Elforsyningspligtselskaber - efterregulering 2004

Resumé

1.                   Dette notat omhandler Energitilsynets efterregulering af de forsyningspligtige elvirksomheder for 2004, jf. elforsyningslovens §§ 69 og 72, samt Energitilsynets "Vejledning for forsyningspligtige elselskaber" af 28. april 2003.

2.                   Notatet danner det generelle udgangspunkt for Energitilsynets prisregulering af virksomhederne for 2004 og fungerer dermed som en overordnet orientering til de forsyningspligtige elselskaber om hvordan sekretariatet vil udmønte "Vejledning for forsyningspligtige elselskaber" af 28. april 2003. Da det er kutyme at Energitilsynet bliver gjort bekendt med sekretariatets praksis før eventuelle enkeltsager bliver taget op i Tilsynet forelægges nærværende notat for Energitilsynet.

3.                    På baggrund af Energitilsynets beslutning vedr. dette notat vil Energitilsynets sekretariat efterfølgende prisregulere den enkelte forsyningspligtige elvirksomhed ud fra en konkret vurdering.

4.                   Den tidligere regulering for perioden 2000-2003, jf. vejledning af 23. oktober 2000, tog udgangspunkt i en referencepris, der var beregnet på baggrund af et modelindkøb fordelt med 50 % på spotmarkedet og 50 % fastpris indkøbt november/december året forinden. Denne referencepris var ikke nødvendigvis repræsentativ for virksomhedernes faktiske forsyningspligtpriser, og Energitilsynet vurderede derfor, at den ikke gav et retvisende billede af virksomhedernes prisniveau, hvorfor det blev besluttet at udarbejde en ny "Vejledning for forsyningspligtige elselskaber" af 28. april 2003.

5.                   Vejledningen af 28. april 2003 udstikker et overordnet princip for, hvad der forstås ved gennemsnitlig effektivitet for en forsyningspligtig elvirksomhed. Virksomheder med salgspriser (opgjort som samlede omkostninger tillagt et overskud på 8% forrentning af egenkapitalen primo året i DKK/MWh) over en af Energitilsynet beregnet referencepris, der beregnes som virksomhedernes volumenvægtede salgspris i hhv. Vest- og Østdanmark, kategoriseres i udgangspunktet som værende mindre effektive og vice versa.

6.                   I 2004 prisreguleres 27 og 10 forsyningspligtige elvirksomheder i hhv. Vest- og Østdanmark. Virksomhederne havde tilsammen en omsætning på 3,32 mia. DKK og et realiseret overskud på 118,4 mio. DKK samt godt 3 mio. kunder i 2004. Med en samlet egenkapital på 550 mio. DKK for sektoren har de forsyningspligtige elvirksomheder indregnet en forrentning af egenkapitalen på 21,5 % for 2004.

7.                   Referenceprisen for 2004 for Vest- og Østdanmark var hhv. 274,58 og 272,03 DKK/MWh.

8.                   Prisreguleringen medfører, at 19 og 9 virksomheder i hhv. Vest- og Østdanmark, svarende til 76 % af alle virksomheder, som udgangspunkt skal have reduceret deres overskud for 2004.

9.                   I udgangspunktet efterreguleres/reduceres virksomhedernes overskud med 75,0 mio. DKK, svarende til 6,35 DKK/MWh.

10.               Fratrukket denne efterregulering på 75,0 mio. DKK kan virksomhederne, under ét, i Vest- og Østdanmark oppebære et overskud svarende til hhv. 6,5 % og 9,2 % forrentning af virksomhedernes egenkapital primo 2004.

11.               Den gennemsnitlige egenkapitalforrentning for branchen er som udgangspunkt 7,9 %, hvilket er på niveau med den egenkapitalforrentning på 8 % som Energitilsynet fandt rimeligt i pkt. 12 i sin afgørelse af 23. februar 2004 vedr. "Regulering af forsyningspligtselskaber - efterregulering for 2002". De 8 % fastsatte Energitilsynet bl.a. ud fra, hvad sammenlignelige brancher havde i overskud under hensyntagen til en sammenlignelig risiko.

