Energinet.dk - Anmeldelse af årsrapport 2010

Resumé

1.       Energitilsynet skal i denne sag tage stilling til Energinet.dks årsrapport 2010, der blev anmeldt til Energitilsynet den 11. maj 2011. Sagen forelægges for Energitilsynet, fordi Energitilsynet efter lovgivningen varetager den økonomiske regulering af Energinet.dk, så selskabet får dækket de nødvendige omkostninger samt en forrentning, der sikrer realværdien af selskabets egenkapital.

2.       Sekretariatets gennemgang af årsrapporten og den løbende dialog med Energinet.dk har dannet grundlag for at tage en række emner op til nærmere vurdering. Disse emner belyses nærmere i det følgende.

3.       Sekretariatet og Energinet.dk enige om de talmæssige opgørelser vedrørende opgørelsen af forrentning af grundkapital samt opgørelse og afvikling af over-/underdækninger.

4.       Sekretariatet vurderer i den forbindelse, at opgørelserne samt den planlagte afvikling af over-/underdækninger er sket i overensstemmelse med den økonomiske regulering af Energinet.dk. Sekretariatet har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt.

5.       Energinet.dk indsendte i forbindelse med tilsynets behandling af årsrapport 2009 en redegørelse for implementering af Energitilsynets pålæg i forbindelse med årsrapporterne for 2005, 2006 og 2007. Det fremgik, at alle pålæg var implementeret. De økonomiske konsekvenser af pålæggene er stort set også gennemført. Eneste udestående er 24 mio. kr., der vil blive indregnet i gastransmissionstarifferne for 2012. Dermed er alle tidligere pålæg i forbindelse med Energitilsynets godkendelse af Energinet.dks årsrapporter implementeret og de økonomiske/tarifmæssige konsekvenser gennemført.

6.       Energinet.dks opgørelse over henlagte samkøringsindtægter til investeringer viser, at selskabet har henlagt i alt 1.368 mio. kr. til etablering af den elektriske Storebæltsforbindelse. Forbindelsen blev idriftsat i 2010, og der er afskrevet 12 mio. kr. for 2010 på de henlagte indtægter. I 2010 har Energinet.dk henlagt 559 mio. kr. til etablering af SK4.

7.       Sekretariatet har ikke bemærkninger til opgørelsen.

8.       Energinet.dk har i forbindelse med behandlingen af årsrapport 2010 anmodet om, at tilsynet revurderer en tidligere afgørelse vedrørende den tarifmæssige behandling af reetableringsomkostninger på anlæg erhvervet forud for 1. januar 2005. Energinet.dks begrundelse er, at det vil have store tarifmæssige konsekvenser, hvis reetableringsforpligtelser først indgår i tarifberegningen, når en konkret forpligtelse udløses.

9.       Sekretariatet vurderer imidlertid ikke, at der er sket ændringer eller at Energinet.dk har fremført forhold, der kan begrunde en anden fortolkning af reguleringen end anført i tilsynets afgørelse vedrørende årsrapport 2007. Det er således fortsat sekretariatets opfattelse, at indregning af reetableringsforpligtelser ikke er foreneligt med bekendtgørelsen om økonomisk regulering af Energinet.dk.

10.   Sekretariatet finder samtidig, at det bør tages i betragtning, at eventuelle aktualiserede reetableringsforpligtelserne ligger et godt stykke ude i fremtiden. Det må anses for tvivlsomt om alle forpligtelser rent faktisk aktualiseres – ikke mindst på naturgasområdet. Dette tidsperspektiv giver også anledning til en betydelig usikkerhed omkring de rent faktiske omkostninger, en sådan aktualiseret reetableringsforpligtelse i sidste instans vil indebære for Energinet.dk.

11.   Sekretariatet er dog enigt med Energinet.dk i, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis reetableringsforpligtelser får voldsomme tarifpåvirkninger. I den forbindelse skal der peges på, at den økonomiske regulering giver Energitilsynet mulighed for at sprede indregning af differencer (over-/underdækning) i tarifferne over en længere periode med henblik på at sikre en stabil tarifudvikling. Analogt hermed kan tilsvarende overvejelser føre til, at indregning af reetableringsforpligtelser tarifmæssigt vil kunne indregnes over flere år.

12.   Denne eller andre løsninger bør tages op til diskussion, når der på et tidspunkt er et væsentligt mere konkret overblik over reetableringsforpligtelserne – dvs. når det konkret kan forudses, at en bestemt reetableringsforpligtelse vil blive udløst inden for en relativt kort årrække.

13.  Energinet.dk har ansøgt om og fået bevilget EU tilskud ud fra forordning nr. 663/2009. Det rejser spørgsmålet om, hvordan sådanne tilskud skal indregnes i tarifferne i overensstemmelse med den økonomiske regulering af Energinet.dk.

14.   Regnskabsmæssigt indregnes tilskuddene i selskabets resultatopgørelse i takt med, at Energinet.dk leverer de ydelser, som berettiger tilskuddene. Konkret vil dette sige i takt med den konkrete fremdrift i de tilskudsberettigede projekter.

15.   Energinet.dk ønsker, at tilskuddene indregnes i tarifgrundlaget over samme periode, som det underliggende anlægsaktiv afskrives. Denne metode er i overensstemmelse med den tarifmæssige behandling af henlagte flaskehalsindtægter, som Energitilsynet godkendte i forbindelse med godkendelse af Energinet.dks årsrapport 2008.

16.   Det bemærkes, at Energitilsynet blev orienteret om ovennævnte metode for indregning af tilskud i forbindelse med godkendelse af Energinet.dks årsrapport 2009 og tog orienteringen til efterretning.

17.   Sekretariatet vurderer, at metoden ikke er i konflikt med den økonomiske regulering af Energinet.dk, som Energitilsynet administrerer. Tilskuddene vil – i takt med afskrivningerne på de tilskudsberettigede aktiver – blive indregnet i tarifgrundlaget og dermed komme forbrugerne til gode i form af lavere tariffer. Der er samtidig overensstemmelse mellem den anførte fremgangsmåde og den fremgangsmåde vedrørende den regnskabsmæssige behandling af henlagte flaskehalsindtægter, som Energitilsynet godkendte i forbindelse med behandlingen af Energinet.dks årsrapport 2008.

18.   Sekretariatet lægger således vægt på, at netop hensynet til en jævn udvikling i tarifferne kan begrunde en afvigelse fra den økonomiske regulerings hovedregel om, at over-/underdækninger skal afvikles i næstfølgende regnskabsår. Analogt hermed finder sekretariatet, at hensynet til en stabil og jævn tarifudvikling bør være afgørende i vurderingen af, hvordan tilskuddene skal behandles i tarifmæssig henseende. Sekretariatet vurderer således, at den beskrevne fremgangsmåde for regnskabs- og tarifmæssig behandling af EU-tilskud kan godkendes.

19.  Energinet.dk har i foråret 2011 opnået en ekstraordinær avance på 132 mio. kr. på salg af nødgas. Energinet.dk ønsker at føre denne avance tilbage til forbrugerne via nødforsyningstariffen.

20.   Sekretariatet bemærker, at nødforsyningsaktiviteterne finansieres af den særlige nødforsyningstarif, der kun betales af de forbrugere, der er omfattet af det danske nødforsyningsberedskab. Sekretariatet vurderer derfor, at en tilbageførsel af den ekstraordinære avance ved salg af nødgas via nødforsyningstariffen er i over­ensstemmelse med finansieringen af nødforsyningsberedskabet og ikke strider mod den økonomiske regulering af Energinet.dk eller naturgasforsyningsloven. Tilsvarende ville et eventuelt tab ved salg af nødgas alene skulle finansieres af de forbrugere, der er omfattet af nødforsyningsberedskabet og derfor betaler nødforsyningstarif.

