Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige el-produkter for perioden 2012-2013

Resumé

1.                   Energitilsynet skal efter lovgivningen tage stilling til principperne for udmøntningen af priskontrollen med forsyningspligtigt el, og har tidligere besluttet at gøre det for en toårig periode ad gangen. Derfor forelægges denne sag om forsyningspligtpriser for 2012-2013.   

2.                   Energitilsynet har siden 1. januar 2005 kontrolleret prisen for forsyningspligtig el hvert kvartal. Priskontrollen er fastsat i elforsyningsloven, hvoraf fremgår, at forsyningspligtprisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.

3.                   Markedet for forsyningspligtige el-produkter er ikke kendetegnet ved effektiv konkurrence, og Sekretariatet for Energitilsynet har derfor udviklet en markedsprismodel til brug for identifikation af markedets prisniveau i forbindelse med den kvartalsvise priskontrol.

4.                   En mark-up kan opfattes som et udtryk for et dækningsbidrag ved salg af et el-produkt. En mark-up beregning består af en salgspris fratrukket omkostninger. Mark-up’en skal bl.a. dække omkostninger til øvrige poster i resultatopgørelsen.

5.                   Fastsættelsen af en mark-up sker på baggrund af estimater for de foregående to års mark-up observationer på lignende el-produkter solgt på markedsmæssige vilkår, jf. elforsyningslovens bestemmelser herom.

6.                   Sekretariatet har udviklet en ny metode til bestemmelse af et volumentillæg. Volumentillægget afspejler den risiko, som forsyningspligtige el-selskaber kan påføres som følge af uforudseelige udsving i forbrugernes efterspørgsel efter el kombineret med prisudsving på el-børsen, som bestemmer prisen for den overskydende/underskydende el, der skal indkøbes i løbet af eller efter et kvartal som følge af ændringer i efterspørgslen.

7.                   Sekretariatet har foretaget en sammenligning af de historiske forsyningspligtpriser for el og de markedsbestemte forbrugerpriser for perioden 1. oktober 2009 – 12. september 2011 for både prisområderne vest Danmark (DK1) og øst Danmark (DK2). Sammenligningen viser, at forsyningspligtpriserne for el og de markedsbestemte priser ikke er ens, bortset fra et enkelt tilfælde for DK2. For enkelte statistiske test er de forsyningspligtige el-priser statistisk signifikant lavere og for andre tests er det modsatte tilfældet. På baggrund af resultaterne vurderer sekretariatet, at den hidtidigt gældende mark-up ikke kan siges at have været for høj eller for lav i forhold til at leve op til lovgivningens bestemmelser om at sikre en pris, der modsvarer markedsprisen.

8.                   Sekretariatet har foretaget en beregning over forskellen mellem spotpriser og grundlast, som er den engrospris, de forsyningspligtige el-selskaber kan indregne i deres anmeldte priser. Beregningerne viser, at spotpriserne i flere tilfælde er markant højere end grundlastpriserne. Det kan med andre ord ikke entydigt fastslås, at en model, hvor der anvendes spotpriser i stedet for grundlast, vil medføre lavere elpriser for forsyningspligtkunder.

9.                   Sekretariatet har endvidere foretaget en vurdering af det forslag til justering af forsyningspligtreguleringen, som i foråret 2011 er fremkommet i en rapport fra konsulentfirmaet EA Energianalyse. Sekretariatet konkluderer, at det med den nuværende lovgivning ikke vil være muligt eller anbefalelsesværdigt at ændre Energitilsynets model for beregning af mark up, således at priskontrollen alene baseres på spotprisen på Nord Pool plus et fast profittillæg, som foreslået af EA Energianalyse. Det skyldes hovedsageligt det forhold, at forsyningspligtpriser i henhold til elforsyningsloven skal udmeldes kvartalsvis forlods. Derfor vil en regulering baseret på en spotpris samt et profittillæg ikke dække omkostningerne til risikoafdækning for den eksponering, som forsyningspligtselskaberne har for prisudsving i løbet af et kvartal.

10.               Sekretariatet har ud fra et samlet skøn fastsat en mark-up for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2013 til 46,15 kr./MWh. Denne mark-up indeholder et volumentillæg på 0,60 kr./MWh. Til sammenligning udgør mark-up’en for 4. kvartal 2011  44,94 kr./MWh inklusiv volumentillæg.

Afgørelse

11.               Energitilsynet afgør på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og begrundelse at udmønte beføjelsen efter § 72, stk. 1 i elforsyningsloven til med virkning fra 1. januar 2012 at træffe afgørelse om en maksimal mark-up for forsyningspligtige virksomheder på:

·        At mark-up’en indeholder et volumentillæg på 0,60 kr./MWh. Mark-up’en er gældende til og med den 31. december 2013.

·        At mark-up’en indekseres for hvert kommende kvartal i perioden med et vægtet prisindeks svarende til 50 pct. Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS10) og 50 pct. Lønindeks for den private sektor (ILON 2).

·        Hvis væsentlige forhold eller forudsætninger i markedet for elektricitet ændres i perioden, kan Energitilsynet tage mark-up’en op til fornyet vurdering inden udgangen af december 2013.

·        At Energitilsynet forud for den efterfølgende toårige periode (2014-2015) vil vurdere metode og datagrundlag for fastsættelsen af mark-up’en.

Sagsfremstilling

12.               Energitilsynet har siden 1. januar 2005 kontrolleret prisen for forsyningspligtig el hvert kvartal. Priskontrollen er fastsat i elforsyningsloven, hvoraf fremgår, at forsyningspligtprisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.

13.               Markedet for forsyningspligtige el-produkter er ikke kendetegnet ved effektiv konkurrence, og Sekretariatet for Energitilsynet udviklede derfor en markedsprismodel til brug for identifikation af markedets prisniveau i forbindelse med den kvartalsvise priskontrol.

14.               Energitilsynet besluttede på tilsynsmødet den 28. januar 2008, at der med virkning fra 2. kvartal 2008 identificeres og fastsættes en mark-up gældende for perioden frem til udgangen af 2009, og herefter for hver toårige kalenderperiode. Sekretariatet har tidligere fastsat en mark-up for perioden 1. april 2008 til og med 31. december 2009 samt perioden 1. januar 2010 – 31. december 2011. Mark-up’en for 4. kvartal 2011 udgør 44,94 kr./MWh inklusiv volumentillæg.

15.               Mark-up’en kan opfattes som et udtryk for et dækningsbidrag ved salg af et el-produkt. En mark-up beregning består af en salgspris fratrukket omkostninger, jf. figur 1. Nedenfor gennemgås de enkelte elementer i mark-up beregningen.

Figur 1. Energitilsynets model til identifikation af markedets prisniveau

Metode for beregning af mark up

16.               Sekretariatet har indhentet slutbrugerpriser på daglig basis for kommercielle el-produkter, der tilbydes de ikke-timemålte kunder på det åbne marked – benævnt detailprisen i fig. 1. Fra de daglige observationer af salgspris fratrækkes selskabernes såkaldte profilomkostninger samt engrosprisen (som bestemt på el-børsen Nord Pool Spot) fra slutbrugerpriserne. Derved fremkommer de mark-ups, som detailleddet oppebærer på det åbne marked for salg af kommercielle el-produkter. Mark-up’en skal dække el-leverandørernes balance- og administrationsomkostninger samt en markedsbaseret avance. De enkelte elementer til fastsættelsen af mark up’en og datagrundlaget herfor er beskrevet nedenfor.

Estimation af salgsprisen

17.               Fastsættelse af salgsprisen sker på baggrund af daglige udtræk fra Elpristavlen. Elpristavlen er en forbrugerportal, hvor samtlige udbydere af el-produkter på detailmarkedet har pligt til at offentliggøre priser. Den gennemsnitlige salgspris er udtryk for detailprisen, som er vist i fig. 1.

18.               Den gennemsnitlige salgspris for en given dag i prisområderne vest Danmark (herefter DK1) og øst Danmark (herefter DK2) er beregnet inkl. abonnement. Abonnement er et fast beløb, som en forbruger betaler uanset størrelsen af sit forbrug. Abonnement skal fordeles, så der kan beregnes en gennemsnitlig salgspris pr. MWh. Normeringen af abonnement gøres ud fra en betragtning om, at abonnement ikke må vægte for højt i den gennemsnitlige enhedspris. Dette forsigtighedsprincip gælder også i forbindelse med den kvartalsvise priskontrol for forsyningspligtprodukter. Her er antagelsen, at abonnement kan fordeles ud på to MWh[1]. For at anvende en konsistent beregning af en gennemsnitlig salgspris i forhold til den kvartalsvise priskontrol er det i beregningerne af mark-up’en lagt til grund, at abonnementsdelen af prisen opgøres på grundlag af et forbrug på to MWh pr. kvartal.

19.               Beregningen af salgsprisen omfatter kun handelsdage og ikke-forsyningspligtprodukter, dvs. kommercielle el-produkter. Den gennemsnitlige salgspris er beregnet som et simpelt gennemsnit af de prisobservationer, der fremkommer ved de enkelte sorteringer af el-produkter beskrevet nedenfor. Et selskab vil således indgå med prisobservationer i hvert netområde i den simple beregning af gennemsnitlige salgspriser. Salgsprisen er estimeret på daglig basis fordelt på DK1 og DK2.

Grundlast

20.               Grundlasten udtrykker et el-selskabs indkøbspris, svarende til engrosprisen i fig. 1. Grundlast består af en systempris og en såkaldt CFD-kontrakt. Systemprisen er den samlede spotpris for el på den nordiske el-børs Nord Pool. Det er den pris, der ville skabe ligevægt mellem udbud af el og efterspørgsel efter el, hvis der ikke fandtes flaskehalse mellem prisområderne nogen steder i hele det nordiske område. CFD er en forkortelse for Cost For Difference, og er udtryk for forskellen mellem systemprisen og engrosprisen i et prisområde. CFD er et finansielt produkt, der kan handles på den finansielle el-børs for Norden, Nasdaq, for at afdække prisrisikoen på forskellen mellem systemprisen og områdeprisen. Priser for forwardkontrakter for både systempris og CFD-kontrakter fastsættes på daglig basis på hhv. Nord Pool og Nasdaq. Systemprisen gælder for hele Danmark (og det øvrige Norden), mens CFD er regionalfordelt på DK1 og DK2. Priser offentliggøres i Euro på Nord Pool.