12.               De 8 % i forrentning af egenkapitalen er alene et udgangspunkt for branchens samlede overskud under ét. Det er således hensigten, at mindre effektive virksomheder skal have et overskud mellem 0 og 8 %, mens de mest effektive virksomheder omvendt kan oppebære et overskud på mellem 8 og 16 %, jf. pkt. 5.3 i vejledningen af 28. april 2003.

13.               I 2003 var Energitilsynets udgangspunkt for et rimeligt overskud til sammenligning ca. 3,00 DKK/MWh, svarende til 7,1 % i gennemsnitlig forrentning af virksomhedernes egenkapital primo.

14.               I forbindelse med at elforsyningslovens § 72 (dvs. prisreguleringen af forsyningspligtige elvirksomheders priser) blev ændret væsentligt med lovændring nr. 494 af 9. juni 2004, er priskontrollen af forsyningspligtpriserne blevet en fremadrettet priskontrol med virkning fra 1. januar 2005.

15.               Sekretariatet har derfor fundet det formålstjenligt, at ikke mindst de små private forbrugere får adgang til sammenlignelig prisinformation om de forsyningspligtige elvirksomheders historiske performance i perioden 2001-2004.

Afgørelse

Energitilsynet besluttede,

16.               at et rimeligt overskud før skat i 2004, som udgangspunkt fastsættes til mellem 0 og 16 % i forrentning af virksomhedens primo egenkapital 2004, jf. resultaterne af benchmarkingen i tabel 1 (kolonne M).

17.               at sekretariatet bemyndiges til at træffe konkrete afgørelser vedr. prisreguleringen for 2004 på baggrund af dette udgangspunkt for et rimeligt overskud, således at overskuddet for den enkelte virksomhed afhænger af den enkelte virksomhedens effektivitet. Imidlertid vil Energitilsynets formand blive orienteret om væsentlige afgørelser inden selskaberne gøres bekendt med disse.

Principper for prisregulering
18.               Elforsyningsloven (EfL) nr. 375 af 2. juni 1999 introducerede med virkning fra 1. januar 2000 som noget nyt en bagudrettet prisregulering af de forsyningspligtige elvirksomheders elpriser, jf. EfL § 72.

19.               Energitilsynet udmøntede følgende denne og andre relevante bestemmelser i EfL i en "Vejledning om forsyningspligtige elvirksomheder, herunder Energitilsynets godkendelse af virksomhedernes prisfastsættelse" af 23. oktober 2000.

20.               På baggrund af principperne i denne vejledning har Energitilsynet godkendt de forsyningspligtige elvirksomheders priser for 2001, 2002 og 2003, jf. Energitilsynets afgørelser af 28. oktober 2002; 23. februar 2004 og 30. marts 2005 vedr. hhv. "Efterregulering af forsyningspligtige elselskaber for 2001"; "Regulering af forsyningspligtselskaber", "Efterregulering for 2002"; og "Elforsyningspligtselskabers efterregulering for 2003".

21.               Energitilsynet har således ikke formelt godkendt de forsyningspligtige elpriser for 2000, men med Energitilsynets afgørelse af 28. oktober 2002 vedr. de forsyningspligtige elpriser for 2001 anses de forsyningspligtige elpriser for 2000 også som værende godkendt.

22.               Det blev senere klart for Energitilsynet, at den beregnede referencepris i vejledningen af 23. oktober var højere end lang de fleste selskabers faktiske forsyningspligtpriser. Derfor vurderede Energitilsynet at referenceprisen ikke gav et retvisende billede af virksomhedernes prisniveau og besluttede i den forbindelse at udarbejde en ny "Vejledning for forsyningspligtige elselskaber" af 28. april 2003.

