Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Sagsfremstilling

1.    Sekretariatets revisionsundersøgelse  påpeger 3 typer Regnskabsmæssige/bogføringsmæssige fejl og periodiseringsfejl.

  • Simple periodiseringsfejl i forbindelse med bogføringen.
  • Periodiseringsfejl på grund af valg mellem produktionsmetoden/ faktureringskriterie ved bogføring af indtægter fra projekter.
  • Eventuel periodiseringsfejl i forbindelse med indregning af indtægter for leje af telekabler.

Simple periodiseringsfejl i forbindelse med bogføringen

2.   Af de 127 mio. kr. som selskabet har opgjort som "andre driftsmæssige indtægter" i 2004 har selskabet efter sekretariatets første henvendelse konstateret, at visse huslejeindtægter var opgjort 2 gange. Selskabet tilkendegav straks, at ville reducere "de andre driftsmæssige indtægter" med 28 mio. kr. i 2004, således, at selskabet nu angiver de driftsmæssige indtægter til 99. mio. kr. Selskabets angivelse fremgår af et brev som selskabets revisor den 9. oktober 2007 sendte til DONG Energy City Elnet A/S. Dette brev var vedlagt selskabet brev af 11. oktober 2007 .

3.   Derudover er der i sekretariatets revisionsnotat konstateret eksempler på, at indtægter periodiseret forkert, således at indtægter fra andre år er indtægtsført i 2004, fx huslejeindtægter.

Periodiseringsfejl på grund af valg mellem produktionsmetoden/ faktureringskriterie ved bogføring af indtægter fra projekter.

4.   Ved anvendelse af faktureringskriteriet, indregnes indtægten i takt med faktureringen. Dette er et typisk forekommende indtægtskriterium ved vareleverancer, hvor leveringen er tidsmæssigt sammenfaldende med ? eller i umiddelbar forlængelse af - den fulde leverance.

5.     Modsat foregår indregning af en indtægt ved anvendelse af produktionsmetoden i takt med færdiggørelsen og ikke ? som udgangspunkt - på baggrund af en fakturering. Denne metode er typisk anvendt i forbindelse med udførelse af projekter og levering af tjenesteydelser. Hvis produktionsmetoden anvendes som indtægtskriterium og der sker a conto fakturering, indregnes den del af fakturabeløbet, der svarer til færdiggørelsesgraden. Hvis a conto fakturaen lyder på et større beløb end der kan indtægtsføres, behandles den resterende del af beløbet som en forudbetaling, hvilket ? regnskabsmæssigt ? behandles som en gæld. Det samme gør sig gældende ved deciderede forudbetalinger.

6.    Det er umuligt for Energitilsynets sekretariat at afgøre, om disse fejl vil betyde højere eller mindre indtægter i 2004. Reguleringsregnskabet for 2004 er et vigtigt udgangspunkt for den fremtidige regulering.  På denne baggrund er det særlig problematisk, at netvirksomheden ikke er konsekvent mht. valg af, hvilket kriterium, der er anvendt i 2004.

Eventuel periodiseringsfejl i forbindelse med indregning af indtægter for leje af telekabler.

7.     Aftalen mellem Københavns Energi og KE tele A/S, blev indgået i 2002, Telekablerne er ifølge det oplyste nedlagt af elforsyningsmæssige formål ? og aftalen vedr. telekablerne er ført med over til DONG Energy A/S.

8.     Af Tilsynets revisionsnotat fremgår, at Foreningen af statsautoriserede revisorer (FSR) har udstedt en regnskabsvejledning 21, hvori leasing defineres som en:

"aftale, ifølge hvilken leasinggiver overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager for en aftalt periode mod en eller flere betalinger.

Der skelnes mellem to hovedgrupper af leasingkontrakter: finansiel leasing og operationel leasing.

Ved finansiel leasing overdrages alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv til leasingtager. Regnskabsmæssigt sidestilles den indgåede aftale med et salg, hvor salgssummen berigtiges over en periode (leasingperioden)[1]. Generelt gælder, at hele salgsindtægten (nutidsværdien af den samlede leasingydelse) skal indregnes som indtægt på kontraktindgåelsestidspunktet, mens evt. finansieringsrenter skal fordeles på leasingperioden.

 Operationel leasing er alle andre aftaler om leasing. Regnskabsmæssigt fordeles leasingydelserne lineært over leasingperioden og indtægtsføres således i de enkelte perioder, med mindre andet fremgår af aftalen.

