Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Metodegodkendelse - Energinet.dks reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Dato: 02.07.2010Journalnr.: 4/0820-0304-0018

Resume Metodegodkendelse: Energitilsynet har godkendt den overordnede metode for Energinet.dk´s reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse fra Øst til Vest. Omfanget af metoden (reservation på 300 MW) godkendes indtil videre. Når Energinet.dk har analyseret og evalueret den praktiske betydning af reservationen vil Energitilsynet foretage en ny vurdering af omfanget.

Resumé

1.       Energitilsynet skal godkende Energinet.dk´s metoder for fastsættelse af priser og vilkår inden ikrafttrædelse. Formålet hermed er at sikre, at metoderne er i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

2.       Den 10. maj 2010 har Energinet.dk anmeldt en metode for kapacitetsudnyttelsen på den elektriske Storebæltsforbindelse – konkret ”Reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen”. Metoden har betydning for adgangsvilkårene på markedet, da adgang til reservation af kapacitet på intra-day markedet i visse situationer begrænses. Derfor forelægges sagen for Energitilsynet.

3.       Energinet.dk ejer og driver transmissionssystemet for el og naturgas i Danmark. Endvidere er Energinet.dk ansvarlig for at sikre, at der til enhver tid er balance i el-systemet – dvs. at forbrug og produktion altid er i balance. For at kunne sikre balancen, indgår Energinet.dk derfor (reserve) aftaler med producenter og forbrugere til op- eller nedregulering af produktion og forbrug i det pågældende driftsdøgn.

4.       Energinet.dk er i sidste fase med opførelsen af en elektrisk Storebæltsforbindelse, der forventes kommercielt idriftsat i august 2010. Herefter vil Øst- og Vestdanmark for første gang være elektrisk forbundet. Storebæltsforbindelsen kan bl.a. bidrage til udviklingen af et mere velfungerende el-marked, da antallet af aktører på det forbundne marked (Øst- og Vestdanmark) alt andet lige kan øges.  

5.       Opførelsen blev godkendt af Klima- og Energiministeriet i 2007. Det var et afgørende element i beslutningsgrundlaget, at Energinet.dk skulle have mulighed for at bruge forbindelsen til deling af reserver mellem Øst- og Vestdanmark. Forbindelsen betyder derfor, at Energinet.dk nu kan indkøbe færre reserver, da det er muligt at transportere nogle af reserverne over Storebælt.

6.       Handel med el kan enten foregå på El-børsen Nord Pool, eller ved bilateral handel direkte mellem 2 parter. Nord Pool er en handelsplads for fysisk og finansiel køb og salg af el. Nord Pool har 2 markeder for fysisk handel med el: Elspot (day-ahead) og Elbas (intra-day).

7.       Senest dagen før driftsdøgnet (day-ahead) indgår el-leverandørerne handler med hinanden, med producenter og med slutkunder for at dække forbrug og afsætte produktion for det kommende døgn. Disse handler kan foregå bilateralt eller på Nord Pool Elspot – dvs. på day-ahead markedet.

8.       Dagen inden driftsdøgnet sender de balanceansvarlige aktører bindende aktørplaner ind for produktion, forbrug eller handel til Energinet.dk. Den godkendte plan kan ændres frem til 1 time før driftstimen via handler på Elbas – det såkaldte intra-day marked, eller ved bilaterale aftaler (hvis muligt). Formålet med intra-day markedet er at aktørerne kan handle sig i balance så tæt på driftstimen som muligt, for at undgå ubalancer. 

9.       Energinet.dk forventer, at udvekslingen[1] på Storebæltsforbindelsen i de fleste timer om året vil ske fra Vestdanmark til Østdanmark. Konkret planlægger Energinet.dk at købe færre reserver i Vestdanmark og i nogle situationer bruge Øst reserverne i Vestdanmark. Når Energinet.dk´s behov for reserver i Vestdanmark dermed formindskes, vil leverandører af reserver i Vestdanmark - dvs. centrale kraftværker, decentrale kraftvarmeværker og såkaldte reserveværker – opleve en lavere efterspørgsel.

10.   Årsagen til at Energinet.dk har valgt at reservere kapacitet i retning Øst til Vest, er, at Energinet.dk forventer at day-ahead markedet oftest vil anvende forbindelsen fra Vest til Øst. En eventuel reservation fra Vest til Øst ville betyde en væsentlig formindskelse af den samfundsøkonomiske nytte, idet dette vil formindske day-ahead markedets mulighed for at udnytte forbindelsen betydeligt. Derfor reserveres der på forbindelsen fra Øst til Vest.

11.   For at kunne reducere indkøbet af manuelle reserver, vil Energinet.dk reservere kapacitet i Storebæltskablet på 300 MW fra øst mod vest i intra-day markedet (dvs. markedet lige før driftstimen). Energinet.dk´s reservation af kapacitet på intra-day markedet fra Øst mod Vest begrænser dermed aktørernes mulighed for at handle på intra-day markedet i de situationer, hvor udvekslingen i day-ahead markedet går fra Øst mod Vest. 

12.   Energinet.dk´s reservation påvirker ikke aktørernes mulighed for at handle på day-ahead markedet. Day-ahead markedet får altid 1. prioritet til al kapaciteten i begge retninger. Når udvekslingen går fra Vest mod Øst, tildeles intra-day markedet den resterende kapacitet (efter handlen på day-ahead). Reservationen påvirker derfor heller ikke intra-day markedet, når udvekslingen forventes at gå fra Vest mod Øst. Men i de timer hvor udvekslingen forventes at gå fra Øst mod Vest, vil Energinet.dk´s have fortrinsret til at reservere kapacitet efter day-ahead markedet har handlet, men før der er tildelt kapacitet til intra-day markedet.

13.   Metoden indskrænker således aktørerne i intra-day markedet fra Øst mod Vest, men indskrænker ikke markedsaktørerne i spotmarkedet eller i intra-day markedet fra Vest mod Øst.

14.   Energitilsynet behandler eller godkender i dette notat ikke yderligere problemstillinger ved den kommercielle idriftsættelse af den elektriske Storebæltsforbindelse i relation til øvrige forhold af markedsmæssig betydning eller på anden måde omfattet af Energitilsynets tilsyn.

15.   Storebæltsforbindelsen er en national forbindelse, der forbinder 2 prisområder i Danmark. De to nationale prisområder er imidlertid knyttet til henholdsvis Nordel system-område i Norden og UCTE-område i det centraleuropæiske kontinent. Storebæltsforbindelsen kan derfor betragtes som en forbindelse, der forbinder Nordel og UCTE området - og på den måde kan Storebæltsforbindelsen have visse grænseoverskridende karakteristika. Energitilsynet har derfor valgt også at iagttage de retningslinjer, som kommer til udtryk i forordning 1228/2003.

16.   Energinet.dk skal sørge for både en effektiv drift samt en åben og lige adgang til nettene. Ligeledes skal der tages hensyn til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse, herunder sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markedet.

17.   Overordnet set finder Energitilsynet, at etableringen af Storebæltsforbindelsen er en forbedring af el-markedet i tråd med de overordnede formål om samfundsøkonomi, forsyningssikkerhed og fremme af konkurrencen.

18.   Det er Energitilsynets vurdering, at metoden umiddelbart er i overensstemmelse med kravet om objektivitet og ikke-diskrimination. Reservationen er i tråd med godkendelsen ved at opføre forbindelsen. Der gælder samme vilkår for alle markedsaktørerne, og det er enkelt at fastlægge, hvornår Energinet.dk vil reservere, og hvornår reservationen vil indskrænke aktørerne på intra-day markedet, da der på forhånd er fastlagt præcise grænser herfor.

19.   Det er imidlertid væsentligt, at Energinet.dk´s reservation ikke er større end absolut nødvendigt, set i forhold til en afvejning mellem effektiv drift og hensynet om en åben og lige adgang samt fremme af konkurrencen. Der må ikke være tvivl om, at det er væsentligt med en så åben adgang til markedet – herunder også til intra-day markedet - som muligt. Derfor er det vigtigt, at Energinet.dk efter nogen tid analyserer, hvordan reservationen kommer til at påvirke aktørerne og markedet i praksis.

20.   Af hensyn til gennemsigtighedskrav finder Energitilsynet, at det er rimeligt, at Energinet.dk i god tid orienterer og drøfter forhold med markedsaktørerne og øvrige relevante interessenter, der i væsentlig grad kan påvirke markedsaktørerne eller markedet i øvrigt. Det er også væsentligt, for at sikre så gode rammebetingelser for aktørerne på intra-day markedet som muligt, at det er gennemsigtigt, hvordan Energinet.dk vil operationalisere reservationen af intra-day kapacitet i praksis.

Afgørelse

21.   Det meddeles Energinet.dk, at

  • Energitilsynet godkender Energinet.dk´s overordnet metode ”Reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse”, jf. § 73 a i Elforsyningsloven jf. LBK nr. 516 af 20/05/2010 (herefter EFL).
  • Omfanget af Energinet.dk´s reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse fra Øst til Vest (300 MW) godkendes indtil videre.  Når redegørelserne, som er beskrevet nedenfor, foreligger, vil Energitilsynet foretage en ny vurdering af omfanget af Energinet.dk´s reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse fra Øst til Vest (300 MW).
  • Det lægges til grund for den overordnede godkendelse af metoden, og den midlertidige godkendelse af omfanget af reservationen, at:  

·        Energinet.dk senest 12 måneder efter den kommercielle idriftsættelse af Storebæltsforbindelsen skal indsende en redegørelse til Energitilsynet med en evaluering af metoden. Evalueringen skal bl.a. redegøre for betydningen i praksis – for prisdannelsen på el-markedet, for aktørerne, for delingen af reserver og for præcis hvor mange timer, intra-day markedet blev begrænset og i hvilket omfang.

·        Energinet.dk inden den kommercielle idriftsættelse af Storebæltsforbindelsen udførligt og gennemsigtigt har beskrevet for markedsaktørerne, hvordan Energinet.dk i praksis vil operationalisere reservationen i intra-day. Energinet.dk skal offentliggøre beskrivelsen på sin hjemmeside og på Nord Pool, jf. kravet om gennemsigtighed i EFL § 6, stk. 4 og § 84, stk. 5 samt § 3 i systemansvarsbekendtgørelsen.

·        Energinet.dk igangsætter en analyse af den mest effektive strategi for håndtering af reserver for henholdsvis Øst- og Vestdanmark, samspillet mellem Øst- og Vestdanmark og samspillet mellem Danmark og de omkringliggende lande, EFL § 31 og lov om Energinet.dk § 2 om effektiv drift samt en åben og lige adgang for brugerne. Energitilsynet opfordrer Energinet.dk til at inddrage markedsaktørerne i processen. Energinet.dk skal senest 9 måneder efter den kommercielle idriftsættelse af Storebæltsforbindelsen redegøre for analysens resultater til Energitilsynet.  

Sagsfremstilling

Indledning

22.   Energinet.dk ejer og driver transmissionssystemet for el og naturgas i Danmark. Energinet.dk har det overordnede ansvar for den danske transmission af el og gas, ligesom selskabet har systemansvaret samt ansvar for forsyningssikkerheden. Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima- og Energiministeriet.

