El- og naturgas selskabsmæssigt forbundne netselskabers hjemmesider og informationsudsendelse

Resumé

1.             Netselskaberne på el- og naturgasområdet skal udarbejde overvågningsprogrammer for at forhindre diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd. Reglerne skal sikre, at selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskaber ikke favoriseres i forhold til de øvrige forsyningsselskaber på markedet. Reglerne underbygges af el- og naturgasforsyningslovenes bestemmelser om, at netselskabets ydelser skal stilles til rådighed for forbrugeren på en gennemsigtig og ikke diskriminerende måde.

2.             Overvågningsprogrammerne skal - i medfør af de to el- og naturgasbekendtgørelser på området - beskrive de tiltag, som er egnede til at forhindre diskriminerende adfærd. Energitilsynet fører tilsyn med, at netselskaberne udformer overvågningsprogrammerne og gennemfører de tiltag, som er beskrevet i programmet.

3.             De bagvedliggende regler i el- og naturgasforsyningslovene, samt de udstedte bekendtgørelser, udgør rammerne for programmernes indhold og dermed for netselskabernes adfærd. Reglerne er baseret på bestemmelser i EU- direktiver.

4.             Energitilsynet har i december 2006 vedtaget retningslinier for den praktiske udmøntning af de dele af reglerne som omhandler kundekontakt, herunder indretning af hjemmesider. Disse regler er specielt relevante for de selskabsmæssigt forbundne netselskaber.

5.             En række af de omfattede selskaber på både naturgas og på elsiden har tilpasset deres hjemmesider, m.v. Men praksis har imidlertid vist, at der er behov for at tydeliggøre og eksemplificere de udmeldte retningslinier.

6.             Sekretariatet har i marts 2008 på en temadag arrangeret af Dansk Energi holdt foredrag for elnetselskaberne om overvågningsprogrammer. I forbindelse med denne dialog udtrykte selskaberne også et ønske om en tydeliggørelse af, hvad der rent praktisk ligger i begreberne annoncering og neutralitet.

7.             Samtidig har praksis vist, at der er behov for at udmelde retningslinier for netselskabernes anvendelsen af koncernmagasiner, fællesudsendelser samt for netselskabets udsendelser til forbrugerne.

8.             Regulering af disse forhold har hjemmel i overvågningsbekendtgørelsens bestemmelse om ikke favorisering af bestemte selskaber, bestemmelsen om selskabsmæssig udskillelse af aktiviteter samt el- og naturgasforsyningslovenes bestemmelser om gennemsigtighed og ikke diskrimination i forhold til netselskabets ydelser.

9.              Sekretariatet finder, at den praktiske udmøntning af reglerne medfører, at et netselskabs kommunikation med forbrugeren ikke på nogen måde må suppleres med eller sammenblandes med kommunikation fra selskabsmæssigt forbundne forsynings- eller produktionsselskaber, idet dette vil være i modstrid med reglerne om ikke favorisering af bestemte selskaber og i strid med selve regelgrundlagets formål om at forhindre diskriminerende adfærd.

10.         Derfor må netselskaberne ikke - svarende til tidligere udmelding fra Energitilsynet - på deres hjemmeside annoncere eller informere om kommercielle ydelser fra selskabsmæssigt forbundne forsynings- eller produktionsselskaber. Men netselskaberne må godt indgå i en fælles indgangsportal med øvrige selskabsmæssigt forbundne selskaber under forudsætning af, at der ikke på denne indgansportal annonceres/reklameres for kommercielle produkter fra selskabsmæssigt forbundne forsynings- eller produktionsselskaber.

11.         Sekretariatet vil ikke kunne fastsætte de termer, som selskaberne kan anvende for at leve op til disse krav, men har som vejledning for selskaberne kort beskrevet, hvad der måtte forstås ved annoncering, reklame og neutralitet.

12.         Hvis netselskaberne vælger at etablere en selvstændig hjemmeside skal den i medfør af reglerne om gennemsigtighed være let tilgængelig og logisk og let at finde for forbrugeren. 

13.         Netselskabet kan ikke indgå i fælles koncernmagasiner, hvor der er information fra netselskabet side om side med information og annoncering fra et selskabsmæssigt forbundet forsyningsselskab. Det vil udgøre en diskrimination i forhold til andre forsyningsselskaber, idet en annoncering overfor netselskabets kunder vil favorisere netselskabets eget forsyningsselselskab.

14.         Da der ved brevudsendelser er den samme risiko for diskrimination og favorisering, skal netselskabet udsende sine breve separat. Derved gøres op med tidligere praksis etableret forud for reglerne om unbundling og overvågningsprogrammer, hvorefter alene spørgsmålet om krydssubsidiering blev behandlet. Netselskabet kan dog medsende materiale om forsyningspligtydelsen fra et selskabsmæssigt forbundet forsyningsselskab, idet der her er tale om en lovbundet informationsforpligtelse om en reguleret ydelse.

15.         Endelig finder sekretariatet, at reglerne om selskabsmæssig udskillelse og om gennemsigtighed om netselskabets ydelser bevirker, at netselskabet over for forbrugeren klart og tydeligt skal fremgå som afsender af netselskabets udsendelser.

16.         Sekretariatet indstiller på den baggrund nedenfor, at Energitilsynet tilkendegiver at tilslutte sig den praktiske udmøntning af reglerne.

Afgørelse

17.         Energitilsynet tilslutter sig, at sekretariatet påser, at selskabsmæssigt forbundne el - og naturgasnetselskaber overholder følgende retningslinier:

18.         at såfremt en koncern har fælles hjemmeside, så må der ikke på indgangsportalen annonceres for konkurrenceudsatte ydelser, herunder specifikt for forsyning eller produktion, jf. § 2 stk. 1 nr. 4 og nr. 5 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv.

19.         at der ikke på netselskabets særskilte hjemmeside (område) må annonceres for eller informeres om konkurrenceudsatte ydelser fra selskabsmæssigt forbundne selskaber, men alene findes de informationer om selskabsmæssigt forbundne selskaber, som netselskabet er forpligtet til at afgive i henhold til el- og naturgasforsyningslovenes bestemmelser, under forudsætning af at disse informationer fremstår ikke favoriserende og ikke diskriminerende, jf. § 2 stk. 1 nr. 4 og nr. 5 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv. samt elforsyningslovens § 6, stk. 4 og naturgasforsyningslovens § 7, stk. 5.

