Metodegodkendelse i medfør af elforsyningslovens § 73 a - vilkår for adgang til Skagerraksforbindelsen

Resume

1.       Overførselskapaciteten i Skagerrakforbindelserne mellem Norge og Danmark planlægges fra 2014 udbygget i størrelsesorden af 70 %. Energinet.dk har i den forbindelse den 4. oktober 2010 anmeldt, at virksomheden vil reservere en del af den nye kapacitet i Skagerrakforbindelsen til udveksling af sekundære reserver. Energitilsynet skal efter elforsyningsloven godkende priser og betingelser på transmissions og distributionsnet.

2.       I den foreliggende sag skal Energitilsynet tage stilling til, om reservationen er at opfatte som et vilkår i relation til ”priser og betingelser”.

3.       Det anmeldte vilkår vil betyde, at konkurrenceforholdene på markedet for udveksling af sekundære reserver (systemtjenester) forbedres, idet norske elproducenter vil få mulighed for at levere sekundære reserver til Energinet.dk under en reservation i en gros markedet.

4.       Energinet.dk har oplyst, at reservationen er en vigtig forudsætning for investeringsbeslutningen om at udbygge de 3 eksisterende Skagerrak forbindelser med en 4. forbindelse.

5.       Energinet.dk´s investeringsbeslutning angående Skagerrak 4 er godkendt den 25. august 2010 af Klima - og Energiministeriet. Investeringen i Skagerrak 4 forventes at beløbe sig til 2,8 mia.kr (2008 priser), heraf betales 1,5 mia. kr. af Energinet.dk og resten af Stattnet.

6.       Skagerrakforbindelsen mellem Danmark og Norge består i dag af 3 jævnstrømsforbindelser med en overføringskapacitet på 1000 MW. Etableringen af den 4. forbindelse - Skagerrak 4 - vil betyde, at overføringskapaciteten i forbindelsen forøges med 700 MW til i alt 1700 MW.

7.       Energinet.dk og den norske systemansvarlige Stattnet ønsker at reserve 100 MW af de i alt 700 MW i Skagerrak 4 forbindelsen til udveksling af systemtjenester. De resterende 600 MW vil blive stillet til rådighed for spotmarkedet. Vilkåret om reservation og udveksling af systemtjenester er fastlagt i en 5 årig aftale om salg af Systemtjenester fra 30. maj 2010.

8.       Ved systemtjenester forstås produktion af kraft, som anvendes til at holde balancen i elsystemet. Systemtjenester kan aktiveres med en aktiveringstid op til 15 min. Systemtjenester omfatter dels primære reserver dels sekundære reserver (LFC reserver). Den foreliggende sag drejer sig om udveksling af sekundære reserver.

9.       Da det nordiske en gros marked er et timemarked, der er aftalemæssigt fastlagt dagen før, indebærer reservationen i en gros markedet, at der i driftsøjeblikket skabes ”plads” i det allerede aftalte engrosmarked til at der også kan udveksles meget hurtige reserver.

10.   Den ændrede konkurrencesituation vil, som følge af det anmeldte vilkår, kunne have negative fordelingsmæssige konsekvenser for danske udbydere af systemtjenester, givet Energinet.dk vælger at udnytte reservationsmuligheden til udveksling af systemtjenester, og givet at dansk el produktion ikke kan afsættes på alternative markeder.

11.   Reservationen er begrundet i en samfundsøkonomisk analyse af nytten af forbindelsen, dels hvis den stilles til rådighed for en gros markedet(spotmarkedet) dels hvis Skagerrak 4 alternativt, stilles til rådighed for udveksling af sekundære reserver under reservation.

12.   Af tal fremlagt af Energinet.dk fremgår, at den samfundsmæssige værdi af Skagerrak 4 øges markant, når en del af forbindelsens kapacitet anvendes til udveksling af sekundære reserver. Årsagen hertil er, at den marginale gevinsten ved at stille forbindelsen til rådighed for en gros markedet er faldende, og gevinsten ved at anvende kapacitet til udveksling af sekundære reserver er stigende.

13.   Det følger af Artikel 6, stk.3, i EU-forordningen 1228/2003 om netadgang mv., at de systemansvarlige skal søge at maksimere kapaciteten i overførselsforbindelserne under hensyntagen til forsyningssikkerheden.

14.   I den foreliggende sag bør det tillægges betydning, at reservationen er en vigtig del af parternes investeringsbeslutning omkring udvidelse af den samlede transportkapacitet, som samlet set er gavnligt for et velfungerende marked. Med andre ord er reservationen medvirkende til at der tilvejebringes størst mulig kapacitet for markedet. Heroverfor bør det understreges, at den forventede reservation er af mindre størrelsesorden i forhold til den samlede kapacitetsudvidelse. Energitilsynets Sekretariat lægger i den forbindelse vægt på, at der foretages en evaluering på baggrund af konkrete data for anvendelsen af reservationen – således at Sekretariatet kan føre tilsyn med, at der også efter ikrafttrædelse af reservationen, sikres størst mulig kapacitet til markedet.

15.   Skagerrak 4 indgår i Kommissionens prioriterede projekter for el infrastrukturen og er herudover ét af 5 store nordiske net investeringer (de prioriterede snit). Endvidere skal forbindelsen ses i sammenhæng med styrkelsen af det indre jyske net, bygningen af Storebælt forbindelsen, opgraderingen af handelskapaciteten mod Tyskland til henholdsvis 1500/2000 MW i løbet af 2 samt forbindelsen til Holland.

16.   Endvidere fremgår det af ERGEGs regulatoriske retningsliner om balancering, at reservation af overførselskapacitet kun bør anbefales for så vidt angår jævnstrømsforbindelser og primært til udveksling af manuelle reserver (regulerkraft), når reservation medfører øget samfunds økonomiske nytte på integrerede markeder. Det skal bemærkes, at disse retningslinier ikke er bindende og at begrebet balancering i retningslinierne er defineret som omfattende alle reserver (primære, sekundære og regulerkraft) samt at reservation for udveksling af regulerkraft (manuelle reserver) kan anses for mere restriktivt end reservation med henblik på udveksling af systemtjenester (primære og sekundære reserver).

17.   Markedsaktørerne har under høringen rejst en række relevante problemstillinger, som Energinet.dk tilkendegiver, at man tager ad notam i det fremtidige samarbejde, herunder bedre høringsprocesser og behovet for udarbejdelse af en samlet strategi for indkøb af reserver og dialog herom med de danske producenter. Endvidere stiller en række aktører sig tvivlende overfor (1) om de forudsatte samfundsøkonomiske gevinster reelt vil realiseres og (2) om TSO’erne reelt har behov for den reserverede kapacitet i den 5 årige periode, som aftalen mellem Energinet.dk og Statnett lægger op til. Energitilsynets sekretariat tager disse indvendinger til efterretning og vurderer på den baggrund, at der er behov for en evaluering når reservationen har været i drift i et år af dels (i) de reelt opnåede samfundsøkonomiske gevinster ved reservationen og (ii) omfanget af den faktiske brug af reservationen. Evalueringen skal udarbejdes af Energinet.dk og markedets aktører skal have mulighed for fornøden høring omkring evalueringens resultater og forudsætninger, herunder forudsætningerne for de samfundsøkonomiske beregninger.  Evalueringen vil blive forelagt Energitilsynet, som vil træffe beslutning om eventuelle konsekvenser af evalueringens resultater.   