23.   Siden 2008 har Energinet.dk været i gang med opførelsen af en elektrisk Storebæltsforbindelse (kabel), der forventes kommercielt idriftsat den 20. august 2010. Herefter vil Øst- og Vestdanmark for første gang være elektrisk forbundet.  

24.    Energinet.dk har den 10. maj 2010 anmeldt en metode for kapacitetsudnyttelsen på den elektriske Storebæltsforbindelse – konkret ”Reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen” til Energitilsynet.   

25.   Energitilsynet skal i medfør af Elforsyningsloven godkende metoder for fastsættelse af priser og vilkår, inden priser og vilkår kan træde i kraft. Formålet hermed er at sikre, at metoden er i overensstemmelse med loven. Dette notat behandler Energinet.dk´s metode ”Energinet.dk´s reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse”. Notatet skitserer forhold vedr. samfundsmæssige beregninger med henblik på at vise den kontekst, metoden er relateret til.

26.   Notatet er inddelt som følger:

  • System, aktører og handel
  • Beslutningen om Storebæltsforbindelsen
  • Markedsmæssige rammer på Storebæltsforbindelsen
  • Metoden – Energinet.dk´s reservation af kapacitet på intra-day markedet
  • Energinet.dk´s kommunikation og proces
  • Høring
  • Lovgrundlag
  • Begrundelse

System, aktører og handel

27.   På el-området har Danmark været delt i et Øst- og Vestdanmark: Sjælland-Bornholm samt Jylland-Fyn. De to transmissionsområder er ikke synkrone, dvs. de kører ikke i samme elektriske takt. Jylland-Fyn er synkrone med det kontinentale Europa, mens Sjælland-Bornholm er synkrone med Sverige, Norge og Finland. Det betyder, at Øst- og Vestdanmark på flere områder drives forskelligt. Ligeledes er Øst og Vestdanmark to forskellige prisområder.

28.   I El-systemet skal der altid være balance mellem elproduktion og elforbrug, fordi el ikke kan lagres. Ændringer i forbruget og forstyrrelser på produktionsanlæg samt fx produktionsudfald påvirker balancen i systemet. Energinet.dk har ansvaret for denne balance, og indgår aftaler med elproducenter og elforbrugere om levering af systemydelser til op- eller nedregulering af elproduktionen eller elforbruget, så der til enhver tid er balance i systemet. Producenter og/eller forbrugere, der leverer op- eller nedregulering, kaldes for balanceansvarlige aktører.

29.   Der er forskel på, hvordan, hvornår og i hvilket omfang Energinet.dk har brug for op- eller nedregulering. Derfor er systemydelserne opdelt i forskellige kategorier, fx primære reserver, sekundære reserver eller manuelle reserver[2].

30.   Mindre udsving i den normale drift sørger Energinet.dk for at balancere ved at købe op- eller nedregulering på regulerkraftmarkedet. For at kunne håndtere større ubalancer pga. fx produktionsudfald af det største produktionsanlæg eller en udenlandsforbindelse, har Energinet.dk indgået såkaldte reserveaftaler på reservemarkedet. Disse aftaler indebærer, at aktører får en rådighedsbetaling for at stå til rådighed og for altid at lægge bud ind på regulerkraftmarkedet. Reserveaftalerne skal sikre, at der altid er nok reserver til rådighed på regulerkraftmarkedet til at kunne dække større udfald. Reserver kan derfor betragtes som en regulerkraft option.    

31.   El-markedet består af forskellige aktører[3], jf. boks 1.

Boks 1: Aktører på el-markedet

Producenten producerer el og sælger denne inden driftstimen til Nord Pool eller direkte til en leverandør (bilateralt).

El-leverandør (el-handleren) køber el fra producenten, Nord Pool eller fra en anden leverandør, og sælger den videre til slutkunden. 

Slutkunden forbruger el, som er købt hos leverandøren.

Balanceansvarlig aktør er økonomisk ansvarlig for ubalancer i forbrug, produktion eller handel, og har indgået aftale herom med Energinet.dk.

32.   Handel med el kan enten foregå på El-børsen Nord Pool, eller ved bilateral handel direkte mellem 2 parter. Nord Pool er en handelsplads for fysisk og finansiel køb og salg af el. Nord Pool har 2 markeder for fysisk handel med el: Elspot (day-ahead) og Elbas (intra-day).

33.   Senest dagen før driftsdøgnet (day-ahead) indgår el-leverandørerne handler med hinanden, med producenter og med slutkunder for at dække forbrug og afsætte produktion for det kommende døgn. Disse handler kan foregår bilateralt eller på Nord Pool Elspot – dvs. på day-ahead markedet.

34.   Om eftermiddagen inden driftsdøgnet, sender de balanceansvarlige aktører bindende aktørplaner ind for produktion, forbrug eller handel til Energinet.dk. Den godkendte plan kan ændres frem til 1 time før driftstimen via handler på Elbas – det såkaldte intra-day marked, eller ved bilaterale aftaler (hvis muligt). Formålet med Elbas (intra-day markedet) er, at aktørerne kan handle sig i balance så tæt på driftstimen som muligt, for at undgå ubalancer. 

35.   På reservemarkedet indgår Energinet.dk aftaler med aktører om, at stå til rådighed og afgive bud på regulerkraftmarkedet.

36.   På regulerkraftmarkedet køber Energinet.dk op- eller nedregulering for til enhver tid at kunne sikre balancen i systemet. Det er frivilligt om en aktør deltager på regulerkraftmarkedet. Kun aktører, der har indgået reserveaftaler med Energinet.dk, er forpligtet.

37.   I boks 2 beskrives Day-ahead og intra-day markedet. Day-ahead er handel inden den pågældende dag, og intra-day er handel på selve dagen.

Boks 2: Day-ahead og intra-day markedet

Day-ahead markedet:

Markedsdeltagere (producenter, handlere, forbrugere, mv.) anmelder deres bud om salg og køb af el til Nord Pool Spot dagen før handlen (inden kl.12). Nord Pool Spot ”matcher” de forskellige bud, beregner og offentliggør (kl.14) de handlede mængder og priser for el den følgende dag – time per time. Dette kaldes day-ahead marked eller spot-marked.

Intra-day markedet:

38.   Den efterfølgende dag kan forholdene for produktion og efterspørgsel ændre sig i forhold til aktørernes forventninger. Derfor kan det være relevant for deltagerne på markedet at handle på selve dagen. Dette kaldes for intra-day markedet, som har til formål at aktørerne kan handle sig i balance tæt på driftstimen. Her kan handles med den kapacitet, der ikke allerede blev reserveret i day-ahead markedet.

Kilde: Nord Pool og Energitilsynets sekretariat.

Beslutningen om Storebæltsforbindelsen

39.   Før den endelige beslutning om at bygge en elektrisk forbindelse af Øst- og Vestdanmark har samfundsøkonomiske analyser ikke tidligere vist en rentabilitet i forbindelsen. Det skyldes primært et forholdsvist ens produktions- og omkostningsmønster af el i begge landsdele, så der ikke var nogen økonomisk fordel ved at udveksle el over Storebælt.

40.   En massiv stigning af vindkraft og decentral kraftvarme har imidlertid ændret forholdene, så der nu er større forskel på Øst- og Vestdanmark. Samtidig er omkostningerne til at købe reserver for at opretholde balancen mellem elforbrug og elproduktion steget. Energinet.dk køber disse reserver hos producenterne på markedsvilkår.

41.   En undersøgelse udarbejdet af Energinet.dk om nytteværdien af forbindelsen og en baggrundsrapport til regeringens energistrategi 2025 konkluderede, at en 600 MW forbindelse mellem Øst og Vest (Storebælt) ville give en samfundsøkonomisk nytte. Energinet.dk’s ”Forprojekt om etablering af en elektronisk Storebæltsforbindelse” beskrev at Storebæltsforbindelsens forventede samfundsøkonomiske nytte består af:

  • Driftsnytten, som beskriver værdien, der opnås, ved en bedre lastfordeling mellem de forskellige produktionsenheder af el som resulterer i lavere produktionsomkostninger.
  • Besparelser i forbindelser med en mindsket behov for manuelle reserver da reserverne kan deles over Storebælt. Ud over de rene økonomiske besparelser øges også driftssikkerheden i Danmark.
  • Et bedre fungerende el-marked, hvor muligheden for anvendelse af markedsmagt og dominerende stilling er reduceret.
  • Mulige synergier på regulerkraftmarkedet, da ubalancer indenfor de hidtidige adskilte områder kan udlignes af ubalancer mellem landsdelene.  

42.   Energinet.dk havde på den baggrund ansøgt Transport- og Energiministeriet (nu Klima- og Energiministeriet) om tilladelse til at etablere en 600 MW jævnstrømsforbindelse mellem Sjælland og Fyn[4]. Det fremgik af ansøgningen, at undersøgelser pegede på, at der ville være en positiv samfundsnytte ved etableringen af en 600 MW konventionel HVDC[5] Storebæltsforbindelse og ansøgningen var vedlagt bl.a. Forprojektet samt rapporten om nytteværdien af forbindelsen.

43.   Det fremgik også klart af ansøgningen, at forbindelsen havde betydning for sikring af tilstrækkelige driftsreserver, og at beregninger viste en mulighed for besparelse ved deling af reserver og regulerkraft. Endelig oplyste Energinet.dk i ansøgningen, at Storebæltsforbindelsen ikke ville få nævneværdig indflydelse på Energinet.dk´s tariffer, da omkostningerne til anlæg og drift af forbindelsen stort set ville svare til den besparelse, som Energinet.dk forventede at opnå ved at udnytte forbindelsen til deling af reserver.

44.   Transport- og Energiministeriet (nu Klima- og energiministeriet) har den 2. april 2007 godkendt ansøgningen efter § 4 i lov om Energinet.dk. I rapporten, der lå til grund for godkendelsen, var det en forudsætning for en positiv nytteværdi af forbindelsen, at Energinet.dk havde mulighed for at dele reserver mellem Øst- og Vestdanmark.

45.   Delingen af reserver ville give Energinet.dk mulighed for at reducere indkøbet af reserver i Vestdanmark. Dette kræver imidlertid en reservation på 300 MW på Storebælt til transport af reserver i retning fra Øst mod Vest. Konklusionen i rapporten er, at Energinet.dk kan spare indkøb af 300 MW hurtige manuelle reserver i Vestdanmark, hvis der reserveres 300 MW på forbindelsen fra Øst mod Vest.

46.   Årsagen til, at Energinet.dk har valgt at anvende Storebæltsforbindelsen til at dække en del af behovet for reserver i Vestdanmark, er, at de økonomiske analyser har vist, at reservation af kapacitet i retning fra Øst til Vest er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Det skyldes, at spotmarkedet ifølge analysen oftest vil anvende forbindelsen fra Vest til Øst. En eventuel reservation fra Vest til Øst ville betyde en betragtelig formindskelse af den samfundsøkonomiske nytte, idet dette vil formindske spotmarkedets mulighed for at udnytte forbindelsen betydeligt. Derfor reserveres der på forbindelsen fra Øst til Vest.

47.   Når Energinet.dk´s behov for reserver i Vestdanmark formindskes med 300 MW betyder dette, at leverandører af reserver i Vestdanmark, dvs. centrale kraftværker, decentrale kraftvarmeværker og såkaldte reserveværker, vil opleve en lavere efterspørgsel. Storebæltsforbindelsen blev altså bygget under forudsætning af, at reserver mellem Øst- og Vestdanmark fremover skulle deles – så der i alt skulle købes færre reserver i Vestdanmark i forhold til før.

