På elmarkedet har Energitilsynet ansvaret for reguleringen af elselskaber med bevilling til at drive distribution, regional transmission, transmission (Energinet.dk) og handel med forsyningspligt.
Model til benchmarking af elnetselskaber
Dato: 18.12.2006•Journalnr.: 4/0706-0300-0004
Resume Energitilsynets sekretariat forelagde Energitilsynet et statusnotat indeholdende en beskrivelse af den benchmarking-model, som Energitilsynets sekretariat vil anvende til at udarbejde en benchmarking af netselskabernes økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen. Den endelige benchmarking-model vil først blive endeligt fastlagt i forbindelse med Energitilsynets møde i september 2007.
Resumé
1. Energitilsynet skal fra og med år 2007 benchmarke elnetselskaberne på både økonomisk effektivitet og kvalitet i leveringen. Benchmarkingen skal udmøntes i individuelle effektiviseringskrav over for selskaberne gældende for år 2008. Effektiviseringskravene vil blive afspejlet i de individuelle prislofter.
2. Dette notat beskriver den benchmarkmodel, som Energitilsynet til næste år vil anvende til at benchmarke elnetselskaberne. Benchmarking af økonomisk effektivitet og kvalitet i leveringen foretages separat, men vægtes sammen i et samlet krav til effektivisering for hvert selskab.
3. Notatet indeholder en kort gennemgang af lovgrundlaget for benchmarkingen. Dernæst gennemgås modellen til benchmarking af henholdsvis økonomisk effektivitet og kvalitet i leveringen. Til sidst beskrives udmøntningen af effektiviseringskrav som følge af benchmarkingen.
4. Vedrørende benchmarking af økonomisk effektivitet har Energitilsynet valgt at tage udgangspunkt den tidligere benyttede netvolumenmodel. Modellen forbedres på en række områder og opdateres med de seneste data. Sekretariatet har haft gode drøftelser om valg af model og fremgangsmåde med Dansk Energi.
5. Med hensyn til kvalitet i leveringen har Energitilsynet på sit møde i april 2005 valgt at inddrage leveringssikkerhed i benchmarkingen. Leveringssikkerhed udtrykker nettets evne til at transportere elektricitet pålideligt ud til forbrugerne.
6. Notatet skal ses som et statusnotat, hvor de overordnede retningslinier for modellen til benchmarking af elnetselskaberne fastlægges. Den endelige benchmarkmodel forelægges Energitilsynet senest på mødet i september 2007.
Afgørelse
7. Energitilsynet beslutter:
- at selskaberne stilles over for et minimumskrav til den leveringssikkerhed, som hver enkelt forbruger oplever, samtidig med at der stilles et minimumskrav til det gennemsnitlige niveau af leveringssikkerhed gældende for hele selskabets netområde. Manglende overholdelse af minimumskravet til leveringssikkerhed hos den enkelte forbruger afspejles i prislofterne for 2009. Manglende overholdelse af minimumskravet til det gennemsnitlige niveau af leveringssikkerhed afspejles allerede i prislofterne for 2008.
Sagsfremstilling
8. Energitilsynet skal fra og med år 2007 benchmarke elnetselskaberne på både økonomisk effektivitet og kvalitet i leveringen. Benchmarkingen skal udmøntes i individuelle effektiviseringskrav over for selskaberne. Effektiviseringskravene vil blive afspejlet i selskabernes individuelle prislofter.
9. Effektiviseringskravene skal således reflektere vilkårene for en effektiv virksomhed, der agerer på et velfungerende marked.
10. Energitilsynet har tidligere benchmarket elnetselskaberne på deres økonomiske effektivitet ved hjælp af den såkaldte netvolumenmodel. Netvolumenmodellen sammenholder selskabernes omkostninger med udstrækningen og sammensætningen af deres net.
11. Energitilsynet har valgt at tage udgangspunkt i denne netvolumenmodel til brug for den nye benchmarking. Modellen forbedres på en række områder og opdateres med de seneste data. Sekretariatet har drøftet valg af model og fremgangsmåde med Dansk Energi. Processen med Dansk Energi har forløbet godt.