21.   I forbindelse med godkendelse af Energinet.dks årsrapport 2009 godkendte Energitilsynet en metode til at sikre, at Energinet.dks køb af Regionale Net A/S ikke førte til stigende priser for forbrugerne i strid med energiforsyningsloven. Metoden bestod i, at Energinet.dk fastfrøs tarifferne på overtagelsestidspunktet. Differencen op til de ”omkostningsbestemte” tariffer ville blive posteret som en underdækning men ikke indregnet i kommende års tariffer. Først når driften af Regionale net A/S havde akkumuleret en overdækning og permanent affødte årlige overdækninger, vil disse blive indregnet i tarifferne.

22.   Energinet.dk har nu anmeldt en ændret metode til godkendelse. Baggrunden er, at den nuværende metode år for år medfører stigende usikkerhed omkring størrelsen af den prispåvirkning, Energinet.dks skal isolere. Med muligheden for yderligere opkøb af transmissionsvirksomheder i nær fremtid anser Energinet.dk den stigende usikkerhed i beregningen og administrationen af den nuværende metode for uforholdsmæssig stor.

23.   Energinet.dk foreslår derfor, at fra og med 2011 vil isolering af prispåvirkning fra virksomhedsopkøb ske ved, at driften fra tilkøbte transmissionsvirksomheder holdes ude af tarifgrundlaget indtil driften permanent kun påvirker tarifferne i nedadgående retning. Dette vil sikre, at opkøb ikke medfører stigende priser for forbrugerne.

24.   Sekretariatet vurderer, at den foreslåede metode vil være egnet til at sikre overholdelsen af kravet om, at virksomhedsovertagelser ikke må medføre stigende priser for forbrugerne, jf. EfL § 69. Et virksomhedsopkøb vil således kun kunne komme til at påvirke priserne/tarifferne i nedadgående retning, og metoden vurderes derfor til at være i overensstemmelse med de krav, der følger af elforsyningsloven.

25.   På baggrund af bl.a. Energitilsynets diskussion i forbindelse med godkendelse af årsrapport 2009 har sekretariatet i dialog med Energinet.dk arbejdet med etablering af et stærkere grundlag for vurdering af Energinet.dks effektivitet.

26.   Det bedste instrument til en sådan bedømmelse vil være benchmark med tilsvarende selskaber. Det vil i forhold til Energiinet.dk sige internationale benchmarks med andre transmissionsselskaber. Den eneste internationale benchmark, der hidtil er gennemført af transmissionsselskaber blev lavet i 2008 på baggrund af regnskabstal mv. fra 2006.

27.   Sekretariatet for Energitilsynet kan imidlertid oplyse, at der efter planen vil blive igangsat en ny international benchmark analyse af el-trans­mis­sions­selskaber. Analysen vil blive gennemført i regi af CEER (Council of European Enegry Regulators) og kan ses som en opfølgning på den internationale benchmark, der blev gennemført i 2008. Arbejdet med benchmarken forventes at foregå i 2012, således at resultater mv. vil foreligge i 2013.  Sekretariatet vil deltage i arbejdet.

28.   Sekretariatet kan herudover oplyse, at Energinet.dk internt har igangsat en række initiativer omkring omkostnings- og økonomistyring, projektstyring mv. med henblik på at styrke en effektivitetsbaseret udvikling i selskabet. Selvom disse først får virkning fra 2012 – og derfor ikke umiddelbart kan bruge til vurdering af årsregnskabet for 2010 – er det sekretariatets opfattelse, at der sker store fremskridt for fremadrettet at sikre en effektiv drift af Energinet.dk. Sekretariatet følger projekterne nøje med henblik på, at resultaterne herfra kan indgå som et solidt datagrundlag i Energitilsynets vurdering af Energinet.dks effektivitet.

29.   Det bemærkes endvidere, at Energinet.dks allerede nu er underlagt en forvaltningsrevision fra selskabets eksterne revisorer (PWC og Rigsrevisionen). Denne forvaltningsrevision belyser også aspekter af Energinet.dks effektivitet, og sekretariatet vil inddrage erklæringerne i grundlaget for vurderingen af Energinet.dks effektivitet. Dels generelt og dels ved særskilt at undersøge forhold, hvor revisorerne har påpeget uhensigtsmæssigheder.

30.    Sekretariatet har endelig set på andre muligheder for at tilvejebringe oplysninger og data, der kan danne udgangspunkt for en vurdering af Energinet.dks effektivitet - fx nøgletalsanalyser o. lign på baggrund af offentlige statistikker og regnskaber mv. Sekretariatet har i den forbindelse konstateret, at sådanne sammenligninger ikke synes at give et tilstrækkelig robust grundlag til brug for Energitilsynets vurderinger.

Afgørelse

31.   På baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering træffer Energitilsynet afgørelse om at meddele Energinet.dk:

·        At Energitilsynet ikke har korrektioner til selskabets årsrapport 2010, jf. BEK af 21. september 2006, § 11, stk.4,

·        at Energitilsynet ikke finder anledning til at ændre tilsynets tidligere afgørelse vedrørende tarifmæssig behandling af reetableringsomkostninger på anlæg forud for 1. januar 2005, jf. BEK af 21. september 2006, § 5, stk. 2,

·        at Energitilsynet godkender selskabets metode til behandling af EU-tilskud i tarifgrundlaget,

·        at Energitilsynet ikke finder, at en tilbageførsel af en ekstraordinær avance på 132 mio. kr. fra salg af nødgas via nødforsyningstariffen er i strid med den økonomiske regulering af Energinet.dk, jf. BEK af 21. september 2006, samt

·        at Energitilsynet godkender selskabets anmeldte metode til isolering af prispåvirkning fra virksomhedsopkøb, jf. EFL § 69, stk.1.

Sagsfremstilling

32.   Energinet.dk[1] er et aktieselskab organiseret som en særlig offentlig virksomhed, der er 100 % ejet af staten. Energinet.dk har det overordnede ansvar for den danske transmission af el- og gas, og selskabets opgave er at sikre ensartede betingelser og en stabil energiforsyning for aktørerne på det danske el- og gasmarked.

33.   Selskabet havde i 2010 en omsætning på ca. 8,3 mia. kr. og en balance på ca. 20,1 mia. kr. på koncernbasis, jf. selskabets årsrapport 2010.

34.   Energitilsynet varetager den økonomiske regulering af Energinet.dk, der skal sikre selskabet dækning for nødvendige omkostninger ved en effektiv drift samt en forrentning, der er tilstrækkelig til at sikre realværdien af selskabets grundkapital. Overskud udover forrentningen skal føres tilbage til forbrugerne via tarifferne som over-/underdækning.

35.   Energitilsynets administration sker på baggrund af selskabets årsrapport, som skal indsendes til tilsynet senest den 1. juni hvert år, jf. BEK 965.

36.   Energitilsynet godkender årsrapporten senest 4 måneder efter modtagelsen af Energinet.dks anmeldelse – eventuelt med korrektioner til selskabets opgørelse af konstaterede differencer mellem realiserede indtægter og nødvendige omkostninger og forrentning (over-/underdækning). Tilsynet kan kræve yderligere oplysninger, og fristen på 4 måneder regnes fra modtagelsen af de supplerende oplysninger.

37.   Det bemærkes, at Energitilsynet ikke skal godkende Energinet.dks tariffer ex ante, men tilsynets godkendelse af selskabets årsrapport (inkl. eventuelle korrektioner) indebærer implicit også en ex post godkendelse af selskabets tarifniveau på de forskellige segmenter.

