Energinet.dks anmeldelse af balancegebyrer for 2009

Resumé

1.     Energinet.dk er ansvarlig for balancen i det sammenhængende elforsyningssystem. Energinet.dk håndterer balanceansvaret bl.a. gennem de såkaldte balanceansvarlige. Hvis en balanceansvarligs plan for elproduktion, elforbrug eller el handel ikke svarer til det, som er godkendt af Energinet.dk, kan Energinet.dk kræve betaling for ubalancer (såkaldte balancegebyrer). 

2.     Energinet.dk har den 26. oktober 2007 anmeldt en ny metode til fastsættelse af balancegebyrer til Energitilsynet. Balancegebyrerne påtænkes at træde i kraft den 1. januar 2009. 

3.     Energinet.dk har ansvaret for den overordnede systembalance og sikrer bl.a. denne ved at købe og sælge regulerkraft hos elproducenterne og formidle den videre til de markedsaktører, der er i ubalance i forhold til den planlagte produktion eller det planlagte forbrug, som skal anmeldes til Energinet.dk. 

4.     Før driftsdøgnet indmelder forbrugere, elhandlere og producenter deres aktørplaner. Planerne viser, hvor meget markedsaktørerne forventer at forbruge eller producere og hvorledes energien fremskaffes eller afsættes. I driftstimen kan der opstå ubalancer mellem aktørernes planer og det faktiske forbrug eller den faktiske produktion. 

5.     For at dække de ubalancer, der opstår i drifttimen, indgår Energinet.dk aftaler med visse markedsaktører om at levere regulerkraft dvs. mere eller mindre produktion og forbrug end oprindeligt aftalt i planerne, som er fremsendt til Energinet.dk inden driftstimen. Dette giver dels anledning til faste omkostninger for at have produktionskapaciteten til rådighed og dels til omkostninger ved faktisk aktivering af produktion. 

6.     Herudover indgår Energinet.dk balancekraft aftaler med de såkaldte balanceansvarlige. Ved balanceansvar forstås, at den balanceansvarlige er økonomisk ansvarlig over for Energinet.dk for ubalance opstået efter balanceplanerne er godkendt af Energinet.dk. 

7.     Hidtil har de ansvarlige for ubalancer alene bidraget med et meget begrænset beløb til inddækning af omkostningerne ved ubalancer, idet omkostningerne ved ubalancer har været inddækket over systemtariffen og dermed af elforbrugerne. Fremover vil dette ændres med forslaget til ny metode så de ansvarlige for ubalancer vil bidrage med en større andel af de samlede omkostninger. 

8.     For private forbrugere varetages balanceansvaret af elleverandøren, der i øvrigt kontraktligt kan vælge at overdrage ansvaret til andre parter, eksempelvis en elproducent. 

9.     Energitilsynet skal tage stilling til den metode, som Energinet.dk vil anvende med virkning fra 2009 for indregning af reserveomkostninger i de balancegebyrer, der fastsættes overfor de balanceansvarlige. 

10.     Det er første gang tilsynet tager særskilt stilling til metoden for fastlæggelse af balancegebyrer. Tidligere har metoden for den samlede gebyrfastsættelse været forelagt tilsynet, men dette omfattede ikke metoden til fastsættelse af balancegebyrer. 

11.     Den anmeldte gebyrfastsættelsesmetode vil indebære et budgetteret provenu for Energinet.dk på 54,4 mio. kr. i 2009. Til sammenligning var provenuet i 2007 ca. 2 mio. kr. 

12.     Energinet.dk's samlede budgetterede balanceomkostninger er fastsat til ca. 750 mio.kr. i 2009. Det budgetterede provenu ved de anmeldte balancegebyrer for 2009 udgør således en mindre del af de samlede budgetterede balanceomkostninger. Provenustigningen skyldes, at Energinet.dk ønsker at inddække en større del af omkostningerne hos de balanceansvarlige markedsaktører, omkostninger som før 2009 har været inddækket over systemtariffen. 

13.     Det budgetterede provenu for Energinet.dk i 2009 inddækkes gennem et månedligt gebyr på 1500 kr., som opkræves hos produktions-, forbrugs- og handelsbalanceansvarlige og et volumengebyr på ubalance på 1 kr./ pr MWh., som opkræves hos forbrugs- og handelsbalanceansvarlige. Herudover vil Energinet.dk opkræve et særgebyr på 30 øre/MWh produktion, som opkræves hos de produktionsbalanceansvarlige markedsaktører samt et særgebyr på 60 øre/MWh forbrug, der alene udredes af forbrugsbalanceansvarlige markeds aktører. 