Der er en række indikatorer, hvormed man kan afgøre om en konkret kontrakt er finansiel leasing, eller operationel leasing. Eksempelvis ses der på om det leasede har en "Specialiseret karakter", beregning af leasingydelsen (indeholder den et forrentningselement), længden af leasingkontrakten (svarer den til størstedelen af aktivernes økonomiske levetid), arten af modydelser. Det vigtigste er dog en samlet vurdering af om leasingtager har de økonomiske fordele og risici, der knytter sig til aktivet eller om den betalte leje kan knyttes til værdiforringelsen på aktivet (så lejeforholdet har karakter af et køb på afbetaling)."

9.    Det fremgår af revisionsnotatet, at lejen på de fiberoptiske kabler beregnes som en sum, hvori indgår KE Forsynings afskrivninger på kablerne, tillagt en forrentning. Ligeledes bemærkes, at KE Tele A/S erhverver retten til at indgå aftaler med 3. part (disse aftaler skal dog godkendes af KE Forsyning, hvis aftalerne rækker ud over leasingperioden). Der forligger således mindst to forhold, der indikerer, at den indgåede aftale skal anses som en finansiel leasingkontrakt[2]. Dette medfører, at nutidsværdien af de samlede leasingydelser i kontraktens levetid, skal indtægtsføres på tidspunktet for kontraktens indgåelse.

10.    DONG Energy City Elnet A/S har i brev af 30. april 2008 fremført argumenter for at aftalen ikke er en finansiel leasingkontrakt.

11.    Afgørelsen af, hvorvidt en aftale er en finansiel eller operationel leasing kontrakt indeholder en vis mængde skøn, og spørgsmålet forelægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der som den rette myndighed kan udtale sig om dette spørgsmål.

12.    Selskabet har redegjort for de forskellige indtægtsarter, der indgår i "andre driftsmæssige indtægter". i 2004. De konti, der i 2004-reuleringsregnskabet summerede til "andre driftsmæssige indtægter" beløb sig til 127.622.405 kr. Nedenstående oversigt beskriver om de forskellige bogførings- og periodiseringsfejl der er konstateret ved opgørelsen af  "andre driftsmæssige indtægter" i reguleringsregnskabet for 2004.

Tabel 1 De enkelte poster under" andre driftsmæssige indtægter"

For alle poster gælder, at sekretariatets undersøgelse har afsløret generelle fejl i bogføringen, der betyder, at sekretariatet generelt er utryg ved det aflagte regnskab.

Indtægter fra fællesfunktion til elnet, jf. oprindeligt reguleringsregnskab.

13.    Selskabets rettelse i forbindelse med sekretariatets undersøgelse.

Det fremgår af oplysninger fra KE-forsyning, at indtægterne på ca. 13,5 mio. kr. opstår ved, at KE-forsyning, der er en del af den juridiske enhed "Københavns Kommune" sælger ydelser til andre juridiske enheder. Indtægterne fordeles til elnetvirksomheden via en fordelingsnøgle (omtales senere).

Revisionsnotatet har ikke særskilt nævnt periodiserings- og bogføringsfejl vedr. denne type "andre driftsmæssige indtægter". 

41.504.660 kr.

-28.000.000 kr.

Projekter

Det fremgår af oplysninger fra selskabet, at en væsentlig del af disse indtægter er betaling for elarbejde som virksomheden har udført for datterselskaber og 3. parter.

I revisionsnotatet er redegjort for, at netvirksomheden ikke konsekvent har indregnet indtægterne ? som oplyst - efter produktionsmetoden? men virksomheden har derimod i visse tilfælde anvendt faktureringsmetoden. 

Ved anvendelse af faktureringskriteriet, indregnes indtægten i takt med faktureringen. Dette er et typisk forekommende indtægtskriterium ved vareleverancer, hvor leveringen er tidsmæssigt sammenfaldende med ? eller i umiddelbar forlængelse af - den fulde leverance.

24.200.179 kr.

Vagtstation

Elnetvirksomheden driver en vagtstation for overvågning af elnettet. Vagtstationen sælger ydelser til 3. parter og til andre forsyninger indenfor KE-forsyning.

Revisionsnotatet har ikke særskilt nævnt periodiserings- og bogføringsfejl vedr. denne type "andre driftsmæssige indtægter". 