48.   Figur 1 viser, at den elektriske Storebæltsforbindelse kobler Østdanmark og Vestdanmark sammen. Det vestdanske elsystem (vist med rødt) er synkront med det centraleuropæiske kontinent og det østdanske elsystem (vist med gult) er synkront med Norden. Storebæltsforbindelsen forbinder de ikke-synkrone systemer gennem en jævnstrømsforbindelse. 

Figur 1: Den elektriske Storebæltsforbindelse

Kilde: Energinet.dk

49.   Opførelsen af den elektriske Storebæltsforbindelse blev igangsat i foråret 2008, og den kommercielle idriftsættelse er planlagt til den 20. august 2010.

Markedsmæssige rammer på Storebæltsforbindelsen

50.   Idriftsættelse af Storebæltsforbindelsen og Energinet.dk´s håndtering heraf forventes ifølge Energinet.dk at have følgende effekter for markedet:

  • Efter Storebæltsforbindelsen er sat i drift vil der stadig være de samme to day-ahead prisområder
  • Hele forbindelsens kapacitet i begge retninger vil blive stillet til rådighed for Nord Pool Spot’s day-ahead marked (spotmarked).
  • Den tilgængelige restkapacitet efter day-aheadmarkedet, stilles til rådighed for intra-day markedet (Nord Pool Spots Elbas) – dog reserveres op til 300 MW fra øst mod vest, til transport af reserver fra Østdanmark til Vestdanmark.
  • Handlen på day-ahead underlægges en såkaldt ramping restriktion[6] som indebærer at forbindelsen højst må ændres med 600 MW fra en time til den næste. Ramping restriktionen gælder også i intra-day markedet.
  • Kablets tab ved fuldlastning ligger på 10 MW.
  • Ikke benyttet kapacitet på kablet bruger Energinet.dk til udveksling af regulerkraft mellem Øst- og Vestdanmark, for at udligne modsatrettede ubalancer mellem områderne. Samme princip gælder for forbindelser til udlandet[7].
  • Storebæltsforbindelsen giver Energinet.dk mulighed for at reducere indkøb af manuelle reserver og dermed opnå en omkostningsbesparelse. Konkret bliver indkøbet i Vestdanmark reduceret fra 600 MW to 300 MW.  

51.   For at kunne reducere indkøbet af manuelle reserver, vil Energinet.dk reservere kapacitet i Storebæltskablet på 300 MW fra øst mod vest i intra-day markedet (dvs. markedet lige før driftstimen). Energinet.dk´s reservation af kapacitet på intra-day markedet fra Øst mod Vest begrænser dermed aktørernes mulighed for at handle på intra-day markedet i de situationer, hvor udvekslingen i day-ahead markedet går fra Øst mod Vest.

Metoden – Energinet.dk´s reservation af kapacitet på intra-day markedet

52.   Storebæltsforbindelsen har en kapacitet på 600 MW i begge retninger (øst og vest). Før Storebæltsforbindelsen har Energinet.dk købt 600 MW reserver i Østdanmark og 600 MW i Vestdanmark – dvs. 1200 MW reserver i alt for Danmark samlet set.

53.   Et af de primære elementer, som forventes at føre til en samfundsøkonomisk rentabilitet af Storebæltskablet, er, at der nu er mulighed for at dele manuelle reserver mellem Øst og Vestdanmark, fordi der nu kan transporteres el mellem Øst og Vest. Formålet med at Energinet.dk lader Øst- og Vestdanmark deles om reserverne er, at Energinet.dk´s samlede behov for reserver reduceres.

54.   Konkret betyder det, at Energinet.dk i normalsituationer vil købe 300 MW reserver i Vest, mod før 600 MW. I Østdanmark vil Energinet.dk fortsat skulle købe reserver på 600 MW. For at kunne dele reserver mellem Øst og Vest, vil Energinet.dk reservere kapacitet på Storebæltsforbindelsen i intra-day markedet, når flowet går fra Øst mod Vest.

55.   I langt de fleste timer forventer Energinet.dk at udvekslingen i day-ahead markedet går fra Vest- mod Østdanmark, jf. figur 2, der viser en såkaldt varighedskurve for forventet udveksling over Storebæltsforbindelsen.  

Figur 2: Forventet udveksling over Storebæltsforbindelsen (Day-ahead markedet)  

Note: Et år = 8.760 timer  

Kilde: Elektrisk Storebæltsforbindelse – Nytteværdien af en elektrisk Storebæltsforbindelse, bilagsrapport 2005. 

56.   Energinet.dk forventer, at udvekslingen på forbindelsen er i østlig retning i ca. 7.000 timer/år. Heraf forventes forbindelsen at være fuldt udnyttet i ca. 1.600 timer. Udvekslingen forventes at gå mod vest i ca. 500 timer/år – heraf ca. 50 timer, hvor forbindelsen er fuldt udnyttet. I ca. 1.200 timer forventes ingen udveksling.

57.   Energinet.dk har i 2009 gennemført en række beregninger af den forventede spotmarkedsudveksling mellem Vest- og Østdanmark, som i store træk viste det samme resultat som i 2005, nemlig at spotmarkedsudvekslingen vil gå fra Vest til Øst i hovedparten af årets timer.  

58.   I de situationer, hvor udvekslingen i day-ahead markedet er fra Østdanmark til Vestdanmark, vil Energinet.dk derfor forbeholde sig ret til at foretage en reservation i intra-day markedet og dermed reducere kapaciteten på intra-day markedet for markedsaktørerne, jf. boks 3.  

Boks 3: Energinet.dk´s reservation – påvirkning intra-day markedet

Hvornår reserveres intra-day kapacitet – eksempler

Day-ahead markedet giver en udveksling af el fra vest mod øst (størstedelen af tiden ifølge Energinet.dk):

→ Ingen reservation

I day-ahead markedet bliver der handlet el fra øst mod vest (mindre end 300 MW):

→ Energinet.dk reserverer 300 MW, resterende kapacitet stilles til rådighed for intra-day markedet. Fx hvis der handles 200 MW i day-ahead, vil der være 100 MW til intra-day markedet (Energinet.dk har reserveret de øvrige 300 MW).

I day-ahead markedet bliver der handlet el fra øst mod vest (mere end 300 MW):

→ Energinet.dk reserverer hele den kapacitet, der er tilbage efter day-ahead udvekslingen. Der er ingen kapacitet for intra-day markedet. Hvis der fx handles 400 MW i day-ahead, vil Energinet.dk reservere 200 MW, og der er 0 MW tilbage til intra-day markedet. Derudover vil Energinet.dk skulle indkøbe 100 MW yderligere reserver i Vestdanmark, for i alt – inkl. Storebælt, at kunne få adgang til 600 MW i Vestdanmark.

59.   Hvis spotmarkedets udveksling er større end 300 MW vil Energinet.dk reservere hele den resterende kapacitet op til de 600 MW til reserveudveksling til Vestdanmark. Hvis spotmarkedets udveksling er mindre end 300 MW vil Energinet.dk reservere 300 MW og stille den resterende kapacitet til rådighed i intra-day markedet.

60.   Metoden indskrænker derfor aktørerne i intra-day markedet fra Øst mod Vest, men indskrænker ikke markedsaktørerne i spotmarkedet eller i intra-day markedet fra Vest mod Øst.

61.   Såfremt udvekslingen i spotmarkedet forventes at gå fra Øst til Vest vil Energinet.dk indkøbe yderligere reserver i Vestdanmark, hvis spotmarkedsudvekslingen overstiger 300 MW. Hvis spotmarkedsudvekslingen er mindre end 300 MW vil Energinet.dk ikke indkøbe yderligere reserver.

62.   Figur 3 nedenfor viser, at El-markedet er opdelt i forskellige tidsfaser, hvor intra-day er én af disse. 

Figur 3: El-markedet opdelt i tidsfaser

Kilde: Nord Pool og Energitilsynets sekretariat

63.   Energinet.dks reservation vedrører udelukkende intra-day markedet og har ingen effekt på day-ahead markedet eller det finansielle marked. På det finansielle marked handles der ikke fysisk el, men alene finansielle kontrakter, som fungerer som prissikringsværktøjer. Dette kan både ske anonymt via Nord Pool eller ved bilaterale handler.

64.   Energinet.dk forventer ikke, at Energinet.dk´s reservation af kapacitet i betydeligt omfang vil påvirke prisdannelsen på elmarkedet. For så vidt angår tariferingen af adgangen til Storebæltsforbindelsen, har Energinet.dk oplyst, at forbindelsen vil blive håndteret på samme måde som Energinet.dk´s udlandsforbindelser i tarifsammenhæng. Det betyder, at der ikke er nogen særskilt tarif for brug af forbindelsen. Til gengæld kan der opstå flaskehalsindtægter i de situationer, hvor forbindelsen er fuldlastet (fuldt udnyttet).

Energinet.dk´s kommunikation og proces  

65.   Fra idriftsættelse af Storebæltsforbindelsen vil kapaciteten for intra-day handel fremgå af Nord Pool Spots hjemmeside på samme måde som for alle andre udlandsforbindelser, som Nord Pool Spot håndterer. Kapaciteterne for handler i Elbas-markedet (intra-day) opdateres løbende på Nord Pools hjemmeside efter hver enkelt indgået handel.

66.   Energinet.dk har oplyst, at selskabet ikke har gennemført en høringsproces af Energinet.dk´s reservation af kapacitet på intra-day markedet. Energinet.dk begrunder det med, at det er Energinet.dk´s opgave at fastsætte kapaciteten på samkøringsforbindelser, som fastsættes af hensyn til forsyningssikkerheden. Storebæltsforbindelsen adskiller sig efter Energinet.dk´s vurdering ikke fra de øvrige samkøringsforbindelser, og Energinet.dk har derfor ikke gennemført en høringsproces, da fastsættelse af kapaciteten på udlandsforbindelserne er Energinet.dk´s ansvarsområde.

67.   Energinet.dk har imidlertid orienteret aktørerne om den forventede kapacitet på Storebæltsforbindelsen i en meddelelse på Nord Pool Spot af 15. april 2010 ”De markedsmæssige rammer vedrørende Storebæltsforbindelsen”. Heraf fremgår det bl.a., at der til intra-day markedet friholdes/reserveres – om muligt – 300 MW fra øst mod vest for at sikre adgangen til reserver i Østdanmark. Det fremgår ligeledes heraf, at indkøbet af manuelle reserver i Vestdanmark reduceres med 300 MW i normalsituationer. Ligeledes er Energinet.dk´s overvejelser omkring Storebæltsforbindelsen blevet præsenteret på et aktørmøde den 1. december 2009.  

Høring

68.   Energitilsynets sekretariat har hørt Energinet.dk, Dansk Energi, Dansk Industri, FSE, Dansk Fjernvarme, FDKV og Nord Pool. Derudover har Energistyrelsen fået et udkast af sagen til orientering. Endvidere har den nystiftede Brancheforening for Regulerkraftanlæg i Danmark afgivet høringssvar.    