23.               Sammenlagt har Energitilsynet i perioden 2001-2003 nedreguleret de forsyningspligtige elselskabers overskud med 68 mio. DKK. Endnu udestår et mindre antal prisgodkendelser for 2002-2003, der således ikke er indeholdt i ovenstående tal.  

24.               I den nye vejledning af 28. april 2003 beregnes en referencepris ud fra virksomhedernes volumenvægtede salgspris svarende til virksomhedernes samlede omkostninger tillagt et overskud på 8% forrentning af egenkapitalforrentning, jf. vejledningens pkt. 5.3.4, hvormed referenceprisen bliver en mere retvisende indikation af de forsyningspligtige elvirksomheders prisniveau.

25.               Endvidere fandt Energitilsynet det formålstjenligt endnu engang, at præcisere i pkt. 4, at det dels fremgår af bemærkningerne til elforsyningslovens § 72 og dels af Energitilsynets afgørelse af 25. oktober 1999 vedr. "Interessenternes indkøbspriser fra Sjællandske Kraftværker", at det forudsættes, at de forsyningspligtige elvirksomheder afsøger markedet for alternative leverandører af væsentlige ydelser. På baggrund af en sådan afsøgning af markedet for alternative elleverandører og porteføljeforvaltere skal virksomheden over for Energitilsynet kunne godtgøre, at prisen for indkøbte og solgte ydelser til nærtstående parter afspejler markedsvilkår, jf. også EfL 46, stk. 4.

26.               Erfaringerne fra Energitilsynets prisregulering for 2002 og 2003, og de foreløbige oplysninger for 2004 viser desværre, at mange virksomheder endnu ikke tager elforsyningslovens forudsætning og Energitilsynet afgørelse om en sådan afsøgning af markedet alvorligt.

27.               Det er Energitilsynets opfattelse, at alt for mange forsyningspligtige elvirksomheder mere eller mindre automatisk indkøber el fra en nærtstående part, et elhandelsselskab, uden at markedet har været afsøgt for en billigere/bedre leverandør, og at prisen for disse ydelser ofte er højere end prisen for tilsvarende ydelser udvekslet mellem uafhængige parter.

28.               Det er derfor også Energitilsynets vurdering, at dette leder til for høje forsyningspligtpriser til skade for forbrugerne, jf. EfL § 1. Herunder, at det skader konkurrencen mellem afhængige elhandelsselskaber og uafhængige elhandelsselskaber, hvilket ikke fører til en effektiv samfundsøkonomisk ressourceanvendelse.

29.               Energitilsynets sekretariat vil derfor også i 2004 skride ind over for forsyningspligtige elvirksomheder, der ikke kan dokumentere at have afsøgt markedet for alternative elleverandører/porteføljeforvaltere og som på den baggrund vurderes, at have købt/solgt ydelser for dyrt/billigt fra/til nærtstående parter.

30.               Det er således alene nødvendige omkostninger, jf. også EfL § 69, som forsyningspligtige elvirksomheder kan indregne i sine forsyningspligtige elpriser. Ydelser købt/solgt på markedsvilkår afspejler som udgangspunkt altid nødvendige omkostninger, uanset at omkostningen ved at frembringe den pågældende ydelse er højere end markedsprisen. Det forudsættes dog i den forbindelse, at virksomheden har foretaget en professionel afsøgning af markedet, hvilket indebærer at selskabet har indhentet mere end et tilbud.

31.               Til de nødvendige omkostninger kan virksomheden oppebære et rimeligt overskud, jf. EfL § 72, stk. 1. Overskuddet skal være rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og effektiviteten ved indkøb af elektricitet og andre omkostninger.

32.               I henhold til pkt. 5.3.4 i Energitilsynets vejledning af 28. april 2003 er det præciseret i pkt. 12 i Energitilsynets afgørelse af 23. februar 2004, at virksomhederne ex ante i 2004 vil kunne indregne et overskud på 8 % af virksomhedens egenkapital primo 2004.

33.               Det fremgår af pkt. 52 i Energitilsynets afgørelse af 23. februar 2004, at egenkapitalen opgøres ekskl. evt. daglige værdireguleringer fra elhandels- og valutaterminskontrakter.