14.     Markedsaktørerne har i Energinet.dk's høring om den påtænkte ændring henvist til, at gebyrfastsættelsesmetoden vil forringe konkurrenceevnen for dansk produktion, herunder at regimet for inddækning af balanceomkostninger ændres i for hurtigt tempo. 

15.     Det er tilsynets opfattelse, at ændringen af gebyrfastsættelsesmetoden vil betyde, at en mindre del af reserveomkostningerne (i alt ca. 750 mio. kr. i 2009), der tidligere blev fuldt ud inddækket over systemtariffen, fra 2009 overvæltes på de balanceansvarlige markedsaktører og dermed i højere grad den gruppe, der giver anledning til ubalancer. 

16.     Det er herudover tilsynets opfattelse, at ændringen af gebyrfastsættelsen vil være omkostningsneutral, idet Energinet.dk's systemtarif vil blive sænket tilsvarende i 2009. 

17.     Den af Energinet.dk valgte omkostningsmetode skal ses på baggrund af en rammeaftale indgået i Nordel (samarbejdsorganisationen af nordiske systemansvarlige). Formålet med denne rammeaftale er at skabe rammebetingelserne for et nordisk balancemarked gennem harmonisering af gebyrfastsættelse og omkostningsindregning efter særlige regler. 

18.     Af Nordel's aftale følger, at 1/3 af omkostningerne ved indkøb af reserver afregnes via et gebyr på produktionsbalancen og 2/3 af omkostningerne afregnes via et gebyr på forbrugsbalancen. Aftalen indeholder en overgangsperiode på 3-5 år, der er fastsat for at indhente tilstrækkelige data om aktivering af reserverne, herudover at indhente et bedre data grundlag for hvilke reservetyper, der i praksis aktiveres. Endvidere indeholder aftalen en særlig overgangsperiode for Danmark, idet reserveomkostningerne er højere i Danmark end i de øvrige nordiske lande, bl.a. som følge af stor vindproduktion. 

19.     Processen omkring etablering af rammebetingelserne for et fælles nordisk balancemarked har fundet sted siden 2006 gennem Nordel i dialog med de relevante parter. Markedsaktørerne har derfor gennem flere år været orienteret om processen. 

20.     Samlet vurderer Energitilsynet, at den ændrede gebyrfastsættelsesmetode for 2009 i højere grad afspejler, at omkostningerne pålægges de markedsaktør, der giver anledning til omkostningerne end den hidtil anvendte metode. Den anmeldte gebyrfastsættelsesmetode afspejler derfor bedre kravene i elforsyningsloven og eldirektivets bestemmelser om omkostningsægte tarifering. Af de ovennævnte grunde er det tilsynets opfattelse, at den anmeldte omkostningsindregningsmetode bør kunne godkendes.

Afgørelse

21.     Energitilsynet besluttede, at den af Energinet.dk anmeldte metode til fastsættelse af gebyrer overfor de balanceansvarlige i 2009 godkendes, jf. elforsyningslovens § 73 a, stk. 1, § 27, a og 27c, stk. 8.

Sagsfremstilling

22.     Energitilsynet skal godkende metoden til fastsættelse af balancegebyrer. Endvidere skal forskrifter om aktørernes forpligtelser, som sætter Energinet.dk i stand til at opretholde balancen inden for det sammenhængende elforsyningsnet, anmeldes til Energitilsynets register. Eventuelle klager over forskrifterne behandles af Energitilsynet, og tilsynet kan videre give pålæg om ændring af de af Energinet.dk fastsatte regler og kriterier for de ubalancer, som en bruger påfører systemet. Det er første gang tilsynet særskilt får forelagt en metode til fastlæggelse af balancegebyret.

23.     Metodegodkendelse af priser og betingelser blev indført pr. 1. januar 2005. Tilsynet godkendte Energinet.dk's (dengang Eltra og Elkraft) metode for fastsættelse af tariffer den 25. oktober 2004, som havde virkning fra den 1. januar 2005. Balancegebyret var ikke anmeldt særskilt dengang. Grundlaget for balanceafregningen fremgik af markedsforskrifterne, og var ikke anmeldt som en egentlig prisfastsættelsesmetode til godkendelse, men beregningsgrundlaget fremgik af balanceforskriften. 