20.         at såfremt der er etableret særskilt hjemmeside for netselskabet, så skal den være lettilgængelig og logisk og let at finde for forbrugeren, jf. elforsyningslovens § 6, stk. 4 og naturgasforsyningslovens § 7, stk. 5.

21.         at netselskabets informationsaktiviteter ikke kan indgå i et koncernmagasin, jf. § 2 stk. 1 nr. 4, i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv.

22.         at netselskabet udsender sine breve separat, dvs. at selskabets udsendelser ikke bilægges materiale fra selskabsmæssigt forbundne kommercielle selskaber om kommercielle ydelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 og 5 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv. i henhold til el- og naturgasforsyningslovene.

23.         at netselskabet klart og utvetydigt fremstår som afsender af det udsendte materiale, jf. § 2 stk. 1, nr. 4 og 5 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv. i henhold til el- og naturgasforsyningslovene, samt elforsyningslovens § 6, stk. 4 og naturgasforsyningslovens § 7, stk. 5.

24.         at Energitilsynet - i tilfælde, hvor ovennævnte retningslinier ikke er overholdt inden 1. september 2008 - efter en konkret vurdering, påbyder netselskabet i medfør af elforsyningslovens § 85 litra c og naturgasforsyningsloven § 47 litra b, at bringe det ulovlige forhold til ophør.

Sagsfremstilling

25.         I medfør af bekendtgørelse om program for intern overvågning, jf. afsnit om regelgennemgangen, skal netselskaberne i deres overvågningsprogram beskrive tiltag, som skal forhindre diskriminerende adfærd. 

26.         Denne sag omhandler de selskabsmæssigt forbundne el- og naturgasselskabers information og kommunikation med forbrugerne. Derfor skal alene fremhæves de krav til programindhold, som er relevante i den sammenhæng.

27.         Specifikt er det tiltag, som sikrer, at virksomheden i sin kundekontakt ikke favoriserer bestemte selskaber. Det er også tiltag, som skal sikre, at netselskabet også overfor forbrugeren fremstår som selskabsmæssigt udskilt, således at det stiller sine ydelser til rådighed på en gennemsigtig, objektiv, rimelig og ikkediskriminerende måde.

28.         Energitilsynet skal i medfør af reglerne føre tilsyn med, at programmet er gennemført, dvs. at de beskrevne tiltag er gennemført i praksis.

Regler på området
29.         I medfør af elforsyningslovens § 20 a, og naturgasforsyningslovens § 11 a[1], skal netvirksomheder/ distributionsselskaber opstille et program for intern overvågning.

30.         I henhold til bestemmelsernes stk. 2, har ministeren udstedt bekendtgørelser for henholdsvis el og gas, som fastsætter minimumskrav til overvågningsprogrammernes indhold og kontrol[2].

31.          Overvågningsprogrammet har til formål, jf. bekendtgørelsens § 1 stk.1, at forhindre diskriminerende adfærd. Programmet skal i henhold til § 1 stk. 2, beskrive virksomhedens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd.

32.         Med henblik på netselskabernes kommunikation med forbrugerne er det bestemmelserne i bekendtgørelsernes § 2, stk.1, nr. 4, og nr. 5, som er relevante.

33.         § 2, stk. 1, nr. 4,"De tiltag, som skal sikre, at virksomheden i sin kundekontakt ikke favoriserer bestemte selskaber".

34.         § 2, stk. 1. nr. 5," De tiltag, som skal sikre overholdelse af kravet om selskabsmæssig udskillelse af aktiviteter, jf. elforsyningslovens § 47, stk. 4 og naturgasforsyningslovens § 28 a".

35.         Disse bestemmelser suppleres af elforsyningsloven § 6 stk. 4 og naturgasforsyningslovens § 7 stk. 5, hvorefter netselskabet skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugeren på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår:

36.         Elforsyningslovens § 6, stk. 4 (der er tilsvarende bestemmelse i naturgasforsyningsloven): "Kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt angår deres forsyningspligtydelse, skal stille deres ydelser til rådighed for brugerne på gennemsigtige, objektive og ikke diskriminerende vilkår".

37.         I "Elforsyningsloven, med kommentarer af Bent Ole Gram Mortensen[3] er anført under § 6, stk. 3 (nu stk. 4) om gennemsigtighedskravet, at " indenfor rammerne af elforsyningslovens § 82, stk. 5, skal priser, rabatter, gebyrer og vilkår på en gennemsigtig og overskuelig måde være umiddelbart tilgængelig for forbrugeren på selskabets hjemmeside". 

38.         Elforsyningslovens § 82, stk. 5 og naturgasforsyningslovens § 42 a, stk. 3, fastsætter, at Energitilsynet skal tage fornødne skridt til at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår. Energitilsynet har i medfør af bestemmelserne i 2005 fastsat regler om, hvordan sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne.

39.         Energitilsynet kan derudover i medfør af overvågningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, kræve, at programmet skal indeholde beskrivelse af tiltag ud over de i bekendtgørelsen fastsatte minimumskrav, i det omfang dette er påkrævet for at forhindre diskriminerende adfærd i den pågældende virksomhed:

40.         Bekendtgørelsens § 2, stk. 3, "Energitilsynet kan kræve, at programmet skal indeholde beskrivelse af tiltag ud over de i stk. 1 nævnte, i det omfang dette er påkrævet for at forhindre diskriminerende adfærd i det pågældende selskab".

41.         I medfør af elforsyningslovenes § 22, stk. 1, nr. 5, 7, 8, 10, og naturgasforsyningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, er netselskaberne tillagt lovbundne informationsforpligtelser, om at skabe størst mulig gennemsigtighed om markedsforholdene, give energirådgivning til forbrugerne, rådgivning og information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål samt informere forbrugerne om deres rettigheder i relation til forsyningspligt.

42.         Energitilsynet skal i medfør af bekendtgørelserne om intern overvågning § 6, stk.1, og 2, føre tilsyn med, at programmerne og årsberetning er i overensstemmelse med reglerne, samt at programmerne er gennemført, og der er foretaget den i programmet beskrevne kontrol. Dvs. en tilsynsforpligtelse, som er en udspecificering/præcisering af elforsyningslovens 78 stk. 1. 