Profilomkostninger

21.               Profilomkostninger er forbundet med, at elforbruget svinger over fx døgnet, måneden, kvartalet eller året. Forbruget er typisk højere om dagen, hvor timeprisen på spotmarkedet (herefter benævnt spotprisen) tilsvarende er høj, end om natten, hvor spotprisen er lav – og på samme måde er forbruget typisk højere om vinteren, hvor spotprisen typisk er høj, end om sommeren, hvor spotprisen er lav. Profilomkostningen udtrykker forskellen i omkostninger for el-selskaberne mellem et helt jævnt forbrug over døgnet, måneden, kvartalet eller året og et profileret forbrug. Profilomkostninger er defineret ved forskellen mellem en forbrugsvægtet spotpris og den gennemsnitlige spotpris. Det er den forbrugsvægtede engrospris, der svarer til virksomhedernes faktiske indkøbsprofil og dermed virksomhedernes faktiske omkostninger til køb af elektricitet. Profilomkostningen udtrykker en omkostning, som el-selskabet har ved, at forbruget varierer over en given periode.

22.               Profilomkostninger i mark-up beregningerne nedenfor er estimeret på grundlag af dataudtræk med spotpriser og forbrug fra Energinet.dk’s hjemmeside. Profilomkostninger er opdelt i DK1 og DK2. Profilomkostninger er estimeret fra den sidste dag før en måned begynder og 12 mdr. tilbage. Den opgjorte profilomkostning gælder for måneden ud.

Valutakurs

23.               Valutakursen mellem Euro og DKK anvendes til at omregne kurser for systemprisen og CFD-kontrakter fra Nord Pool el-børs. Valutakursen er antaget at være 7,45 for forholdet mellem kr./Euro. Dette forhold har været relativt konstant i den betragtede periode.

Indeksering

24.               Mark-up’en opgøres hvert kvartal over en længere periode. Men prisniveauet ændrer sig generelt løbende. Derfor skal den fastsatte mark-up værdi forud for hvert kvartal korrigeres for prisudviklingen. Det sker ved at indeksere de enkelte mark-up observationer for hvert kvartal med et vægtet prisindeks svarende til 50 pct. Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS10) og 50 pct. Lønindeks for den private sektor (ILON 2). Vægtningen og udviklingen af disse to prisindeks anvendes også fremadrettet til at fremskrive mark-up’en for et kommende kvartal for perioden 2012-2013.

Beregning af mark-up 

25.               Tabel 1 viser en oversigt over metoden til beregning af mark-up observationer med udgangspunkt i priserne for et kommercielt el-produkt for et givent kvartal. 

26.               En mark-up observation for en handelsdag i et givent kvartal Q_x bliver beregnet på baggrund af gennemsnitspriser fra Elpristavlen i forrige kvartal Q_x-1, der er udtryk for en forwardpris i kvartal Q_x. Der vælges en sortering af el-produkter fra Elpristavlen en given dag i kvartal Q_x-1 og der beregnes fra listepriserne på el-produkterne en gennemsnitlig pris. Prisen på Elpristavlen udtrykker en forward pris. El-selskabet antages at købe en forwardkontrakt den samme handelsdag til levering i det kommende kvartal, dvs. en forward kontrakt til levering i kvartal Q_x. El-selskabet kan hver dag sætte en forward pris på Elpristavlen for et givent el-produkt. Et selskab må forventes at opdatere sine listepriser på Elpristavlen afhængig af prisen for en forwardkontrakt på Nord Pool El-børs. I listepriserne indregner el-selskabet i øvrigt de tidligere nævnte profilomkostninger.

27.               Således er der foretaget en beregning af en mark-up observation for både DK1 og DK2 for hver handelsdag i kvartal Q_x. De daglige mark-up observationer for de relevante kvartaler, bliver indekseret med det vægtede prisindeks. Således viser datasættet forskellige mark-up værdier for kvartaler i perioden 1. januar 2010 til og med 31. december 2011. På det grundlag kan der beregnes en mark-up værdi for hele landet. Der udledes en median af observationerne for både DK1 og DK2. Denne median udgør mark-up grænsen. Ved at tage udgangspunkt i en median af de indekserede mark-up observationer vil relativt mange høje eller lave mark-up værdier ikke kunne påvirke resultatet som eksempelvis i en gennemsnitsberegning.

Tabel 1. Oversigt over elementer i mark-up beregningen

28.               For perioden 1. kvartal 2010 og 4. kvartal 2011 er der på dagsbasis beregnet mark-up observationer for DK1 og DK2. I boks 1 er en konkret opgørelse af mark-up værdier for 1. kvartal 2010 nærmere beskrevet.

Boks 1: Beregning af mark-up observationer for 1. kvartal 2010

Definition af et kommercielt el-produkt

29.               En beregning af mark-up skal ske på baggrund af kommercielle el-produkter, jf. elforsyningsloven § 72, stk. 1. Et kommercielt el-produkt er et el-produkt, der ikke er et el-forsyningspligtprodukt.

30.               Som udgangspunkt skal der udvælges et eller flere kommercielle el-produkter, der er sammenlignelige med forsyningspligtproduktet til beregning af en gennemsnitlig salgspris til brug for mark-up estimationen. Der findes imidlertid ikke et kommercielt kvartalsprodukt på Elpristavlen med karakteristika fuldstændig svarende til forsyningspligtproduktet, som bliver prisreguleret forud for et kvartal.

31.               Derfor har sekretariatet foretaget forskellige sorteringer af kommercielle el-produkter for at kunne estimere en gennemsnitlig salgspris til brug for en mark-up estimation. Nedenfor er der i de enkelte produktsorteringer angivet forskellige kriterier for udvælgelse af kommercielle el-produkter fra Elpristavlen til at beregne en gennemsnitlig salgspris for en given handelsdag.

Elpristavlen - kategorier

32.               Sekretariatet har udvalgt søgekriterier for at finde et sammenligneligt kommercielt el-produkt, der kan danne grundlag for estimation af en mark-up. De enkelte søgekriterier til udvælgelse af el-produkter på Elpristavlen bliver gennemgået nedenfor.

Type af el-produkt

33.               Overordnet er el-produkterne opdelt i forsyningspligtprodukter og ikke-forsyningspligtprodukter. I datagrundlaget for opgørelsen af mark-up’en indgår alene såkaldte kommercielle el-produkter.

Kundetype

34.               Et el-produkt kan sælges til private kunder (husholdninger), erhvervskunder eller både private og erhvervskunder. For de enkelte produktsorteringer er der kun valgt produkter, der sælges til private eller både private og erhverv. Priskontrollen af de forsyningspligtige elpriser tager udgangspunkt i en husholdnings elforbrug, når abonnementet skal indregnes i et selskabs gennemsnitspris. El-produkter, der kun sælges til erhvervskunder, er derfor ikke medtaget i sorteringerne.

Begyndelsesinterval

35.               Visse el-produkter kræver et mindste forbrug for, at en kunde kan aftage disse. Dette forbrug er anført under kategorien ”Begyndelsesinterval”. Her er det valgt alene at lade produkter indgå i datagrundlaget for opgørelsen af mark-up’en, hvor der intet minimumskrav er til at kunne købe dette el-produkt. En husholdning med et beskedent forbrug kan derfor købe et el-produkt uden mindste krav til forbrug.

36.               Generelt gælder således for nedenstående produktsorteringer, at der kun er valgt kommercielle el-produkter, der sælges til private eller både private og erhverv, samt at der intet minimumskrav er til forbrug. De generelle søgekriterier er vist i tabel 2. 

Tabel 2. Generelle søgekriterier for produktsorteringerne

Leverings- og kontraktperiode

37.               I denne kategori kan leverings- og kontraktperioden aflæses. En forbruger kan vælge et el-produkt på Elpristavlen under hensyntagen til leverings- og kontraktperioden. Eksempelvis kan der vælges et fastprisprodukt på årsbasis.

Priser

38.               Priser kan være variable eller faste. Faste priser betyder, at en kunde køber til en fast pris i leverings- og kontraktperioden. Kunden aftaler således i dette tilfælde en fast pris i kontraktperioden den dag, hvor kontrakten bliver indgået. På Elpristavlen kan der hver dag aflæses en pris for et fastprisprodukt. Denne pris kan blive opdateret på daglig basis på Elpristavlen. En sortering vælger således en fast pris på Elpristavlen en given dag.

39.               Variable priser betyder, at prisen i leverings- og kontraktperioden kan blive ændret.  Prisen er ikke nødvendigvis fast i leverings- og kontraktperioden. 

Beregninger af mark-up værdier for forskellige produktsorteringer 

40.               Mark-up’en er opgjort for forskellige typer af kommercielle el-produkter fra Elpristavlen. Disse mark-up værdier danner grundlag for et skøn over værdien af mark-up’en i opgørelsen af forsyningspligtpriserne, så denne modsvarer markedets niveau. De enkelte sorteringer til at estimere gennemsnitlige salgspriser er nærmere beskrevet i bilag 1.

41.               Produktsorteringerne varierer mellem faste og variable priser, leveringsperioder og typer af handelsselskaber, som udbyder produkterne. I alt har sekretariatet udvalgt 19 produktsorteringer på Elpristavlen som grundlag for estimering af en mark-up.

42.               Tabel 3 viser en samlet oversigt over resultaterne for mark-up beregningerne for de enkelte produktsorteringer. 

Tabel 3. Mark-up værdier for de udvalgte produktsorteringer

Note: I bilag 1 er udvælgelseskriterierne for de forskellige produktsorteringer nærmere beskrevet.  

43.               Sekretariatet har udført forskellige mark-up beregninger baseret på estimering af en indtægtsside og omkostningsside for kommercielle el-produkter. På indtægtssiden er der estimeret salgspriser ud fra forskellige produktsorteringer på Elpristavlen. Omkostningssiden er beregnet på baggrund af kurser for en forwardkontrakt for systemprisen og en CFD-kontrakt samt profilomkostninger for de seneste 12 måneder.

44.               De enkelte beregningsmetoder resulterer i mark-up værdier, der varierer mellem ca. 20,80 kr./MWh og 107,94 kr./MWh, jf. resultaterne i tabel 3. Bemærk, at disse mark-up værdier er angivet uden det såkaldte volumentillæg, som beskrives nedenfor i punkt 55-69.

45.               Der er forholdsvis store forskelle i mark-up værdierne for de enkelte produktsorteringer. Samtidig kan der som nævnt ikke entydigt peges på en produktsortering, som afspejler markedets prisniveau mere retvisende i forhold til de øvrige. Dertil er variationen i produktudbuddet for stort og udsvingene i elpriserne på daglig basis for store. Opgaven er at fastsætte en mark-up, således at forsyningspligtprisen modsvarer markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår – under det vilkår, at der ikke findes et kommercielt el-produkt, der er direkte sammenligneligt med forsyningspligtproduktet.