24.     Energitilsynet overtog ansvaret for Energinet.dk's forskrifter med systemansvarsbekendtgørelsen i 2005. Efter fusionen af Eltra og Elkraft ved oprettelsen af Energinet.dk pr. 1. januar 2005, blev alle forskrifterne løbende genanmeldt, heriblandt forskrifterne for balance. På sit møde den 17. december 2007 godkendte tilsynet en fremgangsmåde for tilsynet med disse forskrifter.

25.     Forud for tilsynsmødet havde Sekretariatet screenet de 15 (af ca. 20) forskrifter, der indtil videre var anmeldt, og havde udvalgt 3 til nærmere gennemgang, - i første omgang balanceforskriften, som sekretariatet vurderede burde gennemgås nærmere, fordi der var nye internationale forpligtelser på området. Ved gennemgangen blev det klart, at dele af forskriften er en metode for fastsættelse af balancegebyret. 

26.     Som følge af Nordel processen omkring harmonisering af det nordiske balancemarked blev anmeldelsen af forskriften siden stillet i bero af Energinet.dk, og balancegebyret, og dermed metoden er senest udsat til at træde i kraft den 1. januar 2009.

27.     Energinet.dk er i egenskab af systemansvarlig virksomhed til hver en tid ansvarlig for, at elproduktion, der fødes ind på transmissionsnettet svarer til elforbruget, der af elforbrugerne tages ud af nettet, således at frekvensen holdes konstant. 

28.     Energinet.dk udfører denne balanceopgave på baggrund af producenternes produktionsplaner samt forbrugernes og de handelsbalanceansvarliges planer inden drifttimen. Der opstår altid divergenser i forhold til planerne i selve driftstimen, eksempelvis som følge af pludselige ændringer i vind og vejrforhold, udfald af kraftværksblokke eller netkomponenter. 

29.     Disse divergenser - eller ubalancer - håndteres ved hjælp af Energinet.dk's balancemekanisme, som i driftstimen løbende skaber balance mellem produktion og forbrug og efter driftsdøgnet opgør det økonomiske mellemværende med de balanceansvarlige, som køb eller salg af balancekraft. 

30.     For at dække de ubalancer, der opstår i driftstimen, indgår Energinet.dk balanceaftaler med markedsaktørerne. En betingelse for at en markedsaktør kan agere som balanceansvarlig er, at han har indgået en balancekraftaftale med Energinet.dk. Ved balanceansvar forstås, at den balanceansvarlige er økonomisk ansvarlig over for Energinet.dk for ubalance opstået efter balanceplanerne er godkendt af Energinet.dk.

31.     Principielt er hver enkelt markedsaktør balanceansvarlig, men for den almindelige elforbruger varetages balanceansvaret af elleverandøren, som kan overdrage ansvaret eksempelvis til en elproducent.

32.     Energinet.dk har den 30. oktober 2007 anmeldt en ændret metode til fastsættelse af gebyrer for balanceansvar til tilsynet, som skal træde i kraft den 1. januar 2009.  

33.     Energinet.dk har anmodet Energitilsynet om at tage stilling til Energinet.dk's indregning af en delmængde af de samlede balanceringsomkostninger og den gebyrfastsættelse, der følger heraf. 

34.     Af Energinet.dk's anmeldelse fremgår, at den omkostningsmetode, der vil blive anvendt fra 2009 er en følge af en aftale, der er indgået mellem de nordiske systemansvarlige gennem Nordel. Denne aftale, jf. bilag 2, bilagsside 6- 17, indebærer, at administrationsomkostningerne i forbindelse med balanceafregningen indregnes fuldt ud i den omkostningspulje, der søges harmoniseret i de 4 nordiske lande. Endvidere indregnes omkostningerne ved indkøb af normale driftforstyrrelsesreserver fuldt ud, mens omkostningerne til indkøb af frekvensstyrede driftsforstyrrelses reserver samt manuelle hurtige driftsforstyrrelses reserver indregnes med hver 10 % af de budgetterede omkostningerne ved indkøb af disse reserver i omkostningspuljen. 

35.     Herudover indebærer Nordel aftalen, at afregningen af de balanceansvarlige aktører skal ske efter en produktionsbalance og en forbrugsbalance. For Energinet.dk's vedkommende ændres de eksisterende 3 balancer (produktionsbalancen, forbrugsbalancen og handelsbalancen) til afregning via en produktionsbalance og en forbrugsbalance, idet afregningen af handelsbalanceansvarlige markedsaktører indgår som en delmængde af afregningen af de forbrugsbalanceansvarlige markedsaktører fra 2009. 