12. Energitilsynet arbejder sammen med Dansk Energi om at indhente omkostningsdata fra selskaberne og har skrevet kontrakt herom med PricewaterhouseCoopers. Arbejdet med indhentning af omkostningsdata forventes afsluttet medio januar 2007.
13. Med hensyn til kvalitet i leveringen har Energitilsynet på sit møde i maj 2005 besluttet at inddrage leveringssikkerhed i benchmarkingen. Leveringssikkerhed - der udtrykker nettets evne til at transportere elektricitet pålideligt ud til forbrugerne - vil indgå som et separat element i benchmarkingen.
14. Registrering af leveringssikkerhed blev påbegyndt 1. januar 2006 og måles ved antallet og varigheden af strømafbrud. Selskaberne vil blive stillet overfor et generelt minimumskrav til deres gennemsnitlige leveringssikkerhed.
15. Dette notat beskriver den benchmarkmodel, som Energitilsynet til næste år vil tage udgangspunkt i til at benchmarke elnetselskaberne med. Notatet gennemgår følgende punkter:
- Lovgrundlag for benchmarkingen
- Benchmarking af økonomisk effektivitet
- Benchmarking af kvalitet i leveringen
- Fastsætte af effektiviseringskrav
Lovgrundlag
16. Energitilsynet skal fra og med år 2007, dvs. for reguleringsåret 2008, benchmarke netselskaberne på såvel økonomisk effektivitet som kvalitet i leveringen. Benchmarkingen skal udmøntes i individuelle effektiviseringskrav over for selskaberne. Effektiviseringskravene vil blive meldt ud i slutningen af 2007 gældende for 2008 og blive udmøntet som en procentvis reduktion af det enkelte elnetselskabs reguleringspris/rådighedsbeløb. Det fremgår af § 19 og § 20 i bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004.
17. Dansk Energi har tidligere fremført, at bekendtgørelsesteksten skal ses i sammenhæng med Elfor-aftalen, hvorfor elnetselskaberne samlet set ikke kan stilles overfor effektiviseringskrav, inden de har opnået den maksimalt tilladte forrentning svarende den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint af deres netaktivers værdi.
18. Benchmarkingen kan efter Dansk Energis udlægning benyttes til at omfordele indtægter mellem elnetselskaberne, mens selskabernes samlede forrentning set under ét ikke må beskæres.
19. Energitilsynets sekretariat har i denne forbindelse rettet henvendelse til Energistyrelsen og bedt om et skriftligt fortolkningsbidrag til bekendtgørelsesteksten.
20. Energistyrelsen har den 27. marts 2006 skriftligt meddelt sekretariatet, at Dansk Energis fortolkning efter Energitilsynets vurdering ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsesteksten, jf. boks 1.
Boks 1. Uddrag af fortolkningsbidrag fra Energistyrelsen
"Reguleringen indebærer, at en virksomhed, der vurderes at være effektiv ud fra en benchmarking af virksomhedens omkostninger, og som derfor ikke bliver pålagt individuelle effektiviseringskrav efter § 20, alligevel vil kunne have relativt høje priser, hvis virksomheden opkræver den tilladte maksimale forrentning efter § 17. En økonomisk ineffektiv virksomhed vil derimod blive pålagt krav om økonomisk effektivisering på baggrund af benchmarkingen af virksomhedens omkostninger. Et sådant effektiviseringskrav vil blive pålagt virksomheden gennem en varig nedsættelse af dens reguleringspris eller rådighedsbeløb, uanset om virksomheden evt. ikke opkræver den maksimalt tilladte forrentning. Dette hænger sammen med virksomhedernes ret til at øge deres indtjening gennem effektivisering, indtil deres forrentningsprocent overskrider loftet over den tilladte forrentning. Når forrentningsloftet overskrides pålægges virksomhederne - uanset deres omkostningsniveau i øvrigt - varige reduktioner i reguleringspriser, hhv. rådighedsbeløb." |
21. Energistyrelsen fremhæver, at en økonomisk ineffektiv virksomhed skal pålægges krav om økonomisk effektivisering på baggrund af benchmarkingen af virksomhedens omkostninger. Et sådant effektiviseringskrav vil blive pålagt virksomheden gennem en varig tarifnedsættelse, uanset om virksomheden eventuelt ikke opnår den maksimalt tilladte forrentning.