43.          Såfremt selskaberne ikke følger de i elforsyningslovens og naturgasforsyningsloven samt de i bekendtgørelsernes fastsatte krav, indeholder elforsyningslovens § 85 litra c og naturgasforsyningsloven § 47 litra b hjemmel til at udstede påbud om, at forholdet bringes i orden straks eller indenfor en nærmere angivet tidsfrist.

Anvendelse af begreber
44.         Energitilsynet har i sine retningslinier fra december 2006 anvendt begrebet " reklamere", idet det skal være muligt at få information om et selskabsmæssigt forbundet netselskab uden at blive udsat for reklame/annoncering for kommercielle ydelser fra selskabsmæssigt forbundne forsynings- og produktionsselskaber.

45.         Praksis/dialogen med branchen samt den konkrete indretning af hjemmesider har vist, at begreberne reklame og annoncering ikke er entydige, at der med andre ord er behov for en præcisering og eksemplificering af begreberne. Da Kommissionen i sin fortolkende note (omtalt i retningslinierne af december 2006) har skrevet om rebranding findes det også relevant, at begrebet branding præciseres.

46.         Sekretariatet har søgt inspiration i Forbrugerombudsmandens vejledning "Reklameidentifikation/Skjult reklame", hvoraf det fremgår, at en reklame indeholder et budskab, en anprisning og en form for ros. En form for skjult reklame kan være blade til forbrugerne som både indeholder information og reklame. I den anledning har forbrugerombudsmanden taget sager op, hvor han har fundet, at der er en sammenblanding af informationsmateriale og reklame. Analogt kunne dette sidestilles med en energikoncernhjemmeside, hvor annoncer for kommercielle produkter bringes side om side med de lovbundne informationer, som netselskabet skal afgive.

47.         Forbrugerombudsmanden skriver også i vejledningen, at reklamer på internettet klart skal kunne identificeres som sådan, og at det tydeligt skal fremgå, på hvis vegne reklamen udsendes.

48.          Sekretariatet finder derfor støtte til at kunne konkludere, at en reklame/annoncering indebærer en værdiladet omtale af et produkt eller en ydelse (en anprisning), eksempelvis "Bedste pris på el", hvor anvendelsen af superlativer er kendetegnende.  

49.         Men en reklame kan også "blot" være en direkte opfordring til handling, som eksempelvis "Køb el", hvor der er tale om et budskab i form af en tilskyndelse til at købe.

50.         Modsætningsvist kan sluttes, at neutrale termer kan karakteriseres ved alene at indeholde faktuel information - en ren informativ beskrivelse af et produkt eller en ydelse uden anprisninger eller opfordringer, eksempelvis "netvirksomhed", "transportydelse"eller rene angivelser for andre typer af virksomhed eller produkter, eksempelvis "naturgas", "elforsyning" eller  "bredbånd".

51.         Termen "branding" anvendes af Kommissionen og af CEER. Sekretariatet finder, at branding er et udtryk for en markedsføring af et mærke/varemærke, og at termen dermed i denne sammenhæng kan sidestilles med termerne reklame og annoncering. Fælles branding tages som udtryk for, at der annonceres samtidig for flere virksomheder/flere produkter, eksempelvis hvis et netselskab og et forsyningsselskab markedsføres sammen i eksempelvis et koncernmagasin.

52.         Den goodwill, soliditet og pålidelighed som den ene virksomhed/det ene produkt har, kan dermed "tilflyde" den anden virksomhed/det andet produkt.

Energitilsynets udmøntning af reglerne om netselskabets kommunikation med forbrugerne
53.         Energitilsynet vedtog på tilsynsmødet den 18. december 2006 sekretariatets arbejdsprogram for tilsynsopgaven for 2007 med netselskabernes overvågningsprogrammer og årsberetninger samt en række retningslinier for, hvorledes netselskaberne bør opføre sig for at leve op til bestemmelserne i de gældende regler.

54.         I den forbindelse angav tilsynet også rammerne for kundekontakt, fælles informationsudsendelse og fælles branding, specielt med hensyn til markedsføring og kundekundekontakt, herunder helt specifikt fastsættelse af rammerne for indretning af hjemmeside for koncernforbundne netselskaber.

55.         Energitilsynet har også i december 2006 angivet generelle rammer for markedsføring og kundekontakt. I forlængelse heraf - fordi praksis har vist at der er behov for en præcisering - behandles spørgsmålet om selskabsmæssigt forbundne netselskabers deltagelse i koncernmagasiner og spørgsmålet om netselskabernes anvendelse af kuvertfyld/ udsendelse af skrivelser fra kommercielle søsterselskaber sammen med skrivelser fra netselskabet.  Endelig sættes rammer for, hvorledes netselskabet i sine udsendelser fremstår med tilstrækkelig "egen identitet".

56.         Hjemmelsgrundlaget for kravene til de selskabsmæssigt forbundne netselskabers kommunikation med forbrugerne findes i overvågningsbekendtgørelsernes § 2, stk. 1, nr. 4 og 5.

57.         Hvis netselskabet i sin kommunikation med forbrugeren supplerer med information om et selskabsmæssigt forbundet forsyningsselskab vil det give dette forsyningsselskab en konkurrencemæssig fordel i forhold til de øvrige forsyningsselskaber på markedet, fordi det herved gratis eller på en billigere måde end forsyningsselskaber, som ikke er selskabsmæssigt forbundet, får deres information og annoncering sendt ud til netselskabets kunder. Samtidig får det selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskab en høj grad af sikkerhed for at netkunden ser materialet, fordi det er bilagt nødvendig information fra netselskabet. Ved rene reklameudsendelser er der en risiko for, at forbrugeren ikke læser materialet.

58.         Der vil derfor være tale om diskrimination overfor andre forsyningsselskaber, hvis et selskabsmæssig forbundet netselskab anvendes til at markedsføre et selskabsmæssigt forbundet forsynings- eller produktionsselskabs ydelser overfor sine kunder, idet der så ikke vil være tale om lige vilkår for alle forsyningsselskaber. Det vil indebære en favorisering af det selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskab, hvilket efter sekretariatets vurdering er en overtrædelse af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4 uanset om det sker telefonisk, per brev eller på internet. En sådan praksis vil også stride mod bekendtgørelsens formålsbestemmelse om at forhindre diskriminerende adfærd.