36.     Forbrugsbalancerne og produktionsbalancerne i de 4 nordiske lande vil fra 2009 blive afregnet efter henholdsvis en en-prismodel (afregning efter op-/nedreguleringspriser) og en to-prismodel (afregning efter op-/nedreguleringspriser eller efter elspot priser).

37.     Nordel aftalens rammer for indregning af omkostninger vil have direkte påvirkning af de nationale gebyrfastsættelsesmetoder. Som nævnt, er det alene en del af de samlede omkostninger til balancering, som de ansvarlige for ubalancer, ifølge Nordel aftalen skal dække, men af dette beløb vil omkring 1/3 blive inddækket på den såkaldte produktionsbalance og 2/3 vil blive inddækket via et gebyr på den såkaldte forbrugsbalance.

38.     Tabel 1 viser, at Energinet.dk ønsker at inddække 54,4 mio. kr. af Energinet.dk's samlede budgetterede balanceomkostninger i 2009. Fuld implementering af Nordel aftalen i 2009 ville betyde indregning af ca. 63,1 mio. kr.(19 mio. kr. + 10 % af (60 mio. kr. + 381 mio. kr.). Energinet.dk ønsker dog at benytte sig af muligheden af en lavere implementeringstakt af Nordelaftalen, idet kun 54,4 mio.kr. ønskes indregnet i balancegebyrfastsættelsen i 2009.

39.     Hidtil er omkostningerne ved balancering blevet indregnet i systemtariffen og på den måde betalt af elforbrugerne. Energinet.dk's hidtidige provenu ved det årlige balancegebyr er opgjort til ca. 2 mio. kr. i 2007. Med den foreslåede metode vil hovedparten af balanceudgifterne fortsat blive opkrævet over systemtariffen, dog vil de ansvarlige for ubalancer bidrage med en større andel (ca. 54,4 mio.kr.) i 2009 end hidtil.

40.     Energinet.dk har i anmeldelsen oplyst, at gebyrfastsættelsen pr. 1. januar 2009 vil inddække Energinet.dk's budgetterede balanceringsomkostninger i 2009 som følger i tabel 2.

41.     De budgetterede omkostninger i tabel 2 er fastsat på grundlag af Nord Pools forwardpriser samt skønnet over udviklingen i kulpriserne og valuta for 2009. Herudover forudsættes uændret køb af reserver, at der er ca. 30 balanceansvarlige markeds aktører, der er aktive som balanceansvarlige, en forbrugsubalance på 1,5 TWh og en samlet produktion = forbrug på 36 TWh. 

42.     Energinet.dk's budgetterede balanceomkostninger i 2009, herunder den del delmængde heraf, som ønskes pålignet markeds aktørerne i balancegebyrfastsættelsen betyder, at balanceansvarsgebyrerne kan fastsættes som følger, jf. tabel 3.

43.     Tabel 3 viser, at den metode, som Energinet.dk vil anvende for indregning af balanceringsomkostningerne, medfører, at der vil blive opkrævet et månedligt gebyr på 1500 kr., som opkræves hos de produktions-, forbrugs- og handelsbalanceansvarlige. Herudover opkræves der et mængdegebyr på 1 kr./ pr MWh., som betales af ubalancer vedr. forbrug og handel. Endvidere vil Energinet.dk opkræve et gebyr på 30 øre/MWh produktion samt et gebyr på 60 øre/MWh forbrug. Gebyrerne på forbrug og produktion (række 1 og 2 i tabellen) er på samlet forbrug/produktion og ikke på selve ubalancen. 

44.     Energinet.dk har i november 2007 gennemført høring af den ændrede omkostningsmetode og gebyrfastsættelse, der skal træde i kraft 1. januar 2009.   

45.     Energinet.dk har modtaget hørings svar fra Danske Commodities A/S, Vattenfall AB og Dansk Energi. 

46.     Danske Commodities, Vattenfall AB og Dansk Energi støtter generelt hovedpunkterne i en nordisk harmonisering af balancemarkedet. 

47.     Vattenfall AB understreger, at to-pris modellen tilskynder de balanceansvarlige til at være i balance på en velfungerende måde. Efter Vattenfall AB's opfattelse giver en-pris modellen på forbrug et ringere incitament til at udarbejde kvalitets prognoser (balanceplaner), idet omkostningerne ved ikke at være i balance reduceres. Dermed indebærer en-pris modellen ringere prognoser, øget regulerkraftvolume og hermed en mindre troværdig prisdannelse på Nord Pool Elspot. Vattenfall AB anbefaler derfor, at volumengebyret på forbrug sættes til det maksimalt foreslåede på 0,5 EUR/MWh i samtlige nordiske lande, da en-pris modellen og en passende høj volumenafgift i praksis vil have samme incitament som to-pris modellen. 

