Sagsfremstilling

1.    Københavns Forsyning var i 2004 opdelt i en række enheder: el, gas, varme, vand og en fællesfunktion (stabsfunktion), som alle indgik i samme juridiske enhed, nemlig kommunen.

2.     I fællesfunktionen blev indtægter og omkostninger, som ikke direkte kunne henføres til et af forsyningsområderne, opsamlet. Fællesfunktionen omfattede HR, IT, økonomi, Ledelse samt Intern Service.

3.      Københavns Energi (der fra 2006 repræsenterede den tidligere ejer af Københavns Elforsyning) har i 2007 oplyst, at indtægter og omkostninger i Fællesfunktionen er fordelt efter en fordelingsnøgle, hvorefter 31.02 % af indtægter og omkostninger i fællesfunktionen blev overført til KE El-forsyning som både indtægter og omkostninger. 

4.      Om fordelingsnøglen har Københavns Kommune den 23. februar 2006 oplyst, "at fordelingen af stabsfunktionens omkostninger sker efter et aktivitetsprincip. Herved menes, at de enkelte afdelinger og sektioner individuelt har vurderet deres aktiviteter efter, hvilken forsyning (selskab) blev aktiviteten udført for, hvor stor en andel af afdelingen/sektionens ressourcer var allokerede til aktiviteten".

5.     Der lægges derfor til grund, at netvirksomheden har betalt for udgifter til HR, IT, Økonomi, ledelse samt intern service svarende til den andel af stabsfunktionens aktiviteter, der blev udført for netvirksomheden.

6.     De "andre driftsmæssige indtægter", der indgik i det til Energitilsynet fremsendte reguleringsregnskab som indtægter via fællesfunktionen var indtægter KE-forsyning opnåede i 2004 ved at sælge ledig kapacitet (fx udlejning af overskydende kapacitet i en administrationsbygning) til andre virksomheder, og som blev fordelt til netvirksomheden via fordelingsnøgler. 

Sekretariatets undersøgelse

7.     Selskabet har redegjort for de forskellige indtægtsarter, der indgår i "andre driftsmæssige indtægter" i 2004. De konti, der i 2004-reuleringsregnskabet summerede til "andre driftsmæssige indtægter" beløb sig til 127.622.405 kr. Nedenstående oversigt beskriver de forskellige indtægtsarter kan indgå i posten "andre driftsmæssige indtægter".  Disse indtægter i elnetvirksomheden kan opdeles i 2 kategorier:

• Indtægter, som ikke direkte kan henføres til elnetvirksomheden men stammer fra den såkaldte fællesfunktion i KE-forsyning.
• Indtægter, som direkte kan henføres til elnetvirksomheden

Tabel 1 De enkelte poster under" andre driftsmæssige indtægter"

Sekretariatet har i nedenstående opgørelse forholdt sig til indholdet af de forskellige indtægtsarter og ikke til opgørelsen af de enkelte beløb.

Begrundelse

Indtægter via fællesfunktionen

8.    Reguleringsregnskabet for 2004 er grundlaget for beregningen af virksomhedens reguleringspris/rådighedsbeløb efter 1. januar 2005, jf. 3, stk. 1 og 4 samt § 8 i indtægtsrammebekendtgørelsen.

9.    Grundlaget for denne beregning er regnskabet efter overgangsbekendtgørelsen (899 af 30. august 2004), jf  § 25, stk. 3 i indtægtsrammebekendtgørelsen.

10.    Elnetvirksomhedens reguleringspris bliver ikke efter 1. januar 2005 reguleret som følge af stigning eller fald i "andre driftsmæssige indtægter" i de efterfølgende år. Det ville have været tilfældet efter overgangsbekendtgørelsen (og de tidligere indtægtsrammebekendtgørelser), men denne gælder efter 2004 kun for regnskabsaflæggelse ? ikke for beregningen af reguleringspris/rådighedsbeløb. Fremadrettet efter 1. januar 2005 gælder alene indtægtsrammebekendtgørelse 1520.

11.    Ifølge overgangsbekendtgørelsen skal netselskaber aflægge årsrapport i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven, jf. § 18 (gælder også i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsens § 21).