59.         En fælles markedsføring af selskabsmæssigt forbundne net- og forsyningsselskaber vil også modvirke reglernes overordnede direktivbaserede formål om selskabsmæssig og funktionel adskillelse af net- og handelsaktiviteter, og dermed modvirke den faktiske liberalisering af el- og naturgasmarkederne.

60.         Den praktiske udmøntning af reglerne kan derfor sammenfattes som følger: 

62.         Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5, fastsætter at netselskabet i overvågningsprogrammet skal beskrive tiltag, som skal sikre overholdelse af kravet om selskabsmæssig udskillelse af aktiviteter. Det indebærer efter sekretariatets opfattelse, at netselskabet også udadtil/overfor forbrugeren skal fremstå som et selvstændigt selskab med egen identitet.

63.         Denne udmøntning af bestemmelsen understøttes af kravet i el- og naturgsforsyningslovenes § 6, stk. 4 og § 7, stk. 5, om, at netselskabet skal stille sine ydelser til rådighed overfor forbrugerne på gennemsigtige og ikke diskriminerende vilkår.

64.         Udmøntningen af bestemmelsen underbygges endvidere af, at netselskabet har informationsforpligtelser overfor forbrugeren. Så det er vigtigt, at forbrugeren kan "finde" selskabet og den information det skal afgive at eksempelvis netselskabets hjemmeside er nemt tilgængelig. 

65.         Den praktiske udmøntning af reglerne vil derfor være som følger: 

67.         Det ligger implicit i reglerne, at kunden ikke på nogen måde må foranlediges til at tro, at netselskabet også leverer el/naturgas. En sådan sammenblanding af selskabsydelser ville både stride mod kravet om gennemsigtighed om netselskabets ydelser og stride mod reglerne om ikke favorisering af bestemte selskaber, idet det selskabsmæssigt forbundne handelsselskab ville blive favoriseret i forhold til andre kommercielle handelsselskaber.

Netselskabernes hjemmesider - Hjemmesider med fælles portal
68.         Sekretariatet har ovenfor præciseret hjemmelsgrundlaget og den praktiske udmøntning af reglerne for netselskabets kommunikation med forbrugerne. Hvis netselskabet på sin hjemmeside reklamerer for et selskabsmæssigt forbundet forsyningsselskab vil det favorisere det selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskab i dets kundekontakt i forhold til andre forsyningsselskaber, og dermed stride i mod overvågningsbekendtgørelsernes § 2, stk. 1, nr. 4.

69.         Udmøntningen af reglerne i forhold til netselskabernes hjemmesider, er analoge med den generelle udmøntning, således at der ikke på netselskabet hjemmesideområde må findes annoncer eller neutral information om selskabsmæssigt forbundne selskaber, i denne sammenhæng specifikt for koncernens forsynings- og produktionsselskaber.

70.         Da der ikke i lovgivningen er krav til netselskabet om ejermæssig udskillelse, må netselskabet derfor fortsat gerne indgå i en koncern /være selskabsmæssigt forbundet med andre energiselskaber. Sekretariatet finder derfor - i henhold til tidligere udmeldte retningslinier - at de selskabsmæssigt forbundne netselskaber gerne må indgå i en fælles indgangsportal under forudsætning af, at der ikke på indgangsportalen annonceres for koncernens konkurrenceudsatte ydelser, herunder specifik for forsyning eller produktion.

71.         Ved anvendelsen af fællesportaler er det væsentligt, at den "term", som anvendes for netselskabet, gør det klart gør det klart og entydigt for forbrugeren, at det er her man finder indgangen til netselskabet (monopolselskabets) område.

72.         Koncernens øvrige ydelser skal på portalen fremstå som "neutrale". Sekretariatet har i afsnittet ovenfor "Retningslinier for termanvendelse" angivet, hvad der skal lægges i disse termer men ikke fastlagt de eksakte termer, som det konkrete selskab skal anvende. Sekretariatet endelige vurdering vil blive foretaget konkret.

73.         Afslutningsvist bemærkes, at "term"anvendelsen skal understøttes af den visuelle placering på og opbygning af portalen. Ellers er der risiko for, at forbrugeren - uanset at der anvendes neutrale termer for elkoncernens øvrige ydelser - i sin søgning efter netselskabet, finder det mere logisk at gå ind på de kommercielle sider.

74.         Men når det drejer sig om netselskabets egen hjemmeside, er der i overvågningsbekendtgørelserne, m.v. specifikke regler om selskabsmæssig og funktionel unbundling, herunder om ikke favorisering og selskabsmæssig udskillelse. Derfor må der ikke på netselskabets særskilte hjemmeside (område) hverken annonceres for eller informeres neutralt om konkurrenceudsatte ydelser fra selskabsmæssigt forbundne selskaber.

75.         Der må på netselskabets hjemmeside alene findes de informationer om selskabsmæssigt forbundne selskaber, som netselskabet er forpligtet til at afgive i henhold til el- og naturgasforsyningslovenes bestemmelser, og dette under forudsætning af at disse informationer fremstår neutrale, ikke favoriserende og ikke diskriminerende, jf. overvågningsbekendtgørelsernes § 2 stk. 1 nr. 4 og nr. 5 samt elforsyningslovens § 6, stk. 4 og naturgasforsyningslovens § 7, stk. 5.

76.         Rammerne sikrer samtidig, at netselskabets selskabsmæssige udskillelse og deraf følgende selvstændige identitet bliver fastholdt, så kunden er helt klar over, når det er netselskabets ydelser, som er fokus for informationsafgivelse.

Udskilte hjemmesider
77.         Praksis har vist, at nogle netselskaber har valgt at udskille deres hjemmeside fra resten af koncernen.  Såfremt denne løsning vælges, er det afgørende at netselskabets web-adresse er logisk og let at finde.  Det vil ikke være tilfældet, hvis netselskabets hjemmeside har en adresse, som det er helt umulig at tænke sig til eller at huske. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis den ligger som en underadresse til koncernens portal.