48.     Dansk Energi har fremført, at ændringer i rammevilkår bør varsles 3-5 år før ikrafttræden for ikke at ændre dynamikken i markedet. Efter Dansk Energis opfattelse vil ensretningen af finansieringen af reserveomkostningerne ved at fordele omkostningerne på elproduktion (og forbrug) give forskelligartede konkurrencevilkår inden for det nordiske system. Det skyldes, at reserveomkostningerne er større i Danmark end de øvrige nordiske lande(3-7 gange større bl.a. på grund af Danmarks geografi og den store mængde vind i systemet). Den danske elproduktion bliver dermed hårdest belastet af omlægningen, hvilket vil forringe de danske elproducenters konkurrenceevne i forhold til elproduktionen hos konkurrenterne. Det er derfor Dansk Energis opfattelse, at forslaget - kombineret med virkningerne af den danske indfødningstarif, herunder at indfødningstariffen ikke er positiv i Polen, Tyskland og Holland, - bevæger Norden bort fra en fælleseuropæisk løsning. 

49.     Dansk Energi afviser, at Energinet.dk's forhøjede provenu fra gebyrer på balanceansvarlige vil være omkostningsneutral som følge af en afledt lavere systemtarif, idet reglerne omkring forsyningspligtreguleringen ikke giver anledning hertil, herunder at mange elkunder allerede har indgået aftaler om levering mange år frem i tiden. 

50.     Energinet.dk bemærker om det modtagne høringssvar fra Vattenfall AB, at Energinet.dk tidligere har haft samme betænkeligheder omkring anvendelse af en-pris modellen også på forbrugssiden, men henviser til at aftalen er udtryk for et Nordel kompromis. 

51.     Energinet.dk udtrykker sig positivt om en eventuel forhøjelse af volumenafgiften, især hvis praktiske erfaringer viser, at problemerne ved en-pris modellen er større end først antaget. 

52.     Om det modtagne høringssvar fra Dansk Energi, bemærker Energinet.dk i øvrigt, at de balanceansvarlige har været orienteret om, at Nordel arbejdede med en harmonisering af området, herunder at arbejdsgruppens forslag blev offentliggjort i april 2006, dvs. næsten 3 år før påtænkt implementering. Hertil kommer, at den påtænkte harmonisering af gebyrerne for balanceansvar i 2003 i Nordel rapporten fra maj 2003 ("Nordic model for balance pricing and settlement") har været sendt i høring blandt de balanceansvarlige parter. 

53.     Energinet.dk konkluderer på denne baggrund, at ændringen af gebyrerne har været varslet i rimelig tid over for de balanceansvarlige. Energinet.dk bemærker for så vidt angår balancetariferingen efter 2009, at selskabet agter at udmelde tariffer og gebyrer efter de angivne indikationer for tariferingen med de sædvanlige tidsfrister efter dialog med Energitilsynet. 

54.     For så vidt angår balancegebyret for produktionsbalanceansvarlige markedsaktører bemærker Energinet.dk, at inddækning af minimumsandelen på 10  % af balanceomkostningspuljen for så vidt angår driftsforstyrrelsesreserverne vil være udtryk for fuld dansk implementering af aftalen. 

55.     Energinet.dk anerkender muligheden for at balancegebyret på produktion samlet set forringer konkurrenceevnen for dansk produktion, men bemærker, at påvirkningen vurderes at være marginal. 

56.     Energinet.dk er herudover enig med Dansk Energi i det ideelle i en nordeuropæisk harmonisering af balance gebyrerne og vil arbejde herfor. Perspektivet heri synes dog noget usikkert og er ikke muligt at gennemføre p.t. 

57.     Endelig bemærker Energinet.dk for så vidt angår muligheden for at overvælte omkostningerne på kunderne, at dette er et spørgsmål, som Energitilsynet i fremtiden må forholde sig til.

Lovgrundlag

58.     Reguleringen af priser og betingelser, er fastlagt i medfør af elforsyningsloven (Bekendtgørelse af lov om elforsyning, lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005), og i medfør af lov om Energinet.dk (Lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006). 

59.     Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører eldirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/ EF af 26. juni 2003 omfælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF). 

60.     Reglerne udmøntes endvidere under respekt af Fællesskabsbestemmelser om priser og betingelser for netadgang, jf. lovens § 74 a, jf. artikel 6 og 7 i Forordningen (Europarlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling). 