38.   Energinet.dk anmeldte den 11. maj 2011 selskabets årsrapport for 2010, der er selskabets 6. regnskabsår. Selskabet har herudover indsendt notater og yderligere oplysninger.

39.   Sekretariatet anser de modtagne oplysninger mv. for fyldestgørende.

40.   I gennemgangen af materialet har sekretariatet dels fokuseret på den resultatfordeling (disponering), selskabet har valgt, dels på, at selskabet ikke har foretaget regnskabsdisponeringer, der øger selskabets værdi udover, hvad der kan tillades i henhold til den lovgivning selskabet er omfattet af.

41.   Udviklingen i Energinet.dks resultat, egenkapital mv. er vist nedenfor.

Tabel 1 Udvikling i Energinet.dks resultat, over-/underdækning og egenkapital 2005 -2010

Note: I egenkapital primo året indgår også hensættelser fra bl.a. samkøringsindtægter indtil disse anvendes til netinvesteringer. Stigningen i egenkapitalen fra år til år er derfor ikke udtryk for den rene forrentning.

Grundkapitalen udgøres af Energinet.dks egenkapital på stiftelsestidspunktet (1. januar 2005). Det er denne grundkapital, der forrentes for at sikre realværdien pr. 1. januar 2005.

Kilde: Energinet.dk

42.   Energinet.dk fastsætter hvert år selskabets tariffer ud fra budgetterede omkostninger og forventede omfang af gas- og elektricitetstransmission mv. således, at tarifferne kan forventes at balancere omkostningerne inkl. tilladt konsolidering af grundkapitalen i overensstemmelse med hvile-i-sig-selv princippet.

43.   Der er naturligvis en del usikkerhed forbundet hermed – såvel i relation til omkostningsbudgettering som forbrugsestimering af el og gas. Det kan derfor ikke forventes at omkostninger og indtægter vil balancere i de enkelte år. Men som tabel 1 viser, kan over-/underdækning i de enkelte år udgøre ganske betragtelige beløb, der – som udgangspunkt – skal afvikles gennem indregning i tarifferne året efter.

44.   Af hensyn til en stabil tarifudvikling af det væsentligt, at over-/underdækninger minimeres mest muligt. Det er derfor vigtigt at Energinet.dks budgettering mv. i størst muligt omfang afspejler den faktiske udvikling, og selskabet har løbende dette for øje. I betragtning af beløbenes størrelse finder sekretariatet det dog naturligt at diskutere forholdene omkring budgettering og prognoser mv. for de kommende år med Energinet.dk, idet fortsat optimering af budget- og prognoseprocesserne er essentielle i forhold til at begrænse over-/underdækninger.

45.   På baggrund af gennemgangen af Energinet.dks årsrapport samt den løbende dialog med selskabet har sekretariatet taget nedenstående emner omkring årsrapport 2010 og dermed relaterede forhold op til nærmere vurdering:

Høring

46.   Dette notat har været i høring hos Energinet.dk, der ikke – udover korrekturmæssige og redaktionelle forhold – havde bemærkninger til notatet.

Lovgrundlag

47.   Energinet.dks opgaver er fastlagt i elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven med den undtagelse, at regler om udbygning af transmissionsnettet er indeholdt i lov om Energinet.dk – lov nr. 1384 af 20. december 2004 med efterfølgende ændringer. Herudover reguleres Energinet.dk af bekendtgørelse nr. 965 af 21. september 2006 om økonomisk regulering af Energinet.dk (BEK 965).

48.   Den økonomiske regulering er en hvile-i-sig-selv regulering og bygger på en prisregulering, der kun tillader selskabet at indregne såkaldt ”nødvendige omkostninger” ved effektiv drift i tarifferne. ”Nødvendige omkostninger” er i BEK 965, § 3 eksemplificeret som blandt andet køb af energi, lønninger, administration, afskrivninger osv. Derudover kan selskabet indregne en ”nødvendig forrentning” af den kapital, der ved selskabets oprettelse blev indskudt som aktiver.

49.   Ifølge § 4 i BEK 965 fastlægges størrelsen af den nødvendige forrentning med udgangspunkt i, hvad der er nødvendigt for ved en effektiv drift at fastholde realværdien af selskabets nettoaktiver.

50.   Den nødvendige forrentning fastlægges med udgangspunkt i en pristalsregulering af selskabets kapitalgrundlag. Forrentningssatsen, der danner udgangspunkt i pristalsreguleringen, fastlægges efter § 8 i BEK 965. Denne forrentningssats reguleres til den forrentning, som er nødvendig for en effektiv drift henset til kapitalbehovet, blandt andet som følge af nyinvesteringer, opgjort separat for Energinet.dks elektricitets- og naturgasrelaterede aktiviteter, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

51.   Hvis årets resultat (når alle nødvendige omkostninger er afholdt, og den nødvendige forrentning er opgjort, og begge dele er fratrukket indtægterne) udviser en difference (kaldet over-/underdækning), skal differencen afvikles hurtigst muligt og senest i næstfølgende regnskabsår (medmindre Energitilsynet tillader en længere afviklingsperiode), jf. BEK 965, § 7, stk. 1 og 2. Beløbet posteres i mellemtiden på egenkapitalposten ”Over/under­dæk­ning”.

52.   Det følger af BEK 965, § 7, stk. 3, at et overskud i selskabet kan anvendes til enten konsolidering, eller udbetales til de respektive kundegrupper som dividende.

53.   Hvert år senest den 1. juni indsender selskabet årsrapporten for det foregående regnskabsår til Energitilsynet. Dette følger af BEK 965, § 11, stk. 1. I forbindelse med indsendelsen redegør selskabet for en eventuel konstateret difference mellem realiserede indtægter og nødvendige omkostninger og den planlagte afvikling i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens § 7. Årsrapporten aflægges efter reglerne i årsregnskabsloven, hvilket følger af bekendtgørelsens § 9. Der følger tillige, at Energitilsynet kan stille krav om supplerende information i årsrapporten.

54.    For at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning kræver lov om Energinet.dk, at selskabet fører separate regnskaber for hver af deres elektricitets- og naturgasrelaterede aktiviteter, jf. lovens § 12, stk. 1. Energinet.dk skal føre regnskaber for de nævnte aktiviteter og lade disse revidere på samme måde, som hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber, jf. lovens 12, stk. 2.

55.   I BEK 965, § 10 er det specificeret, at Energinet.dk skal føre separate regnskaber for selskabets enkelte el- og gasrelaterede aktiviteter, separate tarifområder, den systemansvarlige virksomheds puljer, eks. netpulje, systempulje og PSO-pulje.

56.   Energitilsynet meddeler ifølge BEK 965, § 11, stk. 4, senest 4 måneder efter modtagelsen af regnskaber mv. eventuelle korrektioner til differencer mellem indtægter og omkostninger (jf. BEK 965, § 7, stk. 1) og forrentningen (jf. BEK 965, § 4). Såfremt selskabet har en forrentning, der overstiger den nødvendige forrentning (fastlagt efter bekendtgørelsens § 4), og hvis differencen tilbageføres gennem en reduktion af forrentningssatsen, vil dette påvirke den difference, der er nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, og som posteres midlertidigt på egenkapitalposten ”Over/underdækning”.

57.   Energitilsynet kan bede selskabet om at fremkomme med yderligere oplysninger. Fristen på 4 måneder regnes i så fald fra modtagelsen af de pågældende oplysninger, jf. BEK 965, § 11, stk. 5.

58.   Det fremgår af elforsyningslovens § 69, stk. 1, at priserne for ydelser fra kollektive forsyningsnet ikke må stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheden.