78.         Sekretariatet finder, at der skal stilles krav om, at web-adressen er meningsfuld analogt med det af Bent Ole Gram Mortensen anførte krav om, at netselskabets informationer på en gennemskuelig og overskuelig måde skal være umiddelbar tilgængelig for forbrugeren på selskabets hjemmeside. Hvis en underadresse er meningsfuld og samtidig oplyses på netselskabets brevpapir m.v., kan det være tilstrækkelig til at gøre hjemmesiden lettilgængelig. Der vil være tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

79.         Sekretariatet vil derfor indstille til Energitilsynet, at tilslutte sig, at hvis netselskabet etablerer en selvstændig hjemmeside, skal den være let tilgængelig, dvs. den skal være let at finde, jf. reglerne om gennemsigtighed i el- og naturgasforsyningslovenes § 6, stk. 4, og § 7, stk. 5.

80.         Retningslinier om indretning af hjemmeside vil ikke være aktuelle for helt små elnetvirksomheder, for hvilke afholdelse af de administrative omkostninger i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af hjemmeside vil være uforholdsmæssigt store. I konkrete tilfælde kan et sådan netselskab blive bedt om at redegøre herfor overfor Energitilsynet.

Information om netselskabet på koncernens kommercielle hjemmeside
81.         Udskillelsen af information om netselskabet har rejst spørgsmålet om, hvorvidt der på den kommercielle del af koncernens hjemmeside må være et link til netselskabets hjemmeside. Der er også blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt koncernen må informere om netselskabets tiltag.

82.         Hertil skal sekretariatet bemærke, at et link fra koncernens kommercielle hjemmeside til netselskabets hjemmeside ikke umiddelbart skulle stride mod reglerne, når blot ikke dette link fremstår som den officielle indgang til netselskabet. Hvis det er tilfældet ville det være en omgåelse af de udmeldte retningslinier for netselskabet deltagelse i en fælles portal, og der vil være tale om en overtrædelse af overvågningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4.

83.         Derudover finder sekretariatet ikke, at der i energilovgivningen er hjemmel til at regulere, hvilke informationer de kommercielle selskaber ellers afgiver. Det afgørende er, at netselskabet klart og tydeligt afgiver de informationer, netselskabet er forpligtet til at afgive, og at det er klart, at netselskabet er afsender af informationerne.

84.         Sekretariatet finder det desuden afgørende, at forbrugeren ikke foranlediges til at tro, at de informationer, som de kommercielle selskaber bringer, er de officielle informationer fra netselskabet, som netselskabet er lovmæssigt forpligtet til at afgive. Hvis det er tilfældet vil netselskabets selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskab automatisk få annonceret for sine ydelser, hver gang netselskabets kunder skal ind og finde de lovpligtige informationer fra netselskabet. Det vil indebære en diskrimination, idet det vil være en favorisering af dette forsyningsselskab i forhold til andre forsyningsselskaber på markedet.

85.         Der vil muligvis også være tale om skjult reklame for det selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskab.

Fælles markedsføring i koncernmagasiner
86.         Sekretariatets har ovenfor præciseret hjemmelsgrundlaget og den praktiske udmøntning af reglerne for netselskabets kommunikation med forbrugerne.

87.         Mange selskabsmæssigt forbundne virksomheder har valgt at udgive et fælles blad for hele koncernen. Dette blad kan blandt andet indeholde information om netselskabets aktiviteter, det vil sige information om, hvordan der bedst muligt spares på el - og gasforbrug samt information om kabellægning mv. Denne information er helt i overensstemmelse med reglerne på området.

88.         Imidlertid indeholder koncernbladet også information om og reklame for kommercielle aktiviteter for selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskaber. Det kan for eksempel være information om hvilke produkter og aktiviteter, det selskabsmæssigt forbundne handelsselskab tilbyder kunderne.  

89.         Sekretariatet finder, at en koncernudgivelse er udtryk for fælles markedsføring og annoncering og dermed for fælles branding. Netselskabets deltagelse i et koncernmagasin vil derfor stride imod overvågningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4, idet netselskabet dermed favoriserer bestemte selskaber nemlig de selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskaber i forhold til andre forsyningsselskaber.

90.         Favoriseringen består i, at det selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskab på den måde automatisk får annonceret og informeret om sine ydelser overfor netselskabets kunder, hvilket vil give selskabet en konkurrencemæssig fordel i forhold til øvrige forsyningsselskaber. Det vil derfor stride imod reglernes formålsbestemmelse om at forhindre diskriminerende adfærd.

91.         Samtidig vil en sådan fælles branding i et koncernmagasin bidrage til at opretholde en selskabsmæssig sammenhæng, som styrker de selskaber, som den er omfattet af. Et sådan forhold vil efter sekretariatets vurdering, både udgøre diskrimination men også modvirke den faktiske liberalisering af el- og naturgasmarkederne.

92.         Sekretariatet vil derfor indstille, at Energitilsynet tilslutter sig, at den praktiske udmøntning af overvågningsbekendtgørelsernes § 2, stk. 1, nr. 4 medfører, at netselskaberne ikke kan indgå i en fælles koncernudgivelse.

Fælles informationsudsendelser
93.         Sekretariatet finder, at reglerne om ikke favorisering af bestemte selskaber er til hinder for, at netselskabet på nogen måde kan informere om og annoncere for et koncernforbundet forsyningsselskabs kommercielle ydelser. Sekretariatet finder derfor, at fælles informationsudsendelse vil være i strid med de gældende regler.

94.         Denne udmøntning af reglerne i praksis gør op med tidligere praksis i henhold til Energitilsynets afgørelse af 26. april 2004 "Tekniq", idet Energitilsynet ikke tidligere fandt anledning til at begrænse netselskabernes informationsudsendelse, således at der kunne medtages materiale fra andre koncernforbundne selskaber.  

95.          I afgørelsen fandt Energitilsynet, at det alene var risikoen for krydssubsidiering, som skulle imødegås. De "nye" regler om overvågningsprogrammer mod diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd, bevirker imidlertid, at et koncernforbundet netselskab ikke må være med til at promovere et koncernforbundet forsyningsselskab, idet det vil være i strid med reglerne om ikke favorisering af bestemte selskaber i overvågningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4. 

