Nesa Forsyning A/S - intern afregning og prisregulering 2002

På grund af fortrolige oplysninger er dele af afgørelsen ikke offentliggjort

Resumé

1.   Energitilsynets gennemgang af de forsyningspligtige elvirksomheders priser og overskud for 2002 har givet Energitilsynet anledning til en nøjere gennemgang af forholdene i bl.a. Nesa Forsyning A/S.

2.   Nesa Forsyning A/S indkøbte sammen med andre kunder (herunder Nesanet A/S og fire bykommunale elvirksomheder (En kommunalt ejet forsyningspligtig elvirksomhed, hvis forsyningsområde udgøres af en primærkommune, der er omkranset af et større forsyningsområde (fx Nesa))) i 2002 el og balanceenergi* fra det koncernforbundne elhandelsselskab Nesa El A/S.

3.   Det vurderes, at Nesa Forsyning A/S indkøbte disse ydelser fra Nesa El A/S til priser, der var højere, end hvad almindelige markedsvilkår tilsagde, når priser og vilkår sammenlignes med, hvad uafhængige parter havde eller ville have kunnet opnå i elmarkedet.

4.   Grundet sagens omfang inddeles sagen i en del 1, der vedrører, hvorvidt Nesa Forsyning A/S har købt elleveringsydelser fra Nesa El A/S på markedsvilkår, og en del 2, der angår omregning af elleveringsydelsernes pris fra NOK til DKK. Det vurderes, at del 1 og del 2 hhv. angår beløb på XX mio. DKK og XX mio. DKK - alt 28,112 mio. DKK eller 10,54 DKK/MWh.

Del 1: Nesa Forsyning A/S elindkøbsaftale for 2002 med Nesa El A/S
5.   For at undersøge, hvorvidt aftaler mellem afhængige/nærtstående parter afspejler markedsvilkår foretages der en sammenligning af, hvad prisen er for en tilsvarende ydelse udvekslet mellem uafhængige parter.

6.   Fire uafhængige bykommunale elvirksomheder indgik elindkøbsaftale for 2002 med Nesa El A/S om, at prisen skullle være identisk med indkøbsprisen for Nesa Forsyning A/S på et tidspunkt, hvor Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S ikke havde indgået elindkøbsaftale for 2002 af 21. december 2001.

7.   På den baggrund blev de fire bykommunale elvirksomheders pris og effektivitet afhængig af, i hvilket omfang Nesa Forsyning A/S efterfølgende indgik en fordelagtig eller mindre fordelagtig elindkøbsaftale med det koncernforbundne kommercielle elhandelsselskab, Nesa El A/S.

8.   Selvom at Nesa El A/S har solgt tilsvarende ydelser til fire uafhængige bykommunale elvirksomheder til priser, der er identisk med den pris som det koncernforbundne Nesa Forsyning A/S betaler til Nesa El A/S, er det vurderingen, at prisen for ydelser mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S ikke automatisk kan siges at afspejle markedsvilkår.

9.   Det skyldes, at når de fire bykommunale virksomheder ikke har kendskab til samtlige pris-/omkostningselementer, der ligger til grund for ydelsens pris, så kan virksomhederne heller ikke med rimelighed siges, at have haft et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvorvidt prisen for ydelsen købt fra Nesa El A/S afspejlede markedsvilkår.

10.   Ca. 1-3 måneder efter, at Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S den 21. december 2001 indgår elindkøbsaftale for 2002, indgår tre af de fire bykommunale elvirksomheder mere eller mindre tilsvarende elindkøbsaftaler for 2003 med to uafhængige elleverandører. Det sker til priser og vilkår, der er betydeligt mere fordelagtige end de priser og vilkår, som Nesa Forsyning A/S har opnået hos det koncernforbundne elhandelsselskab Nesa El A/S.

11.   Nesa El A/S har også selv hhv. den XX og den XX indkøbt el fra en elproducent til priser og vilkår, der er betydeligt mere fordelagtige end de priser og vilkår, som Nesa El A/S videresælger denne el til, til netop Nesa Forsyning A/S, Nesanet A/S og de fire bykommunale elvirksomheder.

12.   På baggrund af en sammenligning af priser og vilkår for ydelser udvekslet mellem uafhængige parter, er det vurderingen, at Nesa Forsyning A/S elindkøbsaftale for 2002 er XX mio. DKK dyrere, end hvad markedsvilkår tilsagde i 2002. Beløbet på XX mio. DKK er således heller ikke en "nødvendig omkostning", der kan indregnes i forbrugerpriserne.

13.   Nesa Forsyning A/S skal derfor tilbageføre de XX mio. DKK til sine forbrugere inden udgangen af 2004.

Del 2: Valutajustering ved tillægsaftale af 6. februar 2003
14.   Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S indgår tillægsaftale af 6. februar 2003, hvor det aftales, at prisen i elindkøbsaftalen for 2002 af 21. december 2001 over for Nesa Forsyning A/S opjusteres med ca. XX mio. DKK grundet en stigende NOK/DKK i 2002.

15.    Det er Energitilsynets klare opfattelse, at der ikke er grundlag for denne prisjustering af elindkøbsaftalen for 2002 af 21. december 2001, og det er endvidere Energitilsynets opfattelse, at aftaler ikke bør indgås med tilbagevirkende kraft. Nesa Forsyning A/S bør således ikke acceptere et ændret omregningsprincip for NOK til DKK blot fordi, kursudviklingen i det gældende marked er til ugunst for Nesa El A/S.

16.   Det fremgår imidlertid ikke klart af elindkøbsaftalen for 2002 mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S, hvordan NOK omregnes til DKK.

17.   Et af de få holdepunkter i elindkøbsaftalen for 2002 er, at det fremgår, at "XX".

18.   I tillæg hertil fremgår det endvidere af den af Nesa Forsyning A/S fremlagte valutaomregningsmetodik, at Nesa El A/S hidtil har faktureret Nesa Forsyning A/S til en pris, der er omregnet fra NOK til DKK på baggrund af spotprisen* for NOK/DKK på tidspunktet for elindkøbet på termin* (dvs. i gns. ca. XX måneder forud for den fysiske ellevering) og ikke på tidspunktet for den fysiske ellevering. Og et sådan omregningsprincip kan ikke med rimelighed ændres med tilbagevirkende kraft til ulempe for Nesa Forsyning A/S.

19.   Valutaomregningen er tillige tillagt et valutakurstillæg på XX (dvs. en spread/avance), hvilket synes at indikere, at Nesa El A/S tager - en om end beskeden - avance for at købe i NOK og sælge i DKK til Nesa Forsyning A/S. På den baggrund synes det ikke urimeligt at antage, at det har været hensigten, at det alene er for Nesa El A/S regning og risiko, når der sker ændringer i NOK/DKK. I modsat fald synes Nesa El A/S at have taget sig betalt for en ydelse (dvs. salg i DKK) uden noget nærmere indhold.

20.   Endelig fremgår det af de fire bykommunale elvirksomheders elindkøbs-aftaler for 2002 med Nesa El A/S, at prisen omfatter valutakurssikring, og da prisen er identisk med den pris som Nesa Forsyning A/S betaler til Nesa El A/S, må det med rimelighed antages, at Nesa Forsyning A/S pris og ydelse også omfatter valutakurssikring.

21.   På den baggrund er det vurderingen, at Nesa Forsyning A/S accept af tillægsaftale af 6. februar 2003 vedr. en prisforhøjelse på XX mio. DKK i 2002 ikke er udtryk for markedsvilkår, hvorfor dette beløb tillige skal tilbageføres til forbrugerne inden udgangen af 2004. Beløbet er videre ikke en "nødvendig omkostning", der kan indregnes i forbrugerpriserne.

22.   Endelig var renten for NOK i 2001-02 højere end renten for DKK. Derfor ville terminsprisen for NOK/DKK, og dermed elindkøbsprisen i DKK have været billigere for Nesa Forsyning A/S end den blev på den måde, hvorpå Nesa El A/S opgjorde elterminspriserne på.

23.   Havde Nesa Forsyning A/S afsøgt markedet for alternative elleverandører, sådan som fx Nesa El A/S har oplyst at have gjort det to gange i 2001, hvor Nesa El A/S indkøbte el fra en elproducent, da må det antages, at Nesa Forsyning A/S ville have opnået elpriser, hvor omregning fra NOK til DKK var sket på baggrund af terminspriserne for NOK/DKK, og Nesa Forsyning A/S ville have kunnet opnå en besparelse på ca. XX mio. DKK for 2002.

24.   På den baggrund er det derfor vurderingen, at Nesa Forsyning A/S ikke har handlet på markedsvilkår med Nesa El A/S i overensstemmelse med EfL § 46, stk. 4, når Nesa Forsyning A/S således betaler en så væsentlig merpris for sin el i 2002 grundet en ikke markedskonform valutaomregning fra NOK til DKK. Merudgiften på XX mio. DKK kan derfor heller ikke anses som en "nødvendig omkostning", der kan indregnes i Nesa Forsyning A/S salgspriser overfor forbrugerne.

Afgørelse

25.   Det blev besluttet,

• at Nesa Forsyning A/S elindkøbsaftale for 2002 med det koncernforbundne Nesa El A/S ikke afspejler markedsvilkår i overensstemmelse med elforsyningslovens § 46, stk. 4, og at et beløb på XX mio. DKK skal tilbageføres til forbrugerne ved en nedsættelse af Nesa Forsyning A/S salgspriser over for forbrugerne inden udgangen af 2004, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 4. 

• at Nesa Forsyning A/S accept af prisforhøjelsen af 6. februar 2003 fra det koncernforbundne Nesa El A/S ikke afspejler markedsvilkår i overensstemmelse med elforsyningslovens § 46, stk. 4, og at et beløb på yderligere XX mio. DKK skal tilbageføres til forbrugerne ved en nedsættelse af Nesa Forsyning A/S salgspriser over for forbrugerne inden udgangen af 2004, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 4. 