Begrundelse

59.   Energinet.dk og sekretariatet er enige om de talmæssige opgørelser, der fremgår af årsrapporten. Disse opgørelser lægges derfor til grund for sekretariatets vurderinger i det følgende.

Ad Opgørelse og afvikling af Energinet.dks over-/underdækning i 2010

60.   Energitilsynet skal i overensstemmelse med den økonomiske regulering af Energinet.dk påse, at selskabets opgørelse og disponering af overskud sker i overensstemmelse med reglerne i den økonomiske regulering af selskabet.

61.   Energitilsynet skal i henhold til elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven godkende Energinet.dks metoder til tarifering men ikke de konkrete tariffer. Energitilsynets godkendelse af Energinet.dks årsrapporter (inkl. eventuelle pålæg om korrektioner) og den indeholdte over-/ underdækning vil i praksis også indebære en ex post godkendelse af selskabets tarifniveau på de forskellige segmenter.

62.   Egenkapitalforrentningen i årsrapport 2010 er foretaget på baggrund af udviklingen af det pristal, der udmeldes af Energitilsynet, jf. § 8 i BEK nr. 965 af 21. september 2006, jf. nedenstående oversigt.

	2005	2006	2007	2008	2009	2010
Stigning i pristal*	3,8	2,8	4,9	5,5	- 2,4	4,4

^* Pristal udmeldes af Energitilsynet

63.   I overensstemmelse med pristalsudviklingen har Energinet.dk opgjort en egenkapitalforrentning i 2010 på 154 mio. kr. Opgørelsen er foretaget i overensstemmelse med den økonomiske regulering af selskabet og sekretariatet har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt.

64.   Over-/underdækning skal afvikles hurtigst muligt og senest i næstfølgende regnskabsår, jf. § 7, stk. 1 i BEK 965. Energitilsynet kan dog tillade en længere afviklingsperiode med henblik på at sikre en jævn prisudvikling, jf. BEK 965, § 7, stk. 2.

65.   Underdækningen på elsegmentet indregnes i tarifferne i næstfølgende regnskabsår, jf. BEK 965, § 7, stk. 1. Det fremgår af anmeldelsen af årsrapport 2010, at der er en overdækning på 94 mio. kr., der vil indgå i tarifgrundlaget i 2011.

66.   For så vidt angår gassegmentet godkendte Energitilsynet på sit møde den 28. september 2009 en metode for Energinet.dks afvikling af over-/underdækninger på gassegmentet, der kan være med til at sikre en stabil udvikling i tarifferne. Metoden indebærer, at udgangspunktet for Energitilsynets vurdering af afvikling af over-/underdækninger vil være en afviklingsperiode på 1 år hvis tarifpåvirkningen er < 10 pct., 2 år hvis tarifpåvirkningen er ≥10 pct. og < 20 pct. samt 3 år hvis tarifpåvirkningen er ≥ 20 pct.  Tilsynet kan fastsætte andre afviklingsforløb, hvis særlige forhold skønnes at tilsige dette.

67.   I 2010 viser gassegmentet en overdækning på 102 mio. kr. I relation til afvikling af den akkumulerede overdækning ultimo 2010 på i alt 310 mio. kr. finder sekretariatet ikke, at der foreligger særlige forhold, der tilsiger en fravigelse af den godkendte metode. Det indebærer en afvikling over 3 år med ca. 103 mio. kr./år.

68.   Sekretariatet finder på denne baggrund ikke anledning til at behandle spørgsmålet om opgørelse og afvikling af over-/underdækninger i 2010 yderligere.

Ad Opfølgning på Energitilsynets tidligere pålæg i forbindelse med godkendelse af Energinet.dks årsrapporter for 2005, 2006 og 2007.

69.   Energinet.dk har udarbejdet en oversigt over selskabets opfyldelse af de pålæg, der blev givet i forbindelse med Energitilsynets godkendelse af årsrapporterne for 2005, 2006 og 2007. Det bemærkes, at Energitilsynet godkendte selskabets årsrapporter for 2008 og 2009 uden pålæg.

70.   Tabel 2 Opfølgning på pålæg fra 2005, 2006 og 2007

ENDK (konsolideret)	2005	2006	2007	2008	2009	2010	I alt
Konsolidering gas, kort	50		-50
Konsolidering gas, lang	34
Udskudt skat (nedsættelse af selskabsskat)	131
Regulering af grundkapital		168
Regulering af konsolidering		19
Afskrivning på reetablering			57
Samlede pålæg om tilbageførsel (tarifgrundlag og investering)1	215	187	7	N/A	N/A	N/A	409
Konsolidering gas, kort
Konsolidering gas, lang				-34
Udskudt skat (nedsættelse af selskabsskat)		-131	-131	131
Regulering af grundkapital				-168
Regulering af konsolidering				-19
Afskrivning på reetablering				-19		-14
Samlet tilbageførsel i alt:		-131	-131	-109	0	-14	-385
Resterende tilbageførsel 2012 i alt:							24

Note 1: Positive tal er udtryk for Energinet.dks tilbagebetalingspligt jf. Energitilsynets pålæg. Negative tal er udtryk for at tilbagebetalingen finder sted i det pågældende år.

Kilde: Energinet.dk.

71.   Energinet.dk mangler at tilbageføre 24 mio. kr. i forbindelse med opfyldelse af Energitilsynets pålæg vedrørende årsrapporterne 2005, 2006 og 2007. Dette beløb indregnes i gastransmissionstarifferne for 2012, og dermed er alle pålæg opfyldt med udgangen af 2012.

72.   Det bemærkes endvidere, at Energitilsynet i forbindelse med godkendelse af årsberetningen for 2009 meddelte Energinet.dk, at selskabet skulle tilbageføre en rådighedsbetaling som selskabet havde betalt til DONG Energy i forbindelse med overtagelsen af Regionale Net A/S (det tidligere NESA Net), idet Energitilsynet ikke fandt, at betalingen som udgangspunkt kunne anses for en nødvendig omkostning ved effektiv drift (jf. § 2 i BEK 965 af 21. september 2006 om økonomisk regulering af Energinet.dk).

73.   I overensstemmelse hermed har Energinet.dk indregnet et tilgodehavende fra DONG Energy på 68 mio. kr. (rådighedsbetaling for 2008, 2009 og 9 mdr. af 2010), hvorved rådighedsbetalingen er tilbageført.

74.   I forbindelse med Energitilsynets godkendelse af Energinet.dks årsrapport for 2007 blev der givet pålæg om, at selskabet skulle tilbageføre 57 mio. kr. på afskrivning på reetableringsforpligtelser, jf. tabel 2. Denne tilbageføring er under afvikling og vil være afsluttet i 2012.

75.   Energinet.dk har til orientering fremsendt en opgørelse over afskrivninger på reetableringer, der jf. tilsynets afgørelse vedrørende årsrapport 2007, ikke kan indregnes i tarifferne, jf. tabel 3 nedenfor.

Tabel 3. Afskrivninger på reetablering før 1/1 2005

	2007	2008	2009	2010	Total
Net vest	10	3	3	3	19
Net øst	4	2	4	4	14
PSO vest	10	2	2	2	16
PSO øst	9	1	1	1	12
Gastransmis.	24	8	8	8	48
Total	57	16	18	18	109

76.   Energinet.dk har fremsendt selvstændigt revidere segmentregnskaber sammen med anmeldelsen af årsrapport 2010, og dermed er hensynet til gennemsigtighed omkring opfyldelsen af § 12, stk. 1 og 2 i lov om Energinet.dk fuldt opfyldt i overensstemmelse.