61.     Under henvisning til eldirektivet og rådsforordningen er der i henhold til Kommissionens beslutning nedsat en uafhængig rådgivende gruppe af nationale embedsmænd, kaldet European Regulators Group for Electricity and Gas, ERGEG, jf. Kommissionens beslutning af 11. november 2003 om oprettelse af gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for elektricitet og gas, 2003/796/EF). 

62.     Energitilsynets sekretariat deltager i ERGEG og desforuden i et nordisk samarbejde mellem Regulatorer, kaldet NordREG, jf. § 4, stk. 4 i Tilsynets forretningsorden. 

63.     Endelig skal Energinet.dk samarbejde med de systemansvarlige i andre lande om etablering af gensidige og ligeværdige principper for elforsyningen, samt om nettariffer, netadgang, markedsspørgsmål m.v., jf. lovens § 28, stk. 1, nr. 3. 

64.     I tilknytning hertil bemærkes, at Nordisk Ministerråd følger udviklingen på det nordiske energimarked, og indhenter anbefalinger fra NordREG. 

Eldirektivets bestemmelser
65.     Af eldirektivets artikel 11 stk.7, fremgår, at 

 "de regler for balancering af elektricitetssystemet, som transmissionssystemoperatørerne fastlægger, skal være objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, og det samme gælder reglerne for systembrugernes betaling for brug af deres net i forbindelse med energiubalance. Vilkår og betingelser, herunder regler og tariffer, for transmissionssystemoperatørers ydelse af de pågældende tjenester skal fastsættes efter en metode, der er forenelig med artikel 23, stk. 2, på en ikke-diskriminerende måde, der afspejler omkostningerne, og de skal offentliggøres" 

Af Eldirektivets Artikel 23, stk. 2, fremgår: 

"De regulerende myndigheder skal have ansvaret for fastsættelse eller godkendelse af i det mindste de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, inden de træder i kraft, for: 

a) tilslutning og adgang til nationale net, herunder transmissions- og distributionstariffer. Tarifferne eller metoderne skal være udformet således, at de nødvendige investeringer i nettene kan gennemføres på en sådan måde, at investeringerne sikrer nettenes levedygtighed 

b) tilvejebringelse af balanceringsydelser"

ERGEG's balancerings regler
66.     ERGEG har udstedt retningslinier om balancering, jf. ERGEG Guidelines of Good Practise for Electricity Balancing Markets Integration (GGP-EMBI) ref:E05-ESO-06-08, af 6. december 2006). 

67.     Kommissionen har finansieret et konsulent studie, der skal belyse, hvordan man i praksis kan inddrage intra dag handel og automatiske reserver. Når konsulent studiet er afsluttet i sidste halvdel af 2008, og resultatet af konsulentstudiet er vurderet, vil retningslinierne for balancering blive opdateret.

NordREG's balanceringsregler
68.     Samarbejdet mellem de nordiske reguleringsmyndigheder har bl.a. også omfattet kortlægning af de nationale balanceringsmekanismer med henblik på nordisk harmonisering af dele heraf. 

69.     NordREG har udarbejdet en rapport herom i 2006 og har herudover været i dialog med Nordisk Ministerråds Elmarknadsgruppe herom.

Elforsyningslovens bestemmelser om balanceringspris
70.     Energinet.dk er ansvarlig for balancen i det sammenhængende elforsyningssystem, jf. § 27 a, stk. 1, nr. 1. 

71.     Såfremt en brugers elproduktion, elforbrug eller elhandel i et driftsdøgn ikke svarer til det, som inden driftsdøgnets start, er godkendt af Energinet.dk, kan Energinet.dk kræve rimelig betaling for ubalancen, jf. § 27 c, stk. 8. 

72.     Metoden for beregning af priser og betingelser for anvendelse af transmissionsnettet skal godkendes af Energitilsynet, og skal offentliggøres af Energinet.dk., jf. § 73 a, stk. 1., og priser, tariffer og betingelser skal anmeldes til register efter § 76. 

73.     Energinet.dk kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i henhold til lov om Energinet.dk, indregne nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens kapitel, jf. § 71. 

74.     Kollektive virksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår, jf. loven s § 6, stk. 3. 

75.     Enhver forbruger her i landet skal afholde en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger, jf. § 8, stk. 1. 

Lov om Energinet.dk
76.     Energinet.dk varetager systemansvarlige virksomhed og el- og gastransmissionsvirksomhed, jf. § 1, stk. 2 

77.     Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for Energinet.dk, jf. § 17. 

Bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk og om systemansvar
78.     Energinet.dk indsender hvert år sit årsregnskab til Energitilsynet, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk. Tilsynet meddeler eventuelle korrektioner til den af Energinet.dk konstaterede difference  mellem realiserede indtægter og nødvendige omkostninger og forrentning, Jf. § 11, stk. 3. 

79.     Endvidere skal forskrifter om aktørernes forpligtelser, som sætter Energinet.dk i stand til at opretholde balancen inden for det sammenhængende elforsyningsnet, anmeldes til Energitilsynets register, jf. § 7, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelse om systemansvar. Eventuelle klager over forskrifterne behandles af Energitilsynet, og tilsynet kan videre give pålæg om ændring af de af Energinet.dk fastsatte regler og kriterier for de ubalancer, som en bruger påfører systemet. Efter tilsynets overtagelse af opgaven pr. 1. januar 2006 er forskrifterne generelt er behandlet på tilsynets møde den 17. december 2007 

80.     Energinet.dk er hørt om indholdet af det foreliggende notat i egenskab af afgørelsens adressat og de modtagne bemærkninger er efterfølgende indarbejdet i notatet. 

81.     Energinet.dk er som en selvstændig offentlig virksomhed omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand, jf. § 17. Energinet.dk har hørt markeds aktørerne om den påtænkte ændring af gebyrfastsættelsen i 2009. Energinet.dk har herudover løbende orienteret markeds aktørerne om den påtænkte ændring af gebyrfastsættelsen gennem løbende aktør seminarer. De skriftlige høringssvar, som de balanceansvarlige parter gennem Dansk Energi har fremsendt til Energinet.dk, er tillige målrettet mod processen i Energitilsynet.

Begrundelse

82.     Energinet.dk er ansvarlig for balancen i det sammenhængende elforsyningssystem i medfør af elforsyningslovens § 27 a, stk.1, nr. 1. Når brugernes elproduktion, elforbrug eller elhandel i et driftsdøgn ikke svarer til det, som inden driftsdøgnet er godkendt af Energinet.dk efter de planer, som de balanceansvarlige har anmeldt inden drifttimen, kan Energinet.dk kræve betaling herfor, jf. elforsyningslovens § 27 c, stk.8. 

83.     Metoden, der anvendes til beregning af priser og betingelser for anvendelse af transmissionsnettet skal godkendes af Energitilsynet og offentliggøres af Energinet.dk, jf. § 73 a, stk. 1. 

84.     Ved metodegodkendelsen skal det sikres, at Energinet.dk i sine priser indregner nødvendige omkostninger, jf. § 71 i elforsyningsloven. Ved nødvendige omkostninger forstås bl.a. omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens kapital. 

85.     I den foreliggende sag skal der tages stilling til, om den anmeldte metode, der manifesterer sig i en foreslået gebyrfastsættelse pr. 1. januar 2009, dækker over nødvendige omkostninger, og i øvrigt er i overensstemmelse med loven. 

86.     Omkostningerne ifølge den anmeldte metode angår administrationsudgifter, udgifter til indkøb af normale driftsforstyrrelsesreserver, frekvensstyrede driftsforstyrrelses reserver samt manuelle hurtige driftsforstyrrelses reserver. 

87.     Det er sekretariatets opfattelse, at sådanne udgifter er nødvendige af hensyn til opretholdelsen af balancen under driften af systemet, og således svarer til de nødvendige omkostninger, som er hjemlet med elforsyningslovens § 71. 

88.     Endvidere anses omkostningerne og de principper, der ligger bagved, jf. Nordelaftalen, at være en følge af loven i øvrigt, jf. Energinet.dk's forpligtelse til at indgå samarbejde med de systemansvarlige i andre lande om at etablere gensidige ligeværdige principper, jf. elforsyningslovens § 28, stk. 1, nr. 3. 

89.     Ifølge den før 2009 anvendte gebyrfastsættelsesmetode blev de balanceansvarlige opkrævet et gebyr på 25.000 kr. ved oprettelse af balanceansvarskontrakt med Energinet.dk samt et årligt gebyr på 50.000 kr. for handelsbalanceansvarlige og på 100.000 kr. for forbrugs- og produktionsbalanceansvarlige. 

90.     Ifølge Energinet.dk's anmeldelse var gebyrprovenuet ved opkrævning af balancegebyrer i forrige år ca. 2 mio. kr. De tidligere anvendte gebyrer vil bortfalde i 2009 og dermed et tariferingsprincip, som potentielt kan have været en adgangsbarriere for især mindre balanceansvarlige markedsaktører. 

