Elro Net A/S - klage over ikke tilbagebetalt overskud

Resumé

1.                   Fire forbrugere i Elro Net A/S’s (herefter benævnt ”selskabet”) forsyningsområde har klaget over beregningen og dermed størrelsen af den rabat, selskabet udbetalte til de forbrugere, at der var registreret som kunder hos selskabet pr. 30. november 2006. Alle 4 klager – der alle vedrører nøjagtigt samme forhold og som derfor behandles under et, dog med udgangspunkt i en enkelt klage – er indgivet af private forbrugere og omhandler størrelsen af den udbetalte rabat tillige med beregningen heraf.

2.                   Selskabet udbetalte i foråret 2007 i alt kr. 75 mio. til sine netkunder. Udbetalingen blev gennemført som en engangsrabat på elforbruget med den begrundelse, at udbetalingen så ville være skattefri for private forbrugere. Størrelsen af den samlede udbetaling, der var besluttet af selskabets repræsentantskab, svarer beløbsmæssigt til et års driftsoverskud (resultat før finansielle poster) i ELRO Net A/S. Ifølge selskabets oplysninger til kunderne i forbindelse med udbetalingen er grundlaget herfor skabt gennem effektiv drift af elforsyningen og omkostningseffektivitet.

3.                   Rabatten var sammensat dels af et forholdsvist stort fast grundbeløb (ca. 50 %) pr. installation og dels et variabelt beløb beregnet på grundlag af forbruget, jf. seneste årsopgørelse forud for 30. november 2006, på den installation den pågældende kunde var registreret på pr. 30. november 2006.

4.                   Størrelsen af rabatten blev herefter gradueret ud fra, hvor lang tid modtageren havde været kunde indenfor de seneste 3 år. Således skulle kunden for at få udbetalt den fulde rabat have været kunde på den installation - ud fra hvis forbrug rabattens størrelse blev beregnet - siden 30. november 2003. Modellen er i detaljer beskrevet nedenfor under sagsfremstillingens punkt 12.

5.                   Den valgte model til beregning og udbetaling af rabatten har medført, at de kunder, der har været tilsluttet mere end en installation (pga. flytning indenfor forsyningsområdet) og som har været kunder i selskabet i hele perioden 30. november 2003 til 30. november 2006, kun har fået beregnet en rabat svarende til varigheden af tilslutningen på den senest tilsluttede installation (den installation, den pågældende kunder er tilsluttet pr. 30. november 2006). Det er altså beregningen af den variable del af rabatten, der er klaget over.

6.                   Som en følge af de modtagne klager, foreslog sekretariatet i juni måned selskabet en ændring af modellen. Denne ændring ville betyde, at netop den forfordelte gruppe af kunder – til hvilken de 4 klagere tilhører – ville blive tilgodeset på en for selskabet administrativt rimelig måde. Dette afviste selskabet reelt i brev af 27. juni 2007, hvori der var angivet store skønnede (men udokumenterede) administrative besværligheder ved den af sekretariatet foreslåede model.

7.                   Sekretariatet vurderer i den konkrete sag, at selskabet – ved valg af model til udbetaling af rabat - ikke har overholdt elforsyningslovens krav om ensartethed i forhold til de af selskabets kunder, som har været tilmeldt mere end én målerinstallation i selskabets forsyningsområde i perioden 30. november 2003 til 30. november 2006. Ved beregning af den beskrevne rabat – forfordeles disse kunder i forhold til de kunder, der i ovennævnte periode har været tilmeldt en enkelt målerinstallation.

8.                   Det er sekretariatets opfattelse, at selskabet bør pålægges at ændre modellen til beregning og udbetaling af rabat.

Afgørelse

9.                   Det besluttedes,

-         at det meddeles ELRO Net A/S, at Energitilsynet ikke har indvendinger imod, at selskabet har valgt at udbetale, hvad der svarer til et års driftsoverskud som en delvis forbrugsafhængig rabat til de kunder, der pr. 30. november 2006, var registreret som kunde på en installation i selskabets forsyningsområde og at den samlede rabat (fast og variabel del) kan gradueres efter hvor stor en del af perioden 30. november 2003 til 30. november 2006 den pågældende har været kunde hos selskabet, jf. § 6, stk. 3, i elforsyningsloven

-         at det meddeles selskabet, at tilsynet finder, at det er et udtryk for en urimelig forskelsbehandling i strid med elforsyningslovens § 6, stk. 3, at selskabet har besluttet at nægte rabatudbetaling – beregnet på baggrund af varigheden af kundetilhørsforholdet indenfor beregningsperioden - til de kunder, der dels var kunder pr. 30. november 2006 hos selskabet og dels har været tilsluttet mere end en installation i selskabets forsyningsområde i beregningsperioden.

-         at det pålægges selskabet at ændre modellen til beregning og udbetaling af den pågældende rabat, jf. § 77, stk. 1, i elforsyningsloven, således at den urimelige forskelsbehandling bringes til ophør og at dette skal ske inden 30. juni 2008.

Sagsfremstilling

10.               Repræsentantskabet i ELRO Net A/S besluttede på repræsentantskabsmødet den 23. november 2006, at der skulle udbetales en rabat til kunderne i selskabet. Skæringsdatoen blev i den forbindelse sat til den 30. november 2006, således at eksisterende kunder pr. denne dato ville få andel i udbetalingen af rabatten. Udbetalingen af rabatten sker – ifølge selskabets oplysninger til kunderne – på baggrund af meget effektiv drift af elforsyningen og omkostningseffektivitet.