46.               På den baggrund, har sekretariatet taget udgangspunkt i, at en enkelt mark-up estimation ikke alene bør danne grundlag for bestemmelse af den toårige faste mark-up værdi. Sekretariatet anvender derfor en mere robust metode, hvor samtlige beregningsresultater, som varierer mellem 20,80 kr./MWh – 107,94 kr./MWh, inddrages i fastlæggelsen af skønnet over markedsprisen.

47.               Det forekommer næppe i overensstemmelse med lovgivningen at fastsætte en mark-up i den lave ende af spektret eller den høje ende af spektret. Hvis der eksempelvis vælges en mark-up fra den høje ende af spektret, ville mark-up’en jo modsvare markedets prisniveau i den dyre ende, hvilket ikke forekommer at være den pris, som en prisbevidst kunde ville vælge på markedet. Hvis der modsætningsvis blev fastsat en mark-up fra den lave ende af spektret ville den fastsatte mark-up ikke understøtte et velfungerende marked, fordi forsyningspligtkundernes tilskyndelse til at vælge kommercielle el-produkter ville være meget begrænset.

48.               Derfor bør mark-up værdierne i den lave og høje ende af spektret blive sorteret fra, når der skal foretages et skøn for en fastsættelse af mark-up’en for forsyningspligtproduktet. Med udgangspunkt i mark-up værdierne fra de 19 produktsorteringer i tabel 3 har sekretariatet foretaget en sortering af værdierne i numerisk rækkefølge i tabel 4. De 25 % laveste og 25 % højeste mark-up værdier kan betragtes om udtryk for hhv. de billigste og dyreste produkter på markedet. De 25 pct. laveste og højeste mark-up værdier vil ikke indgå i beregningsgrundlaget. Disse værdier bliver frasorterede, dvs. frasortering af de fem laveste og højeste mark-up værdier frasorteres i tabel 4 (rød markering). De relevante mark-up værdier ligger herefter i intervallet 33,49 kr./MWh og 50,93 kr./MWh, jf. tabel 4.  

Tabel 4. Numerisk sorterede mark-up værdier

49.               De ni resterende værdier i tabel 4 kan opfattes som udtryk for niveauet for mark-up værdier for kommercielle el-produkter. Gennemsnittet af disse mark-up værdier er 43,09 kr./MWh og medianen er 45,12 kr./MWh.

50.               En median er et andet udtryk for den mellemste observation i et datasæt. Et gennemsnit kan blive påvirket af selve værdierne i et datasæt. Ved at sammenligne en median med et gennemsnit fås et udtryk for hvorledes de balancerede mark-up værdier i tabel 4 er sammensat af relativt lave eller høje værdier i forhold til den mellemste værdi.

Volumentillæg 

51.               Mark-up’en skal foruden de før beskrevne elementer indeholde et volumentillæg. Intuitionen bag et volumentillæg er, at der kan komme ændringer i efterspørgslen efter elektricitet hos forbrugerne. Da selskabet skal købe el på børsen og køber el gennem forward-kontrakter, medfører ændringer i efterspørgslen, at der skal købes mere eller mindre el på børsen som følge af efterspørgselsændringer. Når priserne kan ændre sig gennem perioden, kan selskaberne risikere, at elprisen er steget og dermed lide et tab. Volumentillægget kan opfattes som en risikopræmie til selskaberne for mulige ændringer i efterspørgslen i fremtiden.

52.               Et forsyningspligtselskab skal prissikre en given volumen forud for perioden, hvor prisen fastsættes. En ændring i forbruget kan stamme fra to kilder:

1)      Der er tilgang eller afgang af forsyningspligtkunder

2)      Den gennemsnitlige forsyningspligtkunde ændrer sit forbrug.  

53.               I beregningen af et volumentillæg ses der i denne sammenhæng imidlertid bort fra de ændringer, der kan komme fra tilgang eller afgang af forsyningspligtkunder. Hvis et forsyningspligtselskab markedsfører sig med henblik på at hverve kunder, bør selskabet også indregne effekten af en sådan kampagne i den forventede afsætning.  

54.               Selskabet er derimod påført en risiko med hensyn til ændringer i kundernes forbrug. Efterspørgselsændringer betyder, at der skal købes mere eller mindre el på børsen i forhold til det prissikrede volumen. Når priserne kan ændre sig gennem perioden, kan selskaberne risikere, at elprisen er steget i forhold til den sikrede indkøbspris.

55.               Volumenrisikoen består således i, at kvartalets faktiske forbrug afviger fra kvartalets prissikrede forbrug og kvartalets gennemsnitlige pris samtidig afviger fra den sikrede pris på en måde, der er ugunstig for forsyningspligtselskabet.

56.               Volumentillægget er en risikopræmie til selskaberne for mulige ændringer i efterspørgslen. Volumenrisikoen kan give en udgift eller indtægt for forsyningspligtselskabet.

57.               Sekretariatet har valgt at tage udgangspunkt i en ny metode til beregning af et volumentillæg. Den nye metode tager udgangspunkt i, at et forsyningspligtselskab skal fastsætte en prognose forud for et kvartal, hvor prognosen svarer til den volumen, der prissikres.

58.               Afvigelsen mellem prognosen og det faktiske forbrug pr. kvartal udtrykker mængdeændringen. Mængdeændringen ganges med den gennemsnitlige ændring mellem den faktiske pris og den sikrede pris. Herved fås volumentillægget pr. kvartal. Der kan udledes et simpelt gennemsnit af volumentillægget for de enkelte kvartaler i den betragtede periode. Dette gennemsnit udtrykker volumentillægget for hhv. DK1 og DK2.

59.               Sekretariatet har analyseret data for perioden 1. kvartal 2006 til og med 2. kvartal 2011. Finanskrisen, der indtraf i 2008, medførte markante ændringer i elforbruget. Perioden 4. kvartal 2008 til og med 2. kvartal 2009 må betragtes som værende atypiske, fordi sammenhængen mellem prognose og elforbrug ikke kunne forudsiges på et rimeligt grundlag. Disse tre kvartaler er derfor udeladt af analysen.

60.               Volumentillægget for DK1 og DK2 udgør herefter hhv. 0,30 kr./MWh og 0,90 kr. /MWh.

61.               Ligesom der bliver udmeldt en mark-up gældende for både DK1 og DK2 bør  der efter sekretariatets opfattelse blive udmeldt et volumentillæg, der gælder for begge prisområder. Herefter vil variation mellem DK1 og DK2 i priskontrollen alene bestå af variationer i grundlast, svarende til engrosprisen i de to prisområder.

62.               Et volumentillæg kan  fastsættes som et simpelt gennemsnit af de estimerede værdier for hhv. DK1 og DK2, dvs. et simpelt gennemsnit af 0,30 kr./MWh og 0,90 kr. /MWh: 0,60 kr./MWh for hele landet.

63.               Sekretariatet har hidtil estimeret volumentillægget ved hjælp af den såkaldte Black-Scholes model, der giver estimater for værdien af en call- henholdsvis put-option. En sådan option er en ret, men ikke en pligt, til at købe (en call-option) eller sælge (en put-option) for en given mængde råvarer (el, olie, kul m.v.) på et fastsat fremtidigt tidspunkt til en på forhånd fastsat pris.

64.               Rationalet bag anvendelsen af Black-Scholes modellen er, at der ud fra kendte tal for spot- hhv. strike-priser, den risikofrie rente samt el-prisens volatilitet i forhold til den pågældende periode kan estimeres optionsværdier, der angiver den præmie, som et selskab må betale for at få denne option. Da optionerne forudsætter 100 % leverandørskifte, findes selve volumentillægget ved at addere call- og put-optionernes estimerede værdier - da kun den ene af de to optioner vil blive indløst, alt efter om strike-prisen ligger højere eller lavere end spot-prisen - og gange denne sum med den egentlige procentandel af leverandørskift. Volumentillægget opgjort efter denne metode har i perioden 1. januar 2010 til og med 31. december 2011 været 0,03 kr./MWh.

65.               Sekretariatet anser den nye metode for fastlæggelse af volumentillægget som værende mere intuitivt tilgængelig og  hensigtsmæssig, idet metoden fastsætter volumentillægget på baggrund af faktiske mængder og faktiske elpriser set over en periode.

Sammenligning af forsyningspligtpriser og priser for kommer-cielle el-produkter 

66.               Priskontrollen er fastsat i elforsyningsloven, hvoraf det fremgår, at forsyningspligtprisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår. I det følgende undersøges i hvilket omfang dette i perioden 1. oktober 2009 – 12. september 2011 har været tilfældet.

67.               Sekretariatet har sammenlignet priserne for de forsyningspligtige el-produkter og priser for kommercielle el-produkter med udgangspunkt i de tidligere nævnte produktsorteringer. Desuden har sekretariatet opstillet statistiske test for at undersøge påstanden om, at forsyningspligtige el-priser gennemsnitligt er højere end priserne for kommercielle el-produkter. For at undersøge denne påstand sammenlignes på daglig basis gennemsnitpriserne for forsyningspligtprodukter (herefter benævnt: produktsortering FP) med gennemsnitspriserne for følgende produktsorteringer:

69.               Selve sammenligningen foretages ved et statistisk test – det såkaldte t-test. Da der er tale om et test baseret på forskelle i priser for den samme dag, anvendes et parvis t-test, hvor det er gennemsnittet af prisdifferencerne pr. dag der testes. Dette test kan udføres uanset om de to metoders priser har ens eller forskellig varians. Alternativt kunne man foretage t-test med to stikprøver med ens henholdsvis forskellig varians, hvilket dog ikke tager højde for dags-sammenfaldet (resultaterne fremgår af bilag 2)

70.               Der skal testes for, hvor sandsynligt det er at få en gennemsnitlig prisforskel på nul, hvis man sammenligner forsyningspligtpriser med kommercielle el-priser fra enkelte produktsorteringer.

71.               I tabel 5 er testresultaterne for DK1 opstillet for de seks statistiske tests for prissammenligninger af forsyningspligtprodukter i forhold til kommercielle el-produkter. 

Tabel 5. Testresultater for DK1.

72.               Det fremgår af resultaterne i tabel 5 for DK1, at ingen af testene for om forsyningspligtprodukter og kommercielle el-produkter har ens gennemsnitspris (middelværdi) kan godkendes (se bilag 2). Det viser sig derimod i fire ud af de seks sammenligninger, at forsyningspligtpriserne i gennemsnit i den betragtede periode ligger lavere end priserne for kommercielle el-produkterne i produktsortering I, K, L og N, mens forsyningspligtpriserne ligger højere end de kommercielle el-produkter i produktsortering J og M.