6.109.318 kr.

Leje telekabler

Elnetvirksomheden har tidligere nedlagt fibernet, der anvendes til styring af elnetvirksomhedens anlæg. For at udnytte overskudskapaciteten i fibernettet har virksomheden indgået en lejeaftale med KE-Tele A/S vedr. brug af telekablerne.

Revisionsnotatet stiller spørgsmål ved, om den omhandlede aftale skal anses som en operationel eller finansiel leasingkontrakt[3]. Såfremt der er tale om en finansiel leasingkontrakt skal nutidsværdien af de samlede leasingydelser i kontraktens levetid indtægtsføres på tidspunktet for kontraktens indgåelse, d.v.s. år 2002.

2.926.864 kr.

Forbrugsregninger

Elnetvirksomheden har i forbindelse med indkassosager vedr. betaling af regninger til netvirksomheden opkrævet fogedgebyrer. Inkassosagerne er varetaget af KE Marked A/S.

Revisionsnotatet har ikke særskilt nævnt periodiserings- og bogføringsfejl vedr. denne type "andre driftsmæssige indtægter

1.792.775 kr.

Restancegebyr

I forbindelse med restancer opkræver elnetvirksomheden ? gennem KE-Marked A/S - et restancegebyr. Selvom KE Marked A/S opkræver restancegebyrer fra alle forsyninger under KE-fosyning kan KE Marked efter det oplyste,  via kundenummeret fordele indtægterne på de forskellige forsyninger.

Revisionsnotatet har ikke særskilt nævnt periodiserings- og bogføringsfejl vedr. denne type "andre driftsmæssige indtægter". 

17.106.160 kr.

Husleje

Elnetvirksomheden har igennem en længere årrække erhvervet ejendomme ud fra elforsyningsmæssige formål (fx administrationsbygning, portner bygninger i forbindelse med anlæg).

Revisionsnotatet afslører eksempler på, at indtægter periodiseret forkert, således at huslejeindtægter fra andre år er indtægtsført i 2004.

12.134.692 kr.

Lagerudlevering

Elnetvirksomheden har et reservedelslager af elartikler. Disse elartikler benyttes bl.a. til vedligeholdelse af elnettet. Nogle af elartiklerne sælges til entreprenører, der installerer reservedelene på elnettet.

Revisionsnotatet har ikke særskilt nævnt periodiserings- og bogføringsfejl vedr. denne type "andre driftsmæssige indtægter". 

14.100.000 kr.

Rest

Sekretariatet har ikke gennemgået disse konti, der alle er på under 1 mio. kr.

7.787.757

I alt oplyst i reguleringsregnskab

Selskabets rettelse som følge af sekretariatets undersøgelse)

Efter korrektion: "Andre driftsmæssige indtægter i 2004"

127.622.405 kr.

28.000.000 kr.

99.622.405 kr.

Begrundelse

Regnskabsmæssige/bogføringsmæssige fejl + periodiseringsfejl.

14.    Reguleringsprisen/rådighedsbeløbet beregnes efter 1. januar 2005, efter reguleringsregnskabet, der er indsendt i medfør af overgangsbekendtgørelsen (899 af 30. august 2004). 2004-reguleringsregnskabet skal benyttes, jf.  § 25, stk. 3 i indtægtsrammebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004).

15.     Ifølge overgangsbekendtgørelsen skal netvirksomheder aflægge årsrapport i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven, jf. § 18 (gælder også i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsens § 21).

16.     Elnetvirksomhedens reguleringspris blev ikke efter 1. januar 2005 reguleret som følge af stigning eller fald i "andre driftsmæssige indtægter". Det ville have været tilfældet efter overgangsbekendtgørelsen (og de tidligere indtægtsrammebekendtgørelser), men denne gælder kun for regnskabsaflæggelse ? ikke for beregningen af reguleringspris/rådighedsbeløb.

17.      Elnetvirksomheden kan nedbringe disse "andre driftsmæssige indtægter" fx ved at tilpasse kapaciteten (og dermed omkostningerne) til det strengt nødvendige for elnetvirksomhedens egen virksomhed. Et sådant bortfald af nogle "andre driftsmæssige indtægter" betyder/betød, at selskabet kan/kunne hæve tarifferne med det "bortfaldne" beløb, dvs. opkræve det "bortfaldne" som "ordinære driftsindtægter, idet reguleringsprisen ("overliggeren") er/var konstant.

