Aalborg Kommune - indregning af omkostninger til barselsfond

Resumé

1.                   Aalborg Kommune forespørger om, det er foreneligt med elforsynings- og varmeforsyningslovene at pålægge kommunens energiforsyningsvirksomheder (brugerfinansieret) at indgå i en udligningsordning om udgifter til barsels- og adoptionslov med det skattefinansierede område i Aalborg kommune.

2.                   Baggrunden for ordningen og et eventuelt pålæg fra Aalborg kommune til forsyningsvirksomhederne er, at Kommunernes Landsforening (KL) og Kommunernes Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) ved overenskomstfornyelsen i 2005 aftalte, at hver kommune skal have en barselsudligningsordning med virkning fra 1. januar 2007.

3.                   Umiddelbart samtidig er barselsudligningsloven for det private arbejdsmarked trådt i kraft den 1. oktober 2006, hvorefter alle arbejdsgivere skal betale et bidrag til en barselsudligningsordning, hvis de ikke betaler til en såkaldt decentral barselsudligningsordning.

4.                   Forespørgslen rejser spørgsmålet om, udgifterne ved deltagelse i barselsudligningsordningen er en nødvendige udgift/omkostning i varme- og elforsyningslovens forstand?

5.                   Sekretariatet anser udgifterne ved deltagelse i barselsudligningsordningen for indregningsberettigede, idet deltagelsen i en sådan udligningsordning enten følger af lovkrav for så vidt angår de private selskaber, eller følger af ovennævnte overenskomst for så vidt angår kommunal virksomhed, der ikke er udskilt i private selskaber. Om end overenskomsten har karakter af at være indgået "frivilligt", anses den alligevel for ufravigelig, idet barselsudligningslovens gyldighedsområde er begrænset til det private arbejdsmarked under den forudsætning, at tilsvarende krav følger overenskomsten for de virksomheder, der ikke henregnes det private arbejdsmarked.

6.                   Videre i denne forbindelse vurderes spørgsmålet i relation til Elprisudvalgets afgørelse i 1997, hvorefter "udgifter til Københavns Belysningsvæsens deltagelse i en barselsfond ikke kunne anses for en indregningsberettiget omkostning".

7.                    Endelig må det vurderes om og i givet fald hvornår, de to loves bestemmelser om registrering og indberetningspligt for kommuners modtagelse af uddelinger fra og vederlag fra varmefremførings- og elvirksomheder vil føre til indberetningspligt med henblik på modregning i bloktilskud.

8.                   Sekretariatet vurderer, at der ikke i dette tilfælde kræves nævnte registrering og indberetning, forudsat, at  de beløb, som kommunen måtte pålægge sine virksomheder at betale til barselsudligning, sker direkte fra virksomheden til udligningsordningen. Det vurderes, at et sådant pålæg om direkte betaling til udligningsordningen snarere vil være sammenlignelig med opkrævninger til ATP, der også følger af særlig lovgivning.

Afgørelse

9.                   Det besluttedes, at det meddeles Aalborg kommune, at efter folketingets vedtagelse af barselsudligningsloven er det tilsynets opfattelse, at udgifter/omkostninger til en barselsudligningsordning kan anses for nødvendige for kommunalt ejede kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. elforsyningslovens § 69, og for kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. og varmeforsyningslovens § 20, og således anses for en indberegningsberettiget omkostning.

10.               Videre besluttedes, at det meddeles Aalborg kommune, at det er tilsynets opfattelse, at udgifter/omkostninger til en barselsudligningsordning ikke skal registreres og indberettes, såfremt virksomhedernes indbetalinger foregår direkte fra virksomhederne til udligningsordningen, og således ikke skal registreres som modtaget i lovenes forstand, jf. § 23 l i varmeforsyningsloven og § 37 i elforsyningsloven.

Sagsfremstilling

11.               Aalborg Kommune, forsyningsvirksomhederne, anmoder med brev af 11. oktober 2006 om en udtalelse om, det er foreneligt med elforsynings- og varmeforsyningslovene at pålægge det brugerfinansierede område at indgå i en udligningsordning om udgifter til barsels- og adoptionslov med det skattefinansierede område i Aalborg kommune. I sagsforløbet er det blevet klarlagt, at det egentlig er en afgørelse, og ikke alene en udtalelse, der ønskes.