12.    For så vidt indtægter indenfor samme juridiske enhed, fx Københavns kommune, er der modstridende forståelser i henholdsvis indtægtsrammereguleringen / elforsyningslovens bestemmelser og årsregnskabsloven. Posteringer, der ikke kan opgøres som indtægter efter årsregnskabsloven kan opgøres som indtægter efter elforsyningsloven.

13.    I indtægtsrammebekendtgørelsen findes der ingen speciel definition af, hvad der forstås som "indtægter" udover definitionen af andre indtægter og driftsmæssige indtægter, jf. § 2 i indtægtsrammebekendtgørelsen.

14.    Efter en regnskabsmæssig definition, kan der ikke opstå indtægter mellem enheder indenfor samme juridisk enhed. Disse "indtægter" repræsenterer pengestrømme, der ? ud fra en koncernbetragtning ? skal elimineres. Dette udelukker, imidlertid ikke en driftsøkonomisk/styringsøkonomisk fordeling af pengestrømme mellem regnskabsmæssigt adskilte enheder indenfor samme juridiske enhed, men udelukker blot at det håndteres som "indtægter".

15.     Ifølge indtægtsrammebekendtgørelsen kan det omvendt argumenteres, at en sådan ordlydsfortolkning ville føre til, at kommunal netvirksomhed med "andre indtægter", måtte udskilles i selvstændige selskaber, såfremt de bagvedliggende transaktioner skulle have været regnskabsført som indtægter. I givet fald stemmer virkningen efter årsregnskabsloven ikke overens med en formålsfortolkning efter elforsyningslovens § 4, hvoraf følger at kommunal netvirksomhed kan udøves uden at der stilles krav til organiseringen heraf.

16.    Der er både i dansk og EU-regulering stillet krav til, at elforsyningsvirksomheder foretager selskabsmæssig adskillelse af den netbundne del af elforsyningen, og at transmission og distribution indbyrdes adskilles. Dvs. der stilles krav om en vertikal selskabsmæssig adskillelse.

17.    En netvirksomhed kan alene drive de aktiviteter, der ligger inden for bevillingen, og net kan ikke drives sammen med transmissionsvirksomhed, jf. lovens § 47, stk. 1

18.     Derimod er der ingen bestemmelser om, at fx Københavns Forsyning skal foretage selskabsmæssig adskillelse af netvirksomhed fra andre forsyninger på samme horisontale niveau, jf. også lovbemærkningerne til § 4, hvoraf blandt andet fremgår, at disse former for kommunal virksomhed kan udøves, uden at der stilles krav til organisering af virksomheden (L 1999 375).

19.     Regnskabsreglerne efter elforsyningsloven foreskriver ikke hvilket regelsæt, der gælder, i tilfælde af indbyrdes modstridende forståelser af henholdsvis indtægtsrammereguleringen / elforsyningslovens bestemmelser og årsregnskabsloven.

20.     Det er Energistyrelsen, der udsteder og administrerer spørgsmål vedr. virksomhedernes bevillinger. Det er dermed også Energistyrelsen, der har tilladt, at Københavns Kommune har kunnet drive en elnetvirksomhed indenfor samme juridiske enhed som andre forsyninger.

21.    I fællesfunktionen blev indtægter og omkostninger, som ikke direkte kunne henføres til et af forsyningsområderne, opsamlet. Fællesfunktionen omfattende HR, IT, Økonomi, Ledelse samt Intern Service.

22.    Københavns Energi (der fra 2006 repræsenterede den tidligere ejer af Københavns Elforsyning) har i 2007 oplyst, at indtægter og omkostninger i Fællesfunktionen blev fordelt efter en fordelingsnøgle, hvorefter 31.02 % af indtægter og omkostninger i fællesfunktionen blev overført til KE El-forsyning som både indtægter og omkostninger. 

23.     Om fordelingsnøglen har Københavns Kommune den 23. februar 2006 oplyst, "at fordelingen af stabsfunktionens omkostninger sker efter et aktivitetsprincip. Herved menes, at de enkelte afdelinger og sektioner individuelt har vurderet deres aktiviteter efter, hvilken forsyning (selskab) blev aktiviteten udført for, hvor stor en andel af afdelingen/sektionens ressourcer var allokerede til aktiviteten".

24.    De indtægter virksomheden opnåede i 2004 via fordelingsnøglerne - indgik i det til Energitilsynet fremsendte reguleringsregnskab, som udgjorde grundlaget for beregning af elnetvirksomhedens reguleringspris/rådighedsbeløb fra år 2005.

25.   Konsekvensen af denne samdrift er, at det for nogle indtægter ikke er muligt at efterprøve, hvorvidt en given indtægt er opstået i tilknytning til elnetvirksomhedens bevillingspligtige aktivitet.

26.   At medtage indtægter, der er opstået indenfor den juridiske enhed (Kommune), betyder, at det er vanskeligt at afgøre, hvorvidt en indtægt kan opgøres som værende opstået i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, jf. § 2, stk. 1 nr. 1 i indtægtsrammebekendtgørelsen.

27.   Københavns Kommune har oplyst, at de driftsmæssige indtægter i fællesfunktionen, som elnetvirksomheden er tildelt 31,02 % af, stammer fra salg af ledig kapacitet (fx i administrationsbygning). Der er således tale om indtægter fra en aktivitet, der ikke kan afvises at kunne have haft tilknytning til elnetvirksomhedens bevillingsmæssige aktivitet, hvis Københavns Kommune havde valgt en an regnskabsmæssig opbygning

28.    I indtægtsrammebekendtgørelsen står der om andre driftsmæssige indtægter: "Indtægter, som opnås ved netvirksomhedens eller den regionale transmissionsvirksomheds salg til andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, som ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, såfremt de dermed forbundne omkostninger bæres af den bevillingspligtige aktivitet. Andre indtægter kan eksempelvis omfatte etablering af telekommunikationsudstyr i forbindelse med eksisterende anlæg, nedlæggelse af bredbåndsnet i forbindelse med kabellægning eller salg af ydelser forbundet med virksomhedens administrative funktioner".

29.    Da Københavns Kommune måtte organisere forsyningerne i en fælles juridisk enhed, og den omtale indtægtsarter kunne indgå som indtægter i reguleringsregnskabet, hvis Københavns kommune havde organiseret sig på en anden måde (som andre netvirksomheder) vurderes det, at disse indtægtsarter kan indgå i virksomhedens reguleringsregnskab for 2004. Det har i den sammenhæng også betydning, at elnetvirksomheden gennem fordelingsnøgler alene er blevet tilført en andel af indtægterne på 31,02 %

30.    De omtalte indtægtsarter (indtægter indenfor samme juridiske enhed)  faldt i det store hele bort efter, at netvirksomheden blev solgt fra Københavns Kommune til DONG. Elnetvirksomhedens omkostninger til produktionen af de omtalte varer og ydelser faldt også bort. Forhøjelsen af tarifferne øger således netvirksomheden forrentning, jf. dog indtægtsrammereguleringens bestemmelse om forrentningsloft.

31.   Sekretariatet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at Energistyrelsen, der udsteder bevilling til elnetvirksomhederne, underrettes om de tilsynsmæssige konsekvenser af, at Københavns Kommune i 2004 drev forsyningerne under samme juridiske enhed. Disse konsekvenser er, at tilsynet ikke kan efterprøve tilknytningskravet, jf. § 2, stk. 1 nr. 1 i indtægtsrammebekendtgørelsen..

Øvrige driftsmæssige indtægter med tilknytning til den bevillingsmæssige aktivitet

32.    I overgangsbekendtgørelsen blev der ikke skelnet mellem "andre driftsmæssige indtægter "og almindelige indtægter, og der var ikke en definition på indtægter i øvrigt, men da priserne skal fastsættes under hensyn til de nødvendige omkostninger og under hensyn til de andre indtægter, som opnås ved den bevillingspligtige aktivitet, jf. § 69, stk. 1 i loven, har Energitilsynet anmodet netvirksomhederne om at foretage opdelingen ? også ved indsendelsen af 2004 reguleringsregnskabet, og ved brug af indtægtsrammebekendtgørelsens definition heraf.

33.    Kravet tilknytning til en bevillingspligtige aktivitet (tilknytningskravet) er ikke nærmere defineret i indtægtsrammebekendtgørelsen, men der gives følgende eksempler: " Andre indtægter kan eksempelvis omfatte etablering af telekommunikationsudstyr i forbindelse med eksisterende anlæg, nedlæggelse af bredbåndsnet i forbindelse med kabellægning eller salg af ydelser forbundet med virksomhedens administrative funktioner.

34.    Kravet blev indsat ved L 236 af 1. april 2004. Af lovbemærkningerne fremgår, at det hermed præciseres, at der ," at der også skal tages hensyn til andre indtægter end tarifindtægter, som en kollektiv elforsyningsvirksomhed måtte have i forbindelse med udførelsen af den bevillingspligtige virksomhed".

35.    Energistyrelsens har i en vejledning af 29. november 2006 (til BEK 1520 af 23. december 2004) defineret tilknytningskravet som "ydelser, der fremkommer i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og hvor omkostningerne bæres af den bevillingspligtige aktivitet, dvs. hvor driftsomkostningen eller investeringen primært er afholdt med henblik på  den bevillingspligtige aktivitet", og der gives en række eksempler,  -  i denne sammenhæng kan nævnes administrative funktioner, f.eks postudsendelse for andre virksomheder, i forbindelse med netselskabets postudsendelse til kunderne, indtægter fra salg af oversydende kapacitet i lyslederkabler og huslejeindtægter.

Vejledningen kan imidlertid, jf. den seneste klagenævnsafgørelse om netvirksomheders rådighedsbeløb, ikke tillægges nogen fra elforsyningslovens eller bekendtgørelsen afvigende betydning, jf. Energiklagenævnets kendelse j.nr. 11-534 (Vestjyske Net 150 kV A/S klage over Energitilsynet afgørelse af 29. juni 2007 vedr. ansøgning om forhøjelse af rådighedsbeløb). Dette skal ses i sammenhæng med klagenævnets "anden lovfortolkning", end den tilsynet, - med baggrund i vejledningen -, havde lagt til grund i sagen. I den konkrete sag anlagde klagenævnet en ordlydsfortolkning, der førte til et andet resultat end formålsfortolkningen, som sekretariatet lagde til grund.

36.  Det er herefter tvivlsomt, om kravet om, at driftsomkostningen, der bærer den tilknyttede aktivitet " primært er afholdt" kan håndhæves med henvisning til Energistyrelsens vejledning.

37.     Sekretariatet må herefter vurdere, at blot aktivitetens omkostninger kan henføres til en bevillingspligtig aktivitet, der udføres, er tilknytningskravet opfyldt.

38.    Netselskabers bevillingspligtige aktivitet fremgår som udgangspunkt af loven, primært kapitel 4, og specifikt af selve bevillingen, som Energistyrelsen meddeler, jf. lovens kapitel 8 om meddelelse af bevillinger.

39.    Af kapitel 4 fremgår at netselskaber skal vedligeholde, om- og udbyge nettet, tilslutte leverandører og købere samt give netadgang, jf. § 19 i EFL. Endvidere skal netvirksomheder opretholde den tekniske kvalitet i nettet, måle den el, der transporteres gennem nettet samt stå for en række yderligere opgaver, jf. § 22 i EFL.

40.    Oven for under sagsfremstillingen er givet en liste over aktivitetstyperne. Denne omfatter projekter/elarbejde, vagtstation, leje telekabler, forbrugsregninger, restancegebyr og lagerudlevering. Det er sekretariatets vurdering, at disse aktiviteter falder ind under lovens og indtægtsrammebekendtgørelsens afgrænsning af andre indtægter i tilknytning til  den bevillingspligtige aktivitet, se følgende skematiske fremstilling af de relevante hjemler:

Afgørelse

41.    Det indstilles, at: Energitilsynet tager til efterretning, at indtægter fra KE-forsynings fællesfunktion, der fordeles mellem forsyninger via en fordelingsnøgle, kan indgå i netvirksomhedens reguleringsregnskab 2004 som "andre driftsmæssige indtægter"  - disse indtægter er pt opgjort til ca. 13, 5 mio. kr.

42.     Det indstilles, at Energitilsynet bemyndiger formanden til, at orientere Ministeren om, at fællesdrift af flere forsyninger i samme juridiske enhed vil betyde, at det ikke er muligt for Tilsynet, at foretage en kontrol af, om de "andre driftsmæssige indtægter" er opnået ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. elforsyningslovens § 83 og indtægtsrammebekendtgørelsens § 2, stk. 1 nr.

[1] Jf. brev af 21. januar 2008