Bogførings- og periodiseringsfejl

18.    Det følger af årsregnskabslovens § 49 og bogføringslovens § 7, at " alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne" . I praksis fører dette til, at indtægter og omkostninger skal henføres til den regnskabsperiode, hvori de optræder, og at dette sker enten som følge af indtægtskriteriet. Ved indtægtskriteriet forstås eksempelvis faktureringskriteriet eller produktionsmetoden[4], dvs. fakturadatoen eller indtægtsføring i takt med erhvervelsen..

19.    Revisionsnotatet afdækker eksempler på, at indtægter er periodiseret forkert, f.eks. er huslejeindtægter fra andre år er indtægtsført i 2004, eller indtægterne for projekter er ikke, som oplyst, konsekvent indregnet efter produktionsmetoden, men derimod i visse tilfælde faktureringsmetoden. 

20.     Sekretariatet har indhentet 79 bilag vedrørende 2004 reguleringsregnskabet og derudover stillet en række supplerende spørgsmål. Ikke alle stikprøver blev " forfulgt til bunds" (fokus var jo rettet på systematiske og ikke på enkeltstående fejl). Af de 79 stikprøver, blev der fundet 59 fejlbehæftede. (fejlprocent på ca. 70 %) Fejltyperne er beskrevet i revisionsnotatet.

21.    Sekretariatet finder det ikke acceptabelt, at der ved en simpel stikprøve kan konstateres sådanne fejl i det materiale, der ligger til grund for selskabernes indberetning.

22.    De generelle fejl i bogføringen betyder, at sekretariatet generelt er utryg ved det aflagte regnskab.

23.    Energitilsynet kan ifølge elforsyningslovens § 84, stk. 1, indhente alle oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos bevillingspligtige virksomheder. Oplysningerne skal være korrekte. Endvidere skal der indsendes årlige reguleringsregnskaber, som er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 21 og § 22. Disse oplysninger skal ligeledes være korrekte.

24.    Endvidere kan tilsynet påbyde at forhold, der strider mod loven, mod regler eller mod afgørelser i henhold til loven, straks eller inden for en nærmere angiven frist bringes i orden, jf. EFL § 85 c.

25.    De meget omfattende ændringer af indtægtsrammebekendtgørelsen i 2004, der blev gennemført med virkning fra 1. januar 2004, har formentlig betydet, at elnetvirksomhederne har været usikre på, hvilke regnskabsoplysninger der skulle indsendes til Tilsynet. Imidlertid er det afgørende for reguleringen, at der skabes et korrekt grundlag for den fremtidige regulering, således at abonnements- og tarifforhøjelser, kun sker, hvor der er grundlag herfor.

26.    Tilsynet har for så vidt angår 2004-reguleringsregnskabet alene kvitteret for indberetningen samt konstateret, at selskabets statsautoriserede revisor havde afgivet erklæring vedr. regnskabet. Det er en forudsætning for Tilsynets administration, at sekretariatet kan forudsætte, at et regnskab med en erklæring fra en Statsautoriseret revisor kan lægges til grund ved Tilsynets kontrolarbejde. Tilsynet har derfor ikke tidligere foretaget nogen kvalitetskontrol vedr. de oplysninger, der er indberettet.

27.    Tilsynets sekretariat kan ikke ud fra stikprøven opgøre den samlede virkning af de fejl, der måtte være i 2004-reguleringsregnskabet, og eventuelt tidligere og efterfølgende regnskaber.

28.    For at skabe en korrekt indberetning skal der foretages en yderligere undersøgelse af regnskabsmaterialet fra 2004. Den nuværende bevillingshaver, nemlig DONG Energy City Elnet A/S må derfor korrigerer det tidligre indberettede 2004-reguleringsregnskab, således at tilsynet kan betrygges i, at regnskabet ikke er fejlbehæftet.

29.    Det skal i den forbindelse bemærkes, at en sådan undersøgelse af revisor meget vel kan føre til, at indtægter der er indtægtsført i efterfølgende år (efter 2004) retteligen har hørt til i 2004. Så det kan ikke forventes, at alle de konstaterede fejl vil føre til en korrektion af indtægtsrammen. 

