Benchmarking af distributionsselskabers og regionale transmissionsselskabers økonomiske effektivitet

Resumé

1.         Ifølge § 20 i bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004 (indtægtsrammebekendtgørelsen) skal Energitilsynet fra år 2007 benchmarke net- og regionale transmissionsselskaber på såvel økonomisk effektivitet som kvalitet i leveringen, mens individuelle effektivitetskrav jf. § 19 først skal udmeldes fra år 2008. Indtil da skal Energitilsynet alene benchmarke selskaberne på deres økonomiske effektivitet, men vil dog løbende arbejde på at forbedre benchmarkmetoden.

2.         Nærværende benchmarking, der baserer sig på reguleringsregnskaberne[1] for 2003 og oplysninger om selskabernes fysiske net ultimo 2003, er derfor en sammenligning af selskabernes effektivitet, der ikke skal udmøntes i effektivitetskrav til selskaberne.

3.         Ifølge analysen er der i 2003 en stor spredning i selskabernes omkostningseffektivitet[2]. Blandt de regionale transmissionsselskaber[3] har 6 ud af de 11 selskaber en omkostningseffektivitet under 75 pct. af de mest omkostningseffektive selskaber. Dette svarer til, at disse 6 selskaber anvender mere end 25 pct. så mange omkostninger til at drive samme net, som det mest omkostningseffektive regionale transmissionsselskab.

4.         For distributionsselskabernes vedkommende viser analysen, at 53 ud af de 72 selskaber anvender mere end 25 pct. så mange omkostninger til at drive samme net, som det mest omkostningseffektive distributionsselskab.

5.         En tilsvarende analyse er også gennemført for transformerforeningerne. ETS vurderer, at usikkerheden i datagrundlaget har et omfang der gør, at denne del af analysen ikke offentliggøres.

6.         Sammenligningerne af selskabernes økonomiske effektivitet har metodemæssige begrænsninger, der gør, at analysens resultater er forbundet med en vis usikkerhed. Resultaterne er dog efter ETSs opfattelse en klar indikation af, at der eksisterer et betydeligt effektivitetspotentiale for netselskaber og regionale og transmissionsselskaber.

7.         Det skal dog bemærkes, at der for enkelte selskaber forekommer store effektivitetsforskelle mellem de to år anvendt i analysen. Denne tendens er mest udbredt blandt distributionsselskaber og kan eventuelt skyldes særlige engangsomkostninger. Således skal analysens resultater - særligt det enkelte selskabs placering i et enkelt år - fortolkes med forsigtighed. På trods af dette er ETS dog af den opfattelse, at analysen kan give en indikation af, hvordan de enkelte selskaber performer.

Afgørelse

8.         Det blev besluttet, at Energitilsynet:

• Offentliggør notatet på Energitilsynets hjemmeside med henblik på at fremme omkostningsbesparende adfærd hos selskaberne
• Særskilt offentliggør tabel 1 samt tabellen i bilag 1 på Energitilsynets hjemmeside med henblik på at øge analysens tilgængelighed for offentligheden

Analyse
9.         Beregningen af selskabernes effektivitet følger hovedprincipperne i de benchmarkinger af net- og regionale transmissionsselskaber, som ETS har foretaget i tidligere år. Analysen er metodemæssigt gennemført ved anvendelse af den såkaldte netvolumenmodel, hvor selskabernes omkostninger sammenholdes med størrelsen af deres fysiske net.

10.       Ved at sammenholde selskabernes omkostninger med størrelsen af deres fysiske net, tages der dels højde for, at nogle selskaber er større end andre, samt der forhold, at nogle selskaber opererer under vanskeligere forhold end andre og dermed har en sammensætning af deres net, der gør det dyrere at drive.

11.       Nærværende analyse er baseret på selskabernes faktiske driftsomkostninger og afskrivninger i 2003 og adskiller sig dermed fra tidligere års analyser, som i stedet var baseret på selskabernes reguleringsmæssige omkostningsrammer, der ikke nødvendigvis svarede til selskabernes faktiske drifts- og afskrivningsomkostninger.

Regionale transmissionsselskabers omkostningseffektivitet
12.       Benchmarkingens resultat for regionale transmissionsselskaber er vist i tabel 1 nedenfor. Selskabernes omkostningseffektivitet er indekseret, så det mest omkostningseffektive selskab har en effektivitet på 100 pct., mens et selskab, der kun er halvt så effektiv som det mest effektive, får en effektivitet på 50 pct. Selskabernes omkostningseffektivitet er opdelt i kvartiler, hvor de mest effektive selskaber er placeret i kvartilen 75-100 pct., mens de mindst effektive selskaber er placeret i kvartilen 0-25 pct. Inden for hver kvartil er selskabernes effektivitet sorteret efter alfabetisk rækkefølge.

Tabel 1. Regionale transmissionsselskabers omkostningseffektivitet målt i forhold til de mest omkostningseffektive selskaber

Kilde: Selskabernes indberettede reguleringsregnskaber og fysisk net for 2002 og 2003 samt ETSs egne beregninger.

Anm: Østkraft har ifølge reguleringsregnskaberne for 2002 og 2003 ingen driftsomkostninger, og er derfor langt mere omkostningseffektiv end de andre selskaber. Dette bevirker, at selskaber, som sammenlignes med Østkraft, vil fremstå som værende ineffektive. Ud fra et forsigtighedsprincip og for at minimere usikkerheden i datamaterialet indgår Østkraft derfor ikke i beregningen af de andre selskabers effektivitet. Dette er illustreret i tabellen ved sætte Østkraft i parentes.

13.        Det fremgår af tabel 1, at der er en betydelig spredning i de regionale transmissionsselskabers omkostningseffektivitet. Således har 6 ud af 11 selskaber i 2003 har en omkostningseffektivitet under 75 pct. af de mest omkostningseffektive selskaber. Dette svarer til, at disse 6 selskaber anvender mere end 25 pct. så mange omkostninger til at drive samme net, som det mest omkostningseffektive selskab, hvilket indikerer, at der er et betydeligt effektiviseringspotentiale.

14.        I figur 1 nedenfor er de 11 regionale transmissionsselskabers omkostningseffektivitet rangeret efter de mest omkostningseffektive selskaber i henholdsvis 2002 og 2003. Således viser figuren spredningen i selskabernes omkostningseffektivitet i henholdsvis 2002 og 2003.

Figur 1. Spredning i regionale transmissionsselskabers omkostningseffektivitet i 2002 og 2003

Kilde: Selskabernes indberettede reguleringsregnskaber og fysisk net for 2002 og 2003 samt ETSs egne beregninger.

Anm: Selskab nr. 1 er henholdsvis det mest effektive selskab i 2002 og 2003. Således kan selskab nr. 1 repræsentere forskellige selskaber i henholdsvis 2002 og 2003. Ligeledes er selskab nr. 11 det mindst effektive selskab i henholdsvis 2002 og 2003. Således kan selskab nr. 11 også repræsentere forskellige selskaber i henholdsvis 2002 og 2003.

15.        Som det fremgår af figur 1, er der ikke en entydig udvikling i spredningen i selskabernes omkostningseffektivitet fra 2002 til 2003.

Distributionsselskabers omkostningseffektivitet
16.        Benchmarkingens resultat for distributionsselskaber er vist i tabellen i bilag 1. Som det også var tilfældet for regionale transmissionsselskaber, er distributionsselskabernes omkostningseffektivitet først indekseret, så det mest omkostningseffektive selskab har en effektivitet på 100 pct. og dernæst opdelt i kvartiler. Inden for hver kvartil er selskabernes sorteret efter alfabetisk rækkefølge.

17.        Det fremgår af tabellen i bilag 1, at der er en stor spredning i selskabernes omkostningseffektivitet. 53 ud af de 72 selskaber bruger i 2003 mere end 25 pct. flere omkostninger end det mest omkostningseffektive selskab, hvilket indikerer, at der er et betydeligt effektiviseringspotentiale.

18.        I figur 2 nedenfor er de 72 distributionsselskabers omkostningseffektivitet rangeret efter de mest omkostningseffektive selskaber i henholdsvis 2002 og 2003. Således viser figuren spredningen i selskabernes omkostningseffektivitet i henholdsvis 2002 og 2003.

Figur 2. Spredning i distributionsselskabernes omkostningseffektivitet i 2002 og 2003

Kilde: Selskabernes indberettede reguleringsregnskaber og fysisk net for 2002 og 2003 samt ETSs egne beregninger.

Anm: Selskab nr. 1 er henholdsvis det mest effektive selskab i 2002 og 2003. Således kan selskab nr. 1 repræsentere forskellige selskaber i henholdsvis 2002 og 2003. Ligeledes er selskab nr. 72 det mindst effektive selskab i henholdsvis 2002 og 2003. Således kan selskab nr. 72 også repræsentere forskellige selskaber i henholdsvis 2002 og 2003

19.        Som det fremgår af figur 2, er spredningen i selskabernes omkostningseffektivitet faldet fra 2002 til 2003. Faldet i spredningen skyldes ikke en lavere omkostningseffektivitet hos det mest omkostningseffektive selskab i 2003 i forhold til 2002. Tværtimod har det mest omkostningseffektive selskab i 2003 en højere omkostningseffektivitet end det mest omkostningseffektive selskab i 2002.

[1] Elselskaberne indsender reguleringsregnskaber til Energitilsynet, som benyttes i forbindelse med udmelding af indtægtsrammer. Et virksomhedsregnskab følger årsregnskabslovens definitioner og er således forskelligt fra et reguleringsregnskab.

[2] Omkostningseffektiviteten er defineret som selskabernes faktiske omkostninger i forhold til deres fysiske net. Se boks 1 i bilag 3 for en nærmere forklaring.

[3] Se bilag 2 for en definition af henholdsvis et regionalt transmissionsselskab, et distributionsselskab samt en transformerforening.

Bilag