Formandsafgørelse om DONG Energy Eldistribution A/S’ metodeanmeldelse

Resumé

1.       Energitilsynet skal godkende de kollektive elforsyningsvirksomheders metoder til fastsættelse af priser og betingelser. Dong Energy Eldistribution A/S anmeldte metoder til fastsættelse af priser og betingelser er på flere punkter forskellige fra den kendte branchestandard, som tilsynet gennem årene har ført tilsyn med. Disse afvigelser vurderes på flere punkter at være så principielle og omfangsrige, at anmeldelsen forelægges til Energitilsynets godkendelse.

2.       Dong Energy Eldistribution A/S anmeldelse omfatter:

3.       Det er første gang, netvirksomhederne anmelder deres metoder til fastsættelse af priser og betingelser til Energitilsynets godkendelse. Det er en følge af en bestemmelse herom i den bekendtgørelse, som Energistyrelsen udstedte den 20. september 2010. Hidtil er virksomhedernes priser og betingelser alene anmeldt til registrering i Tilsynets register. Disse priser og betingelser følger som hovedregel den standard, som er anbefalet af Dansk Energi, og som Energitilsynet fører tilsyn med.

4.       Dong Energy Eldistribution anmeldte den 30. december 2010 sine metoder, og fulgte anmeldelsen op med en præcisering den 13. januar 2011. Siden har sekretariatet modtaget supplerende oplysninger primært med henblik på at afklare baggrunden for metodevalg og for at afklare om, de valgte metoder kan indstilles til godkendelse, fordi de ikke anses for urimelige.

5.       Som nævnt oven for afviger den anmeldte metode for tariffernes fastsættelse fra Dansk Energis tariferingsmodel. På grund af bl.a. strukturen i Dong Energy Eldistributions net- og kundeopdeling er det ikke muligt direkte at kvantificere konsekvensen heraf, og vurdere f.eks. tariffernes størrelse i forhold til tariffer fastsat i medfør af branchestandarden.

6.       Energitilsynet skal ikke godkende de enkelte tariffers fastsættelse, men Dong Energy Eldistribution er underlagt en økonomisk ramme med en indtægtsramme og et forrentningsloft, som sætter en grænse for hvor store indtægter selskabet kan opkræve hos forbrugerne og hvor stor en forrentning der kan opnås.

7.       I dette notat gennemgås Dong Energy Eldistributions forskellige valg af metoder, og der foretages en vurdering af de valgte metoder.

Afgørelse

8.       På baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering traf Energitilsynets formand afgørelse om at godkende de anmeldte metoder for tariffer, gebyrer, leveringsbestemmelser, jf. § 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen, idet det lægges til grund, at der ikke er andre afvigelser fra Dansk Energis standard, end angivet i anmeldelsen og i vurderingen neden for.

9.       Yderligere traf Energitilsynets formand på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering afgørelse om godkendelse af følgende, der afviger Dansk Energis standard, jf. § 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen:

10.   Tariffer:

• fordeling af Driftsmidler og inventar, Afskrivninger på bygninger ekskl. transformerstationer, Ydelser til afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelser og Omkostninger til aktualisering af eventualforpligtelser, der opkræves via abonnementet, idet der for alle fem kategorier er tale om omkostninger, som hverken er kunde- eller forbrugsafhængige, og da der således ikke findes en entydig begrundelse for at bruge den ene metode frem for den anden, hvorfor Dong Energy Eldistributions metode ikke vurderes at være urimelig
• fordeling af omkostninger til rådgivning om energibesparelser, hvorefter 5/6 af omkostningerne fordeles ligeligt direkte mellem de 2 laveste spændingskategorier, hvorefter 1/6 pr. kunde, idet Dong Energy Eldistribution har givet tilsagn om, at ændre denne metode snarest
• omkostninger til rådgivning om elsikkerhed, hvor Dong Energy Eldistribution for så vidt angår C-kunder – ligesom for øvrige omkostninger i kategorien Drift og vedligehold – fordeler omkostningen pr kunde, idet denne omkostning har samme karakter som kunderådgivning generelt, og da omkostningskategorien er af meget begrænset størrelse
• omkostningskategorien angående forsikringspræmier, hvor omkostningen fordeles pr. kunde modsat via den forbrugsafhængige tarif, idet forsikringspræmier udgør en meget lille andel af de samlede omkostninger, og med forbehold for at Energitilsynet kan genoptage metodeanmeldelsen, såfremt der måtte komme en klage
• tarifering af A-kunder, hvor der opereres med 4 forskellige grupper i stedet for én, idet Dong Energy Eldistribution har givet tilsagn om, at ændre denne metode, jf. kommende revideret model på branche niveau
• tarifering af kundekategorien B-høj, der er et gennemsnit mellem kundekategorierne A og B, idet Dong Energy Eldistribution har givet tilsagn om, at ændre denne metode, jf. kommende revideret model på branche niveau
• Sikring af stabil prisudvikling af netabonnementet for A, B og C kunder, idet hver kundegruppe samlet set bærer de omkostninger, de giver anledning til, og med forbehold for, at justeringerne i efterfølgende år ikke overstiger 15 % i forhold til de abonnementer/tariffer modellen beregner
• udjævning af priser omkring skabelongrænsen, idet denne justering bidrager til, at 2 kunder med samme forbrug står over for ens priser
• tidsdifferentiering for ikke skabelonafregnede kunder for så vidt angår omkostningskategorierne drift og vedligehold og afskrivninger på 50-150 kV-niveau og nettab på alle spændingsniveauer, idet metoden ikke omfordeler omkostninger mellem kundekategorier og i øvrigt ikke findes at være urimelig

11.   Øvrige vilkår: Yderligere traf Energitilsynets formand på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering afgørelse om godkendelse af de anmeldte afvigelser fra Dansk Energis standard for leveringsbestemmelser (netbenyttelsesaftalen), jf. § 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen, og som er følgende:

• erstatningsbegrænsning på 5 mio. kr. i forhold til erhvervsdrivende, idet disse er professionelle aftaleparter, og da det sikrer, at denne køberkategori bærer de omkostninger, som den giver anledning til, jf. også § 73, stk. 1 i elforsyningsloven
• Force Majeure forbeholdet, da klausulen – uanset de givne eksempler - alene gælder ved hændelser, som er uden for den pågældende parts kontrol, hvis den pågældende part ikke har udvist tilstrækkelig omhu, og således i princippet svarer til Dansk Energis anbefaling, og forudsat Dong Energy Eldistribution præciserer i deres leveringsbetingelser, at Force Majeure forbeholdet angående strejker og lockout ”normalt ikke vil blive påberåbt af Dong Energy Eldistribution, og at Dong Energy Eldistribution kun anser strejker og lockout for Force Majeure efter en konkret vurdering af om en strejke eller lockout ligger inden for eller uden for, hvad en sælger bør være forberedt på”. Sekretariatet bemyndiges til, at godkende en endelig formulering heraf i leveringsbetinglserne.
• eventuel difference i a conto afregningen kan udbetales efter henvendelse til Dong Energy Eldistribution, idet dette ikke stiller kunden ringere
• en tidsfrist på 7 dage for behandling af flytninger og opsigelse af aftaleforholdet, idet op til 7 dage for Dong Energy Eldistributions behandling heraf ikke er i strid med kapitel 5 i energinet.dks markedsforskrift H1, og ej heller findes urimeligt.

12.   Yderligere traf Energitilsynets formand på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering afgørelse om ikke at godkende følgende afvigelser fra Dansk Energis standard, jf. § 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen: 

• kundernes forpligtelse til at overholde Dansk Energis Fællesregulativ i medfør af almindelige leveringsbetingelser, da regulativet ikke er en metode
• restance, da Dansk Energis vejledning herom just er revideret og nyanmeldt, hvorfor en godkendelse bør afvente Tilsynets behandling heraf, jf. § 73 b i elforsyningsloven
• de anmeldte standardbreve for rykkere mv, idet det er Dong Energy Eldistributions ansvar at udfærdige disse i overensstemmelse med den anmeldte metode i øvrigt

13.   Gebyrer: Yderligere traf Energitilsynets formand på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering og med forbehold for en kommende undersøgelse af gebyrområdet afgørelse om godkendelse af følgende anmeldte afvigelser fra Dansk Energis standardgebyrer, jf. § 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen:

• ekstraordinær afregning på 50 kr. inkl. moms
• kopiregninger, på 40 kr. inkl. moms
• fjernaflæsning og timeafregning på 720 kr. årligt inkl. moms
• impulsrelæ på 31, 25 kr. pr. måned
• forgæves montørbesøg på 335 kr.
• kontrol af måler på eksternt laboratorium på 1.900 kr.
• manuelt leverandørskift på 125 kr.
• manuel fremsøgning af aftagenummer på 62,50 kr.
• manuel fremsendelse af forbrugsprofil på 125 kr.
• afbrydelse og gentilslutning i transformer udenfor normal arbejdstid på 2.606,05 kr.

14.   Yderligere traf Energitilsynets formand på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering afgørelse om godkendelse, idet der generelt tages forbehold for genoptagelse, såfremt:

• Energitilsynets revurdering af Dansk Energis tarifberegningsmodel fører til en ændring af tilsynets vurdering heraf, herunder angående differencer mellem virksomhedens driftsmæssige indtægter og virksomhedens indtægtsramme inden for samme regnskabsår.
• Energitilsynet tilkendegiver, at Dansk Energis Restancevejledning, bør ændres, jf. Dansk Energis anmeldelse til Tilsynet den 13. januar 2011, i medfør af § 73 a i elforsyningsloven. 

15.   Yderligere traf Energitilsynets formand på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering afgørelse om godkendelse betinget af, at Dong Energy Eldistribution senest om 2 år be- eller afkræfter, at metoderne fortsat anvendes, idet det bemærkes, at eventuelle efterfølgende ændrede metoder, som Dong Energy Eldistribution måtte fastsætte, skal godkendes af Energitilsynet, inden de bringes i anvendelse, jf. § 1, stk. 4 i metodebekendtgørelsen. Ændringer som følge af anden lovgivning skal dog ikke anmeldes til godkendelse.

16.   Yderligere traf Energitilsynets formand på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering afgørelse om godkendelse på betingelse af, at Tilsynet til en hver tid kan tage Dong Energy Eldistributions anmeldte metoder op til fornyet bedømmelse, hvis der er anledning hertil.

17.   Sluttelig bemærkede Energitilsynets formand i forbindelse med godkendelsen at:

• En godkendelse af metoderne er en forudsætning for Dong Energy Eldistributions anvendelse af tariffer og øvrige vilkår, jf. § 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen.
• De godkendte metoder skal offentliggøres af Dong Energy Eldistribution med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. § 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen.

Sagsfremstilling

18.   Med udstedelse af Energistyrelsens bekendtgørelse nr.1085 af 20. september 2010 blev det præciseret, hvad der skal indeholdes i en metode for fastsættelse af priser og vilkår.

19.   Transmissions- og netvirksomhederne samt energinet.dk skal ifølge bekendtgørelsen anmelde deres metoder for fastsættelse af priser og vilkår til Energitilsynet, og metoderne skal godkendes af Tilsynet, inden de kan anvendes.

20.    Transmissions- og netvirksomhederne skulle anmelde deres metoder inden den 1. januar 2011. Dong Energy Eldistribution anmeldte deres metoder til godkendelse den 30. december 2010. Siden har sekretariatet modtaget supplerende oplysninger primært med henblik på at afklare baggrunden for metodevalg og for at afklare, om de valgte metoder kan anses for ikke urimelige. Endvidere anmeldte Dong Energy Eldistribution en metode vedr. tidsdifferentiering af tariffer den 23. marts 2011. Metoden er blevet uddybet i en række efterfølgende breve og mails, og seneste har Dong Energy Eldistribution anmeldt en ændring til deres Almindelige leveringsbetingelser angående a conto afregning.

21.   De regionale transmissionsvirksomheder og netvirksomheder kan enten fastsætte deres individuelle metoder, eller de kan basere sig på Dansk Energis branchevejledninger. I begge tilfælde skal metoderne nu med den nye bekendtgørelse anmeldes til Tilsynet til godkendelse.

22.   De regionale transmissionsvirksomheders og netvirksomheders tariffer, gebyrer og leveringsbetingelser er typisk fastlagt i henhold til Dansk Energis standard såkaldte branchevejledninger. Fx er tarifferne som oftest baseret på Dansk Energis tarifberegningsmodel (kaldet ”ELFOR-modellen” eller ”vandfaldsmodellen” fra 2005), og leveringsbetingelserne er typisk fastsat i overensstemmelse med Dansk Energis ”Leveringsbestemmelser – Net (kaldet Netbenyttelsesaftalen)”. Disse vejledninger er offentliggjort på Dansk Energis hjemmeside. I et samarbejde mellem branchen og sekretariatet har gebyrerne siden 2005 været fastlagt som en standardstørrelse. Disse standardgebyrer er offentliggjort på Energitilsynets og Dansk Energis hjemmeside.

23.   Med den nye bekendtgørelse er det blevet præciseret, at virksomhederne i deres anmeldelse fortsat kan basere deres metodeanmeldelse på branchevejledninger. Dette forudsætter imidlertid, at disse standardiserede metoder er éntydigt fastlagt i branchevejledningen, eller, at det i anmeldelsen er klart, hvilken af flere muligheder virksomheden har valgt at følge.

24.    Er der tale om tarifafvigelser fra branchemetoden, eller er disse tarifmetoder ikke entydigt fastlagt i branchevejledningen, skal netvirksomheden redegøre nærmere for omkostningsfordeling mellem køberkategorier, beskrive fordelingsnøgler til allokering af omkostninger samt beskrive fordelingen af driftsmæssige indtægter på den faste og variable del af prisen. Kravene hertil er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen og i det ansøgningsskema, som sekretariatet har udsendt til brug for virksomhedernes anmeldelser.

25.   Givet de mange tarifafvigelser, som Dong Energy Eldistribution har anmeldt, har der i sagens natur været mange kontakter såvel pr. mail som pr. telefon for at afklare forståelsesmæssige spørgsmål nærmere. Ligeledes har der været mange drøftelser af anmeldte afvigelser for gebyrer og for leveringsbetingelserne.

26.   For så vidt disse drøftelser og kontakter har afstedkommet ændringer i faktuelle forhold, som oplyst i Dong Energy Eldistributions ansøgning om metodegodkendelse fremgår dette af sagen og af vurderingsafsnittet nedenfor.

27.    Dong Energy Eldistributions anmeldte metoder afviger på en række principielle punkter fra branchevejledningerne og de fremlægges derfor for Tilsynet til godkendelse.

28.   De principielle spørgsmål, der forelægges for Tilsynet fremgår af nedenstående afsnit ”Vurdering”.

Lovgrundlag

29.   Følgende bestemmelser indgår i vurderingen:

30.   Elforsyningsloven om leverandørskift ved flytning m.m.:

§ 34. En virksomhed med forsyningspligt skal i bevillingsområdet tilbyde levering af elektricitet til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør, eller hvis leveringsaftale med en anden leverandør er ophørt.

31.   § 84. Stk. 6. Netvirksomheder skal meddele det til virksomheder med forsyningspligt, at en forbruger er uden elleverandør

32.   Elforsyningsloven om metodegodkendelser og om tilsynet med branchevejledninger:

§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.

Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet. 

§ 73 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, herunder tariffer. 

33.   Elforsyningsloven om fastsættelse af priser:

§ 69. Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift. Ved fastsættelsen af priser tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar 2000 eller udgifter som følge af, at en netvirksomhed stiller sikkerhed til fordel for en elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af netvirksomheden, når sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som elproduktionsvirksomheden påtager sig med henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden den 29. april 1999. Priserne for ydelser fra en kollektiv elforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder. 

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige afskrivninger og om opgørelsen af virksomhedernes nødvendige kapital samt regler om, på hvilke betingelser der i priserne kan ske indregning af forrentning af kapital efter stk. 1. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvordan der ved fastsættelsen af priserne efter stk. 1 skal tages hensyn til andre indtægter, som virksomhederne opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet. Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om kollektive elforsyningsvirksomheders regnskabsføring og budgettering, herunder at kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven. 

§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde. 

Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet. 

34.   Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsens (el) bestemmelser om varsling, nr. 161 som udstedt af Energistyrelsen den 23. februar 2011:

§ 10. Hvis netvirksomheden agter at foretage væsentlige ændringer i tariffer, vilkår eller gebyrer til ugunst for forbrugeren, skal den berørte forbruger have et forudgående varsel på mindst 3 måneder ved anvendelse af e-mail, faktura, adresseret kundeblad eller lignende individuel kommunikation. 

Stk. 2. Ved væsentlige ændringer forstås ændringer i eksisterende tariffer eller gebyrer, som forhøjer det berørte priselement med 10 pct. eller mere, ændringer i leveringsbetingelser og kontraktbetingelser, nye gebyrer og vilkår samt ændringer af enhedspris i aftaler om fast tarif og ændringer af prisberegningsgrundlaget i aftaler om variabel tarif. 

35.   Metodebekendtgørelse nr. 1085 som udstedt af Energistyrelsen den 20. september 2010:

§ 1. Netvirksomheder, regionale transmissionsvirksomheder og Energinet.dk skal anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer, til Energitilsynets godkendelse. 

Stk. 2. Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for virksomhedernes anvendelse af betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer.

Stk. 3. Godkendte metoder offentliggøres af virksomhederne med angivelse af datoen for tilsynets godkendelse. 

Stk. 4. Virksomhederne skal søge godkendelse af efterfølgende ændringer i metoderne, herunder ændringer som følge af pålagte myndighedskrav.

§ 2. Netvirksomheders og regionale transmissionsvirksomheders metoder for prisfastsættelse skal indeholde en entydig opdeling af forbrugerne i køberkategorier. 

Stk. 2. Metoderne skal beskrive, hvorledes omkostninger, der direkte kan henføres til de enkelte køberkategorier, fordeles på disse. Det skal fremgå hvilke omkostninger, der omfattes af denne fordeling. Det skal endvidere fremgå, hvorledes omkostninger fordeles på køberkategorier, hvis de knytter sig til anlæg, der vedrører flere køberkategorier, eksempelvis visse transformerstationer. 

Stk. 3. Metoderne skal indeholde en beskrivelse af de fordelingsnøgler, som anvendes til allokering af omkostninger, der ikke direkte kan henføres til enkelte køberkategorier, eksempelvis administrationsomkostninger og energispareomkostninger. Det skal fremgå, hvilke omkostninger der er omfattet af de enkelte fordelingsnøgler. 

Stk. 4. Metoderne skal beskrive fordelingen af driftsmæssige indtægter på investeringsbidrag, fast afgift/abonnementsbetaling og forbrugsafhængig tarif, herunder om der anvendes samme fordelingsprincip for alle køberkategorier. 

Stk. 5. Metoderne skal beskrive principper for tidsdifferentiering og de enkelte køberkategoriers mulighed og vilkår for at opnå tidsdifferentierede tariffer, herunder timebetaling.

§ 3. Netvirksomheders og regionale transmissionsvirksomheders metoder for fastlæggelse af øvrige vilkår vedrørende leveringen for de enkelte køberkategorier, herunder gebyrbetaling, skal godkendes. Metoderne skal omfatte fastlæggelse af:

§ 4. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder kan i deres anmeldelse basere sig på standardiserede metoder, der er entydigt fastlagt i branchevejledninger og lignende, idet virksomhederne i deres anmeldelse af metoden efter § 1 specifikt redegør for afvigelser fra standarden. 