Dansk Fjernvarme

69.   Dansk Fjernvarme finder, at det er vanskeligt at sikre overblik over mulige konsekvenser af reservationen af intra-day kapaciteten. Da kapaciteten er en forudsætning for at udnytte muligheden for udveksling af kapacitet på tværs af Storebælt, støtter Dansk Fjernvarme behovet for en opfølgende analyse og evaluering af, hvordan reservationen påvirker aktørerne og markedet i praksis.

Nord Pool Spot

70.   Nord Pool Spot ønsker principielt set at al kapacitet bliver stillet til rådighed for markedet, for derved at sikre et effektivt marked. Med de forudsætninger der ligger til grund, finder Nord Pool Spot imidlertid, at reservationen vil have begrænset betydning. 

Dansk Industri

71.   Dansk Industri (DI) er enig i mange Energitilsynets betragtninger. DI ønsker i udgangspunktet en liberalisering af el-markedet – derfor er det vigtigt at fremme konkurrencen og sikre åben og lige adgang til det danske elmarked.

72.   DI er enig i, at det fra en samfundsøkonomisk betragtning kan være fornuftigt at Energinet.dk´s reserverer 300 MW i retning øst mod vest på Storebæltsforbindelsen, men DI finder, at der udestår en vurdering af de samfundsøkonomiske gevinster/omkostninger med reservationen. DI støtter derfor, at Energinet.dk senest et år efter ikrafttrædelsen evaluerer metoden efter de retningslinjer, som Energitilsynet har angivet og ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.

73.   Endvidere vil DI opfordre til, at der snarest kommer klar og fyldestgørende information om, hvordan reservationen af kapacitet i praksis kommer til at ske. DI støtter derfor Energitilsynets anbefalinger på dette område.

Foreningen af Slutbrugere af Energi

74.   Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE) vurderer, at den påtænkte reservation af kapacitet (intra-day) er fornuftig og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. FSE´s vurdering er et skøn, da FSE ikke har foretaget beregninger med scenarier, hvor reservationen foretages/ikke foretages.

75.   FSE understreger, at langt hovedparten af den elektriske energi handles på elbørsens day-ahead marked Elspot. I 2009 var det i Danmark ca. 80 pct. af forbruget, der blev handlet på Elspot. For hele Norden var det ca. 72 pct. af forbruget. I 2009 var omsætningen på elbørsens intra-day marked Elbas i hele Norden og Tyskland 2,4 TWh.[8] I 2009 var Elspot omsætningen i hele Norden 285 TWh.

76.   Da intra-day markedet Elbas således spiller en meget lille rolle, og da udgifterne til reguleringskapacitet er betydelige, vurderer FSE, at den samfundsøkonomiske gevinst ved reservationen er større end det samfundsøkonomiske tab.

Dansk Energi

77.   Dansk Energi (DE) ser frem til offentliggørelse af information omkring den konkrete operationalisering af reservationen og analysen omkring de samfundsøkonomiske konsekvenser af reservationen. Principielt set er det DE´s vurdering, at reservation – også i intra-day markedet – er forkert. DE mener, at det er bedre, at aktørerne bruger transmissionskapaciteten til selv at handle sig i balance. Det er dog markedsmæssigt bedre, at der reserveres i intra-day markedet end i Elspotmarkedet.

78.   DE vurderer, at der gennem hele forløbet omkring Storebæltsforbindelsen har været mangelfuld information – også mangelfuld information omkring den konkrete operationalisering af reservationen. Det er meget sent, når Energinet.dk først i april 2010 offentliggør, at der reserveres 300 MW i intra-day markedet.

79.   DE har længe arbejdet for, at Energinet.dk skal fremægge klare og transparente regler for, hvordan de vil anvende Storebæltsforbindelsen. DE finder, at Energinet.dk skal følge de europæiske guidelines om kun at reservere på forbindelsen, hvis det er samfundsøkonomisk optimalt. DE bemærker, at der i metodegodkendelsen flere gange refereres til Storebæltsforbindelsen som en samkøringsforbindelse (interconnector) - også af Energinet.dk selv. Det undrer derfor DE, at Energinet.dk over for aktørerne stadig fremhæver forbindelsen som en intern dansk forbindelse. DE lægger vægt på, at det i sagen gøres klart, om Storebæltsforbindelsen behandles som en intern dansk forbindelse eller en samkøringsforbindelse, så reglerne om høringer, reservationer m.v. ligger mere klart.

80.   DE henstiller til, at foreløbige beregninger om reservationen på Storebæltsforbindelsen fremlægges i forbindelse med offentliggørelse af de operationelle betingelser for reservation. Det gør det muligt for aktørerne at forstå og indregne dette i markedet. Endvidere vil DE opfordre til, at den påkrævede analyse om metodens konsekvenser i praksis sker på et samfundsøkonomisk grundlag, og at denne også fremlægges for markedets aktører.

Foreningen Danske Kraftvarmeværker

81.   Foreningen Danske Kraftvarmeværker (FDKV) finder, at det har en urimelig stor konsekvens for en stor del af foreningens medlemmer som leverer ind på reservekraftmarkedet. Energinet.dk er ene markedsdanner på denne markedsplads og har i den forbindelse gjort sig store anstrengelser for at få skabt et marked for reservekraft. For at skubbe dette i gang i 2006 og 2007, blev der indgået 2‐årige kontrakter med en fast betaling.

82.   Reservekraftmarkedet har dog ændret sig markant til ugunst for dem, der har investeret i det. Med Energinet.dk’s nye planer om at indgå en ny aftale med Kyndbyværket og etablering af Storebæltskablet, hvor man forlods reserverer 300 MWh reservekraft fra øst til vest, vil dette betyde at de visioner og dette marked er bristet – og det er endog Energinet.dk, der er hovedansvarlig herfor. Så FDKV finder, at der enten må indgås en aftale som understøtter disse værker ellers vil de gå konkurs med følgende erstatningskrav overfor Energinet.dk, der som ene markedsdanner, har skubbet disse ud i sådanne fejlinvesteringer, ligesom der fremover ikke vil være reservekapacitet ud over dem fra centralt hold.

83.   FDKV foreslår, at Energinet.dk laver en aftale med DONG Energy omkring Kyndby værket, som giver mulighed for en gradvis indfasning af anden reservekapacitet i DK2 (Østdanmark). Det vil teknisk være muligt gradvis at udfase disse anlæg, samtidig med at man etablerer konkurrenceudsat reservekapacitet i DK2. Denne løsning går efter at etablere mere marked, hvad der også er Energinet.dk’s ønske på sigt.

84.   FDKV gør også opmærksom på at konkurrencen vil ske på ulige tekniske og tidsmæssige (responstid) vilkår. FDKV er ligeledes forundrede over at den markedsåbning, der i Vest har givet lavere priser, ikke gennemføres i Øst.

Brancheforening for Regulerkraftanlæg i Danmark

85.   Brancheforeningen for regulerkraftanlæg i Danmark (BRD) udtrykker utilfredshed med den korte høringsfrist i lyset af den komplekse problemstilling.

86.   Foreningens væsentligste indsigelse er, at Energinet.dk i forbindelse med åbningen af Storebæltsforbindelsen ikke har sikret etablering af et ensartet marked for opregulering i såvel DK1 (Vestdanmark) og DK2 (Østdanmark). Den manglende markedsetablering i DK2 har som konsekvens, at foreningens medlemmer under de skitserede markedsvilkår i DK1 vil blive påført et tab.

87.   Idriftsættelsen af Storebæltsforbindelsen og de ulige konkurrencevilkår i DK1 og DK2 giver ikke mulighed for at markedsaktørerne i DK1 kan forsvare sig mod den nye konkurrencesituation ved at søge indflydelse på markedet og konkurrencen i DK2. Dette kan gøres muligt, hvis der ikke indgås en 600 MW aftale med DONG Energy.

88.   Energinet.dk har som ansvarlig for etableringen af markedet i DK1 også et ansvar for at sikre tilfredsstillende markedsvilkår for markedsaktørerne i DK1, hvilket Brancheforeningen ikke finder, er sket. Endvidere finder Brancheforeningen ikke, at Energinet.dk har været tilstrækkeligt åbne omkring de fremtidige vilkår for regulerkraft i DK1 og DK2 efter idriftsættelsen af Storebæltsforbindelsen.    

89.       Endelig henstiller Brancheforeningen til, at Energitilsynet ikke tillader at Storebæltsforbindelsen åbnes, før der er skabt klarhed om konkurrencevilkårene for regulerkraft i DK1 og DK2.

Energinet.dk

90.   Generelt ser Energinet.dk positivt på, at hovedparten af høringssvarene ikke har væsentlige indsigelser overfor Energinet.dks planlagte reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen fra Østdanmark til Vestdanmark.

91.   Men Energinet.dk er samtidig opmærksom på, at høringssvarene fremsætter væsentlige kommentarer til Energinet.dks ændringer i indkøb af reserver i forbindelse med idriftsættelsen af Storebæltsforbindelsen, som ikke er en del af denne høringsproces.  Energinet.dk vil indlede en dialog med aktørerne i reservemarkedet i begge landsdele i efteråret 2010 angående den fremtidige udvikling af dette marked. Dialogen skal sikre en gensidig forståelse af problemstillingen omkring udviklingen af reservemarkedet i de kommende år i de to landsdele.    

92.   Energinet.dk konstaterer også, at Dansk Energi er af den opfattelse, at reservationen af kapacitet er "principielt forkert", med den begrundelse, at aktørernes mulighed for at handle sig i balance burde havde førsteprioritet. Energinet.dk skal hertil bemærke, at Energinet.dks reservation bygger på en samfundsøkonomisk vurdering af det danske samfunds nytte ved anvendelse af kapaciteten på forbindelsen.

93.   Det er derudover Energinet.dks opfattelse, at Storebæltsforbindelsen skal betragtes som en intern dansk forbindelse og dermed skal reguleres på baggrund af dansk lovgivning. Europæisk lovgivning finder derfor ikke efter Energinet.dk´s opfattelse anvendelse på Storebæltsforbindelsen, idet udvekslingen på denne ikke har grænseoverskridende karakter.

Energitilsynets bemærkninger til høringssvarene

94.   De indkomne høringssvar peger især på fire forhold: negative konsekvenser på markedet for reservekraft, behov for evaluering af reservationen i intra-day markedet, manglende gennemsigtighed og definitionen af Storebæltsforbindelsen som en national forbindelse eller en (grænseoverskridende) samkøringslinje.

95.   Energitilsynet skal fremhæve, at Energitilsynets behandling i nærværende sag alene vedrører metodegodkendelse af Energinet.dk´s metode: ”Reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse”. I sagen tager Energitilsynet derfor ikke konkret stilling til spørgsmålet om samfundsøkonomisk optimal deling af reserver mellem Øst og Vestdanmark. Brugen af Storebæltsforbindelsen er en del af en større sammenhæng med grænseflader til reservekraftmarkedet ligesom Storebæltsforbindelsen naturligvis vil få indvirkning generelt på markedet. Energitilsynet tager med denne metodegodkendelse ikke stilling til den samlede samfundsøkonomiske rentabilitet inklusive de markedsmæssige påvirkninger af den foretagne investering i Storebæltsforbindelsen.