Ad Opgørelse og afskrivning på henlagte samkørings-indtægter (flaskehalsindtægter) til investering

77.   I forbindelse med Energitilsynets godkendelse af Energinet.dks årsrapport 2008 godkendte tilsynet Energinet.dks anvendelse af opsparede samkøringsindtægter til investering samt selskabets metode til modregning af samkøringsindtægterne i investeringerne. Metoden indebærer, at samkøringsindtægterne modregnes i afskrivningerne på investeringerne i takt med, at disse forfalder.

78.   Godkendelsen af denne metode forudsatte, at Energinet.dk skulle holde regnskab med modregningen i hver enkelt investering, der helt eller delvist bliver finansieret af samkøringsindtægter og årligt redegøre herfor, indtil de opsparede samkøringsindtægter er fuldt afviklet, jf. nedenstående opgørelse.

Tabel 4 Henlagte samkøringsindtægter (flaskehalsindtægter)

	2006	2007	2008	2009	2010	I alt
Henlagt inkl. kapitalisering	Mio. kr.   592	Mio. kr.   25	Mio. kr.   339	Mio. kr.   412	Mio. kr.   559	Mio. kr.   1.927
Saldo allokeret på projekter:
Storebælt	592	617	956	1368
- Afviklet	0	0	0	0	-12	-12
SK4*	0	0	0	0	559
- Afviklet	0	0	0	0	0	0
Samlet nettosaldo 31/12-2011						1.915

*SK4 (Skagerak 4) er en ny jævnstrømsforbindelse mellem Norge og Danmark

79.   Det fremgår af oversigten, at der til og med 2009 kun har været henlagt til den elektriske Storebæltsforbindelse. I 2010 er det investeringsprojekt, der vil blive henlagt til, SK4. Storebæltskablet blev idriftsat i efteråret 2010, og der er afviklet 12 mio. kr. af de henlagte samkøringsindtægter til projektet i 2010.

80.   Sekretariatet har ingen bemærkninger til oversigten.

Ad Tarifmæssig behandling af reetableringsomkost-ninger på anlæg erhvervet forud for 1. januar 2005

81.   Energitilsynet besluttede i forbindelse med godkendelse af Energinet.dks årsrapport for 2007, at selskabet ikke kunne indregne afskrivninger på fremtidige reetableringsforpligtelser på anlæg idriftsat før 1. januar 2005. Det indebærer, at afskrivninger ikke kan indregnes løbende i tarifferne men først fra det tidspunkt, hvor reetableringsforpligtelsen rent faktisk indtræder – dvs. når et infrastrukturanlæg tages ud af drift.

82.   Energinet.dk har i forbindelse med anmeldelsen af årsrapport 2010 anmodet om, at Energitilsynet tager afgørelsen fra 2007 op til fornyet overvejelse. Energinet.dk anfører, at det vil have store tarifmæssige konsekvenser, hvis reetableringsforpligtelser først indgår i tarifberegningen, når en konkret forpligtelse udløses. Særligt på gastransmissionsområdet, hvor nedrivning/reetablering af anlæggene vil ske samtidig på et tidspunkt, hvor det må forventes, at der er meget få forbrugere tilbage til at betale.

83.   På eltransmissionsområdet vil eventuelle reetableringsforpligtelser ikke udløses samtidig ligesom antallet af forbrugere må forventes at være mere konstant, hvorfor problemerne er mindre på dette område.

84.   Energinet.dk peger på to løsningsmuligheder i forhold til tilsynets tidligere afgørelse, dels en ændret fortolkning af § 5, stk. 2 i BEK 965 af 21. september 2006, dels en ændring af bekendtgørelse BEK 965.

85.   I forhold til en ændret fortolkning af § 5, stk. 2 anfører selskabet, at den regnskabsmæssige modpost på materielle anlægsaktiver falder uden for den definition af et aktiv ejet af Energinet.dk, som er nævnt i bestemmelsen. Modposten til en reetableringsforpligtelse er ikke et fysisk aktiv, der kan idriftsættes, men blot en regnskabsmæssig post, der af hensyn til korrekt periodisering af omkostninger bogføres på samme vis, som det underliggende fysiske aktiv. Det er derfor selskabets opfattelse, at den regnskabsmæssige post, som er afledt af reetableringsforpligtelsen ikke er omfattet af definitionen i § 5, stk. 2.

86.   Det fremgår af Energitilsynets afgørelse, at begrundelsen for at selskabet ikke kan indregne afskrivninger på reetableringsforpligtelser som en nødvendig omkostning er, at det af BEK 965, § 5 stk. 2 fremgår, at afskrivning på aktiver, der er ejet af selskabet og idriftsat forud for 1. januar 2005 skal opgøres på baggrund af aktivets bogførte værdi ultimo 2004. En indregning af reetableringsforpligtelser indebærer en forøgelse af afskrivningsgrundlaget, hvilket strider mod 5, stk. 2.

87.   I relation til Energinet.dks ønske om en ændret fortolkning af § 5, stk. 2 i BEK 965 af 21. september 2006 finder Sekretariatet ikke, at der er sket ændringer eller anført forhold, der kan begrunde en anden fortolkning af § 5, stk. 2 end anført i tilsynets afgørelse vedrørende årsrapport 2007. Det er således fortsat sekretariatets opfattelse, at indregning af reetableringsforpligtelser ikke er foreneligt med § 5, stk. 2.

88.   Sekretariatet finder samtidig, at det bør tages i betragtning, at eventuelle aktualiserede reetableringsforpligtelserne ligger et godt stykke ude i fremtiden, og det må anses for tvivlsomt om alle forpligtelser rent faktisk aktualiseres – ikke mindst på naturgasområdet. Dette tidsperspektiv giver også anledning til en betydelig usikkerhed omkring de rent faktiske omkostninger, en sådan aktualiseret reetableringsforpligtelse i sidste instans vil indebære for Energinet.dk. Der er således mange faktorer, der gør opgørelsen af reetableringsforpligtelserne – og de heraf afledte afskrivninger – så usikre, at det ikke virker hensigtsmæssig, at de får tarifmæssige konsekvenser før det tidspunkt, hvor omkostninger kan opgøres med en væsentlig højere grad af sikkerhed, dvs. når en forpligtelse nærmer sig en aktualisering.

89.   Sekretariatet er dog enigt med Energinet.dk i, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis reetableringsforpligtelser får voldsomme tarifpåvirkninger. I den forbindelse skal sekretariatet pege på, at § 7, stk. 2 i BEK 965 af 21. september 2006 om økonomisk regulering af Energinet.dk giver Energitilsynet mulighed for at sprede indregning af differencer (over-/underdækning) i tarifferne over en længere periode med henblik på at sikre en stabil tarifudvikling. Analogt hermed må tilsvarende overvejelser kunne føre til, at indregning af reetableringsforpligtelser tarifmæssigt vil kunne indregnes over flere år.

90.   Denne eller andre løsninger bør tages op til diskussion, når der på et tidspunkt er et væsentligt mere konkret overblik over reetableringsforpligtelserne – dvs. når det konkret kan forudses, at en bestemt reetableringsforpligtelse vil blive udløst inden for en relativt kort årrække.

Ad Regnskabs- og tarifmæssig behandling af EU-tilskud til investeringer

91.   Energinet.dk har ansøgt og fået bevilget EU tilskud ud fra forordning nr. 663/2009, hvilket rejser spørgsmålet om, hvordan sådanne tilskud skal indregnes i tarifferne i overensstemmelse med den økonomiske regulering af Energinet.dk.

92.   Tilskud efter forordning 663/2009 ydes til projekter på energiområdet med det formål, at den økonomiske aktivitet og dermed beskæftigelsen.