• at Nesa Forsyning A/S accept af valutaomregningsprincip fra NOK til DKK på baggrund af den på tidspunktet for elterminsindkøbet gældende spotpris for NOK/DKK ikke kan anses som værende i overensstemmelse med elforsyningslovens § 46, stk. 4, og at et beløb på yderligere XX mio. DKK skal tilbageføres til forbrugerne ved en nedsættelse af Nesa Forsyning A/S salgspriser over for forbrugerne inden udgangen af 2004, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 4. 

• at Nesa Forsyning A/S ikke kan indregne XX mio. DKK; XX mio. DKK og XX mio. DKK - i alt 28,112 mio. DKK - i virksomhedens salgspriser over for forbrugerne, idet omkostningen ikke kan anses som en "nødvendig omkostning", jf. elforsyningslovens § 69. 

• at Energitilsynets eventuelle prisgodkendelse af Nesa Forsyning A/S salgspriser for 2002 ledsages af det vilkår, at virksomheden fremover straks skal udarbejde fyldestgørende skriftlige aftaler inden aftalernes ikrafttræden, samt på omhyggelig og objektiv vis afsøge markedet for alternative leverandører af ydelser af væsentligt omfang, således at der kan fremlægges fyldestgørende skriftlig dokumentation herfor over for Energitilsynet, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 2. Disse aftaler skal straks anmeldes til Energitilsynet, jf. elforsyningslovens § 76 og BEK nr. 90 af 7. februar 2000.

Sagsfremstilling

Baggrund26.   Energitilsynets gennemgang af de forsyningspligtige elvirksomheders priser og overskud for 2002 har givet Energitilsynet anledning til en nøjere gennemgang af forholdene i bl.a. Nesa Forsyning A/S.

27.   Det skyldes, at Nesa Forsyning A/S som kollektivt reguleret forsyningspligtselskab har udvekslet el og balanceydelser med det koncernforbundne kommercielle elhandelsselskab Nesa El A/S, og det er uklart, hvorvidt prisen for disse ydelser afspejler markedsvilkår i overensstemmelse med elforsyningslovens § 46, stk. 4, og hvorvidt der er tale om "nødvendige omkostninger", der kan indregnes i virksomhedens salgspriser.

Tidslinje for sagens væsentlige forhold
28.  Nedenfor er vist en tidslinje, der viser sagens væsentlige forhold og deres tidsmæssige placering. I del 1 og 2 nedenfor redegøres nærmere for disse forhold.

Figur XX

Sagsforløb

Del 1: Nesa Forsyning A/S elindkøbsaftale for 2002 med Nesa El A/S
29.   Nesa Forsyning A/S indgår elindkøbsaftale for 2002 og 2003 med Nesa El A/S hhv. den 21. december 2001 og 20. december 2002. Ved indgåelsen af disse elindkøbsaftaler fastsættes en række nærmere angivne pris-/omkostningselementer endeligt.

30.   De omdiskuterede udgifter til Nesa El A/S for at varetage elindkøb for Nesa Forsyning A/S for 2002 udgør en mindre betydningsfuld andel på ca. 1/10-del af Nesa Forsyning A/S samlede omsætning.

31.   Tilsvarende indgår fire bykommunale forsyningspligtige elvirksomheder forinden elindkøbsaftale for 2002 med Nesa El A/S. Korsør Kommunale Elforsyning A/S indgik elindkøbsaftale for 2002 med Nesa El A/S den 4. juli 2001; Helsingør Elforsyning Forsyningspligt A/S den 17. juni 1999; samt Roskilde Energi A/S og Hillerød Energi A/S den 11. juni 1999.

32.   Det fremgår af samtlige de fire bykommunale elvirksomheders elindkøbsaftaler, at prisen er identisk med den pris, som Nesa Forsyning A/S tilsvarende opnår hos Nesa El A/S tillagt et tillæg, der for år 2002 er fastsat til XX DKK/MWh*. Nesa-koncernen har af gode grunde ikke forinden kontraktindgåelsen gjort de fire bykommunale elvirksomheder bekendt med de pris-/omkostningselementer, der fremgår af elindkøbsaftalerne mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S for 2002, idet aftalen ikke var indgået på tidspunktet for at de fire bykommunale elvirksomheder indgik elindkøbsaftale med Nesa El A/S.

33.   Nesa Forsyning A/S har den 6. september 2004 oplyst, at virksomheden ikke siden 1999 har afsøgt markedet for alternative elleverandører. Nesa fremfører at man i 1999 afsøgte markedet, men kun fik ét seriøst svar. Nesas opfattelse siden da er, at en afsøgning af markedet heller ikke nu vil give en ordentlig respons.

34.   I mail af 21. oktober 2003 giver Nesa Forsyning A/S, efter Energitilsynets anmodning, yderligere oplysninger til sagens afklaring. Dele af besvarelsen fremgår af tabel 1 nedenfor.

35.   Det fremgår, at Nesa El A/S indkøber og videresælger el og balanceydelser til puljekunderne Nesa Forsyning A/S, Nesanet A/S og fire bykommunale forsyningspligtige elvirksomheder (herunder Korsør Kommunale Elforsyning A/S). Elindkøbet sker delvist ved to bilaterale* elindkøb fra en elproducent (XX GWh) og dels via Nesa El A/S øvrige elindkøb, der afregnes til prisen på Nord Pool (XX GWh).

36.   Nesa El A/S pålægger ikke profil*- transaktions*-, og likviditetsrentetillæg på det bilaterale elindkøb fra elproducenten, når denne viderefaktureres til puljekunderne, idet de ydelser, som disse pristillæg afspejler allerede er indeholdt i den ydelse som leveres fra elproducenten.

Tabel 1: Oplysninger vedr. NESA El A/S elindkøb for 2002

Anm.: V1-02, SOM-02 og V2-02 dækker over de hhv. 4 første, 5 efterfølgende og 3 sidste måneder i kalenderåret.

Del 2: Valutajustering ved tillægsaftale af 6. februar 2003
37.   Den 6. februar 2003 indgår Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S en tillægsaftale vedr. en opjustering af aftaleprisen i elindkøbsaftalen for 2002 grundet en stigende NOK/DKK. Nesa Forsyning A/S kan ikke dokumentere, at denne har gjort indsigelse imod prisforhøjelsen.

38.   De bykommunale elvirksomheder blev i mail af 24. oktober 2002 fra Nesa El A/S orienteret om, at elprisen i 4-kvartal 2002 ville stige med XX DKK/MWh som følge af den stigende NOK, og gjorde på den baggrund tilsyneladende heller ikke indsigelse overfor prisstigningen.

39.   NOK/DKK er siden primo 2002 steget, og den elektricitet, som Nesa El A/S har indkøbt til Nesa Forsyning A/S vedr. perioden 1. januar 2002 til 31. december 2002 er således - alt andet lige - blevet dyrere, når elektricitet indkøbt i NOK omregnes og sælges til Nesa Forsyning A/S i DKK.

40.   Det fremgår af Nesa Forsyning A/S mail af 21. oktober 2003, at i perioden frem til 1. oktober 2002 har Nesa El A/S indkøbt el på termin i NOK og videresolgt elektriciteten i DKK til Nesa Forsyning A/S på baggrund af en valutaomregning ud fra Nationalbankens ugentlige gennemsnitlige spotprisnotering for NOK/DKK på tidspunktet for det foretagede elterminsindkøb tillagt et valutakurstillæg til Nesa El A/S på XX.

41.   Meromkostningen som følge af den stigende NOK/DKK for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2002 skal Nesa Forsyning A/S, jf. tillægsaftalen af 6. februar 2003, afholde i perioden 1. oktober til 31. december 2002 (V2-02). Meromkostningen opgøres af Nesa El A/S til XX DKK/MWh, der pålægges afsætningen til alle puljekunderne, herunder Nesa Forsyning A/S for perioden 1. oktober 2002 til 31. december 2002. Nesa El A/S salgspriser over for Nesa Forsyning A/S stiger således med XX mio. DKK (XX) i perioden 1. oktober til 31. december 2002.

42.   Indkøbspriserne stiger tilsvarende for de fire bykommunale elvirksomheder.

Nesa-koncernen
43.   Såvel Nesa Forsyning A/S som Nesa El A/S er indirekte og direkte 100% ejede datterselskaber til Nesa A/S, jf. nedenstående figur. Det fremgår, at Nesa El A/S leverer ydelser til Nesa Forsyning A/S, men også andre eksterne kunder køber ydelser fra Nesa El A/S.

44.   Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S havde ultimo 2002 en egenkapital på hhv. 42,445 mio. DKK og 101,695 mio. DKK.

45.   Nesa El A/S var i 2002 det elhandelsselskab i Danmark med det højeste overskud før skat, nemlig 39,620 mio. DKK.

Energitilsynets indhentning af oplysninger fra Nesa Forsyning A/S
46.   Energitilsynet anmodede i skrivelse af hhv. 4. marts 2003, 2. juli 2003 og 15. september 2003 Nesa Forsyning A/S om at redegøre for en række forhold, herunder hvorvidt priser for en række ydelser vedr. 2002 mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S afspejlede markedsvilkår, jf. elforsyningslovens § 46, stk. 4.

47.   Nesa Forsyning A/S svarede på Energitilsynets skrivelser i brev af 11. april 2003, 30. september 2003 og 27. oktober 2003.

48.   På Energitilsynets anmodning om at dokumentere, hvorvidt en række af priselementerne i elindkøbsaftalen for 2002 af 21. december 2001 afspejlede markedsvilkår, svarede Nesa Forsyning A/S i brev af 11. april 2003, at "Nesa Forsyning A/S mener at prisen er markedsbaseret. Hvis Energitilsynet mener noget andet hører vi gerne nærmere".

49.   På baggrund af Energitilsynets anmodning om at uddybe dette svar, præciserede Nesa Forsyning A/S sit svar i brev af 30. september 2003. Det fremgår af dette brev, at Nesa Forsyning A/S finder, at elindkøbsaftalen for 2002 afspejler markedsvilkår, idet en sammenligning af Nesa Forsyning A/S samlede salgspris for 2002, dels med andre forsyningspligtige elvirksomheders salgspriser, og dels med Energitilsynets referencepris (jf. vejledning af 27. oktober 2000) umiddelbart er til Nesa Forsyning A/S fordel.

50.   Energitilsynet er enig med Nesa Forsyning A/S i, at en sammenligning af priser for mere eller mindre identiske ydelser i stort omfang kan bidrage til en forståelse af, hvorvidt ydelser afspejler markedsvilkår. Men en sammenligning af Nesa Forsyning A/S salgspriser med andre forsyningspligtige elvirksomheders salgspriser og/eller Energitilsynets referencepris dokumenterer ikke i sig selv, at Nesa Forsyning A/S har udvekslet ydelser med Nesa El A/S på markedsvilkår.

51.   Det skyldes, at Nesa Forsyning A/S indkøbte el og balanceydelser fra Nesa El A/S for XX mio. DKK i 2002, og langt hovedparten af Nesa Forsyning A/S samlede omkostninger og dermed salgspris afhænger af den øjeblikkelige børspris på Nord Pool. Den del af omkostningen, som ikke er børsafhængig, og som har Energitilsynets primære fokus i sagen, udgør derfor en mindre betydningsfuld andel af Nesa Forsyning A/S samlede omkostninger og den deraf afledte salgspris. Derfor kan en sammenligning af salgspriser, herunder totale omkostninger, mellem virksomheder ikke alene tages som udtryk for, at Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S har udvekslet de konkrete ydelser på markedsvilkår.

52.   Nesa Forsyning A/S har redegjort for valutakursjusteringen, jf. tillægsaftale af 6. februar 2003, i brev af 11. april 2003 og mail af 27. oktober 2003. Skrivelserne redegør for valutakursjusteringens beløbsangivelse på XX mio. DKK (alle puljekunder), men ikke hvorfor Nesa Forsyning A/S accepterer en sådan fordyrende tillægsaftale og dermed også en ændring i den måde/praksis hvorpå Nesa El A/S hidtil har omregnet fra NOK til DKK.

Høringsproces
53.   Nesa Forsyning A/S har den 30. august 2004 fået et første udkast af sagsfremstillingen til kommentering. Nesa Forsyning A/S kommentarer fremgår af mail af 3. september og 6. september 2004.

54.   Nesa Forsyning A/S har bl.a. ønsket at præcisere, at virksomheden ikke indkøber porteføljeforvaltningsydelser fra Nesa El A/S, men derimod en fysisk leverance af el.

55.   En fysisk leverance af el bør være billigere end en egentlig porteføljemanagementydelse, idet førstnævnte ydelse ikke indeholder omkostninger til forvaltning såsom rådgivning, analyseudarbejdelse, risikoovervågning m.m. Når Energitilsynet sammenholder elleveringsydelsen fra Nesa El A/S til Nesa Forsyning A/S med en mere omkostningskrævende porteføljeforvaltningsydelse er det til Nesa Forsyning A/S fordel.

56.   Nesa Forsyning A/S oplyser videre i sin mail af 6. september 2004, at Nesa i 1999 afsøgte markedet for alternative elleverandører, men at Nesa i den sammenhæng kun modtog ét seriøst svar. "Nesa Forsyning A/S opfattelse siden da er, at en afsøgning af markedet heller ikke nu vil give ordentlig respons".

57.   Energitilsynet påbød ellers i sin afgørelse af 25. oktober 1999 bl.a. Nesa, at afsøge markedet for alternative elleverandører, herunder at kunne føre dokumentation herfor. En afgørelse som Nesa ikke har fulgt i 2002.

58.   En række virksomheder, der har afsøgt markedet for alternative elleverandører har rent faktisk opnået afgørende mere fordelagtige priser og vilkår for tilsvarende ydelser end dem, som Nesa Forsyning A/S har opnået fra Nesa El A/S vedr. 2002.

59.   Endelig præciserede Nesa Forsyning A/S i sin mail af 6. september 2004, at den underskrevne tillægsaftale af 6. februar 2003 vedr. valutakursjusteringen reelt er indgået den 21. oktober 2002, og at de justerede priser løbende er blevet anvendt ved den månedlige afregning af elleverancer i 4-kvartal 2002, såvel over for Nesa Forsyning A/S som over for de bykommunale elvirksomheder.

60.   Nesa Forsyning A/S redegør dog ikke for de rimelige og velbegrundede årsager til, at virksomheden accepterer tillægsaftale af 6. februar 2003. Dette til trods for Energitilsynets udtrykkelige anmodning herom. Nesa Forsyning A/S oplyser alene at "ændringen er rimelig og velbegrundet".

61.    Nesa Forsyning A/S har den 9. september 2004 fået sagsfremstillingen til høring med svarfrist den 21. september 2004.

62.   I Nesa Forsyning A/S høringssvar af 21. september 2004 skriver Nesa Forsyning A/S som noget nyt, at virksomheden alligevel indkøber en porteføljemanagementydelse fra Nesa El A/S, idet der efter Nesa Forsyning A/S opfattelse er tale om levering af el inkl. de nævnte porteføljemanagementydelser.

63.   Nesa Forsyning A/S oplyser endvidere, at de fire bykommunale elvirksomheder ikke har gjort indsigelse over for Nesa El A/S mail af 24. oktober 2002, hvori Nesa El A/S oplyser virksomhederne om, at elprisen i 4-kvartal 2002 stiger XX DKK/MWh som følge af den stigende NOK. På den baggrund har også uafhængige parter til Nesa El A/S tilsyneladende fundet valutakursjusteringen rimelig.

64.   Når de bykommunale elvirksomheder ikke har kendskab til de pris-/omkostningselementer, der indgik i elindkøbsaftalen af 21. december 2001 mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S og dermed heller ikke til ydelsens præcise indhold, så synes de fire bykommunale elvirksomheder ikke at have grundlaget for at kunne vurdere rimeligheden af den af Nesa El A/S foretagede valutakursjustering, jf. mail af 24. oktober 2002.

65.   Dette kan forklare, hvorfor de bykommunale elvirksomheder ikke har gjort indsigelse over for Nesa El A/S valutakursjustering, jf. mail af 24. oktober 2002.

66.   Endelig redegør Nesa Forsyning A/S i sit høringssvar af 21. september 2004 for en række pris-/omkostningselementer i elindkøbsaftalen af 21. december 2001. Redegørelsen indeholder afgørende nyt på særligt et område vedr. områdesikring/CfD.

67.   Det skyldes, at Nesa Forsyning A/S oplyser, at indkøbet af områdesikring/CfD i pkt. 2.1.8 i elindkøbsaftalen af 21. december 2001 er prissat på baggrund af den gennemsnitlige slutprisnotering på Nord Pool i perioden nov.-dec. 2001 med et tillæg på XX NOK/MWh.

68.   Dels fremgår det ikke af elindkøbsaftalen af 21. december 2001, at Nesa El A/S tillægger XX NOK/MWh til Nord Pools noterede slutpriser, og dels ændrer Nesa Forsyning A/S i afgørende omfang forklaring i forhold til virksomhedens tidligere brev til Energitilsynet af 11. april 2003. Af virksomhedens redegørelse af 11. april 2003 fremgår det, at prissætningen af områdesikring/CfD sker på baggrund af Nord Pools noteringspris den 12. december 2001 uden tillæg til Nord Pools noterede slutpriser.

69.   Det synes kritisabelt, at Nesa Forsyning A/S i sin ellers detaljerede redegørelse af 11. april 2003 kan udelade et så væsentligt forhold, at Nesa El A/S tillægger XX NOK/MWh til Nord Pools noterede slutpriser. Rimeligheden af dette pristillæg på XX NOK/MWh indgår ikke i Energitilsynets vurdering i dette notat.

Begrundelse

Lovgrundlag vedr. markedsvilkår70.   I EfL § 46, stk. 4 står, at "aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår". Det fremgår af bestemmelsens bemærkninger, at den har til formål at hindre omgåelse af lovens øvrige bestemmelser - fx EfL § 72 vedr. de forsyningspligtige elvirksomheders prisregulering. Og "navnlig hindre, at de kollektive elforsyningsvirksomheder ved at købe for dyrt eller ved at sælge for billigt overfører midler imellem koncernforbundne virksomheder, hvilket vil stride mod lovens intentioner".

71.   Elforsyningslovens udgangspunkt er, at kollektive elforsynings-virksomheder kan indregne alle såkaldte "nødvendige omkostninger" i virksomhedernes salgspriser, jf. EfL §§ 69 og 71. Af bemærkningerne til § 69 fremgår det, at reguleringen gælder prisfastsættelse i alle led.

72.   Begrebet "nødvendige omkostninger" præciseres i EfL § 71, hvor det står, at ved "nødvendige omkostninger" forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

73.   Det er derfor vurderingen, at omkostninger, der er højere end markedsvilkår, ikke kan siges at være "nødvendige omkostninger". Sådanne ikke "nødvendige omkostninger" kan således ikke indregnes i de kollektive elvirksomheders priser.

74.   Af EfL § 72, stk. 1 fremgår, at de forsyningspligtige virksomheder kan indregne et overskud, som er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og effektiviteten ved indkøb af elektricitet og andre omkostninger. Energitilsynets vejledning af 27. oktober 2000 vedr. prisregulering af forsyningspligtige elvirksomheder angiver Energitilsynets udgangspunkt for den måde, hvorpå virksomhederne prisreguleres.

75.   Det vurderes, at EfL § 46, stk. 4, hvor der står at aftaler skal indgås på markedsvilkår, skal forstås sådan, at virksomhederne kun kan indregne omkostninger i salgspriserne, i det omfang, at omkostningerne afspejler markedsvilkår. Dette sikrer, at virksomhederne ikke kan omgå lovens intentioner og derved for koncernen som helhed, opnå et overskud, som er urimeligt højt, hvilket er i strid med EfL § 72, stk. 1.

76.   Det fremgår tillige af bemærkningerne til EfL § 72, stk. 1, at "det forudsættes at virksomheden agerer effektivt ved køb af elektricitet, og at den herunder afsøger mulighederne for lang- og kortsigtede aftaler". Endvidere henviser bestemmelsen til de almindelige bemærkningers pkt. i), hvor der står, at overskuddet vil afhænge af virksomhedens effektivitet "sammenholdt med de muligheder, som der er for at agere effektivt på markedet. Formålet hermed er at tvinge fortjenesten ned, hvis virksomheden opkræver for høje priser og således beskytte forbrugerne mod, at virksomheden gennem sin indkøbspolitik fører værdier over i andre selskaber, fx et elhandelsselskab eller elproduktionsselskab under samme ejer".

77.   Det bemærkes, at det fremgår af EfL § 46, stk. 4, at aftaler skal indgås på markedsvilkår. Det er derfor også vurderingen, at priser baseret på omkostninger (kostpriser) ikke afspejler markedsvilkår, hvis kostprisen er højere end markedsprisen for en tilsvarende ydelse.

78.   Det vurderes således, at virksomhederne med jævne mellemrum skal afsøge markedet for alternative leverandører af ydelser og bl.a. derved sikre, at prisen for koncerninterne ydelser til stadighed afspejler markedsvilkår. At afsøge markedet for alternative leverandører af væsentlige ydelser er således, alt andet lige, et væsentligt element i forståelsen af effektivitet hos virksomhederne.

79.   Energitilsynet (det daværende Elprisudvalg) traf den 25. oktober 1999 den afgørelse (I sagen om Nesa, Seas, Nve og Frederiksberg Kommunes elindkøbspriser fra interessentskabet Sjællandske Kraftværker (det nuværende Energi E2 A/S).), at "princippet om indregning af nødvendige udgifter efter gennemførelsen af lov nr. 486 indebærer, at distributionsselskaberne må undersøge markedet for elektricitet med henblik på indkøb til de lavest mulige omkostninger, og over for Udvalget godtgøre en sådan undersøgelse samt sandsynliggøre, at omkostningerne herved lå under de alternative tilbud". Nesa var et af disse distributionsselskaber.

80.   Elforsyningsloven må således ses som udtryk for, at særligt kollektivt regulerede selskaber bør udvise omhu med, at priser for ydelser, der udveksles med koncernforbundne kommercielle virksomheder, afspejler markedsvilkår. Kollektive elforsyningsvirksomheder varetager en særlig samfundsopgave over for forbrugere, der enten ikke kan vælge anden leverandør, eller som ikke har et økonomisk incitament af betydning til aktivt at vælge anden leverandør. Det bemærkes, at elkunder med et årsforbrug under 1 GWh/år ikke havde direkte markedsadgang i 2002.

81.   Hvis virksomhederne gennem samhandel med koncernforbundne virksomheder kan overføre økonomiske midler udover, hvad almindelige markedsvilkår tilsiger, kan Energitilsynets prisregulering af branchen ikke siges at være udtryk for en effektiv regulering, og følgerne kan blive stigende forbrugerpriser. Derfor synes aftaler i strid med EfL § 46, stk. 4 at høre til de mere væsentlige overtrædelser af elforsyningsloven.

Vurdering af del 1:

Vurdering af NESA Forsyning A/S elindkøbsaftaler med NESA El A/S82.   Nesa Forsyning A/S indkøbte el og balanceenergi fra det koncernforbundne Nesa El A/S i såvel 2001, 2002 og 2003, jf. aftaler af hhv. 15. januar 2001, 21. december 2001 og 20. december 2002. Nesa El A/S omsætning for 2002 androg 831 mio. DKK, hvoraf XX mio. DKK eller XX% stammer fra salg til Nesa Forsyning A/S.

83.   Elindkøbet for 2002 forekommer i stort omfang at være karakteriseret ved en indkøbsautomatik og i mindre grad af rådgivning fra Nesa El A/S side, XX, jf. pkt. 2.1.1 i elindkøbsaftalen af 21. december 2001.

84.   Det fremgår af elindkøbsaftalen for 2002, at der hertil lægges en række omkostningselementer, såsom XX.

85.   Den samlede pris til Nesa El A/S for at varetage Nesa Forsyning A/S elindkøb fremgår af tabel 2 nedenfor. Alle priser er i DKK/MWh.

86.   Det er i tabel 2 nedenfor søgt at markere, hvilke omkostningselementer, der primært kan siges at henhøre til en spotprisleverance. Ugeprofil-, timeprofil- og volumentillæg indgår således ikke i prissætningen af en timebaseret spotprisleverance. Denne del af omkostningselementerne (uge- og timeprofilomkostningen) vurderes nærmere i del 1.1 nedenfor.

Tabel 2: Omkostningselementer for elindkøbsaftalerne i DKK/MWh

87.   Sagens kerne er, hvorvidt elindkøbsaftalerne mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S afspejler markedsvilkår i overensstemmelse med EfL § 46, stk. 4.

88.   Til brug for en vurdering af, hvorvidt aftalerne afspejler markedsvilkår kan inddrages en sammenligning af, hvorvidt uafhængige tredjeparter indkøber tilsvarende ydelser fra Nesa El A/S eller fra en anden elleverandør til samme pris eller ej.

89.   Fire forsyningspligtige elvirksomheder, der er bykommunale elvirksomheder, herunder Korsør Kommunale Elforsyning A/S, Helsingør Elforsyning Forsyningspligt A/S, Roskilde Energi A/S og Hillerød Energi A/S har i 2002 indkøbt el og balanceenergi fra Nesa El A/S. Ydelsen er i stort omfang identisk med den ydelse, som Nesa Forsyning A/S indkøber fra det koncernforbundne Nesa El A/S.

90.   Det fremgår imidlertid af de fire bykommunale elvirksomheders elindkøbsaftaler vedr. 2002, at "prisen er identisk med den pris, som Nesa El A/S stiller til Nesa Forsyning A/S" tillagt XX DKK/MWh. Pris og vilkår for ydelser, der udveksles mellem Nesa El A/S og Nesa Forsyning A/S, fremgår imidlertid ikke af aftalerne mellem Nesa El A/S og de bykommunale elvirksomheder.

91.   Korsør Kommunale Elforsyning A/S har eksempelvis dokumenteret over for Energitilsynet, at virksomheden har indhentet tilbud på elleverancer fra alternative elleverandører vedr. 2001 (ikke 2002), og Nesa El A/S er således umiddelbart valgt som elleverandør i konkurrence med andre aktører.

92.   Men Korsør Kommunale Elforsyning A/S har, ligesom de tre øvrige bykommunale elvirksomheder ikke kunne redegøre for de omkostningselementer, der er mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S. De bykommunale elvirksomheders effektivitet afhænger derfor i afgørende grad af Nesa Forsyning A/S effektivitet.

93.   På et møde med Energitilsynet den 26. marts 2004 gav Korsør Kommunale Elforsyning A/S udtryk for, at det alene var tillægget på XX DKK/MWh, som Energitilsynet kunne henregne til elhandels-/forvaltningsomkostninger, jf. pkt. 63 i Energitilsynets vejledning af 27. oktober 2000. Korsør Kommunale Elforsyning A/S var af den opfattelse, at der ikke var indeholdt yderligere omkostningselementer i leddet mellem Nesa El A/S og Nesa Forsyning A/S.

94.   Det fremgår imidlertid klart af elindkøbsaftalerne mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S, at Nesa Forsyning A/S tillige afholder en række omkostninger til Nesa El A/S. Og et internt regnskab for Nesa El A/S for 2002 viser tilsvarende, at den elindkøbspris, som de bykommunale elvirksomheder har opnået fra Nesa El A/S mindst svarer til den pris, som Nesa Forsyning A/S har opnået fra Nesa El A/S for 2002.

95.   Efter mødet med Energitilsynet den 26. marts 2004 har Korsør Kommunale Elforsyning A/S i mail af 20. august 2004 meddelt Energitilsynet, at virksomheden har kontaktet Nesa El A/S med henblik på at få oplyst, hvad pris-/omkostningselementerne er i elindkøbsaftalen mellem Nesa El A/S og Nesa Forsyning A/S. Korsør Kommunale Elforsyning A/S har skrevet til Energitilsynet, at Nesa El A/S ikke ønskede at udlevere disse oplysninger, da de er forretningshemmeligheder.

96.   Også Helsingør Elforsyning Forsyningspligt A/S, Roskilde Energi A/S og Hillerød Energi A/S har meddelt Energitilsynet, at de ikke har kendskab til eller kan redegøre for evt. pris-/omkostningselementer mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S.

97.   Korsør Kommunale Elforsyning A/S indgik elindkøbsaftale for 2002 med Nesa El A/S den 4. juli 2001; Helsingør Elforsyning Forsyningspligt A/S tilsvarende den 17. juni 1999; samt Roskilde Energi A/S og Hillerød Energi A/S tilsvarende den 11. juni 1999.

98.   Nesa Forsyning A/S elindkøbsaftale for 2002 med Nesa El A/S er efterfølgende indgået den 21. december 2001. De bykommunale elvirksomheder kan derfor umiddelbart heller ikke have haft kendskab til de omkostningselementer, der indgår i elindkøbsaftalen for 2002 mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S.

99.   På den baggrund er det vurderingen, at når Korsør Kommunale Elforsyning A/S og de tre øvrige bykommunale elvirksomheder ikke har kendskab til de omkostningselementer, som indgår i elindkøbsaftalen mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S, så kan de bykommunale elvirksomheder ikke med rimelighed vurdere, hvorvidt priser og vilkår på ydelser fra Nesa El A/S til Nesa Forsyning A/S afspejler markedsvilkår i overensstemmelse med EfL § 46, stk. 4, eller i hvilket omfang virksomhederne har indregnet ikke "nødvendige omkostninger" i virksomhedernes salgspriser til forbrugerne.

100.   Når et kollektivt reguleret forsyningspligtselskab indkøber ydelser, hvis pris og vilkår afhænger af, hvordan et andet og tilmed koncernforbundet selskab til Nesa El A/S indkøber ydelser på, så er det - alt andet lige - udtryk for, at virksomheden køber katten i sækken. Og det kan ikke med rimelighed karakteriseres som værende en effektiv styring af elindkøbsomkostningen i overensstemmelse med EfL § 72, stk. 1, hvilket ikke mindst er betydningsfuldt i lyset af, at elindkøbsomkostningen i gennemsnit udgør ca. 90% af de samlede omkostninger i en forsyningspligtig elvirksomhed.

101.   At fire uafhængige forsyningspligtige elvirksomheder til Nesa El A/S har optrådt mindre professionelt som indkøber, og indkøbt el og balanceenergi fra Nesa El A/S på sådanne vilkår betyder derfor omvendt ikke, at elindkøbsaftalerne mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S automatisk kan siges at afspejle markedsvilkår i overensstemmelse med EfL § 46, stk. 4.

102.   I forbindelse med, at Korsør Kommunale Elforsyning A/S medio 2000 afsøgte markedet for alternative elleverandører vedr. 2001 modtog virksomheden, foruden tilbud fra Nesa El A/S, bl.a. tilbud fra andre elleverandører. En elleverandør, der umiddelbart ikke var den billigste, tilbød fx at levere el i dele af og hele 2001 til grundlastprisen tillagt XX DKK/MWh (dvs. inkl. profiltillæg) eller til spotprisen tillagt XX DKK/MWh.

103.   Det fremgår af tabel 2 ovenfor, at Nesa El A/S tilsvarende for 2001 skulle have hhv. grundlastprisen tillagt XX DKK/MWh og grænsetarif (fx har Nesa Forsyning opgjort grænsetariffen for V1-02* til XX DKK/MWh), eller spotprisen tillagt XX DKK/MWh og grænsetarif (fx har Nesa Forsyning opgjort grænsetariffen for V1-02 til XX DKK/MWh). Hertil kommer, at de bykommunale elvirksomheder også i 2001 blev afkrævet et yderligere tillæg i forhold til den pris, som Nesa El A/S fakturerede til Nesa Forsyning A/S.

104.   På den baggrund var Nesa El A/S pris for hhv. et fastpristilbud og et spotpristilbud vedr. 2001 således hhv. 10,09 DKK/MWh + grænsetarif, og 2,59 DKK/MWh + grænsetarif dyrere end de priser, som Korsør Kommunale Elforsyning A/S modtog fra anden elleverandør.

105.   Tilsvarende viser en sammenligning af priser og vilkår for elindkøbsaftalen mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S med de elindkøbsaftaler for 2003 som Korsør Kommunale Elforsyning A/S, samt Roskilde Energi A/S og Hillerød Energi A/S hhv. har opnået med to andre uafhængige porteføljeforvaltere, samt Energitilsynets indsigt i andre østdanske elleveringsydelser, at elindkøbsaftaler mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S ikke synes at afspejle markedsvilkår i overensstemmelse med EfL § 46, stk. 4.

106.   Korsør Kommunale Elforsyning A/S har ved forvaltningsaftale af 5. februar 2002 indkøbt el, balanceenergi og forvaltningsydelser fra en uafhængig tredjepart vedr. 2003. Prisen for porteføljemanagement og balancehåndtering er XX DKK/MWh. I tillæg hertil har ydelsen i større omfang karakter af rådgivning og egentlig porteføljeforvaltning, end det var tilfældet for den ydelse, som virksomheden tilsvarende købte af Nesa El A/S i 2002. En sådan ydelse må antages at være mere omkostningsbyrdefuld, men ikke nødvendigvis bedre, end den mere automatiserede indkøbspolitik, som Nesa El A/S tilsvarende forestod over for puljekunderne i 2002.

107.   Hillerød Energi A/S og Roskilde Energi A/S har ved fælles forvaltningsaftale af 18. marts 2002 indkøbt el, balanceenergi og forvaltningsydelser fra en anden uafhængig tredjepart vedr. 2003. Prisen for porteføljemanagement og balancehåndtering er XX DKK/MWh, og også denne ydelse synes at være karakteriseret ved en betydeligt højere grad af rådgivning og egentlig porteføljeforvaltning.

108.   Helsingør Elforsyning Forsyningspligt A/S har omvendt fastholdt Nesa El A/S som leverandør i 2003. Men også i elindkøbsaftalen for 2003 med Nesa El A/S fremgår det, at prisen er identisk med den pris, som Nesa El A/S stiller til Nesa Forsyning A/S. I tillæg til denne pris betaler Helsingør Elforsyning Forsyningspligt A/S XX DKK/MWh, samt et egenkapitalafhængigt beløb (på max. XX DKK/MWh) til Nesa El A/S.

109.   Når der ses på, hvad andre forsyningspligtige elvirksomheder i Østdanmark/DK2 har indkøbt el, balancehåndtering og porteføljemanagement til i 2002 og 2003, er det vurderingen, at prisniveauet for forvaltningsydelser inkl. balancehåndtering ligeledes ligger mellem 1-3 DKK/MWh.

110.   Det er ikke vurderingen, at markedet for elleveringsydelser har undergået afgørende ændringer i tiden fra Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S kontraktindgåelse den 21. december 2001 til fx hhv. Korsør Kommunale Elforsyning A/S kontraktindgåelse for 2003 med anden elleverandør den 5. februar 2002, samt Hillerød Energi A/S og Roskilde Energi A/S kontraktindgåelse for 2003 med en tredje elleverandør den 18. marts 2002.

111.   At markedet for elleveringsydelser ikke har undergået afgørende ændringer i perioden 2001, 2002 og 2003 understøttes af, at andre store forsyningspligtige elvirksomheder som fx XX A/S, XX A/S og XX A/S betaling for elleverings-/porteføljeforvaltningsydelser inkl. balanceenergi har været på et niveau, der i gennemsnit ikke synes at overstige 3,00 DKK/MWh evt. tillagt grænsetarif.

112.   På den baggrund er det vurderingen, at der skal foreligge vægtige argumenter, såfremt en pris over 3,00 DKK/MWh for en mere eller mindre tilsvarende ydelse i 2002 og 2003 kan siges at afspejle markedsvilkår, jf. EfL § 46, stk. 4. Og det synes ikke at være tilfældet for den ydelse, som Nesa El A/S sælger til puljekunderne i 2002.

113.   På ovennævnte baggrund er det derfor vurderingen, at elindkøbsaftalen for 2002 mellem Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S ikke afspejler markedsvilkår i overensstemmelse med EfL § 46, stk. 4 og at sådanne meromkostninger ikke kan anses som en "nødvendig omkostning", der kan indregnes i Nesa Forsyning A/S salgspriser over for forbrugerne, jf. EfL § 69.

114.   Nesa Forsyning A/S synes ikke at have udvist den omhu for god omkostningseffektivitet, herunder god forretningsskik, som det med rimelighed kan forventes af en kollektivt reguleret forsyningsvirksomhed, jf. EfL § 72.

115.   Det er derfor vurderingen, at Nesa Forsyning A/S i bedste fald kan indregne 3,00 DKK/MWh for ydelser i forbindelse med elindkøb og balancehåndtering i 2002.

116.   Som det fremgår af tabel 3 nedenfor er det vurderingen, at omkostningselementerne balancehåndtering, grænsetarif, transaktionstillæg, omkostningstillæg og likviditetsrenter på i alt XX DKK/MWh + grænsetarif skal sammenholdes med de maksimalt 3,00 DKK/MWh, som synes at være markedsprisen for en tilsvarende eller bedre ydelse.

Tabel 3: Markedspriser for spottillæg vs. Nesa El A/S priser

117.   På baggrund af Nesa Forsyning A/S oplysninger i mail af 21. oktober 2003 til Energitilsynet kan meromkostningen for 2002 i forhold til markedsprisen for den bilaterale elleverance og den øvrige elleverance (XX) opgøres til hhv. XX mio. DKK (XX) og XX mio. DKK (XX) - svarende til sammenlagt XX mio. DKK, jf. også tabel 1 ovenfor.

118.   Det er vurderingen, at disse XX mio. DKK ikke afspejler markedsvilkår i overensstemmelse med EfL § 46, stk. 4, og at beløbet ikke kan siges at være en "nødvendig omkostning", der kan indregnes i Nesa Forsyning A/S salgspriser.

119.   Fastsættelsen af en beløbsgrænse på maksimalt 3,00 DKK/MWh, jf. ovenfor, og derfor også det beløb, som Nesa Forsyning A/S skal tilbageføre til forbrugerne, synes ikke mindst at være konservativt fastsat til Nesa Forsyning A/S fordel, når det iagttages,

• at Nesa Forsyning A/S trods Energitilsynets (det tidligere Elprisudvalg) afgørelse af 25. oktober 1999 ( sagen om Nesa, Seas, Nve og Frederiksberg Kommunes elindkøbspriser fra interessentskabet Sjællandske Kraftværker (det nuværende Energi E2 A/S).) som udtrykkelig anmoder Nesa om at skulle afsøge markedet for alternative elleverandører, herunder kunne godtgøre en sådan afsøgning af markedet, alligevel ikke har efterkommet denne afgørelse. 

• at Energitilsynet ikke forudsætter, at de udgifter som Nesa Forsyning A/S tillige afholder over for Nesa A/S (moderselskabet til bl.a. Nesa El A/S og Nesa Forsyning A/S), jf. tre samarbejdsaftaler af 1. januar 2002, for ydelser omfattende elindkøb, finansiel risikostyring, prognosticering, IT m.m. på nogen måde antages at være indeholdt i prisen på de 3,00 DKK/MWh. 

• at Energitilsynet ikke i større omfang lægger vægt på, at Nesa El A/S priser for fx balanceenergi og nettorenteudgifter i 2002 er forholdsvist høje i forhold til kostpriserne, idet omkostningen til balanceenergi og nettorenteudgifter blot udgør XX DKK/MWh og XX DKK/MWh, jf. Nesa El A/S interne regnskab for 2002, mens Nesa El A/S tilsvarende opkræver hhv. XX DKK/MWh og XX DKK/MWh hos Nesa Forsyning A/S for disse ydelser. 

• at Energitilsynet fastsætter en markedspris på 3,00 DKK/MWh, der er i den øvre ende af markedsniveauet.  

• at Energitilsynet ikke forudsætter, at den af Nesa El A/S leverede elleveringsydelse i afgørende omfang bærer præg af en indkøbsautomatik, og derfor ikke er nær så omkostningskrævende som egentlig porteføljemanagement. 

• at Energitilsynet i den konkrete sag godkender, at Nesa Forsyning A/S foruden de 3,00 DKK/MWh kan indregne og afholde udgiften til grænsetarif. 

• at Energitilsynet ikke forudsætter, at Nesa Forsyning A/S, grundet sin status som Danmarks største forsyningspligtselskab, bør kunne udvise stordriftsfordele af betydning og dermed et mere effektivt elindkøb.

Vurdering af del 1.1:

Vurdering af NESA Forsyning A/S elindkøbsaftaler med NESA El A/S vedr. uge- og timeprofil120.   Som det fremgår af tabel 2 ovenfor, fakturerer Nesa El A/S tillige Nesa Forsyning A/S for uge- og timeprofiltillæg på hhv. XX og XX DKK/MWh for 2002. I alt XX DKK/MWh.

121.   Det fremgår af pkt. 2.1.1 i elindkøbsaftalen af 21. december 2001, at "XX".

122.   Profiltillægget/profilomkostningen er udtryk for, at elforbruget typisk er højest i de timer på døgnet, ugen og året, hvor elpriserne typisk også er højest. Omvendt er forbruget i en "grundkraftleverance" 100% jævnt over en given periode. Prisen for en grundlastleverance tillagt et profiltillæg er således udtryk for prisen for en forbrugsprofileret elleverance.

123.   Da XX, jf. pkt. 2.1.1 i elindkøbsaftalen af 21. december 2001, er prisen for dette pris-/omkostningselement (dvs. grundlastleverancen) således også - alt andet lige - udtryk for markedsvilkår.

124.    Det er derfor et spørgsmål om, hvorvidt et profiltillæg på XX for 2002 afspejler markedsvilkår på kontraktindgåelsestidspunktet.

125.   Selvom XX. I elmarkedet dækker V1-02, SOM-02 og V2-02 over kalenderårets hhv. 4 første, 5 efterfølgende og 3 sidste måneder i året.

126.   Således er profiltillægget på XX DKK/MWh i elindkøbsaftalen for 2002 ikke udtryk for et tilsvarende profiltillæg på årsbasis, med mindre at elindkøbets effekt (MW) er konstant XX og dermed svarer til en grundlast for kalenderåret som helhed.

127.   Som det fremgår af tabel 1 ovenfor indkøber Nesa El A/S en sæsongrundlast på XX i V1-02 (volumen i MWh/antal timer i perioden svarende til 759.000/2.879), XX i SOM-02 og XX i V2-02. Indkøbsprisen herfor er hhv. XX; XX og XX DKK/MWh, jf. Nesa Forsyning A/S mail af 21. oktober 2003.

128.   Den gennemsnitlige volumenvægtede indkøbspris for 2002 har således været XX DKK/MWh. Omvendt har den gennemsnitlige timevægtet (dvs. svarende til en grundlastleverance) indkøbspris for 2002 været XX DKK/MWh. XX.

129.   På den baggrund er profiltillægget på årsbasis i 2002 ikke XX DKK/MWh, men snarere XX tillagt XX DKK/MWh eller i alt XX DKK/MWh, idet Nesa Forsyning A/S reelt har betalt XX.

130.   Energitilsynet kan umiddelbart efterfølgende sammenligne dette årsprofiltillæg på XX DKK/MWh med andre tilsvarende ydelser og herigennem vurdere, hvorvidt de XX DKK/MWh afspejler markedsvilkår.

131.   Den XX og den XX indkøber Nesa El A/S en profileret elleverance fra en elproducent til en pris af hhv. XX DKK/MWh og XX DKK/MWh til brug for videresalg til puljekunderne, herunder Nesa Forsyning A/S.

132.    Energitilsynet har sammenholdt disse elpriser fra den pågældende elproducent med børsprisen på Nord Pool på tidspunktet for kontraktindgåelsen i tabel 4 nedenfor.

133.   Af tabel 4 fremgår terminsprisen på Nord Pool for FWYR-02* (grundlastprisen for el i prisreference system* til levering i hele 2002) og CfD-02* på Østdanmark/DK2 (grundlastprisen for prisforskellen mellem Østdanmark/DK2 og prisreference system for hele 2002). Videre fremgår Nationalbankens spotprisnotering for NOK/DKK. Terminsfradraget for NOK/DKK til levering løbende i 2002 er forudsat at være 0,001 pr. måned.

Tabel 4: Dekomponering af prisen for Nesa El A/S elindkøb fra en elproducent

Dato	Aftalepris DKK/MWh	FWYR-02 NOK/MWh	CfD-02 NOK/MWh	Spotpris NOK/DKK	Terminspris NOK/DKK	Grundlast DKK/MWh	Profiltillæg DKK/MWh
		188,00	2,53	0,9410	0,9290	177,00
		171,00	6,50	0,9211	0,9121	161,90

Anm.: Der forudsættes et terminsfradrag på 0,001 pr. md. ved beregningen af terminsprisen for NOK/DKK i 2001.

134.   På den baggrund var grundlastprisen for Østdanmark/DK2 for 2002 således 177,00 DKK/MWh og 161,90 DKK/MWh hhv. den XX og den XX. Profiltillægget kan beregnes som forskellen mellem prisen for en profileret elleverance fratrukket prisen for en grundlastleverance. 

135.   Nesa El A/S har således den XX og den XX kunne købe et profiltillæg til hhv. XX DKK/MWh og XX DKK/MWh møntet på puljekundernes forbrugsprofil, herunder Nesa Forsyning A/S. Alligevel indgår Nesa El A/S og Nesa Forsyning A/S hhv. X og X måneder senere elindkøbsaftale af 21. december 2001, hvor profiltillægget for XX fastsættes til reelt XX DKK/MWh.

136.   Som det tillige fremgår ovenfor modtog Korsør Kommunale Elforsyning A/S for 2001 tilbud fra anden elleverandør, der tilmed ikke var billigst, hvor profiltillægget inkl. øvrige omkostningselementer (de i notatets del 1. nævnte omkostningselementer) var XX DKK/MWh.

137.   Når elmarkedet således ex ante prissætter profilomkostningen til XX DKK/MWh synes det ikke rimeligt, at Nesa Forsyning A/S indgår aftale med det koncernforbundne elhandelsselskab, Nesa El A/S, om at prisen for en tilsvarende ydelse (profiltillæg) skal være XX DKK/MWh eller i gennemsnit XX% højere.

138.   At Nesa Forsyning A/S i mail af 24. juni 2003 opgør det faktiske profiltillæg til hhv. XX DKK/MWh og XX DKK/MWh for hhv. 2001 og 2002 (dvs. den omkostning som profiltillægget kan opgøres til, når timespotprisen lægges til grund) kan derfor ikke tillægges afgørende betydning, idet det er markedsprisen på kontaktindgåelsestidspunktet (dvs. den 21. december 2001), der er afgørende for, i hvilket omfang Nesa Forsyning A/S kan siges at have været en effektiv eller ikke effektiv elindkøber.

139.   Det må videre formodes, at når Nesa Forsyning A/S afdækker og indkøber profiltillægget for 2002 i elindkøbsaftale af 21. december 2001, så burde virksomheden på kontrakttidspunktet med rimelighed have en viden om, at profiltillægget for 2001 ville gå i afregning til ca. XX DKK/MWh. Taget denne viden i betragtning på kontraktindgåelsestidspunktet, synes det ikke at være udtryk for effektivt elindkøb, når Nesa Forsyning A/S accepterer et profiltillæg på XX DKK/MWh.

140.   På baggrund af ovennævnte markedspriser for profiltillægget, herunder særligt priserne i tabel 4, synes det ikke urimeligt at antage, at markedsprisen for profiltillægget for Nesa Forsyning A/S på kontraktindgåelsestidspunktet var ca. 8,00 DKK/MWh eller XX DKK/MWh under den pris, som Nesa Forsyning A/S har indgået med Nesa El A/S, jf. tabel 5 ned-enfor.

141.   På baggrund af oplysningerne i tabel 1 kan meromkostningen i forbindelse med profilomkostningen (XX) for 2002 opgøres til XX mio. DKK (XX), idet profilomkostningen alene skal tillægges de ikke bilaterale elindkøb (dvs. trappeindkøbet).

Tabel 5: Markedspriser for profiltillæg vs. Nesa El A/S priser

142.   Det er derfor vurderingen, at på tidspunktet for Nesa El A/S og Nesa Forsyning A/S indgåelse af elindkøbsaftalen af 21. december 2001, da synes det ikke, at et profiltillæg på XX DKK/MWh var udtryk for markedsvilkår, jf. EfL § 46, stk. 4. Meromkostningen på XX mio. DKK for profiltillægget i 2002 kan derfor heller ikke siges at være en "nødvendig omkostning" for Nesa Forsyning A/S, der kan indeholdes i virksomhedens salgspriser over for forbrugerne.

Vurdering af del 2:

Valutajustering ved tillægsaftale af 6. februar 2003

143.   Den 6. februar 2003 indgås tillægsaftale mellem NESA Forsyning A/S og NESA El A/S vedr. en opjustering af den fakturerede pris i elindkøbsaftalen af 21. december 2000 for perioden oktober til december 2002 (V2-02).

144.   Den fakturerede pris opjusteres med XX DKK/MWh svarende til XX mio. DKK for Nesa Forsyning A/S. Det fremgår af tillægsaftalen, at "XX". 

145.   Af elindkøbsaftalens afsnit 4 står, at "XX".

146.   Som det ses af figur 1 nedenfor, er prisen for NOK/DKK steget siden primo 2002. Alligevel er det først den 6. februar 2003, at Nesa El A/S og Nesa Forsyning A/S, med tilbagevirkende kraft, indgår skriftlig aftale om at kompensere Nesa El A/S økonomisk for den stigende NOK/DKK.

Figur 1: Spotprisudviklingen for NOK/DKK i 2001-03

147.   Dels udarbejdes tillægsaftalen altså først den 6. februar 2003, og dels fremgår det, at "XX".

148.   Således fremgår det af Nesa Forsyning A/S mail af 27. oktober 2003, at XX mio. DKK ud af den samlede valutajustering til alle puljekunderne på XX mio. DKK vedrører perioden forud for oktober måned 2002. Men det er reelt først den 21. oktober 2002, at Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S aftaler at omregne fra NOK til DKK efter nye principper. Selve tillægsaftalen af 6. februar 2003 udfærdiges først skriftligt 4 måneder efterfølgende.

149.   At faktureringen og dermed omregningsprincippet fra NOK til DKK ændres med virkning fra den 21. oktober 2002 bør videre ikke kunne få prismæssig virkning for elleverancen for 1. oktober til 31. december 2002, idet elindkøbet er foretaget i XX, og Nesa El A/S havde på daværende tidspunkt et princip om at omregne NOK til DKK på baggrund af den gældende spotpris for NOK/DKK på tidspunktet for elterminsindkøbet.

150.   Det er urimeligt over for forbrugerne, når Nesa Forsyning A/S så sent i forløbet og med tilbagevirkende kraft accepterer en så væsentlig ændring af aftaleprisen.

151.   Og det er videre ikke rimeligt over for forbrugerne, når det ikke klart fremgår af elindkøbsaftalen for 2002, hvordan NOK omveksles til DKK. Det vurderes ikke, at udeladelse af et så væsentligt aftaleforhold er i overensstemmelse med elforsyningslovens forståelse af effektivitet, jf. EfL § 72.

152.   Et af de få holdepunkter i aftalegrundlaget, som angår, hvorledes NOK omveksles til DKK, fremgår af punkt 2.1.1 i elindkøbsaftalen for 2002, hvor der står, at "XX".

153.   Det synes således at fremgå af denne passus, at "XX".

154.   Omvendt fremgår det af pkt. 4 i elindkøbsaftalen af 21. december 2001, at "XX".

155.   Elindkøbsaftalen for 2002 af 21. december 2001 synes ikke at give grundlag for en genforhandling af aftalens principper/omkostnings-elementer, blot fordi fx valuta- eller elpriserne ændres. At fx valuta- og elpriserne kan stige og falde i pris, kan ikke med rimelighed siges at være en uforudsigelig begivenhed. Såfremt ændrede valuta- eller elpriser i sig selv kunne føre til en genforhandling af en elhandelsaftale ville aftalen ikke tjene sit formål, nemlig at sikre såvel køber som sælger nogle klare og bindende rammer for en given ydelsesudveksling.

156.   Dels må det med rimelighed forventes, at såvel Nesa El A/S som Nesa Forsyning A/S har en grundlæggende viden om, at el i afgørende omfang handles i NOK, da NOK i 2001-02 var den valutaenhed, som el blev handlet til på elbørsen, Nord Pool, hvor Nesa El A/S er markedsaktør.

157.   Dels synes Nesa Forsyning A/S, at have været særdeles imødekommende over for det koncernforbundne elhandelsselskab, Nesa El A/S, når Nesa Forsyning A/S ikke kan dokumentere, at denne har forholdt sig kritisk til en så væsentlig prisforhøjelse.

158.   Det vurderes, at Nesa Forsyning A/S ikke alene kunne have forholdt sig til pkt. 2.1.1 i elindkøbsaftalen af 21. december 2001, hvor det fremgår at XX, men tillige med rimelighed kunne have forholdt sig til, hvordan Nesa El A/S tidligere fakturerede/omregnede fra NOK til DKK.

159.   Således fremgår det af den af Nesa Forsyning A/S fremsendte mail af 21. oktober 2003, at XX.

160.   Det fremgår også af fx Korsør Kommunale Elforsyning A/S fakturaer fra Nesa El A/S, at virksomheden ikke á conto-opkræves for betaling. En sådan "efterregulering" grundet en stigende NOK/DKK synes på den baggrund heller ikke med rimelighed at kunne forekomme, når virksomheden ikke á conto-opkræves for betaling.

161.   I brev af 11. april 2003 oplyser Nesa Forsyning A/S, at "baggrunden for den ekstraordinære valutajustering skyldes som nævnt den konstant stigende værdi af NOK i forhold til DKK". Der er således tale om en ekstraordinær valutakursjustering, der gør op med den hidtil anvendte praksis for valutaomregning.

162.   Af mail af 21. oktober 2003 fremgår det videre, at NESA El A/S til den gældende spotpris for NOK/DKK tillægger et valutakurstillæg på XX. Kurstillægget fremgår ikke af elindkøbsaftalen for 2002.

163.   At Nesa El A/S kan opkræve et yderligere valutakurstillæg på XX til spotprisen for NOK/DKK på tidspunktet for indkøbet af terminsel synes i bedste fald kun at være rimeligt, såfremt valutakurstillægget er udtryk for den ydelse, at Nesa El A/S netop indkøber el i NOK på Nord Pool og videresælger el i DKK til Nesa Forsyning A/S. Nesa Forsyning A/S kan derfor ikke forventes at have en eksponering i NOK/DKK, og risikoen for, at NOK/DKK efterfølgende stiger/falder i værdi og udmønter sig i et tab/gevinst, er således ene og alene Nesa El A/S.

164.   Endelig fremgår det af pkt. 2 i elindkøbsaftalen for 2002 mellem Korsør Kommunale Elforsyning A/S og Nesa El A/S, at der i prisen, som er identisk med Nesa Forsyning A/S indkøbspris, er indeholdt omkostninger til valutakurssikring. Derfor må det med rimelighed også antages, at det har været meningen, at Nesa El A/S også skulle valutakurssikre elleverancerne til Nesa Forsyning A/S. Hvis ikke Nesa El A/S elleverance til Nesa Forsyning A/S er valutakurssikret, vil elleverancen til Korsør Kommunale Elforsyning A/S heller ikke være valutakurssikret, sådan som der står den skal være i elindkøbsaftalen for 2002, idet Korsør Kommunale Elforsyning A/S pris afhænger af prisen til Nesa Forsyning A/S.

165.   Af Helsingør Elforsyning Forsyningspligt A/S, Roskilde Energi A/S og Hillerød Energi A/S elindkøbsaftaler for 2002 med Nesa El A/S fremgår det, at prisen for ydelsen bl.a. indeholder "eventuel valutakurssikring". Uanset at det for disse tre virksomheder fremgår af elindkøbsaftalen for 2002 med Nesa El A/S, at prisen omfatter "eventuel valutakurssikring", hvilket i sig selv er problematisk, idet kunden dermed umiddelbart ikke kan forholde sig til prisen for det købte elprodukt, så er det udtryk for, at disse tre kunder, hvis pris er identisk med Nesa Forsyning A/S, tillige har betalt Nesa El A/S for at valutakurssikre elindkøbet. Og da de bykommunale elvirksomheders pris og ydelse er den samme som Nesa Forsyning A/S, så må ydelsen til Nesa Forsyning A/S og betalingen herfor med rimelighed også omfatte valutakurssikring.

166.   På ovennævnte baggrund er det Energitilsynets klare udgangspunkt, at der ikke er grundlag i elindkøbsaftalen af 21. december 2001 for at ændre den aftalte pris/praksis med tilbagevirkende kraft. Den måde hvorpå Nesa El A/S hidtil (dvs. før den 1. oktober 2002) har omvekslet NOK til DKK over for Nesa Forsyning A/S (dvs. til spotprisen for NOK/DKK på tidspunktet for Nesa El A/S indkøb af el på termin) kan således ikke ændres tilbage i tid med indgåelse af tillægsaftalen af 6. februar 2003 eller ved mundtlig aftale af 21. oktober 2002.

167.   Det må med rimelighed kunne forudsættes, at når aktører som Nesa Forsyning A/S og Nesa El A/S udveksler el m.m., at det er udtryk for en handel mellem professionelle aktører. En ændring i NOK/DKK kan således ikke med rimelighed anses som værende en uforudsigelig ændring, jf. pkt. 4 i elindkøbsaftalen af 21. december 2001.

168.   Det bør med rimelighed kunne forventes, at virksomhederne besidder den fornødne ekspertise til at håndtere alment forekommende forudsætningsændringer for en elhandelsaftale.

169.   På ovennævnte baggrund er det derfor vurderingen, at Nesa Forsyning A/S ikke har handlet på markedsvilkår med Nesa El A/S i overensstemmelse med EfL § 46, stk. 4, når Nesa Forsyning A/S accepterer en så væsentlig prisjustering med tilbagevirkende kraft. Merudgiften på XX mio. DKK kan derfor heller ikke anses som en "nødvendig omkostning", der kan indregnes i Nesa Forsyning A/S salgspriser over for forbrugerne.

Vurdering af del 2.1:

Valutaomregning fra NOK til DKK på baggrund af hhv. spot- og terminspriser for NOK/DKK
170.   Det fremgår ovenfor og af Nesa Forsyning A/S mail af 21. oktober 2003, at den elpris som Nesa El A/S indtil den 1. oktober (XX) fakturerede til Nesa Forsyning A/S er beregnet på grundlag af en valutaomregning fra NOK til DKK ud fra den XX for NOK/DKK på tidspunktet for indkøbet af terminsel og ikke på tidspunktet for elsalget/fak-tureringstidspunktet.

171.   I 2002 har Nesa El A/S indkøbt el på ikke-bilaterale kontrakter (XX) for XX mio. DKK (XX) til puljekunderne, og det fremgår af virksomhedens egen beregningsmetode, at Nesa El A/S XX har opgjort værdien i DKK efter omregning fra NOK til DKK på baggrund af spotprisen for NOK/DKK på tidspunktet for elterminsindkøbet.

172.   At valutaomregningen sker på baggrund af spotprisen for NOK/DKK er ikke uden betydning. Spotprisen er udtryk for den pris, som NOK/DKK kan handles til med levering her og nu, men da elektriciteten og dermed også valutaen (NOK/DKK) kan antages at være indkøbt på XX terminsvilkår, jf. pkt. 2.1.1 i elindkøbsaftalen af 21. december 2001, dvs. til egentlig levering måske XX, så bør valutaomregningen også ske på baggrund af XX terminsprisen for NOK/DKK og ikke på baggrund af den på indkøbstidspunktet gældende spotpris for NOK/DKK.

173.   Det kan naturligvis forekomme i elmarkedet, at spotprisen for NOK/DKK anvendes som indikator/approksimation for terminsprisen for NOK/DKK, evt. fordi det kan være svært at fremskaffe en markedspris for en given terminspris for NOK/DKK, men det vil i givet fald ofte (afhængig af markedssituationen) være fejlagtigt at gøre det.

174.   Eksempelvis anvendes spotprisen for NOK/DKK som approksimation for terminsprisen for NOK/DKK i Nesa Forsyning A/S elindkøbsaftale for 2003 med Nesa El A/S. I 2003 fremgår det således - i modsætning til 2002 - eksplicit af elindkøbsaftalen, hvordan NOK omregnes til DKK. Men Nesa El A/S har i praksis tillige anvendt denne omregningsmetodik i perioden 1. januar 2002 til 30. september 2002, jf. notatets del 2 ovenfor.

175.   Da NOK i 2001-02 i forhold til DKK var en højrentevaluta betyder det også - alt andet lige - at NOK købt på XX terminsvilkår i denne periode kunne erhverves billigere end den dengang gældende spotpris for NOK/DKK. I modsat fald ville det være udtryk for en arbitragemulighed (sikker gevinst), jf. den såkaldte renteparitet (Rentepariteten eller den afdækkede renteparitet, som den også kaldes, foreskriver, at renteforskellen mellem to aktiver, som er identiske i alle henseender, undtagen mht. den valuta, som de to aktiver er udstedt i, skal være nul, når man har afdækket valutakursrisikoen i valutaterminsmarkedet. Dermed vil terminspræmien på den ene valuta svare til renteforskellen på de to valutaer. Pariteten: F/S x (1+Rn) = (1+Rd), hvor fx F er 6 mdrs. terminskursen for NOK/DKK, S er spotkursen for NOK/DKK, Rn er 6 mdrs. renten for NOK og Rd er 6. mdrs. renten for DKK.

Hvis fx (S) spotkursen for NOK/DKK er 0,9600 og 5 mdrs. renten for hhv. NOK og DKK på samme tidspunkt er 7% (Rn) og 4% (Rd), så foreskriver rentepariteten en 5 mdrs. terminspris for NOK/DKK på 0,9483 eller -0,0117 i terminsfradrag. Renterne på hhv. 7% og 4% er multipliceret med 5/12-del, da renten alene tilskrives for en 5 mdrs. periode.)

XX

Et eksempel herpå er vist i nedenstående eksempelboks.

Eksempelboks

XX

 

176.   Det fremgår af Nordeas (Nordens største bank) rentedatabase på www.nordea.dk, at renten for NOK og DKK lå i niveauet hhv. 6,0-7,5% og 3,0-5,0% i perioden 1. juli 2001 til 31. december 2002.

177.   Beløbet fremkommer ved, at terminsfradraget på XX er indsat i feltet "valutakurstillæg" i Nesa Forsyning A/S eget Excel-regneark fremsendt til Energitilsynet i mail af 21. oktober 2003 og multipliceret med omsætningen for det ikke-bilaterale elindkøb på XX mio. DKK. Nesa Forsyning A/S andel heraf er XX mio. DKK (XX).

178.   Når Nesa El A/S ikke anvender terminsprisen for NOK/DKK, men i stedet spotprisen for NOK/DKK, når denne omregner fra NOK til DKK er det udtryk for en yderligere avance til Nesa El A/S. Dette kan ikke anses som værende udtryk for markedsvilkår og effektivt elindkøb fra Nesa Forsyning A/S side, når virksomheden blot ved en afsøgning af markedet for alternative elleverandører kan forventes at opnå elpriser, hvor omregning fra NOK til DKK er sket på baggrund af terminspriserne for NOK/DKK og følgende derfor er billigere.

179.   På den baggrund er det derfor vurderingen, at Nesa Forsyning A/S ikke har handlet på markedsvilkår med Nesa El A/S i overensstemmelse med EfL § 46, stk. 4, når Nesa Forsyning A/S således betaler en så væsentlig merpris for sin el i 2002 grundet en ikke markedskonform valutaomregning fra NOK til DKK. Merudgiften på XX mio. DKK kan derfor heller ikke anses som en "nødvendig omkostning", der kan indregnes i Nesa Forsyning A/S salgspriser overfor forbrugerne.

Ordforklaring
Balancetillæg: Da aktører skal udmelde/bestille/prognostivere sit forventede elforbrug døgnet i forvejen time for time, betyder det typisk, at der opstår en forskel mellem det udmeldte og det faktisk forbruge kvantum el. Denne forskel benævnes ubalance og afregnes time for time med et fradrag eller tillæg til spotprisen. Jo mere uforudsigeligt aktørens elforbrug er eller jo dårligere aktøren er til at prognosticere elforbruget, desto højere udgift får aktøren til balancehåndtering.

Bilateral elhandel: En elhandel indgået direkte mellem to aktører.

Bykommunal elvirksomhed: En kommunalt ejet forsyningspligtig elvirksomhed, hvis forsyningsområde udgøres af en primærkommune, der er omkranset af et større forsyningsområde (fx Nesa).

CfD: Contract-for-Difference er udtryk for (+/-) prisforskellen mellem et givent prisområde* og systemprisreferencen*. Aktører kan handle CfD ud i fremtiden (terminshandel).

FWYR-02 og CfD-02: Dette er Nord Pools betegnelse for hhv. en grundlastleverance* i systemprisreferencen* og en given områdekontrakt* (fx Østdanmark mod prisreference system) for hele 2002

Grundlast(leverance): En elleverance, der har et 100% jævnt elforbrug over en given periode (fx V1-02*, SOM-02*, V2-02*).

Grænsetarif: Frem til medio 2002 pålagde Nord Pool den fysiske spotpris i prisområde Østdanmark/DK2 en grænsetarif afhængig af eksport- og importsituationen på Øresundskablet mellem Sjælland og Sverige, samt afhængig af den fysiske afsætning af el på Nord Pool spot for Østdanmark/DK2. Når Sjælland i en given time importerede/eksporterede el fra/til Sverige blev grænsetariffen pålagt købere/sælgere af fysisk spotkraft på Nord Pool. Det var således kun i den situation, hvor Sjælland i en given time importerede el fra Sverige og at aktøren købte el på elspot hos Nord Pool, at grænseomkostningen blev en faktisk omkostning.

Likviditetsrenter: Er betaling til Nesa El A/S for at denne part evt. har en kortere betalingsfrist overfor sine elleverandører/Nord Pool end virksomheden omvendt har overfor Nesa Forsyning A/S.

MWh: 1 TWh = 1.000 GWh = 1.000.000 MWh = 1.000.000.000 kWh.

Områdetillæg/-risiko/-forskelle: Områdeforskelle udgøres af prisforskellen mellem et givent prisområde og systemprisen.

Spotprisen: Spotprisen er den på Nord Pool (elbørsen) noterede fysiske elpris time for time i det pågældende prisområde.

Systemreference/-prisen: På Nord Pool kan aktører handle el til levering i fremtiden (terminshandel). Disse terminskontrakter afregnes i udgangspunktet i prisreferencen "system" i norske kroner (NOK). Systemspotprisen er den elpris i en given time, hvor udbud og efterspørgsel mødes i hele Nord Pool-området. I beregningen tages der ikke hensyn til evt. flaskehalse i overføringskapaciteten og dermed at der typisk vil opstå forskellige områdepriser.

Prisområde: Nord Pool er inddelt i en række prisområder, hvor Vestdanmark/DK1 og Østdanmark/DK2 er to af disse prisområder. Elmarkedet inddeles i prisområder grundet flaskehalse i overføringskapaciteten mellem prisområderne.

Profilomkostning: Den mer- eller mindrepris, som et profileret elforbrug har i forhold til en grundlastleverance. Profilomkostningen er typisk positiv, idet en typisk elforbruger har størsteparten af sit elforbrug i dagtid (ikke nattid) og vintertid (ikke sommertid), hvor elprisen tilsvarende også er højere (lavere). Profilomkostningen kan opgøres fx en uge-, en måneds- og et årsprofiltillæg.

Terminshandel: El til levering i fremtiden handles typisk i Nord Pools systemprisreference i NOK. Tillægges prisen for en CfD med levering i samme periode fås terminsprisen for el i NOK for et givent prisområde (fx for Vest- eller Østdanmark). Omregnes denne terminspris i NOK til terminsprisen for NOK/DKK til levering i samme periode, fås prisen i DKK.

Transaktionsomkostninger: fx kurtagetillæg på Nord Pool, som Nesa El A/S evt. har i forbindelse med at indkøbe el på termin og på (fysisk) spot.

XX: XX.

Volumentillæg: Er udtryk for en betaling til Nesa El A/S fordi, Nesa El A/S ikke kender Nesa Forsyning A/S elforbrug, og dermed bærer risikoen for at Nesa El A/S har indkøbt for lidt (og at elprisen efterfølgende stiger) eller for meget (og at elprisen efterfølgende falder) el på termin. Da sandsynligheden for at virksomheden hhv. køber for lidt eller for meget el på termin, og at sandsynligheden for hhv. stigende og faldende priser også må antages at være 50%, bør omkostningen ved at påtage sig denne risiko på sigt være nul DKK.

V1-02: Dækker perioden 1. januar 2002 til 30. april 2002

SOM-02: Dækker perioden 1. maj 2002 til 30. september 2002

V2-02: Dækker perioden 1. oktober 2002 til 31. december 2002