18.   Det er sekretariatets vurdering, at reservation af kapacitet er et vilkår for adgang til markedet, der er omfattet af elforsyningslovens § 73 a. Reservationen indebærer marginalt - og for en mindre del af den samlede kapacitets vedkommende - at markedsaktørerne henvises til andre markeder i tid, kendetegnet ved en anden prisdannelse. På denne baggrund vurderes det, at der er tale om en et vilkår i leveringen.

19.   Sekretariatet vurderer herudover, at konsekvensen af det anmeldte vilkår påvirker markedsaktørerne ensartet og er transparent i det omfang at betingelserne om transparens, anført under afgørelsens forudsætninger, kan efterleves af Energinet.dk. 

20.   Det anmeldte vilkår om reservation i en gros markedet er ikke en sædvanlig praksis i det nordiske en gros marked. På den anden side er reservationen en væsentlig forudsætning for beslutningen om at investere i en ikke ubetydelig udvidelse af kapaciteten i Skagerrak forbindelsen. Hertil kommer, at Energinet.dk´s investeringsbeslutning er begrundet i en samfundsøkonomisk analyse af nytten af forbindelsen, dels i det tilfælde hvor en del af kapaciteten stilles til rådighed for en gros markedet, dels hvis kapaciteten, stilles til rådighed for udveksling af sekundære reserver, og hvor reservation af overføringskapaciteten falder mest fordelagtigt ud.

21.   I lyset af den ikke ubetydelige investering i udvidelsen af kapaciteten i overføringskapaciteten i Skagerrakforbindelsen vurderer sekretariatet, at det anmeldte vilkår i medfør af elforsyningslovens § 73 a, bør kunne godkendes. Vurderingen forudsætter, at størrelsen af Energinet.dk´s forventninger til de forventede samfundsøkonomiske gevinster - efter 1 års drift af Skagerrak 4 - kan kvantificeres og lever op til Energinet.dk´s forventninger. Herudover bør det påhvile Energinet.dk, at redegøre for anvendelsen af reservationsvilkåret i praksis, herunder at det anmeldte vilkår alene har været i anvendelse til udveksling af sekundære reserver. 

22.   Det kan oplyses at, den norske reguleringsmyndighed, NVE, i september 2010 har godkendt reservationen af kapacitet i Skagerrak 4 under forbehold af efterfølgende dokumentation af, at reservationen kun omfatter reservation med henblik på udveksling af automatiske reserver i henhold til systemdriftaftalen samt hensynet til norsk forsyningssikkerhed

Afgørelse

23.   Ved den foreliggende afgørelse lægger Energitilsynet vægt på:

• at Energinet.dk har oplyst, at reservation af 100 MW er en væsentlig forudsætning for beslutningen i udvidelse af kapaciteten i Skagerraksforbindelsen, herunder at reservationen vil omfatte en begrænset andel af den samlede kapacitet som følge af investeringen i ny kapacitet
• at Energinet.dk forventer, at der er væsentlige samfundsmæssige gevinster ved reservationen
• at Energinet.dk vurderer, at den samfundsøkonomiske gevinst ved, at en del af kapaciteten reserveres for udveksling af sekundære reserver, vil overstige ulempen ved indskrænkningen i adgangen til engrosmarkedet, jf. nedenstående

På denne baggrund meddeles det Energinet.dk: 

• Reservation af kapacitet i en gros markedet til brug for udveksling af sekundære reserver er et vilkår, som er omfattet af elforsyningslovens § 73 a
• Energitilsynet kan godkende, at Energinet.dk ikke stiller hele kapaciteten i Skagerrak 4 til rådighed for en gros markedet, jf. LBK nr. 516 af 20/05/2010, § 73 a 

Afgørelsen er betinget af, at Energinet.dk:

•  - uanset reservationen - medvirker til at netkapaciteten udnyttes fuldt ud, jf. § 5 og 6 i Systemansvarsbekendtgørelsen
• så vidt muligt - sikrer ekstern transparens omkring anvendelse af reservationen eller dele af reservationen
• kan dokumentere reservationens omfang og anvendelse overfor Energitilsynet, herunder at reservationen kun foretages med henblik på udveksling af sekundære reserver
• senest 1 år efter den kommercielle idriftsættelse af Skagerrak 4, kvantificerer den samfundsmæssige nytte af reservationen, herunder at nytten lever op til de af Energinet.dk skitserede forventninger. Rapporten herom skal i offentlig høring og høringssvarene skal stilles til rådighed for Energitilsynet. Energitilsynet vil behandle rapporten med henblik på at afgøre eventuelle konsekvenser for reservationen af evalueringen

Afgørelsen blev truffet af Energitilsynets formand i medfør 3, stk. 2, i Energitilsynets forretningsorden.

Sagsfremstilling

Indledning

24.   Energinet.dk ejer og driver transmissionssystemet for el og naturgas i Danmark. Energinet.dk har det overordnede ansvar for den danske transmission af el og gas, ligesom virksomheden er ansvarlig for systemdriften.

25.   Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima- og Energiministeriet.

Anmeldelsesprocessen

26.   I forbindelse med den planlagte udbygning af forbindelsen mellem Norge og Danmark i 2014, anmeldte Energinet.dk den 4. oktober 2010 i henhold til elforsyningslovens 73 a, at virksomheden ønskede at reservere 100 MW af den samlede overføringskapacitet på i alt 700 MW i den planlagte Skagerrak 4 forbindelse, til udveksling af sekundære reserver. De resterende 600 MW i Skagerrak 4 ønskes stillet til rådighed for det nordiske en gros marked. Formålet med denne fordeling af kapaciteten er at øge den samfundsmæssige nytte af Skagerrak 4.

27.   Ifølge anmeldelsen kan fordelingen af kapacitetens anvendelse ændres, når ydre forhold tilsiger det. Ifølge anmeldelsen vil Energitilsynet blive anmodet om godkendelse heraf. (Bilag 1)

28.   Energitilsynet skal i medfør af Elforsyningslovens § 73 a godkende vilkår for fastsættelse af priser og vilkår, inden priser og vilkår kan træder i kraft. Formålet hermed er at sikre, at den af Energinet.dk fastsatte metode er i overensstemmelse med elforsyningsloven.

29.   Konsekvensen af at 100MW reserveres til udveksling af sekundære reserver er, at Energinet.dk, udover at kunne indkøbe sekundære reserver i Danmark, også vil kunne indkøbe sekundære reserver i Norge. Reservationen vil kun gælde indkøb af sekundære reguleringsreserver (LFC reserver).