96.   Det er Energitilsynets vurdering, at Energitilsynets krav til Energinet.dk i forbindelse med godkendelsen af metoden i store hele imødekommer aktørernes synspunkter omkring gennemsigtighed, behov for evaluering samt konsekvenser på reservekraftmarkedet. Det gælder kravet om, at Energinet.dk skal evaluere metoden i en redegørelse til Energitilsynet, kravet om at Energinet.dk inden idriftsættelse af Storebælt udførligt og gennemsigtigt skal beskrive, hvordan Energinet.dk i praksis vil operationalisere reservationen samt kravet om at Energinet.dk skal igangsætte en analyse af den mest effektive strategi for håndteringen af reserver for Øst- og Vestdanmark og samspillet mellem disse – og herunder inddrage markedsaktørerne i denne proces.

97.   For så vidt angår definitionen af Storebæltsforbindelsen, skal Energitilsynet bemærke, at Storebæltsforbindelsen efter Energitilsynets vurdering er en national forbindelse med grænseoverskridende karakter. Udgangspunktet er altså, at det er en national forbindelse, der indgår som en integreret del af et samlet dansk transmissionssystem for el. Men eftersom denne nationale forbindelse ”linker” Nordel system-området i Norden med UCTE-området i det centraleuropæiske kontinent har den også klare grænseoverskridende karakteristika.  

Lovgrundlag

Lov om Energinet.dk[9] 

98.   Det følger af § 2, stk. 2, at

”Energinet.dk´s formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene”. 

99.   § 4 vedrører krav for etablering af nye transmissionsnet:

”§ 4. Etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net kan ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6.

Stk. 2. Udbygning i henhold til stk. 1 skal forinden påbegyndelse være belyst i en plan, som samtidig skitserer det fremtidige behov for transmissionskapacitet. Planen skal indsendes til klima- og energiministeren, inden udbygning i henhold til stk. 1 kan påbegyndes. Udbygning kan tidligst påbegyndes 6 uger efter planens indsendelse.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan bestemme, at udbygningen i henhold til stk. 1 kræver godkendelse af klima- og energiministeren.  ………………………………”  

100.            Det fremgår af § 12, at

”§ 12. Energinet.dk og virksomhedens helejede datterselskaber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning

1) føre separate regnskaber for hver af deres elektricitetsrelaterede og naturgasrelaterede aktiviteter, herunder drift af systemansvarlig virksomhed, transmissions- distributions- og lagervirksomhed.

2) specificere indtægter fra ejerskab af transmissions- og distributionsnet samt lagerfaciliteter.”

BEK om økonomisk regulering af Energinet.dk[10]

101.            ”Energinet.dk kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, indregne nødvendige omkostninger ved effektiv drift og nødvendig forrentning af kapital.”, jf. § 2. 

Elforsyningsloven[11] 

102.            Formålet med elforsyningsloven (EFL) defineres i § 1:

”§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.  

Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.”  

103.            I § 6, stk. 4 fremgår det, at de kollektive elforsyningsvirksomheders ydelser skal stilles til rådighed på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår:

”Kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt angår deres forsyningspligtydelse, skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår.” 

104.            § 6, stk. 4 gælder også for Energinet.dk, da Energinet.dk hører ind under definitionen af kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 10: 

Kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privatejet elforsyningsvirksomhed med bevilling samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions-, eller systemansvarlig virksomhed.” 

105.            Kravet om objektivitet, gennemsigtighed, rimelighed og ikke-diskrimination er i øvrigt et grundlæggende princip, der går igen i en lang række af lovens bestemmelser.

106.            Det fremgår af § 24, at

”§ 24: Enhver har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet imod betaling.

Stk. 2. Kollektive elforsyningsvirksomheder må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere.

Stk. 3. Med henblik på at sikre den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet kan klima- og energiministeren fastsætte regler om adgangen til at indgå aftaler om reservation af netkapacitet. Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om, at eksisterende aftaler om reservation af netkapacitet skal administreres på en måde, som sikrer den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet.”

107.            § 5, stk. 1, nr. 15 definerer systemansvarlig virksomhed som:

 ”Systemansvarlig virksomhed: Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende elforsyningssystem” 

108.            Det følger af § 31, stk. 1 og 2, at Energinet.dk bl.a. skal bidrage til at sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence:

”§ 31. Energinet.dk skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2. Energinet.dk kan stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhedens ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikke-diskriminerende og offentligt tilgængelige og kan vedrøre …………..

3) forhold, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion og handel med elektricitet.”

109.            Det følger af § 27 a, at Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden.

”§ 27 a.  Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden og skal for at opfylde denne forpligtelse

1) opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem og

2) sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem.

Stk. 2. Energinet.dk kan til varetagelsen af sine forpligtelser i stk. 1 indhente nødvendige oplysninger hos brugerne af nettet.”

110.            Af bemærkningerne til § 27 a (til lov nr. 1277) fremgår det, at

Med bestemmelsen i § 27a præciseres den systemansvarlige virksomheds [Energinet.dk, sekretariatet] ansvar for forsyningssikkerheden, og i §§ 27b-c tydeliggøres den systemansvarlige virksomheds beføjelser til at sikre forsyningssikkerheden. Det forudsættes i forslaget, at den systemansvarlige virksomhed indgår alle nødvendige aftaler for at opfylde sine forpligtelser efter §§ 27a-c. 

Med bestemmelsen præciseres den systemansvarlige virksomheds pligt til, foruden at sikre den tekniske kvalitet og balance samt tilstrækkelig transmissionskapacitet, også at sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem, således at en acceptabel leveringspålidelighed kan opretholdes. Ansvaret for forsyningssikkerheden gælder såvel i den enkelte driftstime som på længere sigt.” 

111.            Det fremgår af § 27 c:

”§ 27 c. Energinet.dk offentliggør for det følgende driftsdøgn oplysninger om overføringskapaciteten i det transmissionsnet, der er stillet til rådighed for Energinet.dk. 

Stk. 2. Brugere af det kollektive elforsyningsnet skal efter regler fastsat af Energinet.dk og på baggrund af den i stk. 1 nævnte offentliggørelse anmelde planer for elproduktion, elforbrug og elhandel for det følgende driftsdøgn til Energinet.dk. Elproduktion, som er omfattet af § 59 a, stk. 1, er undtaget fra anmeldelsespligten.

Stk. 3. Energinet.dk skal inden starten af det følgende driftsdøgn godkende planer for forventet elproduktion, elforbrug og elhandel, som er anmeldt til virksomheden efter stk. 2. Godkendelsen kan betinges af, at der sker omlægninger i planerne, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden.

Stk. 4. Energinet.dk kan efter godkendelsen af planerne påbyde elproduktionsvirksomheder at ændre produktionsomfang eller igangsætte produktion, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden. ……………...

Stk. 6. Såfremt Energinet.dk forlanger omlægninger som nævnt i stk. 3-5, yder Energinet.dk betaling herfor. Energinet.dk yder dog ikke betaling, hvis Energinet.dk forlanger omlægninger i forhold til anmeldte planer for elproduktion, elforbrug og elhandel som nævnt i stk. 3, inden planerne er godkendt, og omlægningerne er nødvendige

1) for ikke at overskride den offentliggjorte overføringskapacitet som nævnt i stk. 1 eller

2) for at bringe balance i de enkelte brugeres planlagte elproduktion, elforbrug eller elhandel.

Stk. 7. Ved overhængende risiko for netsammenbrud samt under netsammenbrud og genopbygning af nettet kan Energinet.dk uden betaling kræve de nødvendige omlægninger af produktion, handel og forbrug.

Stk. 8. Såfremt en brugers faktiske elproduktion, elforbrug eller elhandel i et driftsdøgn ikke svarer til det, som er godkendt efter stk. 3, kan Energinet.dk kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, det påfører systemet ……………”.

Stk. 9. Omlægninger som nævnt i stk. 3-5 skal ske efter objektive kriterier, som fastsættes af Energinet.dk på grundlag af samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Energinet.dk fastsætter endvidere objektive kriterier for beregning af betalingen for reduktion eller afbrydelse efter stk. 5.

Stk. 10. De regler og kriterier, som Energinet.dk fastsætter i medfør af stk. 2 og 9, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet.

Stk. 11. Energinet.dk skal efter høring af relevante parter anmelde regler og kriterier, som virksomheden fastsætter i medfør af stk. 2 og 9, til Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af reglerne og kriterierne, jf. § 77.  ………………” 

112.            Det følger bl.a. af bemærkningerne til § 27 c, stk. 1, at ”Den systemansvarlige virksomhed er efter bestemmelsen i stk. 1 forpligtet til, i rimelig tid inden brugerne af elforsyningsnettet skal anmelde deres planlagte elproduktion, elforbrug og elhandel, jf. stk. 2, at offentliggøre den mulige overføringskapacitet i det transmissionsnet, der er stillet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed. Overføringskapaciteten udmeldes således til brugerne inden driftsdøgnet, og inden producenterne foretager deres kommercielle dispositioner. Brugerne af nettet har ikke krav på kompensation ved begrænsninger i overføringskapaciteten.” 

113.            Af § 84, stk. 5 følger det, at kollektive elforsyningsvirksomheder (dvs. også Energinet.dk) skal give brugerne af det sammenkoblede system de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til systemet.

114.            I bemærkningerne til § 84, stk. 5 (lov nr. 494): ”Der er tilføjet et nyt stk. 5, hvorefter de kollektive elforsyningsvirksomheder skal give brugerne af det sammenkoblede system de oplysninger, som er nødvendige for at få effektiv adgang til systemet. Virksomhederne skal blandt andet offentliggøre oplysninger om samkøringslinjer, brug af nettet og tildeling af kapacitet til interesserede parter. Bestemmelsen gennemfører artikel 9, litra f, og artikel 14, stk. 3, i eldirektivet. Eldirektivet fastsætter imidlertid ikke, hvilke oplysninger, som er nødvendige i denne sammenhæng. Dette er et af de emner, som blandt andet drøftes i det såkaldte »Firenze-forum« samt i gruppen af EU-tilsynsmyndigheder nedsat af EU-Kommissionen. Der kan på denne baggrund på et senere tidspunkt være behov for at fastsætte regler, og det foreslås derfor i et nyt stk. 8, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om virksomhedernes oplysningspligt i henhold til stk. 3-6.”

115.            Det fremgår af EFLs § 73, at:

”§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72 skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.

Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet”.

116.            Det ses endvidere af EFL om Energitilsynets godkendelse af metoder: 

§ 73 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet.  

117.            Af bemærkningerne til § 73 a følger det, at ”formålet er at sikre, at metoderne er i overensstemmelse med EFLs bestemmelser. Der skal blandt andet redegøres for, hvilke overvejelser, der ligger bag forskelle i tariffer som følge af forbrugeres og netbrugeres forskellige karakteristika.” og videre …..”Forpligtelsen til at anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissionsnet, omfatter også metoder til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for tilvejebringelse af balanceringsydelser, jf. direktivets artikel 11. Når der, i modsætning til direktivet, ikke fastsættes en særskilt bestemmelse i loven herom, skyldes det, at balanceringsydelser er en integreret del af den systemansvarlige virksomheds opgaver og således kan betragtes som omfattet af stk. 1.”

118.            Det fremgår af § 77, at ”Hvis Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give pålæg om ændring af priser og betingelser.”