93.   Regnskabsmæssigt indregnes tilskuddene i selskabets resultatopgørelse i takt med, at Energi.dk leverer de ydelser, som berettiger tilskuddene. Konkret vil dette sige i takt med den konkrete fremdrift i de tilskudsberettigede projekter.

94.   Tilskuddene vil således blive indregnet i resultatopgørelsen over de kommende år. I forbindelse med den årlige resultatdisponering overføres tilskuddene til over-/underdækning under egenkapitalen. Tilskuddene indregnes herefter i tarifgrundlaget over samme periode som det underliggende anlægsaktiv afskrives.

95.   Denne metode er i overensstemmelse med den tarifmæssige behandling af henlagte flaskehalsindtægter, som Energitilsynet godkendte i forbindelse med godkendelse af Energinet.dks årsrapport 2008. Derved undgås, at tilskuddene får en uhensigtsmæssig påvirkning af tarifferne. Energi.dk anfører, at metoden hermed er i overensstemmelse med § 7, stk. 2 i BEK 965 af 21. september 2006, der giver mulighed for, at Energitilsynet kan tillade en længere indregningsperiode for differencer af hensyn til sikring af en stabil udvikling i tarifferne.

96.   Energitilsynet blev orienteret om denne metode i forbindelse med godkendelse af Energinet.dks årsrapport 2009 og tog orienteringen til efterretning.

97.   Sekretariatet skal derfor henvise til notatet vedrørende årsrapport 2009, pkt. 95-99. Det fremgår, at sekretariatet ikke vurderer, at metoden er i konflikt med den økonomiske regulering af Energinet.dk, som Energitilsynet administrerer. Tilskuddene vil – i takt med afskrivningerne på de tilskudsberettigede aktiver – blive indregnet i tarifgrundlaget og dermed komme forbrugerne til gode i form af lavere tariffer. Der er samtidig overensstemmelse mellem den anførte fremgangsmåde og den fremgangsmåde vedrørende den regnskabsmæssige behandling af henlagte flaskehalsindtægter, som Energitilsynet godkendte i forbindelse med behandlingen af Energinet.dks årsrapport 2008.

98.   Sekretariatet lægger i den forbindelse til grund, at det fremgår af § 7, stk. 2 i BEK 965 af 21. september 2006 om økonomisk regulering af Energinet.dk, at netop hensynet til en jævn udvikling i tarifferne kan begrunde en afvigelse fra hovedregelen om, at over-/underdækninger skal afvikles i næstfølgende regnskabsår. Analogt hermed finder sekretariatet, at hensynet til en stabil og jævn tarifudvikling bør være afgørende i vurderingen af, hvordan tilskuddene skal behandles i tarifmæssig henseende.

99.   Sekretariatet vurderer således, at den beskrevne fremgangsmåde for regnskabs- og tarifmæssig behandling af EU-tilskud kan godkendes.

Ad Tarifmæssig behandling af fortjeneste ved salg af nødgas

100.            Energinet.dk er ansvarlig for nødforsyningsberedskabet på naturgasområdet, jf. naturgasforsyningslovens § 12. I forbindelse med varetagelse af denne rolle, indgår Energi.dk hvert år kontrakter med henblik på at dække gas- og kapacitetsbehovet til nødforsyning. Udgifterne hertil dækkes af en særskilt tarif (den variable nødforsyningstarif), der alene betales af danske gasforbrugere.

101.            I første halvår 2011 har Energinet.dk solgt en større andel af den gas, der var indkøbt til at dække nødforsyningsberedskabet på baggrund af et forbedret forsyningsbillede. Salget har givet en regnskabsmæssig avance på 132 mio. kr., der skal tilbagebetales til forbrugerne via tarifferne.

102.            På naturgasområdet varetager Energinet.dk i henhold til naturgasforsyningsloven bl.a. rollerne som licenshaver, såkaldt TSO (Transmissions System Operatør) og nødforsynings-PSO-ansvarlig. Den sidste rolle følger af naturgasforsyningslovens § 12. Disse roller opfattes og varetages som to separate opgaver. 

103.            Nødforsyningsopgaven indebærer en afdækning af alle danske gasforbrugere i tilfælde af de i Forsyningssikkerhedsbekendtgørelsens to nævnte nødhændelser (en langsigtet på 60 dage og en kort på 3 dage). Samtlige årlige omkostninger hertil dækkes af den variable nødforsyningstarif, som alene betales af danske gasforbrugere.

104.            Naturgasforsyningslovens § 12 fastslår, at Energinet.dk har en nødforsyningsforpligtelse, der kun tjener til at opfylde nødforsyningsopgaven. Til det brug har selskabet bl.a. gas dedikeret til nødforsyning på lagrene i Danmark. Denne nødgas har ikke andre systemmæssige formål.

105.            Gasbeholdningen blev indkøbt i årene frem til 2003 til den dengang bundlede transmissionsforretning, der senere blev til Energinet.dk SOV (Selvstændig offentlig virksomhed). Siden energinet.dk blev etableret, har der været en klar opdeling mellem TSO-rollen og Nødforsynings-PSO-ansvaret.

106.            Internt i Energinet.dk er de to opgaver – transport – og nødforsyning – skarpt adskilt økonomisk, både hvad angår omkostninger og indtægter. Nødforsyningskunderne betaler således alle omkostninger vedrørende nødforsyningsberedskabet via nødforsyningstariffen, der opkræves særskilt hos nødforsyningskunderne. Transportkunder, der ikke er dækket af nødforsyningsberedskabet, betaler således ikke nødforsyningstarif eller andre økonomiske bidrag til nødforsyningen.

107.            Nødforsyningstariffen dækker de direkte omkostninger til indkøb af lagerkapacitet til nødgas og gasleverancer fra Nordsø-leverandørerne, kompensation til nødafbrydelige gaskunder, der sammen med nødgassen er en del af nødforsyningsberedskabet, samt lagerkunder i forbindelse med fyldningsrestriktioner.

108.            Herudover finansierer nødtariffen også alle andre omkostninger – fx IT- udviklingsomkostninger – der kan henføres til nødforsyningsberedskabet, og forrentning af den kapital, der er investeret i nødgassen. Men nødforsyningsberedskabet bidrager ikke – i lighed med de øvrige PSO- og system-segmenter – til den nødvendige forrentning af Energinet.dks grundkapital, idet selskabet har valgt en praksis, hvor det alene er netforretningen, der bidrager til konsolidering af grundkapitalen.

109.            Energinet.dk ønsker på denne baggrund, at den ekstraordinære avance på 132 mio. kr. fra salg af nødgas tilbageføres til forbrugerne via nødforsyningstariffen.

110.            Sekretariatet bemærker, at nødforsyningsaktiviteterne finansieres af den særlige nødforsyningstarif, der kun betales af de forbrugere, der er omfattet af det danske nødforsyningsberedskab. Forbrugere, der ikke er omfattet af nødforsyningsberedskabet er således ikke pålagt omkostninger til opretholdelse af nødforsyningsberedskabet. Dette afspejles bl.a. også i Energinet.dks adskillelse af omkostninger og indtægter forbundet med nødforsyningsaktiviteter og transportaktiviteter.

111.            Sekretariatet vurderer på denne baggrund, at en tilbageførsel af den ekstraordinære avance ved salg af nødgas via nødforsyningstariffen vil derimod være i over­ensstemmelse med finansieringen af nødforsyningsberedskabet og ikke stride mod den økonomiske regulering af Energinet.dk eller naturgasforsyningsloven. En sådan tilbageførsel. Det bemærkes endvidere, at et eventuelt tab ved salg af nødgas på tilsvarende vis alene vil skulle dækkes af nødtariffen, dvs. de forbrugere, der er omfattet af nødforsyningsberedskabet.