30.   Energinet.dk ansøgte den 22. september 2008 Klima- og Energiministeriet om tilladelse til etablering af Skagerrak 4. Klima- og Energiministeriet gav tilladelse til bygning af forbindelsen den 25. august 2010. I Klima- og Energiministeriets godkendelse er nævnt, at godkendelsen ikke fritager Energinet.dk fra at søge andre relevante myndigheders godkendelser. (Bilag 2).

Skagerrak forbindelserne

31.   Skagerrak forbindelsen består i dag af 3 forbindelser med en samlet teknisk kapacitet på 1.040 MW. Disse 3 forbindelser ejes i fællesskab af Stattnet og Energinet.dk.  

32.   Udbygning med én yderligere forbindelse – Skagerrak 4 - er en del af samlet investeringspakke – de fem prioriterede snit, der blev prioriteret af Nordel i 2004 med henblik på at fjerne flaskehalse og sikre systemdrift i det nordiske område, som en opfølgning på Nordisk Systemudviklingsplan 2002.

33.   Figur 1 viser Nordels’ 5 prioriterede snit i det nordiske område.  

Kilde: Nordic Grid Master Plan 2004.

34.   Udbygningen af Skagerrakforbindelsen indgår tillige i et af EU Kommissionens prioriterede TEN(Trans European Network) projekter for områderne Danmark, Tyskland og den Baltiske ring. Dette TEN projekt søger at udbygge el infrastrukturen med de såkaldte ”missing links” i Europæisk sammenhæng.

35.   Endelig bør det nævnes, at den planlagte Skagerrak 4 forbindelse er en del af regeringens Energistrategi 2005.

36.   Udbygningen af Skagerrak 4 skal herudover ses i sammenhæng med en udbygning af forbindelserne mellem Danmark og kontinentet. Energinet.dk og det da værende E.on Netz (senere Transpower og nu TenneT) underskrev i 2008 en aftale om at udbygge handelskapaciteten mellem Jylland og Tyskland til 1.500 og 2.000 MW i henholdsvis nord- og sydgående retning fra 2012. Det er intentionen at opgradere forbindelsen yderligere til mindst 2.500 MW i begge retninger fra 2017.

37.   Forskellen mellem norsk vandproduktionsteknologi og dansk vindindfødning samt termisk varmebundet elproduktion gør det særligt samfundsøkonomisk attraktivt at udveksle el over Skagerrak forbindelsen. Vandkraftproduktions systemet i Norge har indbyggede lagre i form af vandmagasiner, der er hurtigt regulerbare. Den termiske dansk elproduktion er i høj grad bundet til varmeproduktion, men især den danske fluktuerende vindproduktion kan med fordel kunne understøttes af norsk vandkraftbaseret produktion.

38.   Den historiske udveksling i Skagerrakforbindelserne i perioden fra 2000 til 2007 har været sådan at udvekslingen er sydgående, når der er store nedbørsmængder i Norge og nordgående i den modsatte situation (især 2003 og 2004) jf. Figur 2.

Figur 2 Udvekslingen i Skagerrakforbindelserne, 2000-07.  

Kilde:Energinet.dk

Energinet.dk’s beregning af den samfundsøkonomiske nytteværdi af investeringen i Skagerrak 4

39.   Den planlagte udbygning af de eksisterende Skagerrakforbindelser med Skagerrak 4, vil udvide kapaciteten i den samlede forbindelse med 700 MW eller i størrelsesorden 70 %, når forbindelsen idriftsættes i 2014. Energinet.dk vurderer, at den samfundsmæssige nytte af investeringen i Skagerrak 4 er positiv, både samlet set, og i henholdsvis Norge og i Danmark.

40.   Skagerrak 4 vil bestå af konverteranlæg i henholdsvis Norge og Danmark, et søkabel på 130 km og ca. 90 km landkabel i både Norge og Danmark. Investeringen vil udgøre ca. 2,8 Mia kr., hvor de systemansvarlige dækker omkostninger i eget land og udgiften til søkabelet deles 50/50, svarende til en dansk udgift på ca. 1,5 mia. kr.(2008 priser).

41.   Som forberedelse af selve investeringsbeslutningen har de systemansvarlige udarbejdet forskellige scenarier. Tabel 1 viser et eksempel herpå, der illustrerer de nytteværdier, som er opgjort i et af scenarie forudsætningerne. Nytteværdierne er opgjort som nutidsværdier i velfærdsøkonomiske priser i 2008. Det bemærkes, at der er tale om beregningsmæssige resultater på grundlag af et scenarium af den fremtidige udvikling.

Tabel 1: Nutidsværdier i løbende velfærdsøkonomiske priser
Nutidsværdier i løbende velfærdsøkonomiske priser	mio. kr. i 2008
Driftsnytte ved energihandel i spotmarkedet	1.892
Systemtjenester	450
Overløb	218
Regulerkraft	214
Gevinster, i alt	2.774
Projekterings- og anlægsomkostninger	1.181
Drift og vedligehold, omkostninger	84
Tab i Skagerrak 4-forbindelsen	80
Interne net forstærkninger*	234
Kompensation til Statnett	563
Omkostninger, i alt	2.142
Samlet resultat	632
Kilde:Energinet.dk Værdien er for interne netforstærkninger med luftledninger, svarende til 25 procent af de samlede omkostninger til net forstærkninger, som er 1.300 mio. kr.                    Nutidsværdi i 2008 i mio. kr. for Skagerrak 4 projektet. Markedsmagt og tab som følge af udetid ved tilkobling er vurderet som negligible. Det forudsættes, at transitkompensationen som minimum vil kompensere for nettab forårsaget af transit. Scenariet Climate & Integration.

 42.   Det samlede resultat i form af nutidsværdien for de samlede gevinster og omkostninger for Skagerrak 4 udgør 632 mio. kr. i 2008 værdier, jf. tabel 1. Det bemærkes, at nutidsværdien af de samlede gevinster er udregnet under forudsætning af at Skagerrak 4 blev udvidet med 600 MW. Energinet.dk vurderet senere, at en udbygning med 700 MW er mere fordelagtig.

43.   Ud over de angivne samfundsøkonomiske værdier medfører bygningen af Skagerrak 4 en betydelig omfordeling af værdier fra producenterne til forbrugerne i Danmark, mens der i Norge flyttes værdier fra forbrugere til producenter.

44.   Reservationen af 100 MW til udveksling af sekundære reserver er aftalt mellem Stattnet og Energinet.dk.

Sekundære reserver

45.   Energinet.dk er i medfør af elforsyningsloven forpligtet til at opretholde den overordnede balance i det danske elforsynings system og overførselsforbindelserne. Til dette formål indkøber Energinet.dk elproduktion, også benævnt systemtjenester eller reserver.

46.    Energinet.dk indkøber 3 typer af reserver, som adskiller sig fra hinanden ved aktiverings tidspunkt og aktiveringsstyrke i forhold til tid, se boks 1. Den foreliggende sag drejer sig alene om reservation til brug for grænseoverskridende sekundære automatiske reserver.  