Bekendtgørelsen om systemansvarlig virksomhed (2005)

119.            Det følger af § 3:

”§ 3. Energinet.dk skal offentliggøre informationer indenfor virksomhedens ansvarsområde, der kan have betydning for prisdannelsen på elmarkedet.”

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte informationer skal være tilgængelige for alle brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet.

120.            § 4 fastsætter, at:

”§ 4. Energinet.dk er teknisk og økonomisk ansvarlig for dækning af nettab i den del af transmissionsnettet, der er stillet til rådighed for Energinet.dk.”

”§ 5. Indgåelse af aftaler om brug af transmissionsnettet, der indebærer reservation af netkapaciteten, er ikke tilladt. ”

Det følger af § 5, stk. 2, nr. 2, at stk. 1 ikke gælder ” Aftaler som den systemansvarlige virksomhed indgår med henblik på varetagelse af systemtjenester.

”§ 6. Parter som, i medfør af § 5, stk. 2, har reserveret netkapacitet, skal medvirke til, at netkapaciteten udnyttes fuldt ud.

Stk. 2. Parter i aftaler som nævnt i stk.1, samt brugere af det kollektive elforsyningsnet, skal efter regler fastsat af Energinet.dk, jf. elforsyningslovens § 27c, stk. 2, anmelde planer for udnyttelse af netkapaciteten til Energinet.dk, således at Energinet.dk efterfølgende har mulighed for at tilbyde uudnyttet og ledig kapacitet til anden side, eksempelvis via elbørs-, elspot- og regulerkraftmarkeder.

Stk. 3. De regler, som Energinet.dk fastsætter i medfør af stk. 2, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet. Reglerne skal anmeldes til Energitilsynet.

Stk. 4. Klager over regler, som Energinet.dk fastsætter efter stk. 2, kan indbringes for Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af reglerne.”

Forordning 1228/2003

121.            Det følger af præamblen (nr. 20), at de nationale myndigheder (bl.a. Energitilsynet) skal sørge for, at denne forordnings bestemmelser og de retningslinjer, som vedtages på grundlag af den, overholdes. 

122.            Artikel 5, stk. 3 omhandler offentliggørelse af ledig kapacitet: 

”Transmissionssystemoperatørerne offentliggør overslag

over den ledige overførselskapacitet for hver enkelt dag, herunder

ledig overførselskapacitet, der allerede er reserveret.

Disse overslag offentliggøres på bestemte tidspunkter forud for

transportdatoen og skal under alle omstændigheder indeholde

ugentlige og månedlige forudberegninger såvel som en kvantitativ

beskrivelse af den ledige kapacitets forventede pålidelighed.”  

123.            Artikel 6 omhandler de almindelige principper for håndtering af kapacitetsbegrænsninger:

”1. Problemer med kapacitetsbegrænsninger i nettet skal behandles med markedsbaserede løsninger, der udelukker forskelsbehandling og giver de berørte markedsdeltagere og transmissionssystemoperatører effektive økonomiske signaler. Problemer med kapacitetsbegrænsninger i nettet skal fortrinsvis løses ved hjælp af ikke-transaktionsbaserede metoder, dvs. metoder, der ikke indebærer et valg mellem de enkelte markedsdeltageres kontrakter.

2. Transaktionsindskrænkende procedurer må kun benyttes i nødstilfælde, hvor transmissionssystemoperatøren skal handle hurtigt, og hvor belastningsomfordeling eller modkøb ikke er mulige. Sådanne procedurer skal anvendes uden forskelsbehandling. 

Bortset fra force majeure-tilfælde skal markedsdeltagere, der har fået tildelt kapacitet, have kompensation for enhver indskrænkning heraf.

3. Den størst mulige kapacitet på samkøringslinjerne og/eller

de transmissionsnet, der er af betydning for grænseoverskridende

strømme, skal stilles til rådighed for markedsdeltagerne

under hensyntagen til standarderne for sikker netdrift. 

4. Markedsdeltagerne meddeler i god tid forud for det relevante

tidsrum de pågældende transmissionssystemoperatører,

om de har til hensigt at anvende den tildelte kapacitet. Tildelt

kapacitet, der ikke udnyttes, skal tilbageføres til markedet på

en åben, gennemsigtig måde uden forskelsbehandling. 

5. Transmissionssystemoperatørerne skal, så vidt det er teknisk

muligt, dirigere modsatrettede elektricitetsstrømmes kapacitetsbehov gennem den samkøringslinje, hvor der er kapacitetsproblemer,

for at udnytte denne linjes kapacitet mest muligt. Transaktioner, der afhjælper kapacitetsbegrænsningerne,må aldrig afvises; der tages dog fuldt hensyn til netsikkerheden. 

6. Indtægter fra tildeling af samkøringslinjer benyttes til et

eller flere af følgende formål:

a) sikring af, at den tildelte kapacitet står til rådighed

b) netinvesteringer, der bevarer eller forøger samkøringslinjernes

kapacitet

c) som en indtægt, der skal tages i betragtning af de regulerende

myndigheder, når de skal godkende metoden for beregning af nettariffer og/eller vurdere, om tarifferne bør ændres.”

Anneks til Forordning 1228/2003 – Kommissionens afgørelse af 9. november 2006 (ændret bilag til forordning) - uddrag 

”1.1. TSO'erne skal bestræbe sig på at acceptere alle kommercielle transaktioner, herunder sådanne, som indebærer grænseoverskridende handel.

1.2. Hvis der ikke er nogen kapacitetsbegrænsninger, må der ikke fastsættes begrænsninger af adgangen til samkøringslinjen. Hvis dette normalt er tilfældet, er det ikke nødvendigt med en permanent almindelig fordelingsprocedure for adgangen til en grænseoverskridende transmissionstjeneste. 

1.5. De metoder, der fastlægges til håndtering af kapacitetsbegrænsninger, skal give markedsdeltagerne og TSO'erne effektive økonomiske signaler, fremme konkurrencen og være egnede til regional anvendelse og anvendelse på EU-plan. 

1.9. Senest den 1. januar 2008 skal der på en koordineret måde og under driftsmæssigt sikre forhold betingelser være indført ordninger for håndtering af begrænsninger af kapaciteten på samkøringslinjerne flere gange om dagen (intra-day håndtering) for at gøre mulighederne for handel så store som muligt og sikre grænseoverskridende udligning. 

2.3. Ved hver kapacitetsfordelingsprocedure skal der fordeles en bestemt del af den ledige kapacitet på samkøringslinjerne plus enhver resterende kapacitet, der ikke tidligere er fordelt, og enhver kapacitet, som kapacitetsindehaverne har frigivet fra tidligere fordelinger. 

2.4. TSO'erne skal optimere det omfang, hvori kapaciteten er stabil, under hensyn til de involverede TSO'ers og markedsdeltagernes forpligtelser og rettigheder med henblik på at lette en effektiv konkurrence. En rimelig del af kapaciteten kan udbydes på markedet ved en lavere stabilitetsgrad, men markedsdeltagerne skal til enhver tid gøres bekendt med de nøjagtige betingelser for transport ad de grænseoverskridende linjer. 

2.6. TSO'erne fastlægger en egnet struktur til fordeling af kapacitet mellem forskellige tidsrammer. Denne kan omfatte en mulighed for at reservere en minimal del af kapaciteten på samkøringslinjerne til fordeling en eller flere gange om dagen. Denne fordelingsstruktur skal kunne revideres af de respektive regulerende myndigheder. TSO'erne tager ved udarbejdelsen af deres forslag hensyn til følgende:

a) markedernes karakteristika

b) de driftsmæssige betingelser såsom virkningerne af at dirigere fast anmeldte planer

c) harmoniseringsomfanget for de procentsatser og tidsrammer, der er fastsat for de forskellige foreliggende ordninger for kapacitetsfordeling.

2.10. Principielt skal alle potentielle markedsdeltagere kunne deltage i fordelingsprocessen uden nogen begrænsninger. For at undgå at skabe eller forstærke problemer med en markedsdeltagers potentielle udnyttelse af en dominerende stilling kan den relevante regulerende myndighed og/eller konkurrencemyndighed i påkommende tilfælde fastsætte restriktioner generelt eller for et individuelt selskab som følge af dominerende markedsstilling. 

2.12. Kapaciteten skal frit kunne omsættes på et sekundært grundlag, forudsat at TSO'en underrettes tilstrækkelig god tid i forvejen. Afviser en TSO en sekundær handel (transaktion), skal dette meddeles på en tydelig og gennemsigtig måde, og den pågældende TSO skal gøre rede derfor over for alle markedsdeltagere, og også den regulerende myndighed skal have oplysning derom. 

3.2. Senest den 1. januar 2007 skal der anvendes en fælles koordineret metode til håndtering af kapacitetsbegrænsninger og procedure for fordeling af kapacitet på markedet mindst årligt, månedligt og for den kommende dag for landene i følgende regioner: a) Nordeuropa (dvs. Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og Polen).

Guidelines (retningslinjer) 

Access to Interconnection Capacity

2.1 Reservation of Interconnection Capacity 

Guideline 5: 

“No interconnection capacity shall be reserved for cross-border balancing. 

In the special case of DC interconnectors, interconnection capacity reservation might be possible when such reservation can be demonstrated to increase socio-economic welfare in integrated markets. Such reservation shall be subject to public consultation and relevant regulators’ approval” 

124.            Forklarende noter:

Interconnection capacity means here transmission capacity of interconnections between control areas.

Reservation means here that TSOs withdraw a part of available interconnection capacity from allocation mechanisms in order to ensure its availability for cross-border balancing.

Cross-border balancing means here to exchange balancing energy and/or reserve capacity with other control areas. 

Reservation of interconnection capacity could enhance competition in balancing markets by increasing the amount of balancing providers able to operate in any one market. However, ERGEG considers it is not pertinent in general. Indeed, if interconnection capacity were reserved for cross-border balancing, it could limit competition on wholesale markets and might result in increased price differences across the interconnections. 

Guideline 6:

“When setting up cross-border exchanges of balancing energy after interconnection gate closure, any charge on access to interconnection capacity for balancing energy shall be prohibited. In special cases of DC interconnectors where some interconnection capacity is reserved for cross-border balancing, value of reserved capacity shall be defined and charged in a transparent and non-discriminatory way.”

125.            Guideline 7: Cross-border procurement of reserve capacity:  

Guideline 7:

Det er ikke muligt at reservere kapacitet i overførselsforbindelserne, dog kan der være særlige forhold i relation til jævnstrømsforbindelser, hvor kapacitet er reserveret for grænseoverskridende balancering.” [Energitilsynets oversættelse][12] 

126.            ERGEG´s forklaring hertil i guidelines:

“System security depends on the availability of sufficient capacity reserves with adequate rampups. As procurement of reserve capacity occurs at the latest at day ahead, availability of cross-border capacity reserves is subject to grid availability that cannot be ensured without reservation of interconnection capacity. Control areas which choose to reserve capacity abroad should be sure to have local means available in case of unavailability of interconnection capacity. In practice, it would lead TSOs to contract reserve capacity twice (within the control area and across the border) and unduly withdraw resources from the wholesale market. 