11.               Rabatten beregnedes som et fast beløb pr. installation og et variabelt beløb afhængig af installationens årlige elforbrug baseret på den seneste årsopgørelse forud for den 30. november 2006. Summen af den faste og den variable del af rabatbeløbet gradueredes herefter i forhold til, hvor lang tid den pågældende kunde havde været bruger af installationen de seneste 3 år.

12.               Rabattens sammensætning (henholdsvis fast del og variabel del) udregnedes som et grundbeløb på kr. 330 pr. installation. I tillæg til grundbeløbet udbetaltes – på baggrund af forbrugte kWh den seneste afsluttede aflæsningsperiode – 9 øre pr. kWh, hvis kunden havde et forbrug på under 200.000 kWh, eller 6 øre pr. kWh, hvis kunden havde et samlet forbrug mellem 200.000 kWh og 15 mio. kWh, eller 5 øre pr. kWh, hvis kunden havde et samlet forbrug over 15 mio. kWh. En konkret anvendelse af beregningsmodellen findes i klage modtaget 29. maj 2007 fra en af selskabets kunder i Langå.

13.               Den herved beregnede rabat udbetaltes ved check medio marts måned 2007 til selskabets kunder.

14.               Den 22. marts 2007 modtog sekretariatet en klage over rabatberegningen fra af selskabets kunder i Langå. Det fremgår af bilag til klagen, at klageren allerede på dette tidspunkt havde rettet henvendelse til selskabet og modtaget selskabets svar. Sekretariatet sendte herefter – i brev af 16. april 2007 - klagen i høring hos selskabet. Selskabet svarede i brev af 19. april 2007. Sekretariatet anmodede herefter klageren om eventuelle bemærkninger til selskabets svar. Dette skete i brev af 23. april 2007.

15.               Den 29. marts 2007 modtog sekretariatet en klage over rabatberegningen fra en af selskabets kunder i Hornslet. Det fremgår af bilag til klagen, at klageren allerede på dette tidspunkt havde rettet henvendelse til selskabet og modtaget selskabets svar. Sekretariatet sendte herefter – i brev af 16. april 2007 – klagen i høring hos selskabet. Selskabet svarede i brev af 19. april 2007. Sekretariatet anmodede herefter klageren om eventuelle bemærkninger til selskabets svar. Dette skete i brev af 23. april 2007 og sekretariatet modtog herpå i brev af 26. april 2007.

16.               Den 29. maj 2007 modtog sekretariatet – fra Ankenævnet på Energiområdet (ANE) – en klage af 2. april 2007 over rabatberegningen fra en af selskabets kunder i Hadsund. Det fremgår af bilag til klagen, at klageren allerede på dette tidspunkt havde rettet henvendelse til selskabet og modtaget selskabets svar. Klagen var på tidspunktet for oversendelsen fra ANE allerede sendt i høring hos selskabet og sekretariatet modtog således selskabets svar på klagen i brev af 29. maj 2007. Da det fra selskabet modtagne brev stort set er enslydende i forhold til de under punkt 14 og 15 ovenfor nævnte svarbreve fra selskabet og da en yderligere høring hos klager ikke kunne forventes at tilvejebringe nye faktiske forhold af betydning for klagens behandling og afgørelse, valgte sekretariatet ikke at sende selskabets svar i høring hos klageren. Sekretariatet underrettede – på given foranledning – klageren i brev af 21. august 2007 om, at hans klage ville blive behandlet sammen med 3 andre modtagne klager og at spørgsmålet ville blive forelagt Energitilsynet på tilsynets møde den 26. november 2007 med henblik på at der skulle træffes en samlet afgørelse for alle de modtagne klager.

17.                Den 29. maj 2007 modtog sekretariatet – fra Ankenævnet på Energiområdet (ANE) – en klage af 10. april 2007 over rabatberegningen fra endnu en af selskabets kunder i Langå. Det fremgår af bilag til klagen, at klageren allerede på dette tidspunkt havde rettet henvendelse til selskabet og modtaget selskabets svar. Sekretariatet sendte herefter – i brev af 7. juni 2007 – klagen i høring hos selskabet. Brevet indeholdt en anmodning om, at selskabet overvejede at genberegne og udbetale rabatten til de forbrugere, registreret hos selskabet, som henvender sig og som kan dokumentere for det første at være berettigede til udbetaling af rabat og for det andet havde været tilsluttet mere end en installation hos selskabet i perioden 30. november 2003 til 30. november 2006. Selskabet svarede i brev af 13. juni 2007. Da det fra selskabet modtagne brev stort set er enslydende i forhold til de under punkt 14 og 15 ovenfor nævnte svarbreve fra selskabet og da en yderligere høring hos klager ikke kunne forventes at tilvejebringe nye faktiske forhold af betydning for klagens behandling og afgørelse, valgte sekretariatet ikke at sende selskabets svar i høring hos klageren.

18.               Sekretariatet valgte i stedet - i mail af 14. juni 2007 – at bede selskabet om en uddybende redegørelse, der som minimum tog stilling til, hvorfor man for det første ikke kunne tilgodese kunder der – i perioden 30. november 2003 til 30. november 2006 – var flyttet en eller flere gange og således havde været kunder på mere end en installation hos selskabet og for det andet anmodedes om oplysninger om det faktiske og forventede ressourcetræk ved henholdsvis den besluttede (og anvendte) model for udbetaling og den model sekretariatet havde skitseret i sit brev af 7. juni 2007 til selskabet. Selskabet svarede herpå i brev af 27. juni 2007.