Ad Ny metode til isolering af prispåvirkning fra virksomhedsopkøb

112.            I forbindelse med godkendelse af Energinet.dks årsrapport 2009 godkendte Energitilsynet en metode til at sikre, at Energinet.dks køb af Regionale Net A/S ikke førte til stigende priser for forbrugerne i strid med EfL § 69.

113.            Metoden bestod i at, at Energinet.dk ville fastfryse tarifferne på overtagelsestidspunktet. Differencen op til de ”omkostningsbestemte” tariffer ville blive posteret som en underdækning men ikke indregnet i kommende års tariffer. Først når driften af Regionale net A/S havde akkumuleret en overdækning og permanent affødte årlige overdækninger, vil disse blive indregnet i tarifferne.

114.            Konkret ville Energinet.dk årligt lave en opgørelse over de omkostninger, selskabet sparede ved at have overtaget Regionale Net A/S (dvs. rådighedsbetalingen til Regionale net A/S) og de omkostninger, overtagelsen har affødt, således at Energitilsynet kunne udøve sit tilsyn i overensstemmelse med EfL § 69, jf. EfL § 77, stk.1.

115.            Energinet.dk har nu anmeldt en ny metode til isolering af prispåvirkning fra virksomhedsopkøb.

116.            Baggrunden for at Energi.dk ønsker at ændre metode er, at den nuværende metode år for år medfører stigende usikkerhed omkring størrelsen af den prispåvirkning, Energinet.dks skal isolere. Med muligheden for yderligere opkøb af transmissionsvirksomheder i nær fremtid anser Energinet.dk den stigende usikkerhed i beregningen og administrationen af den nuværende metode for uforholdsmæssig stor.

117.            Energinet.dk foreslår derfor, at fra og med 2011 vil isolering af prispåvirkning fra virksomhedsopkøb ske ved, at driften fra tilkøbte transmissionsvirksomheder holdes ude af tarifgrundlaget indtil driften permanent kun påvirker tarifferne i nedadgående retning. Dette vil sikre, at opkøb ikke medfører stigende priser for forbrugerne.

118.            I den foreslåede nye metode tages udgangspunkt i den business case (BC), der udarbejdes i forbindelse med et opkøb. Det betyder i praksis, at det er det forventede underskud i den oprindelige BC, der ikke må indgå i tarifgrundlaget. Metoden bygger således på den grundlæggende antagelse, at driften af tilkøbte aktiviteter ikke over tid vil afvige væsentligt fra forventningen i BCen.

119.            I forbindelse med opkøbet af Regionale Net A/S viser BCen eksempelvis, at Energinet.dk må forvente underskud fra aktiviteten i en årrække og først fra 2022 opnår et akkumuleret overskud, jf. nedenstående figur.

Figur 1: Grafisk illustration – Regionale Net A/S

 

 Kilde Energinet.dk

120.            Illustrationen viser også, at driftsomkostninger i BCen mod realiserede driftsomkostninger. For perioden 2008-2010 har de realiserede omkostninger været lavere end forventet. Energinet.dk foreslår, at tilsvarende opgørelser fremover bliver en fast bestanddel af anmeldelsen af årsrapporten, så Energitilsynet løbende kan følge omkostningsudviklingen.

121.            Sekretariatet vurderer, at den foreslåede metode vil være egnet til at sikre overholdelsen af kravet om, at virksomhedsovertagelser ikke må medføre stigende priser for forbrugerne, jf. EfL § 69. Følges metoden vil et virksomhedsopkøb således kun kunne komme til at påvirke priserne/tarifferne i nedadgående retning og metoden vurderes således til at være i overensstemmelse med de krav, der følger af elforsyningsloven.

122.            Sekretariatet finder således, at den ændrede metode til isolering af prispåvirkning fra virksomhedsopkøb kan godkendes.

Ad Opgørelse af og tilsyn med udviklingen i Energinet.dks effektivitet

123.            Energitilsynets medlemmer drøftede i forbindelse med forelæggelse af Energinet.dks årsrapport for 2009 det fremadrettede arbejde omkring tilsyn med Energinet.dks effektivitet.

124.            Energinet.dk reguleres efter en hvile-i-sig-selv regulering, hvor selskabet kan indregne nødvendige omkostninger ved effektiv drift i tarifferne. Reguleringen lægger dermed op til, at Energitilsynets administration af den økonomiske regulering af Energinet.dk også skal inddrage selskabets effektivitet. Energitilsynet skal således vurdere, hvad der er nødvendige omkostninger ved effektiv drift i forbindelse med godkendelse af årsrapporten.

125.            Den økonomiske regulering af Energinet.dk er imidlertid ikke en egentlig effektivitetsregulering sådan som det kendes fra eksempelvis regulering af distributionsselskaber på både el- og gasområderne. Reguleringen giver efter sekretariatets vurdering næppe mulighed for at stille egentlige effektivitetskrav til Energinet.dk. I stedet må Energitilsynet gå ind i en konkret vurdering af enkelte omkostningsposter og konkret beslutte, hvorvidt disse er udtryk for nødvendige omkostninger ved effektiv drift.

126.            Konstaterer Energitilsynet efter en konkret vurdering af en omkostning, at denne ikke er en nødvendig omkostning ved effektiv kan Energitilsynet give pålæg om, at omkostningen eller en nærmere fastsat andel heraf ikke må indregnes i Energinet.dks tariffer.

127.            Konstaterer Energitilsynet derimod – eksempelvis gennem internationale benchmarks af transmissionsselskaber – at Energinet.dk på et mere generelt plan har problemer med effektivitet eller lignende uden at der kan peges på enkelte konkrete omkostninger jf. ovenfor skal dette indberettes til Energinet.dks ejer (klima- og energiministeren), jf. lov nr. 224 af 16 marts 2007 om Energinet.dk. Det vil herefter være op til ejeren at træffe foranstaltninger til forbedringer af Energinet.dks effektivitet.

128.            Med henblik på at styrke Energitilsynets grundlag for at vurdere og følge udviklingen i Energinet.dks effektivitet har sekretariatet – i dialog med Energinet.dk – undersøgt mulighederne at etablere et datagrundlag, der kan give sikre dette. Disse muligheder gennemgås i det følgende.

Benchmark

129.            Både for gas- og elvirksomheder måles effektiviteten i Danmark på distributionsniveauet ved hjælp af benchmark analyser. På baggrund af disse udmeldes effektivitetskrav til de enkelte virksomheder, dermed sikres at virksomhederne hele tiden søger at opnå den størst mulige effektivitet.

130.            For Energinet.dk, der opererer som monopolist på de danske engrosmarkeder, er det ikke muligt at gennemføre almindelige nationale benchmark analyser, men der kan i samarbejde med udenlandske regulatorer foretage internationale benchmark undersøgelser af TSO’erne.

131.            I 2008 blev der gennemført en international benchmark af 22 el-transmissionsselskabers effektivitet på baggrund af regnskabsdata for 2006. Analysen blev forelagt Energitilsynet i 2009, der vurderede, at resultaterne af analysen pegede på, at der var et uudnyttet effektiviseringspotentiale i Enegrinet.dk, og Energitilsynet orienterede efterfølgende klima- og energiministeren om tilsynets vurdering af Energinet.dks effektivitet på baggrund af analysen.

132.            Benchmarkanalysen målte alene effektiviteten i Energinet.dks omkostninger ved at drive det overordnede net, og omfattede derfor kun en meget lille del af selskabets omkostninger – ca. 200 mio. kr. i påvirkelige omkostninger og ca. 600 mio. kr. i afskrivninger. Energinet.dks samlede omkostninger i 2009 var på ca. 6,7 mia. kr. heraf ca. 3,5 mia. kr. til køb af miljøvenlig elproduktion.