34.               Det fremgår videre af pkt. 5.3 i Energitilsynets vejledning af 28. april 2003, at de forsyningspligtige elvirksomheder som udgangspunkt året efter, når virksomhedens årsregnskab m.m. for 2004 foreligger, vil blive efterreguleret med et beløb på op til +/- størrelsen af overskuddet fastsat ex ante dvs. svarende til +/- 8 % forrentning af virksomhedens primo egenkapital 2004.

35.               Indenfor denne øvre og nedre grænse vil størrelsen af efterreguleringen som udgangspunkt afhænge af virksomhedens effektivitet målt ved en benchmarking af virksomhedens volumenvægtede gennemsnitlige salgspris for 2004 set i forhold til den volumenvægtede referencepris for Vest- og Østdanmark, pkt. 5.3 i vejledningen af 28. april 2003.

36.               De forsyningspligtige elvirksomheders volumenvægtede salgspriser er opgjort som de samlede omkostninger tillagt et overskud på 8% forrentning af virksomhedens egenkapital primo året divideret med årets afsætning. I det omfang det fremgår af det officielle årsregnskab, at evt. over- eller underdækning er indeholdt som omkostning, har sekretariatet korrigeret herfor.

37.               Den volumenvægtede referencepris for Vest- og Østdanmark var i 2004 hhv. 274,58 og 272,03 DKK/MWh.

38.               Resultatet af Energitilsynets vejledning af 28. april 2003 er vist i tabel 1. Det skal bemærkes at resultatet udelukkende fungerer som et udgangspunkt til brug for Energitilsynets sekretariats efterfølgende konkrete vurderinger for 2004, jf. EfL § 72.

39.               Resultatet af tabel 1 (kolonne M) udgør et udgangspunkt for Energitilsynets sekretariats efterfølgende konkrete prisgodkendelser, jf. EfL § 72 stk.1.

40.               I tabel 1 fremgår det i kolonne I, at vejledningens udgangspunkt for et rimeligt overskud (kolonne H) fører til en gruppering af virksomhederne i to ekstremer hhv. tæt på 16 % og 0 % tilladt forrentning af egenkapitalen. Inddelingen af virksomhederne i disse to ekstremer skyldes dels de individuelle prisers store spredning i forhold til den beregnede referencepris og dels benchmarkingmetodens følsomhed overfor afsætningen. Dvs. dels er der generelt stor afvigelse fra referenceprisen og dels resulterer denne afvigelse i ekstremer, når der multipliceres med afsætningen for at få vejledningens udgangspunkt for et rimeligt overskud.

41.               Da det er elforsyningslovens hensigt, at de forsyningspligtige virksomheders overskud skal afhænge af omkostningernes niveau/effektivitet har Energitilsynet fundet det formålstjenligt, at udjævne fordelingen af de relative overskudstildelinger, således at det alene er den mest effektive virksomhed, der opnår et overskud på 16 % forrentning af egenkapitalen. Og omvendt, at det alene er den mindst effektive virksomhed, der opnår et overskud på 0 % forrentning af egenkapitalen.

42.               Udglatningen af selskabernes overskud forekommer ved lineær interpolation mellem hhv. højeste og laveste salgspris versus referenceprisen, jf. figur 1. Grundet Hornum og Aars meget lave salgspriser i Vestdanmark har Energitilsynet undtagelsesvist lagt den tredje laveste salgspris (SEF) til grund for den lineære interpolation vedr. Vestdanmark.

43.               På den baggrund har sekretariatet i tabel 1 (kolonne L og M) foretaget en udglatning af vejledningens udgangspunkt for et rimeligt overskud. Princippet for denne lineære udglatning af overskuddet er vist med Nesa Forsyning som eksempel i figur 1. 