73.               I tabel 6 er testresultaterne for DK2 opstillet for de seks statistiske tests for prissammenligninger af forsyningspligt produkter i forhold til kommercielle el-produkter.

Tabel 6. Testresultater for DK2.

74.               Det fremgår af resultaterne i tabel 6 for DK2, at kun ét af testene bekræfter hypotesen om, at forsyningspligtprodukter og kommercielle el-produkter har ens gennemsnitspris, produktsortering M. Fire ud af de seks sammenligninger giver, at forsyningspligtpriserne i gennemsnit i den betragtede periode ligger lavere end priserne for de kommercielle el-produkter i produktsortering I, K, L og N, mens forsyningspligtpriserne ligger højere end de kommercielle el-produkter for sammenligningen med produktsortering J.

75.               I tilfældet med sammenligningen af forsyningspligtpriserne med kommercielle el-produkter med fastpris, og hvor der udelukkende medtages produkter, der har under seks måneders leverings- og kontraktperiode, ligger forsyningspligtpriserne statistisk signifikant højere end gennemsnitspriserne for kommercielle el-produkter eller har ens middelværdi (tilfældet for DK2 og produktsortering M).

76.               Testresultaterne viser, at forsyningspligtpriserne for el og de markedsbestemte priser ikke er ens, bortset fra et enkelt tilfælde for DK2. For enkelte sammenligninger er de forsyningspligtige el-priser statistisk signifikant lavere og for andre sammenligninger er det modsatte tilfældet.

77.               Der er flere faktorer, som kan forklare prisforskellene, som ikke indgår i prissammenligningerne. Andre leveringsvilkår end selve prisen kan således have betydning for prisfastsættelsen. Eksempelvis kan højere a conto betaling give et el-selskab en likviditetsfordel, der giver mulighed for at sætte en lavere el-pris. Optionsværdien af at et el-selskab løbende kan ændre forbrugerprisen i forhold til ændringer i indkøbsomkostninger kan også have betydning for prisdannelsen.

78.               Sådanne - i denne undersøgelse uobserverede – faktorer kan være medvirkende til at det statistiske test viser, at de forsyningspligtige og de markedsbestemte priser ikke har været ens i undersøgelsesperioden.   

Forslag til forbedring af forsyningspligtreguleringen  

79.               Konsulentfirmaet Ea Energianalyse har i en rapport udarbejdet for Energistyrelsen - ”Udvikling af elpriserne” fra februar 2011 - peget på forhold i Energitilsynets model for priskontrol med forsyningspligtpriserne, som kan være medvirkende til, at forsyningspligtpriserne stiger relativt til markedsbestemte priser.  Sekretariatet har på den baggrund foretaget en nærmere undersøgelse af centrale antagelser og forslag fra publikationen til forbedring af den nuværende forsyningspligtregulering:

1) En pris for grundlast baseret på forwardpriser er generelt højere end spotprisen.  

2) Prisreguleringen burde være baseret på spotpriser samt et profittillæg, da dette ville eliminere ekstra omkostninger for forbrugerne ved prissikring.

Nedenfor gennemgås sekretariatets undersøgelse af de to elementer.

Sammenligning af grundlast og spotpriser

80.               Sekretariatet har undersøgt forskellen mellem grundlasten og spotpriser for perioden 1. kvartal 2010 til og med 3. kvartal 2011. Analysen af spotprisen er opdelt i et simpelt gennemsnit af spotpriserne over et kvartal (kolonne 3 i tabel 7) og et volumenvægtet gennemsnit af spotpriserne over et kvartal (kolonne 4 i tabel 7). Grundlastprisen er beregnet som et simpelt gennemsnit af kurserne i kvartalet før for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD for et kvartal (kolonne 2 i tabel 7). Til sammenligning er indsat en kolonne, der viser de værdier, som forsyningspligtselskaberne kunne indregne i deres anmeldte priser i forbindelse med priskontrollen for det pågældende kvartal (kolonne 1 i tabel 7). Kolonnen ”Forskel 1” viser forskellen mellem det simple gennemsnit af grundlasten og det simple gennemsnit af spotpriserne. En negativ værdi viser, at spotprisen i gennemsnit har været højere end grundlasten. Kolonnen ”Forskel 2” viser forskellen mellem det simple gennemsnit af grundlasten og det volumenvægtede gennemsnit af spotpriserne. En negativ værdi viser, at den volumenvægtede spotpris i gennemsnit har været højere end grundlasten.

Tabel 7. Sammenligning af grundlast og spotpriser i kr.

Note: Forskel 1 og 2 betegner forskellen mellem ”Grundlast – simpelt gns.” og ”Spotpris – simpelt gns.” henholdsvis ”Spotpris – vægtet gns.”

Kilde: Elpristavlen, Nord Pool, Energinet.dk og egne beregninger.

81.               Tabel 7 viser, at spotprisen kan være markant højere end grundlasten for enkelte kvartaler. Det fremgår af de negative værdier i kolonnerne ”Forskel 1” og ”Forskel 2” i tabel 7. Der kan være relativt store forskelle mellem de to prisområder. Eksempelvis er spotprisen markant højere end grundlasten for 1. kvartal 2010 og 4. kvartal 2010 for DK2. Hvis det volumenvægtede gennemsnit for spotprisen bliver sammenlignet med grundlasten, øges prisforskellene for de nævnte kvartaler. Endvidere bliver den volumenvægtede spotpris højere end grundlasten for flere kvartaler. 

82.               En regulering baseret på spotpriser samt et profittillæg ville ikke nødvendigvis have medført lavere slutbrugerpriser i den betragtede periode 1. kvartal 2010 til og med 3. kvartal 2011. 

83.               Der er markant forskel i gennemsnitspriserne på, om spotprisen er udledt som et simpelt gennemsnit eller et volumenvægtet gennemsnit. Forklaringen er, at spotprisen for en time oftest er høj, når forbruget i den samme time er højt. En høj spotpris vægter således relativt meget i et volumenvægtet gennemsnit frem for et simpelt gennemsnit.

84.               Når der volumenvægtes indregnes også den mængde el, der stammer fra erhverv. For at få et volumenvægtet estimat for den gennemsnitlige spotpris for et døgn for husholdninger, burde der udelukkende anvendes volumenvægte fra dette forbrug og ikke det totale elforbrug for både husholdninger og erhverv. Det er imidlertid ikke muligt at få oplyst husholdningernes forbrug på timebasis. Derfor er den volumenvægtede spotpris for et døgn udledt fra det totale elforbrug (husholdninger og erhverv) pr. time.

85.               Af resultaterne i tabel 7 fremgår det, at spotprisen svinger markant mellem de enkelte kvartaler. En prisregulering baseret på spotprisen samt et profittillæg vil således medføre større prisudsving mellem de enkelte kvartaler.

Forslag om spotpris tillagt et profittillæg 

86.               Ifølge elforsyningslovens § 72 skal forsyningspligtselskaber udmelde kvartalsvise priser til husholdninger senest 10 hverdage før et kvartalsskifte. På grund af denne forpligtelse til forlods at udmelde priser for et kvartal ad gangen er forsyningspligtselskaberne eksponeret i forhold til prisudsving. Hvis fx spotprisen på Nord Pool stiger kraftigt i løbet af et kvartal, vil forsyningspligtselskaberne kunne lide et tab, hvis deres indkøbspris i løbet af et kvartal overstiger deres forud fastsatte salgspris for det pågældende kommende kvartal.

87.               Derfor tillader Energitilsynet, at forsyningspligtselskaberne kan indregne omkostninger til prissikring i den regulerede pris overfor husholdningerne. Den tilladte omkostning til prissikring fastsættes beregningsteknisk som de gennemsnitlige kurser for terminskontrakter på den finansielle nordiske el-børs fra og med første handelsdag til og med den 11.sidste handelsdag i kvartalet før.       

88.               Konsulentfirmaet EA Energianalyse har ved at betragte historiske data for perioden 2006-2010 fundet, at spotprisen i denne periode har været 3,6-4,8 øre/kWh lavere en elprisen med prissikring efter Energitilsynets beregningsmetode. Det skal bemærkes, at denne forskel er baseret på et simpelt gennemsnit af spotprisen. Et volumenvægtet gennemsnit af spotprisen må forventes at være højere, jf. tabel 7, og forskellen mellem forsyningspligtpriserne og spotprisen vil som følge heraf være mindre end de nævnte 3,6-4,8 øre/kWh. På den baggrund anbefaler EA Energianalyse, at den tilladte forsyningspligtpris bliver en spotpris plus et tillæg i stedet for de kvartalsmæssigt udmeldte forsyningspligtpriser indeholdende prissikring. Desuden peger rapporten på andre muligheder for at estimere omkostningen til prissikring i forhold til den nuværende reguleringsmodel.

89.               Helt grundlæggende er det sekretariatets vurdering, at den foreslåede model ikke vil kunne implementeres inden for den nuværende lovgivnings rammer. Det skyldes, at eftersom forsyningspligtselskaberne er forpligtet til at udmelde en pris kvartalsvis forlods, skal omkostningen til at afdække en sådan eksponering i forhold til prisudsving inden for kvartalet kunne indregnes i den regulerede forsyningspligtpris. 

90.               Sekretariatet vurderer samtidigt, at det vil være vanskeligt at fastsætte et retvisende fast profittillæg for samtlige forsyningspligtselskaber. Det skyldes, at sekretariatet gennem indberetninger af forsyningspligtselskabers realiserede profilomkostninger har kunnet konstatere, at den realiserede profilomkostning for selskaberne svinger markant over de enkelte kvartaler. Dette forhold vanskeliggør en retvisende bestemmelse af et fast profittillæg, der skal gælde for samtlige selskaber.

91.               Der forekommer således flere ulemper ved at regulere elpriserne ud fra en spotpris tillagt et profittillæg. Forbrugerne kender ikke på forhånd slutbrugerprisen og den vil være svingende på daglig basis. Det fremgår endvidere af tabel 7, at en prisregulering, der tager udgangspunkt i spotpriser, ikke nødvendigvis vil resultere i en besparelse for forbrugerne.

92.               Samlet set kan det konkluderes, at forslagene i rapporten ikke hensigtsmæssigt kan inddrages i modellen for beregning af forsyningspligtprisen for el inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer.    