96.         Hvis netselskabet medsender materiale fra et selskabsmæssigt forbundet forsyningsselskab vil dette selskab opnå en gratis eller billig eksponering af sine ydelser overfor alle netselskabets kunder. Det vil udgøre en favorisering af eget forsyningsselskab i forhold til andre forsyningsselskaber på markedet - en favorisering, som vil være konkurrenceforvridende og diskriminerende.  Samtidig har det selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskab formentlig større sikkerhed for, at konvolutten grundet de nødvendige faktuelle informationer fra netselskabet bliver åbnet af kunden/forbrugeren, i forhold til situationen ved kommercielle virksomheders udsendelse af ren reklame.

97.          Sekretariatet vil derfor indstille, at Energitilsynet tilslutter sig, at netselskabet skal udsendelse sine breve separat, således at selskabets udsendelser ikke bilægges materiale fra kommercielle selskabsmæssigt forbundne selskaber.

98.         Det bemærkes, at netselskabet kan medsende materiale om forsyningspligtydelsen fra et selskabsmæssigt forbundet forsyningsselskab, idet netselskabet har en forpligtelse til i henhold til elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 10, at informere forbrugerne om deres rettigheder i relation til forsyningspligt.  

99.         I medfør af elforsyningslovens § 34, stk. 2, og naturgasforsyningslovens § 26, stk. 3, har en virksomhed, som leverer naturgas eller el på forsyningspligtvilkår til en forbruger, en oplysningspligt overfor forbrugeren.

100.     Da der er tale om lovregulerede forpligtelser, finder sekretariatet at netselskabet kan informere forbrugerne om deres rettigheder i relation til forsyningspligt, og at netselskaberne forudsat at den pågældende kunde er forsyningspligtkunde - kan medsende det materiale, som den selskabsmæssigt forbundne leverandør af forsyningspligtydelsen er lovmæssigt forpligtet til at afgive til sine forsyningspligtkunder.

101.     Denne udmøntning af reglerne vedrører ikke reglerne om samfakturering, idet reglerne om samfakturering fastsætter en ret for handelsselskabet til at udsende en samlet faktura for både transport- og forsyningsydelsen.

Udsendelse af breve fra netselskaber
102.     Overvågningsprogrammet og den praktiske gennemførelse heraf, skal sikre overholdelse af kravet om selskabsmæssig udskillelse. Som anført ovenfor, finder sekretariatet derfor, at netselskabet skal fremstå med egen identitet over for forbrugeren. Dette er også en nødvendig følge af kravet i el- og naturgasforsyningslovene om gennemsigtighed om netselskabets ydelser, som beskrevet ovenfor.

103.     Svarende til dette lovkrav om gennemsigtighed og ikke diskrimination sammenholdt med den informationsforpligtelse, som påhviler netselskabet, finder sekretariatet, at en udmøntning af disse regler medfører, at netselskabet klart og utvetydigt skal stå som afsender på udsendelser fra selskabet. 

104.     Da der ikke er krav om ejermæssig udskillelse af netselskabet, men alene krav om funktionel og selskabsmæssig udskillelse, finder sekretariatet ikke, at der på nuværende tidspunkt kan stilles krav om, at koncernens logo ikke kan anvendes på netselskabets udsendelser eller i forbindelse med netselskabets kommunikation i det hele taget.

105.     Men da netselskabet skal fremstå selvstændigt, utvetydigt og klart som afsender af egne udsendelser, kan koncernnavn og koncernlogo ikke anvendes som afsenderidentifikation /underskrift på netselskabets udsendelser.

106.     Forbrugeren må ikke være i tvivl om, at udsendelsen vedrører netselskabet alene. Derfor må et eventuelt koncernlogo ikke være dominerende i forhold til netselskabets afsenderidentifikation.

107.     Derfor indstiller sekretariatet, at Energitilsynet tilslutter sig, at netselskabet klart og utvetydeligt, skal fremstå som afsender af det udsendte materiale.

108.     Endelig anmoder sekretariatet Energitilsynet om at tilslutte sig, at de netselskaber, som endnu ikke har indrettet deres hjemmesider i henhold til de udmøntede regler, skal have indrettet deres hjemmesider senest den 1. september 2008.

109.      Sekretariatet anmoder også Energitilsynet om at tilslutte sig, at de øvrige beskrevne retningslinier skal være efterkommet af netselskaberne senest den 1. september 2008.

Høringssvar
110.     Energitilsynets sekretariat har modtaget høringssvar fra DONG Energy Elnet (og fra compliance officer på elområdet), fra DONG Gas Distribution A/S, fra HNG-MN og fra Dansk Energi.

111.     DONG Elnet har afgivet generelle synspunkter til Dansk Energi, men påpeger i sine separate høringssvar nogle specifikke punkter og bilag 4. DONG's compliance officer foreslår, at indstillingens punkt 13 med forbud med netselskabets deltagelse i koncernmagasiner suppleres med sekretariatets bemærkning om, at de konkurrenceudsatte selskaber gerne må give visse oplysninger om netselskaberne, blot det ikke fremstår overfor forbrugeren, som om informationerne er fra netselskabet.

112.     Sekretariatet skal hertil bemærke, at da Energitilsynets kompetence i denne sammenhæng ikke omfatter de kommercielle energiselskaber, finder sekretariatet at resumeet - som skal omhandle sagens hovedaspekter - skal afgrænses til at omhandle de forhold, som Energitilsynet regulerer. Derfor finder sekretariatet ikke at denne bemærkning giver anledning til ændringer.

113.     Det foreslås tillige, at det bør fremgå af resumeet, at der med hensyn til brevudsendelser gælder en undtagelse for breve om forsyningspligtproduktet. Da der her er tale om regulerede forhold, tager sekretariatet bemærkningen til efterretning og sekretariatet har derfor indsat en bemærkning herom i resumeet.

114.      DONG Elnet foreslår, at der i indstillingen henvises til modifikationerne om forsyningspligtinformation. Sekretariatet tager bemærkningen til følge, idet indstillingens forbud er blevet præciseret til at omfattet information om kommercielle ydelser.

115.     Endelig foreslås det, at notatets afsnit om størrelsen af koncernlogo udelades, fordi det er for vidtgående at åbne op for en diskussion om størrelsen af koncernlogo i forhold til generel skriftstørrelse. Sekretariatet finder det imidlertid væsentligt at understrege, at selskaberne skal tage kommunikationsmaterialets visuelle fremtoning med i sin bedømmelse ved vurderingen af, om netselskabet fremstår klart og utvetydigt som afsender af den konkrete information. Derfor finder sekretariatet ikke, at bemærkningen giver anledning til ændringer.