44.               Generelt viser figuren, at faldende salgspriser (ud ad X-aksen) medfører højere egenkapitalforrentning. Endvidere viser figuren, at selskaber med en salgspris over referenceprisen kan oppebære en egenkapitalforrentning mellem 0 og 8%, mens selskaber med en salgspris under referenceprisen - alt andet lige - kan oppebære en egenkapitalforrentning på mellem 8 og 16% 

45.               Det fremgår af figur 1, at hældningen på linien til venstre og højre for referenceprisen er forskellig. Det skyldes, at den dyreste (Helsingør Elforsyning) og billigste (Roskilde Energi) elleverandørs salgspris er hhv. 23,50 og 35,18 DKK/MWh højere og lavere end referenceprisen på 272,03 DKK/MWh (dvs. afstanden til referenceprisen er forskellig). Liniens hældning til venstre for referenceprisen findes således som 0,08/23,50=0,34, og da Nesa Forsynings salgspris er 18,41 DKK/MWh højere end referenceprisen, kan Nesa Forsyning som udgangspunkt opnå en forrentning på 8% fratrukket 18,41x0,34=6,27  svarende til 1,7%.

46.               Tabel 1 viser at sekretariatet som udgangspunkt nedregulerer selskabernes overskud i Vest- og Østdanmark med hhv. 28,8 mio. DKK og 46,2 mio. DKK, dvs. i alt 75,0 mio. DKK.

47.               Sekretariatet har tilfældigt valgt at benytte selskabet Ideelle til at forklare udgangspunktet for reguleringen. Selskabet er markeret med gråt i tabel 1.  Ideelles gennemsnitlige omkostninger tillagt en egenkapitalforrentning på 8 % var i 2004 254,46 DKK/MWh. Set i forhold til markedets volumenvægtede referencepris for Vestdanmark på 274,58 er Ideelles effektivitet 20,12 DKK/MWh, svarende til det beløb, Ideelle ligger under referenceprisen. Ideelle er således det syvende mest effektive selskab i Vestdanmark og det betyder, at Ideelle som udgangspunkt kan indregne et overskud på 2 * 8 % = 16 %, altså 878.080 DKK i egenkapitalforrentning iflg. vejledningen.

fileadmin/Filer/diverse/tabel_1_efterregulring_2004.pdf

48.               I anden omgang foretages en udglatning af selskabernes overskud, jf. pkt. 42-46 oven for, der sker ved lineær interpolation. På den baggrund kan Ideelle som udgangspunkt oppebære et overskud på 608.521 DKK i 2004, svarende til en forrentning af egenkapitalen på 11,1 %. Da Ideelle har realiseret et overskud på 638.465 DKK i 2004, vil sekretariatets udgangspunkt være, at Ideelle skal efterreguleres negativt med 29.944 DKK, svarende til forskellen mellem det realiserede overskud på 638.465 DKK og det i udgangspunktet tilladte overskud på 608.521 DKK. Det endelige reguleringsbeløb afhænger imidlertid af den efterfølgende konkrete vurdering.

TABEL 1 - (der er lidt problemer med at få tabellen ind, derfor dette link)

49.               Den efterfølgende konkrete vurdering har til formål at sikre, at forhold, der kan tilskrives ineffektivitet, urimeligheder i øvrigt eller på anden måde strider mod Elforsyningslovens bestemmelser kan medvirke til krav om tilbagebetaling af avance. Sekretariatet vil fx konkret vurdere, hvorvidt virksomhederne har handlet på markedsbestemte vilkår og alene har indregnet nødvendige omkostninger i deres priser.

De økonomiske konsekvenser af (udgangspunktet for) efterreguleringen for 2004
50.               Som udgangspunkt medfører efterreguleringen af de forsyningspligtige elvirksomheder for 2004, at det faktisk realiserede overskud i 2004 for virksomhederne i Vest- og Østdanmark reduceres med 28,8 og 46,2 mio. DKK i alt 75,0 mio. DKK svarende til 6,35 DKK/MWh.

