktiver og passiver. Imidlertid må der tages udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 1297 af 2008, bilag 1 eksempel 1 illustreret således:


44.   Figur 7. Forsyningsaktiviteter selskabsmæssigt udskilt

 
Kilde: Bekendtgørelse nr. 1297 af 2008, bilag 1[2].

45.   Fordi der ved den pågældende omstrukturering sker en overførsel af midler fra en virksomhed inden for den stiplede linje til kommunen vil overførslen være omfattet af elforsyningslovens § 37, stk. 1 og dermed aktivere kommunens registreringspligt, medmindre elforsyningslovens § 37, stk. 2 finder anvendelse.

46.   Dernæst må det vurderes om undtagelsen omkring selskabsmæssige omstruktureringer i elforsyningslovens § 37, stk. 2 omfatter de pågældende omstruktureringer illustreret i figur 6a og 6b.

47.   Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 2, at kommunerne – under visse betingelser - kan foretage selskabsmæssige omstruktureringer uden at blive omfattet af registreringspligten i § 37, stk. 1. Bestemmelsen forudsætter dog, at:

• de oprindelige ejere i moderselskabet ikke opnår andet ved den selskabsmæssige omstrukturering end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i de virksomheder der består efter den selskabsmæssige omstrukturering,
• endvidere forudsætter § 37, stk. 2, at virksomhederne efter den selskabsmæssige omstrukturering fortsat er omfattet af indberetningspligten i § 37, stk. 1.

48.   Idet kommunen i figur 5 har udskilt forsyningsaktiviteterne til Holdingselskabet vil der i figur 6a og 6b ikke være tale om en selskabsmæssig omstrukturering i koncernen, men mellem koncernen og kommunen. Holdingselskabet vil derfor ikke være i besiddelse af samme ejerandele efter omstruktureringen, idet en del af koncernen vil udgå, netop fordi kommunen ikke er en del af koncernen.

49.   På den baggrund vurderes det, at en tilbageførelse af et forsyningsselskab til en kommune, som har udskilt alle forsyningsaktiviteter til en koncern, vil udløse registreringspligt (og dermed modregning af kommunens bloktilskud), jf. elforsyningslovens § 37, stk. 1.

50.   På denne baggrund indstilles, at det tilkendegives, at kommunens registreringspligt indtræder, hvis et selskabsmæssigt udskilt forsyningsselskab tilbageføres til den kommunale forvaltning, når kommunen ikke har forsyningsvirksomhed i forvaltningen og dermed ikke er i koncernforhold med det pågældende selskab.

Indtræder kommunens registreringspligt såfremt et indberetningspligtigt selskab indskydes i et selskab uden for koncernen?

51.   Varde Kommune ønsker tillige en tilkendegivelse af, om kommunens registreringspligt såfremt kommunen lader et forsyningsselskab fusionere med et andet selskab som ikke indgår i den indberetningspligtige koncern. Udgangspunktet for den selskabsmæssige omstrukturering fremgår af figur 5. Efter den selskabsmæssige omstrukturering, vil koncernstrukturen kunne se således ud:


Figur 8. Organisering efter selskabsmæssig omstrukturering


Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

52.   I dette tilfælde må igen henvises til elforsyningslovens § 37, stk. 2, hvoraf betingelserne for at foretage selskabsmæssige omstruktureringer uden at registreringspligten udløses fremgår. Bestemmelsen forudsætter, at:

A.     de oprindelige ejere i moderselskabet ikke opnår andet ved den selskabsmæssige omstrukturering end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i de virksomheder der består efter den selskabsmæssige omstrukturering,

B.     endvidere forudsætter 37, stk. 2, at virksomhederne efter den selskabsmæssige omstrukturering fortsat er omfattet af indberetningspligten i § 37, stk. 1.

53.   Dermed har det afgørende betydning for registreringspligten, om Holdingselskabet vil have ejerandele i samme indbyrdes forhold i de virksomheder der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Betingelsen vedrørende modselskabets ejerandel kan illustreres ved følgende ligning:


Figur 9. § 37, stk. 2’s krav til ejerandele efter omstrukturering



Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

54.   Ovenstående ligning kan illustreres ved figuren nedenfor, hvor Selskab V og Selskab A fusionerer. Elforsyningslovens § 37, stk. 2 stiller da krav om ejerandelene i Holdingselskab 1 og Holdingselskab 2.

Figur 10. Fusion af Selskab V og Selskab A


Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

55.   Fusionen illustreret i figur 10 skal, for at leve op til betingelsen i elforsyningslovens § 37, stk. 2, være efterfulgt af en ejerandel i det nye selskab til Holdingselskab 1 og Holdingselskab 2 på henholdsvis 12,5 % og 75 %.

56.   Den selskabsmæssige omstrukturering vil derfor være omfattet af elforsyningslovens § 37, stk. 2, hvis Holdingselskab opnår – direkte eller indirekte – ejerandele i samme indbyrdes forhold i de virksomheder der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Tilmed betinges elforsyningslovens § 37, stk. 2 af, at det fortsættende selskab også efter den selskabsmæssige omstrukturering er omfattet af indberetningspligten i elforsyningslovens § 37.

57.   På denne baggrund indstilles at tilkendegive, at en selskabsmæssig omstrukturering ikke er omfattet af registreringspligten i elforsyningslovens § 37, stk. 1, dersom det afgivende moderselskab omfattet af registreringspligten, efter den selskabsmæssige omstrukturering har ejerandele i samme indbyrdes forhold, som forud for omstruktureringen, jf. elforsyningslovens § 37, stk. 2, 1. pkt., som illustreret i figur 9.

Tilkendegivelse

58.   Energitilsynet tilkendegiver på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering følgende:

• At fortolkningen af elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l medfører, at såfremt en kommune eller et selskab uden for koncernen modtager midler fra et indberetningspligtigt selskab, vil denne overførsel af midler være registreringspligtig uagtet om midlerne vil blive anvendt inden for det samme forsyningsområde, som midlerne oprindeligt stammer fra. Afgørende for om kommunens registreringspligt indtræder, er hvorvidt der overføres midler fra koncernen hvori de indberetningspligtige aktiviteter ligger til et andet selskab uden for koncernen eller til kommunen.
• At fortolkningen af elforsyningslovens § 37, stk. 2 og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2 medfører, at kommunens registreringspligt indtræder, hvis et selskabsmæssigt udskilt forsyningsselskab tilbageføres til den kommunale forvaltning, når kommunen ikke har forsyningsvirksomhed i forvaltningen og dermed ikke er i koncernforhold med det pågældende selskab.