Boks 1: Energinet.dk’s indkøb af reservetyper
Reservebenævnelse	Kendetegn:
1. Automatiske primære reserver	Primære automatiske reserver aktiveres for at opretholde frekvensen på 50 Hz. Primærreserven skal leveres fuldt ud i løbet af 15 sekunder ved frekvensafvigelse under 100 MHz og i løbet af 30 sekunder ved frekvensafvigelser over 100 og under 200 MHz. Aktiverede primære automatiske reserver skal kunne opretholdes i 15 minutter.
2. Automatiske sekundære reserver	Herefter aktiveres de sekundære automatiske reserver (LFC reserver), hvor aktiveringen skal finde sted inden for 30 sekunder, herunder skal en del af den samlede op - eller nedregulering finde sted med en vis andel inden for hvert minut
3. Manuelle tertiære reserver Regulerkraft	Efter aktivering af de automatiske sekundære reserver aktiveres de manuelle reserver efter 15 minutter (regulerkraft)

Kilde: Energinet.dk

Reservation i en gros markedet

47.   Reservation af kapacitet i overføringsforbindelserne er ikke en sædvanlig anvendt praksis i det nordiske en gros marked og anvendes kun, når der er tale om jævnstrømsforbindelser.

48.   Det nordiske en gros marked (Nord Pool Spot) er et timemarked, der er aftalemæssigt fastlagt time for time dagen før driftsdøgnet. Reservationen i engrosmarkedet indebærer, at der i driftsøjeblikket skabes ”plads” i det allerede aftalte engrosmarked til, at der også kan udveksles sekundære reserver, som skal aktiveres hurtigere end inden for 1 sekund. Man kan også formulere det på den måde, at der ikke nødvendigvis – ex ante – er tid til, at Energinet.dk kan købe opregulering i de efterfølgende tidsmarkeder.

49.   Af anmeldelsen fremgår, at formålet med reservationen i en gros markedet er, at sikre den samfundsmæssige nytte af investeringen i Skagerrak 4. Energinet.dk har oplyst, at den samfundsmæssige nytte ved at anvende 100 MW af overføringskapaciteten til udveksling af sekundære reserver overstiger nytten ved anvendelse af kapaciteten i det nordiske en gros marked (2008 priser).

Energinet.dk har oplyst, at den forskellige nytte skyldes, at den marginale nytte ved at bruge kapaciteten i en gros markedet er faldende og den marginale nytte af anvendelse af kapaciteten under reservation er stigende.

50.   Energinet.dk har oplyst, at reservationen er en del af grundlaget for investeringsbeslutningen, og indebærer, at investeringen vil være samfundsmæssigt rentabel, idet summen af de fordelingsmæssige virkninger for forbrugere, producenter og Energinet.dk er positiv.

51.   Priserne for systemtjenester, som ligger til grund for nytteberegningen, er beregnet på baggrund af Energistyrelsens forventninger til udviklingen i elpriser i Vestdanmark og udviklingen i brænselsomkostningerne, herunder priser til for kul og CO2-kvoter. Princippet for beregningen er, at reservebetalingen til et dansk kraftværk udgøres af alternativomkostningen ved ikke at deltage i en gros markedet og det tabte dækningsbidrag herved. Priserne for indkøb af systemtjenester i Norge er fastsat i aftalen med Statnett om levering af systemydelser, og baseres på et udbud foretaget blandt leverandører i Norge.

52.   Driftsnytten, ved alternativ anvendelse af 100 MW i det nordiske en gros marked er anseelig for det danske samfund, som er beregnet af Energinet.dk ved simulering af samkøringsmodellen og anvendelse af et datagrundlag, der er konsistent med det datagrundlag, der ligger til grund for Klima- og Energiministeriets godkendelse af investeringen i Skagerrak 4.

Boks 2: Princippet i nytte beregningen

Nytten beregnes som besparelsen ved indkøb af reserver i Norge – tabt gevinst ved ikke at stille kapacitet til rådighed for spotmarkedet = (Reserveomkostninger i DK1 - reserveomkostninger i Norge) – (Tabte flaskehalsindtægter + omfordelingsmæssige konsekvenser i spotmarkedet) = Gevinst ved at indkøbe reserver i Norge Systemtjenesteaftalen

Den norske reguleringsmyndigheds godkendelse af reservationen af 100 MW i Skagerrak 4

53.   Den norske reguleringsmyndighed NVE har godkendt reservationen af 100 MW til udveksling af systemtjenester den 21. september 2010.

54.   Da NVE også godkender overensstemmelse med koncession og tilladelsen til selve investeringen i Skagerrak 4, har afgørelsen en lidt anden kontekst end tilfældet er i Danmark.

55.   NVE vurder, at reservation af 100 MW ud af i alt 1700 MW er en begrænset reservation i forhold til den samlede kapacitet i forbindelsen, herunder at udvekslingen mod Danmark er af begrænset omfang i forhold til det samlede nordiske elmarked. Det vurderes også, at netop udbygningen af Skagerrak forbindelsen med Skagerrak 4 vil gør reservation mulig.

56.   NVE vurderer, at provenuet ved reservationen vil give Stattnet en kendt og sikker indtægt i de 5 år aftalen vil vare og være en indtægt (og nytte for norske elkunder) som klart vil overstige nytten af at lade de reserverede 100 MW tilgå spotmarkedet.

57.   NVE’s godkendelse er betinget af, at Stattnet kan dokumentere, at reservationen til enhver tid er knyttet til forpligtelsen til leverancen af sekundære reserver. Dette vilkår er fastsat med henblik på undgå, at overføringskapacitet unødigt trækkes ud af spotmarkedet i perioder, hvor den faktiske leveringsforpligtelse er lavere end 100 MW.

58.   Stattnets dokumentationspligt omfatter tillige en vurdering af, at faktisk kapacitetsreservation er samfundsmæssig og forsyningssikkerhedsmæssig acceptabel ved udfald af betydelige dele af den samlede kapacitet.

59.   Endelig lagde NVE vægt på, at reservationen ikke er i strid med forordning 1228/2003 om adgang til nettet mv., artikel 6 pkt. 3 (enslydende bestemmelse i den nye forordning 714/2009 artikel 16 pkt. 3,) herunder at reservationen ikke var uforenelig med ERGEGs retningslinier for balancering.

Energinet.dk’s høring af markedsaktørerne om vilkårene for reservation  

60.   Energinet.dk har i juni 2009 orienteret markeds aktører om vilkårene for markedsadgang i forbindelse med etableringen af Skagerrak 4.

61.   Herudover afholdt Energinet.dk en høring om vilkårene for markedsadgang i oktober 2010. Høringsnotatet er vedlagt som bilag x. Af Energinet.dk´s høringssvar fremgår, at markedsaktørerne har udtrykt utilfredshed med høringsprocessen og høringsfristen. Energinet.dk tager dette til efterretning.