19.               Da alle de indgivne klager vedrører samme forhold og da alle klagerne har det til fælles, at de var kunder hos selskabet den 30. november 2006 og – ifølge det oplyste og af selskabet bekræftede - havde været det uafbrudt i perioden 30. november 2003 til 30. november 2006, har sekretariatet valgt at behandle sagerne samlet med udgangspunkt i en af de modtagne klager.

20.               Det fremgår af det første svar – dateret 13. juni 2007 - sekretariatet modtog fra selskabet, at en af klagerne i Langå har været bruger af den nuværende installation siden 25. februar 2006 og, at det er i forhold til denne dato han har fået udbetalt rabat.

21.               Videre fremgår, at selskabet i modellen ikke tager højde for, om en kunde har været bruger af en eller flere andre installationer forud for den 30. november 2006. Dette har – ifølge selskabets svar – aldrig været hensigten med modellen. Selskabet har tillige oplyst, at det tidligere har orienteret Energitilsynet omkring tilbagebetalingsmodellen og der i den forbindelse ikke er ændret noget i forhold hertil.

22.               Af selskabets første svar fremgår det, at en af overvejelserne - der blev lavet i forbindelse med fastlæggelse af modellen - var, om det var praktisk muligt at gennemføre den beregningsmæssigt og administrativt. Selskabet oplyser, at det ville medføre et uoverskueligt beregnings- og administrativt arbejde at indregne rabat til tidligere brugere af andre installationer. Det er oplyst, at selskabet årligt behandler 5-6000 årlige flytninger, hvoraf nogle flytter flere gange – ofte udenfor forsyningsområdet og tilbage igen, folk der bliver gift/skilt, skifter navn og nogle er afgået ved døden i mellemtiden. Selskabet bemærker, at det ville betyde et enormt - nærmest umuligt -administrativt arbejde at sikre, at pengene blev sendt til de rigtige personer og at dette arbejde ikke ville stå mål i forhold til størrelsen af beløbene.

23.               Selskabet oplyser videre i sit første brev, at dets argumenter understøttes af det faktum, at selskabet endnu ikke har færdigbehandlet alle de specialtilfælde, herunder målerudskiftning, der til trods for omfattende tests forud for udbetalingen ikke blev fanget af systemet.

24.               Dernæst oplyser selskabet, at det i forbindelse med den besluttede model overvejede om selskabets nettarif skulle nedsættes i fremtidige år modsvarende det beløb, som blev udbetalt til forbrugerne pr. 30. november 2006. Denne model fravalgtes imidlertid, da selskabet var af den opfattelse, at denne også ville ramme skævt.

25.               Endelig oplyser selskabet, at der er tale om en ekstraordinær udbetaling af ”rabat” til eksisterende kunder og at selskabet har valgt en pragmatisk og håndterbar model for beregning og udbetaling og at det er selskabets øverste organ, som er udpeget af kunderne, der har truffet afgørelsen.

26.               Det fremgår af selskabets andet svar – dateret 27. juni 2007 -, at det skønnede ressourcetræk for den af selskabet anvendte model for udbetaling af rabat er 13-14 måneder for en person, som kan håndtere kompleksiteten i de forskellige opgaver, udbetalingen har afstedkommet. Arbejdet i forbindelse med håndtering af udbetalingen har bestået i eksempelvis programmering af EDB-udtræk, tests, korrektion for manglende gyldige årsaflæsninger, kundeservice i forbindelse og forlængelse af udbetalingen og korrektioner i de tilfælde, hvor der er sket målerudskiftning på den pågældende installation.

27.               Det fremgår videre af svaret, at det ville kræve skønsmæssigt, hvad der svarer til 10 årsværk for at behandle skønsmæssigt 10.000 henvendelser som følge af den af sekretariatet – i brev af 7. juni 2007 - foreslåede model, der ville tilgodese kunder, der har været tilsluttet mere end én installation i perioden 30. november 2003 til 30. november 2006.

28.               Dernæst har selskabet sat de skønnede omkostninger ved den af sekretariatet foreslåede model i relation til størrelsen af den udbetalte rabat. Det er oplyst, at den maksimale rabat for en gennemsnitlig husstand med et årsforbrug på 4.000 kWh udgør kr. 690 ekskl. moms. Det er oplyst, at såfremt selskabet anvendte den af sekretariatet foreslåede model, jf. ovenfor under punkt 17 og 18, ville det udbetalte beløb typisk udgøre kr. 2-300. Denne udbetaling skal – ifølge selskabet – sammenholdes med en af selskabet skønnet omkostning pr. sag på kr. 700.

29.               Videre har selskabet henvist til elforsyningslovens § 73, hvoraf det fremgår at ”De kollektive forsyningsvirksomheders prisfastsættelse efter § 69-72 skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til” og anført, at i henhold til denne bestemmelse bør denne kundekategori – de, der har været tilsluttet mere end en installation i perioden 30. november 2003 til 30.november 2006 (sekretariatets fortolkning af, hvilken kundekategori selskabet henviser til) – blive belastet med de omkostninger, de reelt påfører elforsyningsvirksomheden. Selskabet hævder i den forbindelse, at det vil være diskriminerende i forhold til hovedparten af kunderne, hvis ikke denne specifikke kundekategori skulle bære omkostningerne ved behandlingen af rabattens udbetaling. Dette ville betyde, at ingen eller ganske få ville få udbetalt rabat fra selskabet som følge af den af sekretariatet foreslåede model.