133.            Den internationale benchmark er hidtil ikke blevet gentaget, og der foreligger derfor ikke opdaterede, relevante benchmark analyser, der kan danne baggrund for vurderinger af Energinet.dks effektivitet.

134.            Det bemærkes i den forbindelse, at en ny international benchmark af el-transmissionsselskaber er optaget i CEERs (Council of European Energy Regulators) udkast til arbejdsprogram for 2012. Sekretariatet støtter bestræbelserne på at få gennemført benchmarken. Efter de foreliggende planer forventer sekretariatet, at der kan foreligge en ny benchmarkanalyse i 1. halvår 2013.

Nøgletalsammenligninger på baggrund af regnskabs-tal fra Ener­gi­net.dk og statistiske oplysninger vedrø-rende omkostniveauet

135.            Et muligt datagrundlag for effektivitetsvurderinger af Energinet.dk kunne være nøgletalssammenligninger af relevante omkostningsposter – eksempelvis lønninger, administration mv.

136.            Sekretariatet har set på Danmarks Statistiks almindelig tilgængelige statistik med erhvervenes regnskabsdata. Denne statistik er ikke særlig detaljeret. I 2008 offentliggjorde Danmarks statistik sidste gang data over enkelte regnskabsposter fordelt på forskellige erhverv.  Af disse data fremgår, at lønomkostningernes andel udgjorde 20,7 % af omsætningen i industri-erhvervene, 26,5 pct. af omsætningen i bygge- og anlægserhvervene og 2,7 pct. af omsætningen i erhverv med råstofindvinding. Ifølge 2010 årsregnskabet for Energinet.dk udgjorde lønomkostningerne ca. 4,6 pct. af omsætningen. For at vurdere om lønniveauet er højt eller lavt skal man dog foretage en detaljeret undersøgelse af medarbejder gruppens sammensætning, herunder skal de ansattes kvalifikationer vurderes særskilt.

137.            Sekretariatet bemærker i den forbindelse, at sådanne sammenligninger er behæftet med stor usikkerhed. Det gælder fx i forhold til sammenligneligheden af dataene. Hvis en sammenligning skal give relevant information må de sammenlignede virksomheder have væsentlige træk tilfælles omkring medarbejdersammensætning, opgaver og funktion mv. På den baggrund har sekretariatet vurderet, at sådanne sammenligninger af nøgletal ikke umiddelbart er i stand til at give et tilstrækkeligt sikkert og robust grundlag for Energitilsynets vurderinger af Energinet.dks effektivitet og udviklingen heri.

Forvaltningsrevision og Energinet.dks interne omkostningsstyring

138.            I forbindelse med anmeldelsen af årsrapport 2010 har sekretariatet modtaget erklæringer fra Energinet.dks revisorer vedrørende den udførte forvaltningsrevision. Energinet.dk revideres dels af PWC, dels rigsrevisionen.

139.            I forbindelse med den årlige forvaltningsrevision af Energinet.dk undersøger revisionen – udover de normale revisionsmæssige opgaver – også enkelte poster i regnskabet fx store anlægsprojekter, hvor revisionen eksempelvis koncentrerer sig om, hvorvidt selskabets projektplaner og opstillede procedure overholdes.

140.            Ved vurdering af størrelsen af enkelte poster i regnskabet har Energitilsynets sekretariat forstået, at revisionen ikke har mulighed for at afgøre om omkostningerne er afholdt på den mest effektive måde. Den eksterne revisor - PWC – har dog oplyst, at de til brug for den samlede vurdering af virksomhedens økonomi har en stor international database med virksomheds regnskaber som PWC revidere. Ved at bruge denne database kan man samlet set vurdere, hvorvidt Energinet.dks nøgletal afviger fra databasens oplysninger om bedst praksis. Denne sammenligning med andre selskabers omkostningsniveau har efter det oplyste ikke hidtil givet anledning til bemærkninger i revisionserklæringerne.

141.            Energinet.dk har samtidig oplyst, at selskabet i 2012 starter et projekt, der har til formål at sikre en bedre styring af selskabets omkostninger. Projektet tager udgangspunkt i et større antal Key Performance Indicators (KPI’er). De årlige effektivitetsmål for disse KPI’er fastsættes af selskabets bestyrelse, der herigennem kan holde øje med effektivitetsudviklingen. Denne form for intern kontrol af omkostningsniveauet er efter Energitilsynets sekretariat det vigtigste redskab for at sikre en effektiv drevent virksomhed.

142.            Sekretariatet drøfter løbende dette projekt med Energinet.dk med henblik på, at projektet bliver designet, så det er i stand til at levere data, Energitilsynet kan anvende til en vurdering af udviklingen i Energinet.dks effektivitet. De første resultater forventes at kunne inddrages i Energitilsynets vurderinger i 2012.

143.            Sammenfattende har Energitilsynets sekretariat ved behandlingen af Årsrapporten for 2010 således konstateret, at Energinet.dk har igangsat mange initiativer med henblik på at styrke en effektivitetsbaseret udvikling i selskabet. Selvom undersøgelsen af KPI’erne først får virkning fra 2012 – og derfor ikke umiddelbart kan bruge til vurdering af årsregnskabet for 2010 - er det sekretariatets opfattelse, at der siden sidste afgørelse er sket meget store fremskridt for fremadrettet at sikre en effektiv drift af Energinet.dk.

144.            Til at sikre at Energinet.dk fremover kun afholder nødvendige omkostninger ved effektiv drift vil sekretariatet påse revisorerne årlige erklæringer vedr. forvaltningsrevisionen. Påpeger revisorerne uhensigtsmæssigheder vil sekretariatet særskilt undersøge disse forhold.

145.            Desuden vil sekretariatet nøje følge Energinet.dks arbejde med det nye projekt vedrørende omkostnings- og målstyring, KPI’er mv., således at resultaterne fra projektet kan indgå som et solidt datagrundlag i Energitilsynets vurdering af Energinet.dks effektivitet.

146.            Herudover arbejder sekretariatet som nævnt for at få igangsat en ny international benchmark af eltransmissionsselskaber til opfølgning på analysen fra 2009. Sekretariatet forventer, at dette arbejde starter i 2012 med afslutning i 2013. Disse internationale benchmark kan imidlertid kun forventes blive lavet med nogle års mellemrum. Det er derfor vigtigt, at arbejdet med at etablere alternative datagrundlag til en effektivitetsvurdering af Energinet.dk fortsat prioriteres.

Afgørelse

147.            På baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering træffer Energitilsynet afgørelse om at meddele Energinet.dk:

·        At Energitilsynet ikke har korrektioner til selskabets årsrapport 2010, jf. BEK af 21. september 2006, § 11, stk.4,

·        at Energitilsynet ikke finder anledning til at ændre tilsynets tidligere afgørelse vedrørende tarifmæssig behandling af reetableringsomkostninger på anlæg forud for 1. januar 2005, jf. BEK af 21. september 2006, § 5, stk. 2,

·        at Energitilsynet godkender selskabets metode til behandling af EU-tilskud i tarifgrundlaget,

·        at Energitilsynet ikke finder, at en tilbageførsel af en ekstraordinær avance på 132 mio. kr. fra salg af nødgas via nødforsyningstariffen er i strid med den økonomiske regulering af Energinet.dk, jf. BEK af 21. september 2006, samt

·        at Energitilsynet godkender selskabets anmeldte metode til isolering af prispåvirkning fra virksomhedsopkøb, jf. EFL § 69, stk.1.