62.   Nogle markedsaktører har peget på at den påtænkte reservation vil afskære danske producenter fra at levere systemydelser. Energinet.dk bemærker hertil, at reservationen vil indebære en styrkelse af konkurrenceforholdene på markedet for indkøb af systemydelser. Herudover henviser Energinet.dk ti, at bestræbelserne på at skabe et Nordeuropæisk marked for udveksling af reserver og systemtjenester vil skærpe konkurrencen på dette markeds og øge afsætningsmulighederne for danske elproducenter betydeligt, når Skagerrak 4 idriftsættes.

63.   Energinet.dk oplyser i denne sammenhæng, at generelle ændringer i indkøbet af systemtjenester i fremtiden vil blive belyst i Energinet.dk’s strategiarbejde på dette område. Dette arbejde vil blive udført i dialog med markedsaktørerne.

64.   Nogle markedsaktører her henvist til, at reservationen af 100 MW i Skagerrak 4 indebærer, at Energinet.dk ikke indeholder internationale aftaler over for det centraleuropæiske systemsamarbejde i UCTE. Baggrunden herfor er, at Energinet.dk ifølge UCTE aftalen har pligt til at holde en given mængde sekundære reserver parat. Energinet.dk bemærker hertil, at udveksling af systemtjenester gennem en jævnstrømsforbindelse kan kontrolleres fuldt ud. En konsekvens af reservationen er, at leverancen svarer til at finde sted fra jævnstrømsstationen ved Tjele i Danmark eller via et kraftværk i Danmark.

65.   Markedsaktørerne har herudover rejst spørgsmål om den samfundsøkonomiske nytte af reservationens forventede størrelse. Energinet.dk bemærker hertil, at reservationen vil blive løbende vurderet, herunder vil erfaringerne fra reservationen i Storebælt forbindelsen blive inddraget. Stattnet vil blive inddraget i denne vurdering og vurderingen vil belyse forholdene i både Norge og Danmark. Viser vurderingen, at der er alternative muligheder for fremskaffelse af systemtjenester, der kan bidrage til samme samfundsmæssige nytte, vil markedsaktørerne blive inddraget på et tidligt stadie.

66.   Endelig efterlyser markedsaktørerne en procedure ved udfald af Skagerrak 4, herunder en fordeling af reservationen på de 3 eksisterende forbindelser. Energinet.dk oplyser i sit høringssvar, at man vil tage stilling til hvilke metoder, der i praksis med fordel kan finde anvendelse.

Lovgrundlag

Lov om Energinet.dk[1] 

67.   Det følger af § 2, stk. 2, at

”Energinet.dk´s formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene”. 

68.   § 4 vedrører krav for etablering af nye transmissionsnet:

”§ 4. Etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net kan ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6.

Stk. 2. Udbygning i henhold til stk. 1 skal forinden påbegyndelse være belyst i en plan, som samtidig skitserer det fremtidige behov for transmissionskapacitet. Planen skal indsendes til klima- og energiministeren, inden udbygning i henhold til stk. 1 kan påbegyndes. Udbygning kan tidligst påbegyndes 6 uger efter planens indsendelse.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan bestemme, at udbygningen i henhold til stk. 1 kræver godkendelse af klima- og energiministeren.  ………………………………”  

69.   Det fremgår af § 12, at

”§ 12. Energinet.dk og virksomhedens helejede datterselskaber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning

1) føre separate regnskaber for hver af deres elektricitetsrelaterede og naturgasrelaterede aktiviteter, herunder drift af systemansvarlig virksomhed, transmissions- distributions- og lagervirksomhed.

2) specificere indtægter fra ejerskab af transmissions- og distributionsnet samt lagerfaciliteter.”

BEK om økonomisk regulering af Energinet.dk[2]

70.   ”Energinet.dk kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, indregne nødvendige omkostninger ved effektiv drift og nødvendig forrentning af kapital.”, jf. § 2. 

Elforsyningsloven[3] 

71.   Formålet med elforsyningsloven (EFL) defineres i § 1:

”§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.  

Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.”  

72.   I § 6, stk. 4 fremgår det, at de kollektive elforsyningsvirksomheders ydelser skal stilles til rådighed på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår:

”Kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt angår deres forsyningspligtydelse, skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår.” 

73.   § 6, stk. 4 gælder også for Energinet.dk, da Energinet.dk hører ind under definitionen af kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 10: 

”Kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privatejet elforsyningsvirksomhed med bevilling samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions-, eller systemansvarlig virksomhed.” 

74.   Kravet om objektivitet, gennemsigtighed, rimelighed og ikke-diskrimination er i øvrigt et grundlæggende princip, der går igen i en lang række af lovens bestemmelser.

75.   Det fremgår af § 24, at

”§ 24: Enhver har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet imod betaling.

Stk. 2. Kollektive elforsyningsvirksomheder må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere.

Stk. 3. Med henblik på at sikre den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet kan klima- og energiministeren fastsætte regler om adgangen til at indgå aftaler om reservation af netkapacitet. Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om, at eksisterende aftaler om reservation af netkapacitet skal administreres på en måde, som sikrer den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet.”

76.   § 5, stk. 1, nr. 15 definerer systemansvarlig virksomhed som:

 ”Systemansvarlig virksomhed: Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende elforsyningssystem” 

77.   Det følger af § 31, stk. 1 og 2, at Energinet.dk bl.a. skal bidrage til at sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence:

”§ 31. Energinet.dk skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2. Energinet.dk kan stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhedens ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikke-diskriminerende og offentligt tilgængelige og kan vedrøre …………..

3) forhold, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion og handel med elektricitet.”

78.   Det følger af § 27 a, at Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden.

”§ 27 a.  Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden og skal for at opfylde denne forpligtelse

1) opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem og

2) sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem.

Stk. 2. Energinet.dk kan til varetagelsen af sine forpligtelser i stk. 1 indhente nødvendige oplysninger hos brugerne af nettet.”

79.   Det fremgår af EFLs § 73, at:

”§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72 skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.

Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet”.

80.   Det ses endvidere af EFL om Energitilsynets godkendelse af metoder: 

§ 73 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet.  

81.   Af bemærkningerne til § 73 a følger det, at ”formålet er at sikre, at metoderne er i overensstemmelse med EFLs bestemmelser. Der skal blandt andet redegøres for, hvilke overvejelser, der ligger bag forskelle i tariffer som følge af forbrugeres og netbrugeres forskellige karakteristika.” og videre …..”Forpligtelsen til at anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissionsnet, omfatter også metoder til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for tilvejebringelse af balanceringsydelser, jf. direktivets artikel 11. Når der, i modsætning til direktivet, ikke fastsættes en særskilt bestemmelse i loven herom, skyldes det, at balanceringsydelser er en integreret del af den systemansvarlige virksomheds opgaver og således kan betragtes som omfattet af stk. 1.”

82.   Det fremgår af § 77, at ”Hvis Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give pålæg om ændring af priser og betingelser.”

Bekendtgørelsen om systemansvarlig virksomhed (2005)

83.   Det følger af § 3:

”§ 3. Energinet.dk skal offentliggøre informationer indenfor virksomhedens ansvarsområde, der kan have betydning for prisdannelsen på elmarkedet.”

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte informationer skal være tilgængelige for alle brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet.