30.               Endelig har selskabet anført, at selskabets bestyrelse overordnet har besluttet, at størrelsen af den samlede rabat skulle svare til et års driftsoverskud (resultat før finansielle poster) i ELRO Net A/S. Såfremt selskabet havde medtaget kundeforhold vedrørende andre installationer, ville den samlede rabat væsentligt have oversteget et års driftsoverskud.

31.               På baggrund heraf, har selskabet i sit svar af 27. juni anført, at den af selskabet valgte model er den mest håndterbare og dermed også en – ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt – rigtig løsning. Selskabet anfører afslutningsvis, at de administrative omkostninger ved udbetalingen skal stå i forhold til rabattens størrelse, hvilket selskabet også mener, at den valgte model gør.

Lovgrundlag 

1.                   Det fremgår af elforsyningslovens § 6, stk. 3, at ”kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ensartede vilkår.”

2.                   Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med en tilsvarende formulering i elforsyningslovens § 73, stk. 1, hvoraf det fremgår, at ”kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72 skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.”

3.                   Anvendelsen af både elforsyningslovens § 6, stk. 3 og § 73, stk. 1, er i udpræget grad fastlagt som følge af administrativ og retlig praksis. Her er altså tale om, at der i hvert enkelt tilfælde udøves et konkret skøn. Energitilsynet har eksempelvis i en afgørelse af 30. april 2001 vedrørende prisdifferentiering mellem forskellige købergrupper fundet, at en sådan skal begrundes i bagved liggende omkostningsforskelle for ikke at stride mod § 73, stk. 1.

Begrundelse

4.                   I den konkrete sag er der tale om, at selskabet har tilbagebetalt et beløb svarende til et års overskud for et enkelt regnskabsår til de af selskabets kunder, der var tilmeldt en installation pr. 30. november 2006. Tilbagebetalingen er – af skattetekniske årsager – sket som en rabat. Rabatten er sammensat af et fast beløb pr. installation og et variabelt beløb beregnet på baggrund af aktuelt forbrug. Selskabet har i forbindelse med, at sekretariatet har bedt selskabet om at forholde sig til klagerne oplyst (under punkt 21 ovenfor i sagsfremstillingen), at tilbagebetalingen er anmeldt til Energitilsynet og at der i den forbindelse ikke var ændringer til planen.

5.                   Indledningsvis kan sekretariatet bekræfte at have modtaget selskabets anmeldelse af tilbagebetalingen. Denne anmeldelse blev modtaget i sekretariatet den 7. december 2006. Det bemærkes dog i relation til den konkrete sag, at sekretariatet kun stikprøvevis - medmindre selskabet eksplicit anmoder herom – forholder sig til, eller træffer afgørelser vedrørende prisanmeldelser. Den manglende reaktion som følge af selskabets prisanmeldelse er således ikke et udtryk for en godkendelse af den af selskabet anvendte model til udbetaling af rabatten.

6.                   Sekretariatet vurderer, at der her er tale om, at rabatten i udgangspunktet tilbagebetales ligeligt til selskabets kunder, dog under hensyntagen til de enkelte kunders forbrug. Således er der i betingelserne for udvælgelsen af rabatberettigede sket nogen, men ikke en urimelig, forskelsbehandling i form af, at nogle kundekategorier er blevet tilgodeset – og dermed har fået en prisreduktion - frem for andre.

7.                   Ej heller er det – efter sekretariatets opfattelse – et udtryk for urimelig prisdifferentiering eller uensartede vilkår, når selskabet vælger at gøre udbetalingen variabel i forhold til, hvor mange dage indenfor en nærmere fastsat periode (30. november 2003 til 30. november 2006) den enkelte kunde har været kunde hos selskabet. Dette fordi det må formodes, at en kunde, der har været kunde hos selskabet i 3 år – gennem sit kundeforhold - har bidraget forholdsmæssigt mere til skabelsen af forudsætningerne for det overskud, selskabet har valgt at udbetale som en rabat, end en kunde, der kun har været kunde hos selskabet i en kortere periode end 3 år (eks. 1 år). Dermed er det også rimeligt, at det længstvarende kundeforhold tilgodeses med den største rabat.

8.                   Endelig finder sekretariatet det også – under hensyntagen til, at beregningen og udbetalingen af rabatten til størsteparten af de rabatberettigede kunder - både rimeligt og nødvendigt, at rabatten beregnes på baggrund af en historisk afgrænset periode og, at udbetalingen i første omgang er sket på baggrund af, hvad der må formodes at være et rimeligt simpelt udtræk af selskabets kundedata.

9.                   Sekretariatet finder det imidlertid i strid med rimelighedsbetragtningen i elforsyningslovens § 6, stk. 3, at selskabet har besluttet at udelukke de kunder, der kan dokumentere at have været kunder på flere end én installation, fra at få udbetalt en rabat svarende til den samlede periode (i beregningsperioden). Disse kunders rabatudbetaling beregnes dermed på andre vilkår end for de kunder, der har været tilsluttet den samme installation i hele rabatberegningsperioden. Dermed har selskabet udøvet urimelig forskelsbehandling af de kunder, der pr. 30. november 2006 var kunder hos selskabet. Dette fordi, at også den gruppe af kunder, jf. sekretariatets bemærkninger under punkt 7 ovenfor, har medvirket til optjening af det overskud som selskabets repræsentantskab – på sit møde den 23. november 2006 – besluttede at udbetale som en rabat til selskabets kunder. Det er således ikke rimeligt, at selskabet på forhånd udelukker denne gruppe af kunder fra at opnå en andel af rabatten som står i forhold til varigheden af kunderelationen indenfor en nærmere angivet periode.

10.               Selskabet burde derfor for at undgå urimelig forskelsbehandling – i forbindelse med beslutningen om at udbetale rabat – også have tilgodeset denne kundegruppe og alene differentieret beløbets størrelse på baggrund af et konkret opgjort forbrug.

11.               Det er dog – under hensyn til at udbetalingsordningen skal være økonomisk effektiv og administrerbar - sekretariatets opfattelse, at det havde været både rimeligt og forståeligt, såfremt selskabet havde valgt – i forbindelse med udbetalingen – at gøre opmærksom på, at de kunder, der havde været tilsluttet flere installationer i beregningsperioden, var berettiget til en genberegning af rabattens størrelse. Det er ligeledes rimeligt, at selskabet betinger sig (og gør opmærksom herpå), at denne genberegning kun finder sted, såfremt de pågældende kunder henvender sig med nærmere specificeret dokumentation af varigheden af kundeforholdet.

12.               Selskabet har i brev af 27. juni 2007 til sekretariatet anført, at det ville kræve store ressourcer at administrere rabattens beregning og udbetaling til netop de kunder, der henvender sig. Sekretariatet bemærker hertil, at det er op til selskabet selv at vælge omfanget af kontrolhandlinger, der gennemføres i forbindelse med administrationen. Sekretariatet går i den forbindelse ud fra, at et sådant valg træffes ud fra anvendelsen af et væsentlighedskriterium og at netop fastlæggelsen af væsentlighedskriteriet i meget stor grad vil påvirke den administrative belastning ved at tilgodese en større del af selskabets kunder ved rabatudbetalingen.

13.               For så vidt angår de omkostninger, der opstår ved gennemførelse af rabatudbetalingsprogrammet, er det sekretariatets opfattelse, at afholdte omkostninger kan fratrækkes rabatudbetalingen. Dette gælder dog kun i det omfang disse omkostninger entydigt kan udskilles fra selskabets almindelige administration (herunder løbende administration af ind- og udbetalinger fra selskabets kunder), der er pålagt selskabet som følge af lovgivningen. Dog finder sekretariatet, at omkostningerne ved administration af rabatprogrammet bør fordeles ligeligt mellem de kunder, der pr. 30. november 2006 var kunder hos selskabet og dermed berettigede til at få udbetalt rabat. En sådan fordeling vil – efter sekretariatets opfattelse - ikke være i strid med elforsyningslovens § 73, stk. 1.

14.               I den konkrete sag er der tale om en betinget rabat, hvor betingelserne ved beregningen og udbetalingen fastlægges og gennemføres efter indgåelse af aftalen om levering af elektricitet og dermed efter, at prisen for leverancen er aftalt mellem selskabet og dets kunder. Det vil – efter sekretariatets opfattelse – være i strid med elforsyningslovens rimelighedsbetragtning i § 6, stk. 3, og § 73, stk. 1, i elforsyningsloven at henføre omkostninger afholdt i forbindelse med opgørelsen og udbetalingen af rabatten til en bestemt gruppe af kunder blandt de rabatberettigede. Dette uanset det måtte være denne kundegruppe, der – som en konsekvens af selskabets administration af rabatberegningen og udbetalingen af rabatten – belaster selskabet med omkostninger.

15.               Sekretariatet sendte den 25. oktober 2007 et notat i høring hos selskabet. Selskabet svarede i mail af 2. november 2007.

16.               Selskabet har i sit svar hovedsageligt gentaget de i brev af 27. juni fremførte indvendinger mod den model, sekretariatet dengang foreslog og efterfølgende gentog i nærværende notat.

17.               Specielt fremhæves, at selskabet i sit svar på side 2, øverst, har anført, at: ”…at Sekretariatet jf. svaret under punkt 3, hvor en forskelsbehandling skal begrundes i bagvedliggende omkostningsforskelle, er enig i, at den gennemførte udbetaling af rabat fra ELRO Net således ikke er diskriminerende.”

18.               Hertil bemærkes, at sekretariatet er uenig i denne udlægning af sekretariatets bemærkninger til den af selskabet gennemførte model til beregning og udbetaling af rabat. Sekretariatet er således uenig med selskabet i, at den valgte model ikke er diskriminerende, hvilket også fremgår af ovenstående punkt 9.

19.               Sekretariatet er overordnet af den opfattelse, at modellen - hvor rabatten udbetales til eksisterende kunder pr. 30. november 2006 og gradueres efter dels forbrug på den eksisterende installation og dels efter varigheden af kundetilhørsforhold i perioden 30. november 2003 til 30. november 2006 - er forenelig med elforsyningslovens bestemmelser.

