Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Ruds Vedby Vindkraft i/s klage over Elkrafts opgørelse af fuldlasttimer

Dato: 27.06.2005Journalnr.: 3/1320-0101-0923

Resume Energitilsynet har truffet afgørelse om, at hjemvise sagen til fornyet behandling af Elkraft System. Hjemvisningen sker blandt andet fordi sagen ikke er tilstrækkelig oplyst, som det kræves ifølge det forvaltningsretlige officialprincip, og fordi begrundelserne i afgørelsen forekommer mangelfulde.

Resumé

Med Elkrafts brev af 21. april 2005 har Energitilsynet modtaget Ruds Vedby Vindkrafts klage af 27. marts 2005 over Elkrafts afgørelse af 10. marts 2005 om afslag på efterregulering af pristillægget for Ruds Vedby Vindkraft. Efterregulering ønskes, fordi det viser sig, at fuldlasttimerne[1], som er en del af grundlaget for beregningen af dette pristillæg, er opgjort forkert.

Elkrafts afgørelse af 10. marts er truffet på vegne af NVE-SEAS, jf. vindmøllebekendtgørelsens § 22. Herefter kan netselskabet anmode Elkraft System om på deres vegne at træffe afgørelse om fuldlasttimer, som er grundlaget for beregningen af pristillæg, jf. § 20, stk. 6. Klage  til Energitilsynet indgives via den systemansvarlige, hvorfor Elkraft har indsendt klagen, jf. bekendtgørelsens § 25, stk.2.

Sagen starter i 2001. NVE henvendte sig til Ruds Vedby Vindkraft med brev af 15. maj 2001 med en beregning af fuldlasttimer, som er foretaget på baggrund af de hos netselskabet registrerede oplysninger. Endvidere fik Ruds Vedby Vindkraft, ifølge Elkraft, endnu en gang en henvendelse angående de hos netselskabet registrerede oplysningerne på møllerne. Det skete i forbindelse med Energistyrelsens oprettelse af stamdataregistret over vindmøller. I begge nævnte henvendelser var møllernes størrelse og dermed grundlaget for fuldlasttimeberegningen angivet forkert, men i ingen af nævnte to tilfælde rettede Ruds Vedby Vindkraft inden klagefristernes udløb henvendelse til NVE-SEAS med anmodning om rettelse af de anførte møllestørrelser.

Herved har Ruds Vedby Vindkraft ifølge Elkraft udvist passivitet i forhold til ovennævnte to afgørelser fra henholdsvis NVE og Energistyrelsen, og dette sammenholdt med mølleejerens oplysningspligt, jf. stamdatabekendtgørelsens § 13, (bkg. 1521 af 23. december 2004) fører til afslag på efterregulering pristillægget.

Elkraft anfører videre, at bestemmelserne i vindmøllebekendtgørelsen såvel som stamdatabekendtgørelsen ikke hjemler mulighed for afgørelse med tilbagevirkende kraft, dvs. der ikke er hjemmel til efterregulering. Derfor får korrektionen alene virkning fremadrettet.  

Dette medfører, at Elkraft angående den ene mølle, hvor fuldlasttimerne allerede er udløbet, afgør, at denne ikke vil blive efterreguleret. Således angår nævnte fremadrettede regulering de to andre vindmøller. Disse to vil blive reguleret forholdsmæssigt fra den 24. februar 2005, som er det tidspunkt, hvor Ruds Vedby Vindkraft rettede henvendelse om korrektion af oplysninger om møllens størrelse.

Sagen forelægges tilsynet, fordi det er første gang en afgørelse involverer en vurdering af de systemansvarlige selskabers overholdelse af forvaltningsloven, således som det kræves i henhold til systemansvarsbekendtgørelsens § 3.

Ud fra en samlet vurdering kan det endvidere opsummeres, at Elkraft ikke i sin afgørelse har inddraget obligationsretlige afvejninger, at hjemmelsgrundlag/begrundelser synes mangelfulde på visse punkter, og at sagen således på flere punkter ikke fremstår som tilstrækkeligt oplyst, hvorfor Energitilsynet ikke har tilstrækkelig grundlag for at vurdere klagen.