Indkøbsstrategi 

93.               Forsyningspligtreguleringen giver selskaberne mulighed for prissikre deres kontrakter i form af køb af forwardkontrakt for systemprisen og CFD. I forbindelse med denne gennemgang af forsyningspligtreguleringen har sekretariatet undersøgt omfanget af forsyningspligtselskabernes brug af adgangen til at forsikre deres køb af el mod udsving i indkøbspriserne.

94.               Sekretariatet har rettet henvendelse til udvalgte forsyningspligtselskaber for at undersøge, hvordan de indkøber el til levering i et kommende kvartal. Nogle selskaber forsøger ifølge egne udsagn at dække sig perfekt ind ved at fordele sin prognose for det kommende kvartal ligeligt ud på de mulige handelsdage i kvartalet før. Afvigelser mellem prognose og faktisk afsat mængde kan medføre, at denne afdækning ikke bliver perfekt. Et enkelt forsyningspligtselskab har oplyst at købe ind på enkelte dage ud fra en vurdering om prisen vil stige eller falde i løbet af de resterende mulige handelsdage forud for det kommende kvartal.

95.               Sekretariatet har undersøgt, om volumen for CFD-kontrakter svarer til den volumen, der bliver afsat som forsyningspligtig el.  Tabel 8 og 9 viser for hhv. DK1 og DK2 den realiserede afsætning af forsyningspligtig el for det pågældende kvartal, nettoposition for handlede mængder for CFD-forwardkontrakter på den 11. sidste og næstsidste handelsdag i kvartalet før det kommende kvartal, hvor forwardkontrakten skal gælde.

96.               Nettopositionen for en CFD-kontrakt for den næstsidste handelsdag er medtaget for at undersøge om forsyningspligtselskaber, der ikke ønsker at benytte sig af muligheden for køb af CFD-kontrakter senest den 11. sidste handelsdag, alligevel vælger at benytte sig af muligheden før det pågældende kvartal.

Forklaringen på, at nettopositionen for den næstsidste handelsdag er medtaget og ikke den sidste handelsdag, skyldes en børsteknisk foranstaltning.

Tabel 8. Afsætning for forsyningspligt el og handlede mængder (nettoposition) for CFD kontrakter for DK1

Kilde: Nord Pool og anmeldelser af realiserede mængder for elforsyningspligt.

97.               Det fremgår af tabel 8, at volumen for handel med CFD-kontrakter for enkelte kvartaler ikke svarer til den volumen, der bliver afsat som forsyningspligtig el for et givent kvartal. Negativ difference i tabel 8 angiver, at den realiserede afsætning for elforsyningspligt er højere end den indkøbte mængde gennem forwardkontrakter for det pågældende kvartal. Der er således forsyningspligtselskaber, der for enkelte kvartaler ikke afdækker deres risiko fuldkomment ved at købe CFD-kontrakter i forhold til priskontrollen.

98.               En andel af differencen kan forklares ved afvigelser mellem selskabernes prognose (køb af CFD-kontrakter) og den realiserede mængde for det pågældende kvartal. Eksempelvis hvis det samlet set viser sig, at den realiserede mængde overstiger prognosen, som det enkelte selskab har lagt til grund for sine køb af CFD-kontrakter. Derved kan selskaberne have haft en målsætning om at forsøge at afdække prisrisikoen ved køb af CFD-kontrakter ud fra en given prognose, men den realiserede mængde har da efterfølgende vist sig at være højere.

99.               Der bliver naturligvis også handlet CFD-kontrakter i forbindelse med handel med kommercielle el-produkter, idet handelsselskaber også kan have et ønske om at prissikre. Det kan forklare, at den handlede mængde CFD-kontrakter for visse kvartaler i DK1 er markant højere end den realiserede mængde forsyningspligtig el.

Tabel 9. Afsætning for forsyningspligt el og handlede mængder (nettoposition) for CFD kontrakter for DK2

Kilde: Nord Pool og anmeldelser af realiserede mængder for elforsyningspligt.

100.            I Tabel 9 er differencerne for samtlige kvartaler negative for DK2. Der bliver således ikke fuldstændigt afdækket salg af forsyningspligtig el gennem køb af CFD-kontrakter for DK2 i den betragtede periode.

101.            På baggrund af sekretariatets drøftelser med forsyningspligtselskaber kan en forklaring på afvigelsen mellem den realiserede mængde forsyningspligtig el og CFD-kontrakter være, at forsyningspligtselskaber indkøber el gennem koncernrelaterede el-grossistleverandører eller tredjepartsleverandører på engrosmarkedet til en pris svarende til grundlastprisen, men hvor grossist leverandøren så vælger ikke at afdække risikoen med CFD-kontrakter. Derved har forsyningspligtselskabet fulgt indkøbsstrategien givet ved reguleringen, mens el-grossistleverandøren i dette tilfælde ikke ønsker at prissikre med CFD-kontrakter, men overtager risikoen for prisforskelle fra forsyningspligtselskabet.

102.            Forsyningspligtreguleringen nævner ikke, hvorledes selskaberne faktisk skal indkøbe el. Selskaberne behøver således ikke at indkøbe el gennem forwardkontrakter. Selskaberne kan have forskellige grader af risikoaversion for prisændringer i indkøbsprisen. Et selskab kan eksempelvis vælge at indkøbe el til spotprisen i stedet for at købe el ved forwardkontrakter. 

Høring

103.            Den fastsatte mark-up på 46,15 kr./MWh for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2013 blev sendt i høring 26. oktober 2011 blandt de forsyningspligtige el-selskaber, Dansk Energi og Energistyrelsen.

104.            Høringsfristen var 9. november 2011 kl. 16:00. Sekretariatet har modtaget høringssvar fra Dansk Energi og DONG Energy. Begge høringssvar omhandler følgende forhold:

·        ændring af Energinet.dk’s balancegebyr

·        estimation af volumentillæg

·        samfakturering

Energinet.dk’s balancegebyr

105.            Energinet.dk har i oktober 2011 udmeldt, at balancegebyret på faktisk forbrug til energinet.dk stiger fra 0,77 kr./MWh til 2,0 kr./MWh. Begge høringssvar opfordrer sekretariatet til at tage højde for denne stigning i beregningen af mark-up’en.

106.            Elforsyningsloven giver hjemmel til at tage mark-up’en op til fornyet vurdering, hvis væsentlige forhold eller forudsætninger ændres i den pågældende periode.

107.            Der er tale om en stigning i balancegebyret på 1,23 kr./MWh. Set i forhold til Mark-up’en for 1. kvt. 2012 på 46,15 kr./MWh, udgør stigningen ca. 2,7 %.

108.            Sekretariatet vurderer, at stigningen i balancegebyret ikke – set i relation til de øvrige ændringer af mark-up’en - vejer tungt nok til at blive betragtet som væsentlig.

Volumentillæg

109.            Høringssvarene anfører, at volumentillægget også bør indregne effekterne af kampagner og konsekvenser af konkurrenters konkurser.

110.            DONG nævner, at selskabet har et forslag til en alternativ metode for estimation af volumentillæg, som det gerne drøfter med sekretariatet. Sekretariatet har imidlertid ikke set et konkret forslag til en sådan metode.  

111.            Den økonomiske intuition bag et volumentillæg, er at det skal dække omkostninger som følge af ændringer i efterspørgslen fra en gennemsnitlig forsyningspligtig kunde. Sekretariatet vurderer, at forhold såsom effekter af konkurrenters kampagner eller konkurser ikke bør inkluderes i et volumentillæg, da et volumentillæg er en risikopræmie, der skal dække omkostninger som følge af ordinære efterspørgselsændringer, fx klimaændringer. Et volumentillæg skal ikke dække almene risici ved at drive el-virksomhed.

112.            Den nuværende metode er økonomisk intuitiv og robust. Metoden er baseret på faktiske mængder, hvor forhold som de i høringssvarene anførte i øvrigt må forventes at være inkluderet.

Samfakturering

113.            I høringssvarene anføres det, at samfakturering kan blive implementeret og at samfakturering vil medføre øgede omkostninger for forsyningspligtselskaberne.

114.            Der er tale om et forhold, der endnu ikke er implementeret. Evt. meromkostninger som følge af samfakturering kendes ikke på forhånd. Sekretariatet kan derfor ikke tage højde for omkostninger, der endnu ikke er faktiske og ej heller er kendt. Dog er der i elforsyningsloven hjemmel til at tage mark-up’en op til fornyet vurdering, hvis væsentlige forhold eller forudsætninger ændres i den pågældende periode.

Lovgrundlag

115.            Forsyningspligten på el-området og Energitilsynets regulering af priserne på forsyningspligtprodukterne blev indført med el-reformen, jf. Lov nr. 375 af 2. juni 1999, der trådte i kraft den 1.januar 2000. Formålet med forsyningspligten var at sikre alle forbrugere el-leverancer på rimelige vilkår og til konkurrencedygtige priser og dermed sikre, at også de mindre forbrugere fik del i gevinsterne ved åbningen af el-markedet.

116.            Med virkning fra 1. januar 2005 blev reguleringen af forsyningspligtpriserne ændret fra en bagudrettet effektivitetsregulering til en fremadrettet priskontrol.  Formålet var blandt andet at sikre, at forbrugerne kendte deres priser på forbrugstidspunktet, og at sikre en hurtig regulering af priserne, hvis Energitilsynet fandt behov for det i henhold til bestemmelserne.

117.            Udgangspunktet for Energitilsynets priskontrol af forsyningspligtpriserne til skabelonkunder (ikke-timemålte erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende forbrugere) er elforsyningslovens § 72, stk. 1: ”Prisen for elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til ikke-timemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikke-erhvervsdrivende forbrugere udmeldes kvartalsvis senest 10 hverdage før et kvartalsskifte af den forsyningspligtige virksomhed. Prisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.”

118.            Der kan ikke peges på en entydig definition af ”markedets prisniveau”, jf. lov, forarbejder og praksis, men der er flere fortolkningsbidrag i forarbejderne. Som bidrag til definition af ”markedets prisniveau” kan det opsummeres, at en fast kvartalspris på markedets niveau:

som samtidig understøtter:

• et velfungerende marked, dvs. prisen ikke skal være så lav, at forsyningspligtkundens incitament til at søge det kommercielle marked mindskes,
• rationaliseringer, dvs. prisen skal ikke være for rummelig, så selskaberne mister motivation til stadig at søge effektivitetsgevinster, og skal
• sikre så enkel en tilsynsadministration som mulig, herunder ved at tage udgangspunkt i markedsprisen, som vurderes ex ante samt
• samfundsøkonomiske hensyn, herunder gevinster ved effektiviseringer og afvejninger der ligger til grund for den måde, hvorpå målsætningerne om miljø- og forsyningssikkerhed gennemføres. 

119.            Således er der i administrationen af § 72, stk. 1 lagt til grund, at "markedets prisniveau" omfatter

• det samlede prisniveau for tilgængelige fastprisprodukter i detailmarkedet, korrigeret for forskelle i forbrugssegmenter og leveringsvilkår; og
• at der med "prissikringskontrakter" refereres til de terminskontrakter i engrosmarkedet (fx Nord Pool), virksomheden kan indgå mhp. på at afdække el-leverancen i et givet kvartal. 

120.            Energiklagenævnet stadfæstede den 16. oktober 2007 i en afgørelse priskontrollen af forsyningspligtprodukter og den markedsprismodel, der ligger til grund for den konkrete udmøntning af kontrollen. Energiklagenævnets afgørelse derom er omtalt i meddelelser fra tilsynets møde nr. 86 den 29. oktober 2007. 

Begrundelse

121.            Energitilsynet skal i forbindelse med regulering af priser for forsyningspligtige selskaber på el udøve et skøn, så prisfastsættelsen modsvarer markedets prisniveau for tilsvarende forbrugersegmenter, jf. elforsyningsloven § 72.

122.            Energitilsynet besluttede på tilsynsmødet den 28. januar 2008, at der med virkning fra 2. kvartal 2008 identificeres og fastsættes en mark-up gældende for perioden frem til udgangen af 2009, og herefter for hver toårige kalenderperiode. Sekretariatet har tidligere fastsat en mark-up for perioden 1. april 2008 til og med 31. december 2009 samt perioden 1. januar 2010 – 31. december 2011.

123.            Som grundlag for et skøn for prisfastsættelsen af forsyningspligtprodukter har Energitilsynet udviklet en markedsprismodel, som er anvendt til udmøntningen af priskontrollen.  Modellen beregner en mark-up i forhold til engrosprisen på el, som sikrer et prisniveau, der modsvarer markedsniveauet for el til de relevante forbrugersegmenter. Sekretariatet har til brug for nærværende afgørelse for fastsættelsen af den kommende toårige mark-up foretaget en generel opdatering af modellens datagrundlag og metode.   

124.            Sekretariatet har udført forskellige mark-up beregninger baseret på estimering af en indtægtsside og omkostningsside for kommercielle el-produkter. På indtægtssiden er der estimeret salgspriser ud fra forskellige søgekriterier på Elpristavlen. Omkostningssiden er beregnet på baggrund af kurser for en forwardkontrakt for systemprisen og en CFD-kontrakt samt profilomkostninger for de seneste 12 måneder.

125.            De enkelte beregningsmetoder resulterer i mark-up værdier, der varierer mellem ca. 20,80 kr./MWh og 107,94 kr./MWh.

126.            Der er således forholdsvis store forskelle i mark-up værdierne for de enkelte produktsorteringer. Samtidig kan der ikke entydigt peges på en produktsortering, som afspejler markedets prisniveau mere retvisende i forhold til de øvrige. Dertil er variationen i produktudbuddet for stort og udsvingene i elpriserne på daglig basis for store. Endvidere kan der ikke udvælges et kommercielt el-produkt, som er direkte sammenligneligt med forsyningspligt produktet.

127.            Sekretariatet vurderer på den baggrund, at en enkelt mark-up estimation ikke alene bør danne grundlag for bestemmelse af den toårige faste mark-up værdi, men at en mere robust metode er at anvende samtlige beregningsresultater i fastlæggelsen af skønnet over markedsprisen.

128.            Det forekommer næppe i overensstemmelse med lovgivningen at fastsætte en mark-up i den lave ende af spektret eller den høje ende af spektret. Hvis der eksempelvis vælges en mark-up fra den høje ende af spektret, ville mark-up’en jo modsvare markedets prisniveau i den dyre ende, hvilket ikke forekommer at være den pris, som en prisbevidst kunde ville vælge på markedet. Hvis der modsætningsvis blev fastsat en mark-up fra den lave ende af spektret ville den fastsatte mark-up ikke understøtte et velfungerende marked, fordi forsyningspligtkundernes tilskyndelse til at vælge kommercielle el-produkter ville være meget begrænset.

129.            Ved at indsnævre intervallet med de 25 pct. henholdsvis højeste og laveste mark up ligger de relevante mark up værdier herefter i intervallet 33,49 kr./MWh og 50,93 kr./MWh. Medianen for dette interval er 45,12 kr./MWh. Alle ovennævnte værdier for mark up er angivet eksklusiv volumentillæg.

130.            Den fastsatte mark-up for 4. kvartal 2011 udgør 44,91 kr./MWh eksklusiv volumentillæg på kr. 0,03 kr./MWh. En mark-up af denne størrelse kan ifølge sekretariatets beregninger i rimeligt omfang modsvares af markedets prisniveau. Derfor forekommer en mark-up værdi tæt på median værdien som et afbalanceret skøn for en mark-up værdi, der vil indebære, at forsyningspligtpriserne vil modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår. Konkret foreslås anvendt median værdien af de balancerede mark-up værdier på 45,12 kr./MWh (eksklusiv volumentillæg).

131.            Sekretariatet har foruden opdatering af datagrundlag og modelberegninger for mark-up estimationen udviklet en ny metode til bestemmelse af et volumentillæg. Sekretariatet har valgt en metode, der beregner volumentillægget på baggrund af de faktiske udsving i forbrug og priser på el-børsen, frem for som tidligere en mere teoretisk værdiansættelse baseret på optionsteori.

132.             Volumentillægget udgør ud fra den nye metode 0,30 kr./MWh i DK1 og 0,90 kr./MWh i DK2. Eftersom sekretariatet vurderer, at der ikke bør være forskel i den tilladte indtjening mellem selskaber, der opererer i de to prisområder, er der fastlagt et volumentillæg for hele det danske marked på 0,60 kr./MWh.

133.            Sekretariatet har foretaget en sammenligning af de historiske forsyningspligtpriser for el og de markedsbestemte forbrugerpriser som angivet på elpristavlen i perioden 1. oktober 2009 – 12. september 2011 for både DK1 og DK2.

134.            Resultaterne viser, at forsyningspligtpriserne ikke kan siges at have været for høje eller for lave i forhold til at leve op til lovgivningens bestemmelser om at sikre en pris, der modsvarer markedsprisen.

135.            På baggrund af dette resultat vurderer sekretariatet, at den hidtidigt gældende mark-up ikke kan siges at have været for høj i forhold til at leve op til lovgivningens bestemmelser om at sikre en pris, der modsvarer markedsprisen. Dette forhold indgår i skønnet over den justerede mark-up i denne afgørelse.

136.            Sekretariatet har foretaget en beregning over forskellen mellem spotpriser og grundlast, hvor spotprisen bliver volumenvægtet, hvilket vil sige, at der tages højde for, at spotprisen typisk er høj, når elforbruget er højt. Resultaterne viser, at der er forskel på det simple gennemsnit og det volumenvægtede gennemsnit af spotpriserne. Det volumenvægtede gennemsnit er højere.

137.            Beregningerne viser, at de volumenvægtede spotpriser i flere tilfælde er markant højere end grundlast priserne. Det kan således ikke entydigt fastslås, at en model, hvor der anvendes spotpriser i stedet for grundlast (forwardkontrakter for systempris og CFD), vil medføre lavere elpriser for forsyningspligtkunder.

138.            Sekretariatet konkluderer, at det med den nuværende lovgivning ikke vil være muligt eller anbefalelsesværdigt at ændre modellen, således at priskontrollen alene baseres på spotprisen på Nord Pool plus et fast profittillæg. Det skyldes hovedsageligt det forhold, at forsyningspligtpriser i henhold til elforsyningsloven skal udmeldes kvartalsvis forlods. Derfor ville en regulering baseret på en spotpris samt et profittillæg eksponere forsyningspligtselskaberne for en risiko for prisudsving, som selskaberne ikke kunne få mulighed for at afdække.

139.              På baggrund af ovenstående elementer: (1) Beregning af mark-up værdier baseret på en justeret model og resultater i et spænd mellem 33,49 kr./MWh og 50,93 kr./MWh, (2) fastlæggelse af volumentillæg på 0,60 kr./MWh, (3) statistisk test med afvisning af hypotesen om at forsyningspligtprisen historisk har været højere end markedsprisen for el og (4) vurdering af elementer i forslag til en alternativ model for fastsættelse af forsyningspligtpriser på basis af spotprisen for Nord Pool – anbefaler sekretariatet, at Energitilsynet i sit skøn for en mark-up for 1. kvartal 2012 anvender den beregnede værdi, som er vist i boks 2:  

Afgørelse

140.            Energitilsynet afgør på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og begrundelse at udmønte beføjelsen efter § 72, stk. 1 i elforsyningsloven til med virkning fra 1. januar 2012 at træffe afgørelse om en maksimal mark-up for forsyningspligtige virksomheder på: 

Mark-up’en er fastlagt under følgende forudsætninger:  

·        At mark-up’en indeholder et volumentillæg på 0,60 kr./MWh. Mark-up’en er gældende til og med den 31. december 2013.

·        At mark-up’en indekseres for hvert kommende kvartal i perioden med et vægtet prisindeks svarende til 50 pct. Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS10) og 50 pct. Lønindeks for den private sektor (ILON 2).

·        Hvis væsentlige forhold eller forudsætninger i markedet for elektricitet ændres i perioden, kan Energitilsynet tage mark-up’en op til fornyet vurdering inden udgangen af december 2013.

·        At Energitilsynet forud for den efterfølgende toårige periode (2014-2015) vil vurdere metode og datagrundlag for fastsættelsen af mark-up’en.  

Bilag 1. Produktsorteringer  

Produktsortering A 

141.            Produktsortering A beregner en salgspris ud fra DONG’s kommercielle fastprisprodukt ”Sæsonpris”. Begrundelsen for at lade dette el-produkt indgå i grundlaget for opgørelsen af en mark-up for forsyningspligtproduktet er, at det dækker samtlige net områder i Danmark og altså med andre ord bliver udbudt i hele landet.  