84.   § 4 fastsætter, at:

”§ 4. Energinet.dk er teknisk og økonomisk ansvarlig for dækning af nettab i den del af transmissionsnettet, der er stillet til rådighed for Energinet.dk.”

”§ 5. Indgåelse af aftaler om brug af transmissionsnettet, der indebærer reservation af netkapaciteten, er ikke tilladt. ”

Det følger af § 5, stk. 2, nr. 2, at stk. 1 ikke gælder ” Aftaler som den systemansvarlige virksomhed indgår med henblik på varetagelse af systemtjenester.”

”§ 6. Parter som, i medfør af § 5, stk. 2, har reserveret netkapacitet, skal medvirke til, at netkapaciteten udnyttes fuldt ud.

Stk. 2. Parter i aftaler som nævnt i stk.1, samt brugere af det kollektive elforsyningsnet, skal efter regler fastsat af Energinet.dk, jf. elforsyningslovens § 27c, stk. 2, anmelde planer for udnyttelse af netkapaciteten til Energinet.dk, således at Energinet.dk efterfølgende har mulighed for at tilbyde uudnyttet og ledig kapacitet til anden side, eksempelvis via elbørs-, elspot- og regulerkraftmarkeder.

Stk. 3. De regler, som Energinet.dk fastsætter i medfør af stk. 2, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet. Reglerne skal anmeldes til Energitilsynet.

Stk. 4. Klager over regler, som Energinet.dk fastsætter efter stk. 2, kan indbringes for Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af reglerne.”

Forordning 1228/2003

85.   Det følger af præamblen (nr. 20), at de nationale myndigheder (bl.a. Energitilsynet) skal sørge for, at denne forordnings bestemmelser og de retningslinjer, som vedtages på grundlag af den, overholdes. 

86.   Artikel 5, stk. 3 omhandler offentliggørelse af ledig kapacitet: 

”Transmissionssystemoperatørerne offentliggør overslag

over den ledige overførselskapacitet for hver enkelt dag, herunder

ledig overførselskapacitet, der allerede er reserveret.

Disse overslag offentliggøres på bestemte tidspunkter forud for

transportdatoen og skal under alle omstændigheder indeholde

ugentlige og månedlige forudberegninger såvel som en kvantitativ

beskrivelse af den ledige kapacitets forventede pålidelighed.”  

87.   Artikel 6 omhandler de almindelige principper for håndtering af kapacitetsbegrænsninger:

1. ”1. Problemer med kapacitetsbegrænsninger i nettet skal behandles med markedsbaserede løsninger, der udelukker forskelsbehandling og giver de berørte markedsdeltagere og transmissionssystemoperatører effektive økonomiske signaler. Problemer med kapacitetsbegrænsninger i nettet skal fortrinsvis løses ved hjælp af ikke-transaktionsbaserede metoder, dvs. metoder, der ikke indebærer et valg mellem de enkelte markedsdeltageres kontrakter.  
2. 2. Transaktionsindskrænkende procedurer må kun benyttes i nødstilfælde, hvor transmissionssystemoperatøren skal handle hurtigt, og hvor belastningsomfordeling eller modkøb ikke er mulige. Sådanne procedurer skal anvendes uden forskelsbehandling. 

Bortset fra force majeure-tilfælde skal markedsdeltagere, der har fået tildelt kapacitet, have kompensation for enhver indskrænkning heraf. 

3. Den størst mulige kapacitet på samkøringslinjerne og/eller de transmissionsnet, der er af betydning for grænseoverskridende strømme, skal stilles til rådighed for markedsdeltagerne under hensyntagen til standarderne for sikker netdrift. 

4. Markedsdeltagerne meddeler i god tid forud for det relevante tidsrum de pågældende transmissionssystemoperatører, om de har til hensigt at anvende den tildelte kapacitet. Tildelt kapacitet, der ikke udnyttes, skal tilbageføres til markedet på en åben, gennemsigtig måde uden forskelsbehandling. 

5. Transmissionssystemoperatørerne skal, så vidt det er teknisk muligt, dirigere modsatrettede elektricitetsstrømmes kapacitetsbehov gennem den samkøringslinje, hvor der er kapacitetsproblemer, for at udnytte denne linjes kapacitet mest muligt. Transaktioner, der afhjælper kapacitetsbegrænsningerne, må aldrig afvises; der tages dog fuldt hensyn til netsikkerheden. 

6. Indtægter fra tildeling af samkøringslinjer benyttes til et eller flere af følgende formål:

a) sikring af, at den tildelte kapacitet står til rådighed
b) netinvesteringer, der bevarer eller forøger samkøringslinjernes kapacitet
c) som en indtægt, der skal tages i betragtning af de regulerende myndigheder, når de skal godkende metoden for beregning af nettariffer og/eller vurdere, om tarifferne bør ændres.”

Anneks til Forordning 1228/2003 – Kommissionens afgørelse af 9. november 2006 (ændret bilag til forordning) - uddrag 

”1.1. TSO'erne skal bestræbe sig på at acceptere alle kommercielle transaktioner, herunder sådanne, som indebærer grænseoverskridende handel. 

1.2. Hvis der ikke er nogen kapacitetsbegrænsninger, må der ikke fastsættes begrænsninger af adgangen til samkøringslinjen. Hvis dette normalt er tilfældet, er det ikke nødvendigt med en permanent almindelig fordelingsprocedure for adgangen til en grænseoverskridende transmissionstjeneste. 

1.5. De metoder, der fastlægges til håndtering af kapacitetsbegrænsninger, skal give markedsdeltagerne og TSO'erne effektive økonomiske signaler, fremme konkurrencen og være egnede til regional anvendelse og anvendelse på EU-plan. 

1.9. Senest den 1. januar 2008 skal der på en koordineret måde og under driftsmæssigt sikre forhold betingelser være indført ordninger for håndtering af begrænsninger af kapaciteten på samkøringslinjerne flere gange om dagen (intra-day håndtering) for at gøre mulighederne for handel så store som muligt og sikre grænseoverskridende udligning. 

2.3. Ved hver kapacitetsfordelingsprocedure skal der fordeles en bestemt del af den ledige kapacitet på samkøringslinjerne plus enhver resterende kapacitet, der ikke tidligere er fordelt, og enhver kapacitet, som kapacitetsindehaverne har frigivet fra tidligere fordelinger.

2.4. TSO'erne skal optimere det omfang, hvori kapaciteten er stabil, under hensyn til de involverede TSO'ers og markedsdeltagernes forpligtelser og rettigheder med henblik på at lette en effektiv konkurrence. En rimelig del af kapaciteten kan udbydes på markedet ved en lavere stabilitetsgrad, men markedsdeltagerne skal til enhver tid gøres bekendt med de nøjagtige betingelser for transport ad de grænseoverskridende linjer 

2.6. TSO'erne fastlægger en egnet struktur til fordeling af kapacitet mellem forskellige tidsrammer. Denne kan omfatte en mulighed for at reservere en minimal del af kapaciteten på samkøringslinjerne til fordeling en eller flere gange om dagen. Denne fordelingsstruktur skal kunne revideres af de respektive regulerende myndigheder. TSO'erne tager ved udarbejdelsen af deres forslag hensyn til følgende: 

a) markedernes karakteristika
b) de driftsmæssige betingelser såsom virkningerne af at dirigere fast anmeldte planer
c) harmoniseringsomfanget for de procentsatser og tidsrammer, der er fastsat for de forskellige foreliggende ordninger for kapacitetsfordeling. 