Lejeindtægt mv. ? telekabler

30.    Aftalen mellem Københavns Energi og KE Tele A/S, blev indgået i 2002. Telekablerne er ifølge det oplyste nedlagt af elforsyningsmæssige formål ? og aftalen vedr. telekablerne er ført med over til DONG Energy A/S.

31.   I regnskabsvejledning 21[5] defineres leasing som en "aftale, ifølge hvilken leasinggiver overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager for en aftalt periode mod en eller flere betalinger."

32.    Der skelnes mellem to hovedgrupper af leasingkontrakter: finansiel leasing og operationel leasing.

33.    1. Ved finansiel leasing overdrages alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv til leasingtager. Regnskabsmæssigt sidestilles den indgåede aftale med et salg, hvor salgssummen berigtiges over en periode (leasingperioden)[6]. Generelt gælder, at hele salgsindtægten (nutidsværdien af den samlede leasingydelse) skal indregnes som indtægt på kontraktindgåelsestidspunktet, mens evt. finansieringsrenter skal fordeles på leasingperioden.

34.   Operationel leasing er alle andre aftaler om leasing. Regnskabsmæssigt fordeles leasingydelserne lineært over leasingperioden og indtægtsføres således i de enkelte perioder, med mindre andet fremgår af aftalen.

35.    Der er en række indikatorer, hvormed man kan afgøre om en konkret kontrakt er finansiel leasing, eller operationel leasing. Eksempelvis ses der på om det leasede har en "Specialiseret karakter", beregning af leasingydelsen (indeholder den et forrentningselement), længden af leasingkontrakten (svarer den til størstedelen af aktivernes økonomiske levetid), arten af modydelser. Det vigtigste er dog en samlet vurdering af om leasingtager har de økonomiske fordele og risici, der knytter sig til aktivet eller om den betalte leje kan knyttes til værdiforringelsen på aktivet (så lejeforholdet har karakter af et køb på afbetaling).

36.    I den konkrete situation bemærkes, at lejen på de fiberoptiske kabler beregnes som en sum, hvori indgår KE Forsynings afskrivninger på kablerne, tillagt en forrentning. Ligeledes bemærkes, at KE Tele A/S erhverver retten til at indgå aftaler med 3. part (disse aftaler skal dog godkendes af KE Forsyning, hvis aftalerne rækker ud over leasingperioden).

37.    Der forligger således mindst to forhold, der indikerer, at den indgåede aftale skal anses som en finansiel leasingkontrakt. Det bemærkes, at sekretariatets revisionsnotat oplyser, at der vil være tale om finansiel leasing, bare et enkelt forhold peger på finansiel leasing. Normalt vil flere forhold i vurderingen dog pege i samme retning. En endelig vurdering af om aftalen er en finansiel eller operationel leasingkontrakt er forelagt for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

38.     Netvirksomheden har ved brev af 30. april 2008 vedlagt en udtalelse af 28. april 2008 fra selskabet revisor. Revisoren fremkommer med en række argumenter for at den omtalte lejekontrakt ikke er en finansiel leasingkontrakt. For nogle af argumenterne påpeger revisoren, at en bedømmelse må afhænge af en konkret vurdering. Men argumenterne er i korthed følgende:

  • Ejendomretten til aktivet overdrages ikke til leasingtager ved slutningen af leasingperiode.
  • Leasingtager har ikke ret til at købe aktivet til en pris, der forventes at være tilstrækkeligt lavere end dagsværdien til aktivet på det tidspunkt, hvor retten , således at det ved leasingkontraktens indgåelse er sandsynligt at denne ret vil blive udnyttet.
  • Leasingperioden strækker sig ikke over størstedelen af aktivets økonomiske levetid.
  • Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne ved leasingkontraktens indgåelse svarer ikke som minimum til den væsentlige del af det leasede aktivs dagsværdi.
  • De leasede aktiver er ikke af en således specialiseret art, at de alene kan anvendes af leasingtager, medmindre aktivet modificeres væsentligt.

39.   Der er tale om et beløb på næsten 3 mio. kr. i 2004 (nutidsværdi 30 mio. kr.). Eftersom det handler om en vurdering af om årsregnskabsloven er opfyldt finder sekretariatet imidlertid, at det er vigtigt at få spørgsmålet vurderet, og at vurderingen af aftalen bør foretages af den ansvarlige myndighed herfor, nemlig Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der er den myndighed, der vurderer om en aftale er en finansiel eller operativ leasingkontrakt.