51.               Resultatet fører som udgangspunkt frem til et overskud for virksomhederne i Vest- og Østdanmark på 17,6 og 25,8 mio. DKK, svarende til en forrentning af egenkapitalen primo året på hhv. 6,5 % og 9,2 %. Den gennemsnitlige egenkapitalforrentning for branchen på landsplan er tilsvarende 7,9 %, hvilket er på niveau med den egenkapitalforrentning på 8 % som Energitilsynet fandt rimeligt i pkt. 12 i sin afgørelse af 23. februar 2004 vedr. "Regulering af forsyningspligtselskabers efterregulering for 2002".

52.               Det skal som tidligere nævnt understreges, at resultaterne alene er et udgangspunkt for efterreguleringen for 2004. Det er således først i forbindelse med sekretariatets efterfølgende konkrete afgørelse, at den enkelte virksomhed kan indregne evt. positiv efterregulering (dvs. et evt. tilgodehavende).

53.               Negative (skyldige beløb til forbrugerne) og positive (tilgodehavender) efterreguleringerne for 2004 og tidligere år hhv. skal og kan indregnes hurtigst muligt i forsyningspligtpriserne for 2005 og 2006, jf. også overgangsbestemmelsens § 4 i medfør af elforsyningsloven nr. 494 af 9. juni 2004.

De forsyningspligtige elvirksomheders performance i perioden 2001 til og med 2004
54.               Elforsyningslovens § 72 (dvs. prisreguleringen af forsyningspligtige elvirksomheders priser) blev ændret væsentligt i forbindelse med lovændring nr. 494 af 9. juni 2004. 

55.               Med lovændringen er priskontrollen af forsyningspligtpriserne gået fra at være en bagudrettet (ex post) efterregulering, der først kunne finde sted, når virksomhedernes årsregnskaber m.m. forelå året efter det pågældende reguleringsår, til at være en fremadrettet (ex ante) priskontrol med virkning fra 1. januar 2005. De gældende fremadrettede forsyningspligtige elpriser offentliggøres løbende (kvartalsvist) på Energitilsynets hjemmeside.

56.               Årsagen til lovændringen var bl.a., at alle forbrugere med virkning fra 1. januar 2003 frit kunne vælge elleverandør på det frie marked.

57.               Energitilsynet finder det derfor formålstjenligt, at ikke mindst de små private forbrugere får adgang til sammenlignelig information om de forsyningspligtige elvirksomheders historiske performance i perioden 2001-2004.

58.               Information om de forsyningspligtige elvirksomheders historiske performance kan evt. hjælpe forbrugerne med at træffe valg af fremtidig elleverandør.

59.               I nedenstående tabel 2 er de 27 og 10 forsyningspligtige elvirksomheders gennemsnitlige forsyningspligtpriser i hhv. Vest- og Østdanmark oplistet for årene 2001 til og med 2004. Virksomhederne er rangordnet efter den gennemsnitlige salgspris over fire års perioden 2001-04.

60.               Oplysningerne er indhentet fra virksomhederne af Energitilsynets sekretariat, som løbende validerer oplysningerne i forbindelse med den efterfølgende konkrete prisgodkendelse.

61.               Benchmarkingen i tabel 2 viser, at en forbruger i Vest- og Østdanmark ville have sparet hhv. ca. 60 og 25 DKK/MWh i perioden 2001-04 ved at være kunde hos den absolut billigste elleverandør frem for at være kunde hos den absolut dyreste elleverandør. Det skal bemærkes at elpriserne i hhv Vest- og Østdanmark ikke umiddelbart kan sammenlignes i det der er tale om to forskellige prisområder.

Tabel 2: Realiserede elpriser og elleverandører 2001-2004

Kilde: Energitilsynet. Både Lokalenergi og Forsyning blev dannet som en fusion af andre selskaber i 2.       Disse to selskabers gennemsnitlige salgspriser for 2001 er beregnet ud fra de volumenvægtede gennemsnitlige salgspriser for de selskaber der i 2002 fusionerede ind i hhv. Lokalenergi og Forsyning.