22. Det skal bemærkes, at benchmarkingen ikke nødvendigvis vil medvirke til at indsnævre tarifforskellene imellem elnetselskaberne, jf. boks 2.
Boks 2. Benchmarking og forskelle mellem selskabernes tariffer
Der er en forskel i elnetselskabernes forrentning af egenkapitalen. Det kan hænge sammen med forskelle i omkostningsmæssig effektivitet. Men det kan også hænge sammen med forskelle i udnyttelsesgraden af de tilladte indtægtsrammer i perioden op til fastfrysningen af tarifferne, der blev indført per 1. januar 2004. Virksomhederne er som følge heraf forskelligt stillet i forhold til mulighederne for at opnå en høj forrentningsprocent. Nogle selskaber, især andelsejede, førte i årene op til år 2004 en prispolitik, der gik ud på at begrænse forrentningen i forhold til den maksimalt tilladte forrentning med henblik på at holde et lavt tarifniveau. Disse selskabers tariffer blev fastlåst ved fastfrysningen af tarifferne per 1. januar 2004. En benchmarking baseret på selskabernes omkostninger - og med medfølgende mulighed for reduktion af indtægtsrammen - vil derfor ikke nødvendigvis medvirke til at indsnævre tarifforskellene imellem elnetselskaberne. |
Begrundelse
Benchmarking af økonomisk effektivitet
23. Netselskaberne arbejder under forskellige betingelser, da sammensætningen og udstrækning af selskabernes net varierer. Af denne grund er det ikke muligt at foretage en direkte sammenligning af netselskabernes omkostninger med henblik på at opgøre de enkelte netselskabers produktivitet. Der er således behov for at korrigere de enkelte netselskabers omkostninger for sammensætningen og udstrækningen af deres net, inden de sammenlignes.
24. Til dette har Energitilsynet på sit møde i april 2006 besluttet at tage udgangspunkt i den såkaldte netvolumenmodel. Ved at sammenholde selskabernes omkostninger med sammensætningen og udstrækningen af deres net, kan netvolumenmodellen sammenligne netselskabernes omkostninger og dermed udtrykke deres respektive produktivitet.
25. Netvolumenmodellen tager dermed hensyn til det enkelte netværks geografiske udstrækning samt for anvendelsen af forskellige netkomponenter og heraf forskellige omkostninger til følge.
26. Energitilsynet har tidligere benyttet netvolumenmodellen til benchmarking af elnetselskaberne økonomiske effektivitet. Til brug for den nye benchmarking vil modellen blive forbedret på en række områder og opdateres med de seneste data.
27. Netvolumenmodellen er forklaret i boks 3 og illustreret i boks 4.
Boks 3. Netvolumenmodellen
Metoden består i at definere en række kategorier af netkomponenter der "driver" elnetselskabernes omkostninger ved netaktiviteten (også kaldet omkostningsdrivere). Dette kan være f.eks. være km ledning, km kabler, antallet af transformerstationer, antal felter og antallet af kunder tilsluttet nettet. For hver kategori divideres de henførte driftsomkostninger og afskrivninger med antallet af netkomponenter. Der opnås dermed et udtryk for hvor mange driftsomkostninger og afskrivninger selskaberne i gennemsnit bruger på hver type af netkomponenter. Dette kaldes for omkostningsækvivalenter og opgøres ved:
|
De enkelte omkostningsdrivere vægtes dermed i forhold til størrelsen på de omkostninger de giver anledning til. Eksempelvis er driftsomkostninger og afskrivninger til kabler forskellige fra de tilhørende omkostninger for luftledninger. Kabler får derfor en anden vægt (anden omkostningsækvivalent) end luftledninger. Tilsvarende vil et kabel beliggende i et byområde vægte anderledes end et kabel beliggende i et landområde. Ved at opdele et netselskabs netkomponenter på omkostningsdriverkategorier - og gange hvert netelement med den dertil hørende omkostningsækvivalent - fås et udtryk for hvor mange omkostninger et gennemsnitligt selskab ville bruge på at drive et net magen til det pågældende selskabs net (også kaldet netvolumen). |