20.               Det er imidlertid i strid med elforsyningslovens § 6, stk. 3, at udelukke en bestemt kundegruppe, jf. sekretariatets bemærkninger ovenfor under vurderingens punkt 9. Reduktion af rabatudbetalingen kan – efter sekretariatets opfattelse – ikke retfærdiggøres med bagvedliggende omkostningsforskelle hidrørende fra administration af udbetalingen. Dette fordi selskabet allerede i valg og design af beregnings- og udbetalingsmodel burde have taget højde herfor, alternativt valgt en model, der var enklere og dermed billigere at administrere uden at komme i konflikt med elforsyningslovens § 6, stk. 3.

21.               Videre fremhæves, at selskabet i sit svar på side 3, 3. afsnit, anmoder Energitilsynet og sekretariatet om at gennemarbejde de forskellige problemstillinger for en mere konkret vurdering af de økonomiske og administrative aspekter ved en ændring af modellen.

22.               Hertil bemærker sekretariatet, at dette – jævnfør indstillingen ovenfor – henvises til et efterfølgende samarbejde mellem selskabet og sekretariatet med henblik på at bringe forholdene i overensstemmelse med elforsyningslovens § 6, stk. 3.

23.               Udvidende bemærkes, at det – efter sekretariatets opfattelse – er uvedkommende for sagens udfald, at de økonomiske og administrative konsekvenser ved efterfølgende at bringe den – af selskabet – valgte model i overensstemmelse med elforsyningslovens § 6, stk. 3, er betragtelige. Dette fordi selskabet - allerede ved valg af model - burde have valgt en fremgangsmåde, der sikrede en overholdelse af elforsyningslovens krav. På nuværende tidspunkt henstår alene selskabets økonomiske og administrative omkostninger til at bringe forholdene i orden. Det er omkostninger, der – efter sekretariatets opfattelse – må bæres af selskabet uden hensyntagen til, hvilken gruppe af selskabets kunder disse omkostninger kan henføres til.

24.               Videre anfører selskabet i sit svar på side 3, 5. afsnit, som svar på sekretariatets bemærkninger i afsnittet ”Vurdering” under punkt 12, at ”Et vist niveau af kontrol må opretholdes bl.a. at få registreret hvem det er der udbetales rabat til, således den samme person eller flere forskellige personer får udbetalt rabat for den samme installation.”

25.               Hertil bemærker sekretariatet – med henvisning til det under punkt 12 i afsnittet ”Vurdering” ovenfor – at, det må anses for sandsynligt, at et omkostningsbevidst selskab vil overveje størrelsen af omkostninger til kontrol af forholdsvis små udbetalinger til de kunder, der – som følge af den valgte model – er blevet forfordelt i første omgang af rabatudbetalingen.

26.               Endelig fremhæver selskabet på side 5, 2. afsnit under ”Konklusion”, at ”De administrative omkostninger skal stå i det rette forhold til udbetalingens størrelse, hvilket vi mener at det gør med den valgte model.”

27.               Hertil bemærker sekretariatet, at udgangspunktet er, at selskabet frit kan vælge en model til beregning og udbetaling af rabat til sine kunder sålænge dette sker i overensstemmelse med elforsyningslovens bestemmelser. At den valgte model viser sig at medføre betydelige økonomiske og administrative omkostninger kan ikke begrunde en – i elforsyningslovens forstand – urimelig forskelsbehandling af selskabets kunder. I så fald burde selskabet have valgt en model, der på samme tid sikrede ensartet behandling af selskabets kunder – i overensstemmelse med elforsyningsloven - og som samtidig var omkostningseffektiv.

28.               I forlængelse af selskabets høringssvar af 2. november 2007, blev sekretariatet opmærksom på, at det notat (og dermed sekretariatets forslag til afgørelse), der var sendt i høring indebar, at yderligere en kundegruppe ville bliver forfordelt i forbindelse med rabatberegningen. Den gruppe, der var udeladt af sekretariatets første udkast, er identisk med den gruppe af kunder, der pr. 30. november 2006 var tilsluttet en af selskabets installationer, men – indenfor rabatberegningsperioden – havde været flyttet ud af forsyningsområdet og – efter at have været afmeldt i en periode - returneret til og på ny tilmeldt en installation i forsyningsområdet. Netop den gruppe af kunder ville blive udsat for urimelig forskelsbehandling i strid med elforsyningslovens § 6, stk. 3.

29.               I konksekvens heraf, rettede sekretariatet notatet og forslaget til afgørelse og sendte notat i høring hos selskabet igen. Fremsendelse af det tilrettede notat skete den 7. november 2007.

30.               Selskabet svarede på den anden høring i mail af 21. november 2007.

31.               Af selskabets svar, som primært er en kommentar – ikke til den tilrettede model, men – til sekretariatets bemærkninger til selskabets første høringssvar – af 2. november 2007 – fremgår det af side 2, 3. afsnit, at: ”Sekretariatet tager på to væsentlige områder helt fejl i vurderingen af sagen, nemlig på omkostningsgrundlaget og i forhold til den anvendte model.”

32.               Selskabets anbringender går herefter primært på sekretariatets beskrivelse og betragtninger vedrørende omkostningsgrundlaget og det urimelige i, at en forholdsvis lille del af de kunder, der er kunder pr. 30. november 2006 (og dermed berettigede til at få udbetalt en rabat) belaster selskabet med forholdsvis store omkostninger til udbetaling af denne rabat.