12.               I følge Aalborg kommune er baggrunden for ordningen og et eventuelt pålæg til forsyningsvirksomhederne, at KTO og KL ved overenskomstfornyelsen i 2005 aftalte, at hver kommune skal have en barselsudligningsordning med virkning fra 1. januar 2007.

13.               Ifølge denne aftales § 1 omfattes alle kommunale arbejdspladser i KLs forhandlingsområde samt naturgasselskaber og andre fælles kommunale virksomheder, hvis de beslutter at søge tilslutning til en kommunes udligningsordning. Videre fremgår, at såfremt selskabet eller virksomheden ikke er omfattet af en udligningsordning efter denne aftale, vil disse eventuelt blive omfattet af en efterfølgende lovgivning på området.

14.               Barselsudligningsloven trådte i kraft den 1. oktober 2006, og omfatter det private arbejdsmarked.

15.               Ifølge kommunens oplysninger består de kollektive el- og varmeforsyningsvirksomheder af Fjernvarmeforsyningen, af AKE Net og af AKE forsyning A/S, der sammen med gas-, vand-, kloak- og renovationsforsyningsvirksomhederne udgør en selvstændig forvaltning i kommunen. Videre oplyser kommunen, at forsyningsvirksomhederne er en af seks forvaltninger i Aalborg kommune, og at de styres af byrådets forsyningsudvalg.

16.               Således som sagen er forelagt angår spørgsmålet om, det set i relation til el- og varmeforsyningsloven er muligt at lade de nævnte 3 energiforsyninger indgå i udligningsordningen.

17.               Det findes rigtigst, om Kommunens anmodning om en vejledende udtalelse behandles som en tilsynsafgørelse, dels givet den principielle virkning af vurderingen i denne sag, dels givet Elprisudvalgets afgørelse i 1997, hvor udvalget fandt, at "udgifter til Københavns Belysningsvæsens deltagelse i en barselsfond ikke kunne anses for en indregningsberettiget omkostning i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 1" (daværende lov).

18.               Den nuværende lovs regulering af priser og betingelser for de kollektive elforsyningsvirksomheders elektricitet svarer stort set til den "gamle" elforsyningslovs § 9, idet "det fælles udgangspunkt er, at virksomhedernes ydelser prisfastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger ved opretholdelse af deres bevillingspligtige aktiviteter", jf. de almindelige lovbemærkninger til lov 375, som blev fremsat i 1999.

19.               Der er modtaget høringssvar af 19. februar 2007 fra Kommunernes Landsforening, som er enige i notatets konklusion og derfor ikke har bemærkninger hertil.  I relation til vurderingen af, hvorvidt det er lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked eller KL/KTO-aftale om udligning af udgifter til barsels- og adoptionsorlov, der skal finde anvendelse, vil KL fremføre sine bemærkninger til Familiestyrelsen, der skal foretage vurderingen, idet KL har en forventning om at blive hørt, inden en sådan afgørelse træffes.

20.               Der er endvidere modtaget høringssvar af 19. februar 2007 fra Aalborg Kommune, der ikke har bemærkninger til notatet.

Vurdering

21.               Ifølge aftalen om overenskomstfornyelsen fra 2005 er de fælles kommunale el- og varmeforsyningsvirksomheder omfattet heraf, ligesom el- og varmeforsyningsvirksomheder placeret i den kommunale forvaltning ifølge KL anses for en kommunal arbejdsplads i aftalens forstand, og således omfattet af aftalen. Ikke-fælles kommunale el- og varmeforsyningsvirksomheder, som er udskilt i særskilte selskaber, som A/S, må derimod anses for private, og hører derfor under reguleringen i medfør af barselsudligningsloven.

22.               Spørgsmål om, hvorvidt aftalen eller barselsudligningsloven gælder for en kommunal virksomhed henhører under Ministeriet for Familie- og Forbrugsanliggender, som er ressortmyndighed. Sekretariatet vil efter tilsynets vurdering af sagen sørge for at dette præciseres over for Aalborg kommune.

23.               Således som aftalen og barselsudligningsloven forstås, er alle ansatte omfattet af en barselsudligningsordning enten i medfør af loven eller i medfør af decentrale aftaler. Dette understøttes af lovens generelle bemærkninger, hvori bla. står:

»Regeringen vil foreslå, at der etableres en »barselsfond« for den del af arbejdsmarkedet, som efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne i foråret 2005 ikke er omfattet af »barselsfonde« aftalt i overenskomster. En barseludligningsfond styrker kvinders position på arbejdsmarkedet. Når arbejdsgiverne deler deres omkostninger ved barsel, reduceres den enkelte arbejdsgivers udgifter til ansatte, som går på barsel. Det styrker ligestillingen. Alle, der ikke er dækket af en barseludligningsfond via en kollektiv overenskomst, bliver omfattet af en obligatorisk ordning. Dermed bliver alle dækket. Ordningen skal træde i kraft i 2006.«

24.               Det kan her tilføjes, at statens ansatte ligeledes er omfattet af en statslig barselsudligningsordning. Der ses således ikke nogen gruppe af ansatte, som falder uden for en barselsudligningsordning.

25.               Uanset om kommunens el- og varmeforsyningsvirksomheder omfattes af aftalen eller loven er spørgsmålet om, en deltagelse i en udligningsordning for udgifter til barsels- og adoption er forenelig med varme- og elforsyningslovens bestemmelser om "nødvendige udgifter". Der henvises til  varmeforsyningslovens § 20 angående reguleringen af kollektive varmeforsyningsanlægs, herunder varmefremføringsvirksomheds, priser, og elforsyningslovens § 69 angående reguleringen af kollektive elforsyningsvirksomheders, herunder netselskabers priser.

26.               Endvidere angår spørgsmålet de to loves bestemmelser om registrering og indberetningspligt for modtagne uddelinger og vederlag fra varmefremførings- og elvirksomheder, jf. § 23 l og § 23 m i varmeforsyningsloven og § 37 og § 37 a i elforsyningsloven.

Ad fjernvarmeforsyningen
27.               Det fremgår af varmeforsyningslovens § 21, at Energitilsynet kan gribe ind over for urimelige tariffer, omkostfordeling eller andre betingelser.

28.               Det følger af lovens § 20, at der i priserne for levering af opvarmet vand eller damp kan indregnes nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger.

29.               Det følger videre af § 20, at de omfattede virksomhedstyper er kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeværker over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. Således omfattes Aalborg kommunes fjernvarmeforsyning heraf.

30.               Det fremgår af § 23 l i varmeforsyningsloven, at kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der ejer eller har ejet anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, jf. stk. 1, og at kommunen senest 1. februar hvert år skal indberette disse registreringer, jf. stk. 3. Energitilsynet giver på denne baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de beløb, som tilsynet har godkendt, og på den baggrund reducerer Indenrigs- og Sundhedsministeriet kommunens bloktilskud, jf. stk. 10.

Ad elforsyningen
31.               Det fremgår af elforsyningslovens § 77, at Energitilsynet kan gribe ind over for priser og leveringsbetingelser, som anses for at være i strid med loven.

32.               Det følger af lovens § 69, at priserne for ydelserne fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedens nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger m.m.

33.               AKE  NET og AKE Forsyning A/S er kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. lovens § 5, stk. 1, nr. 8.

34.               Det fremgår af § 37 i elforsyningsloven, at kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der ejer eller har ejet anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, jf. stk. 1, og at kommunen senest 1. februar hvert år skal indberette disse registreringer, jf. stk. 3. Energitilsynet giver på denne baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de beløb, som  tilsynet har godkendt, og på den baggrund reducerer Indenrigs- og Sundhedsministeriet kommunens bloktilskud, jf. stk. 10.

Elprisudalgets praksis angående nødvendige omkostninger/udgifter
35.               Elforsyningslovens bestemmelser angående nødvendige omkostninger har været vurderet af Elprisudvalget i 1997 i relation til en barselsudligningsordning.

36.               I 1997 rettede Borgerrepræsentant Gunnar Starck henvendelse til Elprisudvalget. Baggrunden for henvendelsen var, at Københavns Overborgmester havde indstillet til borgerrepræsentationen, at der blev etableret en barselsfond for kommunens ansatte.

37.               Elprisudvalget fandt, at "udgifter til Københavns Belysningsvæsens deltagelse i en barselsfond ikke kunne anses for en indregningsberettiget omkostning i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 1" (daværende lov).

38.               Ved afgørelsen lagde Elprisudvalget vægt på, at en indregningsberettiget omkostning i henhold til lovens § 9, stk. 1 kun omfattede omkostninger til elformål. Udvalget lagde endvidere vægt på, at fonden ikke oprettedes som følge af krav i en overenskomst eller lovgivning.

39.               Den nuværende elforsyningslovs regulering af priser og betingelser for de kollektive elforsyningsvirksomheders elektricitet svarer, som anført ovenfor, stort set til den "gamle" § 9, idet "det fælles udgangspunkt er, at virksomhedernes ydelser prisfastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger ved opretholdelse af deres bevillingspligtige aktiviteter", jf. de almindelige lovbemærkninger til lov 375, som blev fremsat i 1999.

40.                Det er vurderingen, at efter barselsudligningslovens vedtagelse og efter kommunernes indgåelse af en aftale om barselsudligning er der tale om en ny situation i forholdene i 1997. Sådanne omkostninger/udgifter må herefter ses som nødvendige enten som følge af loven eller som følge af aftalen.

Registreringspligten og modregning i bloktilskud
41.               Det følger af lovbemærkningerne til § 37, stk. 1 (L 452) og tilsvarende af varmeforsyningslovens bemærkninger, der henviser til bemærkningerne til elforsyningsloven, at:

42.               "Uddelinger og vederlag ved afståelse omfatter enhver form for økonomisk værdi, der tilflyder kommuner, f.eks. i form af kapitalandele (f.eks. i aktier), udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse."

43.               Videre anføres i bemærkningerne til § 37, stk. 1:

44.               "Der kan ikke ske fradrag ved opgørelsen af udelinger og vederlag ved afståelse, dvs. at f.eks. sædvanlige handelsomkostninger (udgifter til eksterne rådgivere, tinglysningsafgift m.v.) ikke kan fradrages."

45.               Energitilsynet har i sin afgørelse af 25. april 2005 fortolket bestemmelserne således, at en hver værdi, der tilflyder kommunen, skal registreres, og at der ikke med bestemmelserne er andre fradragsmuligheder end de i stk. 7 nævnte, jf. afgørelsen (Vurderingsafsnittet angående salg af NESA aktier).

46.               I følge § 37, stk. 7, og § 23 l, stk. 7, kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var børsnoterede den 20. februar 2003 fradrage udbytte i registreringen.

47.               I det tilfælde Aalborg kommunen måtte vælge at pålægge kommunens varme- og elvirksomheder bidrag til en udligningsordning om udgifter til barsels- og adoptionslov, rejser det således endvidere spørgsmålet om transaktionen udløser registreringspligt med modregning i bloktilskud til følge.

48.               Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis kommunen opkræver bidrag til udligningsordningen hos sin fjernvarmeforsyning og sin elforsyning, og derefter betaler til barselsudligningsordningen. I givet fald er det kommunen, der modtager værdien, inden der indbetales til udligningsordningen.

49.               Såfremt Kommunen via sin indflydelse i selskaberne måtte udvirke, at virksomhederne indbetaler direkte til udligningsordningen, må det videre vurderes, om det har samme virkning som førnævnte tilfælde, og i en sådan grad, at de to situationer må ligestilles.

50.               Det vurderes imidlertid, at et sådant pålæg om direkte betaling til udligningsordningen snarere vil være sammenlignelig med opkrævninger til ATP, der også følger af særlig lovgivning. Dette understøttes videre af, at barselsudligningsfonden for det private arbejdsmarked administreres af ATP.

51.               Det kan tilføjes, at dette understøttes yderligere af Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved brev til alle regioner den 20. september 2006, hvori ministeriet meddelte, at "der ikke er noget til hinder for, at regionerne kan tilrettelægge en barselsudligningsordning gældende for samtlige arbejdspladser i en region".

52.               Indenrigs- og Sundhedsministeriet brev er svar på spørgsmålet om, hvorvidt der kan overføres midler mellem sundhed, social og specialundervisning samt regional udvikling. Svaret angår således ikke reduktion af kommuners bloktilskud som følge af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af energivirksomheder. Brevet indeholder dog en tilkendegivelse af, at barselsudligning er en udgift, der kan afholdes, trods anden regional regulering, der måtte begrænse muligheden for udgiftens afholdelse.