116.     DONG Gas Distribution (DGD) kvitterer i deres høringssvar for, at det foreliggende notat på flere måder adresserer DGD's tidligere afgivne bemærkninger. Men selskabet bemærker, at kravene til adskillelse af netselskabets informationsaktiviteter i nærværende notat er mere vidtgående i forhold til det tidligere udsendte notat. DGD giver i den forbindelse relevante uddrag af deres bemærkninger fra høringssvar til det i februar fremsendte notat, idet DGD mener, at det er for vidtgående at udelukke distributionsselskabets mulighed for - via et koncernmagasin - på en billig og effektiv måde - at få sendt information ud til sine kunder (de kunder som også er kunder hos koncernens forsyningsselskab).

117.     Sekretariatet skal bemærke, at det er korrekt at notatets indstilling er skærpet i forhold til netselskabets udsendelser, idet netselskabet alene må supplere egne udsendelser med udsendelser om forsyningspligtydelsen (til forsyningspligtkunder). Men notatets indstilling for så vidt gælder netselskabets deltagelse i koncernmagasiner er derimod uændret.

118.     DGD anfører, at koncernudgivelser ikke vil være diskriminerende, såfremt der er tale om materiale udgivet af de kommercielle selskaber, og kun sendt til disses kunder, hvori netselskabet har indrykket information, som de klart står som afsender af.

119.     Hertil skal sekretariatet bemærke, at en sådan fælles branding, som et koncernmagasin er udtrykt for, vil favorisere koncernens forsyningsselskab, virke diskriminerende og dermed være i strid med overvågningsbekendtgørelsens formål om ikke diskrimination samt bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4 om ikke favorisering.

120.     En sådan fælles branding ville indebære en risiko for, at kunden ikke opfatter, at der er sket en selskabsmæssig udskillelse, og således ikke bliver bevidst om muligheden for frit leverandørvalg, hvilket vil modvirke den faktiske markedsliberalisering. Derfor fastholder sekretariatet sin indstilling til Energitilsynet om, at netselskaber ikke kan indgå i fælles koncerudgivelser.  

121.     DGD anfører i sit høringssvar, at sekretariatet med det foreliggende indstillingsforslag har tilsidesat hensynet til omkostningsmæssigt effektive kommunikationsformer. HNG-MN anfører også i deres høringssvar, at et sådan krav vil føre til prisforhøjelser overfor såvel distributionsselskabernes som forsyningsselskabernes kunder og dermed tilsidesætte hensynet til en omkostningseffektiv drift af virksomhederne.

122.     Hertil skal sekretariatet bemærke, at den besparelse (samt de øvrige fordele), som et forsyningsselskab opnår ved at kunne sende sine skrivelser ud sammen med netselskabets materiale, netop er udtryk for den gevinst/ den fordel som udgør en favorisering af det selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskab og som vil udgøre diskrimination i forhold til andre forsyningsselskaber på markedet.

123.     Såfremt netselskabets omkostninger til forsendelse stiger som følge heraf - svarende til de omkostninger som afholdes af netselskaber som ikke er selskabsmæssigt forbundet - vil det være en omkostning som kan indregnes i netselskabets indtægtsrammer - en omkostning som netop er en følge af det i forbindelse med markedsliberaliseringen fastsatte krav om netselskabets selskabsmæssig udskillelse.   

124.     Endelig finder DGD det tvivlsomt, hvorvidt det i naturgasforsyningslovens forstand kan anses for diskriminerende, hvis et netselskab og et koncernforbundet forsyningsselskab udsender kundeinformationer separat men i samme forsendelse - når dette sker med klar afsenderinformation fra det enkelte selskab og alene til kunder, der i forvejen er kunder i begge selskaber - en antagelse, som også fremføres i HNG-MN's høringsskrivelse.

125.     DGD anbefaler tillige, at der sker en lempelse i sekretariatets indstilling, så indholdet svarer til det i sekretariatets notat af 1. februar 2008 indeholdte, et synspunkt som også anføres af HNG-MN.

126.     Sekretariatet skal anføre, at skærpelsen vedrørende netselskabets brevudsendelser er begrundet i overvågningsbekendtgørelsens formålsbestemmelse om ikke diskrimination samt bekendtgørelsens specifikke bestemmelse om ikke favorisering. Dette regelgrundlag medfører, at alle handelsselskaber skal stilles lige i konkurrencen.

127.     Derfor har sekretariatet skærpet sin indstilling, således at netselskabet ikke i sine forsendelser må medtage breve fra selskabsmæssigt forbundne forsyningsselskaber, da det vil være diskriminerende og favoriserende og dermed stille disse forsyningsselskaber bedre i konkurrencen. Undtaget er dog lovpligtig information om og vedrørende den regulerede forsyningspligtydelse. Sekretariatet finder derfor, at den konkrete indstilling bør fastholdes.

128.     Dansk Energi anfører, at reglerne om diskriminerende adfærd har til formål at få elmarkedet til at fungere optimalt, og at foreningen finder at dialogen om de hidtil kommenterede retningslinier har været frugtbar.

129.     Dansk Energi foreslår, at Energitilsynet ikke søger yderligere at præcisere indholdet i reguleringen, men i stedet tager konkrete sager op til vurdering, således at netselskaberne kan få en bedre forståelse gennem tilsynets praksis.

130.     Sekretariatet er enig i denne betragtning. Men mange af netselskaberne har afventet en vejledning fra foreningen om rammerne for de tidligere udmeldte retningslinier omkring indretning af hjemmesider inden de ville foretage den konkrete tilretning. Da vejledningen ikke er etableret har sekretariatet fundet det nødvendigt at udarbejde en præcisering af de allerede udmeldte retningslinier. En præcisering, som kan tjene som en praktisk anvisning, som netselskaberne - nu med en relativ en relativ kort frist - skal rette ind efter.    