Thus cross-border procurement of reserve capacity shall not be possible except in special cases of DC interconnectors where some interconnection capacity is reserved for cross-border balancing. Geographical distribution of reserves is a key issue for security of electrical systems. Indeed, geographical redistribution of reserves must take into account that, in the case of the disconnection of an interconnection, all islands must be able to maintain a certain degree of frequency control ability. Thus, in the special case of DC interconnectors where some interconnection capacity is reserved for cross-border balancing, cross-border procurement of reserve capacity shall be subject of technical evaluation by the TSOs, in accordance with criteria predefined by European Network of Transmission System Operators for Electricity (ENTSO-E), and approved by regulators in a transparent way.” 

Begrundelse

127.            Energitilsynet skal tage stilling til, om Energinet.dk´s metode ”kapacitetsreservation på den elektriske storebæltsforbindelse i intra-day markedet” kan godkendes, jf. Elforsyningslovens § 73 a (herefter EFL).

128.            Kravet om, at Energinet.dk som en transmissionsvirksomhed[13] skal redegøre for og have godkendt metoder, der anvendes til at fastsætte selskabets priser, tariffer, betingelser og vilkår for anvendelse af transmissionsnettet, er en følge af el-direktivet. Det er et grundlæggende krav, der betyder, at priser og vilkår ikke kan træde i kraft, før Energitilsynet som minimum har godkendt metoderne, og før de godkendte metoder er offentliggjort af selskabet.

129.            Metoden kan defineres som Energinet.dk´s reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen i retning Øst mod Vest, således at Nord Pool Spot har 1. prioritet, Energinet.dk 2. prioritet (til brug for udveksling af reserver fra Øst til Vest) og intra-day markedet har 3. prioritet. Evt. ikke-benyttet kapacitet vil Energinet.dk kunne bruge til udveksling af regulerkraft (dvs. til at udligne mindre ubalancer i systemet).

130.            Det betyder, at al kapaciteten (600 MW) stilles til rådighed for handel på day-ahead markedet (Handel dagen før driftsdøgnet om el leveret dagen efter – i driftsdøgnet). Hvis der day-ahead udveksles fra Vest mod Øst stilles al resterende kapacitet til rådighed for de balanceansvarlige på intra-day markedet (dvs. i selve driftsdøgnet op til 1 time før driftstimen.)

131.            Hvis der day-ahead (dagen før driftsdøgnet) udveksles fra Øst mod Vest, vil Energinet.dk i selve driftsdøgnet reservere den resterende mængde (efter day-ahead har reserveret) til brug for at kunne transportere reserver fra Øst- til Vestdanmark – dog max 300 MW. Den mængde der måtte være tilbage af de 600 – efter reservation fra day-aheads aktører samt Energinet.dk - stilles til rådighed i selve driftsdøgnet til intra-day markedets aktører.   

132.            I de situationer hvor handlen på day-ahead viser en forventet udveksling fra Øst mod Vest, bliver aktørernes råderum i intra-day-markedet derfor begrænset, fordi Energinet.dk forinden har reserveret kapacitet til transport af sine reserver. Det betyder, at aktørerne konkret i visse situationer har mere begrænset mulighed for at kunne handle sig i balance op til selve driftstimen. Metoden har derfor betydning for adgangsvilkårene – nærmere betegnet adgang til kapacitet. Adgang til kapacitet er grundlæggende for aktørers adgang til markedet.

133.            Metodegodkendelsen er afgrænset til kun at vedrøre Energinet.dk´s reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen (øst mod vest).

Grundlæggende krav for metoder

134.            Formålet med Energitilsynets godkendelse af metoder er at vurdere, om metoderne er i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

135.            Energinet.dk skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, jf. EFLs § 6, stk. 4 og § 24.  Priser og betingelser skal fastsættes så der ikke diskrimineres mellem systembrugerne. Energitilsynet fører tilsyn med priserne og betingelsernes rimelighed, jf. EFLs § 73 og § 77.

136.            Kravet om objektivitet, gennemsigtighed, ikke-diskrimination og rimelighed er grundlæggende krav, der gælder generelt for alle metodegodkendelser.

137.            Derudover skal metoden iagttage formålet med EFL, nemlig at elforsyningen skal tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse, herunder sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.  

Særlige bestemmelser om Energinet.dk

138.            Energinet.dk skal sikre en effektiv drift samt en åben og lige adgang for brugerne af nettet, jf. lov om Energinet.dk § 2 og BEK om økonomisk regulering af Energinet.dk § 2. Energinet.dk skal ligeledes bidrage til at sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence på el-markedet, jf. EFL § 31.

139.            I øvrigt skal Energinet.dk give brugerne de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til systemet, jf. § 84, stk. 5. Det fremgår derudover af systemansvarsbekendtgørelsen at Energinet.dk skal offentliggøre information indenfor virksomhedens ansvarsområde, der kan have betydning for prisdannelsen på elmarkedet, jf. § 3. Informationen skal være tilgængelig for alle brugere og potentielle brugere.

140.            Derudover har Energinet.dk ansvaret for forsyningssikkerheden og skal for at opfylde denne, opretholde den tekniske kvalitet og balance og sikre tilstrækkelig produktionskapacitet, jf. EFL § 27 a-c. Energinet.dk skal bl.a. offentliggøre oplysninger om overføringskapaciteten i transmissionsnet, der er stillet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed.

Specifikke bestemmelser om kapacitet

141.            Endelig gælder der forskellige krav om reservation og brug af kapacitet i systemet, herunder krav om håndtering af kapacitetsbegrænsninger.

142.            Her kan bl.a. peges på systemansvarsbekendtgørelsens § 5, hvor det gælder, at det ikke er tilladt at indgå aftaler om brug af transmissionsnettet, der indebærer en reservation af netkapaciteten. Undtaget herfra er imidlertid aftaler som den systemansvarlige (Energinet.dk) virksomhed indgår for at varetage systemtjenester, jf. § 5, stk. 2, nr. 2.

143.            Forordning 1228/2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling er umiddelbart anvendelige for Energitilsynet. Artikel 5 og 6 indeholder bestemmelser om offentliggørelse af ledig kapacitet samt principper for håndtering af kapacitetsbegrænsninger – herunder om indtægter ved flaskehalshåndtering.

144.            Der er fastsat retningslinjer i bilaget til forordningen. Disse retningslinjer er også bindende, og skal derfor følges. Her gælder bl.a., at principielt skal alle potentielle markedsdeltagere kunne deltage i fordelingsprocessen uden nogen begrænsninger. Desuden gælder, at TSO (Energinet.dk) skal maksimere kapaciteten i samkøringsforbindelserne og fastlægge en fordelingsstruktur til fordeling af kapacitet i samkøringslinjen (Storebælt), og hvor TSO´en bl.a. tager hensyn til markedets karakteristika.

145.            Derudover er der udarbejdet retningslinjer i ERGEG regi. Disse er imidlertid kun vejledende. Det fremgår heraf, at det i udgangspunktet ikke er tilladt at reservere samkøringslinjer til grænseoverskridende balancering. I særlige tilfælde kan reservation i jævnstrømsforbindelser[14] dog være muligt, såfremt det er dokumenteret, at det er til gavn for samfundsøkonomiske forhold i markedet. Guideline 5 foreskriver, at en sådan reservation skal i offentlig høring og godkendes af den relevante myndighed.

146.            Ligeledes fremgår det af guideline 7, at ”Det er ikke muligt at reservere kapacitet i overførselsforbindelserne, dog kan der være særlige forhold i relation til jævnstrømsforbindelser, hvor kapacitet er reserveret for grænseoverskridende balancering.”

147.            Det ses af ovenstående, at der er en lang række bestemmelser, der har betydning for og relaterer sig til en vurdering af godkendelsen af Energinet.dk´s metode. Energitilsynet vil i det følgende vurdere Energinet.dk´s konkrete metode i forhold til ovenstående bestemmelser. Uanset at ERGEGs guidelines ikke er bindende, vil der i det følgende også blive lagt vægt anbefalingerne i disse guidelines.

148.            Storebæltsforbindelsen blev godkendt som følge af en forventning om samfundsøkonomisk nytte. Det var her et væsentligt element, at forbindelsen bl.a. skulle bruges til deling af reserver mellem Øst- og Vestdanmark, så der samlet blev et mindre behov for indkøb af reserver. Ligeledes var der en forventning om et bedre fungerende el-marked.  

149.            Overordnet set finder Energitilsynet, at etableringen af Storebæltsforbindelsen er en forbedring af el-markedet i tråd med de overordnede formål om samfundsøkonomi, forsyningssikkerhed og fremme af konkurrencen.

150.            Det er endvidere Energitilsynets vurdering, at metoden umiddelbart er i overensstemmelse med kravet om objektivitet og ikke-diskrimination. Reservationen er i tråd med godkendelsen ved at opføre forbindelsen. Der gælder samme vilkår for alle markedsaktørerne, og det er enkelt at fastlægge, hvornår Energinet.dk vil reservere, og hvornår reservationen vil indskrænke aktørerne på intra-day markedet, da der på forhånd er fastlagt præcise grænser herfor.

151.            Forudsætningen for at få bygget Storebæltsforbindelsen var, at reserver skulle kunne deles mellem Øst og Vest.

152.            Energinet.dk´s reservation skyldes hensynet til at kunne flytte reserver, for effektivt at kunne varetage sin opgave i forhold til forsyningssikkerheden. Opfyldelse af forsyningssikkerheden, jf. EFL § 27 a-c har tidligere været varetaget uden Storebæltsforbindelsen, og dette kunne fortsat være tilfældet, hvis Energinet.dk fastholdt opkøb af reserver på 600 MW i Vestdanmark.

153.            Derfor er det Energitilsynets vurdering, at det primære formål med reservationen er af hensyn til en effektiv drift af opgaven med forsyningssikkerheden. Energitilsynet anerkender imidlertid, at der kan være en positiv virkning på forsyningssikkerheden generelt med forbindelsen. Energitilsynet anser således reservationen for en metode til økonomisk at effektivisere Energinet.dk´s forpligtelse omkring forsyningssikkerheden. Energinet.dk foretager derfor reservationen af hensyn til en effektiv drift, men dog således, at det i visse situationer kan indskrænke adgangen til intra-day markedet.

154.            Energinet.dk skal sørge for både en effektiv drift og en åben og lige adgang til nettene, jf. lov om Energinet.dk § 2. Ligeledes skal der tages hensyn til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse, herunder sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markedet, jf. formålsbestemmelsen i EFL § 1. Endelig gælder det jf. EFL § 31, at Energinet.dk skal bidrage til at sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence.

155.            Fastsættelse af adgangsvilkår og metoder herfor vil derfor typisk være baseret på en afvejning af flere af ovenstående forhold, hvoraf det ses – som i dette tilfælde – at nogle af hensynene kan være modsatrettede. Det er Energitilsynets vurdering, at såfremt der skal afvejes mellem flere hensyn, er det væsentligt at Energinet.dk – så vidt muligt - finder det udgangspunkt der bedst tilgodeser alle hensyn om effektiv drift, samfundsøkonomi, åben og lige adgang samt fremme af konkurrencen.  

156.            Som tidligere redegjort for er hovedreglen, at det ikke er tilladt at reservere kapacitet i transmissionssystemet - dog kan Energinet.dk reservere til brug af systemtjenester, jf. systemansvarsbekendtgørelsen § 5. Reserver må som udgangspunkt være omfattet af systemtjenester, men det primære formål med bestemmelsen kan imidlertid være, at Energinet.dk skal kunne reservere i nettene til fx køb af op- og nedregulering.