2.10. Principielt skal alle potentielle markedsdeltagere kunne deltage i fordelingsprocessen uden nogen begrænsninger. For at undgå at skabe eller forstærke problemer med en markedsdeltagers potentielle udnyttelse af en dominerende stilling kan den relevante regulerende myndighed og/eller konkurrencemyndighed i påkommende tilfælde fastsætte restriktioner generelt eller for et individuelt selskab som følge af dominerende markedsstilling. 

2.12. Kapaciteten skal frit kunne omsættes på et sekundært grundlag, forudsat at TSO'en underrettes tilstrækkelig god tid i forvejen. Afviser en TSO en sekundær handel (transaktion), skal dette meddeles på en tydelig og gennemsigtig måde, og den pågældende TSO skal gøre rede derfor over for alle markedsdeltagere, og også den regulerende myndighed skal have oplysning derom. 

3.2. Senest den 1. januar 2007 skal der anvendes en fælles koordineret metode til håndtering af kapacitetsbegrænsninger og procedure for fordeling af kapacitet på markedet mindst årligt, månedligt og for den kommende dag for landene i følgende regioner: a) Nordeuropa (dvs. Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og Polen).” 

Baggrund

88.   I den foreliggende sag, skal der tages stilling til, 1) om Energinet.dk´s reservation af en del af kapaciteten i Skagerrak 4 er et vilkår i § 73 a’s forstand, herunder om 2) dette vilkår kan godkendes, jf. Elforsyningslovens § 73 a.

89.   Kravet om, at Energinet.dk som systemansvarlig virksomhed[4] skal redegøre for, og have godkendt vilkår, der anvendes til at fastsætte selskabets priser, tariffer, betingelser og vilkår for anvendelse af transmissionsnettet, er en følge af el-direktivet. Det er et grundlæggende krav, der betyder, at priser og vilkår ikke kan træde i kraft, før Energitilsynet som minimum har godkendt metoderne, og før de godkendte metoder er offentliggjort af selskabet.

90.   Det første spørgsmål, som der skal tages stilling til er, om reservationen af kapacitet til udveksling af sekundære reserver er at betragte som et vilkår i leveringen.

91.   Markedsadgang er et af de grundlæggende vilkår for el levering på et åbent marked og en af hjørnestenene i det 2. eldirektiv. Marginalt set, indebærer reservationen, at markedsaktørerne henvises til at udbyde sekundære reserver i andre tidsmarkeder, kendetegnet ved en anden prisdannelse end i spotmarkedet. Med hensyn til markedet for manuelle reserver tillige kendetegnet ved, at markedsaktøren er godkendt af Energinet.dk som balanceansvarlig. Sekretariatets vurdering er derfor at der er tale om en anmeldelsespligtig metode, idet den af Energinet.dk anmeldte reservation er et vilkår i elforsyningslovens § 73 a’s forstand.

92.   Det andet spørgsmål, der skal tages stilling til er, om reservation kan godkendes.

93.   Indledningsvis bemærkes, at forbuddet mod indgåelse af aftaler om brug af transmissionsnettet, der indebærer reservation af netkapaciteten i mere end 1 år, ikke gælder aftaler, som Energinet.dk indgår for at varetage systemtjenester, jf. § 5, stk. 2, nr. 2, i Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. om udveksling af systemtjenester.

94.   Herudover må det vurderes, om et vilkår, hvor kapacitet i en overførselsforbindelse reserveres med henblik på køb af reserver er i overensstemmelse med EU s regler, og konkret med artikel 6, pkt. 3, i forordning 1228/2003 (eller tilsvarende regel i forordning 714/2009 artikel 16, pkt.3), om netadgang mv. Det forudsættes i denne artikel, at de systemansvarlige stiller den størst mulige kapacitet i overførselsforbindelserne og/eller de transmissionsnet, der er af betydning for grænseoverskridende handel, til rådighed for markedsdeltagerne under hensyn tagen til sikker netdrift.

95.   I denne sammenhæng bør der også henvises til ERGEG’s reviderede retningslinier for balancering (Revised Guidelines for Good Practise for Electricity Balancing Markets Integration(GGP-EMBI, hvor balancemarkederne defineres som markederne for automatiske og manuelle reserver.

96.   Disse guidelines er en Europæisk regulatorisk henstilling (ikke juridisk bindende) om anvendelse af kapaciteten i overføringsforbindelserne og køb og salg af systemtjenester. Henstillingerne er udformet som krav til de systemansvarlige for at opnå momentan balance i driftstimen og retter sig først og fremmest mod udveksling af manuelle reserver, men det understreges at automatiske reserver og manuelle reserver må ses i sammenhæng.

97.   Det bærende princip i ERGEGs Guidelines er, som i kravene i forordningen om netadgang, at kapaciteten i overføringsforbindelserne skal stilles til rådighed for markedet. Dog kan der undtages fra dette princip, når der er tale om jævnstrømsforbindelser, herunder at reservationen bidrager til et samfundsmæssigt overskud på begge forbundne markeder.

98.    Energinet.dk har i sin investeringsanalyse vurderet, at nytten af investeringen i Skagerrak 4 er størst, når reservationen bringes i anvendelse i spotmarkedet og den socioøkonomiske gevinst er netop én af undtagelserne i ERGEGs regulatoriske (frivillige) guideline om grænseoverskridende balancering.

99.   Reservationen kan have fordelingsmæssige konsekvenser i Danmark, når Energinet.dk i 2014 vil indkøbe sekundære reserver hos norske producenter. Hertil bemærkes, at reservationen er socioøkonomisk begrundet og reservationen vil ramme alle markedsaktører på samme måde. Det vurderes derfor, at den anmeldte metode er gennemsigtig, objektiv og ikke diskriminerende. Det vurderes dog også, at Energinet.dk bør forpligtes til at orientere markedsaktørerne, idet omfang at reservationen ikke bringes i anvendelse, herunder at reservationen ikke bringes fuldt ud i anvendelse.

100.   Endvidere, er det et vilkår i internationaliseringen, at aktører på et konkurrencepræget marked må søge nye afsætningsvilkår, når markedets rammevilkår ændres. Dette ses at være af betydning i den foreliggende sag, idet handelskapaciteten mod Tyskland vil blive markant forøget inden 2014 og nye forbindelser vil blive anlagt.

101.    Den norske reguleringsmyndighed, NVE, har som nævnt allerede godkendt reservationen af 100 MW i Skagerrak 4, men under forbehold af visse krav om efterfølgende dokumentation om at reservationen rent faktisk alene omfatter reservation med henblik på udveksling af reserver samt hensynet til norsk forsyningssikkerhed.