Elnetselskabernes enhedsomkostninger findes ved at tage summen af deres driftsomkostninger og afskrivninger og dividere med deres respektive netvolumen: Hvert elnetselskabs respektive produktivitet opgøres herefter ved at sætte dets enhedsomkostning i forhold til selskabet med den laveste enhedsomkostning: |
Produktivitetsmålet kan antage værdier mellem 0 og 100 pct. Selskabet med den laveste enhedsomkostning er det mest effektive selskab og får et produktivitetsmål på 100 pct. En værdi tæt på 100 pct. er et udtryk for et effektivt selskab, mens en værdi tæt på 0 pct. er et udtryk for et meget ineffektivt selskab. I praksis er det hensigtsmæssigt at sammenholde det enkelte elnetselskabs produktivitet med den opgjorte produktivitet for en gruppe af de mest effektive selskaber. På denne måde minimeres risikoen for, at ekstreme observationer får indflydelse på benchmarkingen. |
Boks 4. Illustration af netvolumenmodellen
Betragt et netselskab med et net bestående af 3 transformerstationer og 20 km luftledning. Dets samlede årlige omkostninger beløber sig i 100.000 kr., hvor 60.000 kr. bruges på at drive de 3 transformerstationer, mens de resterende 40.000 kr. bruges på at drive de 20 km luftledning. Netselskabets enhedsomkostning er dermed 20.000 kr. for at drive en transformerstation og 2.000 kr. for at drive 1 km luftledning. Disse enhedsomkostninger på omkostningsdriverne - transformerstationer og km luftledning - skal nu sammenholdes med de gennemsnitlige omkostninger for de 2 omkostningsdrivere for alle netselskaber i landet. Antag, at ækvivalenterne opgøres til henholdsvis 10.000 kr. for at drive en transformerstation og 1.000 kr. for at drive 1 km ledning. Dermed vil netselskabet få en netvolumen på i alt 3*10.000 kr. + 20*1.000 kr. svarende til 50.000 kr. Det betyder, at selskabet i princippet bør være i stand til at drive sit net for 50.000 kr. Da det aktuelt bruger 100.000 kr. på at drive nettet vil selskabet fremstå som værende ineffektivt i benchmarkingen. Produktivitetsmålet vil være 0,5. Derfor skal selskabet reducere sine tariffer ud fra en effektivitetsbetragtning. Netvolumenmodellen tager således højde for, at netselskaberne kan have forskellige rammevilkår som følge af geografisk placering og fysisk opbygning af deres net. Først standardiseres netselskabernes omkostninger så de bliver sammenlignelige med andre netselskabers omkostninger, og derefter sammenlignes de med hinanden, hvilket udtrykker deres respektive produktivitet. Det skal bemærkes, at de gennemsnitlige enhedsomkostninger, der udregnes på landsplan, udregnes som et vægtet gennemsnit, hvor et stort netselskab får større indflydelse på beregningen end et lille netselskab. |
28. Der foretages i alt 3 delvis separate benchmarkinger. En benchmarking af regionale transmissionsselskaber, en benchmarking af distributions-selskaber samt en benchmarking af transformerforeninger. Der findes pt. 11 regionale transmissionsselskaber, ca. 70 distributionsselskaber og 30 transformerforeninger.
Benchmarking af kvalitet i leveringen
29. Det fremgår af § 20 stk. 2, at benchmarkingen skal inddrage kvalitet i leveringen.
30. Kvalitet i leveringen kan imidlertid indeholde flere aspekter. Ifølge Working Group on Quality of Electricity Supply nedsat af Council of European Regulators indeholder begrebet kvalitet i leveringen både forbrugerservice, spændingskvalitet og leveringssikkerhed.
31. På sit møde i maj 2005 besluttede Energitilsynet at påbegynde registrering af leveringssikkerhed med henblik på at inddrage det i benchmarkingen. Leveringssikkerhed udtrykker nettets evne til at transportere elektricitet ud til forbrugerne.
32. Det er vigtigt for forbrugerne, at der er sikkerhed i leveringen af elektricitet. Stop i leveringen kan indebære omkostninger for forbrugeren, som elnetselskabet ikke umiddelbart vil inddrage i sine omkostningsanalyser af sikring af en bestemt grad af leveringsikkerhed.
33. Selskaberne er pr. 1. januar 2006 blevet pålagt at registrere leveringssikkerhed målt ved afbrudshyppighed og afbrudsvarighed på henholdsvis mellemspændingsnettet og højspændingsnettet. Kun afbrud på en varighed af over 1 minut skal registreres. En forklaring på begreberne afbruds-hyppighed og afbrudsvarighed findes i boks 5.
Boks 5. Afbrudshyppighed og afbrudsvarighed
Afbrudshyppighed udtrykker den gennemsnitlige afbrudshyppighed, som slutbrugerne oplever, og opgøres ved det totale antal gange, som slutbrugerne har været afbrudt på et år divideret med det samlede antal slutbrugere. |
Antal afbrudte slutbrugere på et år Afbrudshyppighed= Alle slutbrugere
|
Hvis der f.eks. var 2 mio. slutbrugere i Danmark, og 1,5 mio. af disse slutbrugere hver oplevede 2 afbrydelser i løbet af året, mens de resterende 0,5 mio.kr. oplevede 4 afbrydelser i løbet af året, ville Afbrudshyppighed opgøres til (1,5*2+0,5*4)/2 = 2,5. Hver slutbruger i Danmark ville således i gennemsnit have oplevet 2,5 strømafbrud i løbet af året. Afbrudsvarighed udtrykker, hvor lang tid en slutbruger i gennemsnit har været afbrudt. Dette kan udtrykkes ved den akkumulerede tid, som slutbrugerne har været afbrudt i løbet af et år divideret med det samlede antal tilsluttede slutbrugere: |
Antal afbrudte slutbrugere på et år Afbrudshyppighed= Alle slutbrugere
|
Akummuleret varighed af Alle slutbrugere
|
Hvis der f.eks. var 2 mio. slutbrugere i Danmark i 2004, og 1,5 mio. af disse slutbrugere oplevede 2 afbrydelser af hver 10 minutters varighed i løbet af året, mens de øvrige 0,5 mio. slutbrugere oplevede 4 afbrydelser af hver 20 minutters varighed ville Afbrudsvarighed opgøres til (1,5 mio. *2 afbrud*10 minutter + 0,5 mio. *4 afbrud*20 minutter)/2 mio.=35 minutter. Hver slutbruger i Danmark ville således i gennemsnit have oplevet strømafbrud svarende til 35 min. i løbet af året. |
34. Energitilsynet har fået Dansk Energi Forskning og Udvikling til at udarbejde en vejledning til registrering af leveringssikkerhed med henblik på at sikre en ensartet registrering af leveringssikkerhed. Vejledningen er blevet suppleret med en eksempelsamling med eksempler på registrering og indberetning af en række forskellige afbrudshændelser.
35. Kun afbrud i eget statistikområde vil tælle med i opgørelsen af leveringssikkerhed til brug for benchmarkingen. Hvert netselskab bliver på denne måde alene holdt ansvarlig for transporten af elektricitet i eget net.
36. Varsles forbrugere i forbindelse med planlagt arbejde på nettet - og deraf strømafbrud til følge - vil strømafbruddet være til mindre gene end et uvarslet afbrud, idet forbrugerne på forhånd får mulighed for at planlægge sine aktiviter. Af denne grund foreslås det, at varslede afbrud tæller halvt så meget som uvarslede afbrud i opgørelsen af leveringssikkerhed til brug for benchmarkingen.
37. Inddragelse af leveringssikkerhed i benchmarkingen vil som udgangspunkt blive effektueret ved at stille to krav til selskabernes levering. For det første skal selskaberne for ikke at blive betragtet som havende lav leveringssikkerhed overholde et minimumskrav til den leveringssikkerhed, som hver enkelt forbruger oplever. Hvis en enkelt forbruger eller gruppe af forbrugere over et år oplever et antal afbrud og en varighed af disse, der lægger væsentligt over gennemsnittet vil det give udslag i en reduktion i selskabets prisloft.
38. For det andet skal selskaberne overholde et minimumskrav til det gennemsnitlige niveau af leveringssikkerhed gældende for hele selskabets netområde.
39. På denne måde sikres hver forbruger et vist minimumsniveau af leveringssikkerhed, mens elnetselskabet samtidig får en vis grad af handlefrihed til at kunne hæve leveringssikkerheden yderligere på de dele af elnettet, hvor det vurderes hensigtsmæssigt.
40. Der vil som udgangspunkt blive opstillet separate minimumskrav for henholdsvis afbrudsvarighed og afbrudshyppighed.
41. Som et led i en gradvis implementering af leveringssikkerhed i reguleringen af elnetselskaber, stilles der for år 2006, som er det første år, hvor selskaberne registrerer leveringssikkerhed - alene et minimumskrav til det gennemsnitlige niveau af leveringssikkerhed i hele elnetselskabets område.
42. En konkret størrelse på minimumskravene kan først fastsættes efter selskaberne har indberettet leveringssikkerhedsdata for 2006. Dette sker ultimo marts 2007.
43. Det er sekretariatets vurdering, at niveauet for leveringssikkerhed i Danmark generelt er højt i forhold til andre lande i Europa (se bilag 4). Det er dog vanskeligt, at sammenligne niveauer for leveringssikkerhed på tværs af lande, da geologiske og geografiske forhold kan være meget forskellige. På trods af dette er det vurderingen, at niveauet for leveringssikkerhed i Danmark i dag er højt, og inddragelse af leveringssikkerhed i benchmarkingen primært har til formål at opretholde niveauet af leveringssikkerhed.
44. Sekretariatet er opmærksomt på, at et nets leveringssikkerhed kan variere betydeligt fra år til år, samt at leveringssikkerhed bedst betragtes over en årrække. Af denne grund - og efter et forsigtighedsprincip - vil kravene til selskabernes leveringssikkerhedsniveau i det første år være lempelige.
Fastsættelse af effektviseringskrav
45. Benchmarkingen giver et grundlag for at bestemme et potentiale for effektivisering for det enkelte selskab. Effektiviseringskravet vil imidlertid ikke afspejle det fulde effektiviseringspotentiale allerede første år, men i stedet blive fastsat som et moderat krav med henblik på at give selskaberne en realistisk mulighed for fortsat at øge deres forrentning gennem yderligere effektivisering.
46. Selskaberne inddeles i 4 grupper efter placeringen i den økonomiske benchmarking. I den bedste gruppe tildeles selskaberne som udgangspunkt et effektiviseringskrav på 1 pct. Tilsvarende tildeles selskaberne i den næstbedste, tredjebedste og fjerde bedste gruppe som udgangspunkt et krav på henholdsvis 2 pct., 3 pct. og 4 pct.
47. Overholdes minimumskravene for det gennemsnitlige niveau af leveringssikkerhed - for henholdsvis afbrudsvarighed og/eller afbrudshyppighed - sænkes effektiviseringskravet 1 pct.
48. Udmøntningen af effektiviseringskrav er illustreret i tabel 1 nedenfor.
Tabel 1. Udmøntning af effektiviseringskrav
Placering i benchmarking af | Effektiviseringskrav under | Effektiviseringskrav under |
100 pct.-x1 | 1 pct. | 0 pct. |
x1- x2 | 2 pct. | 1 pct. |
x2- x3 | 3 pct. | 2 pct. |
x3-0 pct. | 4 pct. | 3 pct. |
49. Tabellen vil danne grundlag for udmelding af individuelle effektiviseringskrav. Det understreges, at tallene i tabellen danner udgangspunkt for de individuelle effektiviseringskrav. Der er således ikke tale om en endelig facitliste for disse krav.
[1] Registrering af leveringssikkerhed udvides pr. 1. januar 2007til også at omfatte lavspændingsnettet.
Søg i afgørelser, vejledninger publikationer m.v.
Energitilsynets hjemmeside indeholder materiale tilbage til 2000.