33.               Indledningsvis bemærker sekretariatet, at selskabet ikke har bestridt sekretariatets beskrivelse af den gennemførte rabatudbetaling og sekretariatets konklusion om, hvilke af selskabets kunder, der – som en følge af selskabets model – bliver udsat for urimelig forskelsbehandling i strid med elforsyningslovens § 6, stk. 3. Selskabet er således tilsyneladende alene uenig i, at der er udøvet en urimelig forskelsbehandling i strid med elforsyningsloven og selskabets argumentation bæres i overvejende grad af det – af selskabet anførte – forhold vedrørende, at marginalomkostningen (meromkostningen) ved at udbetale rabat til de i første omgang forfordelte kunder langt overstiger rabattens størrelse.

34.               Således har selskabet i sit svar af 21. november 2007 på side 3, midt, anført, at den af selskabet valgte model har medført en samlet rabatudbetaling på kr. 55 mio. for en omkostning til administration på kr. 1,5 mio. Selskabet anfører, at såfremt selskabet havde valgt en model i overensstemmelse med den sekretariatet, jf. indstillingen senere i dette notat, har lagt op til, vil der have været udbetalt yderligere kr. 3 mio. i rabat for en yderligere omkostning til administration på kr. 7 mio.

35.               Sekretariatet bemærker hertil, at selskabet således har valgt en model til beregning og udbetaling af rabat, der samlet medfører skønnede administrative omkostninger i størrelsesordenen kr. 8,5 mio. for at udbetale et samlet rabatbeløb på kr. 58 mio.

36.               Som anført under punkt 14 og 20 ovenfor, vil det – efter sekretariatets opfattelse – være i strid med elforsyningslovens rimelighedsbetragtning, i den konkrete sag at henføre omkostninger ved administration af rabatudbetalingen til de enkelte rabatberettigede kunder. Dette grundlæggende fordi det er selskabet – ikke den enkelte kunde – der, gennem valg af model for rabatberegning og rabatudbetaling, påfører selskabet omkostningerne i forbindelse med administration af rabatudbetalingen.

37.               Omvendt ville det naturligvis forholde sig, hvis en bestemt gruppe af kunder påførte selskabet omkostninger som selskabet – qua lovgivning – ville være forpligtet til at afholde, eks. tilslutningsomkostninger, omkostninger i forbindelse med flytteopgørelse etc. I sådanne tilfælde, ville det ikke være i strid med elforsyningsloven at differentiere betalingen for selskabets ydelser under hensyntagen til de omkostninger, de enkelte køberkategorier giver anledning til. I den konkrete sag er der bare – efter sekretariatets opfattelse – ikke tale om, at kunder kan kategoriseres i overensstemmelse med ikke-diskriminationsprincippet i elforsyningslovens § 73, stk. 1 – som selskabet i begge sine høringssvar har henvist til - på baggrund af de omkostninger, selskabet påfører sig selv ved valg af en given model for udbetaling af rabat.

38.               Selskabet har i sit høringssvar af 21. november 2007 på side 3, 4. afsnit, ff, påpeget, at diskrimination af enkelte køberkategorier, således som dette er sket i den konkrete sag, følger af elforsyningslovens § 73, stk. 1.

39.               Som anført ovenfor under punkt 37 ovenfor, har sekretariatet den modsatte opfattelse nemlig, at elforsyningslovens § 73, stk. 1, ikke kan anvendes på den konkrete problemstilling til at begrunde, at selskabet forfordeler de kunder, der giver anledning til de største omkostninger ved administration af den af selskabet valgte model. Forholdet skal derimod vurderes efter § 6, stk. 3, i elforsyningsloven, der påbyder selskabet at stille sine ydelser til rådighed for sine kunder på rimelige og ensartede vilkår.

40.               Selskabet har videre i sit høringssvar af 21. november 2007 på side 4, 3. afsnit påpeget, at ”Kunder, der ikke længere er kunder/ejer til/af en installation, har grundlæggende ingen rettigheder til tilbagebetaling eller lignende, hvilket er helt i overensstemmelse med Energitilsynets afgørelser i sager om over- og underdækning.” og det er videre anført i selskabets høringssvar, at det fremgår af selskabets bestyrelsesprotokol, at modellen telefonisk har været forelagt sekretariatet og at sekretariatet ved den lejlighed udtalte, at: ”det lyder da meget fornuftigt”.

41.               Hertil bemærker sekretariatet, at selskabet med sin henvisning forbigår, at de faktiske forhold i den konkrete sag afviger fra, hvad sekretariatet har kendskab til skulle være behandlet af Energitilsynet tidligere. Ej heller har sekretariatet registreret nogen telefonisk henvendelse fra selskabet vedrørende modellen, hvilket i øvrigt heller ikke er relevant i nærværende sag, eftersom den af selskabet oplyste reaktion fra sekretariatet på henvendelsen, under alle omstændigheder tyder på, at den pågældende telefonsamtale ikke har haft et så konkret indhold, at dette kan betragtes som værende en konkret afgørelse om, at den af selskabet valgte model er i overensstemmelse med elforsyningsloven.

42.               Sekretariatet bemærker med hensyn til Energitilsynets praksis – i relation til, hvad selskabet fremfører - at en væsentlig forskel på den konkrete model og Energitilsynets tidligere praksis er, at Energitilsynet ikke tidligere – i relation til elforsyningsloven - har taget konkret stilling til en model, der indebar først en differentiering på baggrund af forbrug i en given periode og derefter en efterfølgende yderligere differentiering på baggrund af længden af et kundetilhørsforhold indenfor en given periode. Der er sekretariatet bekendt heller ikke afgjort lignende sager på varmeområdet.