102.    Energitilsynet har tidligere godkendt reservation af kapacitet i Storebælts forbindelsen i intra dag markedet (inden for driftsdøgnet). Den foreliggende sag afviger herfra, idet reservationen foretages i en gros markedet altså dagen før driftsdøgnet.

103.    Den fremtidige drift af Skagerrak 4 er reguleret af en aftale (Systemdriftaftalen fra maj 2008). Aftalen, som også giver mulighed for udveksling af 10 MW primære reserver(automatiske normaldrift reserver). Udvekslingen indebærer ikke reservation af overføringskapacitet og vil også kunne gavne de reservationer, som medlemskabet af det tidligere UCTE forudsætter.

104.    Ved den samlede vurdering, bør der, for det første lægges vægt på, at Energinet.dk har oplyst, at reservationen er en væsentlig forudsætning for at der investeres i en ikke ubetydelig udbygning af en overførselsforbindelse. Skagerrak 4 indgår i Kommissionens prioriterede projekter for el infrastrukturen og er ét af 5 store nordiske net investeringer(de prioriterede snit). Skagerrak 4 skal herudover ses i sammenhæng med styrkelsen af det indre jyske net, Storebælts forbindelsen samt opgradering af handelskapaciteten mod Tyskland til henholdsvis 1500/2000 MW i løbet af 2 år samt den nu besluttede COBRA forbindelse til Holland.

105.   For det andet bør der lægges vægt på, at Energinet.dk har oplyst, at investeringen i sig selv forventes at bibringe en samfundsmæssig gevinst på 632 mio. kr. i 2008 værdier, herunder at reservationen bidrager til større nytte end at lade hele kapaciteten tilgå en gros markedet.

106.    Markedsaktørerne har for det tredje under høringen rejst en række relevante problemstillinger, som Energinet.dk tilkendegiver at man tager ad notam i det fremtidige samarbejde, herunder bedre høringsprocesser og behovet for udarbejdelse af en samlet strategi for indkøb af reserver og dialog herom med de danske producenter. Endvidere stiller en række aktører sig tvivlende overfor (1) om de forudsatte samfundsøkonomiske gevinster reelt vil realiseres og (2) om TSO’erne reelt har behov for den reserverede kapacitet i den 5 årige periode, som aftalen mellem Energinet.dk og Statnett lægger op til. Energitilsynets sekretariat tager disse indvendinger til efterretning og vurderer på den baggrund, at der er behov for en evaluering når reservationen har været i drift i et år af dels (i) de reelt opnåede samfundsøkonomiske gevinster ved reservationen og (ii) omfanget af den faktiske brug af reservationen. Evalueringen skal udarbejdes af Energinet.dk og markedets aktører skal have mulighed for fornøden høring omkring evalueringens resultater og forudsætninger, herunder forudsætningerne for de samfundsøkonomiske beregninger.  Evalueringen vil blive forelagt Energitilsynet, som vil træffe beslutning om eventuelle konsekvenser af evalueringens resultater.    

107.    For det fjerde bør det understreges, at godkendelse af reservation i en international overførselsforbindelse ud af EU's område også skal vurderes i relation til EU forordning 1228 om netadgang mv. Sekretariatet understreger i den forbindelse, at man i nærværende afgørelse har lagt vægt på, at reservationen er en vigtig del af parternes investeringsbeslutning omkring udvidelse af den samlede transportkapacitet, som samlet set er gavnligt for et velfungerende marked. Med andre ord er reservationen medvirkende til at der tilvejebringes størst mulig kapacitet for markedet. Heroverfor bør det understreges at den forventede reservation er af mindre størrelsesorden i forhold til den samlede kapacitetsudvidelse. Energitilsynets Sekretariat lægger i den forbindelse vægt på at der foretages en evaluering på baggrund af konkrete data for anvendelsen af reservationen – således at Sekretariatet kan føre tilsyn med, at der også efter ikrafttrædelse af reservationen sikres størst mulig kapacitet til markedet.

108.    Samlet vurderes det, at hensynet til investeringen indebærer betydelig større overføringskapacitet tilvejebragt via reservation bør veje tungere end hensynet til indskrænkningen i markedsadgangen i det konkrete tilfælde.

109.    Endelig bør de af Energinet.dk skitserede gevinster tillægges værdi, herunder at gevinsternes størrelsesorden kan kvantificeres efter et år samt dialogen med markedsaktørerne indebære at reservationen kan godkendes.

110.     Ved vurderingen lægges der vægt på, at Energinet.dk forventer en samfundsøkonomiske gevinst af størrelsesorden 632 mio. kr. i forbindelse med investeringen.

111.      Hertil kommer, at den tættere sammenknytning af de 2 produktionsteknologier, flygtig vind og fleksibel vandproduktion bør tilføre elmarkedet øget effektivitet.

Afgørelse

112.    Ved den foreliggende afgørelse lægger Energitilsynet vægt på:

• at Energinet.dk har oplyst, at reservation af 100 MW er en væsentlig forudsætning for beslutningen i udvidelse af kapaciteten i Skagerraksforbindelsen, herunder at reservationen vil omfatte en begrænset andel af den samlede kapacitet som følge af investeringen i ny kapacitet
• at Energinet.dk forventer, at der er væsentlige samfundsmæssige gevinster ved reservationen
• at Energinet.dk vurderer, at den samfundsøkonomiske gevinst ved, at en del af kapaciteten reserveres for udveksling af sekundære reserver, vil overstige ulempen ved indskrænkningen i adgangen til engrosmarkedet, jf. nedenstående  

På denne baggrund meddeles det Energinet.dk: 

•  Reservation af kapacitet i en gros markedet til brug for udveksling af sekundære reserver er et vilkår, som er omfattet af elforsyningslovens § 73 a
•  Energitilsynet kan godkende, at Energinet.dk ikke stiller hele kapaciteten i Skagerrak 4 til rådighed for en gros markedet, jf. LBK nr. 516 af 20/05/2010, § 73 a 

Afgørelsen er betinget af, at Energinet.dk:

• - uanset reservationen - medvirker til at netkapaciteten udnyttes fuldt ud, jf. § 5 og 6 i Systemansvarsbekendtgørelsen
• så vidt muligt - sikrer ekstern transparens omkring anvendelse af reservationen eller dele af reservationen
• kan dokumentere reservationens omfang og anvendelse overfor Energitilsynet, herunder at reservationen kun foretages med henblik på udveksling af sekundære reserver
• senest 1 år efter den kommercielle idriftsættelse af Skagerrak 4, kvantificerer den samfundsmæssige nytte af reservationen, herunder at nytten lever op til de af Energinet.dk skitserede forventninger. Rapporten herom skal i offentlig høring og høringssvarene skal stilles til rådighed for Energitilsynet. Energitilsynet vil behandle rapporten med henblik på at afgøre eventuelle konsekvenser for reservationen af evalueringen

Afgørelsen blev truffet af Energitilsynets formand i medfør 3, stk. 2, i Energitilsynets forretningsorden.