36.   I 2009 tilkendegav Energitilsynet om medforsikringskravet på erhvervsejendomme:

• rimeligheden af medforsikringskravet for skader som følge af simpel uagtsomhed kan først vurderes, når de økonomiske konsekvenser af de ændrede forsikringsvilkår for den enkelte kunde kan identificeres nærmere.
• netselskaber, når de forhandler nævnte § 3.7 med kunden, skal sikre sig, at en eventuelt øget omkostning til netselskabets forsikringsdækning eller andet, skal hvile på denne køberkategori i overensstemmelse med § 73 i elforsyningsloven.
• netselskaber bør varsle eksisterende kunder i behørig tid og eksplicit gøre nye kunder opmærksom på konsekvensen af leveringsbetingelsen, såfremt de i deres leveringsbetingelser anvender § 3.7 i Dansk Energis branchevejledning, og det bør fremgå af denne leveringsbetingelse, at netselskaber, der ikke overholder dette, ikke kan påberåbe sig virkningen af manglende medforsikringsdækning

37.   Systemansvarsbekendtgørelsens bestemmelse om udstedelse af markedsforskrifter, nr. 821, som udstedt af Energistyrelsen den 29. juni 2011:

§ 7. Energinet.dk skal efter drøftelse med net- og transmissionsvirksomheder udarbejde forskrifter for benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for, at Energinet.dk kan varetage sine opgaver. Forskrifterne skal indeholde følgende:

Stk. 2. De forskrifter, som Energinet.dk fastsætter i medfør af stk. 1, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet. Forskrifterne skal anmeldes til Energitilsynet.  

Stk. 3. Klager over forskrifter, som Energinet.dk fastsætter efter stk. 1, kan indbringes for Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne. 

38.   Markedsføringslovens bestemmelser om gebyrer:

§ 13. Stk. 5. Ved et gebyr forstås en betaling for en særlig tjeneste, funktion eller ydelse, som knytter sig til købet af en vare eller tjenesteydelse, og som ikke har karakter af betaling for en selvstændig ydelse.

§ 15. Såfremt størrelsen eller opkrævningen af et gebyr, jf. § 13, stk. 5, der ikke er reguleret ved lov, i et løbende kontraktforhold kan ændres til ugunst for forbrugeren, skal betingelserne herfor være klart fremhævet i kontrakten. 

Stk. 2. Ændring af gebyrer eller opkrævning af nye gebyrer i et løbende kontraktforhold skal altid varsles med en rimelig frist, inden de får virkning for forbrugeren. 

Stk. 3. Er gebyrændringen væsentlig, eller opkræves et nyt gebyr, skal varslingen ske til forbrugeren ved individuel kommunikation, inden ændringen får virkning. Såfremt forbrugeren har ret til at opsige aftalen, skal dette fremgå af varslingen, samt under hvilke betingelser forbrugeren kan opsige aftalen. 

39.   Bekendtgørelse om administration af stærkstrømsloven om færdigmelding af installationsarbejder, jf. bkg. nr. 17 af 2003 og nr. 1229 af 2008, som udstedt af Sikkerhedsstyrelsen:

§ 4. »Stk. 4. Ved tilmelding og færdigmelding af installationsarbejder skal elinstallatøren følge de af netselskabet fastsatte forretningsgange. Netselskabet kan kun kræve de oplysninger, der er nødvendige for netselskabets drift af elforsyningsanlægget. 

Stk. 5. Pligten til at foretage til- og færdigmelding påhviler den elinstallatør, der udfører arbejdet eller dennes befuldmægtigede.

…..

Stk. 9. Elforsyningsselskabet må ikke gøre tilslutning til forsyningsnettet og forsyning til forbrugeren afhængig af strengere sikkerhedskrav end de krav, der er fastsat i stærkstrømsbekendtgørelsen eller i andre bestemmelser udstedt med hjemmel i stærkstrømsloven.

40.   Bekendtgørelse om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed, som udstedt af Sikkerhedsstyrelsen:

§ 22. Den autoriserede skal ved ethvert arbejde følge netselskabets forretningsgang med hensyn til indsendelse af blanketter, tegninger og lignende og skal i øvrigt følge de af netselskabet givne anvisninger med hensyn til udførelse af bestemte arbejder. 

Stk. 2. Alle tilmeldinger, færdigmeldinger eller andre henvendelser til netselskabet vedrørende arbejder eller andre forhold, der er omfattet af autorisationen, skal være forsynet med det personlige autorisationsnummer. 

Stk. 3. Netselskabet kan nægte at foretage tilslutning til installationer, som er udført i strid med stærkstrømsbekendtgørelsen. 

Stk. 4. Netselskabets godkendelse af et anlæg eller af tegninger dertil fritager ikke den autoriserede for nogen del af ansvaret for, at arbejdet er udført i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen. 

Stk. 5. I forbindelse med et tilmeldt arbejdes projektering og udførelse skal den autoriserede på begæring af netselskabet give alle ønskede oplysninger om installationens omfang og beskaffenhed. 

41.   Energinet.dks markedsforskrifters bestemmelser om grænsen for skabelonafregning, jf. D1 om måling og H2 om skabelonafregning:

Pkt. 8 i D1:  Alt slutforbrug pr. målepunkt med et årsforbrug >100.000 kWh timeregistreres og fjernaflæses, jf. [2]. Kravet gælder slutforbrug i lokale netområder. 

Pkt. 4.1 i H2 om skabelonafregning: Den obligatoriske grænse for timeafregning er et årsforbrug på 100.000 kWh/år pr. målepunkt og opgjort som det senest målte elforbrug i en sammenhængende 12-måneders periode. For nye installationer foretager netvirksomheden et skøn over det forventede årsforbrug. Netvirksomheder kan frit udmelde en lavere grænse, der i givet fald skal være en fælles grænse for alle netområder tilhørende netvirksomheden. En lavere grænse skal altid udmeldes efter de regler, der fremgår af afsnit 4.2. 

Pkt. 4.2: Vælger netvirksomheden at anvende en lavere obligatorisk grænse skal følgende regler overholdes:

Der vedlægges en tidsplan for installation af de nødvendige timemålere

• 3. Nedsættelsen skal desuden med mindst 3 måneders varsel angives i aktørregisteret.
• 4. Ved implementeringen følges den generelle procedure for skift af afregningsform, der er beskrevet i ref. 1, kapitel 8.2.

Netvirksomheden skal anvende samme procedure, hvis dens obligatoriske grænse sænkes som følge af nedsættelse af den generelle grænse på aktuelt 100.000 kWh/år. 

42.   Energinet.dks markedsforskrifters bestemmelser om 3-dages fristen ved fra- og tilflytning, jf. H1:

Pkt. 5.0: Ved flytning kan samtidig ske skift af elleverandør på det pågældende målepunkt.

Ved leverandørskift ifm. flytning gælder de generelle regler for leverandørskift i afsnit 4.1 med de undtagelser, der er nævnt heri. Der gælder følgende tidsfrister for anmeldelse af flytning til netvirksomheden:

1. Fraflytter skal varsle netvirksomheden mindst tre arbejdsdage før fraflytning. Overholder fraflytter ikke denne tidsfrist, hæfter han for forbruget indtil tre arbejdsdage efter anmeldelse af fraflytning.

2. Såfremt tilflytter ønsker en anden elleverandør end den forsyningspligtige elleverandør, skal den pågældende elleverandør anmelde leverandørskiftet til netvirksomheden mindst tre arbejdsdage før tilflytning. Leverandøren oplyser samtidig netvirksomheden om tilflytters navn m.v.

3. I modsat fald skal tilflytter selv anmelde tilflytning til netvirksomheden mindst 3 arbejdsdage før tilflytning. I pkt. 1 og 3 kan kundens elleverandør efter aftale lave anmeldelsen på kundens vegne. 

43.   Det skærpede erstatningsansvar i stærkstrømsloven:

§ 17. Den, der driver et elforsyningsanlæg, skal erstatte den skade på person eller gods, som forvoldes af anlægget, medmindre det oplyses, at skadelidte selv forsætligt eller uagtsomt har hidført skaden, eller at skaden ikke kunne være afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som driften af et elforsyningsanlæg kræver. 

Stk. 2. Kan skaden skyldes flere elforsyningsanlæg, hæfter alle, der driver anlæg, for hvilke det ikke kan bevises, at skaden ikke kan være forårsaget af dem, solidarisk over for den skadelidte. De, der driver skadevoldende anlæg, hæfter i mangel af anden overenskomst lige for betaling af erstatning. 

44.   Rentelovens bestemmelse om en rykkeres gebyrstørrelse:

§ 9 b. For rykkerskrivelser vedrørende fordringer kan fordringshaveren kræve et gebyr, jf. stk. 2, såfremt skrivelsen er fremsendt med rimelig grund (rykkergebyr). Fordringshaveren kan endvidere kræve et gebyr, jf. stk. 3, for at anmode en anden om at inddrive fordringen på fordringshaverens vegne, såfremt dette er sket med rimelig grund (inkassogebyr).   

Stk. 2. Der kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. inkl. moms for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Har skyldneren inden for en sammenhængende periode til stadighed været i restance vedrørende samme skyldforhold, kan der uanset 1. pkt. højst kræves rykkergebyr for 3 skrivelser vedrørende restancerne i den pågældende periode. Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum. 

Stk. 3. Der kan kræves et inkassogebyr på højst 100 kr. inkl. moms. 

45.   Købelovens § 24 om Force Majeure:

§ 24 Ved køb af genstande, bestemte efter art, er sælgeren, selv om forsinkelsen ikke kan tilregnes ham, pligtig til at svare skadeserstatning, medmindre han har forbeholdt sig fritagelse derfor, eller muligheden af at opfylde aftalen må anses for udelukket ved omstændigheder, der ikke er af sådan beskaffenhed, at sælgeren ved købets afslutning burde have taget dem i betragtning, såsom ved hændelig undergang af alle genstande af den art eller det parti, købet angår, ved krig, indførselsforbud eller lignende*.

* KARNOVS kommentar:

Bestemmelsen opregner eksempler på ekstraordinære omstændigheder (som sælgeren sædvanligvis ikke kunne forudse ved aftalens indgåelse, jf. noten til ordet »indgåelse«). Foruden krig og indførselsforbud kan som eksempler på helt usædvanlige omstændigheder nævnes oprør, udførselsforbud, blokade, offentlig beslaglæggelse, ildebrand og naturkatastrofer, jf. Ussing s. 76 og Udkast s. 48. Dårlige vejrforhold i al almindelighed, f.eks. tilfrosne farvande, langvarige perioder med regn eller tørke, voldsomt snevejr mv. virker ikke ansvarsfritagende for sælger. Strejke eller lockout kan efter omstændighederne havde karakter af force majeure, såfremt der er tale om udbredte arbejdskonflikter. Strejker mv., som kun rammer sælgerens (eller sælgerens leverandørs) virksomhed, er som udgangspunkt ikke ansvarsfritagende. Se også kommentar s. 391 ff. Afgørende er, om hindringen efter sin art vides fra tid til anden at indtræde, jf. f.eks. U 1928 796 (salg af 15.000 kg hundegræs af egen avl fra godset Fuglsang. Fejlslagen høst udgjorde ikke en ansvarsfritagende omstændighed).

Vurdering

46.   I dette afsnit gives en vurdering af Dong Energy Eldistributions tarifberegningsmetode.

47.   Der tages ved vurderingen af selskabets tariferingsmetode udgangspunkt i Dansk Energis tariferingsmodel[1] – også kaldet vandfaldsmodellen. Tariferingsmodellen udtrykker Dansk Energis anbefaling i form af standardvalg, som det enkelte selskab kan vælge at anvende som udgangspunkt for tariffastsættelsen eller for fastsættelsen af metoder til tariffastsættelse.[2] Der indgår tre centrale principper for tariferingen i Dansk Energis model:

• Fordeling af omkostninger på spændingsniveauer
• Fordeling på forbrugsafhængig betaling (kWh) eller abonnementsbetaling
• Anvendelse af tidsdifferentiering på udvalgte omkostningselementer

Dong Energy Eldistributions tarifstruktur48.   Dong Energy Eldistribution baserer sig som udgangspunkt på Dansk Energis tariferingsmodel, men afviger på en række punkter, som gennemgås nedenfor. 

49.   Indledningsvis bemærkes, at afvigelserne overvejende skyldes sammenlægningen af netselskaber[3] med forskellig omkostningsstruktur.

50.   En konsekvens af sammenlægningen af netselskaber med forskellig omkostningsstruktur har været, at Dong Energy Eldistribution har et ufuldstændigt datagrundlag i forhold til at skulle lave en eksakt differentiering mellem sine kundegrupper, jf. nedenfor. For så vidt angår opdeling af omkostningskategorier og valg af fordelingsnøgler for disse omkostninger, vælger Dong Energy Eldistribution i en række tilfælde derfor sine egne opdelinger og fordelinger, som følger af selskabets regnskabsmæssige setup.

51.   Det betyder, at selskabet på en række punkter afviger fra Dansk Energis model. Bl.a. er der en række omkostningskategorier i Dansk Energis model, som Dong Energy Eldistribution ikke opererer med. Således er omkostningen placeret anderledes i Dong Energy Eldistributions opgørelse, hvilket i flere tilfælde medfører, at den af Dong Energy Eldistribution anvendte fordelingsnøgle afviger fra de valgte fordelingsnøgler i Dansk Energis model. Derudover er der en række punkter i Dong Energy Eldistributions tariferingssetup, hvor selskabet foretager justeringer i forhold til de tariffer, som modellen beregner. Alle afvigelser fra modellen gennemgås nedenfor.

52.   Dong Energy Eldistribution har i forbindelse med sin anmeldelse af 30. december 2010 oplyst, at selskabet opererer med følgende primære kundekategorier: A0, A30-, A30, A[4], B10 (B-høj), B (B-lav) og C-almindelig (skabelon). Dong Energy Eldistribution har derudover følgende tre kundegrupper: C-gadelys, C-midlertidig og Elkedler med afbrydelighed. Det fremgår af figur 1, hvorledes de primære kundegrupper er tilkoblet Dong Energy Eldistributions net.

Figur 1. Tilkobling af Dong Energy Eldistributions kunder til nettet

 

53.   Da A0-kunderne er koblet direkte på transmissionsnettet, som er ejet af energinet.dk[5], betaler de ikke nettarif til Dong Energy Eldistribution, men kun abonnement, som dækker Dong Energy Eldistributions kundehåndtering mv. Forskellen mellem A30 og A30- kunderne er, at A30- kunderne selv ejer en mindre del af 30 kV nettet. A-kunderne er koblet på 10 kV nettet i en hovedstation (ikke medtaget i figur 1). B10 (B-høj) kunderne er koblet direkte på højspændingssiden af 10/0,4 kV-transformeren. Kategorierne B (B-lav) og C (C-almindelig) dækker over kunder, hvor en del er koblet på den lavspændte side af 10/0,4 kV-transformeren, mens den resterende del er koblet på 0,4 kV nettet. Det, der afgør, om kunderne tilhører B-lav eller C-almindelig, er om kunderne har et forbrug, der er større eller mindre end 100.000 kWh pr. år.

54.   Det bemærkes, at det samlede antal af A-kunder er meget begrænset, men alligevel spredt på mange kategorier. De relativt mange forskellige typer A-kunder er en konsekvens af sammenlægningen af netselskaber[6] med forskellige netmæssige forhold. Både Københavns Energi og Nesa havde en A0 kategori. Nesa havde A-kunder, mens Københavns Energi havde A30 og A30- kunder. A og A30 kunderne er tilkoblet hvert sit spændingsniveau. Det er et grundprincip i vandfaldsmodellen, at der bør foretages en omkostningsmæssig differentiering afhængigt af spændingsniveau, jf. pkt. 47 ovenfor.

55.   Sekretariatet bemærker endvidere, at Dong Energy Eldistribution i overensstemmelse med Dansk Energis model opkræver et års differencer i det følgende år hos alle kundekategorier i forhold til kategoriens procentuelle andel af de samlede omkostninger. Differencer i denne sammenhæng angår differencer mellem virksomhedens driftsmæssige indtægter og virksomhedens indtægtsramme inden for samme regnskabsår.

56.   Sekretariatet er i sagsbehandlingen blevet opmærksom på, at netvirksomhederne opkræver differencer forskelligt, og at andre metoder hertil muligvis bedre imødekommer kravet om, at omkostninger henregnes til de køberkategorier, som giver anledning til omkostningen, jf. § 73, stk. 1 i elforsyningsloven.

57.   Det er for nuværende ikke afklaret, om Dansk Energis model på dette punkt kan anses for urimelig i forhold til nævnte § 73, stk. 1. Dansk Energi er gået i gang med en revurdering af tariferingsmodellen som helhed, og sekretariatet deltager i dette arbejde. Sekretariatet vil som opfølgning herpå genoptage Energitilsynets behandling af Dansk Energis tariferingsmodel og herunder revurdere forhold omkring fordeling af differencer på kundekategorier.

58.   Sekretariatet har derfor taget forbehold på dette punkt i sine metodegodkendelser af virksomheder, der følger branchens anbefalede model uden afvigelser af betydning (sekretariatsafgørelser). Sekretariatet har således forbeholdt sig at kunne revurdere godkendelserne af tarifberegningsmetoderne og i særdeleshed differencer.

59.   Sekretariatet vurderer, at en godkendelse af Dong Energy Eldistributions metoder også bør betinges af, at en sådan revurdering kan betyde, at nærværende afgørelse genoptages med henblik på ændring af afgørelsen som følge af metoden angående vandfaldsmodellen og angående differencer i særdeleshed. 

60.   Nedenfor følger en skematisk gennemgang af Dong Energy Eldistributions afvigelser fra branchens model.

Afvigelser fra Dansk Energis tariferingsmodel61.   Indledningsvis bemærkes, at Dong Energy Eldistribution opererer med en omkostningskategori, som selskabet kalder Forsyningssikkerhed, og som ikke indgår i Dansk Energis model. Kategorien dækker over Dansk Energis models omkostningskategori Overordnet teknisk administration. Dong Energy Eldistribution benytter to forskellige fordelingsnøgler til fordeling af disse omkostninger på de forskellige spændingsniveauer, således at det i 2011[7] er 39 pct. af kategorien Forsyningssikkerhed, der fordeles via abonnementet og 61 pct. fordeles via den forbrugsafhængige tarif. Det forhold, at Dong Energy Eldistribution opretter en anden kategori end de der indgår i Dansk Energis model, vurderes ikke i sig selv at være en afvigelse, da det ikke i sig selv giver anledning til en anden fordeling af omkostninger end den Dansk Energi bruger. Derimod opstår der konkrete afvigelser for så vidt angår kategorien Overordnet teknisk administration som følge af de valgte fordelingsnøgler for Forsyningssikkerhed. Denne afvigelse fremgår af nedenstående tabel og behandles derudover i pkt. 64-65 nedenfor.