131.     Dansk Energi anfører, at de i december 2006 vedtagne retningslinier gav en del postyr i branchen, idet retningslinierne i nogen udstrækning gik videre, end tilsynets hjemmel kunne bære, herunder inddrog tilsynet eventuel fremtidig regulering fra EU. Sekretariatet er ikke enig heri, idet de allerede udmeldte retningslinier fortsat udgør basis i den nu mere specificerede udmelding. Sekretariatet har fundet det hensigtsmæssigt i nærværende fremstilling, at tydeliggøre det faktiske hjemmelsgrundlag, for at fjerne enhver form for uklarhed. De tidligere gennemgåede EU retningslinier har alene haft til formål at belyse, at dansk praksis er i tråd med de retningslinier, som tegnes på EU plan.

132.     Dansk Energi finder, at netselskabernes informationsaktiviteter i visse sammenhænge og på visse måder kan indgå i et koncernmagasin, uden at det betyder diskrimination eller misbrug af koncernforbindelsen. Dansk Energi finder også, at det kan lade sig gøre, at sende information ud i et eller andet fællesskab, uden at det er misbrug eller diskriminerende i elforsyningslovens forstand. Sekretariatet er - jf. notatets hovedindhold - uenig i dette.

133.     Dansk Energi anfører, at det er forvaltningsretligt betænkeligt og næppe indeholdt i elforsyningslovens § 85, at give Energitilsynets sekretariat bemyndigelse til at udstede påbud på baggrund af retningslinierne.

134.     Sekretariatet skal hertil anføre, at det ikke har været hensigten at sekretariatet selv skulle udstede påbud. Denne hjemmel ligger hos Energitilsynet. Hensigten er, at Energitilsynet tilkendegiver/tilslutter sig, at Energitilsynet i tilfælde hvor ovennævnte retningslinier ikke er overholdt inden 1. september 2008, efter en konkret vurdering vil udstede påbud.

135.     Sekretariatet er helt enig i, at en sådan konkret afgørelse vil kunne påklages til Energiklagenævnet. Sekretariatet har for at undgå misforståelser præciseret indstillingen på dette punkt.

136.     Dansk Energi anfører tillige, at notatets afsnit om den parktiske udmøntning af reglerne om synes at se bort fra, at kunderne skal have mulighed for at kræve samfakturering.  Hertil skal sekretariatet anføre, at denne udmøntning af reglerne om unbundling ikke vedrører reglerne om fakturering/ samfakturering, som er reguleret særskilt[4]. Sekretariatet skal bemærke, at kunden ikke ifølge el- eller naturgasforsyningsloven har en ret til at kræve samfakturering, men at reglerne vedrører handelsselskabets ret til at kunne fakturere kunden for både transportydelsen og forsyningsydelsen. Sekretariatet skal bemærke, at Energitilsynet har udstedt regler om fakturering, som fastsætter specifikke oplysningskrav for henholdsvis transport og energiydelsen, krav som også finder anvendelse i forbindelse med samfakturering.

137.     Sekretariatet skal tillige anføre, at forbeholdet om samfakturering ikke er gentaget i indstillingen, idet reglerne om unbundling regulerer netselskabets forhold. I forbindelse med samfakturering vil der ikke være tale om en udsendelse fra netselskabet, men om en udsendelse fra et handelsselskab.

Afgørelse

138.     Energitilsynet tilslutter sig, at sekretariatet påser, at selskabsmæssigt forbundne el - og naturgasnetselskaber overholder følgende retningslinier:

139.     at såfremt en koncern har fælles hjemmeside, så må der ikke på indgangsportalen annonceres for konkurrenceudsatte ydelser, herunder specifikt for forsyning eller produktion, jf. § 2 stk. 1 nr. 4 og nr. 5 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv.

140.     at der ikke på netselskabets særskilte hjemmeside (område) må annonceres for eller informeres om konkurrenceudsatte ydelser fra selskabsmæssigt forbundne selskaber, men alene afgives de informationer om selskabsmæssigt forbundne selskaber, som netselskabet er forpligtet til at afgive i henhold til el- og naturgasforsyningslovenes bestemmelser, under forudsætning af at disse informationer fremstår ikke favoriserende og ikke diskriminerende, jf. § 2 stk. 1 nr. 4 og nr. 5 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv. samt elforsyningslovens § 6, stk. 4 og naturgasforsyningslovens § 7, stk. 5.

141.     at såfremt der er etableret særskilt hjemmeside for netselskabet, så skal den være lettilgængelig og logisk og let at finde for forbrugeren, jf. elforsyningslovens § 6, stk. 4 og naturgasforsyningslovens § 7, stk. 5.

142.     at netselskabets informationsaktiviteter ikke kan indgå i et koncernmagasin, jf. § 2 stk. 1 nr. 4, i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv.

143.     at netselskabet udsender sine breve separat, dvs. at selskabets udsendelser ikke bilægges materiale fra selskabsmæssigt forbundne kommercielle selskaber om kommercielle ydelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 og 5 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv. i henhold til el- og naturgasforsyningslovene.

144.     at netselskabet klart og utvetydigt fremstår som afsender af det udsendte materiale, jf. § 2 stk. 1, nr. 4 og 5 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program for intern overvågning for netvirksomheder, mv. i henhold til el- og naturgasforsyningslovene, samt elforsyningslovens § 6, stk. 4 og naturgasforsyningslovens § 7, stk. 5.

145.     at Energitilsynet - i tilfælde, hvor ovennævnte retningslinier ikke er overholdt inden 1. september 2008 - efter en konkret vurdering, påbyder netselskabet i medfør af elforsyningslovens § 85 litra c og naturgasforsyninglovens § 47 litra b, at bringe det ulovlige forhold til ophør.

[1] LBK af lov om elforsyning, nr. 286 af 20/4/2005 og LBK af lov om naturgasforsyning, nr. 1116 af 8/11/2006.

[2] Bkg nr. 635 af 27/6/2005 om program for intern overvågning for netvirksomheder, transmissionsvirksomheder og den systemansvarlige virksomhed i henhold til elforsyningsloven og bkg. nr. 1358 af 11/12/2006 om program for intern overvågning for transmissionsselskaber - , distributions- og lagerselskaber i henhold til naturgasforsyningsloven.

[3] Elforsyningsloven, 2. udgave. Med kommentarer af Bent Ole Gram Mortensen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2004, side 75.

[4] Bekendtgørelse nr. 937 af 11. september 2006 og bekendtgørelse nr. 486 af 29. maj 2007 om henholdsvis naturgasselskabernes og elselskabernes fakturering, m.v.