Tabel 1.1. Handelsprodukt, Sæsonpris. Produktsortering A

142.            Sorteringen i tabel 1.1 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdien i tabel  1.1. 

Produktsortering B 

143.            I produktsortering B bliver der foretaget en beregning af kommercielle el-produkter, der bliver udbudt af handelsselskaber, som ikke er vertikalt integrerede med en netvirksomhed. Denne produktsortering er opstillet for at undersøge en mark-up for el-handelsselskaber alene. I tabel 1.2 er der angivet de ni handelsselskaber, der udbyder kommercielle el-produkter

Tabel 1.2. Ni handelsselskaber

Tabel 1.3. Handelsprodukt, ni handelsselskaber. Produktsortering B

144.            Sorteringen i tabel 1.3 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdien i tabel 1.3.

Produktsortering C  

145.            Under Produktsortering C betragtes alle kommercielle produkter med variabel pris. Denne sortering er valgt for at have et sammenligningsgrundlag med estimationer af fastprisprodukter.

Tabel 1.4. Handelsprodukt, variabel pris. Produktsortering C

146.            Sorteringen i tabel 1.4 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdien i tabel 1.4.

Produktsortering D 

147.            I produktsortering D udvælges alle kommercielle el-produkter med variabel pris og løbende leverings-/kontraktperiode. Denne beregning for produkter med variable priser er medtaget som sammenligning til sorteringerne med faste priser.

Tabel 1.5. Handelsprodukt, variabel pris. Produktsortering D

148.            Sorteringen i tabel 1.5 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdien i tabel 1.5.

Produktsortering E 

149.            Alternativt ser vi på fastprisprodukter med længere løbetid. Nedenfor er opstillet en produktsortering for hhv. et 6-mdr. fastprisprodukt og et 12-mdr. fastprisprodukt (produktsortering F).

Tabel 1.6. Handelsprodukt, fastpris 6 mdr. Produktsortering E

150.            Sorteringen i tabel 1.6 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. Alternativt er der beregnet grundlast ud fra gennemsnittet af to forwardkontrakter for de to kommende kvartaler samt CFD-kontrakter. For perioden perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for hver beregning for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011, som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdierne i tabel 1.6.

Produktsortering F 

151.            Nedenfor er opstillet en produktsortering med et 12-måneders fastprisprodukt.

Tabel 1.7. Handelsprodukt, fastpris 12 mdr. Produktsortering F

152.            Sorteringen i tabel 1.7 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. Alternativt er grundlast beregnet som prisen for en 12 mdr. forwardkontrakt og CFD. Endvidere er der beregnet grundlast som et gennemsnit af tre forwardkontrakter for de kommende tre måneder samt CFD.  For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for hver beregning for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdierne i tabel 1.7. 

Produktsortering G 

153.            Blandt de ni handelsselskaber findes der kun fire handelsselskaber, som er ikke-koncernforbundne med forsyningspligtselskaber. Disse fire selskaber har således ingen økonomiske interesser i forsyningspligtprodukterne. Der kan beregnes en mark-up på grundlag af prisobservationer for de fire ikke-koncernbundne handelsselskaber.

154.            De fire ikke-koncernforbundne handelsselskaber er vist i tabel 1.8.

Tabel 1.8. Ikke-koncernforbundne handelsselskaber

155.            Sorteringerne for de fire ikke-koncernforbundne handelsselskaber er vist i tabel 1.9.

Tabel 1.9. Handelsprodukt, fire ikke-koncernforbundne handelsselskaber. Produktsortering G

156.            Sorteringen i tabel 1.9 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. Der er ikke sondret mellem variable og faste priser. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdien i tabel 1.9.

Produktsortering H 

157.            I tabel 1.10 er der valgt et kommercielt produkt med bindingsperiode på en måned.

Tabel 1.10. Handelsprodukt, 1 måned binding. Produktsortering H

158.            Sorteringen i tabel 1.10 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. Der er ikke sondret mellem variable og faste priser. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdien i tabel 1.10.  

Produktsortering I

159.            I Produktsortering I er der valgt alle produkter med faste priser, som bliver udbudt på Elpristavlen. Et el-produkt med faste priser er karakteriseret ved, at kunden kender prisen i leveringsperioden. Der sondres ikke mellem kontrakt- og leveringsperioder. I forhold til Produktsortering C, hvor der kun blev valgt variable priser, bliver der kun valgt fastprisprodukter i Produktsortering I.

Tabel 1.11. Handelsprodukt, fast pris. Produktsortering I

160.            Sorteringen i tabel 1.11 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdien i tabel 1.11.

Produktsortering J

161.            I produktsortering J er der valgt alle produkter med faste priser og ”Leverings-/ kontraktperiode” under seks måneder. Dette er en præcisering af produktsortering I, hvor der nu sorteres efter leverings-/kontraktperiode under seks måneder. 

Tabel 1.12. Handelsprodukt, fast pris. Produktsortering J

162.            Sorteringen i tabel 1.12 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdien i tabel 1.12.

Produktsortering K 

163.            Produktsortering J kan opdeles yderligere, så man kun fokuserer på leverings-/kontraktperiode med mindst fire og højest seks måneders leveringskontraktperiode.

Tabel 1.13. Handelsprodukt, fast pris. Produktsortering K

164.            Sorteringen i tabel 1.13 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdien i tabel 1.13.

Produktsortering L 

165.            I forhold til produktsortering I, gælder sorteringen i tabel 1.14 kun de ni udvalgte handelsselskaber.  

Tabel 1.14. Handelsprodukt, ni handelsselskaber. Produktsortering L

166.            Sorteringen i tabel 1.14 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdien i tabel 1.14.

Produktsortering M

167.            I forhold til produktsortering L, bliver sorteringen tilføjet variablen ”Leverings-/ kontraktperiode” under seks måneder. Sorteringen ”Leverings-/ kontraktperiode” under seks måneder er medtaget, da produkter med lang kontrakt periode derved udelades. Produkter med lang kontraktperiode må forventes at indeholde en relativ høj risikopræmie, da prisen er fast i perioden. Det kan på Elpristavlen konstateres, at der udbydes fastprisprodukter med leverings-/kontraktperiode helt op til 36 måneder.   

Tabel 1.15. Handelsprodukt, ni handelsselskaber. Produktsortering M

168.            Sorteringen i tabel 1.15 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdien i tabel 1.15.

Produktsortering N 

169.            I forhold til produktsortering M, bliver variablen ”Leverings-/ kontraktperiode” ændret til mellem fire og seks måneder i produktsortering N. Dette sker for at frasortere produkter med relativ kort leverings-/kontraktperiode.

Tabel 1.16. Handelsprodukt, ni handelsselskaber. Produktsortering N

170.            Sorteringen i tabel 1.16 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdien i tabel 1.16.

Produktsortering O 

171.            I forhold til produktsortering L gælder sorteringen i produktsortering O kun de fire ikke-koncernforbundne selskaber. I forhold til produktsortering G er kategorien ”fast/-variabel pris” valgt til fastpris.

Tabel 1.17. Handelsprodukt, fire ikke-koncernforbundne handelsselskaber. Produktsortering O

172.            Sorteringen i tabel 1.17 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdien i tabel 1.17.

Produktsortering P

173.            I forhold til produktsortering O er kategorien ”fast/-variabel pris” valgt til variabel pris.

Tabel 1.18. Handelsprodukt, fire ikke-koncernforbundne handelsselskaber. Produktsortering P

174.            Sorteringen i tabel 1.18 giver en gennemsnitspris på daglig basis for DK1 og DK2. For samme dag er der fratrukket prisen for en finansiel kontrakt for systemprisen og CFD-kontrakt samt profilomkostninger. For perioden 4. kvartal 2009 til og med 3. kvartal 2011 er således to daglige mark-up observationer for perioden 1. kvartal 2010 til og med 4. kvartal 2011 som er indekseret. Medianen af disse observationer giver mark-up værdien i tabel 1.18.

Bilag 2. Sammenligning af forsyningspligtpriser og priser for kommercielle el-produkter 

175.            Sekretariatet har sammenlignet priserne for de forsyningspligtige el-produkter og priser for kommercielle el-produkter med udgangspunkt i de tidligere nævnte produktsorteringer. Desuden har sekretariatet opstillet statistiske test for at undersøge påstanden om, at forsyningspligtige el-priser generelt er højere end priserne for kommercielle el-produkter. For at undersøge denne påstand sammenlignes på daglig basis gennemsnitpriserne for forsyningspligtprodukter (produktsortering FP) med gennemsnitspriserne for følgende produktsorteringer: 

177.            Selve sammenligningen foretages ved det såkaldte t-test. Da der er tale om et test baseret på forskelle på priser for den samme dag, anvendes et parvis t-test, hvor det er gennemsnittet af prisdifferencerne pr. dag der testes. Dette test kan udføres uanset om de to metoders priser har ens eller forskellig varians. Alternativt kunne man foretage t-test med to stikprøver med ens henholdsvis forskellig varians, hvilket dog ikke tager højde for dags-sammenfaldet.

178.            Med dette test ønskes det at se på hvor sandsynligt det er at få en gennemsnitlig prisforskel på nul, hvis man sammenligner forsyningspligtpriser med kommercielle el-priser fra enkelte produktsorteringer.

Tabel 2.1: Oversigt over parvise t-test

Note: μ_FP betegner middelværdien for forsyningspligtpriserne, mens μ_{HP_i} betegner middelværdien for priserne for de seks forskellige produktsorteringer af kommercielle el-produkter beskrevet ovenfor. De parvise t-test fremgår for hver produktsortering.   

179.            De enkelte t-tests udføres i henhold til normalfordelingens 5 % - signifikansniveau, hvilket svarer til, at den numeriske værdi af test-størrelsen skal være mindre end den kritiske værdi for t-fordelingen med 95 % sandsynlighed. For at godkende nul-hypotesen H₀ må den tilsvarende signifikanssandsynlighed (p-værdi) dermed ligge over 5 % for det tosidede t-test og over 2,5 % for det ensidede t-test, mens den alternative hypotese vil blive godkendt i modsatte tilfælde.

180.            Nedenstående ses en oversigt over testresultaterne for DK1 henholdsvis DK2 for de seks prissammenligninger af forsyningspligt produkter i forhold til kommercielle el-produkter.  

Tabel 2.2:     Oversigt over resultater af parvise t-test for DK1

Kilde: Elpristavlen og egne beregninger 

181.            Det fremgår af ovenstående resultater for DK1 at ingen af testene for om forsyningspligtprodukter og kommercielle el-produkter har ens gennemsnitspris (middelværdi) kan godkendes. Det viser sig derimod i fire ud af de seks sammenligninger, at forsyningspligtpriserne i gennemsnit i den betragtede periode ligger lavere end priserne for kommercielle el-produkterne i produktsorteringerne I, K, L og N, mens forsyningspligtpriserne ligger højere end de kommercielle el-produkter i produktsortering J og M.

182.            Både det tosidede og ensidede parvise t-test, jf. tabel 2.2, afviser nul-hypotesen om ens gennemsnitspris af forsyningspligt produkter og kommercielle el-produkter med fastpris på et 5 % -signifikansniveau.

183.            På grund af en negativ test-størrelse bliver den alternative hypotese H₁ i det ensidede t-test, at forsyningspligtpriserne ligger statistisk signifikant lavere end priserne for kommercielle el-produkter med fastpris. At H₀ i det ensidede t-test afvises med en signifikanssandsynlighed (p-værdi) på 0,0028, betyder at der er 0,28 % sandsynligheden for at den alternative hypotese H₁ er forkert, hvormed denne hypotese for DK1 bliver godkendt på et 5 % -signifikansniveau.

184.            Nul-hypotesen vedrørende ens gennemsnitspris af forsyningspligt produkter og kommercielle el-produkter med fastpris der har under 6 måneders leverings- og kontraktperiode i DK1 bliver afvist på et 5 % -signifikansniveau, jf. det tosidede og ensidede parvise t-test.

185.            Grundet en positiv test-størrelse bliver den alternative hypotese H₁ i det ensidede t-test, at forsyningspligtpriserne ligger statistisk signifikant højere end priserne for kommercielle el-produkter med fastpris og under 6 måneders leverings- og kontraktperiode. H₀ afvises i det ensidede t-test afvises med en p-værdi på 7,96e^-46, hvormed hypotesen om at forsyningspligtpriserne ligger højere bliver godkendt på et 5 % -signifikansniveau.

186.            Nul-hypotesen H₀ i det ensidede parvise t-test ved sammenligning af forsyningspligtpriser med priserne for kommercielle el-produkter med fastpris og 4-6 måneders leverings- og kontraktperiode afvises med en p-værdi på 4,92e^-12, hvilket betyder at der er 4,92e^-14 % sandsynligheden for at den alternative hypotese H₁ er forkert.

187.            For DK1 godkendes dermed den alternative hypotese om at forsyningspligtpriser er statistisk signifikant lavere (da negativ teststørrelse) end priserne for kommercielle el-produkter med fastpris og 4-6 måneders leverings- og kontraktperiode på et 5 % -signifikansniveau.

188.            Ligeledes godkendes den alternative hypotese i det ensidede parvise t-test for sammenligning af forsyningspligtpriser med priserne for ni udvalgte handelsselskabers produkter med fastpris for DK1.

189.            Her afvises nul-hypotesen med en p-værdi på 1,09e^-29, og da test-størrelsen er negativ er der således kun en meget lille sandsynlighed for at hypotesen, om at forsyningspligtpriser ligger statistisk signifikant lavere end priserne for 9 udvalgte handelsselskabers produkter med fastpris, er forkert. Det tosidede parvise t-test afvises med en p-værdi på 2,13e^-29 på et 5 % -signifikansniveau.

190.            Nul-hypotesen vedrørende ens gennemsnitspris af forsyningspligt produkter og 9 handelsselskabers produkter med fastpris der har under 6 måneders leverings- og kontraktperiode i DK1 bliver afvist på et 5 % -signifikansniveau, jf. det tosidede og ensidede parvise t-test. Jf. det ensidede test er der kun 5,59e^-47 % sandsynlighed for at den alternative hypotese H₁ er forkert.

191.            På grund af en positiv teststørrelse godkendes dermed på et 5 % -signifikansniveau at forsyningspligtpriserne ligger statistisk signifikant højere end priserne for de 9 handelsselskabers produkter med fastpris og under 6 måneders leverings- og kontraktperiode.

192.            Både det tosidede og ensidede parvise t-test, jf. tabel 2.2, afviser nul-hypotesen om ens gennemsnitspris af forsyningspligt produkter og ni handelsselskabers produkter med fastpris og 4-6 måneders leverings- og kontraktperiode i DK1 på et 5 % -signifikansniveau.

193.            Den alternative hypotese H₁ i det ensidede t-test er, at forsyningspligtpriserne ligger statistisk signifikant lavere end priserne for de ni handelsselskabers produkter med fastpris og 4-6 måneders leverings- og kontraktperiode grundet en negativ teststørrelse. Denne hypotese godkendes på et 5 % -signifikansniveau da sandsynligheden for at den er forkert ligger på kun 0,28 % (se p-værdi).De tilsvarende tests udføres for DK2 i tabel 2.3. 

Tabel 2.3:     Oversigt over resultater af parvise t-test for DK2

Kilde: Elpristavlen og egne beregninger 

194.            Det fremgår af ovenstående resultater for DK2, at kun ét af testene bekræfter hypotesen om, at forsyningspligtprodukter og kommercielle el-produkter har ens gennemsnitspris, produktsortering M. Fire ud af de seks sammenligninger giver at forsyningspligtpriserne i gennemsnit i den betragtede periode ligger lavere end priserne for de kommercielle el-produkter i produktsortering I, K, L og N, mens forsyningspligtpriserne ligger højere end de kommercielle el-produkter for sammenligningen med produktsortering J.

195.            Både det tosidede og ensidede parvise t-test, jf. tabel 2.3, afviser på et 5 % -signifikansniveau nul-hypotesen om ens gennemsnitspris af forsyningspligt produkter og kommercielle el-produkter med fastpris for DK1.

196.            På grund af en negativ test-størrelse bliver den alternative hypotese H₁ i det ensidede t-test, at forsyningspligtpriserne ligger signifikant lavere end priserne for kommercielle el-produkter med fastpris. H₀ afvises i det ensidede t-test med en p-værdi på 6,39e^-5, hvilket betyder at der er 0,00639 % sandsynlighed for at den alternative hypotese H₁ er forkert, hvormed denne hypotese bliver godkendt på et 5 % -signifikansniveau.

197.            Nul-hypotesen vedrørende ens gennemsnitspris af forsyningspligt produkter og kommercielle el-produkter med fastpris der har under 6 måneders leverings- og kontraktperiode bliver for DK2 afvist på et 5 % -signifikansniveau, jf. det tosidede og ensidede parvise t-test.

198.            Grundet en positiv test-størrelse bliver den alternative hypotese H₁ i det ensidede t-test, at forsyningspligtpriserne ligger signifikant højere end priserne for kommercielle el-produkter med fastpris og under 6 måneders leverings- og kontraktperiode. H₀ afvises i det ensidede t-test afvises med en p-værdi på 1,27e^-23, hvormed hypotesen om at forsyningspligtpriserne ligger højere bliver godkendt på et 5 % -signifikansniveau.

199.            Nul-hypotesen H₀ i det ensidede parvise t-test ved sammenligning af forsyningspligtpriser med priserne for kommercielle el-produkter med fastpris og 4-6 måneders leverings- og kontraktperiode afvises for DK2 med en p-værdi på 1,95e^-09, hvilket betyder at der meget lille sandsynlighed for at den alternative hypotese H₁ er forkert. Dermed godkendes den alternative hypotese om at forsyningspligtpriser er signifikant lavere (da negativ teststørrelse) end priserne for kommercielle el-produkter med fastpris og 4-6 måneders leverings- og kontraktperiode på et 5 % signifikansniveau.

200.            Ligeledes som for DK1 godkendes den alternative hypotese i det ensidede parvise t-test for sammenligning af forsyningspligtpriser med priserne for 9 udvalgte handelsselskabers produkter med fastpris for DK2. Her afvises nul-hypotesen med en p-værdi på 2,53e^-62 og da test-størrelsen er negativ godkendes hypotesen om at forsyningspligtpriser ligger signifikant lavere end priserne for 9 udvalgte handelsselskabers produkter med fastpris bør afvises. Det  tosidede parvise t-test afvises ligeledes, dog med en p-værdi på 5,09e^-62 på et 5 % -signifikansniveau.

201.            Nul-hypotesen for DK2 vedrørende ens gennemsnitspris af forsyningspligt produkter og 9 handelsselskabers produkter med fastpris der har under 6 måneders leverings- og kontraktperiode bliver modsat den for DK1 godkendt i henhold til et 5 % -signifikansniveau, jf. det tosidede ensidede parvise t-test.

202.            Med en p-værdi på 0,1385 for det tosidede parvise t-test godkendes altså at forsyningspligtpriserne og priserne for de ni handelsselskabers produkter med fastpris og under 6 måneders leverings- og kontraktperiode er signifikant ens og at der dermed ikke er forskel i middelværdierne.

203.            Både det tosidede og ensidede parvise t-test, jf. tabel 2.3, afviser derimod på et 5 % -signifikansniveau nul-hypotesen om ens gennemsnitspris af forsyningspligt produkter og 9 handelsselskabers produkter med fastpris og 4-6 måneders leverings- og kontraktperiode. Den alternative hypotese H₁ i det ensidede t-test er, at forsyningspligtpriserne ligger signifikant lavere end priserne for de 9 handelsselskabers produkter med fastpris og 4-6 måneders leverings- og kontraktperiode (grundet en negativ teststørrelse). Denne hypotese godkendes på et 5 % -signifikansniveau da sandsynligheden for at den er.

204.            I tilfældet med sammenligningen af forsyningspligtpriserne med kommercielle el-produkter med fastpris og hvor der udelukkende medtages produkter, der har under seks måneders leverings- og kontraktperiode, ligger forsyningspligtpriserne statistisk signifikant højere end gennemsnitspriserne for kommercielle el-produkter eller har ens middelværdi (tilfældet for DK2 og produktsortering M).

205.            Testresultaterne viser, at forsyningspligtpriserne for el og de markedsbestemte priser ikke er ens, bortset fra et enkelt tilfælde for DK2. For enkelte sammenligninger er de forsyningspligtige el-priser statistisk signifikant lavere og for andre sammenligninger er det modsatte tilfældet.

206.            Der er flere faktorer, som kan forklare prisforskellene, som ikke indgår i prissammenligningerne. Andre leveringsvilkår end selve prisen kan således have betydning for prisfastsættelsen. Eksempelvis kan højere a conto betaling give et el-selskab en likviditetsfordel, der giver mulighed for at sætte en lavere el-pris. Optionsværdien af at et el-selskab løbende kan ændre forbrugerprisen i forhold til ændringer i indkøbsomkostninger kan også have betydning for prisdannelsen.

207.            Sådanne - i denne undersøgelse uobserverede – faktorer kan være medvirkende til at det statistiske test viser, at de forsyningspligtige og de markedsbestemte priser ikke har været ens i undersøgelsesperioden.