62.   Dong Energy Eldistribution afviger fra Dansk Energis tarifmodel på de punkter, som fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 1. Dong Energy Eldistributions afvigelser på tariferingssiden

Afvigelser	Type af afvigelse	Henvisning til sekretariatets vurdering
1. Fem afvigende fordelinger, som falder ind under samme vurdering: Dong Energy Eldistribution anvender ikke følgende af Dansk Energis omkostningskategorier særskilt i sin opgørelse: Overordnet teknisk administration, Driftsmidler og inventar, Afskrivninger på bygninger ekskl. transformerstationer, Ydelser til afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelser og Omkostninger til aktualisering af eventualforpligtelser.	Dong Energy Eldistributions fordelingsnøgle afviger fra Dansk Energis model.	De fem kategorier behandles samlet. Se pkt. 64-65 nedenfor.
2. Omkostninger til rådgivning om energibesparelser: For så vidt angår denne omkostningskategori har Dong Energy Eldistribution valgt at benytte to forskellige fordelingsnøgler, og der opstår derfor afvigelser i forhold til Dansk Energis model.	Dong Energy Eldistributions fordelings-nøgle afviger fra Dansk Energis model.	Se pkt. 66-70 nedenfor.
3. Omkostninger til arbejde med elsikkerhed: Dong Energy Eldistribution anvender ikke denne omkostningskategori i sin opgørelse. Omkostningen indgår i stedet i en af de øvrige omkostningskategorier i Dansk Energis tariferingsmodel.	Dong Energy Eldistributions fordelings-nøgle afviger fra Dansk Energis model.	Se pkt. 71-73 nedenfor.
4. Forsikringspræmier: Dong Energy Eldistribution anvender ikke denne omkostningskategori i sin opgørelse. Omkostningen indgår i stedet i en af de øvrige omkostningskategorier i Dansk Energis tariferingsmodel.	Dong Energy Eldistributions fordelings-nøgle afviger fra Dansk Energis model.	Se pkt. 74-75 nedenfor.
5. Tarifering af A-kunder: Den gennemsnitlige A-tarif, Dansk Energis tariferingsmodel beregner, omregnes til fire forskellige A-tariffer.	Manuel justering af den tarif Dansk Energis model beregner.	Se pkt. 76-80 nedenfor.
6. Tarifering af B-høj: Tariffen for B-høj fastsættes som et gennemsnit mellem den gennemsnitlige A-tarif og den B-tarif Dansk Energis model beregner.	Manuel justering af den tarif Dansk Energis model beregner.	Se pkt. 81-83 nedenfor.
7. Sikring af stabil prisudvikling: Netabonnementet for A, B og C-kunder justeres for at sikre stabil prisudvikling.	Manuel justering af den tarif Dansk Energis model beregner.	Se pkt. 84-89 nedenfor.
8. Udjævning af priser omkring skabelongrænsen: Dong Energy Eldistribution korrigerer tariferingsmodellen for at sikre, at kundekategorierne C-almindelig og B-lav bærer samme andel af omkostningerne via betaling af netabonnement og nettarif ved et årligt forbrug på 100.000 kWh (grænsen mellem disse to kundegrupper).	Manuel justering af den tarif Dansk Energis model beregner.	Se pkt. 90-92 nedenfor.

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynets opgørelse af Dong Energy Eldistributions afvigelser fra Dansk Energis tariferingsmodel.
 

63.   Sekretariatet vurderer, at følgende af ovennævnte metoder til tariffastsættelse ikke er urimelige:

Ad 1) Fem afvigende fordelinger, som falder under samme vurdering

64.   Dong Energy Eldistribution opererer ikke med følgende fem omkostningskategorier, som anvendes i Dansk Energis model: Overordnet teknisk administration, Driftsmidler og inventar, Afskrivninger på bygninger ekskl. transformerstationer, Ydelser til afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelser og Omkostninger til aktualisering af eventualforpligtelser. Dong Energy Eldistribution har i brev af 2. maj 2011 oplyst, hvor i Dong Energy Eldistributions opgørelse disse omkostninger er placeret, og for så vidt angår alle fem kategorier afviger fordelingen af omkostninger fra Dansk Energis model. Afvigelserne består i at Dong Energy Eldistribution vælger at fordele omkostningen via abonnementet, mens Dansk Energi fordeler omkostninger via den forbrugsafhængige tarif – eller omvendt. Dong Energy Eldistribution har for alle fem kategorier gjort gældende, at ”der er tale om omkostninger, som hverken er kunde- eller forbrugsafhængige”. Det samme fremgår i Dansk Energis vejledning til tarifberegningsmodel for hver af de fem nævnte omkostningskategorier.

65.   Det er på den baggrund sekretariatets vurdering, at der ikke findes en entydig begrundelse for at bruge den ene metode frem for den anden, hvorfor Dong Energy Eldistributions metode ikke vurderes at være urimelig.

Ad 2) Omkostninger til rådgivning om energibesparelser
66.   For så vidt angår omkostninger til rådgivning om energibesparelser afviger Dong Energy Eldistribution på to punkter fra Dansk Energis model:

• Selskabet har valgt at bruge to forskellige fordelingsnøgler for så vidt angår fordeling af omkostninger til rådgivning om energibesparelser mellem spændingsniveauer, 1/6 af omkostningerne fordeles pr. kunde, mens de resterende 5/6 fordeles ligeligt direkte mellem de to laveste spændingsniveauer, 10 kV og 0,4 kV. Dansk Energi fordeler omkostninger via den forbrugsafhængige tarif.
• 5/6 af omkostningerne på 10 kV-niveau allokeres til abonnementsbetaling, hvilket er en afvigelse fra DE’s model, hvor omkostningerne allokeres til den forbrugsafhængige tarif.

Dong Energy Eldistribution har i mail af 29. juni 2011 oplyst, at selskabets omkostninger til energispareaktiviteter udgør ca. 7 pct. af selskabets totale omkostninger. 

67.   Derudover har selskabet forklaret ved brev af 2. maj 2011, at omkostningskategorien tidligere har været opdelt på konti, som ”direkte kunne henføres til bestemte kundegrupper”. Selskabet har samtidig oplyst, at den nuværende fordeling som beskrevet ovenfor er en videreførelse heraf.

68.   Dong Energy Eldistribution har endvidere oplyst i mail af 21. juni 2011, at selskabet ”i stor udstrækning leverer naturgasbesparelser og besparelser inden for andre energityper, samt besparelser uden for vores [Dong Energy Eldistributions] geografiske distributionsområde”. Dette medfører en udfordring for selskabet ved fordeling af omkostninger til rådgivning om energibesparelser på egne kundekategorier, da det i dag ikke længere er muligt, at omkostninger til rådgivning om energispareaktiviteter bæres af de kundegrupper, som giver anledning til dem.

69.   Dansk Energi har nedsat en arbejdsgruppe, som reviderer tariferingsmodellen på en række punkter, herunder bl.a. fordelingen af omkostninger til rådgivning om energibesparelser. Dong Energy Eldistribution deltager i denne arbejdsgruppe, og Sekretariatet for Energitilsynet giver ligeledes input hertil. Dong har ved mail af 30. juni 2011 oplyst, at selskabet vil ændre sin fordeling af omkostninger til rådgivning om energibesparelser i overensstemmelse med Dansk Energis reviderede tariferingsmodel, når en sådan foreligger. Det forventes, at den reviderede model foreligger ultimo 2011.

70.   Sekretariatet for Energitilsynet finder det på denne baggrund ikke urimeligt, at Dong Energy Eldistribution i den mellemliggende periode afviger fra modellen på dette punkt.

Ad 3) Omkostninger til arbejde med elsikkerhed
71.   Dong Energy Eldistribution opererer ikke særskilt med omkostningskategorien Omkostninger til arbejde med elsikkerhed, hvorimod der er en sådan særskilt omkostningskategori i Dansk Energis model. Dong Energy Eldistribution har oplyst, at omkostningen i Dong Energy Eldistributions opgørelse er placeret under Drift og vedligeholdelse, jf.  brev af 2. maj 2011. Dette medfører en mindre afvigelse i forhold til Dansk Energis model, idet Dong Energy Eldistribution for så vidt angår C-kunder – ligesom for øvrige omkostninger i kategorien Drift og vedligehold – fordeler omkostninger til arbejde med elsikkerhed pr kunde. I Dansk Energis model fordeles disse omkostninger via den forbrugsafhængige tarif. Dong Energy Eldistribution har i mail af 29. juni oplyst, at omkostninger til arbejde med elsikkerhed udgør ca. 0,3 pct. af selskabets totale omkostninger.

72.   Det fremgår af Dansk Energis vejledning til tarifberegningsmodel, at omkostninger til arbejde med elsikkerhed fx omfatter kursus for de udførende medarbejdere og knytter sig til omkostningsarten Drift og vedligeholdelse.

73.   Dong Energy Eldistributions metode er efter sekretariatets vurdering ikke urimelig. Sekretariatet lægger her vægt på, at Dong Energy Eldistribution behandler omkostninger til arbejde med elsikkerhed ligesom omkostninger til Drift og vedligehold, hvilket er i overensstemmelse med, at Dansk Energi i sin vejledning anfører, at omkostninger til arbejde med elsikkerhed knytter sig til omkostninger til drift og vedligehold. Samtidig lægger sekretariatet vægt på, at der er tale om en meget begrænset afvigelse, da den for det første alene vedrører kunder på C-niveau og da det for det andet kan antages, at spredningen i C-kunders forbrug er forholdsvist lille, hvorfor konsekvensen af den valgte afvigende fordelingsnøgle er begrænset. Om omkostningen fordeles pr kunde eller efter forbrug vil således kun have mindre udsving i forhold til den samlede pris kunderne står overfor. Endelig lægges der vægt på, at omkostningskategorien er af en meget begrænset størrelse set i forhold til selskabets totale omkostninger.

Ad 4) Forsikringspræmier
74.   Dong Energy Eldistribution opererer ikke med en særskilt omkostningskategori for Forsikringspræmier. Virksomheden har oplyst, at omkostningen i Dong Energy Eldistributions opgørelse er placeret under Kundeadministration, jf. brev af 2. maj 2011. Dette medfører en afvigelse i forhold til Dansk Energis model, idet Dong Energy Eldistribution fordeler omkostningen pr. kunde, hvor omkostningen i Dansk Energis model fordeles via den forbrugsafhængige tarif. Det fremgår af Dansk Energis vejledning til tarifberegningsmodel, at forsikringspræmier knytter sig til omkostningsarten drift- og vedligeholdelse, hvorfor omkostningerne bør indgå i den nedadløbende tarif. Dong Energy Eldistribution oplyser, at det er ”korrekt, at forsikringspræmier indgår i kategorien "kundeadministration". Dette skyldes at omkostningen indgår som en del af en samhandelsaftale, der henføres til denne omkostningskategori. Begrundelsen findes derfor i vores [Dongs] regnskabsmæssige stup, hvor forsikringspræmier ikke indgår som en særskilt omkostningspost,” jf. mail af 11. maj 2011. Dong Energy Eldistribution oplyser endvidere, at omkostninger til forsikringspræmier udgør ca. 2 pct. af hele omkostningskategorien Kundeadministration, jf. mail af 18. maj 2011. 

75.   Denne afvigelse er efter sekretariatets vurdering ikke urimelig, idet der lægges vægt på, at omkostningskategorien Forsikringspræmier udgør en meget lille andel af netselskabets samlede omkostninger. Der tages dog forbehold for, at Tilsynet kan tage den konkrete metode op til fornyet vurdering, såfremt der kommer en klage, eller der på anden vis bliver anledning hertil, fx hvis flere omkostningskategorier med tiden fordeles på denne måde.

Ad 5) Tarifering af A-kunder
76.   Dong Energy Eldistribution opererer som nævnt ovenfor med fire forskellige grupper af A-kunder, hvoraf tre grupper betaler nettarif til Dong Energy Eldistribution. Dansk Energis model beregner kun én A-tarif, hvorfor Dong Energy Eldistribution splitter den gennemsnitlige A-tarif ud på tre nye tariffer. Splittet laves således, at sumproduktet af de fire A-tariffer og forventet transporteret volumen for hver af de fire grupper svarer til det samlede provenu Dansk Energi har lagt til grund for gruppen af A-kunder. Den benyttede prisdifferentiering mellem de tre A- og A30-kategorier i forhold til en gennemsnitspris betyder, at A betaler ca. 7 pct. mere end ved anvendelse af gennemsnitstariffen og A30 og A30-betaler ca. 16 pct. mindre end ved gennemsnitstariffen. 

77.   Dong Energy Eldistribution har forklaret i mail af 12. maj 2011, at grundet kundernes forskellige tilslutnings- og aftagsvilkår foretager selskabet ud fra en generel omkostningsbetragtning en differentiering. Selskabet har endvidere oplyst, at rangordningen af de tre A-tariffer knytter sig til fysiske og økonomiske forhold, hvor kunder på højereliggende spændingsniveauer – jf. vandfaldsmodellen, betaler mindre i tarif i forhold til kunder på lavere spændingsniveauer, jf. figur 1 ovenfor. Dong Energy Eldistribution oplyser i den forbindelse, at kundekategorien A30- eksisterer, fordi de fire kunder i kategorien ejer mere af 30 kV anlæggene end en A30 kunde, jf. figur 1 ovenfor. Det er derfor rimeligt, at der er en prismæssig differentiering.

78.   Som nævnt i afsnittet vedr. energispareaktiviteter ovenfor arbejder branchen på en revideret tariferingsmodel. Et af de punkter, som ønskes ændret, er, at modellen skal kunne beregne tariffer til flere kundekategorier end det er tilfældet i dag. Dansk Energi har oplyst, at der arbejdes på at indføre en ny A-høj-kategori, en ny B-kategori, for B-kunder, som ikke timeafregnes og endelig en ny C-timeafregnet kategori. Det er hensigten, at tariffer for disse kundegrupper fremadrettet vil blive beregnet direkte i modellen i modsætning til i dag, hvor selskaber som anvender disse kategorier, afviger fra modellen, når de manuelt beregner tariffer for de nævnte kategorier.

79.   Dong Energy Eldistribution har i mail af 30. juni oplyst, at selskabet vil justere sin tariferingsmodel, således at den fremover kan passes ind i Dansk Energis reviderede tariferingsmodel på dette punkt. Selskabet planlægger således, at der fremover kun vil være to A-kundekategorier, nemlig A-høj og A-lav, hvor tariffen for begge bliver beregnet i den reviderede model. A-høj kunder er tilsluttet på 30 kV eller 50 kV niveau, mens kunder på A-lav forsynes på 10 kV-niveau.

80.   Sekretariatet for Energitilsynet finder på denne baggrund, at det ikke er urimeligt, at Dong Energy Eldistribution i den mellemliggende periode afviger fra modellen på dette punkt.

Ad 6) Tarifering af B-høj
81.   Dong Energy Eldistribution fastsætter tariffen for B-høj som et gennemsnit mellem den tarif, som modellen samlet set fastsætter for A-kunder og den tarif, som Dansk Energis branchemodel fastsætter for B-lav-kunder. Selskabet oplyser i sin anmeldelse af 30. december 2010, at selskabet regnskabsteknisk har vanskeligt ved at adskille omkostninger relateret til 10 kV-nettet fra omkostninger til 30/10 kV transformerstationer. Dong har derfor justeret tariferingsmodellens resultat manuelt på dette punkt.. For så vidt angår den konkrete fordeling af omkostninger har Dong Energy Eldistribution oplyst, at selskabet har ”skønnet at kravet om at B10 (B-høj) skal ligge midt mellem A og B (B-lav) er det bedst mulige skøn under de givne omstændigheder, og svarer til en 50/50 opdeling af omkostningerne i kabel- og transformeromkostninger. Denne metodik giver ingen ændring af det samlede provenu i modellen,” jf. mail af 12. maj 2011.

82.   Dong har på møde den 22. juni oplyst, at selskabet fra og med 1. januar 2012 vil ændre sin tarifering, således at tariffen for B-høj fremover beregnes direkte i tariferingsmodellen, og der vil herefter ikke være nogen afvigelse fra modellen for så vidt angår fastsættelse af tariffen for B-høj. Selskabet oplyser desuden i mail af 30. juni 2011, at forskellen mellem Dong Energy Eldistributions og modellens resultat for B-høj tariffen er begrænset.

83.   Sekretariatet for Energitilsynet finder på denne baggrund, at det ikke er urimeligt, at Dong Energy Eldistribution i den mellemliggende periode afviger fra modellen på dette punkt.

Ad 7) Sikring af stabil prisudvikling
84.   Netabonnementet for A, B og C-kunder justeres for at sikre en stabil prisudvikling i abonnementet. Dong Energy Eldistribution har i sin metodeanmeldelse oplyst, at ”I forlængelse af Dansk Energis tariferingsmodel foretager Dong en justering med henblik på at sikre en stabil udvikling i betaling af netabonnement. Justeringen af netabonnementet tilrettelægges således, at det anvendte netabonnement afspejler et niveau, som de enkelte års opgjorte netabonnementer varierer omkring.” Dong oplyser derudover, at ”Provenuvirkning fra justeringen af netabonnementet tillægges/fratrækkes nettariffen inden for samme kundekategori. Den samlede provenuvirkning er dermed neutral for hver af de enkelte kundekategorier.” Dong Energy Eldistribution har oplyst, at abonnementet for C-kunder i 2011 øges med knap 14 pct. i forhold til 2010, mens abonnementet for A- og B-kunder reduceres med knap 12 pct. i 2011 i forhold til 2010.

85.   Dong har lavet en konsekvensberegning for forskellige typer af kunder af justering af abonnementer og tariffer med henblik på at sikre stabil prisudvikling i abonnementet. Af nedenstående tabel fremgår sådanne regneeksempler.

Tabel 2. Konsekvenser af prisstabiliserende justeringer i abonnementet

Forbrug, (kWh)	Kunde-kategori	Omkostninger, tarifmodellens abonnement (kr./år)	Omkostninger, justeret abonnement (kr./år)	Forskel (kr./år)	Forskel (Pct.)
1.000	C	812	873	61	6
4.300	C	1.613	1.614	0	0
99.000	C	24.621	22.882	-1.738	-2
100.000	B-lav	17.765	17.176	-589	-3
450.000	B-lav	57.689	57.636	-52	0
3.000.000	B-lav	348.560	352.418	3.858	1
200.000	B-høj	26.483	26.040	-443	-2
3.000.000	B-høj	270.083	278.040	7.957	3

Kilde: Dong Energy Eldistribution
Note: Omkostninger er ekskl. moms.
 

86.   For så vidt angår A-kunder er ændringen i abonnementet samlet set så minimal, at det ikke giver anledning til ændringer i A-tarifferne. Dette skyldes de meget få A-kunder.

87.   Det fremgår af ovenstående regneeksempler, at de mindste C-kunder potentielt bliver hårdest ramt af justeringen for 2011, som alt andet lige vil opleve en stigning i sine totale omkostninger (altså den samlede ændring i abonnement og tarif samtidig) på 6 pct. i forhold til de priser C-kunden ville have stået overfor, hvis Dong ikke havde valgt at justere priserne og sikre stabil prisudvikling i abonnementet.

88.   Sekretariatet lægger her vægt på, at hver kundegruppe samlet set bærer de omkostninger, de giver anledning til, idet justeringen er provenuneutral inden for hver kundekategori for sig, jf. brev af 2. maj 2011. Sekretariatet vurderer endvidere at den anvendte metode med prisstabilisering over tid ikke er urimelig, idet den ikke systematisk forskubber betalingsbyrden i retning af en bestemt gruppe forbrugere. Samlet vurderer sekretariatet derfor, at metoden kan godkendes, jf. også § 73, stk. 1 i elforsyningsloven. Såfremt eventuelle justeringer i efterfølgende år overstiger 15 pct. i forhold til de abonnementer hhv. tariffer modellen beregner, skal sekretariatet godkende dette. Loftet på 15 pct. skal således ses i forhold til justeringen af abonnementet eller tariffen for sig og ikke i forhold til den samlede ændring i kundens totale omkostninger.

89.   Sekretariatet bemærker i øvrigt, at sekretariatet i forbindelse med arbejdet med den reviderede tariferingsmodel vil tage spørgsmålet om en opdeling af skabelonkundegruppen (c-kategorien) op i to eller flere mindre kundekategorier op.