157.            Storebæltsforbindelsen er en national forbindelse, der forbinder to prisområder i Danmark. Disse to nationale prisområder er hver især knyttet til henholdsvis Nordel system-område i Norden og UCTE-område i det centraleuropæiske kontinent. Storebæltsforbindelsen kan derfor betragtes som en forbindelse, der ”linker” Nordel og UCTE området - og på den måde har Storebæltsforbindelsen grænseoverskridende karakter. Derfor har Storebæltsforbindelsen – selvom den er en national forbindelse – visse karakteristika på linje med grænseoverskridende samkøringslinjer. Energitilsynet har derfor ved vurderingen valgt også at iagttage de retningslinjer, som kommer til udtryk i forordning 1228/2003.

158.            Det følger af forordningen, retningslinjerne hertil i bilag samt i ERGEG retningslinjer om balancering, at kapacitet og netadgang er en væsentlig og afgørende forudsætning for velfungerende markeder.

159.            Det ses bl.a. af forordningens bilag, at principielt skal alle markedsaktører kunne deltage i fordelingsprocessen (af kapacitet) uden begrænsninger. Energinet.dk skal ligeledes maksimere kapaciteten i samkøringsforbindelserne og fastlægge en fordelingsstruktur til fordeling af kapacitet i samkøringslinjen (Storebælt). Energinet.dk skal her bl.a. tage hensyn til markedets karakteristika og de driftsmæssige betingelser såsom virkningerne af at dirigere fast anmeldte planer samt harmoniseringsomfanget for de procentsatser og tidsrammer, der er fastsat for de forskellige foreliggende ordninger for kapacitetsfordeling. 

160.            Det fremgår imidlertid, at det i visse tilfælde er i orden at reservere til balancering i jævnstrømsforbindelser, såfremt det kan være samfundsøkonomisk fordelagtigt, jf. retningslinjerne om balancering (ikke-bindende). Udgangspunktet for Energitilsynet er imidlertid, at metodegodkendelsen i videst muligt omfang lever op til kravene i Guidelines. Også i forordningen 1228/2003 (bilaget fra 2006) – som gælder direkte i Danmark, fastsættes, at udgangspunktet er fri adgang til kapacitet og at det kun er undtagelsen, hvis der er begrænsninger heri.

161.            Derfor er det væsentligt, at Energinet.dk´s reservation ikke er større og mere indgribende end absolut nødvendigt, set i forhold til en afvejning mellem effektiv drift og hensynet om åben og lige adgang samt fremme af konkurrencen.

162.            Energinet.dk forventer ikke at selskabets reservation får nogen betydelig påvirkning af prisfastsættelsen af el-markedet. Tariferingen af forbindelsen vil ske på samme måde som ved Energinet.dk´s udlandsforbindelser. Det betyder, at der ikke opkræves tariffer for brug af forbindelsen, men derimod flaskehalsindtægter, når forbindelsen er fuldt udnyttet. På det foreliggende grundlag er det derfor Energitilsynets vurdering, at der ved idriftsættelse af Storebæltsforbindelsen ikke bliver indført en ny tarifmetode eller lign. for forbindelsen.

163.            Ligeledes forventer Energinet.dk, at der kun i ganske få timer vil være flow i retning mod Vest – og dermed vil det kun ifølge Energinet.dk have begrænset indvirkning på intra-day markedet, at Energinet.dk har reserveret kapacitet, og dermed begrænset aktørernes råderum i dette marked.

164.            Samlet set er det Energitilsynets vurdering, at den overordnede metode på det foreliggende grundlag kan godkendes. Der må imidlertid ikke være tvivl om, at det er væsentligt med en så åben adgang til markedet – herunder også til intra-day markedet - som muligt. Derfor skal Energinet.dk inden 12 måneder efter den kommercielle idriftsættelse af den elektriske Storebæltsforbindelse analysere og evaluere på metodens konsekvenser i praksis på følgende forhold:

  • De faktiske timer, reservationen får betydning for intra-day
  • Konsekvenserne heraf for
    • Prisdannelsen på markedet
    • Aktørernes råderum i praksis
    • Den faktiske værdi for aktørerne, selv om de kun bliver begrænset i få timer
    • Betydning for aktørernes ubalancer, hvis de bliver begrænset i at handle sig så tæt på balance som muligt (balancekraft)
    • Øvrige forhold af betydning for markedet
    • Deling af reserver mellem Øst- og Vestdanmark
  • En analyse af om Energinet.dk kunne nøjes med en forholdsvis mindre reservation, der på den ene side fortsat var omkostningsbesparende og på den anden side i mindre grad indskrænkede aktørernes råderum på intra-day markedet 

165.            Evalueringen ovenfor skal indsendes i en redegørelse til Energitilsynet senest den 1. september 2011.

166.            Energitilsynet skal i øvrigt tilføje, at det forhold, at Energinet.dk har udarbejdet priser og vilkår i overensstemmelse med fx Guidelines eller lignende ikke i sig selv kan betragtes som en metodegodkendelse. Energitilsynet skal altid godkende de overordnede metoder, inden priser og vilkår, som metoderne vedrører, kan træde i kraft. Processen med metodegodkendelsen er en ex ante vurdering – dvs. på forhånd. Det betyder imidlertid ikke, at Energitilsynet ikke efterfølgende kan tage sager op af egen drift eller på baggrund af en klage.

Energinet.dk´s kommunikation og proces

167.            Generelt er det væsentligt, at markedets aktører korrekt, tydeligt og i god tid bliver oplyst om ændringer af eller nye markedsforhold af betydning. Muligheden for at Energinet.dk reserverer intra-day kapacitet må betragtes som væsentligt for markedsaktørerne.

168.            Det er Energitilsynets vurdering, at det er rimeligt, at Energinet.dk i god tid orienterer og drøfter forhold med markedsaktørerne og øvrige relevante interessenter, der i væsentlig grad kan påvirke markedsaktørerne eller markedet i øvrigt, jf. EFL § 6, stk. 4 og EFL § 77.

169.            Energitilsynet anerkender, at Energinet.dk har oprettet en hjemmeside om projektet, hvor der fx er et link til forprojektet, der bl.a. omtaler deling af reserver. Denne hjemmeside vedrører imidlertid ikke de mere markedsmæssige forhold.

170.            I december 2009 har Energinet.dk på aktørforum præsenteret forhold omkring Storebæltsforbindelsen og deling af reserver, men her var der ikke en tydelig beskrivelse af konsekvensen på intra-day markedet.

171.            Derudover har Energinet.dk via Nord Pool Spot medio april 2010 orienteret om de markedsmæssige rammer ved Storebæltsforbindelsen. Orienteringen er forholdsvis kortfattet og Energitilsynet finder, at det er væsentligt, af hensyn til kravet om gennemsigtighed, at markedsaktørerne ikke må være i tvivl om, hvad reservationen kan betyde i praksis. Det skal være så klart som muligt for markedsaktørerne, hvordan og i hvilket omfang Energinet.dk i praksis vil operationalisere reservationen. Endvidere skal det være tydeligt for aktørerne, i hvor god tid, de kan forventes at få besked herom og hvordan (fx på hjemmesiden på Nord Pool eller direkte besked til aktørerne), at Energinet.dk vil gøre informationen tilgængelig. 

172.            Derfor bør Energinet.dk i god tid inden den kommercielle idriftsættelse af Storebæltsforbindelsen – dvs. så hurtigt som muligt – udførligt og på gennemsigtig måde beskrive, hvordan Energinet.dk vil operationalisere reservationen i intra-day i praksis, og Energinet.dk skal offentliggøre beskrivelsen på sin hjemmeside samt på Nord Pool, jf. EFL § 6, stk. 4 og § 84, stk. 5 og § 3 i systemansvarsbekendtgørelsen.

173.            Som følge af Storebæltsforbindelsens betydning for markedet og på muligheden for at dele reserver mellem Øst- og Vestdanmark, finder Energitilsynet, at Energinet.dk skal igangsætte en analyse af den mest effektive strategi for håndtering af reserver for Øst- og Vestdanmark og samspillet mellem disse, jf. EFL § 31 og lov om Energinet.dk § 2 om effektiv drift og åben og lige adgang for brugerne. Energitilsynet vil opfordre til, at Energinet.dk inddrager markedsaktørerne i processen.

174.            Af hensyn til markedets aktører bør der ikke gå for lang tid, før Energinet.dk har udarbejdet analysen. Derfor skal Energinet.dk senest 9 måneder efter idriftsættelsen af Storebæltsforbindelsen redegøre for analysens resultater til Energitilsynet. 

 


[1] Den såkaldte udveksling i day-ahead markedet svarer til den forventede udveksling. Den forventede udveksling er de mængder, der er handlet via Nord Pool Elspot (til de respektive priser). Den fysiske udveksling – dvs. selve transporten af el fra producenten til forbrugeren (fx over Storebæltsforbindelsen) - sker i selve driftstimen.

[2] Op- eller nedreguleringsreserve som aktiveres direkte af Energinet.dk´s kontrolcenter, ved at Energinet.dk manuelt giver ordre til op- eller nedregulering hos aktuelle aktører via regulerkraftmarkedet.

[3] Der er flere aktører – forsyningspligtigt og netselskab – som dog ikke har relevans i denne sag.

[4] Ansøgning pr. 20. december 2005.

[5] HVDC = Højspændt jævnstrøm (High Voltage Direct Current)

[6] Hvis strømmen i en given time flyder 400 MW mod øst, så kan der i den efterfølgende time højst flyde 200MW mod vest (ændring af 400MW + 200MW = 600MW).

Restriktionen er typisk for jævnstrømsforbindelser og bruges til at kontrollere frekvensen og spændingen.

[7] På DC-forbindelserne mellem Vestdanmark og Norge/Sverige forsøger Energinet.dk også at udligne modsat rettede ubalancer (fx ved underskud i Norge/Sverige og overskud i Vestdanmark, vil Energinet.dk sende overskudsstrømmen via DC-kablet fra Vestdanmark til Norge/Sverige, hvis der er kapacitet hertil) inden der evt. aktiveres regulerkraft i de to områder. I regulerkraftmarkedet opererer Energinet.dk i et fællesnordisk regulerkraftmarked. Dvs. ved behov for aktivering af regulerkraft, da aktiverer Energinet.dk det billigste regulerkraftbud i Norden - uanset geografisk placering (under forudsætning af tilgængelig kapacitet på kablerne mellem områderne).

[8] En terawatt time (TWh) svarer til 1.000.000 megawatt timer (MWh).

[9] Bekendtgørelse af lov om Energinet.dk, LBK nr. 224 af 16/03/2009.

[10] Bekendtgørelse nr. 965 af 21. september 2006

[11] Bekendtgørelse af lov om elforsyning,, jf. LBK nr. 516 af 20/05/2010.

[12] Cross-border procurement of reserve capacity shall not be possible except in special cases of DC interconnectors where some interconnection capacity is reserved for cross-border balancing.”

[13] Kravet gælder ligeledes for netselskaberne (distribution) og de regionale transmissionsselskaber.

[14] Storebæltsforbindelsen er en jævnstrømsforbindelse.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO