På elmarkedet har Energitilsynet ansvaret for reguleringen af elselskaber med bevilling til at drive distribution, regional transmission, transmission (Energinet.dk) og handel med forsyningspligt.
Forbrugerinformation og Varslingsfrister
Dato: 24.05.2004•Journalnr.: 3/1307-0300-0076
Resume Notatet omhandler informationsstrømmen fra forsyningsvirksomheden til forbrugerne. Notatet belyser hvilke informationer og oplysninger forsyningsvirksomheden er pligtig at give til forbrugerne, i hvilket omfang, i hvilken form og med hvilke varsler. Et koncentrat af de tidligere energiprisudvalgs, Energitilsynets og Energiklagenævnets tidligere trufne afgørelser er gengivet.
Præsentation af sagen
Notatet omhandler informationsstrømmen fra forsyningsvirksomheden til forbrugerne (registrerede kunder), dvs. dels de oplysninger vedrørende priser, tariffer, omkostningsfordeling og andre leveringsbetingelser, som forsyningsvirksomheden skal formidle til forbrugerne, dels de informationer som forsyningsvirksomheden skal give til forbrugerne i forbindelse med gennemførelse af proceduren ved inddrivelse af restancer og afbrydelse af energiforsyningen.
Det søges belyst hvilke informationer og oplysninger forsyningsvirksomheden er pligtig at give til forbrugerne, i hvilket omfang, i hvilket form og med hvilke varsler.
Oplysningerne kan/ skal gives i forbindelse med forbrugernes konkrete henvendelser om aftag af energi eller som led i en bredere informering i tilknytning til indførelse af nye leverings- eller priselementer eller ændringer i disse. Endvidere som anført i forbindelse med restanceinddrivelse.
Resumé
1. Energiforsyningslovenes krav om information om priser og leveringsbestemmelser er primært indeholdt i lovenes bestemmelser om anmeldelse.
2. Derudover indeholder energiforsyningslovene (hverken tidligere eller nugældende) derimod ikke bestemmelser, der nærmere stiller krav til forsyningsselskaberne om at informere.
3. Som udgangspunkt er det - ud over lovens krav om anmeldelse - op til den enkelte forsyningsvirksomhed selv at tage stilling til, i hvilket omfang forbrugerne skal informeres om leveringsforholdenes nærmere indhold. Forsyningsvirksomhedens valg og handlemåde kan så efterfølgende gøres til genstand for en rimelighedsbedømmelse.
4. Forsyningsvirksomhedernes interesseorganisationer har udstedt vejledninger blandt andet om almindelige leveringsbetingelser og restanceinddrivelse - vejledninger, der blandt andet fastlægger pligt for forsyningsvirksomhederne til at orientere forbrugeren, og som indeholder visse varslingsfrister. Vejledningernes indhold er tiltrådt af energiprisudvalgene.
5. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på notatet "Energiprisudvalgenes praksis vedrørende restanceinddrivelse og depositumstillelse" forelagt Energitilsynet den 26. august 2002.
6. Energiklagenævnet har - i en kendelse fra 11. september 2002 - for så vidt angår de forpligtelser, der påhviler forsyningsvirksomhederne, (dvs. de af varmeforsyningsloven omfattede anlæg), "henledt opmærksomheden på lovens kapitel 4 a om Energitilsyn, oplysningspligt mv., herunder § 23 b vedrørende tariffer, rabatter og andre betingelser". (Varmeforsyningslovens § 23 b, stk. 1, vedrører forpligtelsen for Energitilsynet til at oprette et offentligt register over anmeldte tariffer og andre betingelser m.v. og til årligt at offentliggøre er repræsentativt udsnit af disse. Øvrige bestemmelser ifølge § 23 b ses ifølge ordlyden at indeholde forpligtelser for Energitilsynet og ikke for Forsyningsvirksomhederne).
7. Endvidere har Energiklagenævnet - uden dog at forfølge spørgsmålet nærmere - i en kendelse af 25. august 2003 anført, at der efter nævnets opfattelse efter omstændighederne kan ligge en vis informationsforpligtelse for forsyningsvirksomhederne i elforsyningslovens § 6, stk. 3, navnlig i tilfælde af ændringer i leveringsbestemmelserne. (Elforsyningslovens § 6, stk. 3, fastslår at forsyningsvirksomhederne skal still deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ensartede vilkår.)
8. Informationerne formidles - udover anmeldelsen til det offentlige register - endvidere til forbrugerne gennem fremsendelse af individuelle skrivelser og breve, besvarelser af telefoniske henvendelser, fremmøde på forbrugsstedet, udlevering af informationsmateriale/ brochurer, avertering eller offentliggørelse i dags- og ugepressen eller lokalaviser, afholdelse af møder og udstillinger, drift af demonstrationslokaler, etc. etc.
9. Under alle omstændigheder kan det ikke accepteres, at der administreres efter leveringsbetingelser, som kunderne ikke er bekendt med.
10. Det vil være en konkret bedømmelse/ afgørelse fra gang til gang af, hvilke krav der må/ kan stilles til en forsyningsvirksomhed med hensyn til at informere og orientere i rimeligt omfang om forsyningsvirksomheden.
11. Forsyningsvirksomheden må ikke overfor forbrugerne give direkte vildledende oplysning eksempelvis meddele, at anmeldelse til det offentligt tilgængelige register indebærer godkendelse af det anmeldte, ligesom forsyningsvirksomheden i forbindelse med en hvervekampagne ikke må give for positive oplysninger om fordelene ved at tilslutte sig et kollektivt forsyningssystem. Der er konkret stillet krav om, at et værk var pligtigt til at oplyse om restancer og disses størrelser i tilfælde af ejerskifte. Oplysningerne må i øvrigt i det hele tilstræbes at være objektive.
12. Et grundlæggende synspunkt er, at forbrugeren - som følge af ændring af priser eller leveringsbetingelser - ikke må bringes i nogen form for økonomisk uføre, og forbrugeren skal have mulighed for at indrette sin økonomi på de ændrede forhold. Derfor skal der gives et rimeligt varsel overfor forbrugeren inden ændringerne får virkning. Eksempelvis kan prisstigninger kun være fremadrettede.
13. Tilsvarende skal de enkelte trin i forbindelse med restanceinddrivelse varsles, så forbrugeren har mulighed for at skaffe de økonomiske grundlag for at afværge forsyningsafbrydelse. Det er væsentligt med en god orientering af forbrugerne under hele forløbet, herunder orientering af, hvad det kan komme til at koste forbrugeren ikke at betale energiregningen til tiden. Det er ikke fundet urimeligt, at en forsyningsvirksomhed kræver en restance betalt i løbet af tre måneder.
14. Baggrunden for denne hensyntagen til forbrugerne er, at energileverancerne typisk er en "livsnødvendighed" for forbrugerne, og de kan almindeligvis enten slet ikke eller i hvert fald ikke "på en studs" skifte til anden leverandør. Derfor er varslerne nødvendige. På den anden side må forbrugeren - af hensyn til forsyningsvirksomheden - også forventes, at forsøge at indrette sig efter nye forhold, når der gives et rimelig tidsramme.
15. Der er endvidere intet generelt krav om, at forsyningsvirksomheden skal informere forbrugerne om muligheden for at indbringe en tvist mellem forbrugeren og forsyningsvirksomheden for energiprisudvalgene/ Energitilsynet, men det ville være urimeligt, om forsyningsvirksomheden - på forespørgsel - undlod at orientere om muligheden for at få forsyningsvirksomhedens afgørelse prøvet af en offentlig myndighed - bort set fra domstolene.
16. Leveringsbetingelserne er ifølge sagens natur formuleret i generelle vendinger, og kan ikke nødvendigvis give løsningen på alle problemer og konflikter mellem forbrugeren og dennes energileverandør.
17. Leveringsbestemmelserne må være udformet og formuleret således, at de ikke udsender forkerte signaler og derved give forbrugeren en forkert opfattelse af egen retsstilling. Således er det fundet urimeligt, at en forsyningsvirksomheds leveringsbestemmelser indeholdt ansvarsfraskrivelsesregler, der ikke var i overensstemmelse med almindelige erstatningsretlige regler. Leveringsbestemmelserne må ikke tilsigte, at fritage forsyningsvirksomheden for ansvar i videre omfang, end hvad rimeligt er, og hvad der følger af almindelige erstatningsregler.
18. Endvidere er det fundet væsentligt, at forsyningsvirksomheden fremkom med en kvalificeret begrundelse, når et fremsat erstatningskrav blev afvist, når der ikke var tvivl om årsagssammenhængen, ligesom det er urimeligt, at forsyningsvirksomheden eller dennes forsikringsselskaber rutinemæssigt - når der blev rettet henvendelse om indtrådt skade - udsendte direkte urigtige og vildledende oplysninger om ansvars- og erstatningsforholdene.
19. Forsyningsvirksomheden og den endelige forbruger er ikke ligestillede kontraktparter, og der må derfor i et vist omfang påhvile forsyningsvirksomheden - af egen drift - i et eller andet omfang, at underrette forbrugeren, når forsyningsvirksomheden foretager berettigede ændringer i priser og leveringsbetingelser eller bliver opmærksom på "uregelmæssige" forhold hos forbrugeren, der kan få økonomiske konsekvenser for forbrugeren og som forbrugeren ikke umiddelbart har mulighed for selv at opdage.
20. Når forsyningsvirksomheden således eksempelvis konstaterer, at der er fejl ved forbrugsstedets interne installationer, der indebærer for ringe afkøling af fjernvarmevandet, skal forsyningsvirksomheden underrette forbrugeren herom.
21. Tilsvarende er det fundet kritisabelt at et elselskab ikke havde oplyst forbrugeren om, at a conto regningerne til elopvarmet helårsbolig - fastsat ud fra en tidligere beboers lave forbrug - var sat for lavt, selv om ejendommen var registreret som elopvarmet hos værket. En større opmærksomhed på disse forhold fra forsyningsvirksomhedens side i forbindelse med ejerskifte ville have været formålstjenlig.
22. Varsling og fastsættelse/ overholdelse af varslingsfrister er afgørende i forbindelse med indførelse af nye priser og leveringsbetingelser eller ændring af gyldigt anmeldte priser og leveringsbetingelser etc. samt i forbindelse med gennemførelse af en rykkerprocedure i tilfælde af forbrugerens manglende betaling for energileverancer.
23. I forbindelse med inddrivelse af manglende betalinger for energileverancer er forsyningsvirksomheden pligtig til - på ethvert trin af restanceinddrivelsesproceduren - at informere forbrugeren om det næste skridt.
24. Ved fremsendelse af erindrings- og rykkerskrivelser for manglende rettidig betaling bør forsyningsvirksomheden endvidere orientere forbrugeren om muligheden for etablering af en afdragsordning.
25. På tilsvarende måde, som ens forbrugere som udgangspunkt skal behandles ens, skal givne informationer fremsendes til alle forbrugere, som informationerne vedrører. Det er fundet urimeligt, at kun en del af sådanne forbrugere bliver underrettet, mens andre ikke fik informationerne, med den følge, at sidstnævnte bliver ramt økonomisk hårdere end de forbrugere, der har modtaget informationerne.
26. I en lang række tilfælde er det - på baggrund af forbrugerhenvendelser - fra energiprisudvalgene tilkendegivet, at forbrugerne skal informeres, uden at der dog konkret er taget stilling til hvor detaljeret informationen skal være og uden angivelse af tidsfrister for forbrugernes underretning. Der er stillet krav om at der skulle informeres tilstrækkeligt uden at der er nærmere holdepunkter for, hvad der nærmere ligger heri. Et krav om at der straks skal informeres må dog indebære en frist til eventuelt at udforme/ udfærdige informationsmateriale/ breve etc.
27. Det er formålstjenligt, at forsyningsvirksomheden i forbindelse med ændring af leveringsbetingelser - udover individuel adresseomdelt meddelelse - tillige annoncerer ændringen i lokalpressen, for at imødegå forbrugeres påstand om ikke at være blevet underrettet.
28. Under alle omstændigheder, vil en forsyningsvirksomhed være forpligtet til - på forespørgsel fra forbrugere eller andre - korrekt og rettidigt at oplyse om de informationer, dvs. priser og leveringsbetingelser, der er omfattet af lovens anmeldelsespligt. Dog må forsyningsvirksomheden være berettiget til at tilbageholdes oplysninger, der kan sandsynliggøres at ville kunne fordres hemmeligholdt. Lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, (med de heri indeholdte bestemmelser om undtagelser fra oplysningspligt), gælder ifølge § 1 i loven tillige for (større) elforsynings- og varmeforsyningsvirksomheder.
29. I tilfælde af, at en energiforsyningsvirksomhed - gennem annoncering - tilbyder forbrugeren andre ydelser, skal den herom gældende lovgivning respekteres, og de heri indeholdte betingelser overholdes.
30. Anden lovgivning, herunder registerloven, der blandt andet sigter mod at beskytte registrerede kunder og disse forhold, skal respekteres.
31. Tinglysningen har som udgangspunkt ikke betydning inter partes, - dvs. ikke betydning for retsforholdet mellem forsyningsvirksomheden og kunden, men alene overfor tredjemand. Tinglysning af forsyningsvirksomhedens leveringsbetingelser kunne være en kilde til information af eventuelle købere af forbrugsstedet, dvs. - set i relation til de ejendomme, der forsynes med energi - overfor godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning, jf. tinglysningslovens § 1.
32. Men der er ikke i energiforsyningslovene krav om, at leveringsbetingelser, der er gældende for levering af energi til et givet forbrugssted tinglyses på den pågældende ejendom.
33. Det er i sidste ende et domstolsanliggende at tage stilling til, om en forsyningsvirksomhed har tilsidesat pligten til at informere og oplyse og til forudgående effektiv varsling på en sådan måde, at dette kan udløse erstatningsansvar for virksomheden for de økonomiske konsekvenser for forbrugeren.
34. Et koncentrat af tidligere trufne konkrete afgørelser kan gengives således:
Referat | Gas- og varmeprisudvalget: |
24/8 1981 | Det er ønskeligt, at aftagerne bliver orienteret i god tid inden ændringer af priser og betingelser. |
1/2 | En forsyningsvirksomheder må være forpligtet til at informere aftagerne om væsentligt ændringer i leveringsvilkårene tidligst efter vedtagelsen heraf og senest ved ændringernes ikrafttræden. |
22/3 1982 | Der har konkret været lagt vægt på, at forbrugerne er blevet gjort bekendt med prisforhøjelser gennem dagspressen senest på ikrafttrædelsestidspunktet. |
3/5 | Værket havde fyldestgørende orienteret forbrugerne om de økonomiske konsekvenser af investeringen i et nyt kulfyringsanlæg, der indebar indførelse af ny fast afgift, som den enkelte forbrugeren kunne frigøre sig fra ved betaling af et engangsbeløb. |
1/11 1982 | Afbrydelse af forsyningen, hvis betalingen udeblev i mere end en måned og yderligere ikke blev erlagt efter skriftlig påkrav med 6 dages varsel, fundet urimelig. |
7/2 | 4 lejere, der var direkte kunde hos varmeværket, modtog hver især indkaldelse til generalforsamling. |
12/12 1983 | Tilbud til varmekunder om overgang fra bygas til naturgasvilkår. Tilsvarende tilbud ville senere blive tilstillet erhvervskunder. |
13/2 1984 | Forsyningsvirksomhedens begrundelse for engagement i F-gas forsyning, der ikke senere forsynes med naturgas, var at opnå anlægs- og driftserfaring ved den fremtidige kundekontakt. |
13/2 1984 | Krav om vedtægtsændring om, at værket har pligt til at oplyse restancer og disses størrelser. |
2/4 | Der er stillet krav om at et værk var pligtigt til at oplyse om restancer og disses størrelser i tilfælde af ejerskifte. |
18/6 1984 | Bestemmelser om ansvarsfraskrivelse i leveringsbestemmelser er taget til efterretning under forudsætning af at selskabet informerede såvel gamle som nye kunder om ændringen i bestemmelsernes indhold. |
27/8 1984 | Stillet krav om, at forbrugerne - i forbindelse med konvertering af gasforbrugeres apparatur fra bygas til naturgas - straks blev informeret om forbrugernes mulighed for at anvende enhver autoriseret VVS-installatør i forbindelse med konverteringsarbejdet. |
1/10 1984 | Forudsat, et forsyningsvirksomheden straks informerede forbrugerne om muligheden for at anvende enhver autoriseret VVS-installatør i forbindelse med konverteringsarbejdet. |
1/10 1984 | Under forudsætning af, at der var informeret tilstrækkeligt, er det fundet fyldestgørende at udsende en orienteringsskrivelse til forbrugerne om målerudskiftning, hvori det blev tilrådet i en månedstid, at foretage daglig aflæsning af fremløbstemperaturen. |
1/10 1984 | Fundet urimeligt, at forbrugerne allerede ved første (og eneste) rykkerskrivelse blev truet med udpantning og lukning, samt at forsyningsvirksomheden uden varsel afbrød forsyningen, såfremt der umiddelbart var fare for tab eller skade på forsyningsvirksomheden. (Forsyningsvirksomhedens ledningsnet og øvrige anlæg). |
22/4 1985 | Grebet ind overfor en overenskomst, hvorefter der - i tilfælde af overskridelse af betalingsfristen - uden yderligere varsel blev udfærdiget ordre til at afbryde forsyningen. |
17/6 1985 | Forhandlinger fundet sted i anledning af, at et varmeværk ikke ville oplyse, hvilken referencetemperatur, der dannede grundlag for korrektionen af forbruget. |
7/10 1986 | Selskaber forpligtet til at tilvejebringe oplysninger om storforbrugere, herunder om udbetalte rabatter, i det omfang informationerne måtte anses for omfattet af anmeldelsespligten i varmeforsyningsloven. |
21/4 1986 | I forbindelse med naturgasselskabernes annoncering i en række dagblade om betaling af introduktionsrabatten kontant ved tilslutning m.v. gjort opmærksom på at prismærkningslovens bestemmelser skulle overholdes. Således ikke tilstrækkeligt kun at anføre højest opnåelige rabatsats. Ved betingelser til leverancen af en vare, som bevirker forskellige priser kræves, at der samtidig anførtes et repræsentativt priseksempel i annoncen. |
1/9 | Et udsendt informationsmateriale skal være af en sådan karakter, at forbrugerne har mulighed for ar vurdere de økonomiske konsekvenser af at ændre opvarmningsform eller leveringsbetingelser. |
9/2 | Danske Fjervarmeværkers Forening havde udarbejdet vejledningen "Beregning af fjernvarmeforbrug", der tænkes anvendt blandt andet ved udarbejdelse af overslagstilbud til potentielle forbrugere. |
9/2 | I forbindelse med behandlingen af etableringen af et anpartsfinancieret halmfyret varmeværk blev fremført, at initiativtagerne burde orientere forbrugerne om de økonomiske konsekvenser af tilslutning til projektet. |
15/6 1987 | En forsyningsvirksomhed vil formentlig ikke være pligtig at fremlægge oplysninger for en forbruger, såfremt oplysningerne - uagtet de måtte være omfattet af anmeldelsespligten - ville kunne fordres hemmeligholdt. |
10/10 1988 | Ændrede takster kan ikke gøres gældende overfor forbrugerne før de er anmeldt, men varslingsfristen for prisforhøjelser må ikke være for kort. |
28/11 1988 | Ikrafttræden af ændrede takster, til ikrafttræden dagen efter anmeldelse blevet betragtet som en urimelig kort varslingsfrist, og udløste forhandlinger med forsyningsvirksomheden med henblik på at sikre, at varslingsfristen fremover ikke blev urimelig. |
13/2 1989 | Bekendtgørelse af prisforhøjelser ved dagbladsannoncer på dagen for prisforhøjelserne, fundet at være sket med for kort varslingsfrist. |
3/4 | På baggrund af, at forsyningsvirksomheden havde informeret forbrugerne om betydningen af, at det i BBR registrerede boligareal var korrekt, ikke fundet det urimeligt, at der kun finder regulering af for meget erlagt fast afgift for indeværende og foregående regnskabsår. Ophævet af ankenævnet, idet spørgsmålet om tilbagebetaling henhører under domstolene. |
12/6 1989 | Det er et domstolsanliggende at afgøre, hvorvidt manglende modtagelse af information om konsekvenserne af afslag på tilbudt tilslutning på gunstigere vilkår, kan hjemle krav på tilbagebetaling af et i sin tid betalt beløb. |
26/2 1990 | Ikke grebet ind overfor ændret kontering af ledningstab, idet der var mulighed for at tilrettelægge ændringen i god tid og der var givet forbrugerne tilstrækkelig information inden ikrafttrædelsen. |
6/5 | Konkret givet udtryk for, at det som udgangspunkt er op til det enkelte værk selv at tage stilling til, i hvilket omfang forbrugerne skulle informeres om leveringsforholdenes nærmere indhold. |
23/9 1991 | Værkernes kunder skal have en så god orientering som mulig. |
15/2 1993 | Leveringsbestemmelserne må ikke udsende signaler, der giver forbrugeren opfattelsen af, at han havde en dårligere retsstilling end tilfældet er. Bestemmelserne må være udformet således, at forbrugerne ved en umiddelbar gennemlæsning kan få forståelsen af egen retsstilling. Retsstillingen bør fremgå af vedtægter eller tekst på regninger, således at kunder ikke er henvist til at få oplyst deres retsstilling ved at læse udvalgets afgørelser. |
2/7 | Konkret er understreget, at forsyningsselskaberne selv skulle orientere eventuelle kunder, der var omfattet af en afsagt ankekendelse og indrette priserne i overensstemmelse hermed. |
2/7 | Konkret har en forsyningsvirksomhed, der ændrede leveringsbetingelserne for en bestemt kundekategori gennemgået egne kunderegistre og informeret disse kunder om nye retningslinier. |
2/7 | Det kan ikke accepteres, at der administreres efter leveringsbetingelser, som kunderne ikke kender. |
2/7 | Konkret vedtaget, a) at der ved afregning skal oplyses, at forbrugere, uanset at deres forbrug har været mindre end minimumsdebiteringen, er omfattet af denne, samt baggrunden herfor, b) at de kan rette henvendelse til selskabet, samt c) at såfremt kunden ikke er tilfreds med selskabets afgørelse kan denne indbringes for Gas‑ og Varmeprisudvalget. |
15/11 1993 | Optaget forhandlinger med Danske Fjernvarmeværkers Forening med henblik på drøftelse af udformning af notat om fortolkning af inslusningsbestemmelserne i blokvarmecirkulæret, idet mange blokvarmecentraler og erhvervsvirksomheder kun var indirekte informeret om indslusningsproblematikken. |
28/9 1998 | Konkret forudsat, at der i forbindelse med fremsendelse af informationsmateriale - der fremsendtes til slutbrugerne i forbindelse med indførslen af afkølingstarif - blev tilskyndet til en mere rationel energiøkonomisk adfærd. |
26/4 1999 | Konkret vedtaget af udgift til såvel en husstandsomdelt brochure som udgiften til en sponsorkontrakt kunne anses som en indregningsberettiget omkostning. Markedsføring af vigtighed for varmeværkerne. |
Referat | Elprisudvalget |
11/2 1980 | Ikke urimeligt, at forsyningsvirksomheden driver demonstrations-lokaler, hvor forbrugerne kan få vejledning i både køb og brug. |
22/6 | I det omfang en forsyningsvirksomhed driver sideordnet aktivitet, skal betalinger herfor fremstå som en selvstændig post på regningen. |
22/6 1981 | Ved strømafbrydelse og trussel herom i forbindelse med forbrugsrestancer, er det af betydning, at der sker en tydeliggørelse af betalingsbetingelserne, og at der opstilles klare regler for, hvorledes et incassoforløb med rimelighed må foregå. |
22/6 1981 | Det er væsentligt med en god orientering til forbrugerne om, hvad det koster forbrugeren ikke at betale elregningen til tiden. |
7/12 1981 | Det kan som udgangspunkt ikke påhvile forsyningsvirksomheden at skaffe oplysninger om forbrugernes sociale forhold mv. |
7/12 1981 | Det er rimeligt, at forbrugeren på ethvert trin - i tilfælde af manglende betaling - orienteres om, hvad der kan ske, og hvilke muligheder kunden har for at afværge følgerne af afbrydelse af energiforsyningen. |
7/12 1981 | Der er ikke pligt for elselskaberne til at undersøge, om der er fare for mennesker og dyr ved lukning, men problemet ligger snarere i, at elselskaberne i dag ikke orienterer kunden om, hvilke muligheder der er for at afværge en lukning. Hvis et selskab er vidende om fare for mennesker og dyr ved lukning, må der ikke lukkes. |
7/12 1981 | Urimeligt i tilfælde af restance at afbryde for strømmen eller true hermed uden forudgående forsøg på at få etableret en afdragsordning for restancen, og uden forudgående orientering om, at afbrydelse kan undgås ved sikkerhedsstillelse for fremtidigt forbrug. |
5/4 | Forbrugerne havde - i tilfælde af restance - krav på at få oplysning om, hvad der sker, hvis der ikke betales. |
27/9 1982 | Ikke urimeligt, at slutafregne ud fra et skønsmæssigt ansat forbrug, idet forbrugeren - i forbindelse med fremsendelse af selvaflæsningskort, der ikke var blevet returneret - var blevet orienteret om denne fremgangsmåde. |
27/9 1982 | Inden afbrydelse finder sted må forsyningsvirksomheden i rimeligt omfang søge forudgående at varsle af afbrydelse vil finde sted, men en effektiv varsling må bero på mange forhold. |
11/4 1983 | Forhøjelse af tilslutningsafgift for el blev annonceret i en lokal avis. |
28/6 1983 | Nyt afregningssystem for elvarmekunder annonceret i dag- og ugeblade samtidig med bekendtgørelse af prisændringer. |
16/12 1983 | Forbrugerne skal have mulighed for ud fra leveringsbestemmelserne at få forståelsen af egen retsstilling, og en bestemmelserne må ikke tilsigte eksempelvis at fritage forsyningsvirksomheden for ansvar i videre omfang, end hvad rimeligt er, og hvad følger af almindelige erstatningsregler. |
16/12 1983 | Forsyningsvirksomhederne bør varsle forbrugeren og andre mulige interesserede effektivt i restancesituationer og tage rimeligt hensyn til værdier i lukkesituationer, samt i øvrigt oplyse forbrugeren om, at denne selv bærer risikoen ved en strømafbrydelse forårsaget af manglende betaling, (under forudsætning af de afstukne retningslinier er overholdt). |
25/6 1984 | I almindelighed er varsling af den, som er registreret som forbruger hos forsyningsvirksomheden, i form af skriftlig meddelelse til og personlig fremmøde på forbrugsstedet tilstrækkeligt til opfyldelse af kravet om rimelig, effektiv, forudgående varsling. Dette gælder dog ikke, hvis afbrydelse må befrygtes at forvolde skade på ejendomme, og der efter det for forsyningsvirksomheden foreliggende er grund til a) at betvivle, at ejendommen fortsat bebos af forbrugeren, eller b) at antage, at skaden vil påføre en anden end forbrugeren tab, f.eks. ejendommens ejer, hvor forbrugeren er lejer, eller dens panthavere, hvor ejendommen er under tvangsauktion. Det er et domstolsanliggende at tage stilling til, om et elselskab har tilsidesat pligten til forudgående effektiv varsling på en sådan måde, at det kan blive ansvarlig for skader som følge af afbrydelse. |
14/12 1987 | Prisændringer var varslet gennem annoncering i dagspressen. |
25/1 1988 | Tilbud om trippeltarif, der var fremsat af hensyn til de kunder, som kun vanskeligt kunne tilpasse forbrugsmønsteret til den ellers obligatoriske dobbelttarif, burde fremstå som et reelt tilbud til kunderne. Trippeltariffen skulle "lanceres" aktivt. Alle kunder med årsforbrug over 200.000 kWh blev tilskrevet direkte. Brochurer blev udstedt, tariffen blev annonceret i dagspressen og regional møder blev afholdt. |
19/12 1988 | Takstforhøjelse var varslet med urimelig kort frist på 1 dag. Varslingsfristen må ikke være urimelig. |
11/6 1990 | Omkostninger til udfærdigelse af informationsmateriale o. lign. er indregningsberettiget. |
3/2 | I forbindelse med væsentlige ændringer af energirådgivningen f eks. sparekampagner eller indsats på områder, hvor der ikke er marked for de pågældende ydelser, er det ikke i strid med loven at indregne omkostningerne i priserne. |
14/9 1993 | Væsentligt, at forsyningsvirksomheden fremkommer med en kvalificeret begrundelse, når et fremsat erstatningskrav blev afvist, hvis der ikke var tvivl om årsagssammenhængen, ligesom det er urimeligt, at værket eller dettes forsikringsselskaber rutinemæssigt - når der blev rettet henvendelse om indtrådt skade - udsender direkte urigtige og vildledende oplysninger om ansvars- og erstatningsforholdene. |
18/10 1993 | I tilfælde, hvor der tvivl om, hvorvidt der er sket en uberettiget udvidelse af leveringsomfanget, bør der tages forbehold i slutafregningen om, at regningen senere vil kunne korrigeres. Dette vil være administrativt overkommeligt og forbrugerne ville være orienteret om, at der kunne komme en ekstraregning. Ellers må en slutafregning som udgangspunkt betragtes som endelig. |
21/3 1994 | I tilfælde af afbrydelse af energiforsyningen til et fritids eller sommerhus, bør underretning om et forestående indgreb også sendes til forbrugerens hjemadresse. |
21/3 1994 | Gennem pressemeddelelse orienteret omverdenen om erkendelsen af, at grænsen for, hvad der var nødvendig omkostning i forbindelse med rejseaktivitet var overskredet. |
13/6 1994 | Der skal orienteres om omlægning af den løbende betaling, der indebærer en ikke uvæsentlig forudbetaling fra forbrugerne. 1 års forudbetaling er urimelige. |
25/3 1996 | Indregning af omkostninger til annonce, indrykket i 32 danske dagblade, og hvori fremførtes politiske partsindlæg, ikke i strid med loven. Annoncen led i orientering af offentligheden om virksomhedens synspunkter. |
Referat | Energitilsynet |
7/2 | I medfør af elforsyningslovens § 22, stk. 3, skal netvirksomhederne forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger, om måling af elektricitet, der transporteres gennem nettet. |
7/2 | En ændret tarifering - hvor radikal den end måtte synes at være for den enkelte nytilsluttede forbruger - måtte gælde fra et givet tidspunkt, og under alle omstændigheder kunne ændring af tariffen ikke kundgøres før det kompetente organ havde truffet beslutning. Investringsbidrag kunne først opkræves når meddelelse om ikrafttræden var lovligt meddelt. |
7/2 | Indførelse af et nyt tarifelement, eksempelvis investeringsbidrag, må ske med et ikke for kort varsel, i overensstemmelse med god forvaltningsskik. |
13/3 2000 | En nedkortning af indbetalingsfristen for regninger til 9-10 dage fundet urimelig. En 14 dages frist fundet acceptabelt. |
13/3 2000 | I afgørelsen var meddelt, at varslet måtte anses for urimeligt kort og, at det måtte anses for stridende mod god forvaltningsskik, at oplysningerne om indførelse af investeringsbidrag og en overgangsordning, som eventuelt kunne have friholdt klageren for udgift til investeringsbidrag, tidligst var fremkommet på den dag, hvor fristen udløb. Ved den valgte informationsmåde kunne foreligge diskrimination. idet kun bygherrer, der var repræsenteret ved en af de autoriserede installatører, der havde modtaget meddelelse fra forsyningsvirksomheden, havde haft mulighed for at indlevere tilmeldingsblanket inden fristen for tilslutning udløb, mens dette ikke gjaldt andre bygherrer, såsom klageren. |
13/3 2000 | Danske Elværkers Forening´s vejledende leveringsbestemmelser, der er taget til efterretning af Elprisudvalget, indeholder følgende: "Prisforhøjelser iværksættes med rimeligt varsel. Meddelelse om ændring sker ved påtryk på regningerne eller på anden måde". Følgende kommentarer er tilknyttet: "Prisforhøjelser kan kun gennemføres med rimeligt varsel. Hvad et rimeligt varsel er, beror på de nærmere forhold. Skyldes prisforhøjelsen nye lovregler om ændrede moms- eller energiafgiftssatser, kan den meddeles iværksat umiddelbart, såfremt lovgivningens vedtagelse og ikraftsættelse ikke åbner mulighed for varsling af prisforhøjelse til en senere dato". |
13/3 2000 | Konkret er en varslingsfrist på godt 2 måneder for omlægning af afregningsformen fra energimåling til m3- måling ikke fundet urimelig. |
13/3 2000 | Registertilsynet har udtalt, at elselskabernes oplysninger om erhvervskunders navn, adresse og årligt elforbrug ikke kan betragtes som oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, og oplysningerne kan i medfør af loven om private registre videregives uden samtykke, hvis videregivelsen er et naturligt led i normal drift af virksomheder af den pågældende art. Spørgsmålet om, hvornår videregivelse af oplysningerne kan siges at være et naturligt led i normal drift beror ifølge Registertilsynet på en konkret vurdering, hvori bl.a. kan indgå formålet med videregivelsen. Ifølge Registertilsynet var elselskaberne ikke forpligtet til at videregive oplysninger, som ville kunne videregives. Som udgangspunkt afgør det enkelte selskab, om betingelserne for videregivelse uden samtykke er opfyldt, ligesom det er selskabet, der afgør, om man ønsker at videregive oplysninger. |
13/3 2000 | Ikke i elforsyningslovens hjemmel til at pålægge elselskaber at videregive oplysninger om navn og adresse på slutkunder med et forbrug på 10 GWh pr. år eller derover. |
13/3 2000 | Intentionerne bag den nye elforsyningslov er, at sikre størst mulig gennemsigtighed på elmarkedet og sikre nuværende og potentielle aktører lige adgang til informationer. Ministeriet har jf. lovens § 84, stk. 2, mulighed for at sikre gennemsigtighed. Ifølge § 84, stk. 2 kan ministeren pålægge de kollektive elforsyningsvirksomheder m.v. at udlevere oplysninger, og kan fastsætte regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse. |
15./5 2000 | Indførelse af investeringsbidrag uden varsel efterfølgende ændret ifølge overgangsordning, der var ensbetydende med et varsel på 1 måned, regnet fra annonceringen i aviserne af indførelsen det nye investeringsbidrag. |
19/6 2000 | Konkret ikke grebet ind overfor, at ændring af betingelserne for betaling af fast afgift trådte i kraft samme dag som vedtægtsændring blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, idet der inden ændringens ikrafttræden var orienteret om forholdene. |
18/9 2000 | Under henvisning til de tiltrådte retningslinier for restanceinddrivelse, konkret fundet det urimeligt, at afbrydelse af forsyningen kunne ske efter 1 varslingsskrivelse i tilfælde af misligholdelse af betalingen, idet forbrugeren burde have mindst to rykkerskrivelser inden afbrydelse. |
20/11 2000 | Uden for kompetencen at tage stilling til om en telefonisk information havde været mangelfuld, og om der var foregået dårlig kundebehandling. |
18/12 2000 | Urimeligt at afvise erstatningskrav uden at fremkomme med en konkret kvalificeret begrundelse, idet stærkstrømsloven medfører en forpligtelse for selskabet til at bevise, at selskabet ikke har kunnet forebygge skaden, dels at elselskabet ikke betaler erstatning og for det fulde tab. |
18/12 2000 | Det forhold, at de bestemmelser for ellevering, der gælder for en forsyningsvirksomhed, indeholder information om relevante erstatningsretlige regler bevirker ikke, at Elprisudvalget havde kompetence til at træffe afgørelse om erstatningsretlige. |
26/2 2001 | Kampagne gennemført vedrørende bygaskunders overgang til fjernvarme. I dagspressen oplyst, at nedlæggelse af bygassen kunne komme på tale, hvis mange bygaskunder valgte fjernvarme. |
26/3 2001 | Omlægningen af betalingsmåden var af forsyningsselskabet blevet averteret i de lokale blade i god tid inden omlægningen, og denne avertering var blevet gentaget i forbindelse med udsendelsen af elregningerne. Omlægningen var annonceret i god tid, så kunderne havde tid til at indrette sig på den. |
26/3 2001 | De af Danske Energiselskabers Forening fastlagte retningslinier for restanceinddrivelse og tabsbegrænsning, der er tiltrådt af Elprisudvalget, angiver nærmere regler for betalingsfrist, inddrivelsesprocedure (herunder fremsendelse af rykkerskrivelser), og afbrydelse af elforsyningen. |
26/3 2001 | Af aftale om betalingsordning fremgik, at gebyr for oprettelse af betalingsordningen samt udsættelse af betalingsfristen ville blive påført den efterfølgende regning, og at der kunne forventes aflagt inkassobesøg uden yderligere varsel, såfremt aftalen ikke blev overholdt. Energiklagenævnet har tilkendegivet, at det er urimeligt, om der ikke gives selvstændigt direkte varsel umiddelbart før aflæggelse af inkassobesøg. |
26/3 2001 | Ikke af Energitilsynet fastsat nærmere regler for offentliggørelse af tarifændringer. Gas- og Varmeprisudvalget havde tidligere fundet, at offentliggørelse af ændrede tariffer udelukkende i den lokale avis ikke kunne anses for urimelig. Meddelelse direkte til den enkelte forbruger således ikke påkrævet. |
30/4 2001 | Ikke grundlag for at gribe ind overfor afbrydelse efter udsendelse af slutafregning, tilbagemelding om manglende betalingsevne, tre rykkerskrivelser (den sidste med tilbud om afdragsordning) krav om indbetaling (efter afskrivning som uerholdelig) samt krav om indbetaling eller sikkerhed inden 8 dage. |
30/4 2001 | I forbindelse med en rykkerprocedure skal forbrugeren orienteres om konsekvenserne af manglende betaling, og mulighederne for at undgå afbrydelse af forsyningen, f.eks. ved indgåelse af en afdragsordning. |
18/6 2001 | I forbindelse med hvervekampagne, hvor oplysningsmateriale fremlægges og hvor værkets ansatte udtaler sig om vilkår i forbindelse med konvertering fra elvarme til fjernvarme, bør ikke gives for positive oplysninger, men oplysningerne bør være objektive. |
18/6 2001 | Anmeldelse til det offentligt tilgængelige register af eksempelvis gebyrer indebærer ikke en godkendelse af det anmeldte, og det må betragtes som urimeligt og vildledende, såfremt en forsyningsvirksomhed oplyser det modsatte over for kunderne. |
29/10 2001 | Annoncering i lokale dagblade om indførelsen af afkølingstarif med oplysning om, at takster m.v. kunne rekvireres hos værket, sammen med oplysning på årsopgørelsen, om den gennemsnitlige afkøling for det seneste forbrugsår, fundet at være tilfredsstillende information om indførelse af afkølingstarif. |
29/10 2001 | En forsyningsvirksomheds kampagne vedrørende bygaskunders overgang til fjernvarme annonceret i lokale aviser. Funder fyldestgørende. |
29/10 2001 | Forsyningsvirksomhedens advisering om indførelse af afkølingskrav adviseret ved brev til alle kunderne fundet fyldestgørende. |
29/10 2001 | I forbindelse med gennemførelse af en kampagne for at få elvarmekunder til at konvertere til fjernvarme fik en række kunder besøg af en konsulent, og underskrev en "kampagneaftale". Et domstolsanliggende, at bedømme om forbrugerne havde fået urigtige og alt for positive oplysninger om vilkårene for konvertering, og om forbrugerne var bundet af aftalen. |
29/10 2001 | Beg. nr. 478 af 7/6 2001 fastlægger ændrede regler for måling og varsling i forbindelse med afregning af egenproducenter. |
29/10 2001 | Forsyningsafbrydelse uden særskilt varsel opfyldte ikke lovens rimelighedskrav. Afbrydelsen var ikke varslet på anden måde end, at det i henstandsskrivelsen var anført at misligholdelse af aftalen umiddelbart ville medføre afbrydelse uden yderligere varsel. Forbrugeren var afskåret fra at dokumentere eventuel betaling eller stille sikkerhed. |
29/10 2001 | Urimeligt - i forbindelse med et uvarslet fremmøde på klagers bopæl - umiddelbart at afbryde forsyningen, uanset at forbrugeren i betalingsordningen var gjort bekendt med denne mulighed. |
29/10 2001 | Uanset at der - efter det fra forsyningsvirksomheden oplyste - både direkte over for den enkelte forbruger og i dagspressen samt på forsyningsvirksomhedens hjemmeside var blevet gjort opmærksom på et planlagt hændelsesforløb i forbindelse med en fusion, havde tilsynet fundet ikke at kunne vurdere, om der aktuelt i tilstrækkeligt omfang var gjort opmærksom på fusionen og prispåvirkningerne. |
17/12 2001 | Orientering om estimeret forbrug i velkomstbrev. Efter kontrolbesøg ikke konstateret målerfejl. Ikke indvending imod ekstraregning for merforbrug. |
21/1 2002 | Orientering via adresseomdelt meddelelse om tilbud om gratis tilslutning - som forbrugeren hævdede ikke at have modtaget - fundet tilstrækkeligt, da tilbud tillige bekendtgjort både gennem borgermøder, omdelt tryksager og i dagspressen. Klageren således ikke afhængig af den adresseomdelte meddelelse. |
21/1 2002 | Frist på 8- 10 dage for selvaflæsning efter forgæves besøg af måleraflæser fundet urimelig kort, uagtet det på selvaflæsningskortet var præciseret, at a konto raterne ville blive forhøjet indtil aflæsning forelå.. Frist for selvaflæsning på ca. 3 uger kunne ikke anses for urimelig. |
21/1 2002 | Frist på 30 dage til at stille depositum anset for urimelig kort. En frist på mindst 2 måneder til at stille depositum ikke anset for urimelig. Såfremt forbrugeren i et år har betalt rettidigt, skal depositumbeløbet som hovedregel tilbagebetales, og en eventuel kreditanmærkning, som ikke beror på kreditforholdet mellem forsyningsvirksomhed og kunden, kan som hovedregel ikke begrunde, at beløbet ikke tilbagebetales. |
19/3 2002 | I brev med vedhæftet selvaflæsningskort anført, at aflæsningsbesøg mod gebyr ville ske ved manglende indsendelse af kortet. Urimeligt at opkræve gebyr, der ikke var hjemlet i leveringsbetingelserne uagtet brevmeddelelsen. |
7/5 | Ikke grebet ind overfor en varslet takstomlægning - der konkret stillede klageren ringere - som var indført med en overgangsordning på 5 år for forbrugere, der fik en stigning på mere end 10 % i varmeregningen. |
17/6 2002 | Ikke fundet urimeligt, i inkassomeddelelsen at oplyse om, at der ved fortsat manglende betaling, vil blive stillet krav om depositum, og at betalingsfristen for det eventuelle depositumskrav løb fra inkassomeddelelsens dato, hvis størrelsen af depositumkravet i kroner også fremgik af meddelelsen. |
26/8 2002 | På baggrund af tilkendegivelse fra forsyningsvirksomheden om, at denne ville se bort fra renter og gebyrer, hvis kunden havde akutte problemer i forbindelse med tarifændring, ikke fundet det urimeligt at ændre tariffen, fra tidstarif til normaltarif, idet forsyningsselskabet havde betydelig frihed til at fastsætte tarifferne, når blot de enkelte kundegrupper ikke bliver behandlet diskriminerende og der er gennemsigtighed i prisfastsættelsen. Brevet til forbrugeren havde ikke tilstrækkeligt klart redegjort for baggrunden for tarifændringen. |
26/8 2002 | Værkets procedure i forbindelse med administrationen af en afkølingstarif, herunder spørgsmålet om forbrugerinformation, var ikke urimelig. |
28/10 2002 | Orientering ved brev af samtlige forbruger og konkret tilbud om afhjælpning af mangel ved installationerne til opfyldelse af afkølingskrav fundet tilstrækkeligt, men dog kun for tidsrummet efter anmeldelse. Forsyningsvirksomheden burde konkret have gjort forbrugeren opmærksom på, at der var konstateret manglende afkøling og at dette ville indebære afregning efter forhøjet takst. |
28/10 2002 | Det fremgik af lejeres velkomstbrev, at de var direkte kunder hos varmeværket, og det var derfor urimeligt, at værket ikke ville lade lejernes måleraflæsning danne grundlag for flytteafregning. |
25/11 2002 | Drøftelse af, om det er rimeligt, at et elselskab efter klage kræver betaling for målertest hos akrediteret værksted uden på forhånd, at orientere om, at udgiften pålægges forbrugeren. Ingen konklusion. |
25/11 2002 | I forbindelse med åbningen af det frie elmarkedet, skal værket informere de enkelte kunder om deres aftagenummer. |
16/12 2002 | Afholdelse af valg den 29. november til et værks repræsentantskab - på baggrund af indkaldelse til opstillings- og valgmøder, der ifølge vedtægterne skulle ske medio oktober normalt med henblik på afholdelse af valg medio november - ikke urimelig, idet der kun var tale om en mindre udsættelse af mødet, og indkaldelse var sket med en måneds varsel. |
16/12 2002 | Det falder uden for Tilsynets kompetence, at tage stilling til om forsyningsvirksomheden rent faktisk har afsendt rykkerskrivelser, og/ eller om forbrugeren har modtaget skrivelserne. Dette er et domstolsanliggende. |
16/12 2002 | I forbindelse med fremsendelse af rykkerskrivelser orienterede forsyningsvirksomheden konkret om muligheden for at opnå en afdragsordning. |
24/2 2003 | Under hensyn til, at forbrugsstedet var registret som elopvarmet helårsbolig, og at a konto forbruget som følge af en tidligere beboers lave forbrug var meget lavt anslået, tilkendegivet, at en større opmærksomhed på disse forhold, dvs. spørgsmålet om fastsættelse af en realistisk a kontobetaling, fra forsyningsvirksomhedens side i forbindelse med ejerskifte ville have været formålstjenlig. Elselskabet havde ikke oplyst forbrugeren om, at a conto regningerne var sat for lavt for elopvarmning, selv om ejendommen var registreret som sådan hos værket, hvilket var kritisabelt. |
24/2 2003 | Aflæsning - ved manglende indsendelse af selvaflæsningskort fra elopvarmet forbrugssted - efter fem år er fundet uhensigtsmæssigt. Forsyningsvirksomheden bør reagere noget før. |
24/2 2003 | I forbindelse med klage over manglende information ved gennemførelse af fusion lagt vægt på, at der både direkte over for den enkelte forbruger og i dagspressen, samt på hjemmeside, var blevet gjort opmærksom på fusionen og de prismæssige følger heraf. |
31/3 2003 | Umiddelbart før, der blev stillet krav om depositum, var de almindelige betalingsfrister overskredet. Kravet ikke fundet urimeligt. |
31/3 2003 | I forbindelse med fejlekspeditioner hos forsyningsvirksomheden ved fastsættelse af a konto betalinger udsendte forsyningsvirksomheden en pressemeddelelse, der redegjorde for fejlekspeditionerne. |
28/4 2003 | En forsyningsvirksomheds annoncering i en gratisavis vedrørende udførelse af elekrikeropgaver samt forskellige serviceydelser ikke omfattet af loven, idet aktiviteterne ikke blev udført af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, men af selvstændige kommercielle virksomheder. |
26/5 2003 | For at sikre gennemsigtighed, jf. elforsyningslovens § 82, stk. 5, blev en forsyningsvirksomhed meddelt, at forbrugerne skulle informeres om, at en tilbudt naturstøm var miljøcertificeret strøm fra svenske vindkraftanlæg. |
30/6 2003 | Behandling af en kollektiv elforsyningsvirksomheds koncern- interne afregning vedrørende overdragelse af kundedata, netadgang, samfakturering samt markedsføring i TV, dagblade, hjemmeside, brochurer m.m. |
29/9 2003 | Krav om depositum skal varsles skriftligt inden kravets fremsættelse. |
29/9 2003 | Priser og leveringsbetingelser skal anmeldes, men energiforsyningslovene stiller ikke krav om, at forsyningsvirksomhederne f.eks. skal fremsende leveringsbetingelserne til forbrugerne eller offentliggøre anmeldelser i dagspressen. Anbefalet, at forsyningerne gør forbrugerne bekendt med ændringer, som led i god forretningsskik. |
29/9 2003 | Der kan ligge en vis informationsforpligtelse i elforsyningslovens § 6, stk. 3, ifølge Energiklagenævnet. |
27/10 2003 | Klage over, at forsyningsvirksomheden ikke i tilstrækkeligt omfang havde informeret ordentligt omvirksomhedens procedurer og tidsintervaller i forbindelse med måleraflæsning. Oplysningspligt ikke tilsidesat. |
27/10 2003 | Afbrydelse af energiforsyningen kan alene ske efter særskilt varsel. |
15/12 2003 | Forsyningsvirksomheden er berettiget til at foretage ændring af leveret gasart (natur- by eller flaskegas) med et rimeligt varsel. |
Afgørel-sesdato | Monoploankenævnet/ Konkurrenceankenævnet |
20/12 1983 | Forsyningsvirksomheden er i salgssituationer forpligtet til at give oplysninger om restancer og disses størrelse. |
1/9 | Forsyningsvirksomheden skal give et rimeligt varsel i forbindelse med ændring af beregningsgrundlaget for varmeafregning. |
15/12 1994 | Der skulle fastsætters overgangsordning på 5 år for klageren med hensyn til den forhøjelse af den fast afgift, som værket havde foretaget. |
18/12 1996 | Forsyningsvirksomheden skulle anmelde og oplyse samtlige sideordnede aktiviteter i datterselskab, jf. bek. nr. 874 af 20. nov. 1995. |
| Energiklagenævnet |
8/11 2000 | Bortfald af klage, da denne skyldtes utilfredshed over blandt andet mangelfuld information, hvilket ikke var omfattet af nævnets kompetence. |
29/11 2000 | Det forhold at forsyningsvirksomhedens bestemmelser for ellevering indeholder information om relevante erstatningsregler bevirker ikke, at Elprisudvalget havde kompetence til træffe afgørelse om erstatningsretlige spørgsmål. Bedømmelse af erstatningsansvar henhører under domstolene. |
12/9 2001 | Fundet urimeligt, at forsyningsvirksomheden i forbindelse med et angiveligt uvarslet fremmøde foretog afbrydelse af elforsyningen, uanset at forbrugeren i en betalingsordning var blevet gjort bekendt med en sådan mulig konsekvens af misligholdelse. |
12/9 2001 | Den forsyningsafbrydelse, som selskabet har foretaget uden særskilt varsel opfylder ikke rimelighedskravet i loven. Afbrydelsen af forsyningen var ikke varslet på anden måde end i betalingshenstandsmeddelelsen. |
3/10 2001 | Meddelelsen om at bygasforsyningen skal lukke i år 2005 indebærer ikke forpligtelse til at tilbyde reduceret tilslutningsafgift i forbindelse med tilslutning til fjernvarme. |
11/9 2002 | Nævnet har for så vidt angår spørgsmålet om en kommunal varmeforsynings almindelige forpligtelse til at informere kommunens borgere om tilkomsten af nye regler på området henvist til de kommunale tilsynsmyndigheder og Folketinget ombudsmand. Endelig henviser nævnet for så vidt angår de forpligtelser, der påhviler forsyningsvirksomhederne, dvs. de af varmeforsyningsloven omfattede anlæg henlede opmærksomheden på lovens kapitel 4 a om "Energitilsyn, oplysningspligt mv.", herunder § 23 b vedrørende tariffer, rabatter og andre betingelser. |
16/10 2002 | Anken omfatter blandt andet utilfredshed med at tilflyttere til de pågældende boliger ikke var blevet orienteret om, at den lavere fremløbstemperatur indebar større varmeudgifter. Klagenævnet kommenterer ikke dette, men stadfæster tilsynets afgørelse af de af tilsynet anførte grunde. |
20/11 2002 | Nævnet finder ikke, at en ringe tidsmæssig overskridelse af tidspunktet for indkaldelse til og afholdelse af opstillings- og valgmøder til repræsentantskabet er kritisabelt eller i strid med loven. |
20/11 2002 | Fremgangsmåden overfor kunder i forbindelse med manglende overholdelse af en betalingsordning, hvorefter værket i tilfælde, hvor det ikke er muligt at træffe kunden personligt eller telefonisk, på forbrugsadressen afleverer en meddelelse om, at kunden for at forebygge afbrydelse af forsyningen kan rette henvendelse til ESV inden næste dag kl. 9.00, ikke fundet urimelig. Bedømmelse af et faktisk hændelsesforløb er et domstolsanliggende. |
29/1 2003 | Varsling af 140.000 forbrugere i et nyt fusioneret selskab om ændret prisstruktur ved annoncering gennem dagspressen, på selskabets hjemmeside, og gennem selskabets elmagasin udsendt til alle husstande fundet tilstrækkeligt. Manglende udsendelse af vedtægter og leveringsbetingelser ikke fundet at være urimelig varsling. |
25/8 2003 | Efter nævnets opfattelse kan der efter omstændighederne ligge en vis informationsforpligtelse for forsyningsselskaberne i elforsyningslovens § 6, stk. 3, navnlig i tilfælde af ændringer i leveringsbestemmelserne. |
25/8 2003 | Nævnet konkret fundet, at der burde være blevet varslet om karv om depositum. En frist på under 2 måneder for at stille depositum kan ikke anses for rimelig. |
25/8 2003 | Blandt andet under henvisning til at en tarifomlægning, der sigtede mod en mere kostægte tarifering, var varslet behørigt, lade nævnet til grund, at omlægningen lå inden for de afstukne rammer, og ikke kunne betegnes som urimelig. |
13/2 2004 | Ændringer i betalingsterminer må varsles i rimelig tid ved meddelelse til de forbrugere, der omfattes heraf. Dette gælder især, når ændringen sker efter ønske fra forsyningsvirksomheden. Konkret blev klageren friholdt for de økonomiske virkninger, som den uvarslede ændring af betalingsterminerne måtte have afstedkommet, ved at forsyningsvirksomheden undlod at opkræve renter og gebyrer i anledning af den manglende rettidige betaling. |
35. Anmeldelse.
36. Den grundlæggende underretning fra forsyningsvirksomhederne om priser, tariffer og leveringsbetingelser ligger i energiforsyningslovenes krav til forsyningsvirksomhederne om, at der skal ske anmeldelse til energiprisudvalgenes/ Energitilsynets offentligt tilgængelige register, jf. (nugældende) varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, elforsyningslovens § 76, stk. 1 og naturgaslovens § 40, stk. 1.
37. Varmeforsyningslovens § 21, stk. 3 fastslår, at manglende anmeldelse, som foreskrevet, indebærer ugyldighed, dvs. at priser, tariffer og leveringsbetingelser ikke kan gøres gældende overfor forbrugerne. Anmeldelse skal senest på det tidspunkt, hvor det anmeldte skal træde i kraft.
38. I denne forbindelse kan nævnes, at EU direktiverne nr. 2003/54 og nr. 2003/55 begge af 26. juni 2003 vedr. hhv. el og naturgas (omtalt nedenfori sagsfremstillingsafsnittet) indeholder bestemmelse om at leverandørerne skal give kunderne direkte meddelelse om enhver gebyrforhøjelse, idet dette skal ske på et passende tidspunkt og senest én normal faktureringsperiode efter forhøjelsens ikrafttræden.
39. En tilsvarende bestemmelse om ugyldighed i tilfælde af manglende anmeldelse, der var indeholdt i elforsyningsloven fra 1976, er gledet ud i nugældende elforsyningslov fra 1999.
40. Den nugældende naturgaslov indeholder heller ikke en sådan bestemmelse.
41. Den nærmere fremgangsmåde for forsyningsvirksomhedernes anmeldelse er fastlagt i a) bekendtgørelse nr. 1070 af 4. december 2000 om regler om anmeldelse af priser, omkostningsfordeling og andre betingelser for transport og levering af fjernvarme samt hel (eller delvis salg af ejerandele i varmeforsyningsvirksomheder), b) bekendtgørelse nr. 90 af 7. februar 2000 om anmeldelse af priser og andre betingelser for transport og levering af elektricitet samt hel (eller delvis salg af ejerandele i elforsyningsvirksomheder) og c) bekendtgørelse nr. 1069 af 4. december 2000 om regler for anmeldelse af priser, tariffer og andre betingelser for transport, levering og oplagring mv. af naturgas samt hel (eller delvis salg af ejerandele i naturgasselskaber).
42. Ud over at danne grundlag for udvalgenes muligheder for at vurdere om prisfastsættelsen er sket i overensstemmelse med lovene, er hele anmeldelsessystemet også - ved at anmeldte priser m.v. og grundlaget for prisfastsættelsen er gjort offentligt tilgængelig - båret af ønsket om at informere forbrugerne om priser og leveringsbetingelser m.v.
43. Gennem forbrugerens indsigt i det anmeldte sikres en vis kontrol med forsyningsvirksomhederne.
44. At anmeldelse skal ske, som anført, indebærer tillige at enhver ændring af det anmeldte tillige skal indsendes til registeret, således at forbrugerne til enhver tid har mulighed for at gøre sig bekendt med egen retsstilling i forhold til forsyningsvirksomheden.
45. Det er dog erfaringen det er de færreste forbrugere, der gennem henvendelse til det offentlige register søger oplysning om priser og betingelser for energileverancer, men det kan ikke accepteres, at forsyningsvirksomheden administrerer efter leveringsbetingelser, som kunderne ikke kender.
46. Konkret er fastslået, at anmeldelse skulle ske inden 30 dage efter vedtagelsen og senest på det vedtagne ikrafttrædelsestidspunkt.
47. Konkret individuel information/ orientering.
48. Ved indmeldelse/ tilkobling bør forbrugeren/ kunden gøres bekendt med leveringsbetingelserne eller have leveringsbetingelserne udleveret, eller i hvert fald informeres om, at betingelserne kan udleveres eller at forbrugeren på anden måde kan blive gjort bekendt med leveringsbetingelserne.
49. I denne forbindelse kan henvises til den af Danske Fjernvarmeværkers Forening senest i januar 2001 udsendte vedtægtsvejledning, der blandt andet indeholder følgende bestemmelse:
50. "Andelshavere, varmeaftagere og ikke andelshavere skal respektere selskabets gældende vedtægter samt de øvrige udleverede vilkår for leverlevering af fjernvarme, der måtte være gældende for selskabet, herunder f.eks. tarifblade og de af selskabets bestyrelse udarbejdede almindelige leveringsbestemmelser samt eventuelle tekniske leveringsbestemmelser.".
51. Vejledningen blev behandlet flere gange af Gas-og varmeprisudvalget i begyndelsen af 90´erne.
52. DFF ønskede dengang ikke, at det i bestemmelsen mere direkte blev understreget, at leveringsbestemmelserne ikke forpligtede forbrugerne, såfremt betingelserne ikke er blevet udleveret eller opmærksomheden ikke er henledt på, at bestemmelserne er gældende.
53. Som anfør påhviler der forsyningsvirksomheden en forpligtelse til at orientere om ændringer i priser og leveringsbetingelser.
54. Forbrugerens krav på og ønske om at blive informeret og blive varslet om ændringer i leveringsforholdet har sammenhæng med, at ændringerne typisk indebærer en øget økonomiske byrder for den berørte forbruger, og de øgede økonomiske forpligtelser bør som udgangspunkt ikke være for voldsomme.
55. Den øgede økonomiske byrde bør som udgangspunkt "flades ud" over tid, så forbrugeren får mulighed for at indrette sin økonomi. Ingen forbruger må komme i økonomisk uføre, som følge af ændrede priser og leveringsbetingelser.
56. Forbrugeren har indrettet sin økonomi på bestemte forudsætninger, og skal have mulighed for uden for stor økonomisk belastning, over tid at indstille sig på ændrede forhold.
57. I almindelighed er varsling af den, som hos selskabet er registreret som forbruger, i form af skriftlig meddelelse til og personlig fremmøde på forbrugsstedet tilstrækkeligt til opfyldelse af kravet om rimelig, effektiv, forudgående varsling. For så vidt angår spørgsmålet om underretning af tredjemand (udlejer, panthaver, sociale myndigheder, politimyndighed etc.) har der over tid tegnet sig et noget "plumret" billede, af, hvor lagt informationspligten rækker. I sidste ende er dette et domstolsanliggende.
58. Uanset at et elselskab ikke umiddelbart kan afvise erstatningskrav blot under henvisning til, at skaden ikke kunne have været afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som driften af elforsyningsanlæg kræver, og uanset at elselskabet ikke kan afvise at betale erstatning uden at fremkomme med en konkret kvalificeret begrundelse, idet stærkstrømsloven medfører en forpligtelse for selskabet til at bevise, at selskabet ikke har kunnet forebygge skaden, dels at elselskabet ikke betaler erstatning og for det fulde tab, indebærer dette ikke at Energitilsynet har kompetence til at træffe afgørelser vedrørende erstatningsretlige spørgsmål.
59. Restanceinddrivelsesregler.
60. Danske Fjernvarmeværkers Forening og Danske Energiselskabers Forening har udarbejdet en række vejledninger, hvis indhold er tiltrådt af Energiprisudvalgene/ Energitilsynet. Disse vejledninger indeholder i nogen udstrækning konkrete frister., se nedenfor i sagsfremstillingsafsnittet.
61. Orientering af forbrugerne har været en væsentlig faktor i forbindelse med udformningen af forsyningsvirksomhedernes restanceinddrivelsesregler.
62. Det har været afgørende, at betalingssystemet indeholdt enkle og klare regler, hvor forbrugeren på de enkelte trin af rykkerproceduren bliver orienteret om, hvilke konsekvenser en fortsat manglende betaling vil indebære, og hvilke muligheder, der er for at afvikle restancer.
63. En forbruger skal på ethvert trin - i tilfælde af manglende betaling - orienteres om, hvilke skridt forsyningsvirksomheden foretager sig, og hvilke muligheder forbrugeren har for at afværge følgerne.
64. De oprindeligt udarbejdede restanceinddrivelsesregler, der over årene på forskellig led er blevet revideret, er kommet til eksistens i begyndelsen af 80´erne, og udarbejdet af branceorganisationerne og tiltrådt af energiprisudvalgene.
65. Det har været sigtet, at der gjaldt det samme regelsæt, for alle energiformer.
66. Energiklagenævnet har ligeledes forholdt sig til restanceinddrivelsesreglerne, og understreget, vigtigheden af, at den forbruger, der er i restance, og hvis manglende betaling i den sidste ende kan resultere i at energiforsyningen bliver afbrudt til forbrugsstedet, i hvert enkelt led af inddrivelsesproceduren bliver orienteret/ varslet om forsyningsvirksomhedens næste skridt.
67. Det er således fundet urimeligt, at forsyningsvirksomheden, i forbindelse med fremsendelse af en rykkerskrivelse samtidig meddeler, at manglende betaling inden en given dato indebærer, at forsyningen til forbrugsstedet umiddelbart efter vil blive afbrudt.
68. Det er urimeligt, hvis forsyningsvirksomheden ikke selvstændigt og umiddelbart før der "rykkes i marken" for at foretage den fysiske afbrydelse, giver underretning til forbrugeren, der skal have mulighed for at tilvejebringe en eventuel sikkerhedsstillelse for fremtidige leverancer, der kan afværge afbrydelsen.
69. Forsyningsvirksomhedens generelle information/ orientering.
70. Kundeoplysningen kan ske på forskellig vis, eksempelvis ved direkte at tilskrevet alle kunder med givet (større) årsforbrug, udsende brochurer, annoncer i pressen eller afholde regionale møder med bestemte (større) kunder. Arrangere udstillinger/ deltage i messer.
71. Kommunikationen fra forsyningsvirksomheden til forbrugerne kan endvidere eventuelt ske via en pressemeddelelse (som sket vedrørende en konkret forsyningsvirksomheds rejseaktiviteter).
72. Anden generel orientering.
73. Offentligheden, dvs. også det konkrete værks forbrugere, orienteres tillige løbende om administrationen af energiforsyningslovene gennem udvalgenes, nu Energitilsynets offentliggørelse af trufne afgørelse på internettet. Eventuelt udsendes der pressemeddelelser.
74. Endvidere orienteres i form af løbende periodiske publikationer samt undersøgelser om nærmere definerede emneområder. Nu gennem fremlæggelse på internettet af referat af de trufne afgørelser.
75. I medfør af elforsyninglovens § 22, stk. 1, nr. 7) skal en netvirksomhed give energirådgivning og rådgivning om elsikkerhedsmæssige forhold til forbrugerne i forsyningsområdet.
76. Elforsyningsvirksomhederne udfører i dag en række elbesparelses-opgaver af ikke kommerciel art: informationskampagner og individuel rådgivning om energibesparende adfærd og indkøb og anvendelse af energieffektive apparater m.v. samt opsøgende virksomhed over for større forbrugere (institutioner, erhvervsvirksomheder etc.) for at motivere disse til at gennemføre energibesparelser.
77. Tilsvarende skal forsyningspligtvirksomheder i medfør af § elforsyningslovens § 34, stk. 1, nr. 3) tilbyde forbrugerne i forsyningsområdet tjenesteydelser vedrørende energibesparelser.
78. Især de større energiforbrugere har behov for energirådgivning m.v. af kommerciel art, såsom projektering, gennemførelse og finansiering af energibesparende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder, institutioner, boligselskaber m.v. Ydelserne stilles til rådighed sammen med selve leveringen af elektricitet.
79. Tilsvarende kan ministeren i medfør af varmeforsyningslovens § 29, stk. 1, nr. 3 på lægge varmeforsyningsvirksomheder, at yde energirådgivning over for forbrugerne i forsyningsområderne.
80. Notatet omhandler ikke:
a. | oplysninger, som forsyningsvirksomheden måtte være pligtig til af egen drift eller efter anmodning herfra, at indsende til energiprisudvalget/ Energitilsynet - bortset fra materiale, der er omfattet af anmeldelsesreglerne. |
b. | oplysninger som forsyningsvirksomheden udveksler indbyrdes, eksempelvis om dårlige betalere eller om givne kunders årsforbrug af energi. |
c. | oplysninger, som forsyningsvirksomheden konkret måtte være pligtig at fremsende til tredjemand - eksempelvis en panthavere - i tilfælde af afbrydelse af energiforsyningen. |
d. | tilbud, som forsyningsvirksomhed fremsætter overfor forbrugerne af forskelligt indhold, eksempelvis om gratis tilslutning inden for en given frist (hvervekampagne). |
e. | oplysninger, som forbrugeren eventuelt i en konkret situation efter anmodning måtte være pligtig at fremlægge overfor forsyningsvirksomheden eller energiprisudvalget/ Energitilsynet. |
f. | orientering fra forbrugeren til forsyningsvirksomheden a) om eventuelt ejerskifte/ lejerskifte eller b) om ændring af forbrugsstedets data (ombygning eller udvidelse) til brug for tarif-fastsættelsen (den faste afgift). |
g. | varsling fra forbrugeren til forsyningsvirksomheden i forbindelse med udmeldelse. Der henvises her til selvstændigt notat vedrørende udvalgenes praksis om udmeldelse og bindingsperioder. |
81. På denne baggrund agter sekretariatet at administrere i overensstemmelse med de retningslinier for forbrugerinformation og varslingsfrister som Gas- og varmeprisudvalger og Elprisudvalget (og Energitilsynet) har afstukket.
Sagsfremstilling
EU- direktiver
82. Nr. 2003/54 af 26. juni 2003 vedrørende elektricitet indeholder blandt andet følgende: (Fremhævelserne er sekretariatets):
83. BILAG A
84. Foranstaltninger vedrørende forbrugerbeskyttelse.
85. Med forbehold af Fællesskabets bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF(1) og Rådets direktiv 93/13/EF(2), skal de foranstaltninger, der henvises til i artikel 3, sikre, at kunder:
86. a) har ret til en kontrakt med deres elleverandør, idet der i kontrakten angives følgende:
87. - leverandørens navn og adresse
88. - hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, samt tidspunkt for første tilslutning
89. - de typer vedligeholdelsesservice, der eventuelt tilbydes
90. - hvordan aktuel information om gældende tariffer og vedligeholdsgebyrer kan indhentes
91. - kontraktens løbetid, betingelserne for fornyelse og afslutning af ydelserne og af kontrakten samt en eventuel ret til opsigelse
92. - eventuel erstatning eller tilbagebetaling, hvis det i kontrakten fastsatte kvalitetsniveau ikke overholdes, og
93. - hvordan procedurerne for bilæggelse af tvister, jf. litra f), iværksættes.
94. Betingelserne skal være rimelige og velkendte på forhånd. Under alle omstændigheder underrettes der om betingelserne forud for kontraktens indgåelse eller bekræftelse. Hvis kontrakterne indgås via mellemmænd, underrettes der også om betingelserne forud for kontraktens indgåelse
95. b) underrettes med passende varsel, hvis leverandøren agter at ændre kontraktbestemmelserne, og orienteres om deres ret til at hæve kontrakten, når de modtager denne underretning. Leverandørerne giver deres kunder direkte meddelelse om enhver gebyrforhøjelse, idet dette skal ske på et passende tidspunkt og senest én normal faktureringsperiode efter forhøjelsens ikrafttræden. Medlemsstaterne sikrer, at kunderne kan hæve kontrakten, hvis de ikke godkender de nye betingelser, som elleverandøren har underrettet dem om
96. c) modtager gennemsigtige oplysninger om gældende priser og tariffer og om standardvilkår og betingelser for adgang til og brug af elleverancer
97. d) tilbydes et bredt udvalg af betalingsmetoder. Enhver forskel i vilkår og betingelser skal afspejle leverandørens udgifter ved de forskellige betalingssystemer. De generelle vilkår og betingelser skal være rimelige og gennemsigtige. De skal anføres i et klart og forståeligt sprog. Kunderne skal beskyttes mod urimelige eller vildledende salgsmetoder
98. e) ikke skal betale for at skifte leverandør
99. f) nyder godt af gennemskuelige, enkle og billige procedurer for behandling af deres klager. Sådanne procedurer skal gøre det muligt at bilægge tvister hurtigt og rimeligt og skal, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, indeholde bestemmelser om et erstatnings- og/eller tilbagebetalingssystem. Når det er muligt, bør principperne i Kommissionens henstilling 98/257/EF(3) følges
100. g) informeres om deres rettigheder med hensyn til forsyningspligt, hvis de er omfattet af forsyningspligt i henhold til de bestemmelser, medlemsstaterne har vedtaget i medfør af artikel 3, stk. 3.
101. Nr. 2003/55 af 26. juni 2003 vedrørende naturgas indeholder blandt andet følgende (Fremhævelserne er sekretariatets):
102. BILAG A
103. Foranstaltninger vedrørende forbrugerbeskyttelse
104. Med forbehold af Fællesskabets bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF(1) og Rådets direktiv 93/13/EF(2), skal de foranstaltninger, der henvises til i artikel 3, sikre, at kunder:
105. a) har ret til en kontrakt med deres gasleverandør, idet der i kontrakten angives følgende:
106. - leverandørens navn og adresse
107. - hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, samt tidspunkt for første tilslutning
108. - de typer vedligeholdelsesservice, der eventuelt tilbydes
109. - hvordan aktuel information om gældende tariffer og vedligeholdsgebyrer kan indhentes
110. - kontraktens løbetid, betingelserne for fornyelse og afslutning af ydelserne og af kontrakten samt en eventuel ret til opsigelse
111. - eventuel erstatning eller tilbagebetaling, hvis det i kontrakten fastsatte kvalitetsniveau ikke overholdes, og
112. - hvordan procedurerne for bilæggelse af tvister, jf. litra f) iværksættes.
113. Betingelserne skal være rimelige og velkendte på forhånd. Under alle omstændigheder gives der oplysning om betingelserne forud for kontraktens indgåelse eller bekræftelse. Hvis kontrakterne indgås via mellemmænd, oplyses der også om betingelserne forud for kontraktens indgåelse
114. b) underrettes med passende varsel, hvis leverandøren har til hensigt at ændre kontraktbestemmelserne, og orienteres om deres ret til at hæve kontrakten, når de modtager denne underretning. Leverandørerne giver deres kunder direkte meddelelse om enhver gebyrforhøjelse, idet dette skal ske på et passende tidspunkt og senest én normal faktureringsperiode efter forhøjelsens ikrafttræden. Medlemsstaterne sikrer, at kunderne kan hæve kontrakten, hvis de ikke godkender de nye betingelser, som gasleverandøren har underrettet dem om
115. c) modtager gennemsigtige oplysninger om gældende priser og tariffer og om standardvilkår og betingelser for adgang til og brug af gasleverancer
116. d) tilbydes et bredt udvalg af betalingsmetoder. Eventuelle forskelle i vilkår og betingelser skal afspejle leverandørens omkostninger ved forskellige betalingssystemer. De generelle vilkår og betingelser skal være rimelige og gennemsigtige. De skal anføres i et klart og forståeligt sprog. Kunderne skal beskyttes mod urimelige eller vildledende salgsmetoder
117. e) ikke skal betale for at skifte leverandør
118. f) nyder godt af gennemsigtige, enkle og billige procedurer for behandling af deres klager. Sådanne procedurer skal gøre det muligt at bilægge tvister hurtigt og rimeligt og skal, hvis det skønnes berettiget, indeholde bestemmelser om et erstatnings- og/eller tilbagebetalingssystem. Når det er muligt, bør principperne i Kommissionens henstilling 98/257/EF(3) følges
119. g) som er tilsluttet gassystemet, informeres i henhold til gældende national lovgivning om deres rettigheder med hensyn til levering af naturgas af en bestemt kvalitet til rimelige priser.
120. Energitilsynets medlemmer har tidligere fået tilsendt de anførte to EU-derektiver.
Danske Fjernvarmeværkers Forenings vejledning vedrørende restanceinddrivelse
121. Vejledningen vedrørende restanceinddrivelse, der i førsteudgaven så dagens lys i 1983, og som senest er revideret i 2002, er tiltrådt af energiprisudvalgene.
122. Det fastslås indledningsvis i vejledningen, at et værk kan vælge, at arbejde efter et restanceinddrivelsessystem, med eksempelvis længere tidsfrister end de, der er angivet i vejledningen.
123. Vejledningen indeholder blandt andet følgende:
124. "1.1 Betalingsfrist
125. Regningerne skal betales senest til den på regningen anførte betalingsdato. Betalingsfristen, det vil sige tidsrummet fra fakturadatoen til betalingsdatoen, skal være mindst 14 dage, og regningen skal udsendes i kalendermåneden før den forfalder, således at betalingsfristen indeholder et månedsskifte. Regningen skal endvidere indeholde en meddelelse om, at der ved overskridelse af betalingsfristen vil blive pålagt et gebyr.
126. 1.2 Rykkerbrev
127. Når det konstateres, at en regning ikke er betalt rettidigt, udsendes et rykkerbrev indeholdende oplysning om:
128. at betalingsfristen er overskredet
129. at der for overskridelse af betalingsfristen er påløbet et rykkergebyr, som vil blive opkrævet ved næste forbrugsregning eller ved årsopgørelsen
130. at der fastsættes en ny betalingsfrist på mindst 10 dage
131. at renter af for sen betaling senere vil blive opgjort og pålagt regningen.
132. Rykkerskrivelsen skal endvidere indeholde en meddelelse om, at der ved en overskridelse af betalingsfristen vil blive pålagt et inkassogebyr (værkets egne omkostninger ved behandling af restancen), samt at der vil kunne afbrydes for leverancen.
133. -----
134. 1.4 Inkassomeddelelse
135. Når det konstateres, at den fastsatte betalingsfrist er overskredet, eller en betalingsordning er misligholdt, meddeles forbrugeren:
136. at sagen overgår til inkasso/udpantning
137. at der er påløbet inkassogebyr, som tillægges den aktuelle restance
138. at forsyningen vil blive afbrudt, medmindre:
139. a) restancen er betalt forinden,
140. eller
141. b) der stilles sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug ved bankgaranti, kautionsforsikring, depositum eller anden tilfredsstillende garanti f.eks. fra den sociale forvaltning
142. eller
143. c) der oprettes en betalingsordning, medmindre inkassomeddelelsen er udsendt, fordi en tidligere indgået betalingsordning er blevet misligholdt."
144. -----
145. 2.2 Breveksempel på rykkerbrev
146. Ved gennemgang af varmeværkets bogholderi er det konstateret, at rate stor kr. ... ved sidste rettidige betalingsdag / 20. ikke er indbetalt.
147. Der er samtidig hermed påført Dem et gebyr på kr. ...., hvortil kommer moms kr. ...., i alt kr...., hvilket beløb vil blive opkrævet i forbindelse med den endelige opgørelse.
148. Restancen forrentes fra forfaldsdatoen indtil betaling sker med en rentesats svarende til den af Danmarks Nationalbank til enhver tid fastsatte officielle udlånsrente med et tillæg på 7% p.a. Renten vil blive opkrævet i forbindelse med den endelige opgørelse.
149. Vi anmoder Dem om at indbetale restancen inden 10 dage fra dato. Ved overskridelse af denne frist vil sagen overgå til inkasso, og der bliver pålagt inkassogebyr.
150. Ved henvendelse til varmeværket vil der eventuelt være mulighed for at opnå en betalingsordning. Forfaldne rater skal dog betales rettidigt sideløbende med afviklingen af en evt. betalingsordning.
151. Vi skal gøre Dem opmærksom på, at manglende betaling kan medføre afbrydelse af varmeforsyningen.
152. -----
153. 2.4 Breveksempel på inkassobrev
154. Ved gennemgang af varmeværkets bogholderi er det konstateret, at Deres restance for varmeforbrug på trods af rykkerbrev af / 20.. ikke er betalt.
155. Sagen er herefter overgået til inkasso, hvorfor der er påløbet et inkassogebyr på kr. .., hvortil kommer moms kr. ..., i alt kr. ..., der tillægges restancen. Inkassogebyret tjener til dækning af varmeværkets omkostninger ved denne inkassomeddelelse og forberedelse af inkasso. Inkassogebyret tillægges i henhold til gældende leveringsbetingelser.
156. Varmeforsyningen til Deres ejendom vil nu blive afbrudt og tidspunktet for lukkebesøget er fastsat til .... kl. .../ vil blive meddelt snarest. Såfremt De vil undgå afbrydelse, må restancen samt inkassogebyr i alt kr. ... inkl. moms være indbetalt inden .....dage fra d.d./senest den ....
157. Det skyldige beløb kan specificeres således:
158. -----
159. En afbrydelse kan dog undgås, såfremt der stilles sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug inden nævnte frist, eller såfremt De inden samme frist træffer aftale om en afdragsordning.
160. I egen interesse opfordres De til at rette henvendelse til varmeværkets kontor, som giver nærmere oplysninger om mulighederne for afdragsordninger, sikkerhedsstillelse m.v.
161. Hvis beløbet er afsendt en af de seneste dage, har værket muligvis ikke registreret dette inden afsendelse af dette brev.
162. -----
163. 2.2.0 BEMÆRKNINGER TIL BREVEKSEMPLER FOR RESTANCEINDDRIVELSE
164. -----
165. 2.2.1 Betalingsfrist (breveksempel nr. 1)
166. Ved udsendelse af regninger skal man være opmærksom på, at der skal hengå mindst 14 dage (kalenderdage) fra udsendelsen til betalingsdatoen, og regningen skal udsendes i kalendermåneden før den forfalder, således at betalingsfristen indeholder et månedsskifte.
167. Det bemærkes, at der ikke er tale om en lovbestemt frist (de "14 dage" nævnt ovenfor). Det er derimod en frist som såvel det daværende Gas‑ og Varmeprisudvalg, som DFF har fundet rimelig, og som i dag nærmest må betragtes som en branchekutyme.
168. -----
169. 2.2.5 Inkassobrev (breveksempel nr. 4).
170. Når det konstateres, at betalingsfristen i rykkerskrivelsen er overskredet, eller en betalingsordning er misligholdt, udsendes inkassomeddelelse. Inkassogebyret tillægges restancen, hvorimod rykkergebyr og renter påregnes opkrævet i forbindelse med årsopgørelsen i lighed med tidligere pålagte rykkergebyrer og renter.
171. Hvis forbrugeren ikke er i stand til at betale det skyldige beløb inden den fastsatte frist, som bør være relativ kort, eksempelvis 8 dage, kan varmeforsyningen afbrydes, medmindre forbrugeren henvender sig til varmeværket og træffer aftale om sikkerhedsstillelse for betaling af fremtidigt varmeforbrug, eller der indgås en afdragsordning. Det vil være i strid med Energitilsynets praksis at lukke for varmen, hvis forbrugeren enten kan stille sikkerhed eller accepterer en afdragsordning.
172. -----
173. 2.2.6 Lukkebesøg (breveksempel nr. 7)
174. Der kan foretages lukkebesøg når:
175. betalingsfristen i inkassoskrivelsen er overskredet
176. eller
177. der ikke er stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug, eller indgået betalingsordning
178. eller
179. eventuel betalingsordning er misligholdt, og der ikke er stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug.
180. Inden lukkebesøget bør varmeværket kontakte de sociale myndigheder og orientere om, at en eventuel afbrydelse af varmeforsyningen er forestående. Der henvises til Del III under emnet "Kommunen".
181. Varmeværket bør endvidere overveje at tydeliggøre og understrege advarsel om skader, der som følge af afbrydelsen kan ske på ejerens ejendom, navnlig hvor der på grund af det aktuelle vejrlig eller særlige bygningssituationer kan være anledning her til. Det bør haves for øje, om eventuelle skader ville kunne ramme andre end skyldneren. Se i øvrigt Del III under emnet "Frostskader og lignende".
182. -----
183. Der vil altid ske en individuel bedømmelse af forbrugerens forhold, inden der stilles krav om depositum eller anden sikkerhedsstillelse. Og der vil kun blive stillet krav om depositum, såfremt forbrugeren umiddelbart inden kravet stilles har haft et uregelmæssigt betalingsmønster med gentagne væsentlige overskridelser af betalingsfristerne.
Danske Energiselskabers forenings vejledning om tabsbe-grænsning, inddrivelse af restancer, gebyrer og morarenter
184. Vejledningen indeholder blandt andet følgende:
185. "Inddrivelse af restancer:
186. Mange elleverandører oplever, at et relativt stort antal kunder betaler udsendte regninger for sent. Ofte er der tale om sløseri fra kundens side, hvad enten dette er bevidst eller ubevidst. Overskridelse af betalingsfrister er imidlertid også det første tegn på, at en regning måske ikke vil blive betalt. Man bør derfor ikke sidde en overskridelse af betalingsfristen overhørig.
187. Det er vigtigt at have en effektiv restancebehandling og at vise, at man er effektiv. Det anbefales således, at der hurtigst muligt, efter at sidste rettidige indbetalingsdato er overskredet, udsendes en erindringsskrivelse til de kunder, der ikke har betalt deres regning.
188. FOREBYGGELSE:
189. Kunderne kan tilskyndes at tilmelde sig betalingsservice.
190. Der kan kræves sikkerhedsstillelse hos dårlige betalere. Herved tilskyndes de samtidigt til at overholde betalingsfristen for derved at få frigivet sikkerhedsstillelsen igen, jf. 8.6.
191. Erindringsskrivelsen tjener 4 formål:
192. 1. At minde kunder om, at de har glemt at betale deres regning
193. 2. at orientere om at overskridelsen har "kostet" et gebyr
194. 3. at advare om, at fortsat manglende betaling kan resultere i, at strømmen afbrydes, samt
195. 4. at vise, at elleverandøren reagerer prompte og effektivt.
197. Restanceproceduren:
198. Restanceproceduren forløber typisk således, at umiddelbart efter at det konstateres, at en kunde ikke har betalt til tiden, udsender elleverandøren en erindringsskrivelse også benævnt "rykkerskrivelse". Betales der ikke eller indgås der ikke en betalingsordning, udsendes en ny skrivelse, betegnet "inkassomeddelelse".
199. Reageres der ikke på inkassomeddelelse, vil det næste skridt for elleverandøren være at afbryde leveringen, således at restancen ikke bliver større. Restancen må herefter inddrives ved rettens hjælp.
200. Afdragsordning:
201. -----
202. Når betingelserne for lukning er opfyldt, bør elleverandørerne så vidt muligt orientere private kunder om, at der eventuelt er mulighed for hos de sociale myndigheder at få hjælp til betaling af forfaldne elregninger, herunder også elregninger i restance.
203. -----
204. Det anbefales de elleverandører, der accepterer en mundtlig eller telefonisk afdragsaftale eller udskydelse af betalingsfristen, at aftalen bekræftes ved, at den fremsendes til restanten for at få dennes underskrift. Alternativt at man fremsender en meddelelse om hvilken aftale, der er indgået, og samtidig oplyser hvilke vilkår, der skal overholdes i denne forbindelse.
206. Afbrydelse/lukning:
207. Det er altid en forudsætning for at der kan lukkes for levering af elektricitet, at kunden har fået meddelelse om, at lukning vil finde sted. I følgende situationer vil elleverandøren have mulighed for at afbryde:
208. - Når elleverandøren har gennemført sin restanceprocedure, og der fortsat ikke er sket betaling, så kan der afbrydes for den videre elleverance. Meddelelsen kan ske på inkassomeddelelsen.
209. - Når der er indgået en afdragsordning/betalingsordning, og kunden ikke overholder denne ordning. Der skal i aftalen stå, at ved manglende betaling kan der afbrydes for den videre el-forsyning.
210. - -----
211. Elleverandøren bør dog være opmærksom på, at er der dyrehold, skal politiet have forudgående meddelelse om den forestående afbrydelse. Endvidere skal elleverandøren underrette de sociale myndigheder, hvor der er et eller flere børn i boligen, inden afbrydelse foretages.
212. Sikkerhedsstillelse.
213. -----
214. For at en elleverandør kan stille krav om sikkerhed for betaling for fremtidigt elforbrug, skal der være begrundet tvivl om kundens betalingsdygtighed. En enkelt overskridelse af betalingsfristen er f.eks. ikke nok.
215. -----
216. For almindelige kunder med et beskedent forbrug må man påregne, at kunden mindst 3 gange i træk skal have overskredet betalingsfristerne væsentligt, før man kan kræve sikkerhedsstillelse."
217. -----
218. Fremsendelse af erindringsskrivelse (rykkerskrivelse) på grund af udebleven betaling sker 4 hverdage efter sidste rettidige indbetalingsdato. Oplysning om evt. inkassopgebyr og afbrydelse af elleverancer gives. Ny betalingsfrist er 8 dage fra udsendelsestidspunktet.
219. Fremsendelse af incassomeddelelse (rykker 2) på grund af udebleven betaling sker 14 hverdage efter sidste rettidige indbetalingsdato. Oplysning om evt. afbrydelse af elleverancen gives. Ny betalingsfrist er 4 dage fra udsendelsestidspunktet.
Ankenævnskendelser (Monopolankenævnet og Konkurrenceankenævcnet)
ÅR | DATO |
| EMNE |
1982 | 19. apr. | GVPU | Ringe Fjernvarmeselskab. Indtil videre ikke fundet anledning til at rette indvending i mod en af værket foretagen omlægning af takststukturen. Stadfæstelse. |
1983 | 20. dec. | GVPU | Borup Varmeværk A.m.b.a. Urimeligt at værket gennem sine leveringsbetingelser gjorde køberen af en ejendom ansvarlig for den tidligere ejers restance. Ankenævnet bestemte, at udvalgets afgørelse skulle ændres således, at det alene blev pålagt værket at indføje en regel i vedtægterne om, at krav mod ny ejer kun skulle gælde restancer vedrørende det sidste år før ejerskiftet, samt at værket forpligtede sig til i salgssituationer at give oplysning om restancer og disses størrelse |
1984 | 31. aug. | EPU | NESA En gennemført omlægning af afregningstidspunkterne ikke fundet urimelig. Stadfæstelse. |
1986 | 29. jan. | EPU | SEAS Ikke urimeligt at en eltarif ændres således, at der for elforbrug, der hidtil havde været afregnet efter en særlig maksimumtarif, betaltes ordinær fast afgift og energiafgift. Stadfæstelse. |
1986 | 3. mar. | EPU | SEAS Tarifomlægning ikke fundet urimelig. Stadfæstelse. |
1986 | 11. sep. | GVPU | Ikast El- og Varmeværk Ikke urimeligt at selskabet i forbindelse med tarifomlægning havde krævet, at der svaredes fast afgift af en pejsestue, der ikke opvarmedes ved fjernvarme. Stadfæstelse. |
1988 | 11. okt. | GVPU | Århus kommunale værker, 87.6 / 3260. Ikke grundlag for at gribe ind over for den foretagne ændring i tariferingen, således at der udover en m3 afgift samt en årlig fast afgift, opkrævedes en årlig kapacitetsafgift. Stadfæstelse. |
1989 | 3. jan. | EPU | Andrup Transformatorforening Tarifomlægning pr. 1. juli 1986 ikke anset for urimelig. Stadfæstelse. |
1989 | 1. sep. | GVPU | Løgstrup Varmeværk Ikke fundet at værkets overgang fra energimåling til m3- måling var urimelig. Klagen angik alene spørgsmålet, om der var givet et rimeligt varsel i forbindelse med ændringen af beregningsgrundlaget for varmeafregningen. Stadfæstelse for så vidt angår det spørgsmål, der var forelagt nævnet. |
1994 | 15. dec. | GVPU | Frederiksværk kommunale Varmeværk Udvalget havde ikke fundet grundlag for at gribe ind overfor underskudsfremføring, gratis tilslutning og tarifomlægning. Stadfæstelse med tilføjelse, at udvalget i givet fald skulle fastsætte de nærmere betingelser for en overgangsordning på 5 år for klageren med hensyn til den af værket foretagne forhøjelse af den faste afgift. |
1996 | 18. dec. | EPU | Kolding Områdets Energiselskab, 2:4-335. KOE skulle anmelde eller oplyse samtlige sideordnede aktiviteter i datterselskabet A/S KOE-Entreprise til udvalget i overensstemmelse med § 8 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 874 af 20. november 1995 om overskud, sideordnet virksomhed og energirådgivning i elforsyningsvirksomheder. Stadfæstelse. |
1999 | 17. dec. | GVPU | Lystrup Fjernvarme A.m.b.a. Udvalget havde fundet at det var i overensstemmelse med varmeforsyningsloven at bebyggelsen "Bøgehaven" i Lystrup blev belastet med en byggemodningsafgift til varmeværket, at det ikke var urimeligt at varmeværket insisterede på selv at lade ledningsarbejdet udføre ved egen entreprenør, at det var urimeligt, at byggemodningsafgiften blev sat højere end ud fra, hvad udstykkeren kunne have fået arbejdet udført for, hvis det var blevet udført af udstykkeren selv eller af dennes entreprenør under overholdelse af de samme kravsspecifikationer og garantibestemmelser, som varmeværkets entreprenør er undergivet ved udførelse af fjernvarmearbejder ved udførelse af fjernvarmearbejder inden for værkets område, og at det faldt uden for udvalgets kompetence, at bedømme, om de anførte forudsætninger konkret var opfyldt ved afgivelse af tilbud fra selskabets egen entreprenør. Dette ville forudsætte en egentlig bevisbedømmelse, og dette var et domstolsanliggende. Det var således en forudsætning for at kunne vurdere, om den opkrævede byggemodningsafgift var unødvendig høj, at det tilbud, der var afgivet af selskabets entreprenør, vedrørte det samme projekt, som dannede grundlag for tilbuddet fra værkets egen entreprenør, og at selskabets entreprenør opfyldte værkets specifikke krav til ledningsnet og underkastede sig de samme garantiforpligtelser, som værkets entreprenør havde afgivet. Stadfæstelse. |
Energiklagenævnets afgørelser
2000 | 8. nov. | EVPU | Herning Kommunale Værker Tilsynet har ikke fundet værkernes fremgangsmåde i forbindelse med afregning af el for urimelig. Bortfald af klagen, da forbrugerne ikke havde svaret på nævnets brev fra sekretariatet. Klagen skyldtes utilfredshed over mangelfuld information og dårlig kundebehandling i øvrigt, sås ikke at angå et spørgsmål om priser og leveringsbetingelser, som klagenævnet kan afgøre. |
2000 | 29. nov. |
| Arke Net A/S Det er fundet urimeligt dels at elselskabet afviser erstatningskrav under henvisning til, at skaden ikke kunne have været afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som driften af elforsyningsanlæg kræver, dels at elselskabet afviser at betale erstatning uden at fremkomme med en konkret kvalificeret begrundelse, idet stærkstrømsloven medfører en forpligtelse for selskabet til at bevise, at selskabet ikke har kunnet forebygge skaden, dels at elselskabet ikke betaler erstatning og for det fulde tab. Ophævelse med følgende bemærkninger: "Den foreliggende sag drejer sig om, hvorvidt Arke Net A/S skal pålægges erstatningsansvar for den skade, der er opstået på alarmsystemet i Erik Møller Jørgensens sommerhus. Afgørelsen af dette spørgsmål henhører under domstolene. Det forhold, at de bestemmelser for ellevering, der gælder for Arke Net A/S, indeholder information om relevante erstatningsretlige regler bevirker ikke, at Elprisudvalget havde kompetence til at træffe afgørelse om erstatningsretlige spørgsmål. En sådan kompetence for udvalget kunne heller ikke i øvrigt udledes af § 10 i den tidligere elforsyningslov. ----- Det tilføjes, at spørgsmålet om Arke Net A/S´s erstatningsansvar i givet fald kan indbringes for domstolene." |
2001 | 12. sep. |
| SEAS Tilsynet finder ikke at kunne rette indvendinger imod SEAS's fremgangsmåde i forbindelse med afbrydelse af elforsyningen grundet manglende betaling. Ændring til, at den af SEAS fulgte fremgangsmåde ikke findes at opfylde rimelighedskravet i elforsyningslovens § 6, stk. 3, men følgende bemærkninger: "Nævnet lægger til grund, at klager har foretaget betaling af det skyldige beløb ved indsendelse af det af SEAS den 18. juli 2000 fremsendte girokort, at indbetalingen er sket senest 4. august s.å. i forbindelse med debiteringen af klagers konto i Bikuben Girobank A/S, og at betalingsfristen var overskredet med mindst 3 dage. Det må således lægges til grund, at der forelå misligholdelse med betaling af den a conto regning, der forfaldt den 3. juli 2000. Det fremgår af SEAS leveringsbetingelser, punkt 8.5., at inddrivelse af skyldige beløb foregår efter de af Danske Elværkers Forening (nu Dansk Energi) udarbejdede "Vejledende retningslinier for forsyningsvirksomheders restanceinddrivelse" (i det følgende omtalt som retningslinierne). Af retningsliniernes punkt 2 fremgår, at der skal udsendes en rykkerskrivelse med et nærmere beskrevet indhold i forbindelse med, at manglende betaling af en regning konstateres. Forinden udsendelsen af en sådan rykkerskrivelse skete, havde klager dog selv ved skrivelse af 5. juli 2000 anmodet om henstand "indtil førstkommende månedsskifte". I forlængelse heraf fremsendte SEAS en "betalingsordning" dateret 7. juli 2000 til klager. Af denne fremgår ingen betalingsfrist. Der henvises dog til klagers henvendelse, ligesom der henvises til en senere fremsendelse af et girokort. Denne fremsendelse skete ved fremsendelsesskrivelse af 18. juli 2000. Heraf fremgår sidste rettidige betaling som 1. august 2000. Det må lægges til grund, at klager først indleverede det fremsendte girokort og dermed lod det skyldige beløb hæve på sin konto den 4. august 2000. Betalingsordningen af 7. juli må dermed anses for misligholdt. Af retningsliniernes punkt 4 og 6 fremgår den procedure, der skal følges, bl.a. når en betalingsordning er misligholdt. Bestemmelserne må forstås således, at der skal gives forbrugeren en mulighed for at afværge forsyningsafbrydelse ved enten at dokumentere det skyldige beløbs betaling eller ved at stille sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug. Det findes på baggrund af klagers egen henvendelse af 5. juli 2000 ikke urimeligt, at SEAS undlod at udsende den i retningsliniernes punkt 2 nævnte rykkerskrivelse. Ligeledes findes det på baggrund af klagers egen anmodning om udsættelse "indtil første månedsskifte" ikke urimeligt, at SEAS i betalingsordningen fraveg udgangspunktet om 3 måneders restanceafviklingsfrist i retningsliniernes punkt 3. Endelig findes det ikke urimeligt, at SEAS den 9. august 2000 anså det skyldige beløb for ikke at være indgået. Det bemærkes i den forbindelse, at SEAS lod hengå 6 bankdage, før beløbets eventuelle indgåelse om morgenen den 9. august 2000 blev kontrolleret. Uanset om betalingens rettidighed skal fastslås ud fra det tidspunkt, hvor debitor lader beløbet hæve på sin konto, eller fra det tidspunkt hvor kreditor får dispositionsmulighed over beløbet, kan SEAS ikke siges at have handlet urimeligt ved at have anset restancen for ubetalt efter at have ventet det tidsrum, der normalt fordres for en bankoverførsel. Det findes derimod urimeligt og i strid med retningsliniernes punkt 4 og 6, at SEAS i forbindelse med et angiveligt uvarslet fremmøde på klagers bopæl den 9. august 2000 umiddelbart foretog forsyningsafbrydelse, uanset at klager i betalingsordningen var gjort bekendt med en sådan mulig konsekvens af misligholdelse. Dermed afskar SEAS reelt klageren fra forinden afbrydelsen enten at dokumentere det skyldige beløbs betaling eller at stille sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug, uagtet det i retningsliniernes pkt. 4 - også for tilfælde, som omhandler misligholdelse af frivilligt forlig efter pkt. 3 - er anført, at der "meddeles forbrugeren" bl.a. at forsyningen vil blive afbrudt, medmindre...". Det bemærkes i den forbindelse, at en forsyningsafbrydelse må anses for et alvorligt indgreb på grund af de potentielle konsekvenser heraf, og at formålet med retningslinierne bl.a. er at give forbrugeren en reel mulighed for at forbygge forsyningsafbrydelse. Dette er tidligere fremhævet i Elprisudvalgets skrivelse af 5. maj 1982." |
2001 | 12.sep. |
| Midtjysk Elforsyning Det er meddelt forbrugeren, at de regler for restanceinddrivelse, som forsyningsselskabet havde anmeldt til Energitilsynets register, ikke kunne anses for urimelige i henhold til elforsyningsloven, at forsyningsselskabets inddrivelse hos forbrugeren af tilgodehavende for el, leveret fra selskabet til forbrugerens bolig, ikke - efter Energitilsynets opfattelse - er omfattet af lov nr. 319 af 14. maj 1997 om incassovirksomhed, idet nævnte lov ifølge § 2 vedrører erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer for andre og dermed ikke selskabets inddrivelse af egne fordringer, at bestemmelsen om, at skader opstået som følge af afbrydelse af eltilførslen er elselskabet uvedkommende, som er indeholdt dels i forsyningsselskabets leveringsbetingelser dels i den betalingsordning, som forbrugeren har indgået, ikke kunne anses for urimelig i henhold til elforsyningsloven (under forudsætning af, at de frister m.v., der er indeholdt i restanceinddrivelsesreglerne, var overholdt), og at det ikke kunne anses for urimeligt i henhold til elforsyningloven, at elselskabet opkrævede abonnementsbetaling (fast afgift) også for den periode, hvor eltilførslen til forbrugerens bolig midlertidigt havde været afbrudt, idet forsyningen umiddelbart havde kunnet genetableres, efter at restancerne var blevet betalt. Ændring således, at den forsyningsafbrydelse, som selskabet har foretaget uden særskilt varsel, ikke findes at opfylde rimelighedskravet i elforsyningslovens § 6, stk. 3. I øvrigt stadfæstelse af afgørelsen af de af Energitilsynet anførte grunde med følgende bemærkninger: "Nævnet lægger til grund, at klager den 3. september 1999 har indbetalt det pr. 1. september 1999 skyldige beløb under anvendelse af den af Midtjysk Elforsyning udsendte giroopkrævning. Endvidere lægger flertallet til grund, at afbrydelsen af strømforsyningen den 7. september 1999 ikke var varslet på anden måde, end at det af betalingshenstandsmeddelelsen af 22. juli 1999 fremgik, at ved manglende overholdelse af aftalen ville forsyningsvirksomheden se sig nødsaget til - uden yderligere varsel - at aflægge et inkassobesøg med risiko for afbrydelse af elforsyningen, medmindre der blev betalt eller stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt elforbrug. Det findes herefter urimeligt og i manglende overensstemmelse med pkt. 4 og 6 i de vejledende retningslinier for restanceinddrivelse, at Midtjysk Elforsyning i forbindelse med inkassobesøget på klagers bopæl uden fastsættelse af ny betalingsfrist og uden særskilt varsel afbrød strømforsyningen. Herved afskar forsyningsvirksomheden reelt klageren fra forinden afbrydelsen enten at dokumentere det skyldige beløbs betaling eller at stille sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug, uagtet det i retningsliniernes pkt. 4 - også for tilfælde, som omhandler misligholdelse af frivilligt forlig efter pkt. 3 - er anført, at der "meddeles forbrugeren" bl.a. at forsyningen vil blive afbrudt, medmindre...". Det bemærkes i den forbindelse, at en forsyningsafbrydelse må anses for et alvorligt indgreb på grund af de potentielle konsekvenser heraf, og at formålet med retningslinierne bl.a. er at give forbrugeren en reel mulighed for at forbygge forsyningsafbrydelse. Dette er tidligere fremhævet i Elprisudvalgets skrivelse af 5. maj 1982." |
2001 | 3. okt. | ET | Kolding Områdets Energiselskab Ikke fundet urimeligt, at selskabet opkræver fuld tilslutningsafgift ved tilslutning af bygaskunder til fjernvarme. Stadfæstelse med bemærkning at nævnet ikke finder, at KOE-Gas's beslutning i 1999 om at bygasforsyningen skal lukke i år 2005, som meddelt bygaskunderne samme år, kan bevirke, at KOE-Varme efter ovennævnte bestemmelser er forpligtet til at tilbyde bygaskunderne reduceret tilslutningsafgift ved tilslutning til fjernvarme. Det bemærkes, at der ikke er tilslutningspligt til fjernvarme. |
2002 | 11. sept. |
| Rønne Varmeforsyning Forbrugeren ønskede en vurdering fra klagenævnet om, hvorvidt Rønne kommune som varmeforsyningsmyndighed dels har varetaget en almindelig forpligtelse til at informere kommunens borgere om tilkomsten af nye regler på området, dels har opfyldt sin tilsynsforpligtelse efter varmeforsyningslovens § 25 vedrørende indretningen og driften af kollektive varmeforsyningsanlæg. Besvaret med følgende bemærkninger: Tilsynet finder om første spørgsmål at måtte henvise til de kommunale tilsynsmyndigheder og Folketingets Ombudsmand. For så vidt angår kommunens tilsynsforpligtelse efter varmeforsyningslovens § 25 skal man udtale, at den efter sin sammenhæng med reglen i § 24 må forstås som omfattende tekniske samt drifts- og vedligeholdelsesmæssige forhold. Endelig skal man om de forpligtelser der påhviler forsyningsvirksomhederne, dvs. de af varmeforsyningsloven omfattede anlæg henlede opmærksomheden på lovens kapitel 4 a om Energitilsyn, oplysningspligt mv. herunder § 23 b vedrørende tariffer, rabatter og andre betingelser. |
2002 | 16. okt. |
| Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning Energitilsynets har ikke fundet bestemmelserne om fjernvarmevandets fremløbstemperatur i de af varmeforsyningens til Tilsynet anmeldte leveringsbetingelser urimelige i varmeforsyningslovens forstand. Nævnet har forstået forbrugerens henvendelse som en klage over, at varmeforsyning ikke ved Tilsynets afgørelse er blevet pålagt at kompensere for det forhold, at fremløbstemperaturen på det leverede fjernvarmevand til forbrugerens bolig efter forbrugerens opfattelse ligger 10 grader lavere end fremløbstemperaturen på fjernvarmevand, leveret til andre boliger i bebyggelsen. Den lavere fremløbstemperatur medfører efter forbrugerens opfattelse større udgifter til opvarmning. Forbrugeren har endvidere anket over, at tilflyttere til de pågældende boliger ikke orienteres om, at den lavere fremløbstemperatur indebærer større varmeudgifter. Stadfæstelse med følgende bemærkninger: Klagenævnet konstaterer, at varmeforsyningens leveringsbestemmelser er anmeldt til Energitilsynet. Nævnet har endvidere af de af Tilsynet anførte grunde, ikke fundet anledning til at kritisere, at Tilsynet ikke har fundet de af varmeforsyningen anmeldte betingelser for fjernvarmevandets fremløbstemperatur urimelige i varmeforsyningslovens forstand. |
2002 | 20. nov. |
| Energi Fyn A.m.b.a. Energitilsynet har ikke fundet, at der kunne rettes indvendinger mod værkets fremgangsmåde i forbindelse med indkaldelse til opstillings- og valgmøde. Stadfæstelse med følgende bemærkninger: Nævnet må lægge til grund at indkaldelsen til opstillings- og valgmødet til repræsentantskabet i år 2001 ikke i overensstemmelse med værkets valgregulativ blev udsendt i medio oktober, og nævnet må ligeledes lægge til grund at mødet ikke i overensstemmelse med valgregulativet blev afholdt i medio november. Henset til uoverensstemmelsens karakter finder nævnet imidlertid ikke, at der foreligger en overtrædelse af elforsyningslovens § 6, stk. 3, jf. § 77, stk. 1, hvorefter kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ensartede vilkår. Nævnet har herved lagt vægt på, at den nærmere regulering af hvornår opstillings- og valgmøder skal finde sted ifølge vedtægterne fastsættes i et regulativ som udarbejdes af bestyrelsen, at det var bestyrelsen som traf afgørelse om fastsættelsen af datoen for opstillings- og valgmødet, at der var tale om en ringe tidsmæssig overskridelse og at begrundelsen for udsættelsen efter nævnets opfattelse må anses for rimelig. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at udsættelsen ikke ses at have skadet hensynet til forbrugernes interesser, som er et af de hensyn der ligger bag elforsyningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1. For så vidt angår den del af klagen der vedrører Tilsynets sagsbehandling skal bemærkes, at der efter nævnets opfattelse ikke er grundlag for at kritisere Tilsynet, herunder at tilsynet har prioriteret sagen således at en afgørelse kunne nås inden den fastsatte dato for opstillings- og valgmødet. |
2002 | 20. nov |
| Elforsyningen Sydvendsyssel Energitilsynet har ikke fundet at kunne rette indvendinger mod elforsyningens fremgangsmåde i forbindelse med afbrydelsen af elforsyningen på grund af misligholdelse af en med klageren indgået afdragsordning. Stadfæstelse med følgende bemærkninger: Klageren indgik en aftale om en afdragsordning med elværket vedrørende en ubetalt elregning med forfald 30. november 2000. Efter aftalen skulle det skyldige beløb betales i to rater henholdsvis den 15. og den 30. december 2000. Klageren har i sin henvendelse til nævnet af 28. juli 2001 erkendt, at afdragsordningen blev misligholdt. Elforsyningen blev afbrudt som følge af misligholdelsen. Klageren har i forbindelse med den efterfølgende genåbning af elforsyningen betalt de opkrævede rykkergebyrer, incassogebyret og gebyret for lukning/genåbning af forsyningen. Det fremgår af ESV's anmeldte leveringsbetingelser, vedrørende restanceprocedure, § 8 om betalingsbetingelser, at elleverandøren inddriver skyldige beløb efter DEF's retningslinier. I henhold til pkt. 4. "incassomeddelelse" i retningslinierne skal forbrugeren når en betalingsordning er misligholdt tilstilles en incassomeddelelse. Incassomeddelelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om, at forsyningen vil blive afbrudt, medmindre restancen er indgået forinden, eller der stilles sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug ved bankgaranti, kautionsforsikring, depositum eller anden tilfredsstillende garanti. Retningslinierne er taget til efterretning af det daværende Elprisudvalg og er lagt til grund ved 2 afgørelser af 12. september 2001, hvori nævnet betonede at formålet med retningslinierne bl.a. er at give forbrugeren reel mulighed for at forebygge forsyningsafbrydelse. ESV's fremgangsmåde overfor kunder i forbindelse med manglende overholdelse af en betalingsordning, hvorefter ESV i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at træffe kunden personligt eller telefonisk, på forbrugsadressen afleverer en meddelelse om, at kunden for at forebygge afbrydelse af forsyningen kan rette henvendelse til ESV inden næste dag kl 9.00, er efter Nævnets opfattelse ikke urimelig. Klageren har ved fax af 22. september 2002 meddelt, at klageren ikke forinden afbrydelsen af forsyningen modtog en inkassomeddelelse som påkrævet. Heroverfor står, at ESV ved fax af 11. november 2002 har oplyst, at ESV har svært ved at forestille sig at den omtalte fremgangsmåde ikke skulle være fulgt i klagerens tilfælde. Nævnet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at vurdere, hvorvidt klageren må anses for at have modtaget den omtalte meddelelse på forbrugsadressen, og dermed om ESV har været berettiget til at opkræve gebyr for lukning/genoplukning, idet denne vurdering efter nævnets opfattelse har karakter af en bevisbedømmelse, som kun kan finde sted ved domstolene. ESV oplyser i brev af 23. maj 2001 til Tilsynet, at der er udsendt 2 rykkere til klageren foranlediget af manglende betaling af en regning med forfaldsdato 15. november 2000. På den anden side bestrider klageren både overfor Tilsynet ved brev af 19. juni 2001 og i klagen af 28. juli 2002 til nævnet at have modtaget rykkere fra elforsyningsselskabet. Nævnet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at kritisere, at Tilsynet har afvist at tage stilling til spørgsmålet, hvorvidt klageren har modtaget de omhandlede rykkere, idet denne vurdering efter nævnets opfattelse ligeledes har karakter af en bevisbedømmelse, som kun kan finde sted ved domstolene. |
2003 | 29. jan. | ET | NRGi NET A/S, Århus kommunale værker Stadfæstelse med følgende bemærkninger: "Energiklagenævnet må ud fra en sædvanlig fremgangsmåde ved vurderingen af sagens oplysninger - herunder navnlig af det af NRGi Net A/S oplyste og dokumenterede - lægge til grund, at varslingen af forbrugerne om fusionen ikke, hverken med hensyn til varslingens indhold eller omfang, kan betegnes som mangelfuld og dermed urimelig i elforsyningslovens forstand, jf. lovens § 6, stk. 3 og leveringsbestemmelsernes § 7.4. Med hensyn til meddelelse om den ændrede prisstruktur er der sket rettidig anmeldelse til Energitilsynet. NRGi Net A/S har endvidere oplyst, at der ikke blev udsendt vedtægter og leveringsbetingelser til alle ca. 140.000 kunder i det nye selskab, men at den ændrede prisstruktur er meddelt ved annoncering gennem dagspressen, på selskabets hjemmeside og gennem selskabets elmagasin udsendt til alle husstande. Dette kan ikke give Energi-klagenævnet anledning til bemærkninger, jf. også § 7.4. i selskabets leveringsbestemmelser. For så vidt angår forbrugerens klage over Energitilsynets sagsbehandling, herunder at Energitilsynet ikke i forbindelse med tilsynets behandling af sagen indhentede dokumentation for de af NRGi Net A/S afgivne faktiske oplysninger, bemærker Energiklagenævnet, at udgangspunktet må være, at tilsynet kan lægge selskabets oplysninger til grund, jf. herved elforsyningslovens § 84 og § 87, stk. 1, nr. 6. I særlige tilfælde - hvis der f.eks. afgives modstridende oplysninger - kan der efter omstændighederne være grund til at skærpe opmærksomheden om de afgivne oplysninger og evt. indhente yderligere dokumentation. I den foreliggende sag kan det ikke give Energiklagenævnet anledning til bemærkninger, at Energitilsynet ikke indhentede dokumentation for de af NRGi Net A/S afgivne oplysninger. Energitilsynet har i sin redegørelse af 2. november 2001 til Energiklagenævnet anført, at varslingen af forbrugerne ikke forekommer urimelig. Nævnet kan tiltræde denne afgørelse, jf. ovenfor, og har derfor ikke anledning til at foretage sig yderligere. |
2003 | 25. aug. |
| Energi FYN Energitilsynet fandt det i henhold til elforsyningsloven urimeligt, at der af Energi Fyn blev opkrævet gebyr for måleraflæsning, foretaget ved besøg hos forbrugeren i de tilfælde, hvor der ikke er sket selvaflæsning af måleren. Energitilsynet henviste til, at hjemmel hertil ikke fremgik af selskabets leveringsbestemmelser. Energitilsynet fandt endvidere i sin afgørelse ikke at kunne vurdere om Energi Fyns adgang til målere hos selskabets kunder er i strid med grundlovens § 72. Energitilsynet henviste til at dette spørgsmål ikke hørte under tilsynets kompetence. Stadfæstelse med følgende bemærkninger: "Energiklagenævnet bemærker, at Energitilsynet har givet Dem medhold vedrørende spørgsmål om opkrævning af gebyr for måleraflæsning som følge af manglende selvaflæsning. Nævnet savner herefter grundlag for nærmere at tage stilling til Deres bemærkninger herom. Med hensyn til Deres bemærkninger om, at Energitilsynet på etb tidligere tidspunkt var vidende om problemstillingen, må Energiklagenævnet henvise Dem til at rette henvendelse til økonomi- og erhvervsministeren, som fører tilsyn med Energitilsynet, jf. bl.a. elforsyningslovens § 82. Til spørgsmålet om selskabets information af forbrugerne om leveringsbestemmelserne bemærker Energiklagenævnet, at der efter nævnets opfattelse efter omstændighederne kan ligge en vis informationsforpligtelse for forsyningsselskabet i elforsyningslovens § 6, stk. 3, navnlig i tilfælde af ændringer i leveringsbestemmelserne. Også dette spørgsmål savner nævnet imidlertid grundlag for at forfølge nærmere. jf. ovenfor. For så vidt angår forsyningsselskabets mulighed for hos kunden mod behørig legitimation at få adgang til måleren bemærker Energiklagenævnet, at formålet med grundlovens § 72 er at yde retssikkerhed for individet i forhold til offentliges vilkårlige indtrængen på privat eller offentlig ejendom ved at stille krav om retskendelse, hvor ingen lov hjemler en særlig undtagelse. Energi Fyn er ikke en offentlig myndighed og er derfor ikke omfattet af grundlovens § 72. Energiklagenævnet har i øvrigt ikke i relation til reglerne i elforsyningsloven generelle bemærkninger til de omhandlede leveringsbestemmelser om selskabets adgang til målere eller til den praksis selskabet anvender i forbindelse hermed, jf. Energi Fyns brev af 9. oktober 2001 til Energitilsynet. |
2003 | 25. aug. |
| NESA Stadfæstelse med følgende bemærkninger: "Sagen vedrører et af NESA den 6. november 2001 opkrævet depositum og skal således bedømmes ud fra NESAs 1991-leveringsbetingelser. Spørgsmålet er derfor, om der på tidspunktet for meddelelsen af kravet om depositum var en risiko for, at De kom i restance, eller at et betalingskrav ville blive uerholdeligt. Energiklagenævnet finder i denne sag ikke at kunne kritisere, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. §6, stk. 3, at NESA ud fra en vurdering af Deres hidtidige betalingsforløb i henhold til leveringsbestemmelserne stillede krav om betaling af depositum. Energiklagenævnet har herved i lighed med Energitilsynet lagt vægt på Deres uregelmæssige betalingsmønster. Nævnet savner herved grundlag for at antage, at NESA ved ikke tidligere end 6. november 2001 at have fremsat et krav om depositum skulle have afskåret sig fra at kunne fremsætte et sådant krav grundet Deres uregelmæssige betalingsmønster. Energiklagenævnet kan tiltræde Deres bemærkninger om at De burde være blevet varslet om kravet om depositum. Nævnet har dog herved noteres sig, at Energitilsynet efter det oplyste har meddelt NESA, at en frist på under 2 måneder for at stille depositum ikke kan anses for rimelig, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 2, og at det i NESAs 2002-leveringsbetingelser i modsætning til 1991-leveringsbetingelser nu er anført, at kunden skal varsles inden kravet stilles. Henset hertil og til at De var i restance overfor NESA, da kravet om depositum blev fremsat, må det efter nævnets opfattelse i overensstemmelse med det af Energitilsynet anførte om betalingsfrister have været nærliggende for Dem, at et sådant krav kunne blive fremsat, hvorfor nævnet finder ikke at burde tilsidesætte NESAs opkrævning af depositum." |
2003 | 25. aug. |
| Hørsholm Fjernvarme, I/S Nordforbrænding Energitilsynet fandt ikke at en takstomlægning hos værket var urimelig i medfør af varmeforsyningsloven. Stadfæstelse medfølgende bemærkninger: "Varmeforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser - herunder bekendtgørelse nr. 816 af 17. september 2001 om energispareaktiviteter i varmeforsyningsvirksomheder - angiver ikke nærmere hvilke pris- eller tarifsystemer den enkelte varmeleverandør skal anvende over for forbrugerne ved dækningen af omkostningerne. Efter fast praksis må tilstræbes en kostægte tarifering, således at varmeleverandørens faste omkostninger så vidt muligt dækkes af indtægter fra faste afgifter og tilsvarende, at leverandørens variable omkostninger dækkes af indtægter fra forbrugsafregning dvs. at omkostningerne som udgangspunkt dækkes ind gennem indtægter fra de led i tariffen, som de naturligt kan henføres til. Nævnet har dog tiltrådt at maksimalt 80 % af det enkelte værks samlede omkostninger skal dækkes af forbrugsafregningen, og at den resterende del skal dækkes af en forbrugsuafhængig betaling. Nævnet har endvidere ved en afgørelse af 20. februar 2001 fundet at der foreligger en langvarig og fast administrativ praksis, hvorefter det ikke kan anses for urimeligt efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4 at anvende etageareal i en bygning i grundlaget for fordelingen af varmeleverandørens omkostninger, med mindre der i det konkrete tilfælde foreligger omstændigheder der kan begrunde en fravigelse. Nævnet lægger vægt på at det fremgår af sagen, at 30 % af Hørsholm Fjernvarmes afgifter er henført til dækning af faste omkostninger medens de resterende 70 % af afgifterne er henført til dækning af variable omkostninger, og at der med tarifomlægningen - i modsætning til ved den tidligere tarifering - er skabt en overensstemmelse mellem de budgetterede forbrugsuafhængige og forbrugsafhængige omkostninger og de indtægter, som værket i året forventer at modtage fra henholdsvis afregningen af de faste afgifter og forbrugsafregningen. Da begrundelsen for tarifomlægningen i øvrigt må anses for saglig, da omlægningen er varslet, og da kunder som på grund af omlægningen får en stigning på mere end 10 % får tilbudt en overgangsordning, hvor der lægges loft over stigningen i 5 år, må Energiklagenævnet lægge til grund at tarifomlægningen ligger inden for rammerne af ovenfor nævnte praksis og ikke kan betegnes som urimelig i medfør af varmeforsyningsloven. Nævnet finder derfor ikke at have grundlag for at pålægge Hørsholm Fjernvarme at foretage en ændret og mere forbrugsafhængig tarifering. Særligt med henvisning til overensstemmelsen mellem de budgetterede faktiske forbrugsuafhængige omkostninger og de forventede indtægter via de faste afgifter finder nævnet ikke at det af Grundejerforeningen Breeltegård anførte, herunder om stigninger i varmebetalingen for nye og velisolerede huse, kan medføre et andet resultat. Selv om der er betydelige forskelle de enkelte ejendomme imellem kan nævnet - da 70 % af værkets afgifter efter tarifomlægningen fortsat er henført til dækning af forbrugsafhængige omkostninger - i øvrigt ikke tiltræde klagerens bemærkninger om at tarifomlægningen vil medføre at tilskyndelsen til at maksimere de energibesparende foranstaltninger vil forsvinde både ved nybyggeri og ved efterisolering af den eksisterende boligmasse." |
2004 | 13. febr. |
| NVE Net A/S Energitilsynet fandt, at NVE's fremgangsmåde i forbindelse med tarifændringen fra tidstarif til normaltarif ikke var urimelig, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3. Stadfæstelse med følgende bemærkninger: Energiklagenævnet bemærker, at De alene har klaget til Energitilsynet og til Energiklagenævnet over, at ændringen fra tidstarif til normaltarif har haft den virkning, at de hidtidige betalingsterminer er blevet ændret, samt at NVE ikke har varslet denne ændring overfor Dem. Nævnet er enig med tilsynet i, at der er betydelig frihed for det enkelte selskab til at fastsætte sine egne tarifregler. Nævnet finder ikke, at de i sagen omhandlede betalingsterminer for hhv. tidstarif og normaltarif er urimelige. Nævnet bemærker, at ændringen fra tidstarif til normaltarif er sket efter ønske fra NVE, og at NVE ikke orienterede Dem om de ændrede betalingsterminer som følge heraf. Bestemmelse om betalingsterminer er et væsentligt vilkår i aftalen mellem en forbruger og et forsyningsselskab. Nævnet finder, at ændringer af betalingsterminer må varsles i rimelig tid ved meddelelse til de forbrugere, der omfattes heraf. Dette gælder især, når ændringen sker efter ønske fra forsyningsselskabet, og uanset at den primære ændring i denne sag var ændringen fra tidstarif til normaltarif. Det fremgår af sagen, at De ikke har modtaget noget varsel. Nævnet finder herefter, at NVE ikke har stillet sine ydelser til rådighed på rimelige vilkår, jf. elforsyningslovens § 6, stk. 3, senest jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2001. Nævnet bemærker imidlertid, at NVE i Deres sag har undladt at opkræve renter og gebyrer i anledninger af, at Deres betalinger ikke faldt rettidigt. Nævnet finder, at NVE herved i den konkrete sag har friholdt Dem for de økonomiske virkninger, som den uvarslede ændring af betalingsterminer måtte have afstedkommet. Nævnet finder således at kunne kritisere, at NVE ikke har varslet Dem om de ændrede betalingsterminer, men finder, at selskabet ved at undlade at opkræve renter og gebyrer i denne sag på tilfredsstillende måde har afværget virkningerne heraf. |
Søg i afgørelser, vejledninger publikationer m.v.
Energitilsynets hjemmeside indeholder materiale tilbage til 2000.