Ad 8) Udjævning af priser omkring skabelongrænsen
90.   Dong Energy Eldistribution foretager en korrektion af tariferingsmodellen med henblik på at sikre, at kundekategorierne C-almindelig og B-lav bærer samme andel af omkostningerne via betaling af netabonnement og nettarif ved et årligt forbrug på omkring 100.000 kWh, som er grænsen mellem disse to kundegrupper. Dette kan illustreres som vist i figur 2 nedenfor.

91.   Af figur 2 fremgår, hvorledes prisforskelle for kunder, som ligger tæt på grænsen mellem kundegrupperne C-almindelig og B-lav udjævnes ved Dong Energy Eldistributions korrektion. De fuldt optrukne linier angiver de priser, som beregnes i tariferingsmodellen, som funktion af den forbrugte mængde el. Liniernes skæring med 2.-aksen angiver abonnementet (prisen ved forbrug lig nul), mens liniernes hældning angiver tariffen. Som det fremgår, er der en lodret afvigelse mellem de to optrukne linier ved det sted på 1.-aksen, hvor forbruget er lige omkring 100.000 kWh. Denne forskel afspejler den prisforskel, som to kunder, der ligger på hver sin side af grænsen mellem de to kundetyper, oplever. Ved den udjævning af priser Dong Energy Eldistribution laver, ændres prisstrukturen, således at den i stedet følger de stiplede linier i figuren. Som det fremgår af figur 2, bliver prisstrukturen herefter kontinuert og den prisforskel, som eksisterer i Dansk Energis tariferingsmodel, elimineres.

92.   Denne afvigelse finder sekretariatet ikke er urimelig, idet det lægges til grund, at betalingen for kunder med samme forbrug, men som tilhører to forskellige kundekategorier, bærer tilnærmelsesvist samme del af omkostningerne, jf. også § 73, stk. 1 i elforsyningsloven. Sekretariatet finder imidlertid, at der bør tages forbehold for, at tilsynet kan tage afvigelsen op til fornyet vurdering, såfremt tilsynet modtager en klage eller, hvis tilsynet finder anden anledning til at revurdere den.

Særligt vedr. reduktion af skabelongrænsen93.   Dong Energy Eldistribution har hidtil valgt en skabelongrænse på 100.000 kWh, som er standardkravet i Energinet.dks markedsforskrift på området, jf. pkt. 8 i energinet.dks markedsforskrift D1 om afregningsmåling og pkt. 4 i H2 om skabelonafregning. Selskabet planlægger i overensstemmelse med nævnte markedsregler at reducere skabelongrænsen til 50.000 kWh/år. Netvirksomheder kan ifølge reglerne vælge en lavere skabelongrænse på fx 50.000 kWh, hvis de måtte ønske dette, jf. pkt. 4 i energinet.dks markedsforskrift H2.

94.   Dong Energy Eldistribution har oplyst, at formålet med sænkning af skabelongrænsen dels er at stimulere markedsudviklingen, hvor kunderne fremover får mulighed for mere individuelle prisaftaler med deres leverandør, dels at øge effekten af de tidsdifferentierede tariffer, som selskabet forventer på sigt kan reducere netudbygningen, jf. brev af 7. maj 2011.

95.   Ændringen vil ifølge Dong Energy Eldistribution medføre, at selskabet fremover måler disse kunders forbrug på timebasis og stiller målingerne til rådighed for kunder og elleverandører, således at kunderne kan indkøbe energi på fx spotpris-markedet og blive afregnet med en tidsdifferentieret nettarif.

96.   Dong Energy Eldistribution oplyser, at indførelsen af en skabelongrænse på 50.000 kWh vil medføre, at ca. 6.000 kunder med et samlet forbrug på ca. 430 GWh pr. år fremover bliver timeafregnet. Disse kunder er hidtil blevet afregnet som skabelonkunder. Disse kunder skal ikke betale for udskiftning af målerne, men Dong Energy Eldistributions måleromkostninger og tilhørende driftsomkostninger ved opstilling af nye målere vil indgå i omkostningsbasen på lige fod med andre omkostninger i tariferingsmodellen. Dong Energy Eldistribution forventer, at de berørte 6.000 kunder vil få en reduktion i deres samlede betaling til selskabet. Der kan dog være kunder, som primært bruger energi i spidslastperioden, og som følge heraf vil opleve en øget betaling.

97.   Som nævnt i afsnittet vedr. energispareaktiviteter ovenfor arbejder branchen på en revideret tariferingsmodel, hvor der bl.a. vil blive indført en ny B-kategori, for B-kunder, som ikke timeafregnes og en ny C-timeafregnet kategori. Det er som allerede nævnt hensigten, at tariffer for disse kundegrupper fremadrettet vil blive beregnet direkte i modellen.

98.   Dong har ved mail af 30. juni 2011 oplyst, at selskabet vil vente med indførelsen af en ny skabelongrænse til en revideret tariferingsmodel fra Dansk Energi foreligger. Selskabet planlægger således, at indføre nye kategorier på B- og C-niveau i forbindelse med ændringen af skabelongrænsen fra 100.000 til 50.000 kWh. På den måde kommer Dong Energy Eldistribution til at operere med særskilte kategorier for timeafregnede hhv. ikke timeafregnede kunder på både B- og C-kunder. Det forventes, at den reviderede model foreligger ultimo 2011. Såfremt Dong ved tidspunktet for ændring af skabelongrænsen vælger at afvige fra Dansk Energis reviderede tariferingsmodel, skal sådanne afvigelser anmeldes til sekretariatet for Energitilsynet.

99.   Det er sekretariatets vurdering, at den planlagte fastsættelse af en skabelongrænse på 50.000 kWh vil ske i henhold til energinet.dks markedsforskrifter, som hidtil ikke er blevet metodegodkendt. Fremover skal forskrifter imidlertid metodegodkendes i det omfang, der indgår metodestof. Det er sekretariatets vurdering, at fastlæggelse af skabelongrænser og principperne herfor er metodestof, og sekretariatet har orienteret energinet.dk herom. Alle forskrifter ventes snarest genanmeldt som følge af revision af reglerne i kølvandet på DataHubben.

100.            Endelig bemærkes, at Dong Energy Eldistribution vil varsle de tarifmæssige konsekvenser jævnfør regelsættet i forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen – uagtet at der næsten udelukkede er tale om erhvervskunder.

Tidsdifferentierede tariffer101.            Dong Energy Eldistribution ønsker at indføre tidsdifferentiering for alle sine timeafregnede kunder pr. 1. januar 2012. Selskabet har ved brev af 23. marts 2011 anmeldt metode vedr. tidsdifferentiering af tariffer. Metoden er blevet uddybet i en række efterfølgende breve og mails.

102.            Dong Energy Eldistribution har angivet, at formålet med indførelse af en tidsdifferentieret tarif er at skabe større omkostningsægthed i betalingen for eldistributionen, således at kunderne i højere grad betaler for de omkostninger, som de medfører i forbindelse med deres elforbrug. Endvidere ønsker selskabet med indførelsen af tidsdifferentieringen at signalere, at der i fremtiden er behov for et mere fleksibelt elforbrug, hvor man via økonomiske incitamenter i højere grad tilpasser sit elforbrug til netkapaciteten. På længere sigt er det Dong Energy Eldistributions forhåbning, at netudbygningen kan reduceres i forhold til en situation uden tidsdifferentierede tariffer.

103.            Dong Energy Eldistribution har pt. ca. 12.000 timeafregnede målere, hvoraf ca. 2.000 målere er under skabelongrænsen på 100.000 kWh. Efter en eventuel ændring af skabelongrænsen, jf. ovenfor, vil selskabet have ca. 16.000 timeafregnede målere over skabelongrænsen.

104.            Dong Energy Eldistribution har oplyst, at tidsdifferentieringen af tarifferne ønskes gennemført efter Dansk Energis tariferingsmodel. Det grundlæggende princip i modellen er, at tariffernes niveauer fastsættes således, at det samlede provenu pr. spændingsniveau er uændret i forhold til en situation med en flad tarif.

105.            Dong Energy Eldistribution har derudover oplyst, at der tidsdifferentieres på tre lastperioder:

-         Spids = kl. 8-12 + kl. 17-19 (vinter)
-         Høj = kl. 6-8 + 12-21 (bortset fra 17-19 i vinterperioden)
-         Lav = kl. 21-06 samt weekender og helligdage 

106.            Selskabet ønsker at tidsdifferentiere på følgende tre omkostningskomponenter:

• Drift og vedligeholdelse
• Afskrivninger Netaktiver (ex målere)
• Nettabet  

107.            Dong Energy Eldistribution fordeler de tre omkostningskomponenter ud på de tre lastperioder på følgende måde, jf. tabel 3 nedenfor.

Tabel 3. Fordeling af omkostningskomponenter på lastperioder

		Lav	Høj	Spids	I alt
Drift og vedligehold	150-50 kV niveau	0	45 %	55 %	100 %
	20-10 kV niveau	Ingen tidsdifferentiering
	0,4 kV niveau	Ingen tidsdifferentiering
Afskr. Netaktiver (ex målere)	150-50 kV niveau	0	45 %	55 %	100 %
	20-10 kV niveau	Ingen tidsdifferentiering
	0,4 kV niveau	Ingen tidsdifferentiering
Omk ved nettab	150-50 kV niveau	28,6 %	39,3 %	32,1 %	100 %
	20-10 kV niveau	43,9 %	34,6 %	21,5 %	100 %
	0,4 kV niveau	46,3 %	33,8 %	20 %	100 %

Kilde: Dong Energy Eldistributions tariferingsmodel.
 

108.            Det giver anledning til følgende tariffer for timeafregnede A-, B-høj, B-lav hhv. C-kunder:

Tabel 4: Tidsdifferentierede tariffer for timeafregnede kunder, målt i øre/kWh

Kunde	Lav	Høj	Spids
A	2,0	4,3	7,1
B-høj	6,7	9,5	12,6
B-lav	9,2	12,3	15,6
C	21,6	25,5	29,4

Kilde: Dong Energy Eldistribution

Note: C-niveau omfatter ikke såkaldt almindelige forbrugere, men alene forbrugere med timeafregning, hvilket er et fåtal.
 

109.            Nedenfor gennemgås Dong Energy Eldistributions begrundelse for fordelingen af omkostninger på lastperioder samt baggrunden for valget af hvilke omkostningskomponenter, der skal indgå i tidsdifferentieringen. Generelt har selskabet baseret sin tidsdifferentiering på undersøgelser foretaget i det daværende Nesa, som i dag er en del af Dong Energy Eldistribution.

110.            Ved vurdering af metode til fastsættelse af tidsdifferentierede tariffer lægger sekretariatet vægt på, at tarifferne er tilnærmelsesvist omkostningsægte, således at hver kundekategori fortsat bærer de omkostninger, de giver anledning til.

Drift og vedligehold
111.            Som det fremgår af tabel 3 ovenfor, ønsker Dong Energy Eldistribution at tidsdifferentiere den del af omkostninger til drift og vedligehold, som vedrører højspændingsnettet (150-50 kV niveau). Selskabet har valgt at fordele omkostningen således, at spidslast bærer 55 pct. af omkostningerne, højlast bærer de resterende 45 pct. mens lavlast ikke bærer nogen af disse omkostninger.

112.            Dong Energy Eldistribution har argumenteret for, at investeringer i højspændingsnettet kan tilskrives spids- og højlastperioden, jf. afsnittet vedr. afskrivninger nedenfor. Selskabet henviser desuden i mail af 27. juni 2011 til Danske Elværkers Forenings Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende tidsdifferentierede tariffer[8]. Det fremgår af rapporten, at ”hovedprincippet [for indregning af distributionsomkostninger i tidsdifferentierede tariffer] er, at indregning i tarifferne baseres på de langsigtede marginalomkostninger (kapacitetsomkostninger plus tilhørende drift- og vedligeholdelsesomkostninger) for de enkelte anlægsdele, idet elforsyningsnettet – som i de nuværende tarifberegninger – opdeles efter spændingsniveauer, der svarer til leveringsniveauerne A, B og C.”

113.            Dong Energy Eldistribution henviser til rapporten som værende den daværende branchevejledning på området. Den omtalte arbejdsgruppe som p.t. revurderer tariferingsmodellen har taget tidsdifferentiering op, men en ny model på dette punkt forventes ikke at foreligge før tidligst ultimo 2012.

114.            Det er på den baggrund Dong Energy Eldistributions opfattelse, at fordelingen af omkostninger til drift og vedligehold samt til afskrivninger bør behandles ens ved fordelingen heraf på lastperioder. Dong Energy Eldistribution fremhæver, at den tidligere branchevejledning foreskriver dette, at selskabet tidligere har tariferet på denne måde, og at branchen endnu ikke har forelagt en revideret model og vejledning på dette område.

115.            Det er på baggrund af ovenstående sekretariatets opfattelse, at Dong Energy Eldistribution har godtgjort, at fordelingen af omkostninger på tværs af lastperioder kan ske på samme måde for drift og vedligehold og afskrivninger. Der tages nedenfor i afsnittet vedr. afskrivninger stilling til, om den konkrete fordeling, som fremgår af tabel 3 ovenfor, kan anses for ikke urimelig.

Afskrivninger
116.            Som det fremgår af tabel 3 ovenfor, ønsker Dong Energy Eldistribution at tidsdifferentiere den del af afskrivningerne som vedrører højspændingsnettet (150-50 kV-niveau), idet Dong Energy Eldistribution for så vidt angår tidsdifferentieringen behandler afskrivninger på samme måde som omkostninger til drift og vedligehold. Der gælder således den samme procentvise fordeling mellem lastperioderne som for drift og vedligehold, dvs. 55 pct. af omkostningerne dækkes af betalinger i spidslast, 45 pct. dækkes i højlast, og 0 pct. fordeles til lavlast.

117.            Dong Energy Eldistribution har oplyst, at højspændingsnettet dimensioneres efter maksimalbelastningen på nettet, hvilket er baggrunden for, at kunder, der bruger energi i spidslastperioden, også bærer en større andel af de omkostninger, der vedrører afskrivninger på selskabets net.

118.            Dong Energy Eldistribution henviser igen til den tidligere branchevejledning fra Danske Elværkers Forening[9], som anbefalede at hele kapacitetsomkostningen ved 50 kV skulle opkræves via tariffer i spidslastperioden, at kapacitetsomkostninger på 10 kV-niveau skulle opkræves i spids- og højlastperioden, og at kapacitetsomkostninger på 0,4 kV-niveau skulle fordeles på alle tre lastperioder. Selskabet har valgt at afvige fra dette princip, dels fordi spidslastperioden kan variere fra område til område og henover året, (dvs. der findes ikke en entydig grænse for, hvornår på døgnet forbruget belaster nettet), dels fordi det ikke er ønskværdigt, at forbruget rykkes fra spidslast til højlast i et sådant omfang, at højlast bliver til en ny spids.

119.            Dong Energy Eldistribution oplyser, at der både i Danmark og det øvrige Norden har været sådanne effekter, hvor tidsstyret forbrug og især produktion er blevet styret næsten for effektivt efter en tidstarif. Der er med andre ord en potentiel dynamik i spidslastens placering på døgnets timer, hvorfor Dong Energy Eldistribution har valgt, at kapacitetsomkostningerne ikke udelukkende skal opkræves i spidslastperioden. På den baggrund har selskabet valgt den fordeling, der fremgår af tabel 3 ovenfor, nemlig at 45 pct. opkræves i højlast og 55 pct. opkræves i spidslast.

120.            Dong Energy Eldistribution har i brev af 2. maj 2011 oplyst, at de valgte vægte til fordeling af omkostningerne på spids- og højlast er baseret på en tidligere vurdering af en omkostningsægte fordeling set i forhold til de flydende grænser for – og dynamikken i – maksimalbelastningens placering på døgnets timer. Selskabet har endvidere forklaret, at de anvendte parametre og den forventede forbrugsfordeling betyder, at man betaler mere end dobbelt så meget til afskrivninger på højspændingsnettet i forbindelse med forbrug af en kWh i spidslast end forbrug af en kWh i højlast.

121.            For så vidt angår Dong Energy Eldistributions valg omkring tidsdifferentiering af afskrivninger på højspændingsnettet, er det sekretariatets vurdering, at selskabet har godtgjort tilstrækkeligt, at der er en sammenhæng mellem investeringer i anlægget og belastningen af nettet. Jo større del af det samlede forbrug, der ligger i spidslast, desto større behov for udbygning af elnettet. Det er derfor sekretariatets vurdering, at det ikke er urimeligt, at Dong Energy Eldistribution ønsker at tidsdifferentiere disse omkostninger.

122.            For så vidt angår fordelingen af omkostninger mellem de tre lastperioder er det på det foreliggende grundlag sekretariatets vurdering, at fordelingen ikke er urimelig. Sekretariatet lægger her særlig vægt på, at der alene sker en omfordeling af omkostninger mellem kunder i samme kundekategori, men ikke mellem kundekategorier. Den valgte fordeling har desuden den virkning, at den bidrager til at skabe de ønskede incitamenter hos kunderne til at omlægge forbruget og dermed skabe de ønskede gunstige virkninger af tidsdifferentieringen.

123.            Samtidig er ovenstående fordeling i overensstemmelse med den model for tidsdifferentiering, som Dong Energy Eldistribution tidligere har anvendt. I forbindelse med det arbejde med tariferingsmodellen, som pt. er i gang på brancheniveau hos Dansk Energi, planlægges også en opdatering af modellen for så vidt angår tidsdifferentiering. En opdatering af modellen på dette punkt forventes dog først at være klar med udgangen af 2012. Sekretariatet for Energitilsynet vil tage spørgsmålet om fordeling af omkostninger mellem lastperioder i forbindelse med tidsdifferentiering op til fornyet vurdering, når den reviderede model foreligger. Sekretariatet forudsætter, at der i forbindelse med den reviderede model fremlægges dokumentation, der understøtter den fordeling af omkostninger mellem lastperioder, der lægges op til.

124.            Sekretariatet for Energitilsynet finder på denne baggrund, at det ikke er urimeligt, at Dong Energy Eldistribution i den mellemliggende periode benytter sig af ovenfor gennemgåede metode til fordeling af omkostninger mellem lastperioder.

125.            Dong Energy Eldistribution har valgt, at afskrivninger på 10 kV og 0,4 kV bør fordeles ligeligt ud på alt forbrug uafhængig af i hvilken periode nettet benyttes. Selskabet har oplyst, at ledningsnettet på lavspændingssiden udbygges og betales efter andre principper, idet det ofte er nemmere at forstærke og udbygge i takt med en belastningsstigning. Herudover betaler kunden i forbindelse med tilslutningen en slags kapacitetsbetaling (tilslutningsbidrag) for brug af lavspændingsnettet, mens der ikke i samme moment opkræves betaling for brug af f.eks. 50 kV-nettet, hvor kapacitetsomkostningerne ligger i tarifdelen. Herudover opkræves løbende drift og vedligeholdelse af lavspændingsnettet via kundernes abonnementsbetaling i henhold til tariferingsmodellen.

126.            Sekretariatet vurderer, at Dong Energy Eldistribution på tilstrækkelig vis har godtgjort hvorfor afskrivninger på højspændingsnettet skal tidsdifferentieres, selv om de to lavereliggende net ikke skal.

Nettab
127.            Nettabet er en fysisk størrelse, som fremkommer, når der føres strøm gennem en ledning. Ledningen varmes op og varmetabet kategoriseres som nettab.  Selve nettabet måles som et residual af alle kunders forbrugsmålinger, produktionsmålinger og udvekslingsmålinger. Nettabets størrelse opgøres i forbindelse med afviklingen af saldoafregningen, men der foretages ingen tidsmæssig opdeling indenfor døgnet.