40.    Sekretariatet vurderer, at denne udtalelse skal indgå ved Tilsynets afgørelse af, hvorledes denne indtægt skal behandles i henhold til elforsyningsloven.

Afgørelse

41.   Det indstilles, at: Energitilsynet træffer afgørelse om, at påbyde DONG Energy City Elnet A/S (den nuværende bevillingshaver) for så vidt angår "andre driftsmæssige indtægter" i 2004 reguleringsregnskabet at foretage korrektion af den fejlagtige indtægtsførelse af DKK 28 millioner, af indtægtsførelse af arbejder for fremmed regning, og eventuelle yderlige forhold i strid med årsregnskabslove, samt de i indstillingerne til dette notats fremhævede forhold, såfremt Energitilsynet efterfølgende finder, at der skal foretages korrigering.  Til korrigeringen skal medfølge en erklæring fra selskabets revisor, jf. elforsyningslovens § 85 c, jf. § 21 i indtægtsrammebekendtgørelsen, og hvor fokus navnlig rettes mod følgende typer bogførings- og periodiseringsfejl:

a) Fejl oplyst af DONG Energy City Elnets revisor i brev af 6. oktober 2007 til Dong Energy.

b) Periodiseringsfejl vedr. projekter.

c) Periodiseringsfejl vedr. husleje.

d) Eventuelle periodiseringsfejl vedr. af indtægter fra kontrakt med KE - Tele A/S. Hvorvidt der er tale om en periodiseringsfejl afventer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalelse om, hvorvidt den omtalte aftale er en finansiel eller operativ leasingkontrakt.

For at et justeret reguleringsregnskab skal kunne foreligge hurtigst muligt vil Energitilsynet sekretariat snarest indkalde selskabet til møde, hvor omfanget af det arbejde selskabet skal udføre som følge af ovennævnte beslutning kan aftales, idet omfanget af arbejdsindsatsen for at frembringe nye oplysninger afvejes med den ventede virkning for reguleringsregnskabet af oplysningerne. Såfremt et korrigeret reguleringsregnskab ikke er indsendt senest 1. september 2008 skal netvirksomheden senest 1. september 2008 indsende en redegørelse, der indeholder status for arbejdet samt oplyser, hvornår et korrigeret reguleringsregnskab bliver indsendt til Energitilsyn


[1] Salg på afbetaling

[2] Det bemærkes, at sekretariatets revisionsnotat oplyser, at der vil være tale om finansiel leasing, bare et enkelt forhold peger på finansiel leasing. Normalt vil flere forhold i vurderingen dog pege i samme retning. En endelig vurdering af om aftalen er en finansiel eller operationel leasingkontrakt er forelagt for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

[3] Det bemærkes, at sekretariatets revisionsnotat oplyser, at der vil være tale om finansiel leasing, bare et enkelt forhold peger på finansiel leasing. Normalt vil flere forhold i vurderingen dog pege i samme retning. En endelig vurdering af om aftalen er en finansiel eller operationel leasingkontrakt er forelagt for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

[4] Disse indtægtskriterier er forklaret i afsnit 4 og 5.

[5] Regnskabsvejledninger er udarbejdet indenfor rammerne af årsregnskabsloven med det formål at sikre ensartet regnskabsaflæggelse og højnelse af standarden i regnskaber aflagt efter årsregnskabsloven. Vejledningerne udarbejdes af Foreningens af Statsautoriserede Revisorer i samarbejde med et regnskabspanel bestående af både repræsentanter for regnskabsbrugere og regnskabsaflæggere. Regnskabsvejledningerne tjener som udfyldelse af årsregnskabslovens rammekrav, jf. lovens kap. 2 a, om, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat.

Såfremt en statsautoriseret eller registreret revisor - uden forbehold eller supplerende oplysninger - påtegner et regnskab aflagt efter årsregnskabsloven og det efterfølgende viser sig, at dette regnskab strider mod en eller flere regnskabsvejledninger, kan revisoren risikere en sag i disciplinærnævnet for revisorer. Udkommet af en sådan sag kan - afhængig af forholdets karakter og væsentlighed - medføre en bod for revisoren. Boden er et udtryk for en kollegial sanktion.

For en regnskabsaflægger (et selskab), kan konsekvensen af et regnskab aflagt i strid med regnskabsvejledninger være, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålægger selskabet at aflægge et ny/ændret regnskab."

[6] Salg på afbetaling

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme