Ændret kategori i Dansk Energis standardvejledning for tilslutningsbidrag

Resumé

1.                   Denne sag forelægges Energitilsynet for, at Tilsynet kan tage stilling til en justering af den eksisterende kategori for tilslutning af ungdoms- og ældreboliger i Dansk Energis Standardvejledning for Tilslutningsbidrag.

2.                   I Dansk Energis Standardvejledning for beregning af Tilslutningsbidrag er forbrugerne opdelt i forskellige kategorier (parcelhuse, tæt/lav byggeri, lejligheder, bolig uden eget køkken, erhverv på forskellige aftaleniveauer mv.). Opdelingen i disse boligtyper er valgt ud fra, at det normalt éntydigt er muligt at henføre en bolig til en af disse typer. 

3.                   Tilslutningsbidraget for hver af disse kategorier fastsættes til de gennemsnitlige omkostninger for en række netselskaber ved tilslutning af netop denne kategori.

4.                   Tilslutningsbidraget er et éngangsbeløb, der betales for at få et bestemt leveringsomfang ved en installations tilslutning til det kollektive elnet samt ved forøgelse af et eksisterende leveringsomfang. Betaling af tilslutningsbidrag giver kunden rettighed til et bestemt leveringsomfang.

5.                   Energitilsynet har tidligere gennem en række enkeltsager vurderet, at det ikke ville være urimeligt, hvis netselskaberne benyttede en særlig tilslutningskategori for ungdoms- og ældreboliger og lignende boligtyper med et mindre køkken. Disse bliver i dag tilsluttet i kategorien "Lejligheder".

6.                   De enkeltsager, der har været, har vist, at der nok var behov for en kategori liggende mellem lejligheder og boliger uden køkken. Denne skal dække kollegieværelser, plejeboliger og lignende, der ofte etableres med et mindre køkken, og hvor der ikke er behov for så stor en trækningsret som for lejligheder anvendt som almindelige familieboliger. 

7.                   Sekretariatet har derfor gennem et stykke tid forhandlet med Dansk Energi om at ændre den eksisterende kategori. Disse forhandlinger, hvorunder også Boligselskabernes Landsforening har været inddraget, har nu resulteret i, at Dansk Energi har fastlagt og anmeldt en ændret kategori kaldet "Ungdoms-, ældre- og plejeboliger, dog højst 65 m2".

8.                   Energitilsynet skal i denne sag tage stilling til, om denne kategori med den nævnte arealgrænse nu dækker de behov for ændringer, der tidligere gennem en række enkeltsager er påpeget. Det vil være yderst sjældent, at disse boligtyper overstiger denne arealgrænse.

9.                   Sekretariatet indstiller, at Energitilsynet tager den nye kategori til efterretning.

Afgørelse

10.               Energitilsynet vedtog:

11.               at Energitilsynet tager den nye kategori "Ungdoms-, ældre og plejeboliger, dog højst 65 m2" i Dansk Energi´s beregningsmodel for tilslutningsbidrag til efterretning, jf. elforsyningslovens § 73b,

Sagsfremstilling

12.               Dansk Energi har udarbejdet en Vejledning om Model til Beregning af Tilslutningsbidrag. Denne vejledning, der har været gældende med virkning fra 2006, er i tilsynsmødet 27. juni 2005 taget til efterretning af Energitilsynet i medfør af elforsyningslovens § 73b, hvorefter Energitilsynet fører tilsyn med energibranchens standardiserede vejledninger.

13.               I modellen er forbrugerne opdelt i forskellige kategorier (parcelhuse, tæt/lav byggeri, lejligheder, bolig uden eget køkken, erhverv på forskellige aftaleniveauer mv.). Således er tilslutningsbidraget for parcel/fritidshuse for 2007 12.100 kr., jf. tabel 1 nedenfor.  Opdelingen i disse boligtyper er valgt ud fra, at det normalt éntydigt er muligt at henføre en bolig til en af disse typer. 

Tabel 1. Tilslutningsbidrag for 2007

14.               Tilslutningsbidraget for hver af disse kategorier beregnes efter modellen i vejledningen til de gennemsnitlige omkostninger ved tilslutning af netop denne kategori. De gennemsnitlige omkostninger er baseret på aktuelle data fra en række repræsentative netselskaber, og priserne udgør et vægtet gennemsnit af disse, kaldet standardbidrag.

15.               Netselskaberne kan benytte disse standardbidrag som egne tariffer uden nærmere dokumentation for beløbenes størrelse. Selskaberne kan dog også vælge at beregne egne tilslutningsbidrag for de enkelte kategorier og anmelde disse med tilhørende beregningsgrundlag til Energitilsynet.

16.               Tilslutningsbidraget er et éngangsbeløb, der betales for at få et bestemt leveringsomfang ved en installations tilslutning til det kollektive elnet samt ved forøgelse af et eksisterende leveringsomfang. Betaling af tilslutningsbidrag giver kunden rettighed til et bestemt leveringsomfang.

17.               Tilslutningsbidraget skal dække de udgifter, netselskabet påføres i forbindelse med udbygning og forstærkning af 0,4 - 20 kV-nettet som følge af nye kunder samt eksisterende kunder, der får behov for et større leveringsomfang.

18.               Netselskabernes øvrige udgifter til nettet som vedligeholdelse, kabellægning, forsyningssikkerhed mv. betales af alle kunderne via nettariffen.

19.               Stikledningen indgår ikke i tilslutningsbidraget. De faktiske udgifter til etablering af stikledning betales som udgangspunkt af kunden.

20.               Energitilsynet drøftede i mødet den 30. oktober 2006 Dansk Energis Vejledning om Model til Beregning af Tilslutningsbidrag.

21.               Energitilsynet bemyndigede på mødet sekretariatet til at indlede forhandlinger med Dansk Energi Net om en ændring af standardvejledningen for tilslutningsbidrag, den såkaldte "Beregningsmodel for Tilslutningsbidrag", med henblik på at tilføje en særskilt tilslutningskategori for kollegieværelser, plejeboliger o.l., jf. elforsyningslovens § 73 og § 6, stk. 4.

22.               Energitilsynet vurderede, at det ikke ville være urimeligt, hvis netselskaberne benyttede en særlig tilslutningskategori for kollegieværelser og plejeboliger med et mindre køkken.

23.               Baggrunden for Energitilsynets drøftelse var bl.a. en konkret klagesag vedrørende tilslutning af et kollegiebyggeri. Her blev de enkelte kollegieværelser, der indeholdt kogemulighed og vask, tilsluttet i kategorien "lejligheder". Netselskabets krav var i overensstemmelse med Dansk Energis standardvejledning for tilslutningsbidrag.

24.               En anden sag drejede sig om ombygning af et traditionelt plejehjem med plejeboliger og tilknyttede beskyttede boliger til et plejecenter med plejeboliger i "leve-bomiljøer". Der var tale om ombygning til selvstændige små boligenheder med mindre køkken og egen betaling af forbruget for hver enhed.  Her opkrævede netselskabet i forbindelse med ombygningen ny tilslutningsafgift efter kategorien tæt/lav-bebyggelse dækkende en trækningsret på 25 ampere pr. bolig. Henset til bebyggelsens karakter blev der herved opkrævet betaling for en trækning på systemet, som bebyggelsen aldrig nogensinde ville komme til at bruge. Også her var netselskabets krav i overensstemmelse med standardvejledningen.

25.               Disse sager viste, at der nok var behov for en yderligere kategori liggende midt imellem lejligheder og boliger uden køkken.

26.               Sekretariatet har gennem 2007 forhandlet med Dansk Energi om fastlæggelse af denne ny kategori ungdoms- og ældreboliger.

27.               Dansk Energi fremsendte i brev af 7. marts 2007 foreningens første forslag til en ny boligkategori i Beregningsmodellen for Tilslutningsbidrag.   

28.               Ifølge dette forslag ændredes den eksisterende boligkategori "Ungdoms-/ældrebolig uden kogemulighed", hvor tilslutningsbidraget var fastsat til 2.300 kr. for 2007 til en ny kategori "Ungdoms/ældrebolig", hvor tilslutningsbidraget blev 3.500 kr. for 2007.  Til kategorien hørte et krav om, at boligens areal ikke måtte overstige 50 m2". Beløbet på 3.500 kr. afspejlede ifølge Dansk Energi et gennemsnit mellem ungdoms-/ældrebolig henholdsvis med og uden kogemulighed.

29.               Dansk Energi ønskede kun én kategori af typen ungdoms-/ældreboliger. Dette var fordi, det var foreningens erfaring, at enhver boligkategori påkalder sig ressourcekrævende diskussioner om en konkret installations indpasning. Dansk Energi fandt arealgrænsen på 50 m2 hensigtsmæssig, da der stilles krav om ekstra plads til hjælpeudstyr mv. til plejehjemsboliger i dag.

30.               Det fremsendte forslag blev løbende drøftet med Dansk Energi. For sekretariatet var det spørgsmålet, om den nye kategori førte til det ønskede resultat, når man fastlagde en arealgrænse på 50 m2 for ældre- og ungdomsboliger.

31.               For det første er mange pleje- og ældreboliger i dag større end grænsen på de 50 m2. Disse er som oftest 45-55 m2 inden for entredøren, men i BBR og i lejekontrakter indgår fælles boligarealer, således at boligerne kan blive i alt op til 65 m2.

32.               For det andet er selve størrelsen af boligarealet for ungdoms-, pleje- og ældreboliger stort set uden betydning for elforbruget og dermed belastningen af systemet.  Her er det selve boligtypen, der medfører, at beboerne vil have et meget begrænset elforbrug, og dermed ikke kan udnytte den trækningsret, der betales for gennem tilslutningsbidraget. Ungdoms- og ældreboliger kan ikke umiddelbart sammenlignes med almindelige familieboliger og det forbrug og den trækning på elsystemet, som disse boliger normalt vil have.

33.               Spørgsmålet har været, om der kunne findes en éntydig definition, der ikke relaterer sig til boligarealet.

34.               Sekretariatet tog i den anledning kontakt til Boligselskabernes Landsforening for at drøfte dette spørgsmål. Boligselskabernes Landsforening er interesse- og brancheorganisation for cirka 700 almene boligorganisationer med tilsammen mere end en halv million boliger - eller næsten hver femte danske bolig.

35.               Til brug for drøftelserne med sekretariatet udarbejdede foreningen et kort notat, der beskriver de mest almindelige boligtyper, herunder boligtyper tilegnet forskellige målgrupper. Foreningen havde tidligere udarbejdet tilsvarende notat til brug for afgrænsning af ungdoms-/ældre og plejeboliger mv. i relation til Copy Dan.

36.               De boligtyper, der omtales i notatet, har en række særlige karakteristika. Boligerne er som oftest opført med kommunal støtte. Endvidere er der kommunal anvisningsret. Ved ældreboliger er der kommunal anvisningsret, uanset hvem der har opført boligen. Endelig er boligerne målrettet særlige grupper i samfundet.

37.               Efter drøftelserne med Boligselskabernes Landsforening var det sekretariatets opfattelse, at et bud på en ændret kategori kunne være slet og ret at kalde den "Ungdoms-, ældre og plejeboliger", eventuelt suppleret med "opført med offentlig støtte og/eller kommunal anvisningsret".

38.               Dette forslag blev fremsendt til Dansk Energi til nærmere drøftelse i foreningens Netøkonomiudvalg og Netteknikudvalg. Her var der imidlertid nogen modstand mod denne definition, idet man mente, den kunne være administrativ besværlig at håndtere, ligesom meget store boliger ville kunne indgå i kategorien. Efter drøftelse i udvalgene besluttede Dansk Energi i stedet at anmelde følgende definition af den nye kategori: "Ungdoms-, ældre- og plejeboliger, dog højst på 65 m2. Dansk Energi anmodede samtidig om, at denne kategori indgik i Energitilsynets samlede behandling af tilslutningsbidragene for 2008.

39.               Dansk Energi har den  5. marts 2008 fremsendt et høringssvar. Høringssvaret vedrører også dagsordenens pkt. 6 om Dansk Energis anmeldte tilslutningsbidrag for 2008.

Begrundelse

40.               Energitilsynet har som nævnt tidligere i mødet den 27. juni 2005 taget Dansk Energis Vejledning om Model til Beregning af Tilslutningsbidrag til efterretning. Vejledningen har været gældende siden 2006, og der er ingen ændringer sket i grundprincipperne for beregning af tilslutningsbidragene.

41.               Energitilsynet skal i denne sag tage stilling til, om den ændrede kategori "Ungdoms-, ældre- og plejeboliger, dog højst 65 m2 imødekommer de behov, Energitilsynet tidligere har påpeget for en ny særskilt tilslutningskategori for kollegieværelser, plejeboliger mv.,  jf. elforsyningslovens § 6, stk. 4, og § 73.

42.               Ifølge elforsyningslovens § 73b fører Energitilsynet tilsyn med de standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser mv. for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser, som energibranchens organisationer udarbejder. § 73 b lyder således: 

43.               Det fremgår af lovbemærkningerne til § 73b, at et standardbidrag, der skal dække en del af netselskabernes éngangsomkostninger til investeringer i ledningsnet, er en sådan vejledning.

44.               Bestemmelsen i § 73b er en kodificering af det tilsyn og den kontrol med brancheforeningers generelle vejledninger om leveringsbetingelser om såvel tekniske forhold som priser og tariffer mv., som har fundet sted siden starten af 80´erne af de tidligere prisudvalg og siden 1. januar 2000 af Energitilsynet.

45.               Det fremgår ligeledes af lovbemærkningerne, at Energitilsynet fører tilsyn med de standardiserede vejledninger i overensstemmelse med hidtidig praksis.

46.               Efter hidtidig praksis skal de anmeldte standardbidrag ikke godkendes af Energitilsynet, men alene tages til efterretning. Herefter kan standardbidraget danne grundlag for det enkelte netselskabs tarif for tilslutning.

47.               Det følger af elforsyningslovens § 6, stk. 4, at de kollektive elforsyningsvirksomheder, herunder netselskaberne, skal stille deres ydelser til rådighed på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår.

48.               Det følger videre af elforsyningslovens § 8, stk. 5, at de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger alene må påhvile de forbrugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer.

49.               Endelig fastslår elforsyningslovens § 73, at de kollektive elforsyningsvirksomheder skal prisfastsætte deres ydelser efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

50.               Baggrunden for ønsket om en ny særskilt tilslutningskategori for kollegieværelser, plejeboliger mv. var som nævnt, at disse efter de gældende bestemmelser blev tilsluttet i kategorien "Lejligheder". Herved kom disse boliger til i langt de fleste tilfælde at betale for en trækningsret, de aldrig ville kunne udnytte, idet boligerne alene har et mindre køkken med et begrænset antal elektriske hjælpemidler.  Ungdoms- og ældreboliger kan ikke umiddelbart sammenlignes med almindelige familieboliger, og det forbrug og den trækning på elsystemet, som disse boliger normalt vil have.

51.               Dansk Energi har kun ønsket én tilslutningskategori for ungdoms/ældreboliger, idet det er foreningens erfaring, at enhver boligkategori påkalder sig ressourcekrævende diskussioner om en konkret installations indpasning. Hertil har sekretariatet ikke haft bemærkninger.

52.               I Dansk Energis første forslag til en ny kategori var indeholdt en arealgrænse på 50 m2. Som anført foran i afsnit 29-31 har det været spørgsmålet, om dette i så fald ville føre til det ønskede resultat, idet mange af boligerne i dag er større end 50 m2.

53.               Det optimale ville selvfølgelig have været finde en éntydig definition, der ikke relaterer sig til m²antallet.

54.               Dansk Energi har imidlertid ønsket den nævnte grænse på 65 m2 for den nye kategori med den begrundelse, at den ellers ville være vanskelig at håndtere administrativt, ligesom meget store boliger vil kunne falde herind under.

55.               Det er sekretariatets opfattelse, at den nye kategori - som et kompromis - kan tages til efterretning, jf. elforsyningslovens § 73b, idet den imødekommer det behov, der tidligere er påpeget. Dette gælder også, selv om der indføres en arealgrænse på 65 m2. Efter det oplyste fra bl.a. Boligselskabernes Landsforening vil det være yderst sjældent, at de omfattede boligtyper vil overstige denne grænse.

56.               Det kan anføres, at kollegieværelser og boliger uden køkken/kogemulighed nu kommer til at betale et højere tilslutningsbidrag ved at denne særskilte kategori bortfalder i vejledningen. Her skal huskes på, at tilslutningsbidraget betales i forbindelse med etableringen og tilslutning af boligerne. Ungdomsboliger opføres i dag med op til et maksimalt areal på 50 m2, og det vil være undtagelsen, hvis sådanne boliger i dag nyopføres uden en eller anden form for kogemulighed. Selve kollegiebegrebet blev officielt afskaffet ved en lovændring i 1979, så den type boliger til unge bygges ikke længere, jf. herved notatet fra Boligselskabernes Landsforening bilagssiderne 4-6.

57.               Den ændrede kategori vil beløbsmæssigt afspejle et gennemsnit mellem ungdoms-/ældrebolig henholdsvis med og uden kogemulighed.

58.               På baggrund af ovenstående indstilles:

59.               at Energitilsynet tager den nye kategori "Ungdoms-, ældre og plejeboliger, dog højst 65 m2" i Dansk Energi´s beregningsmodel for tilslutningsbidrag til efterretning, jf. elforsyningslovens § 73b.