91.     Den anmeldte gebyrfastsættelsesmetode i 2009 vil også betyde, at en større andel af de omkostninger, som tidligere har været betalt af alle elforbrugere over systemtariffen, nu betales af de balanceansvarlige (produktions- og forbrugsbalanceansvarlige). 

92.     Baggrunden for, at Energinet.dk vil ændre gebyrfastsættelsesmetoden i 2009, findes i omkostningsinddækning og tariferingsprincip i den aftale, som er indgået mellem de nordiske systemansvarlige. Intentionerne bag aftalen er at skabe et nordisk grænseoverskridende balancemarked, hvor omkostninger og gebyrfastsættelse harmoniseres inden for en øvre og nedre grænse. Gebyrfastsættelse og metode for indregning af omkostninger er første skridt i denne proces, som herudover indeholder en række praktiske udfordringer, som først vil blive løst på længe sigt. 

93.     Den konkrete fordeling af omkostningerne på produktionsbalanceansvarlige og forbrugsbalanceansvarlige er et kompromis mellem de nordiske systemansvarlige, herunder et forsigtighedsprincip med hensyn til hastigheden af en ændring af det eksisterende omkostningsregime. For Norges og Danmarks vedkommende har det været vanskeligt at adskille, hvornår balanceomkostningerne skal henføres til aktivering af normaldriftsreserverne og hvornår omkostningerne skal henføres til aktivering af de frekvensstyrende driftsforstyrrelsesreserver. Der er systemregler om, at et frekvensdrop af en given størrelse, medfører, at det er de frekvensstyrede driftsforstyrrelsesreserver, der aktiveres, men der er en vis uklarhed omkring fordelingen af omkostningerne mellem de respektive reservetyper. Det er bl.a. sådanne data, som Nordel aftalens overgangsperiode skal bruges til at klargøre ved dataindsamling. 

94.     På denne baggrund - men også som følge af høje nationale balanceringsomkostninger fandt Energitilsynet, at Energinet.dk's anvendelse af en lempelig indfasningsperiode af Nordelaftalen kunne støttes. Det bemærkes i denne forbindelse, at metodegodkendelse ikke udelukker efterfølgende krav om metodejustering, idet omfang, der kan påvises uhensigtsmæssigheder, jf. også, at Nordels indhentning af mere valide data kan indebære nødvendige justeringer af balanceregimet. 

95.     Det var herudover en følge af den indgåede Nordel aftale, at der kun vil blive anvendt 2 balancetyper (forbrugs- og produktionsbalanceansvar) mod tidligere 3 nationale balancetyper (forbrugs-, produktions- og handelsbalanceansvar). Den ændrede metode indebærer, at handelsbalancen inddrages i forbrugsbalancen. Fremgangsmåden vil afspejle de principper der anvendes i de øvrige nordiske lande, hvorved der skabes et ligeværdigt grundlag for balanceopkrævningen i Norden. 

96.     Det var Energitilsynets vurdering, at gebyrfastsættelsesmetoden vil være i overensstemmelse med bestemmelsen om, at kollektive virksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelig og ikke-diskriminerende vilkår, jf. loven s § 6, stk. 3 samt eldirektivets bestemmelser i Artikel 11 og 23.

97.     Gebyrfastsættelsesmetoden i 2009 vil ikke føre til overdækning, idet der er tale om en gebyromlægning, der tilnærmelsesvis er omkostningsneutral, idet de omkostninger, der i 2009 inddækkes via produktionsbalancen indebærer en tilsvarende reduktion af systemtariffen i 2009. Tilsynet vurderede således ikke, at der med den valgte metode bør opstå differencer ved årsregnskabets afslutning, hvilket også bør undgås, jf. § 11 i bekendtgørelsen om økonomisk regulering af Energinet.dk.

98.     På denne baggrund vurderede Energitilsynet, at omkostningsindregningen for 2009 kunne godkendes. 

99.     Det var herudover Energitilsynets vurdering, at størrelsen af de budgetterede balanceomkostninger i 2009 kunne tale for en langsom implementeringsfase. Det bemærkes i denne forbindelse, at metodegodkendelsen ikke udelukker efterfølgende krav om ændring, idet omfang, der kan påvises uhensigtsmæssigheder, jf. også, at Nordels indhentning af mere valide data kan indebære nødvendige justeringer af balanceregimet.