Fastsættelse af mark-up for forsyningspligtige elprodukter i en to-årig periode

Resumé

1.                   Sekretariatet foreslår, at den konkrete udmøntning af priskontrollen af den forsyningspligtige el ændres således, at den - i overensstemmelse med Elforsyningsloven og hensigterne med priskontrollen - i højere grad kommer til at afspejle forholdene på et mere konkurrencepræget marked. 

2.                   Konkret foreslås, at der med virkning fra 2. kvartal 2008 identificeres og fastsættes en såkaldt markedsbaseret mark-up (til dækning af bl.a. faste omkostninger og fortjeneste) gældende for 2 kalenderår - dvs. i første omgang frem til udgangen af 2009 - med mindre væsentlige forhold og forudsætninger i markedet ændrer sig i perioden. Det foreslås endvidere, at denne mark-up hvert kvartal reguleres med prisudviklingen. 

3.                   Det skal understreges, at der ikke ændres i den grundlæggende metode for fastsættelse af mark-up'en. Det er alene den tidsmæssige udstrækning af den gældende mark-up, der ændres. 

4.                   Energitilsynet har siden 1. januar 2005 kontrolleret prisen for forsyningspligtig el hvert kvartal. Priskontrollen er fastsat i elforsyningsloven, hvoraf fremgår, at forsyningspligtprisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.

5.                   Markedet for forsyningspligtige elprodukter er ikke kendetegnet ved effektiv konkurrence, og Energitilsynets sekretariat udviklede derfor en markedsprismodel til brug for identifikation af markedets prisniveau i forbindelse med den kvartalsvise priskontrol. 

6.                   Til brug for den konkrete prisregulering har sekretariatet således hvert kvartal siden 1. januar 2005 bl.a. identificeret den markedsbaserede mark-up, der skal dække el-leverandørernes balance- og administrationsomkostninger samt en markedsbaseret avance. Erfaringerne fra priskontrollen viser, at de identificerede mark-ups svinger væsentligt mere, end det ville kunne forventes på et marked med aktive forbrugere og effektiv konkurrence. 

7.                   Effektiv konkurrence på et marked vil generelt føre til en mere stabil udvikling i mark-ups. Virksomhedernes faste omkostninger (der skal dækkes af mark-up'en) vil således normalt ikke forskyde sig væsentligt inden for kortere tidshorisonter. Tilsvarende gælder virksomhedernes avancer (der også er indeholdt i mark-up'en). Og selv i tilfælde hvor enkelte virksomheders forhold ændres markant, vil konkurrencen ikke tillade dette at slå igennem på markedet, idet kunderne så vil søge over til leverandører med lavere priser. 

8.                   Den foreslåede ændring medfører ikke andre ændringer i priskontrollen, der stadig vil blive udført hvert kvartal. Ændringen vil således alene give sig udslag i en mere stabil udvikling i mark-up'en, der dermed vil blive mere markedskonform. Forbrugerpriserne vil dog stadig kunne svinge væsentligt primært som følge af ændringer i engrosprisen på el. 

9.                   For de forsyningspligtige virksomheder vil den ændrede tilgang til fastsættelse af mark-up føre til, at de kom¬mer til at operere i et mere stabilt og forudsigeligt miljø på kort/mel¬lem¬¬langt sigt. Det kan være med til at øge incitamenter til innovation og pro¬duktudvikling og derigennem også øge konkurrencen på markedet. 

10.                 Ændringen vil derudover også give en administrativ lettelse i forbindelse med priskontrollen. 

11.                 Forslaget har været sendt i høring blandt de forsyningspligtige selskaber og Dansk Energi. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Energi, der generelt hilser forslaget velkomment. 

12.                 Sekretariatet skal i øvrigt bemærke, at forslaget tidligere har været drøftet i flere omgange med såvel branchen som brancheforeningen. I disse drøftelser har branchen givet udtryk for, at det var et ønske, at man fik en større forudsigelighed i fastsættelsen af mark-up'en. Forslaget er i tråd med disse ønsker.

Afgørelse

13.                 Energitilsynet vedtog, at  mark-up'en på elforsyningspligtprodukter fastsættes således, at der med virkning fra 2. kvartal 2008 identificeres og fastsættes en mark-up gældende for perioden frem til udgangen af 2009, og herefter for hver to-årige kalenderperiode. Fastsættelsen sker på baggrund af estimater for de foregående to års mark-ups på lignende produkter solgt på markedsmæssige vilkår, jf. Efl § 72, stk. 1. Hvis væsentlige forhold eller forudsætninger i detailmarkedet ændres, fastsættes mark-up'en oftere end hvert andet år.  

14.                 Mark-up'en reguleres hvert kvartal med prisudviklingen, svarende til 50 pct. DS forbrugerprisindeks og 50 pct. DS lønindeks for ansatte i industrien (ILON 2), og grundlaget for fastsættelsen af mark-up'en - dvs. de foregående to års observationer fremskrives med samme indeks.

Sagsfremstilling

15.                 Energitilsynet har hvert kvartal siden 1. januar 2005 kontrolleret prisen for forsyningspligtig el til ikke-timemålte erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende forbrugere (skabelonkunder), jf. elforsyningslovens § 72, stk. 1. 

16.                 Energitilsynets udmøntning af § 72, stk. 1 tager udgangspunkt i, at der umiddelbart ikke er brugbare/likvide og offentligt tilgængelige markedspriser for sådanne kvartalsprodukter på slutbrugermarkedet og engrosmarkedet, som kan stå alene i forbindelse med priskontrollen. På den baggrund har Energitilsynet udviklet en markedsprismetode til brug for identifikationen af markedets prisniveau på kvartalsprisproduktet for henholdsvis Øst- og Vestdanmark. 

17.                 På baggrund af erfaringerne med priskontrollen foreslår Energitilsynets sekretariat, at markedsprismodellen ændres med henblik på at sikre en mere stabil udvikling i mark-up, og at opnå en højere grad af forudsigelighed for virksomhederne, hvilket i højere grad både vil afspejle og yderligere gavne udviklingen af et mere effektivt og konkurrencepræget marked. 

18.                 Den foreslåede ændring består i, at der med virkning fra 2. kvartal 2008 fastsættes en mark-up gældende frem til udgangen af 2009 i stedet for som nu, hvor sekretariatet beregner en mark-up til brug for priskontrollen hvert kvartal. Det bemærkes, at en sådan ændring også vil være en administrativ forenkling i administrationen af § 72, stk. 1. Efter 2009 fastsættes mark-up'en for en fuld toårig periode ad gangen.  

19.                 Dette notat beskriver markedet mv., markedsmodellen, den foreslåede ændring samt vurderer ændringens konsekvenser.

Markedet
20.                 Forsyningspligtprodukterne leveres af 37 virksomheder med forsyningspligtbevilling, og de tegner sig for ca. 95 pct. af afsætningen i detailmarkedet for skabelonkunder.  Den resterende del af de mindre kunder (ca. 5 pct.) har selv valgt leverandør blandt de omkring 15 - 20 handelsvirksomheder, der tilbyder elprodukter til denne type kunder på det frie marked.

21.                 Forsyningspligtvirksomhederne leverer strøm til ca. 3 mio. skabelonkunder - primært private husholdninger. Det svarer til en omsætning på ca. 8 mia. kr. eksklusive afgifter og moms og ca. 10 GWh, hvoraf de fem største selskaber tegner sig for knapt 50 pct.

22.                 Langt hovedparten af handelsselskaberne både med og uden forsyningspligtbevilling er ejet/tilknyttet et lokalt netselskab.

23.                 De enkelte selskaber med forsyningspligtbevilling er udsat for en meget beskeden konkurrence. Det skyldes flere forhold:

- De relevante forsyningspligtmarkeder for ikke-timemålte kunder er geografisk afgrænset til de respektive netområder, og der er begrænset incitament for elhandelsselskaberne til at konkurrere med de associerede virksomheder med forsyningspligtbevilling inden for deres respektive netområder. 

- Kun få selskaber med forsyningspligtbevilling stiller priser uden for eget netområde. 

- De ikke-timemålte kunder er generelt meget immobile. I 2006 skiftede således kun 1,25 pct. af disse kunder, jf. Dansk Energi ("Energi i tal - leverandørskift fordelt på år"). 

24.                 De to største virksomheder med forsyningspligtbevilling i Østdanmark havde en samlet markedsandel på ca. 70 % af forsyningspligtmarkedet i Østdanmark i 2006. De to største virksomheder med forsyningspligtbevilling i Vestdanmark havde en markedsandel i Vestdanmark på ca. 25 % i 2006.

Markedsprismodellen
25.                 Energitilsynets markedsprismetode bygger på en model, der er ganske enkel i sin grundlæggende opbygning, jf. figur 1 nedenfor. 

Figur 1. Energitilsynets model til identifikation af markedets prisniveau

26.                 Slutbrugerprisen (på alle markeder) består helt basalt af to elementer: 

• En engrospris, som detailvirksomhederne betaler producenterne, og 
• En mark-up, der tillægges i detailleddet, og som går til dækning af omkostninger til balance, administration samt avance i detailleddet. 

27.                 Hertil kommer de såkaldte profilomkostninger, der alene bruges til at regne den gennemsnitlige engrospris (der er oplyst på Nord Pool som et simpelt gennemsnit hen over en dag) om til en forbrugsvægtet engrospris. Det er den forbrugsvægtede engrospris, der svarer til virksomhedernes faktiske indkøbsprofil. 

28.                 Sekretariatet observerer hvert kvartal slutbrugerprisen på elprodukter, der tilbydes de ikke-timemålte kunder på det åbne marked. Herefter trækkes selskabernes profilomkostninger samt engrosprisen (som bestemt på Nordpool) fra slutbrugerpriserne, og derved fremkommer de mark-ups, detailleddet oppebærer på det åbne marked for salg af el til disse kunder. Mark-up'en skal dække elleverandørernes balance- og administrationsomkostninger, samt en markedsbaseret avance . 

29.                 Blandt de observerede mark-ups i detailleddet identificeres medianen, som anvendes videre i priskontrollen. Medianen benyttes med tre formål. Dels sikrer den de immobile kunder en konkurrencedygtig markedspris. Dels efterlader den tilstrækkeligt rum for konkurrence blandt selskaberne ved det identificerede markedsprisniveau, og endeligt sikrer anvendelsen af medianen, at ekstreme detailpriser i den ene eller den anden retning ikke får indvirkning på det observerede niveau. Af samme årsag kan et enkelt eller flere selskaber ikke umiddelbart manipulere priskontrollen ved f.eks. at stille meget høje priser på det åbne marked. Det ville være muligt, hvis man blot benyttede et simpelt gennemsnit. 

30.                 Når mark-up'en tillægges engrosprisen og selskabernes individuelle profilomkostninger for et givet kvartal, fås den tilsvarende markedsbestemte kvartalspris for hvert selskab. Det er denne pris, de anmeldte kvartalspriser holdes op imod.

Udviklingen i mark-ups
31.                 Siden den gældende priskontrol trådte i kraft 1. januar 2005 har Energitilsynets sekretariat identificeret følgende mark-ups, der er lagt til grund ved priskontrollen i de enkelte kvartaler: 

Figur 2. Mark-ups 1. kvartal 2005 - 1. kvartal 2008

32.                 Det bemærkes specielt vedrørende Q2-06, at den høje mark-up, der blev observeret blandt priserne på det ikke-forsyningspligtige detailmarked i dette kvartal, først og fremmest kan tilskrives en stigning i selskabernes realiserede profilomkostninger. Profilomkostningerne kan variere fra år til år afhængigt af forbrugsvariationen over året og døgnet, og afhængigt af variationen i timespotpriser på Nord Pool, jf. boks 1.

Boks 1. Profilomkostninger

33.                 Mark-up'en opgøres på baggrund af forwardpriser på engrosmarkedet (Nord Pool) og historiske profilomkostninger for hhv. Vest- og Østdanmark (se figur 1). Der tages udgangspunkt i historiske profilomkostninger, fordi profilomkostningerne afhænger af forbrugsdata, der kun er tilgængelige bagudrettet. Hvis de historiske profilomkostninger afviger fra leverandørernes realiserede profilomkostninger kan det give sig udslag i mark-up'en - fx i prioder med ekstreme timespotpriser. Særligt i efteråret 2005 var der perioder med ekstremt høje timepriser på spotmarkedet, og det giver sig udslag i højere profilomkostninger for leverandørerne. 

34.                 Det er sekretariatets vurdering, at den høje mark-up, der var indeholdt i de uregulerede priser i Q2-06 hovedsageligt kan tilskrives det forhold, at der i disse priser blev indregnet et tab på profilomkostninger fra efteråret 2005. I figur 2 kan disse formodede tab dog ikke aflæses, da der er tale om en beregning af markup under forudsætning af, at seskabet har prissikret sit køb på engrosmarkedet. Det formodede tab opstår som følge af, at selskaberne ikke nødvendigvis i fuldt omfang prissikrer deres indkøb på engrosmarkedet.

35.                 Den relativt ekstreme mark-up, der blev observeret i priserne på det ikke-forsyningspligtige detailmarked i Q2-06 gav sig imidlertid ikke udslag i tilsvarende ekstreme markups i de anmeldte forsyningspligtpriser for dette kvartal.

36.                 I de anmeldte priser for Q2-06 var mark-up'en på godt 30 DKK/MWh, hvilket er helt i overensstemmelse med niveauet for perioden 2005-2007. Det skyldes, at Energitilsynets sekretariat - i dialog med branchen - introducerede en á conto metode til indregning af selskabsspecifikke profilomkostninger, som gør, at virksomhederne over tid for dækket realiserede profilomkostninger. Forsyningspligtpriserne er dermed mere robuste overfor i udsving i profilomkostninger.

Lovgrundlag

37.                 Forsyningspligten på elområdet og Energitilsynets regulering af priserne på forsyningspligtprodukterne blev indført med elreformen, jf. Lov nr. 375 af 2. juni 1999, der trådte i kraft den 1.januar 2000. Formålet med forsyningspligten var, at sikre alle forbrugere elleverancer på rimelige vilkår og til konkurrencedygtige priser og dermed sikre at også de mindre forbrugere fik del i gevinsterne ved åbningen af elmarkedet. 

38.                 Med virkning fra 1. januar 2005 blev reguleringen af forsyningspligtpriserne ændret fra en bagudrettet effektivitetsregulering til en fremadrettet priskontrol.  Formålet var blandt andet at sikre, at forbrugerne kendte deres priser på forbrugstidspunktet, og at sikre en hurtig regulering af priserne, hvis Energitilsynet fandt behov for det i henhold til bestemmelserne. 

39.                 Udgangspunktet for Energitilsynets priskontrol af forsyningspligtpriserne til skabelonkunder (ikke-timemålte erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende forbrugere) er elforsyningslovens § 72, stk. 1: "Prisen for elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til ikke-timemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikke-erhvervsdrivende forbrugere udmeldes kvartalsvis senest 10 hverdage før et kvartalsskifte af den forsyningspligtige virksomhed. Prisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår." 

40.                 Der kan ikke peges på en entydig definition af "markedets prisniveau", jf. lov, forarbejder og praksis, men der er flere fortolkningsbidrag i forarbejderne. Som bidrag til definition af "markedets prisniveau" kan det opsummeres, at en fast kvartalspris på markedets niveau: 

• er den pris, som en prisbevidst og markedsaktiv skabelonkunde kan opnå i slutbrugermarkedet, og som samtidig understøtter:  
• et velfungerende marked, dvs. prisen ikke skal være så lav, at forsyningspligtkundens incitament til at søge det kommercielle marked mindskes,  
• rationaliseringer, dvs. prisen skal ikke være for rummelig, så selskaberne mister motivation til stadig at søge effektivitetsgevinster, og skal  
• sikre så enkel en tilsynsadministration som mulig, herunder ved at tage udgangspunkt i markedsprisen, som vurderes ex ante samt  
• samfundsøkonomiske hensyn, herunder gevinster ved effektiviseringer og afvejninger der ligger til grund for den måde, hvorpå målsætningerne om miljø- og forsyningssikkerhed gennemføres.
   

41.                 Således er der i administrationen af § 72, stk. 1 lagt til grund, at "markedets prisniveau" omfatter 

• det samlede prisniveau for tilgængelige fastprisprodukter i detailmarkedet, korrigeret for forskelle i forbrugssegmenter og leveringsvilkår; og
• at der med "prissikringskontrakter" refereres til de terminskontrakter i engrosmarkedet (fx Nord Pool), virksomheden kan indgå mhp. på at afdække elleverancen i et givet kvartal. 

42.                 Energiklagenævnet stadfæstede den 16. oktober 2007 i en afgørelse priskontrollen af forsyningspligtprodukter og den markedsprismodel, der ligger til grund for den konkrete udmøntning af kontrollen. Energiklagenævnets afgørelse derom er omtalt i meddelelser fra tilsynets møde nr. 86 den 29. oktober 2007.

Begrundelse

43.                 Udgangspunktet for Energitilsynets priskontrol er, at priserne på forsyningspligtprodukterne ikke må overstige markedsprisen for tilsvarende produkter til tilsvarende kundesegmenter.

44.                 De hidtidige erfaringer med identifikationen af den konkurrencemæssigt bestemte mark-up viser, at mark-up'ene er relativt ustabile - selv inden for de enkelte år. 

45.                 På et konkurrencemarked vil der ikke forventes at være sådanne uforklarlige "hop". Tværtimod vil aktiv og effektiv konkurrence tilsige, at udviklingen i mark-ups vil være mere jævn og stabil, idet virksomhedernes omkostninger (der skal dækkes af mark-up'en) normalt ikke vil forventes at forskyde sig væsentligt inden for kortere tidshorisonter. Tilsvarende gælder virksomhedernes avancer (der også er indeholdt i mark-up'en). På et konkurrencepræget marked vil der under normale omstændigheder ikke være mulighed for, at virksomhederne over en længere periode kan have avancer, der svinger betydeligt. 

46.                 Det gælder ikke mindst på et område som elmarkedet, hvor produkter, leveringsbetingelser mv. er så homogene, som tilfældet er. På et sådant marked vil forventningen være, at prisændringer i alt væsentligt vil kunne henføres til prisændringer på engrosmarkedet, og således slå igennem hos alle leverandører. Hvis det omvendt er den enkelte leverandørs omkostninger eller avance, der varierer så meget, vil det være forventeligt, at kunderne omgående skifter til den leverandør, der har den laveste mark-up (omkostninger og avance). 

47.                 På den baggrund finder sekretariatet, at det vil være i overensstemmelse med formuleringen af elforsyningslovens § 72, stk.1, lovens forarbejder og hensigten med priskontrollen at ændre markedsprismodellen, så den i højere grad tilnærmes forholdene på et konkurrencepræget marked. 

48.                 Energitilsynets sekretariat foreslår derfor, at der fremover kun fastsættes mark-ups til brug for priskontrollen én gang hvert andet år. Mark-up'en foreslås fastlagt i november året inden den følgende toårige periode, dog således, at den faste mark-up for perioden Q2-08 til Q4-09 fastsættes i februar 2008. Ved denne metode vil selskaberne have et passende varsel til at indrette sig efter den kommende toårige periodes mark-up. 

49.                 Forslaget ændrer grundlæggende ikke på metoden til fastsættelse af mark-up'en med den undtagelse, at grundlaget for fastsættelsen af mark-up'en vil være prisobservationer jævnt fordelt over de foregående to år i stedet for de kvartalsvis prisobservationer, der anvendes i dag. Dvs. at der for perioden Q2 2008 - Q4 2009 vil indgå prisobservationer fra 2006 og 2007. Bortset fra dette vil identifikation/fastsættelse af mark-up også efter forslaget komme til foregå fuldstændigt som beskrevet under markedsprismodellen afsnit 25 - 27. Dvs. mark-up'en for den toårige periode identificeres som medianen af samtlige mark-ups opgjort på baggrund af prisobservationerne i den foregående toårige periode. Den grundlæggende metode for fastsættelse af mark-up ændres ikke. Det er alene perioden for den relevante mark-up, der ændres. 

50.                 Det foreslås endvidere, at den fastsatte mark-up reguleres fremadrettet med prisudviklingen svarende til 50 pct. DS forbrugerprisindeks og 50 pct. DS lønindeks for ansatte i industrien (ILON 2 der også bruges ved reguleringen af netselskabernes indtægtsrammer, jf. § 7 i BEK nr. 1520 af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netselskaber og transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven) i de to år, der vil gå mellem Energitilsynets vurdering og eventuelle ændring af mark-up'en. Tilsvarende fremskrives grundlaget for fastsættelsen af den toårige mark-up - dvs. de foregående to års observationer - ligeledes med ILON 2. 

51.                 Hvis energitilsynet tiltræder forslaget, vil der blive beregnet en mark-up i overensstemmelse med markedsprismodellen i februar 2008 på baggrund af oplysninger fra 2006 og 2007. Denne mark-up vil være gældende (inkl. kvartalsvis regulering for prisudviklingen) frem til 31. december 2009, hvor den vil blive taget op til vurdering på baggrund af markedsudviklingen i den forgangne periode og eventuelt ændret i overensstemmelse med denne udvikling. 

52.                 Såfremt helt særlige forhold i detailmarkedets prissætning ændrer sig i løbet af den toårige periode, vil Energitilsynet efter elforsyningsloven være forpligtet til at gennemføre en ekstraordinær justering af mark-up'en inden for den pågældende toårige periode. Det følger af lovens § 72, stk. 1, hvor det fremgår, at forsyningspligtprisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår. Det bemærkes, at en sådan ekstraordinær justering vil ske efter konkret vurdering og med passende varsling af selskaberne.  

53.                 Den foreslåede ændring medfører ikke andre ændringer i priskontrollen: Selskaberne vil stadig skulle anmelde priser hvert kvartal, priserne vil blive kontrolleret og ændret hvis nødvendigt. Der er således udelukkende tale om en justering af beregningsgrundlaget i markedsprismodellen. 

54.                 Den foreslåede ændring vil medføre en væsentlig mere stabil udvikling i mark-up'en og dermed i højere grad afspejle de forhold, man ville forvente på et konkurrencepræget marked i overensstemmelse med lovens ord og hensigten med § 72, stk. 1.

55.                 For de forsyningspligtige virksomheder vil en ændring som den foreslåede betyde, at de i højere grad end det er tilfældet i dag vil kunne agere i et forudsigeligt og stabilt miljø, der er mindre udsat for ikke-konkurrencemæssigt begrundede ændringer. 

56.                 En sådan stabilitet og forudsigelighed i de omgivelser, virksomhederne operer i, kan være med til at fremme virksomhedernes innovations og produktudvikling og øge dynamikken på markedet. Den øgede forudsigelighed omkring basale rammevilkår kan også øge incitamenterne til aktiv konkurrence mellem virksomhederne - fx større markedsføringsindsats og profilering over for knuder uden for eget bevillingsområde. 

57.                 Det skal endelig nævnes, at den foreslåede ændring også vil medføre mindre administrative lettelser i forbindelse med udøvelsen af priskontrollen efter elforsyningslovens § 72, stk. 1.

58.                 På denne baggrund finder sekretariatet ud fra en samlet vurdering, at markedsprismodellen bør ændres, således at der fra og med 2. kvartal 2008 kun identificeres og fastsættes mark-ups for forsyningspligtig el hvert andet kalenderår. Disse mark-ups reguleres med prisudviklingen i perioden mellem fastsættelsen.

Høring
59.                 Forslaget har været sendt i høring blandt de forsyningspligtige selskaber og Dansk Energi. Dansk Energi har fremsendt høringssvar af 10. december 2007, der vedlægges som bilag A. 

60.                 Sekretariatet noterer sig indledningsvist, at Dansk Energi generelt hilser forslaget velkomment. Dansk Energi knytter imidlertid enkelte reservationer til denne betragtning. 

61.                 Indledningsvist anføres det principielt i høringssvaret, at Dansk Energi foretrækker en mere "enkel kontrol" med indgreb over for færre høje priser. En sådan enklere kontrol vil efter Dansk Energis opfattelse dels stimulere konkurrencen på markedet, dels vil en udfasning af den nuværende priskontrol være i overensstemmelse med ERGEG's anbefalinger vedr. detailprisregulering. 

62.                 Hertil skal sekretariatet for det første bemærke, at Energiklagenævnet den 16. oktober 2007 stadfæstede Energitilsynets metode til gennemførelsen af priskontrollen af forsyningspligtprodukter og den markedsprismodel, der ligger til grund for den konkrete udmøntning af kontrollen.

63.                 For det andet forekommer det udokumenteret, at en lempeligere kontrol i sig selv skulle føre til en situation, hvor behovet for en priskontrol ikke længere er til stede under de nuværende forudsætninger i elforsyningsloven. 

64.                 For det tredje skal sekretariatet bemærke, at det i Danmark er lovgiver, der er adressat for ERGEG's anbefalinger, som Energitilsynet i øvrigt har taget aktiv del i udfærdigelsen af. Det skal i den forbindelse også fremhæves, at Danmark ikke kan betragtes som værende primær adressat for ERGEG's anbefalinger, idet ERGEG samtidigt anser priskontrollen i Danmark som værende markedskonform . Af samme årsag har Kommissionen (DG TREN) valgt ikke at indlede overtrædelsesprocedurer mod Danmark i relation til implementeringen af Eldirektivet. Kommissionen har derimod indledt overtrædelsesprocedurer mod 20 andre medlemsstater i bl.a. denne henseende.   

65.                 Konkret anfører Dansk Energi fire forudsætninger for, at kunne gå ind for forslaget, herunder: 

a) at den faste mark-up's niveau er bæredygtigt på såvel kort som mellemlangt sigt, da der ellers ikke vil blive skabt det mere konkurrenceprægede marked, som begrunder forslaget, og 

b) at en fast mark-up indexreguleres bagud (dvs. inflationskorrektion af de mark-ups fra 2006-2007, der bruges til beregning af den faste mark-up), og 

c) at mark-up'en stadig beregnes, identificeres og offentliggøres kvartal for kvartal som det sker nu, så der sikres transparens om mark-up-niveauets udvikling, og

d) at Energitilsynets metode for beregning af mark-up'en beskrives klart og tydeligt, så der sikres transparens i reguleringen af priserne 

Ad. a): 

66.                 Energiklagenævnet har stadfæstet Energitilsynets metode til gennemførelse af priskontrollen af forsyningspligtprodukter og den markedsprismodel, der ligger til grund for den konkrete udmøntning af kontrollen. Der er derfor ikke grundlag for at ændre den anvendte metode til fastsættelse af mark-up. 

Ad. b): 

67.                 Denne forudsætning er indarbejdet i forslaget. 

Ad. c) og d):  

68.                 Der er ingen tvivl om, at sekretariatet løbende vil beregne/identificere indeholdte mark-ups i detailmarkedspriserne på referenceprodukterne - dvs. priserne på de ikke-forsyningspligtige produkter. Imidlertid indebærer dette forslag, at det ikke længere giver mening at opgøre en kvartalsvis mark-up. Det skyldes, at der med dette forslag lægges op til, at alle observationer i en toårig periode indgår i grundlaget for den næstfølgende toårige periode. Efter dette princip kan den faste mark-up - opgjort som medianen af alle observationer af mark-ups i den forgangne periode - først opgøres ved referenceperiodens afslutning. Hvis sekretariatet fortsat skulle opgøre og offentliggøre en kvartalsvis mark-up, ville der således være tale om en median af en delmængde af observationer, hvilket ville være misvisende i forhold til den endeligt opgjorte mark-up for den følgende toårige periode. 

69.                 Imidlertid bemærkes det, at alle enkeltobservationer af mark-ups i de ikke-forsyningspligtige priser sker på baggrund af offentligt tilgængelige detail- og engrospriser. Dertil kommer, at sekretariatet ved fastlæggelsen af førstkommende faste mark-up naturligvis vil offentliggøre grundlaget for sekretariatets afgørelse herom. Det betyder, at der til stadighed vil være metodemæssig transparens i priskontrollen.

Afgørelse

70.                 Energitilsynet vedtog, at mark-up'en på elforsyningspligtprodukter fastsættes således, at der med virkning fra 2. kvartal 2008 identificeres og fastsættes en mark-up gældende for perioden frem til udgangen af 2009, og herefter for hver toårige kalenderperiode. Fastsættelsen sker på baggrund af estimater for de foregående to års mark-ups på lignende produkter solgt på markedsmæssige vilkår, jf. Efl § 72, stk. 1. Hvis væsentlige forhold eller forudsætninger i detailmarkedet ændres, fastsættes mark-up'en oftere end hvert andet år.

71.                 Mark-up'en reguleres hvert kvartal med prisudviklingen, svarende til 50 pct. DS forbrugerprisindeks og 50 pct. DS lønindeks for ansatte i industrien (ILON 2), og grundlaget for fastsættelsen af mark-up'en - dvs. de foregående to års observationer fremskrives med samme indeks.