43.               Spørgsmålet, der har været behandlet i tidligere sager om tilbageførsel af over- og underdækning, er i reglen, at kunder flytter ud og ind af et forsyningsområde og dermed har kunder, der eksempelvis flytter fra et forsyningsområde, hvor der udbetales en overdækning pr. installation (en overdækning som den fraflyttende kunde har bidraget til at oparbejde) til et forsyningsområde, hvor der for selvsamme periode opkræves en underdækning, følt sig urimeligt behandlet. I sådanne situationer, har Energitilsynet praksis for at meddele selskabet, at der skal gøres en rimelig indsats for at finde disse fraflyttende kunder og at de kunder, der henvender sig, skal have udbetalt tilgodehavende overdækning.

44.               Sekretariatet har i sin vurdering (punkt 19 ovenfor) tilkendegivet, at det er i overensstemmelse med elforsyningsloven, at selskabet har valgt at begrænse gruppen af rabatberettigede til de kunder, der pr. 30. november 2006 var tilslutttede en af selskabets installationer. Denne delkonklusion på selskabets rabatudbetalingsmodel stemmer overens med Energitilsynets tidligere praksis, således som den er anført af selskabet.

45.               Situationen i den konkrete sag er imidlertid den, at selskabet ”bygger videre” på en model, der- efter sekretariatets opfattelse - er i overensstemmelse med elforsyningsloven og dermed ender selskabet op med en model, der forfordeler nogle af selskabets kunder på en måde, så dette er i strid med elforsyningsloven, således som også anført under vurderingens punkt 6-9 og igen punkt 19 og 20).

46.               Afslutningsvis bemærker selskabet i sit høringssvar af 21. november side 4, 6. afsnit at: ”Såfremt Energitilsynet beslutter at følge Sekretariatets indstilling vil ELRO Net på ingen måde lægge navn til den foreslåede ændring. Sekretariatet må udarbejde en nøjagtig vejledning og skrivelse til de kunder der henvender sig. Her forudsætter vi naturligvis, at vejledningen ikke pålægger selskabet et ressourceforbrug der gør håndteringen ikke-administrerbar og ikke-økonomisk effektiv og dermed i strid med elforsyningsloven. De kunder som i givet fald ikke har dokumentationen i orden i henhold til vejledningen vil blive afvist med henvisning til Sekretariatet.”

47.               Sekretariatet bemærker afslutningsvis hertil, at det er selskabet, der er ansvarlig for at vælge en model til beregning og udbetaling af rabat, der er i overensstemmelse med elforsyningsloven. Energitilsynet forholder sig i den konkrete sag alene til, om den model selskabet har valgt, er i overensstemmelse med elforsyningslovens § 6, stk. 3. Hvis dette ikke er tilfældet, pålægger Energitilsynet selskabet at ændre modellen, jf. nedenstående indstilling.

48.               I den konkrete sag, har sekretariatet fundet, at selskabets model har medført, at nogle af selskabets kunder er blevet behandlet i strid med elforsyningsloven. Sekretariatet har i den anledning og som en hjælp til selskabet – i nedenstående indstilling – påpeget, hvilke forhold, der skal være opfyldte for at modellen er i overensstemmelse med elforsyningsloven. Det er herefter op til selskabet at implementere en model i overensstemmelse med elforsyningsloven.

49.               Sekretariatet vejleder gerne – efter, at Energitilsynet har taget stilling til om sekretariatets vurderinger henset til de i sagen foreliggende konkrete omstændigheder er en korrekt fortolkning af elforsyningslovens § 6, stk. 3 – i udarbejdelsen af en model, der på samme tid sikrer alle selskabets kunder en rimelig behandling i overensstemmelse med elforsyningsloven og samtidig tager hensyn til de derved forbundne omkostninger.

50.               Dog er det vigtigt, at der ikke derved fremkommer en model, der – med henvisning til de administrative marginalomkostninger (meromkostningen ved at behandle en – i relation til elforsyningsloven – berettiget kundehenvendelse om rabatudbetaling) udelukker visse kunder, sådan som selskabet har praktiseret det i den indtil nu gældende model.

Afgørelse

51.               Det besluttedes,

-         at det meddeles ELRO Net A/S, at Energitilsynet ikke har indvendinger imod, at selskabet har valgt at udbetale, hvad der svarer til et års driftsoverskud som en delvis forbrugsafhængig rabat til de kunder, der pr. 30. november 2006, var registreret som kunde på en installation i selskabets forsyningsområde og at den samlede rabat (fast og variabel del) kan gradueres efter hvor stor en del af perioden 30. november 2003 til 30. november 2006 den pågældende har været kunde hos selskabet, jf. § 6, stk. 3, i elforsyningsloven

-         at det meddeles selskabet, at tilsynet finder, at det er et udtryk for en urimelig forskelsbehandling i strid med elforsyningslovens § 6, stk. 3, at selskabet har besluttet at nægte rabatudbetaling – beregnet på baggrund af varigheden af kundetilhørsforholdet indenfor beregningsperioden - til de kunder, der dels var kunder pr. 30. november 2006 hos selskabet og dels har været tilsluttet mere end en installation i selskabets forsyningsområde i beregningsperioden.

-         at det pålægges selskabet at ændre modellen til beregning og udbetaling af den pågældende rabat, jf. § 77, stk. 1, i elforsyningsloven, således at den urimelige forskelsbehandling bringes til ophør og at dette skal ske inden 30. juni 2008.