Supplerende information om registrering af leveringssikkerhed i EL-FAS

I ELforsyningens Fejl- og AfbrudsStatistik (EL-FAS) registreres der i dag afbrudsdata i form af Afbrudshyppighed og Afbrudsvarighed for afbrud over ét minuts varighed opgjort på leveringspunkter, som det er vist i boks 1 nedenfor:

Boks 1. Registrering af Afbrudshyppighed og Afbrudsvarighed i EL-FAS

Bemærk, at registreringerne i EL-FAS af Afbrudshyppighed og Afbrudsvarighed er uvægtede i forhold til arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende fremtidig registrering af leveringssikkerhed jf. boks 6.2 i rapporten. Desuden medtages der i dag også kun afbrud på mellem- og højspændingsnettet i registreringerne.

Hvert afbrud og med tilhørende afbrudstid registreres ved leveringspunkter, og derfor skal hvert leveringspunkt ifølge retningslinierne for EL-FAS være entydigt defineret. Afbrud som følge af forsyningssvigt på højere spændingsniveau registreres også.

Der registreres i dag mere end 40 forskellige årsagskategorier til afbruddene, disse fejlårsager kan samles i 14 overordnede kategorier. I figur 1 nedenfor er fordelingen af antallet af afbrud opdelt på 14 overordnede årsagskategorier.

Figur 1. Årsager til afbrud i perioden 1994 til 2003

Kilde: DEFU

Idet der først fra 1997 er foretaget en systematisk registrering af planlagte afbrydelser, er andelen af denne type afbrud lidt højere end det fremgår af figur 1. Efter 1997 udgør planlagte afbrud omkring 5 pct. af alle registrerede afbrud.

Elnetselskabernes fordel ved frivilligt at indberette afbrudsdata til DEFU er, at de derved får adgang til værdifulde oplysninger om kvaliteten af de enkelte net-elementer. Oplysninger af denne art kan eksempelvist anvendes, når elnetselskaberne skal planlægge deres indkøb. Derudover anvendes statistikmaterialet også i Nordel-statistikken[1].

EL-FAS-programmet er udstyret med en række valideringsfunktioner, som gør det muligt at kontrollere om indtastningerne er logiske, hvilket reducerer sandsynligheden for fejlindtastninger. Når alle fejlrapporter er udarbejdet, eksporterer elselskaberne oplysningerne til en tekstfil, som fremsendes til DEFU. Data fremsendes normalt i 1. kvartal. Når DEFU har modtaget data fra elselskaberne foretages en manuel validering i form af stikprøvekontrol. Derudover foretages en kontrol af, om alle afbrud på transmissionsniveau også er registreret af de underliggende distributionsselskaber ? og omvendt.

Der sker i dag ingen egentlig revision af de indberettede data. Alligevel vurderes kvaliteten af den danske fejlstatistik at være god. Især efter indførelsen af EL-FAS synes pålideligheden af de registrerede data at være blevet væsentligt bedre. I et forsøg på at illustrere pålideligheden af registreringerne er elselskabernes registrering af fejl pga. torden sammenlignet med lynnedslagsregistreringer foretaget af Danmarks Meteorologiske Institut. Der skulle således gerne være en god overensstemmelse mellem de to uafhængige statistikmaterialer, idet antallet af tordenfejl kan forventes at være afhængig af antallet af lynnedslag. Som det fremgår af figur 2 er der høj grad af overensstemmelse mellem de to statistikmaterialer.

Figur 2. Lynnedslag og driftsforstyrrelser (tordenfejl) i perioden 1991-2000 fordelt på årets måneder

Kilde: DEFU

I den danske fejl- og afbrudsstatistik skelnes der klart mellem driftsforstyrrelser og afbrud. Et afbrud svarer til en afbrydelse af et enkelt leveringspunkt, og en enkelt driftsforstyrrelse kan derfor resultere i mange afbrud. På transmissionsniveau, hvor nettet normalt er formasket, er det ikke sikkert at driftsforstyrrelserne fører til afbrud.

Transmissionsnettet består primært af luftledningsanlæg og rammes derfor typisk af driftsforstyrrelser i forbindelse med storm eller kraftigt tordenvejr. Driftsforstyrrelserne er dog sjældent så omfattende, at de resulterer i egentlige afbrydelser af forsyningen til det underliggende distributionsnet.

Størstedelen af lavspændingsnettet er kabellagt og er dermed ikke så følsomt over for uvejr. Fejl i jordkabler opstår derimod typisk i forbindelse med gravearbejde eller som følge af fejl på det anvendte materiel. Der registreres stadig relativt mange fejl, der skyldes vejrforhold, på de strækninger, hvor der fortsat er luftledningsanlæg. Eksempelvis rammes udendørs anlæg på både transmissions- og distributionsniveau lejlighedsvist af fejl som følge af saltbelægninger i forbindelse med salttåge (havgus). Der kan dog gå flere år imellem de mere alvorlige tilfælde, der til gengæld kan medføre et stort antal fejl. 

[1] Nordel er de nordiske systemansvarliges samarbejdsorganisation.