Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Tilsynsafgørelser i 2010

  • Vurderingskriterier for køb af regionale transmissionsnet
    Dato: 20.12.2010Journalnr.: 4/0720-0200-0090
    Energitilsynet har godkendt et notat, der beskriver tilsynets generelle vurderingskriterier mv. i forbindelse med Energinet.dks indregning af køb af regionale transmissionsselskaber. Notatet er bl.a. udarbejdet for at sikre, at de berørte parter (Energinet.dk, de regionale transmissionsnet og Klima- og Energiministeriet) har kendskab til Energitilsynet rolle og principielle tilgang til disse spørgsmål.
  • Metodegodkendelse i medfør af elforsyningslovens § 73 a - vilkår for adgang til Skagerraksforbindelsen
    Dato: 02.12.2010Journalnr.: 4/0820-0304-0020
    Energitilsynet har godkendt, at Energinet.dk reserverer en del af kapaciteten i Skagerrakforbindelsen til udveksling af sekundære reserver. Reservationen kan finde sted, når en 4. forbindelse i Skagerrakforbindelsen idriftsættes i 2014. Energinet.dk har oplyst, at reservation vil medføre større samfundsmæssigig nytte end hvis hele kapaciteten stilles til rådighed for en gros markedet. Godkendelsen indebærer, at Energinet.dk efter 1 års drift kan kvantificere den oplyste samfundsmæssige nytte, herunder at reservation alene sker med henblik på udveksling af sekundære reserver.
  • Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2011
    Dato: 25.10.2010Journalnr.: 4/0706-0300-0025
    Energitilsynet reducerede netselskabernes indtægtsrammer med 121,6 mio. kr. for 2011 ud fra Energitilsynets sekretariats benchmarking af netselskabernes økonomiske effektivitet og kvalitet i levering. Heraf udgør de varige effektivitetskrav som følge af relativ lav omkostningseffektivitet 117,1 mio. kr. og det 1-årige effektivitetskrav som følge af lav kvalitet i levering 4,5 mio. kr.
  • Metodegodkendelse - Energinet.dks reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen
    Dato: 02.07.2010Journalnr.: 4/0820-0304-0018
    Metodegodkendelse: Energitilsynet har godkendt den overordnede metode for Energinet.dk´s reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse fra Øst til Vest. Omfanget af metoden (reservation på 300 MW) godkendes indtil videre. Når Energinet.dk har analyseret og evalueret den praktiske betydning af reservationen vil Energitilsynet foretage en ny vurdering af omfanget.
  • Klage over Energinet.dks afregning af forbrug på beboelsesplatform
    Dato: 23.06.2010Journalnr.: 4/0720-0102-0013
    Energitilsynet har truffet afgørelse om, at forbruget af el på beboelsesplatformen ved havvindmølleparken Horns Rev 2 er egetforbrug til elproduktion, som det er defineret i Energinet.dks forskrift D1: ”Afregningsmåling og afregningsgrundlag”. Dermed skal forbruget alene pålignes Energinet.dks nettarif, systemtarif og PSO-tarif når vindmøllerne ikke producerer strøm.
  • Opdateringen af den økonomiske model for nødvendige nyinvesteringer
    Dato: 23.06.2010Journalnr.: 4/0720-0200-0096
    Med vedtagelse af L386 skulle Energitilsynet opdatere den økonomiske model for nødvendige nyinvesteringer. For netselskabernes eksisterende anlæg har Energitilsynet estimeret gennemsnitlige driftsomkostninger, standardlevetider og sparede omkostninger til fornyelse. For netselskabernes nødvendige nyinvesteringer har Energitilsynet estimeret gennemsnitlige driftsomkostninger og standardlevetider.
  • Fordeling af graveomkostninger ved samgravning
    Dato: 26.04.2010Journalnr.: 4/0720-0200-0094
    Energitilsynet har tilkendegivet, at det ikke er urimeligt, hvis et netselskab fordeler graveomkostningerne ved samgravning mellem et netselskab og et koncernforbundet selskab efter en ligelig fordelingsmetode. Såfremt et netselskab ikke anvender en ligelig fordelingsmetode, skal netselskabet kunne redegøre for, hvorfor den valgte metode kan betragtes som værende indgået på markedsmæssige vilkår.
  • Kommunernes årlige indberetning om deres el- og varmevirksomheder mv. i 2010
    Dato: 26.04.2010Journalnr.: 4/0620-0101-0136
    Energitilsynet har truffet afgørelse om, at give Indenrigs- og socialministeriet meddelelse om de indberettede rådighedsbeløb inkl. renter angående modtagne værdier fra kommunernes el- og varmevirksomheder og om, hvorvidt der er overført energimidler til vand-, spildevands- eller affaldsaktiviteter i strid med el- og varmeforsyningslovene
  • Stikprøveundersøgelse af elselskabers regninger
    Dato: 26.04.2010Journalnr.: 4/0720-0200-0101
    Energitilsynet har tilkendegivet, at det meddeles de elselskaber, hvor der er konstateret mangler i selskabernes regningsmateriale, at indholdet skal bringes i overensstemmelse med de gældende regler. Videre har Energitilsynet bemyndiget sekretariatet til om nødvendigt at pålægge selskaberne at overholde reglerne.
  • Vejledning til hjemmesider vedr. intern overvågning på elområdet
    Dato: 11.03.2010Journalnr.: 4/0720-0305-0449
    Energitilsynets formand har i medfør af Energitilsynets forretningsorden tilkendegivet, at to vejledninger til henholdsvis særskilt og delt hjemmeside vedr. intern overvågning kan danne grundlag for tilsynet med netselskabernes hjemmesider. Endvidere er det tilkendegivet, at det fortsat kan kræves, at hjemmesiderne skal indeholde beskrivelser ud over, hvad der følger af vejledningerne.
  • Anmeldelse af årsrapport for Energinet.dk 2008
    Dato: 22.02.2010Journalnr.: 4/0720-0200-0087
    Energitilsynet har truffet afgørelse om at godkende Energinet.dks årsrapport for 2008. Energitilsynet fører efter el- og naturgasforsyningslovene tilsyn med Energinet.dks opgørelse og disponering af overskud. Energitilsynet har meddelt Energinet.dk, at Energitilsynet ikke har korrektioner til selskabets årsrapport for 2008.
  • Klage over regning?
    Se hvem der er billigst på el, gas og varme