Beslutning

Energitilsynet besluttede på sit møde den 27. juni 2005, at meddele Elkraft System, at sagen hjemvises til fornyet behandling med følgende begrundelse:

  • at, efterregulering af Ruds Vedby Vindkraft i/s krav ikke er udelukket, hverken som følge af Vindmøllebekendtgørelsen eller som følge af Stamdatabekendtgørelsen;
  • at, Ruds Vedby Vindkrafts i/s retskrav ikke fortabes, selvom oplysningspligten i medfør af § 19 i Vindmølle bekendtgørelsen muligvis er overtrådt;
  • at, retskravets fortabelse ud fra passivitetsbetragtninger i øvrigt bør vurderes ud fra obligationsretlige vurderinger, hvilket ikke fremgår af Elkrafts behandling af sagen;
  • at, sagen, således som det kræves ifølge officialprincippet, ikke er tilstrækkeligt oplyst, og at begrundelserne i afgørelsen forekommer mangelfulde, jf. Forvaltningsloven.

Sagsfremstilling

Ved påklagen af Elkrafts afgørelse af 10. marts er der klaget over spørgsmålet om efterregulering af pristillægget i perioden frem til den 24. februar 2005, herunder efterregulering i forhold til den ene mølle, hvor fuldlasttimebetlingen er udløbet, jf. Elkrafts telefonnotat af 18. april 2005. Elkraft har imødekommet Ruds Vedby Vindkrafts anmodning om fremadrettet regulering af de to øvrige møller i perioden efter den 24. februar 2005.

Sagens Baggrund
Det fremgår af sagen, at Ruds Vedby Vindkraft i en henvendelse til SEAS-NVE den 24. februar 2005 har gjort opmærksom på, at størrelsen på de tre vindmøller er forkert registreret i stamdataregistret for vindkraftanlæg. Størrelsen er i registret angivet til 500 kW, og ikke til 550 kW, som er den rette størrelse. At den rette størrelse er 550 kW er i øvrigt ifølge det foreliggende ubestridt.

Da opgørelsen af fuldlasttimer kontrolleres ved hjælp af oplysningerne i stamdataregistret, jf. § 1 i stamdatabekendtgørelsen (nr.1521 af 23. december 2004) er timerne opgjort forkert. Afregningen i henhold til reglerne om opgørelse af fuldlasttimer i henhold til Elforsyningsloven har således også været forkert, jf.  lovens § 56a, der viderefører tidligere Vindmøllebekendtgørelses § 12 (udstedt med hjemmel i den hidtidige elforsyningslovs § 59). 

NVE henvendte sig til Ruds Vedby Vindkraft ved Kasserer Arne Månsson med brev af 15. maj 2001 med de af NVE beregnede fuldlasttimer. Ifølge NVEs brev ville disse blive anvendt ved beregningen af et pristillæg på 17 øre/kWh, jf. den dagældende Vindmøllebekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 (som nu er afløst af 1365 af 15. december 2004, se vedlagte bilag 1). Specifikt angående de anvendte data anfører NVE i brevet:

"Med henvisning til elforsyningslovens § 84 om oplysningspligt, bedes De udover at kontrollere Deres produktionstal også kontrollere de øvrige data, som fremgår af den vedlagte opgørelse. Herunder ikke mindst den installerede effekt (møllestørrelsen), og møllens tilslutningsår og tilslutningsmåned. Er der ændringer til data, skal dette meddeles NVE. "

Videre er det i NVEs brev oplyst, at klagefristen for opgørelsen er den 12. juni 2001, og modtages ingen henvendelse fra Ruds Vedby Vindkraft inden da, betragtes dette som accept af data.

Oplysningen om vindmøllens installerede effekt, som skulle kontrolleres, fremgår af et bilag til NVEs brev, som er et skema benævnt "Beregning af tidspunkt for udløb af fuldlasttimer med 17 øre/kWh pristillæg. Heraf fremgår, om end skrevet meget småt, at møllernes installerede effekt er oplyst til at være 500 kW.

I forbindelse med Energistyrelsens oprettelse af stamdataregistret over vindmøller fik Ruds Vedby Vindkraft, ifølge Elkraft, endnu en gang en henvendelse angående oplysningerne på møllerne i form af et brev bilagt et skema med stamoplysninger på møllerne. Denne gang var det Energistyrelsen, der rettede henvendelse, jf. Stamdatabekendtgørelsen, se bilag 2. Heraf fremgår oplysningen om den installerede effekt tydeligt, og igen er der en klagefrist, denne gang fastsat til den 31. december 2002.

Af bilagene til klagen, som fremsendt af Elkraft, er der ikke vedlagt kopi af Energistyrelsens brev til Ruds Vedby Vindkraft, men alene et eksempel på, hvordan Energistyrelsen skrev til alle mølleejere dengang samt kopi af Energistyrelsens brev til Elkraft af 29. november 2002 om stamdataregistret, og om, at styrelsen havde til hensigt at indhente oplysninger hos mølleejerne.

Med brevet, jf. eksemplet, gør Energistyrelsen opmærksom på, at ejeren har pligt til at afgive oplysninger til NVE i medfør af elforsyningslovens § 84 og i henhold til vindmøllebekendtgørelsens § 20, jf. nr. 187 af 16/3-01, og at undladelse heraf kan straffes med bøde, jf. lovens § 84 og § 87, stk. 5. Af eksemplet fremgår oplysningen om den installerede effekt tydeligt, og igen er der en klagefrist, denne gang fastsat til den 31. december 2002.

Endelig bemærkes, at Ruds Vedby Vindkraft i/s, som indbringer klagen, ifølge oplysningerne i sagen overtog de tre møller i 1997, og at det i klagen er anført, at NVE siden 1997 har fået betaling for aflæsning af møllerne.

Den påklagede afgørelse
Ifølge Elkrafts oplysninger har Ruds Vedby Vindkraft i ingen af nævnte to henvendelser i henholdsvis 2001 0g 2002 rettet henvendelse til NVE-SEAS med anmodning om rettelse til den anførte møllestørrelse inden klagefristernes udløb. Herved har Ruds Vedby Vindkraft ifølge Elkraft udvist passivitet i forhold til ovennævnte to afgørelser fra henholdsvis NVE og Energistyrelsen, og dette sammenholdt med pligten til at meddele disse oplysninger, jf. stamdatabekendtgørelsens § 13, (bkg. 1521 af 23. december 2004) fører til afslag på efterregulering af pristillægget. Ifølge stamdatabekendtgørelsens § 13 kan den, der afgiver urigtige oplysninger, straffes med bøde.

Elkraft anfører videre, at bestemmelserne i vindmøllebekendtgørelsen såvel som stamdatabekendtgørelsen ikke hjemler mulighed for afgørelse med tilbagevirkende kraft, dvs. der ikke er hjemmel til efterregulering. Derfor får korrektionen alene virkning fremadrettet, og kun forholdsmæssigt. Dette medfører, at der ikke efterreguleres, og at nævnte regulering på de to andre vindmøller alene er fremadrettet. Disse to vil blive reguleret forholdsmæssigt fra den 24. februar 2005, som er det tidspunkt, hvor Ruds Vedby Vindkraft rettede henvendelse om korrektion af oplysninger om møllens størrelse.

Høringssvar
Sekretariatets notat til Energitilsynet har været forelagt sagens parter samt Energistyrelsen til høring:

Klagers høringssvar:

Ruds Vedby Vindkraft i/s mener ikke at have modtaget de to afgørelser med klagefrist, som Elkraft anfører, er sendt til Ruds Vedby Vindkraft i/s. 

Med denne reference må menes NVEs brev af 15. maj 2001 og siden Energistyrelsens brev af december 2002. Med NVEs brev blev Ruds Vedby Vindkraft i/s anmodet om at bekræfte oplysningen om møllernes installerede effekt mv., og med Energistyrelsens brev blev Ruds Vedby Vindkraft i/s bedt om at bekræfte stamoplysninger på møllerne, herunder den installerede effekt.

NVEs brev fremgår af sagen, jf. bilag til tilsynsnotatet af 16. juni 2005, mens Energistyrelsens brev ikke fremgår, men antages at være udsendt, idet alle mølleejere fik dette brev i 2002.

Ruds Vedby Vindkraft i/s beklager i øvrigt i sit høringssvar, at de på grund af ferie ikke er i stand til - i detaljer - at tage stilling til sekretariatets indstilling., men efter en umiddelbar opfattelse finder Ruds Vedby Vindkraft i/s, at der i stedet for hjemvisning bør statueres ugyldighed.

Hertil bemærkes, at en hjemvisning til fornyet behandling, som indstillet i tilsynsnotatet, vil få den samme virkning, dvs. Elkraft må træffe en ny afgørelse, og med inddragelse af de oplysninger, som bør søges og vurderes, inden afgørelse kan træffes.

Elkrafts høringssvar:

Elkraft har ikke bemærkninger til klagers høringssvar, og anfører følgende - her gengivet i kort form: 

  • Mølleejere har i medfør af vindmøllebekendtgørelsen en oplysningspligt, og deres retskrav støttes på oplysninger afgivet ifølge denne pligt. Hermed opstår deres retskrav ikke før denne har opfyldt sin oplysningsforpligtelse;
  • NVE havde ikke mulighed for at undersøge den enkelte mølles størrelse, som angivet på typegodkendelsen alternativt på møllens generatorskilt;
  • Ifølge stamdatatbekendtgørelsen er det producentens (mølleejerens) pligt at give korrekte oplysninger til stamdataregistret, mens netvirksomheden har ansvaret for korrekt registrering;
  • Ifølge Energistyrelsens vejledning om beregning af fuldlasttimer defineres den installerede effekt som den effekt, der er angivet i typegodkendelsen, og såfremt møllen ikke er typegodkendt benyttes den effekt, der er anmeldt til netselskabet eller fremgår af generatorskiltet, men det kan ifølge Elkraft ikke ud fra dette konkluderes, hvem der er ansvarlig for indhentning af disse oplysninger;
  • Fortolkning af stamdatabekendtgørelsen må, selvom den trådte i kraft senere end vindmøllebekendtgørelsen, formodes ikke at være i strid med vindmøllebekendtgørelsen;
  • De obligationsretlige regler er ikke centrale i forhold til den konkrete afgørelse, da sagen angår en fortolkning af vindmøllebekendtgørelsen, og retskrav opstår først, når der rettes henvendelse om korrektion af data;
  • Hvis tilsynet måtte finde, at der er krav på efterregulering, vil der efter Elkrafts opfattelse kun være et rentekrav fra henvendelsesdatoen den 24. februar 2005.
  • Endelig bemærker Elkraft angående NVEs brev af 15. maj 2001, at opgørelsen af den installerede effekt, som i sagen forekommer utydelig, er en udskrift af en indskannet fotokopi, hvorfor angivelsen af den installerede effekt er utydelig i forhold til det oprindelige brev, som blev fremsendt til Ruds Vedby Vindkraft i/s. Kopi heraf vedlægges som bilag 4.

Hertil bemærkes, at der ikke hermed er fremkommet nyt, som kan ændre på sekretariatets indstilling.

Energistyrelsen:

Energistyrelsen anfører følgende - her gengivet i kort form:

  • Med vindmøllebekendtgørelsen ses ikke noget til hinder for efterregulering af pristillæg, som har været udbetalt på et forkert grundlag. Der læges herved vægt på at der er tale om en "merudbetaling" og ikke en "mindreudbetaling";
  • Ifølge stamdatabekendtgørelsen er der pligt til at ajourføre forkerte oplysninger, og det skal ske med virkning fra det tidspunkt, hvor den fejlagtige registrering er sket;
  • Om end ikke eksplicit, så er det implicit forudsat i stamdatabekendtgørelsen, at der ved ajourføring er en pligt til at regulere udbetalingsgrundlaget i forhold til mølleejeren;
  • Endelig anfører styrelsen, at det ikke er NVEs pligt at kontrollere om effekten er oplyst korrekt i forhold til den enkelte mølle.

Hertil bemærkes, at Energistyrelsen hermed understøtter indstillingen om hjemvisning.

Begrundelse

Retsgrundlaget
Ifølge vindmøllebekendtgørelsens § 23, jf. § 20, stk. 6 (bestemmelsen er videreført fra tidligere bekendtgørelser) skal netselskabet udarbejde en opgørelse over fuldlasttimer pr. 1. april 2001, og  opdatere opgørelsen ved hver udbetaling. Opgørelsen baseres ifølge bekendtgørelsens § 23 på den afregnede elproduktion.

Fuldlasttimer svarer til en times produktion med vindmøllens installerede effekt, jf. vindmøllebekendtgørelsen § 1, stk. 1, nr. 7). Ved den installerede effekt forstås vindmøllens nominelle effekt, og den nominelle effekt er den effekt, der er angivet i typegodkendelsen, jf. vindmøllebekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3). Såfremt møllen ikke er typegodkendt benyttes den effekt, der er anmeldt til netvirksomheden eller som fremgår af generatorens mærkeskilt.

Ifølge vindmøllebekendtgørelsens § 19 (før § 20) er det samtidig den til en hver tid værende ejer af en vindmølle, der over for de netvirksomheden er forpligtet til at afgive sådanne oplysninger, herunder regnskaber og lignende dokumentation, som findes nødvendige til gennemførelse af bekendtgørelsens bestemmelser om beregning af pristillæg, herunder således også pristillæg for fuldlasttimer.

Afgiver mølleejeren, der modtager pristillæg, urigtige oplysninger, kan dette ifølge vindmøllebekendtgørelsens § 29 straffes med bøde.

Stamdatabekendtgørelsen, der er udstedt senere, end de regler, der lå til grund for den af NVE foretagne opgørelse af fuldlasttimer i 2001, regulerer ikke direkte spørgsmålet om beregning af pristillæg for fuldlasttimer. Formålet med stamdatabekendtgørelsens regler er blandt andet, at sikre systemansvarets og netselskabernes kontrol og tilsyn med deres udbetalinger af blandt andet pristillæg.

Videre fremgår det af systemansvarsbekendtgørelsens § 3, at forvaltningsloven gælder for de systemansvarlige virksomheder, når der træffes afgørelse i medfør af elforsyningsloven eller bestemmelser i medfør af loven, jf. bekendtgørelse nr. 444 af 11. juni 2002. Forvaltningsloven gælder for sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse, jf. forvaltningslovens § 2. Videre skal en afgørelse ifølge lovens §§ 22 og 24 være ledsaget af en begrundelse og af en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Om end, kravet om sagens oplysning, oftest benævnt officialprincippet, ikke er reguleret direkte i forvaltningsloven, er det almindeligt antaget, at det hører med til sagens afgørelse, at den afgørende "myndighed" har ansvaret for, at de nødvendige oplysninger foreligger, og at de nødvendige undersøgelser foretages.

Endelig fremgår det af den obligationsretlige teori og af domme, hvornår efterbetaling skal ske eller kan afskæres i forholdet mellem skyldnere og fordringshavere.

Bemærkninger hertil:
Det er som udgangspunkt SEAS-NVEs pligt at udarbejde opgørelsen af fuldlasttimer, herunder kontrollere møllestørrelsen som angivet på typegodkendelsen, jf. vindmøllebekendtgørelsens § 23 sammenholdt med § 1. 

Det fremgår ikke af Elkrafts afgørelse, om det har været undersøgt, om SEAS-NVE har vurderet typegodkendelsen alternativt har undersøgt møllens generatorskilt, jf. vindmøllebekendtgørelsens § 23 sammenholdt med § 1. Det fremgår ikke, om SEAS-NVE havde typegodkendelsen i hænde og i forbindelse med afgørelsen af fuldlasttimeopgørelsen i 2001 havde kontrolleret denne, eller havde lejlighed til at gøre sig bekendt med møllestørrelsen ved de årlige aflæsninger, som Ruds Vedby Vindkraft ifølge det oplyste har betalt for.

Energistyrelsen har fået forelagt spørgsmålet, og udtaler hertil, at det ikke er en pligt for netvirksomheden at kontrollere om effekten er korrekt i forhold til den enkelte mølle. Dette kan ej heller sluttes af de 2 citerede bestemmelser. Det er som udgangspunkt mølleejeren, som skal anmelde den på det givne tidspunkt, dvs. her den 1. april 2001, værende effekt til netvirksomheden. Det er altså mølleejeren, som har en oplysningspligt - også såfremt det senere skulle vise sig, at den effekt, som i første omgang var anmeldt, var forkert.

Ruds Vedby Vindkraft rettede den 24. februar 2005 henvendelse til SEAS-NVE med oplysning om rettelse til møllestørrelsen. Dette var i god overensstemmelse med oplysningspligten såvel i henhold til Elforsyningslovens § 84 som i henhold til Vindmølle- og Stamdatabekendtgørelserne.

Ruds Vedby Vindkraft burde imidlertid som udgangspunkt allerede på et meget tidligere tidspunkt have rettet henvendelse om fejlen, jf. oplysningspligten i medfør af vindmøllebekendtgørelsens § 19. Ruds Vedby Vindkraft burde i hvert fald have reageret, da SEAS-NVE og senere Energistyrelsen rettede henvendelse med oplysninger om møllen med angivelse af den fejlagtige størrelse.

I begge tilfælde er Ruds Vedby Vindkraft blevet gjort opmærksom på den særlige oplysningspligt i henhold til Elforsyningsloven henholdsvis Vindmøllebekendtgørelsen, og den eventuelle sanktion som følge af manglende opfyldelse af oplysningspligten. I NVEs brev af 15. maj 2001 er der henvist til elforsyningslovens § 84, men uden angivelse af risikoen for bødestraf, mens Energistyrelsen henviser såvel til Elforsyningslovens § 84 som til Vindmøllebekendtgørelsens § 19 (daværende § 20 i bekendtgørelse nr. 187 af 16/3-01), og anfører at undladelse heraf kan straffes med bøde, jf. lovens § 84 og § 87, stk. 5.

Manglende overholdelse af oplysningspligten fører imidlertid ikke i sig selv til fortabelse af retten til udbetaling af korrekt pristillæg. Sanktionen er i givet fald bøde. Det er i øvrigt ikke vurderet i sagen, om bødesag bør rejses.

Ruds Vedby Vindkraft i/s mener ikke imidlertid ikke, jf. deres hørignssvar, at have modtaget de to afgørelser med klagefrist, som Elkraft anfører, er sendt til Ruds Vedby Vindkraft i/s. Elkraft har ikke kommenteret dette i sit høringssvar.

Elkraft anfører endvidere, at der ikke er hjemmel i Stamdatabekendtgørelsen til at efterregulere pristillæg. Med denne henvisning må der menes, at der ikke i Stamdatabekendtgørelsen er hjemmel til at ændre foretagne registreringer med tilbagevirkende kraft. Stamdatabekendtgørelsen regulerer imidlertid ikke direkte udbetalingsgrundlaget i forhold til mølleejerne. Det forhold, at en eventuel efterregulering tillige forudsætter en ændring af foretagne registreringer med tilbagevirkende kraft i stamdataregistret, og at der muligvis ikke er hjemmel hertil i bekendtgørelsen herom, kan imidlertid ikke være grundlag for at afvise at efterregulere i henhold til Vindmøllebekendtgørelsen.  

I sin begrundelse for at afvise efterregulering, anfører Elkraft endvidere passivitet. Der henvises til ovennævnte breve, herunder blandt andre til et brev fra Energistyrelsen, som Ruds Vedby Vindkraft angiveligt har modtaget. Brevet fremgår imidlertid ikke af sagen. Som bilag til klagen vedlægges i stedet et eksempel på, hvordan Energistyrelsen skrev til mølleejerne om stamdataregistret i 2002 samt en kopi af Energistyrelsens brev til Elkraft af 29. november 2002 om stamdataregistret, hvoraf fremgår, at styrelsen har til hensigt at indhente oplysninger hos mølleejerne. Såfremt et sådant dokument skal tillægges betydning for afgørelsen, bør det fremfindes og konstateres, at brevet er afsendt, og at indholdet af brevet er som forudsat i afgørelsen.

I obligationsretlig teori anføres flere forhold, som bør tages i betragtning ved afgørelse af om efterbetaling skal ske i forholdet mellem fordringshaver og skyldner, herunder betydningen af passivitet, so påberåbt af Elkraft.

Ruds Vedby Vindkraft har, som anført af Elkraft, umiddelbart udvist passivitet ved ikke at reagere med korrektioner til de hos NVE registrerede oplysninger.

Det fremgår imidlertid ikke af sagens oplysninger, om Ruds Vedby Vindkraft har haft mulighed for at gennemskue dette, forudsat brevene er sendt og modtaget. Umiddelbart ser det ud til, jf. indsendte bilag i kopi, at NVEs oplysning om møllestørrelsen alene fremgår af et bilag til brevet af 15. maj 2001, og ikke i øvrigt er særligt fremhævet, hvilket kunne være ønskeligt, henset til at det er en af de helt centrale oplysninger for beregning af fuldlasttimer. Ligeledes er det ikke vurderet, om det har været muligt for Ruds Vedby Vindkraft ud fra de løbende betalinger at gennemskue, om beløbet til udbetaling var opgjort til det, som de var berettigede til.

Således kan der være tungtvejende argumenter for, at Ruds Vedby Vindkraft ikke reagerede. Elkraft har imidlertid ikke foretaget nærmere undersøgelser heraf, hvorfor Energitilsynet ikke har tilstrækkeligt grundlag for at vurdere dette. 

[1] produktion svarende til en times produktion med møllens installerede effekt.

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme
Nyhedsbrevet Energinyt