128.            For så vidt angår nettab, så fremgår det af tabel 3 ovenfor, at Dong Energy Eldistribution ønsker en forskellig fordeling mellem lastperioder for hvert af de tre spændingsniveauer. Generelt kan det siges for alle tre spændingsniveauer, at nettabet stiger med belastningsgraden.

129.            Dong Energy Eldistribution har i brev af 23. marts 2011 oplyst, at parametrene for fordelingen af omkostninger til nettab på de tre lastperioder er estimeret på baggrund af selskabets vurdering af sammenhængen mellem belastning og nettab, og at der er en kvadratisk sammenhæng mellem strømstyrken i ledningen (belastningen) og det tilhørende nettab pr. tidsenhed. Denne sammenhæng vil dog ikke kunne aflæses direkte i den fordeling af omkostninger til nettab, der er angivet for nettab i tabel 3 ovenfor. Det skyldes, at der i den endelige fordeling af omkostninger tages højde for fordelingen af ugens timer mellem de tre lastperioder, hvor lavlast dækker langt hovedparten af ugens timer, og spidslast dækker en begrænset del. Den kvadratiske sammenhæng ville have fremgået, såfremt de tre lastperioder havde dækket samme andel af ugens timer. Spids- og højlast kommer således samlet set til at bære en relativt lavere andel af omkostningerne til nettab end den kvadratiske sammenhæng umiddelbart tilsiger.

130.            Selskabet har derudover oplyst i mail af 25. marts 2011, at for at kunne lave en 100 pct. korrekt fordeling af nettab på tarifperioder og spændingsniveau kræves timeaflæsning hos samtlige kunder samt i samtlige transformerstationer.

131.            Dong Energy Eldistribution har imidlertid kun timemålinger på kunder med forbrug over 100.000 kWh (dvs. ca. 1,5 pct. af kundemassen og 55 pct. af forbruget) samt på produktion og på indfødning til nettet. Selskabet har ikke timemålinger på de resterende 98,5 pct. af kunderne eller på de ca. 10.000 mindre transformerstationer. Hertil kommer, at belastningen på hver delstrækning i nettet ændrer sig meget i løbet af døgnet og året, og derfor er det ikke muligt at beregne det præcise nettab på spændingsniveau eller tarifperiode, selv om de fysiske love, der relaterer sig til nettabet, er kendte.

132.            De berørte kunder, som stort set alle har et forbrug over 100.000 kWh/år er tilkoblet nettet på et sted, hvor de fleste målinger er til stede for at kunne lave en rimelig præcis fordeling af forbruget på tarifperiode og dermed også af nettabet. Dong Energy Eldistribution har fremsendt en opgørelse fra 2005 i det daværende Nesa-område, som danner baggrund for opdelingen af omkostninger til nettab mellem spændingsniveauer hhv. lastperioder.  Selskabet oplyser, at denne fordeling dels vurderes fortsat at være repræsentativ i 2011, og dels vurderes at være repræsentativ for hele Dong Energy Eldistributions område.

133.            Energiflowet i 2005 viser følgende nettab fordelt på spændingsniveauer hhv. lastperioder:

Tabel 5. Nettab, GWh, Nesa, 2005

	lav	høj	spids	Total
A	10	14	11	35
B	59	46	29	134
C	46	34	21	101
I alt	115	94	61	270

Kilde: Dong Energy Eldistribution.
 

134.            På baggrund af tabel 5 findes nedenstående procentvise fordeling af nettab på spændingsniveauer og lastperioder i det daværende Nesa-område.

Tabel 6. Fordeling af det samlede nettab på kundekategorier og lastperioder, Nesa, 2005

	lav	høj	spids	Total
A	4 %	5 %	4 %	13 %
B	22 %	17 %	11 %	50 %
C	17 %	13 %	8 %	37 %
I alt	43 %	35 %	23 %	100 %

Kilde: Dong Energy Eldistribution

135.            Dong Energy Eldistribution antager, at de samlede omkostninger til nettab, der i 2010 er opgjort til kr. 215 mio. kr., fordeler sig på samme måde på spændingsniveauer og lastperioder. De samlede omkostninger til nettab på niveau A er således antaget at være 13 pct. af 215 mio. kr. svarende til 28 mio. kr. (afrundet), jf. tabel 7 nedenfor.

Tabel 7. Nettab i tariferingsmodellen, i mio. kr.

	lav	høj	spids	Total
A	8	11	9	28
B	47	37	23	107
C	37	27	16	80
total	92	75.	48	215

Kilde: Dong Energy Eldistribution.

136.            Beregnes den procentvise fordeling for hvert enkelt spændingsniveau på baggrund af tabel 7, fremkommer den fordeling, der fremgår af tabel 8 nedenfor.

Tabel 8. Nettab i tariferingsmodellen, i pct.

	lav	høj	spids	Total
A	29	39	32	100
B	44	35	21	100
C	46	34	20	100
total	43	35	22	100

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

137.            Sekretariatet finder denne fordeling ikke urimelig, idet fordelingen på tværs af spændingsniveauer og lastperioder vurderes at være konsistent med at alle kundegrupper betaler de omkostninger de giver anledning til. Det lægges ved denne vurdering til grund, at Dong Energy Eldistributions antagelser er retvisende, herunder antagelser om at opgørelsen i det daværende Nesa-område fortsat er repræsentativ i 2011, og at den samtidig er repræsentativ for hele Dong Energy Eldistributions område. Sekretariatet kender ikke på nuværende tidspunkt til forhold, som taler imod disse antagelser. Sekretariatet hæfter sig imidlertid ved, at godkendelsen af Dong Energy Eldistributions metode på dette punkt en er baseret på et ældre datagrundlag. Sekretariatet tager derfor ved vurderingen heraf det forbehold, at Dong Energy Eldistribution senest pr. 1. januar 2012 skal fremlægge en opdateret undersøgelse, som dækker et bredere område.

Berørte kundegrupper
138.            Udover Dong Energy Eldistributions begrundelser for de nævnte valg af omkostningskategorier og fordelinger, har selskabet desuden udarbejdet en mindre konsekvensanalyse af indførelsen af tidsdifferentiering for de enkelte kunder, som berøres heraf. Analysen dækker således ændringer i forhold til både omkostninger til drift og vedligehold, afskrivninger og omkostninger til nettab.

139.            Selskabet oplyser i den forbindelse, at de samlede betalinger for Dong Energy Eldistribution vil være uændrede for hver kundegruppe (A- B-, og C-kunder). En forbruger, hvis elforbrug rent tidsmæssigt fordeler sig som de fleste andre kunder af samme type, vil således have uændrede udgifter til distribution af el.

140.            Hvis forbruget i højere grad finder sted i perioder med lav belastning af nettet, vil den nye opdeling af tariffer betyde lavere udgifter til eltransport. Forbrugere med stort forbrug i spidslastperioder vil derimod opleve en stigning i udgifter, hvis forbruget ikke omlægges til tidspunkter med lavere priser.

141.            Dong Energy Eldistribution har lavet en konsekvensanalyse, der viser meromkostninger for en række kunder givet uændret adfærd. Tabellen nedenfor viser de potentielle meromkostninger for de hårdest ramte kunder sammenlignet med en situation med den eksisterende flade tarif. For alle bortset fra en enkelt kunde er der tale om tab på under 0,7 øre/ kWh, jf. tabel 9 nedenfor. Dette er vel og mærke såfremt kunderne ikke reagerer på de differentierede tariffer.

Tabel 9. Konsekvens af tidsdifferentiering for udvalgte kunder

Kunde	Tab, kr.	Tab, pct.	Tab, øre/Kwh
..	184.983	17 %	2,3
..	132.345	3 %	0,4
..	100.558	2 %	0,3
..	87.513	6 %	0,7
..	59.115	2 %	0,4
..	58.953	2 %	0,4
..	53.415	4 %	0,6
..	51.668	3 %	0,5
..	45.378	6 %	0,5
..	44.987	1 %	0,1

Kilde: Dong Energy Eldistribution.
 

142.            Dong Energy Eldistribution har fremført, at usikkerheden på PSO-bidragene til sammenligning oftest er større. Eksempelvis varierede PSO-bidraget med 1,5 øre/kWh blot fra 1. til 2. kvartal i 2011.kk

Vurdering: Øvrige vilkår og Gebyrer

143.            I dette afsnit vurderes Dong Energy Eldistributions øvrige vilkår og gebyrer.

144.            Dong Energy Eldistribution oplyser i anmeldelsen, at de i det store og hele følger samme standard for øvrige vilkår og gebyrer, som Dansk Energi anbefaler, dog med nedenstående afvigelser, som er anført af Dong Energy Eldistribution i deres anmeldelse, kaldet skema 2. Visse af disse afvigelser er begrundet i anden sproglig eller opstillingsmæssig fremstilling,

145.            De afvigelser, der ikke er begrundet i anden sproglig eller opstillingsmæssig fremstilling, og som fremgår af anmeldelsen eller er blevet identificeret under drøftelserne med Dong Energy Eldistribution under sagsoplysningen forelægges hermed Energitilsynet til afgørelse.

Almindelige leveringsbetingelser og henvisning til Fællesregulativet:
146.            I Dong Energy Eldistributions Almindelige Leveringsbetingelser henvises til Dansk Energis Fællesregulativ for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande som en del af aftalegrundlaget. For Fællesregulativet.

147.            Fællesregulativet er udarbejdet med hjemmel i § 4, stk. 4, i bekendtgørelse om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed, hvorefter elinstallatøren skal følge de af netvirksomheden fastsatte forretningsgange.

148.            Sekretariatet har under drøftelserne med Dong Energy Eldistribution henledt opmærksomheden på, at det ikke forekommer rimeligt, at forpligte kunderne ifølge reglerne (uspecificeret) i Dansk Energis Fællesregulativ. Hertil kommer, at regulativet retter sig mod installatører og indeholder tekniske forskrifter, som det ikke forekommer rimeligt at håndhæve over for forbrugere.

149.            Dong Energy Eldistribution oplyser, at de ikke anser henvisningen til Fællesregulativet som en afvigelse fra branchestandarden, og anfører, at de følger branchestandarden. Sekretariatet har imidlertid ikke godkendt Fællesregulativet i andre metodesager. I de løbende sekretariatsgodkendelser af virksomheders anmeldte metoder, dvs. anmeldelser, der følger branchens standard uden afvigelser, sker godkendelsen derfor uden samtidig godkendelse af regulativet. Sekretariatet har orienteret Dansk Energi herom.

150.            Dong Energy Eldistribution har foretaget en vurdering af Fællesregulativet, og fastholder, at Dong Energy Eldistribution må håndhæve regulativets regler over for kunderne. Som eksempel nævner Dong Energy Eldistribution tilslutning af vindmøller eller andre større anlæg. Dong Energy Eldistribution vurderer derfor, at det er urimeligt ikke at gøre kunderne opmærksomme på disse lovpligtige sikkerhedsregler i deres leveringsbetingelser.

151.            Sekretariatet vurderer, at Fællesregulativet ikke er egnet som en del af de almindelige leveringsbetingelser. Sekretariatet vurderer, at der er tale om meget tekniske bestemmelser, som almindelige kunder ikke med rimelighed kan forventes at gennemskue. Videre bemærker sekretariatet, at regulativet, som anført i formålsbestemmelsen, er udarbejdet med hjemmel i § 4, stk. 4, i bekendtgørelse om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed. Endvidere henvises til § 22 i bekendtgørelse om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed. Heraf fremgår, at elinstallatørens arbejder, der falder under disse regler, skal tilmeldes og færdigmeldes til netvirksomheden, og at netvirksomhedens godkendelse af et anlæg eller af tegninger dertil ikke fritager den autoriserede elinstallatør for nogen del af ansvaret for, at arbejdet er udført i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen.

152.            Sekretariatet finder det ikke uhensigtsmæssigt, at leveringsbestemmelser ”minder” kunder om, at Fællesregulativet findes. Fællesregulativet er imidlertid ikke en metode, som skal godkendes i medfør af metodebekendtgørelsen.

Almindelige leveringsbetingelser og begrænset erstatningsansvar
153.            Sekretariatet har under drøftelserne med Dong Energy Eldistribution henledt opmærksomheden på, at det ikke er i overensstemmelse med branchens standard, at begrænse erstatningsansvaret. I Dong Energy Eldistributions anmeldte leveringsbetingelser indgår en begrænsning af erstatningsansvar til fem millioner kroner pr. ansvarspådragende forhold, medmindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.

154.            Dong Energy Eldistribution anfører hertil, at virksomheden altid har haft denne begrænsning, og at andre selskaber også opererer hermed. Sekretariatet anfører heroverfor, at ingen leveringsbetingelser indeholdende denne begrænsning er metodegodkendt af Energitilsynet. Den erstatningsbegrænsning på 5 mio. kr., som indgik i Dansk Energis anbefaling (netbenyttelsesaftalen) i 2001, udgik i 2005 efter bemærkninger fra sekretariatet. Senere udgaver af Netbenyttelsesaftalen indeholder ikke denne erstatningsbegrænsning, ej heller den udgave som Tilsynet tog til efterretning i december 2009, og som blev forelagt på grund af indføjelsen af medforsikringskravet for skader på anlæg på erhvervsejendomme som følge af simpel uagtsomhed.

155.            Dong Energy Eldistribution anfører videre, at erstatningsansvar normalt vil ligge under grænsen på fem millioner kroner. Hvis en kunde har værdier for mere end fem millioner kroner, må det forventes, at kunden selv har sørget for passende forsikring af værdierne. Hvis Dong Energy Eldistributions erstatningsansvar ikke er begrænset, og selskabet pådrager sig et erstatningsansvar på over fem millioner kroner, kan det indirekte få betydning for alle kunders betaling til netvirksomheden. Dong Energy Eldistribution mener på denne baggrund, at bestemmelsen bygger på en rimelig afvejning af hensynet til den enkelte kunde over for hensynet til de øvrige kunder.

156.            Dong Energy Eldistribution anfører endvidere, at bestemmelsen primært må anses at have betydning i forhold til erhvervsdrivende, som må forventes professionelt at være i stand til at håndtere sine forsikringsforhold, og som bedre end Dong Energy Eldistribution vil kunne vurdere størrelsen af en tilstrækkelig forsikringsdækning.

157.            Dong Energy Eldistribution har tilrettet sine leveringsbetingelser, således at ansvarsbegrænsningen kun omhandler erhvervskunder.

158.            Sekretariatet vurderer, at denne erstatningsbegrænsning i leveringsvilkår ikke er generelt rimelig. Man kan ikke forvente, at almindelige kunder, er opmærksomme på at eventuelle skader som følge af Dong Energy Eldistributions ydelser, og som Dong Energy Eldistribution i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler kan gøres ansvarlig for, er begrænset til 5 mio. kr. Der kan være ganske mange svært gennemskuelige forbehold i indbo og brandforsikringer generelt, herunder for særlige værdier, som fx medicin udstyr eller musikinstrumenter.  

159.            Sekretariatet vurderer imidlertid, at en erstatningsbegrænsning på 5 mio. kr. ikke er urimelig i forhold til erhvervsvirksomheder. Erhvervsdrivende må antages at være mere professionelle og opmærksomme på aftalevilkår angående netydelsen. Herved sikres også, at en eventuelt øget forsikringsbyrde, som følge af de erhvervsdrivendes forhold hviler på denne køberkategori i god overensstemmelse med § 73, stk. 1 i elforsyningsloven.

Almindelige leveringsbetingelser og Force Majeure
160.            Sekretariatet har under drøftelserne med Dong Energy Eldistribution henledt opmærksomheden på, at Force Majeure begrebet forekommer noget bredere end normalt anerkendt i retspraksis.

161.            Dong Energy Eldistribution tager følgende forbehold i pkt. 7.2 i Almindelige Leveringsbetingelser: 

I tilfælde af force majeure suspenderes Eldistributions og kundens forpligtelser i henhold til disse betingelser og eventuelt særskilt aftale, så længe opfyldelseshindringen består. Den berørte part skal straks skriftligt orientere den anden part om forholdet og oplyse om, hvornår det forventes afhjulpet. Force Majeure-forbeholdet skal søges overvundet hurtigst muligt. 

Force majeure foreligger, hvis Eldistribution eller kunden forhindres i at opfylde disse betingelser eller eventuelt særskilt aftale på grund af forhold, der indtræder efter indgåelse af aftaleforholdet, og som er uden for den pågældende parts kontrol, og hvis den pågældende part har udvist tilstrækkelig omhu.  

Force majeure kan især foreligge ved følgende forhold:

1. Ekstraordinære naturkræfter

2. Samfundsfjendtlige handlinger

3. Krige

4. Terror

5. Brande

6. ærværk

7. It-manipulation eller andre hændelser, som forårsager it-nedbrud

8. Sammenbrud eller skade på elanlæg

9. Umulighed med hensyn til at opnå nødvendig arbejdskraft, maskiner, materialer eller underentreprenører

10. Arbejdsstridigheder, herunder, men ikke begrænset til, strejker og lockouter. Arbejdsstridigheder anses for at være uden for partens kontrol, uanset at denne part selv er part i eller årsag til stridighederne.

Force majeure foreligger endvidere, hvis force majeure-forholdet medfører, at den pågældende part kun ved afholdelse af ganske uforholdsmæssige, økonomiske opofrelser kan opfylde sine forpligtelser. Pengemangel er ikke force majeure. 

Kan Eldistribution ikke opfylde sine forpligtelser i henhold til disse betingelser eller særskilt aftale på grund af, at transmissionsselskabet har erklæret force majeure i transmissionssystemet, kan Eldistribution påberåbe sig denne force majeure over for kunden. 

162.            Sekretariatet hæfter sig ved, at klausulen – uanset de angivne eksempler - alene gælder ved hændelser, som er uden for den pågældende parts kontrol, og hvis den pågældende part har udvist tilstrækkelig omhu. Sekretariatet finder således forbeholdet på linje med Dansk Energis anbefalinger med undtagelse af forbeholdet om arbejdsstridigheder.

163.            Sidstnævnte finder sekretariatet ikke rimeligt, fordi det ikke kan anses for at være en situation uden for Dong Energy Eldistributions kontrol, såfremt, der opstår uenighed mellem ledelse og medarbejdere, som måtte føre til lockout eller strejke.

164.            Sekretariatet vurderer på baggrund af ovennævnte og på baggrund af høringen, se nedenfor, at Force Majeure forbeholdet er omtvistet. Klausulen gælder imidlertid alene -  uanset de givne eksempler - ved hændelser, som er uden for den pågældende parts kontrol, hvis den pågældende part ikke har udvist tilstrækkelig omhu, og svarer således i princippet til Dansk Energis anbefaling. Forudsat Dong Energy Eldistribution i deres leveringsbetingelser præciserer, at Force Majeure forbeholdet angående strejker og lockout ”normalt ikke vil blive påberåbt af Dong Energy Eldistribution, og at Dong Energy Eldistribution kun anser strejker og lockout for Force Majeure efter en konkret vurdering af om en strejke eller lockout ligger inden for eller uden for, hvad en sælger bør være forberedt på”. Sekretariatet bør bemyndiges af Tilsynet til, at godkende en endelig formulering heraf i leveringsbetinglserne.

Almindelige leveringsbetingelser og restanceindrivelse
165.            Angående restancebetingelserne, bemærker sekretariatet, at Dansk Energi har udsendt en opdateret anbefaling den 12. januar 2011. Denne skal forelægges Energitilsynet, hvorfor der tages forbehold for de tilkendegivelser, som tilsynet måtte fremkomme med, jf. § 73 a i elforsyningsloven. Således betinger sekretariatet denne afgørelse af, at forelæggelsen for Energitilsynet kan betyde at denne afgørelse genoptages med henblik på ændring af afgørelsen som følge af tilsynets tilkendegivelser om restancevejledningen.

166.            Særligt bemærker sekretariatet, at de anbefalede bestemmelser i Dansk Energis restancevejledning på følgende områder kan give anledning til følgende tilkendegivelser om (her i korthed gengivet):

§ 1.1: at betalingsfristen skal indeholde et månedsskifte. 

§ 2.1 m.fl.: at der kun kan afbrydes for nettilslutningen i restancesager, såfremt netvirksomheden i den konkrete situation vurderer, at der er fare for, at netkunden kommer i restance, eller at betalingskrav bliver uerholdelige. Afbrydelse kan ikke anvendes som pression til inddrivelse af gammel gæld hos netkunden på den pågældende adresse. 

§ 2.1 m.fl.: at rykkergebyrer og inkassoomkostninger ikke kan opkræves, når en kunde fra start har erklæret sig uenig i at betale regningsbeløbet. 

§ 2.1 m.fl.: at såvel renter som rykkergebyrer tilskrives i overensstemmelse med renteloven. 

§ 4.3: at gentilslutning er gratis, medmindre en metode for gebyr er godkendt af Energitilsynet. 

§ 4.3 og 4.4: at afbrydelse skal varsles på behørig vis, mere end en gang, og i god tid. Afbrydelse må kun ske, såfremt kunden har haft mulighed for at modtage varslet på den tilsendte adresse, og har haft mulighed for at afklare sine betalingsmuligheder med banken og eventuelt med de sociale myndigheder m.fl., dvs. i praksis må det ikke ske efter torsdag kl. 12. 

§ 6.1: hvornår kunden har krav på tilbud om en betalingsordning. 

167.            Dansk Energi har anmeldt en revideret restancevejledning til Energitilsynet, jf. mail af 23. maj 2011. Revisionen af vejledningen er sket efter drøftelser med sekretariatet, som blev påbegyndt i efteråret 2010, da sekretariatet gennemgik alle branchevejledninger med Dansk Energi. Det blev konstateret, at restancevejledningen ikke forekom tidssvarende og derfor ikke umiddelbart var egnet som grundlag for net- og transmissionsvirksomhedernes vilkår for restanceinddrivelse.

168.            Dansk Energis anmeldelse af en revideret restancevejledning skal snarest forelægges for Energitilsynet i medfør af § 73 b i elforsyningsloven. Da sekretariatet har været vidende om, at restancereglerne i branchen var under revision med henblik på at gøre dem mere tidssvarende, har sekretariatet i den løbende godkendelse af anmeldte metoder fra virksomheder, som har valgt at følge Dansk Energis anbefalinger, uden væsentlige afvigelser, taget forbehold herfor.

169.            Sekretariatet vurderer, at samme forbehold bør tages overfor Dong Energy Eldistribution, der i anmeldelsen anfører, at de som hovedregel følger Dansk Energis vejledning om netvirksomhedernes restanceprocedure, og alene anfører afvigelser angående betalingsordninger og udformning af breve, jf. nedenfor om de anmeldte afvigelser.

Almindelige leveringsbestemmelser: beskadigelse af elmålere
170.            Sekretariatet har under drøftelserne med Dong Energy Eldistribution henledt opmærksomheden på, at kravet om, at kunden skal sandsynliggøre, at der ikke er udvist forsømmelse fra kundens side, såfremt måleren beskadiges, muligvis ikke er i overensstemmelse med Stærkstrømslovens ansvarsregler, jf. § 17 i loven.

171.            Dong Energy Eldistribution har henvist til, at pkt. 6.4 om beskadigelse af elmålere svarer til Netbenyttelsesaftalens pkt. 6.4. I kommentaren til Netbenyttelsesaftalens pkt. 6.4 anføres følgende begrundelse for bestemmelsen:

"Netvirksomheden ejer måleren, og bærer derfor også risikoen for skade på måleren. Hvis skader skyldes uforsvarlig adfærd fra netkundens side eller nogen, som netkunden - jævnfør bestemmelsen - har givet adgang til ejendommen, er netkunden ansvarlig. Da netkunden er den nærmeste til at redegøre for eventuelle skader på måleren, pålægges netkunden at sandsynliggøre, at der ikke fra netkundens side – eller fra nogen netkunden er ansvarlig for – er udvist ansvarspådragende adfærd." 

172.            Med hensyn til Energitilsynets sekretariats henvisning til § 17 i stærkstrømsloven mener Dong Energy Eldistribution, at denne bestemmelse regulerer et andet forhold end pkt. 6.4. § 17 i stærkstrømsloven er relevant, hvis Dong Energy Eldistributions elforsyningsanlæg forvolder skade. Pkt. 6.4. vedrører ikke skade forvoldt af elmåleren, men derimod situationen hvor selve måleren beskadiges

173.            Sekretariatet har forelagt spørgsmålet for Sikkerhedsstyrelsen, som anfører, at ”et krav om, at kunden skal sandsynliggøre, at der ikke er udvist forsømmelse fra kundens side, såfremt måleren beskadiges, vil være i strid med stærkstrømsloven.”

174.            Sekretariatet vurderer på den baggrund, at der ikke er tale om en metode, men om anvendelse af anden lovgivning, hvor Energitilsynet ikke har kompetencen til at fortolke reglerne.

De anmeldte afvigelser
175.            Dong Energy Eldistribution har i sin anmeldelse angivet afvigelser fra branchens standard angående fastlæggelse af betalingskadencer, betalingsvilkår, vilkår ved manglende betaling, misligholdelse mv., vilkår ved leverandørskift samt for vilkår for tilslutning til nettet, herunder sammenlægning og opdeling af forbrugssteder.

176.            Det følger af det anmeldte, at Dong Energy Eldistribution tilbyder sine kunder en betalingsordning. I praksis tilbyder Dong Energy Eldistribution efter det oplyste betalingsordninger med længere varighed end 3 måneder Ved misligholdelse fremsendes først en rykkerskrivelse på den manglende betaling af raten, og herefter fremsendes en opsigelse på betalingsordningen. Kunden får derved 2 muligheder for at vende tilbage inden der fremsendes varslingsbrev omkring lukning. Endvidere anmelder Dong Energy Eldistribution en afvigende metode for lukkevarsling.

177.            Sekretariatet vurderer ikke, at det er urimeligt at tilbyde betalingsordninger, som generelt stiller kunder i restance bedre, men finder at spørgsmålet om lukkebesøg bør afvente Tilsynets behandling af den nyanmeldte restancevejledning fra Dansk Energi, hvor netop spørgsmålet om lukkebesøg og fremgangsmåden herfor er rejst.

178.            Dong Energy Eldistribution anmelder standardbreve angående rykkere, varsling, foged- og inkassobreve.

179.            Sekretariatet vurderer, at det er Dong Energy Eldistributions ansvar at udfærdige disse i overensstemmelse med den anmeldte metode i øvrigt, og finder ikke, at standardbrevene skal vurderes og godkendes særskilt af Energitilsynet.

180.            Dong Energy Eldistribution anmelder en tidsfrist på 7 dage for behandling af flytninger og opsigelse af aftaleforholdet, hvilket er en afvigelse i forhold Dansk Energis netbenyttelsesaftale, som igen reflekterer kapitel 5 i energinet.dks markedsforskrift H1. I markedsforskriften står ”mindst 3 dage”.

181.            Sekretariatet bemærker, at aktører, herunder netvirksomheder, har pligt til at overholde Energinet.dks markedsforskrifter, som er udstedt i medfør af § 7, stk. 1 i systemansvarsbekendtgørelsen. Ved behandlingen af metodeanmeldelser vurderes ikke om en leveringsbetingelse opfylder markedsforskrifterne eller ej. Sekretariatet har imidlertid for god ordens skyld forelagt spørgsmålet for Energinet.dk, som udtaler, at ”nævnte tidsfrist på 7 dage for Dong Energy Elsdistributions behandling af flytninger og opsigelse af aftaleforholdet ikke er i strid med deres markedsforskrift. 3-dages fristen angår alene fristen for leverandørers og andre aktørers meddelelse af flytning. Forskriften foreskriver ikke yderligere fristen for Dong Energy Eldistributions behandling af flytninger og opsigelse af aftaleforholdet”.

182.            Sekretariatet bemærker, at det ikke forekommer urimeligt med op til 7 dage inden for hvilken Dong Energy Eldistribution skal have færdig behandlet anmodninger om flytninger og opsigelse af aftaleforholdet.

Efteranmeldelse af leveringsbestemmelser: A conto betalinger
83.            Dong Energy Eldistribution har med mail den 29. juni 2011 anmeldt en ændring til pkt. 8.2, der har følgende ordlyd:

Eldistribution har ret til at opkræve acontobeløb til at dække betalingen for den forventede forsyning. Ved en afregningsperiode på et år opkræves acontobeløb på andele af den forventede årsbetaling. Acontobeløbet kan ændres af Eldistribution, hvis der sker ændringer i tariffer eller afgifter eller i den forventede levering af elektricitet. Ændring af acontobeløb kan også ske på kundens anmodning, hvis Eldistribution finder ændringen i elforbruget sandsynligt. 

Når den årlige aflæsning af elektricitetsforbruget er foretaget reguleres en eventuel difference mellem kundens faktiske forbrug og acontoregningerne ved en årsafregning. Eventuelle differencer forrentes ikke.  

Med ændringen tilføjes til sidst: 

En eventuel difference vil herefter blive indregnet i første aconto rate. Dog kan et eventuelt tilgodehavende blive udbetalt ved henvendelse til Eldistribution efter nærmere angivne tidsfrister. 

184.            Sekretariatet vurderer, at nævnte tilføjelse ikke giver anledning til bemærkninger. Indregning i første a conto rate er i overensstemmelse med praksis, og findes så meget desto mindre urimeligt, når kunden kan vælge at få tilgodehavende udbetalt ved henvendelse.

Gebyrer
185.            Dong Energy Eldistribution opkræver en række gebyrer, som ikke er omfattet af listen over standardgebyrer, og derfor skal vurderes konkret.

186.            Listen over standardgebyrer opdateres årligt af sekretariatet, og er oprindeligt udarbejdet i samarbejde med energibranchen.

187.            Sekretariatet bemærker, at virksomhederne generelt introducerer flere og flere gebyrer på området, og at disse afviger fra standardlisten. På den ene side finder sekretariatet, at introduktionen af flere og af afvigende gebyrer kan være hæmmende for prisgennemsigtigheden på markedet. På den anden side, kan gebyrer fremme gennemsigtighed og omkostningsægthed. Andre kunder, der ikke fordrer samme ekstraydelse, holdes herved skadesløs.

188.            Sekretariatet er endvidere ved gennemgangen af metodeanmeldelserne blevet opmærksom på, at gebyrer opkræves forskelligt af fra netvirksomhed til netvirksomhed.

189.            På den baggrund har sekretariatet besluttet at tage spørgsmålet om introduktionen af stadig flere gebyrer og af indtægtsføringen heraf op. Sekretariatet vurderer derfor generelt i forhold til såvel de eksisterende standardgebyrer som i forhold til de nye gebyrer, som anført i det følgende, at der kan træffes afgørelse, jf. vurderingen som anført for hvert af de følgende gebyrer, men med forbehold af nævnte undersøgelse. 

Fjernaflæsning og timeafregning: 75 kr. p.m. inkl. moms
190.            Dong Energy Eldistribution indfører dette gebyr med den begrundelse, at Energinet.dks markedsregler dikterer, at netvirksomheder skal tilbyde denne ydelse. Gebyret er ifølge Dong Energy Eldistribution omkostningsægte.

191.            Dong Energy Eldistribution oplyser, at de har nedsat gebyret fra 212,50 kr./måned inkl. moms (gjaldt indtil 15. april 2011), primært fordi omkostninger til indkøb af målere er faldet meget. Tilbuddet er frivilligt og gælder både erhvervs- og privat kunder, som ikke allerede er timeaflæste. De 720 kr. årligt ekskl.  moms skal betales i tillæg til det almindelige abonnement på 648 kr. ekskl. moms. Beløbet fremkommer som følger:

Anlægsomkostninger
Måler, opsætning, registrering	270 kr.
Sparet alm. Måler	-25 kr.
Driftsomkostninger
Fejlretning og kontrol af målere	120 kr.
Teleomkostninger	80 kr.
IT, hjemtagning/forsendelse mv.	255 kr.
Omkostninger ved hyppigere afregning	40 kr.
Sparet drift (selvaflæsning mv.)	-20 kr.
I alt	720 kr.

192.            Omkostningerne inkluderer ifølge Dong Energy Eldistribution både målerens anlægs- og driftsomkostninger samt driftsomkostningerne forbundet med at modtage og behandle timeaflæste måledata, som sikrer, at kunderne kan timeafregnes.

193.            Videre oplyser Dong Energy Eldistribution, at anlægsomkostningerne omfatter indkøb og registrering af ny måler samt opsætningen heraf. Fra dette trækkes de sparede omkostninger til alternativ udskiftning af skabelonmåleren, som løbende finder sted. Anlægsomkostningerne er beregnet med udgangspunkt i en levetid for nye målere på 10 år og en diskonteringsrate på 6 pct. p.a. Den tekniske levetid af måleren vurderes at være lidt længere. Imidlertid er der dels stor usikkerhed om levetiden for kommunikationsteknologien i måleren, og den er sandsynligvis kortere end levetiden for selve måleren, dels er der usikkerhed om, hvor lang tid kunden ønsker timeafregning og dermed betaler til måleren via abonnementet. Risikoen for at abonnementet opsiges før måleren er afskrevet, bæres af distributionsselskabet.

194.            Sekretariatet vurderer, at et sådant gebyr ikke kan anses for urimeligt, idet kunder, der ikke fordrer samme ekstraydelse herved holdes skadesløs. Sekretariatet vurderer videre, at det anmeldte beløb afskrevet over 10 år ikke er en urimelig beløbsstørrelse.

195.            Sekretariatet finder det imidlertid usædvanligt, at denne løbende betaling i forbindelse med levering af netydelsen kaldes et gebyr, og henviser i den sammenhæng til den almindelige forståelse af gebyr-begrebet, jf. § 13, stk. 5 i markedsføringsloven. Heraf fremgår, at et gebyr ”ikke har karakter af betaling for en selvstændig ydelse”. Sekretariatet anser opsætning og vedligehold af en måler for en sådan ”selvstændig ydelse” i tilknytning til netydelsen i øvrigt.

Impulsrelæ: 31,25 kr. pr. måned inkl. moms

196.            Et impulsrelæ er en anordning til overførsel af data fra måler til PC.

197.            Dong Energy Eldistribution anfører som begrundelse for dette gebyr, at det er omkostningsægte, da det kræver noget hardware og manuelt arbejde. Udstyr skal sættes op, hvilket kræver, at en montør kører ud og opsætter.

198.            Dong Energy Eldistribution oplyser, at udgifter i forbindelse med installation af et impulsrelæ i gennemsnit fordeler som nedenfor:  

Køretid	495 kr.
Arbejdstid	990 kr.
Materialer	745 kr.
I alt	2.230 kr.

199.            Impulsrelæet afskrives over 10 år med en rente på  6 pct. Der er endvidere løbende vedligehold. Den tekniske levetid vurderes at være lidt længere end 10 år. Imidlertid er der dels stor usikkerhed om levetiden for kommunikationsteknologien, og den er sandsynligvis kortere end levetiden for selve måleren, dels er der usikkerhed om, hvor lang tid kunden ønsker timeafregning og dermed betaler til måleren via abonnementet. Risikoen for at abonnementet opsiges før måleren er afskrevet, bæres af distributionsselskabet.

200.            Pr. 1. juni 2010 ændrede Dong Energy Eldistribution praksis så der ikke altid opsættes samme udstyr til levering af pulsudgang til kunden. Der opsættes nu kun det nødvendige udstyr til den aktuelle opgave. Der er to forskellige opsætningsmåder. Én hvor der opsættes konverteringsudstyr (i kombination med datalogger) og én hvor der ikke benyttes konverteringsudstyr.

201.            Pris opkrævet via abonnement for ”puls til rådighed” har, pr. måned, været kr. 25,- ex. moms, siden den blev indført. Prisen er tidligere anmeldt til Energitilsynet. Prisen dækker kørsel, materialer og opsætning af udstyr til levering af puls til kunden. Prisen dækker også løbende vedligehold hvis der sker en fejl på målekredsen, hvis den ikke er på kundesiden, eller er forårsaget af kunden.

202.            Endelige oplyser Dong Energy Eldistribution, at prisen herfor har været den samme i de sidste 4 år, men prisen for en teknikertime inkl. bil, er steget ca. 20 % (fra 510 kr. - 610 kr.). Der ændres imidlertid ikke på den månedlige betaling, selvom en beregning med dagens timepriser giver en lidt højere pris end den anmeldte, som anført ovenfor på 495 kr.

203.            Sekretariatet vurderer, at et sådant gebyr ikke anses for urimeligt, idet kunder, der ikke fordrer samme ekstraydelse herved holdes skadesløs. Sekretariatet vurderer videre, at de anmeldt 31,25 kr. afskrevet over 10 år ikke er en urimelig beløbsstørrelse. Sekretariatet har ikke herved taget stilling til om den korrigerede timepris ikke er urimelig.

204.            Sekretariatet finder det imidlertid usædvanligt, at denne løbende betaling i forbindelse med levering af netydelsen kaldes et gebyr, og henviser i den sammenhæng til den almindelige forståelse af gebyrbegrebet, jf. § 13, stk. 5 i markedsføringsloven. Heraf fremgår, at et gebyr ”ikke har karakter af betaling for en selvstændig ydelse”. Sekretariatet anser opsætning og vedligehold af impulsrelæ for en sådan ”selvstændig ydelse” i tilknytning til netydelsen i øvrigt.

Forgæves montørbesøg: 335 kr. inkl. moms 

205.            Dong Energy Eldistribution anfører som begrundelse for dette gebyr, at ”det tager samme tid som en montørs aflæsning af elmåler ude hos kunden. Dong Energy Eldistribution anser derfor gebyret for omkostningsægte, da gebyret er identisk med gebyret for aflæsning af elmåler dvs. Dansk Energis standard for målerundersøgelse på stedet.”

206.            Sekretariatet vurderer, at et sådant gebyr ikke anses for urimeligt, idet kunder, der ikke fordrer samme ekstraydelse herved holdes skadesløs. Det vurderes at være en sammenlignelig ydelse, som anført, og beløbsstørrelsen findes således ikke er urimelig.

Kopiregninger: 40 kr. inkl. moms

207.            Dong Energy Eldistribution anfører som begrundelse for dette gebyr, at ”gebyret er omkostningsægte. Det er et standardgebyr, og der er en gratis mulighed med print fra selvbetjening.”

208.            Kopiregninger vurderes ikke at kræve samme indsats som en ekstraordinær afregning. Et gebyr for udsendelse af kopiregninger anses ikke for urimeligt, idet andre kunder, der ikke fordrer samme ekstraydelse herved holdes skadesløs. Et beløb under grænsen for ekstraordinære afregninger anser sekretariatet derfor ikke for urimeligt.

Ekstraordinær afregning: 50 kr. inkl. Moms

209.            Dong Energy Eldistribution anfører som begrundelse for dette gebyr, at ”gebyret skal være større end en kopiregning, da processen tager længere tid med at lave en afregning, og da der kan være omkostninger til betaling. Gebyret er omkostningsægte.”

210.            Sekretariatet hæfter sig ved, at Forbrugerombudsmanden accepterer 50 kr. i gebyr for regninger, der ikke er tilmeldt PBS[10]. På den baggrund vurderer sekretariatet, at 50 kr. for en ekstraordinær afregning heller ikke er urimeligt.

Målerundersøgelse (kontrolmåling på eksternt målerlaboratorium): 1.900 kr.

211.            Dong Energy Eldistribution anfører som begrundelse for dette gebyr, at ”gebyret indeholder primært 3 forskellige elementer: Op- og nedtagning af måler, samt målerundersøgelse på eksternt målerlaboratorium. Herudover er der noget administration hos os. Det er således omkostningsægte.”

212.            Dong Energy Eldistribution oplyser, at de 1.900 kr. er en samlet pris for hvad det gennemsnitligt koster at administrere hele processen samt at køre ud og nedtage måleren og opsætte en måler, og at skulle håndtere samt at sende måleren frem og tilbage til laboratorium. Selve målerundersøgelsen på laboratorium koster 654 kr.  

Køretid	495 kr.
Arbejdstid	702 kr.
Materialer	654 kr.
I alt	1.891 kr.

213.            Dette er et gennemsnitsestimat, da køretid og arbejdstid varierer fra sag til sag. Der er både arbejdstid for montør og administration. De 1900 kr. er således gennemsnitsestimatet for standardprisen for en målerundersøgelse på laboratorium. 

214.            Sekretariatet vurderer, at dette ikke anses for urimeligt, idet andre kunder, der ikke fordrer samme ekstraydelse herved holdes skadesløs, og at størrelsen af gebyret ikke findes urimeligt, givet de anførte arbejdsprocesser som målerundersøgelsen indeholder.

Modtagelse af manuelt leverandørskift fra en elleverandør: 125 kr. inkl. moms

215.            Dong Energy Eldistribution anfører som begrundelse for dette gebyr, at ”vi har en automatisk proces, hvor ydelsen er gratis, men hvis leverandører ikke ønsker at bruge disse gratis processer, forbeholder vi os ret til at opkræve et omkostningsrelateret gebyr, når processen bliver manuel”.

216.            Gebyr for manuelt leverandørskift er i overensstemmelse med sekretariatets orientering af tilsynet på mødet i maj 2007, hvor sekretariatet konkluderede, at en let tilgængelig web-løsning kan fritage netvirksomhederne fra at tilbyde samme data gebyrfrit. Sekretariatet finder det på den baggrund ikke urimeligt, at opkræve gebyr for manuelle leverandør skift, såfremt der en gratis web baseret løsning som alternativ.

217.            Sekretariatet hæfter sig ved, at gebyret bortfalder, når DataHubben går i drift.

218.            På den baggrund, og da gebyret i øvrigt er fastsat på samme niveau som en rykker, jf. § 9 b, stk. 2 i renteloven, finder sekretariatet ikke, at det er urimeligt.

Manuel fremsøgning af aftagenummer til elleverandør: 62,50 kr. inkl. moms

219.            Dong Energy Eldistribution anfører som begrundelse for dette gebyr, at ”gebyret pålægges de el-leverandører, som ikke vil benytte gratis-ydelsen (WEB-servicen), som Dong Energy Eldistribution har stillet til rådighed. Udgangspunktet for beregningerne er et antal på 10 styk aftagernr pr. forespørgsel”.

220.            Idet der lægges en timepris på 600 kr. til grund, oplyser Dong Energy Eldistribution, at prisen beløber sig til 62,50 kr. inkl. moms, som dækker 5 minutter til:

• Fremsøgning af aftagenr.
• Modtagelse og validering af regneark
• Indtast data i WEB-servicen
• Fremsøgning/validering af data
• Påfør aftagenr. i regneark og send data til El-leverandøren

221.            Sekretariatet vurderer, at et sådant gebyr ikke anses for urimeligt, idet kunder, der ikke fordrer samme ekstraydelse herved holdes skadesløs. Sekretariat vurderer, at gebyrstørrelsen ikke er urimelig, idet det lægges til grund, at handlingen involverer en mindre arbejdsindsats end der kræves for manuelt leverandørskift, se ovenfor, og idet det lægges til grund, at det ikke urimeligt at afsætte 5 minutter til en timepris 600 kr.

Manuel fremsendelse af forbrugsprofil til elleverandør: 125 kr. inkl. Moms

222.            Dong Energy Eldistribution anfører som begrundelse for dette gebyr, at ”gebyret pålægges de el-leverandører, som ikke vil benytte gratis-ydelsen (WEB-servicen), som Dong Energy Eldistribution har stillet til rådighed. Udgangspunktet for beregningerne er et antal på 10 styk aftagernr pr. forespørgsel”.

223.            Idet der lægges en timepris på 600 kr. til grund, oplyser Dong Energy Eldistribution, at prisen beløber sig 125 kr. inkl. moms, som beløbet dækker 5 minutter til:

• Indtast aftagenr. i WEB-servicen
• Fremsøgning/validering af data
• Kvitteringsmail til el-leverandøren

224.            Det forudsættes, at der altid skal søges efter aftagenr. inden der sendes en forbrugsprofil, dvs. at det samlede tidsforbug er 10 minutter.

225.            Sekretariatet vurderer, at et sådant gebyr ikke anses for urimeligt, idet kunder, der ikke fordrer samme ekstraydelse herved holdes skadesløs. Sekretariat vurderer, at gebyrstørrelsen ikke er urimelig, idet det lægges til grund, at handlingen involverer en mindre arbejdsindsats end der kræves for manuelt leverandørskift, se ovenfor, og idet det lægges til grund at det ikke er urimeligt at afsætte 5 minutter til en timepris 600 kr.

Dong Energy Eldistributions priser for afbrydelse og gentilslutning i nettet:

226.            Dong Energy Eldistribution har anmeldt følgende vedrørende gentilslutning i nettet.

Tabel 10. Gentilslutning i nettet

Arbejdets art	Tidsrum	Pris inkl moms
Afbrydelse og gentilslutning af overdraget stik	Hverdage 7-15 Øvrige tidspunkter	Gratis Kr. 2.606,25
Afbrydelse og gentilslutning af ikke overdraget stik i kabelskab (hvor installatør normalt har adgang)	Hverdage 7-15 Øvrige  tidspunkter	Kr. 1.250,00 Kr. 2.606,25
Afbrydelse og gentilslutning af stik tilsluttet i mast (luftstik eller kabelstik tilsluttet i mast) eller transformerstation	Hverdage 7-15 Øvrige  tidspunkter	Gratis Kr. 2.606,25

230.            Dong Energy Eldistribution bemærker hertil, at det er tilladt, at elinstallatører udskifter stikledninger i skab og mast, tilslutning og afbrydelse af stik i skab, samt fjernelse af kabelstik i mast. Dvs. at dette arbejde er konkurrenceudsat, og en kunde kan vælge en anden leverandør hvis denne mener, at Dong Energy Eldistributions pris er for høj.

231.            Det er kun stikledning i transformerstation, der ikke er konkurrenceudsat.

232.            Dong Energy Eldistribution oplyser, at de har eneret på at afbryde og gentilslutte i transformerstationer af hensyn til sikkerheden.

233.            Sekretariatet vurderer på den baggrund, at det kun er gebyret for arbejde med stikledning i transformerstation, der bør metodegodkendes.

234.            Endvidere har sekretariatet i drøftelser med Dong Energy Eldistribution under sagens oplysning bemærket, at skemaet ikke på gennemskuelig vis gør det klart, hvad der er konkurrenceudsat, og hvad der ikke er konkurrenceudsat. Dong Energy Eldistribution har givet tilsagn om at øge gennemskueligheden på selskabets hjemmeside.

235.            Dong Energy Eldistribution anfører videre, at afbrud og gentilslutning i transformerstationer indenfor almindelig arbejdstid på hverdage er gratis for kunden. På øvrige tidspunkter takseres ydelsen med 2.606,25 kr., da der er tale om arbejde uden for normal arbejdstid.

236.            Antal timer inkl. kørsel i forbindelse med afbrydelse og gentilslutning af stik udenfor normal arbejdstid er gennemsnitlig 2,4 time pr. opgave. En tekniker på dette område med vogn og overtid koster 1.088,75 kr. pr. time. Det vil sige prisen er fremkommet ved 1.088,75 kr. * 2,4 ~ 2.606,25 kr. Tiden (2,4 time) overskrides ifølge Dong Energy Eldistribution ofte pga. ventetid, hviletid, og ekstra kørsel til/fra adressen, hvor opgaven skal udføres.

237.            Sekretariatet vurderer, at et gebyr for arbejde med stikledning i transformerstation ikke anses for urimeligt, idet andre kunder, der ikke fordrer samme ekstraydelse herved holdes skadesløs, og at størrelsen af gebyret ikke findes urimeligt, givet de anførte omkostninger. 

Generelt forbehold
238.            I de løbende sekretariats godkendelser af anmeldte metoder, har sekretariatet betinget den samlede godkendelse af, at virksomheden senest om 2 år be- eller afkræfter, at metoderne fortsat anvendes, idet det bemærkes, at eventuelle efterfølgende ændrede metoder, som virksomheden måtte fastsætte, skal godkendes af Energitilsynet, inden de bringes i anvendelse, jf. § 1, stk. 4 i metodebekendtgørelsen. Ændringer som følge af anden lovgivning skal dog ikke anmeldes til godkendelse.

239.            Sekretariatet bemærker endvidere, at tilsynet til en hver tid kan tage virksomhedens anmeldte metoder op til fornyet bedømmelse, hvis der er anledning hertil.

240.            Endelig skal Dong Energy Eldistribution bl.a. være opmærksom på følgende:

• En godkendelse af metoderne er en forudsætning for virksomheden s anvendelse af tariffer og øvrige vilkår, jf. § 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen.
• De godkendte metoder skal offentliggøres af virksomheden med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. § 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen.

241.            Sekretariatet vurderer, at samme forbehold bør tages i forhold til afgørelsen om Dong Energy Eldistribution.

Høring

Høringssvar vedr Dong Energy Eldistributions tariferingsmodel

Fordeling af omkostninger til rådgivning om energibesparelser
242.            Forbrugerrådet har stillet sig skeptiske overfor rimeligheden i den anvendte fordelingsnøgle for udgifter til energibesparelser, jf. pkt. 66 ovenfor. Ifølge Forbrugerrådet er der ikke balance mellem de indhentede betalinger og de udførte besparelser for de private forbrugere.

243.            Indledningsvist bemærker Sekretariatet for Energitilsynet hertil, at sekretariatets godkendelse heraf er midlertidig. Der lægges her afgørende vægt på, at Dong Energy Eldistribution, jf. pkt. 69 ovenfor, har tilkendegivet, at selskabet – når en opdateret model fra Dansk Energi foreligger – vil følge denne for så vidt angår fordeling af omkostninger til rådgivning om energibesparelser.

244.            Sekretariatet for Energitilsynet anser det derfor som mest hensigtsmæssigt, at der i den mellemliggende periode ikke bruges ressourcer på at nå til enighed om en alternativ metode. Dette skal ses i lyset af at en markant del af selskabets rådgivning om energibesparelser ligger uden for Dong Energy Eldistributions elnetområde. Det er derfor for nuværende uafklaret, hvordan fordelingsnøglen bør se ud.

Sikring af stabil prisudvikling
245.            Forbrugerrådet anfører endvidere, at Dong Energy Eldistributions sikring af stabil prisudvikling i betaling af netabonnementet, jf. pkt. 84 ovenfor, skaber en forskubning af betalingsbyrden over på de mindre forbrugere. Forbrugerrådet stiller sig skeptisk overfor at denne prisforøgelse for de mindre forbrugere er en rimelig pris for gennemsigtighed. I forlængelse heraf sætter Forbrugerrådet spørgsmålstegn ved, om Dong Energy Eldistributions justering af abonnementet skaber øget gennemsigtighed sammenlignet med Dansk Energis metode.

246.            Sekretariatet for Energitilsynet bemærker hertil, at det er korrekt, at Dong Energy Eldistibutions justering i 2011 har medført en stigning i de mindste kunders samlede omkostninger, da abonnementet på 569 kr., som tariferingsmodellen beregner, er justeret op med 13,9 pct. til 648 kr. Der er dog ikke tale om en systematisk justering til fordel for de største kunder over tid. Det fremgår således af tabel 2 i vurderingsafsnittet ovenfor, at justeringen på B-niveau i 2011 har været til fordel for kategoriens mindste kunder. Yderligere har Dong Energy Eldistribution oplyst, at justeringen af abonnementet på C-niveau i de seneste år også har været til fordel for kategoriens mindste kunder, jf. tabel 11 nedenfor. Det fremgår her, at henover perioden 2008-2011 er abonnementet nedjusteret i de fleste tilfælde. I de tilfælde, hvor abonnementet reduceres, får de mindste kunder reduceret deres samlede omkostninger.

Tabel 11. Justering af C-kunders abonnementet 2008-2010

		Abonnement beregnet i Dansk Energis model (kr.)	Justeret abonne-ment (kr.)	Pct-vis ændring
2011	Dong Energy Eldistribution	569	648	13,9 %
2010	Dong Energy Eldistribution	667	648	-2,9 %
2009	City	839	648	-22,8 %
2009	Nord	735	648	-11,9 %
2008	City	795	648	-18,5 %
2008	Nord	588	648	10,2 %

Kilde: Dong Energy Eldistribution

Note: Dong Energy Eldistributions tarifering var før 2010 opdelt i City (København) og Nordsjælland.  

247.            Det er på den baggrund ikke Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at der er tale om en systematisk forskubning for betalingsbyrden i retning af de mindre forbrugere.

Tidsdifferentierede tariffer
248.            Endelig sætter Forbrugerrådet spørgsmålstegn ved, om Sekretariatet for Energitilsynet, jf. pkt. 110 og 122 ovenfor, ved vurdering af Dong Energy Eldistributions tidsdifferentierede tariffer, tager i betragtning, hvilken effekt på den samlede regning tarifferne har på de segmenter af forbrugere inden for hver kundekategori, som ikke kan udnytte tidsforskudt forbrug.

249.            Sekretariatet bemærker, at tabel 9 ovenfor angiver de ti kunder, som vil blive hårdest ramt i fald de fremover har et uændret forbrug. Det fremgår, at kunden med den mindste ændring i sine omkostninger står overfor en stigning i sine totale omkostninger på 1 pct. For så vidt angår de tidsdifferentierede kunder (A-kunder, B-kunder og enkelte C-kunder) er der ingen kunder der – ved uændret forbrug – vil blive hårdere ramt end de kunder der fremgår af tabel 9.

250.            Derudover kan skabelonafregnede C-kunder komme til at stå overfor lidt højere omkostninger. Såfremt de tidsdifferentierede kunder på C-niveau samlet set reducerer deres omkostninger ved at placere forbruget i lastperioder med lavere tarif, vil indtægter fra skabelonkunderne skulle dække dette underskud. Dong Energy Eldistribution har oplyst, at de timeafregnede C-kunder i 2010 udgjorde ca. 4,4 pct. af det samlede forbrug på C-niveau. Et eventuelt underskud opstået i betalingen fra denne gruppe vil skulle dækkes af indtægterne fra de resterende forbrugere i kategorien. Sekretariatet for Energitilsynet vurderer dog, at en eventuel stigning i skabelonkundernes priser vil være meget begrænset, da en meget stor gruppe i fællesskab skal bære et eventuelt underskud fra de 4,4 pct. af C-kunderne.

251.            I forbindelse med arbejdet med en revideret tariferingsmodel tages bl.a. op, om skabelonkunder og timeafregnede kunder på C-niveau kan adskilles fra hinanden i tariferingsmodellen. I så fald vil den nævnte omfordeling mellem tidsdifferentierede kunder og skabelonkunder kunne undgås.

252.            Det bemærkes yderligere, at såfremt tidsdifferentieringen på sigt kan reducere Dong Energy Eldistributions investeringer i udvidelse af nettet, vil dette komme samtlige forbrugere til gode i form af lavere tariffer og abonnementer – også skabelonkunderne.

Høringssvar vedr. Dong Energy Eldistributions øvrige vilkår og gebyrer 

Aftaleloven rimelighedsbestemmelser
253.            Ankenævnet på Energiområdet foreslår, at EU-reglerne om urimelige aftalevilkår, som implementeret ved aftalelovens §§ 36 og 38-a-c medtages, og at der henvises til disse i rimelighedsbetragtningerne i vurderingsafsnittet.

254.            Sekretariatet er opmærksom på nævnte bestemmelser, men har ikke haft anledning til i de konkrete vurderinger, at henvise hertil, hvorfor de ikke er medtaget i afsnittet om lovgrundlaget.

Fællesregualtivet
255.            Ankenævnet på Energiområdet samt Forbrugerrådet kan tiltræde, at Fællesregulativet ikke er egnet til at udgøre en del af aftalegrundlaget med slutkunden. Ankenævnet tilføjer, at skulle tilsynet imidlertid nå frem til, at dette ikke er urimeligt, bør tilsynet lade godkendelsen af metoden afhænge af et krav om, at Dong Energy Eldistribution som minimum skal udlevere et eksemplar af regulativet til slutkunden ved ethvert kundeforholds etablering.

Force Majeure: Strejke og lockout
256.            Dong Energy Eldistribution anfører, at det er i overensstemmelse med dansk ret at angive arbejdsstridigheder som et af flere eksempler på Force Majeure forhold, men at der skal foretages en konkret vurdering af om en strejke eller lockout ligger inden for eller uden for, hvad en sælger bør være forberedt på.

257.            Dette understøttes ifølge Dong Energy Eldistribution købelovens § 24 med kommentarer, retspraksis og eksempler på dokumenter med force majeure regler, som eksplicit omtaler arbejdsnedlæggelser, strejker eller lock-out. Dong Energy Eldistribution anfører videre, det kan være relevant i relation til arbejdsstridigheder, som Dong Energy Eldistribution og kunden hverken er part i eller årsag til, men som har betydning for Dong Energy Eldistributions og kundens mulighed for at leve op til deres forpligtelser. Endvidere henviser Dong Energy Eldistribution til en række eksempler fra praksis, herunder Forbrugerombudsmandens afgørelse af 14. august 2003 i relation til betalingssystemer, hvoraf bl.a. fremgår, at forbrugerombudsmanden tager til efterretning, at Finansrådet mener, at selv om en bank medvirker aktivt i en konflikt og iværksætter en lock-out, er der tale om forhold, som er uden for bankens indflydelse[11].

258.            Af Forbrugerombudsmandens henstilling til Finansrådet den 14. august 2003 fremgår videre - ud over oven nævnte:

Vi er dog fortsat af den opfattelse, at bestemmelsen i sin helhed er uklar og derfor ikke giver forbrugeren et klart indtryk af force majeure bestemmelsens rækkevidde. Vurderingen af rækkevidden af bestemmelsen i konkrete sager må overlades til Pengeinstitutankenævnet og/eller domstolene. 

Videre bemærker Forbrugerombudsmanden, efter sekretariatets forespørgsel, at ”det skal bemærkes, at det er en relativt gammel sag, som blev behandlet under den tidligere forbrugerombudsmand. Det er vores umiddelbare opfattelse, at sagen ikke nødvendigvis kan tages til indtægt for lovligheden af Dong Energy Eldistributions Force Majeure bestemmelse”. 

259.            Ovennævnte øvrige retspraksis og eksempler på dokumenter angår forhold mellem en sælger og erhverv – ikke forholdet til almindelige forbrugere. Således anser Sekretariatet ikke den anførte praksis for vejledende i relation til forholdet mellem virksomheden og husholdningskunder, som leveringsbetingelserne for største delens vedkommende angår.

260.            Endelig bemærker sekretariatet særligt, at Dong Energy Eldistribution anfører, at strejker og lockout alene ses som Force Majeure efter en konkret vurdering af, hvad en sælger bør være forberedt på.

261.            Ankenævnet på Energiområdet kan tiltræde sekretariatets vurderinger om, at strejke og lockout generelt ikke bør kunne statuere Force Majeure.

262.            På baggrund af Dong Energy Eldistributions udtalelser vurderer sekretariatet, at strejker og lockout, normalt ikke vil blive påberåbt af Dong Energy Eldistribution, og at Dong Energy Eldistribution kun anser strejker og lockout for Force Majeure efter en konkret vurdering af om en strejke eller lockout ligger inden for eller uden for, hvad en sælger bør være forberedt på.

263.            En sådan vurdering vil kun være relevant i relation til arbejdsstridigheder, som Dong Energy Eldistribution og kunden hverken er part i eller årsag til, og som har betydning for Dong Energy Eldistributions og kundens mulighed for at leve op til deres forpligtelser.

264.            Da spørgsmålet om forbeholdet er omtvistet vurderer Sekretariatet, at Force Majeure forbeholdet ikke er urimeligt, forudsat Dong Energy Eldistribution præciserer i deres leveringsbetingelser, at Force Majeure forbeholdet angående strejker og lockout ”normalt ikke vil blive påberåbt af Dong Energy Eldistribution, og at Dong Energy Eldistribution kun anser strejker og lockout for Force Majeure efter en konkret vurdering af om en strejke eller lockout ligger inden for eller uden for, hvad en sælger bør være forberedt på”.

Restance inddrivelse
265.            Sekretariatet anfører om Dansk Energis restancevejledning i vurderingsafsnittet, at Dansk Energi har udsendt en opdateret anbefaling den 12. januar 2011. Denne skal forelægges Energitilsynet, hvorfor der tages forbehold for de tilkendegivelser, som tilsynet måtte fremkomme med, jf. § 73 a i elforsyningsloven. I den forbindelse bemærker sekretariatet særligt, at de anbefalede bestemmelser i Dansk Energis restancevejledning på en række områder kan give anledning til Energitilsynets tilkendegivelser,  herunder om (her i korthed gengivet):

• at der kun kan afbrydes for nettilslutningen i restancesager, såfremt netvirksomheden i den konkrete situation vurderer, at der er fare for, at netkunden kommer i restance, eller at betalingskrav bliver uerholdelige. Afbrydelse kan ikke anvendes som pression til inddrivelse af gammel gæld hos netkunden på den pågældende adresse. 

266.            Hertil bemærker Ankenævnet på Energiområdet, at det yderligere bør fremhæves her, at forsyningsafbrydelse ikke bør være tilladt, når kunden fortsat betaler, men blot bestrider en tidligere regning.

267.            Sekretariatet har under drøftelserne med Dong Energy Eldistribution henledt opmærksomheden på, at kravet om, at kunden skal sandsynliggøre, at der ikke er udvist forsømmelse fra kundens side, såfremt måleren beskadiges, muligvis ikke er i overensstemmelse med Stærkstrømslovens ansvarsregler, jf. § 17 i loven.

268.            Sekretariatet har forelagt spørgsmålet for Sikkerhedsstyrelsen, som anfører, at ”et krav om, at kunden skal sandsynliggøre, at der ikke er udvist forsømmelse fra kundens side, såfremt måleren beskadiges, vil være i strid med stærkstrømsloven.”

269.            Sekretariatet vurderer på den baggrund, at der ikke er tale om en metode, men om anvendelse af anden lovgivning, hvor Energitilsynet ikke har kompetencen til at fortolke reglerne.

270.            Sekretariatet har sendt Sikkerhedsstyrelsens høringssvar til Dong Energy Eldistribution samt til Dansk Energi, og har påpeget, at bestemmelsen i følge Sikkerhedsstyrelsen er i strid med stærkstrømsloven.  Sekretariatet for Energitilsynet har opfordret Dong Energy Eldistribution til at afklare forståelsen bestemmelsen med Sikkerhedsstyrelsen og Dong Energy Eldistribution har oplyst, at selskabet har taget kontakt til Sikkerhedsstyrelsen for at afklare spørgsmålet.

271.            Dong Energy Elsdistribution anfører, at Sikkerhedsstyrelsens høringssvar må bero på en misforståelse, idet nævnte § 17 i stærkstrømsloven angår den skade på person eller gods, som forvoldes AF anlægget, mens Pkt. 6.4. i Dong Energy Eldistributions betingelser vedrører den situation, at selve elmåleren beskadiges. Der er altså ikke tale om, at elmåleren volder skade på person eller gods.

272.            På baggrund af Sikkerhedsstyrelsens fortolkning af stærkstrømsloven fastholder Sekretariatet, at spørgsmålet ikke kan afklares i forbindelse med metodegodkendelsen, og finder at Dong Energy Eldistribution må afklare spørgsmålet ved en direkte henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen.

273.            Som Dong Energy Eldistribution har anført i deres tidligere høringssvar indgår en tilsvarende bestemmelse om bevisbyrden i branchevejledningen, hvorfor Dong Energy Eldistribution ikke ser bestemmelsen som en afvigelse herfra. Sekretariatet er opmærksom herpå og har taget kontakt til Dansk Energi, med henblik på en drøftelse af deres anbefaling til virksomhederne, som ifølge Sikkerhedsstyrelsen ikke er i  overensstemmelse med stærkstrømsloven.

274.            Endelig bemærkes, at Ankenævnet på Energiområdet samt Forbrugerrådet anfører, at anvendelse af omvendt bevisførelse ved beskadigelse af målere næppe heller vil være rimelig efter aftalelovens regler om urimelige kontraktvilkår, og derfor ikke bør godkendes af Energitilsynet i en eventuel fremtidig anmeldelse heraf.

275.            Sekretariatet finder det præmaturt for nuværende, at vurdere rimeligheden af spørgsmålet om omvendt bevisførelse i forhold til aftaleloven.

Aconto tilgodehavender
276.            Ankenævnet på Energiområdet bemærker, at Energitilsynet bør overveje om godkendelsen skal betinges af et krav om, at resttilgodehavendet enten bør udbetales eller forrentes med rentelovens rentesats frem til forfaldsdato for næste aconto.

277.            Sekretariatet vurderer fortsat, at indregning i første aconto rate er i overensstemmelse med praksis, og findes så meget desto mindre urimeligt, når kunden kan vælge at få tilgodehavende udbetalt ved henvendelse. Et eventuelt resttilgodehavende kan også søges udbetalt ved henvendelse, og forrentning er i givet fald ikke aktuelt. Alternativt er beløbet næppe særligt stort. Sekretariatet tager imidlertid forslaget til efterretning, og vil tage det med i de videre overvejelser ved fremtidige revisioner af branchevejledningen.

Gebyrer
278.            Ankenævnet på Energiområdet kan tiltræde, at Energitilsynet nu vil tilstræbe, at gebyrbegreberne gennemgås, således at der bliver overensstemmelse med markedsføringslovens ufravigelige definition heraf. Forbrugerrådet ser frem til den bebudede undersøgelse af den stigende gebyrmængde og vil gerne bidrage med erfaringer fra andre sektorer, hvor samme tendens er konstateret.

279.            Forbrugerrådet anfører videre, at de finder det problematisk, at Dong Energy Eldistribution på en lang række punkter flytter betaling fra at være forbrugsafhængigt til at være fordelt pr kunde.  Den samlede effekt er en forskubning af betalingsbyrden over på de mindre husstande, og findes ikke rimelig.

280.            Ankenævnet på energiområdet og Forbrugerrådet finder, at gebyret på 1.900 kr. for en målerundersøgelse er sat for højt, og dermed urimeligt, da det reelt afskærer en del forbrugere fra at få kontrolleret, om deres måler hører blandt de defekte, som statistikken viser findes.

281.            Ankenævnet tilføjer, at i følge deres undersøgelse er 1.900 kr. blandt de højeste gebyrer, og at mange kunder af den grund afstår fra en målerundersøgelse, hvis der ikke er konstante fravigelser fra måletolerancen. Ankenævnet anerkender samtidig, at sådanne omkostninger ikke bør overvæltes på andre kunder som en generel omkostning, og foreslår derfor, at modellen ændres fremover, således at kunden betaler efter regning i de tilfælde, hvor målerafvigelsen viser sig at ligge inden for de gældende toleranceværdier. Prisen for en laboratoriumundersøgelse af måleren er i følge Ankenævnet på 654 kr.

282.            Forbrugerrådet foreslår, at Energitilsynet får afdækket den generelle praksis hos elselskaberne og sammen med branche og forbrugere finder en løsning, der sikrer, at afprøvning af målere fremstår som en reel mulighed for alle forbrugere, uden at afprøvningerne tager overhånd.

283.            Som anført nedenfor i vurderingsafsnittet har sekretariatet besluttet at tage spørgsmålet om introduktionen af stadig flere gebyrer og af indtægtsføringen heraf op. Sekretariatet vurderer derfor, at der kan træffes afgørelse - med de forbehold, som er angivet i vurderingsafsnittet.

284.            Endelig bemærkes angående Ankenævnet på Energiområdets bemærkning om, at gebyrdefinitionen i markedsføringsloven er ufravigelig:

285.            Sekretariatet har forelagt spørgsmålet for Forbrugerombudsmanden, som telefonisk kunne oplyse, at der ikke, så vidt vides, er truffet en afgørelse om, at definitionen er ufravigelig. Forbrugerombudsmanden oplyser videre, at definitionen i markedsføringslovens § 13, stk. 5 skal ses i sammenhæng med stk. 1, hvoraf følger, at det er et krav i markedsføringen, at den samlede pris, herunder gebyrer er oplyst. I den forbindelse har det været nødvendigt at definere gebyrer.

286.            Sekretariatet kan endelig tilføje, at såfremt nævnte § 13, stk. 5, er ufravigelig, ville det i øvrigt betyde, at spørgsmålet om hvad der er og ikke er gebyr, næppe skulle metodegodkendes af Tilsynet.

Øvrige høringssvar
287.            Forbrugerombudsmanden svarer i øvrigt i sit officielle høringssvar, at institutionen er en tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med, at private erhvervsvirksomheder og offentlig virksomhed, i det omfang der udbydes varer og tjenesteydelser på markedet, ikke overtræder markedsføringsloven, herunder god markedsføringsskik, og bestemmelser fastsat af økonomi- og erhvervsministeren. Af principielle og ressourcemæssige årsager tager Forbrugerombudsmanden som udgangspunkt ikke stilling til erhvervsdrivendes generelle vilkår på forhånd.  Forbrugerombudsmanden har således ingen bemærkninger til det af Energitilsynet fremsendte materiale.

288.            Dansk Industri svarer, at de ingen bemærkninger har til høringsudgaven af notatet.

289.            Konkurrence og Forbrugerstyrelsen tilslutter sig modellen for differentieret tariffer.

Endelig havde FSE et konkret spørgsmål angående gebyret for manuelt leverandørskift, som er afklaret med Dong Energy Eldistribution i høringsforløbet.

Afgørelse

290.            På baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering traf Energitilsynets formand afgørelse om at godkende de anmeldte metoder for tariffer, gebyrer, leveringsbestemmelser, jf. § 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen, idet det lægges til grund, at der ikke er andre afvigelser fra Dansk Energis standard, end angivet i anmeldelsen og i vurderingen neden for.

291.            Yderligere traf Energitilsynets formand på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering afgørelse om godkendelse af følgende, der afviger Dansk Energis standard, jf. § 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen:

292.            Tariffer:

• fordeling af Driftsmidler og inventar, Afskrivninger på bygninger ekskl. transformerstationer, Ydelser til afvikling af tjenestemandspensionsforpligtelser og Omkostninger til aktualisering af eventualforpligtelser, der opkræves via abonnementet, idet der for alle fem kategorier er tale om omkostninger, som hverken er kunde- eller forbrugsafhængige, og da der således ikke findes en entydig begrundelse for at bruge den ene metode frem for den anden, hvorfor Dong Energy Eldistributions metode ikke vurderes at være urimelig
• fordeling af omkostninger til rådgivning om energibesparelser, hvorefter 5/6 af omkostningerne fordeles ligeligt direkte mellem de 2 laveste spændingskategorier, hvorefter 1/6 pr. kunde, idet Dong Energy Eldistribution har givet tilsagn om, at ændre denne metode snarest
• omkostninger til rådgivning om elsikkerhed, hvor Dong Energy Eldistribution for så vidt angår C-kunder – ligesom for øvrige omkostninger i kategorien Drift og vedligehold – fordeler omkostningen pr kunde, idet denne omkostning har samme karakter som kunderådgivning generelt, og da omkostningskategorien er af meget begrænset størrelse
• omkostningskategorien angående forsikringspræmier, hvor omkostningen fordeles pr. kunde modsat via den forbrugsafhængige tarif, idet forsikringspræmier udgør en meget lille andel af de samlede omkostninger, og med forbehold for at Energitilsynet kan genoptage metodeanmeldelsen, såfremt der måtte komme en klage
• tarifering af A-kunder, hvor der opereres med 4 forskellige grupper i stedet for én, idet Dong Energy Eldistribution har givet tilsagn om, at ændre denne metode, jf. kommende revideret model på branche niveau
• tarifering af kundekategorien B-høj, der er et gennemsnit mellem kundekategorierne A og B, idet Dong Energy Eldistribution har givet tilsagn om, at ændre denne metode, jf. kommende revideret model på branche niveau
• Sikring af stabil prisudvikling af netabonnementet for A, B og C kunder, idet hver kundegruppe samlet set bærer de omkostninger, de giver anledning til, og med forbehold for, at justeringerne i efterfølgende år ikke overstiger 15 % i forhold til de abonnementer/tariffer modellen beregner
• udjævning af priser omkring skabelongrænsen, idet denne justering bidrager til, at 2 kunder med samme forbrug står over for ens priser
• tidsdifferentiering for ikke skabelonafregnede kunder for så vidt angår omkostningskategorierne drift og vedligehold og afskrivninger på 50-150 kV-niveau og nettab på alle spændingsniveauer, idet metoden ikke omfordeler omkostninger mellem kundekategorier og i øvrigt ikke findes at være urimelig 

293.            Øvrige vilkår: Yderligere traf Energitilsynets formand på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering afgørelse om godkendelse af de anmeldte afvigelser fra Dansk Energis standard for leveringsbestemmelser (netbenyttelsesaftalen), jf. § 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen, og som er følgende:

• erstatningsbegrænsning på 5 mio. kr. i forhold til erhvervsdrivende, idet disse er professionelle aftaleparter, og da det sikrer, at denne køberkategori bærer de omkostninger, som den giver anledning til, jf. også § 73, stk. 1 i elforsyningsloven
• Force Majeure forbeholdet, da klausulen – uanset de givne eksempler - alene gælder ved hændelser, som er uden for den pågældende parts kontrol, hvis den pågældende part ikke har udvist tilstrækkelig omhu, og således i princippet svarer til Dansk Energis anbefaling, og forudsat Dong Energy Eldistribution præciserer i deres leveringsbetingelser, at Force Majeure forbeholdet angående strejker og lockout ”normalt ikke vil blive påberåbt af Dong Energy Eldistribution, og at Dong Energy Eldistribution kun anser strejker og lockout for Force Majeure efter en konkret vurdering af om en strejke eller lockout ligger inden for eller uden for, hvad en sælger bør være forberedt på”. Sekretariatet bemyndiges til, at godkende en endelig formulering heraf i leveringsbetinglserne.
• eventuel difference i a conto afregningen kan udbetales efter henvendelse til Dong Energy Eldistribution, idet dette ikke stiller kunden ringere
• en tidsfrist på 7 dage for behandling af flytninger og opsigelse af aftaleforholdet, idet op til 7 dage for Dong Energy Eldistributions behandling heraf ikke er i strid med kapitel 5 i energinet.dks markedsforskrift H1, og ej heller findes urimeligt.  

294.            Yderligere traf Energitilsynets formand på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering afgørelse om ikke at godkende følgende afvigelser fra Dansk Energis standard, jf. § 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen: 

• kundernes forpligtelse til at overholde Dansk Energis Fællesregulativ i medfør af almindelige leveringsbetingelser, da regulativet ikke er en metode
• restance, da Dansk Energis vejledning herom just er revideret og nyanmeldt, hvorfor en godkendelse bør afvente Tilsynets behandling heraf, jf. § 73 b i elforsyningsloven
• de anmeldte standardbreve for rykkere mv, idet det er Dong Energy Eldistributions ansvar at udfærdige disse i overensstemmelse med den anmeldte metode i øvrigt 

295.            Gebyrer: Yderligere traf Energitilsynets formand på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering og med forbehold for en kommende undersøgelse af gebyrområdet afgørelse om godkendelse af følgende anmeldte afvigelser fra Dansk Energis standardgebyrer, jf. § 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen:

• ekstraordinær afregning på 50 kr. inkl. moms
• kopiregninger, på 40 kr. inkl. moms
• fjernaflæsning og timeafregning på 720 kr. årligt inkl. moms
• impulsrelæ på 31, 25 kr. pr. måned
• forgæves montørbesøg på 335 kr.
• kontrol af måler på eksternt laboratorium på 1.900 kr.
• manuelt leverandørskift på 125 kr.
• manuel fremsøgning af aftagenummer på 62,50 kr.
• manuel fremsendelse af forbrugsprofil på 125 kr.
• afbrydelse og gentilslutning i transformer udenfor normal arbejdstid på 2.606,05 kr. 

296.            Yderligere traf Energitilsynets formand på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering afgørelse om godkendelse, idet der generelt tages forbehold for genoptagelse, såfremt:

• Energitilsynets revurdering af Dansk Energis tarifberegningsmodel fører til en ændring af tilsynets vurdering heraf, herunder angående differencer mellem virksomhedens driftsmæssige indtægter og virksomhedens indtægtsramme inden for samme regnskabsår.
• Energitilsynet tilkendegiver, at Dansk Energis Restancevejledning, bør ændres, jf. Dansk Energis anmeldelse til Tilsynet den 13. januar 2011, i medfør af § 73 a i elforsyningsloven.

297.            Yderligere traf Energitilsynets formand på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering afgørelse om godkendelse betinget af, at Dong Energy Eldistribution senest om 2 år be- eller afkræfter, at metoderne fortsat anvendes, idet det bemærkes, at eventuelle efterfølgende ændrede metoder, som Dong Energy Eldistribution måtte fastsætte, skal godkendes af Energitilsynet, inden de bringes i anvendelse, jf. § 1, stk. 4 i metodebekendtgørelsen. Ændringer som følge af anden lovgivning skal dog ikke anmeldes til godkendelse.

298.            Yderligere traf Energitilsynets formand på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering afgørelse om godkendelse på betingelse af, at Tilsynet til en hver tid kan tage Dong Energy Eldistributions anmeldte metoder op til fornyet bedømmelse, hvis der er anledning hertil.

299.            Sluttelig bemærkede Energitilsynets formand i forbindelse med godkendelsen at:

• En godkendelse af metoderne er en forudsætning for Dong Energy Eldistributions anvendelse af tariffer og øvrige vilkår, jf. § 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen.
• De godkendte metoder skal offentliggøres af Dong Energy Eldistribution med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. § 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen.