ELTRA og ELKRAFT Transmission - individuelle effektivitetskrav

Resumé

1. Selskaber, som transporterer strøm på over 150 kV, er fra og med år 2000 underlagt krav om effektivisering. Kravene er opdelt i hhv. individuelle og generelle effektiviseringskrav. Sidstnævnte fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, mens de individuelle krav fastsættes af Energitilsynet, jf. bekendtgørelse 1182 af 15. december 2000.

2. De individuelle effektiviseringskrav skal for første gang udmeldes for 2004.

3. De generelle krav har siden år 2000 og for alle selskaber været fastsat til 3 procent af hvert af selskabernes omkostningsrammer. Et selskabs omkostningsramme er defineret som summen af selskabets driftsomkostninger og afskrivninger. Da historiske investeringer ikke kan effektiviseres, og de dertil knyttede afskrivninger derfor ikke kan formindskes, indebærer dette, at det reelle krav til udviklingen i driftsomkostningerne er væsentlig større end de 3 procent.

4. Energitilsynets udmelding af individuelle effektiviseringskrav over for ELTRA og ELKRAFT Transmission sker med udgangspunkt i den indsigt, som er opnået igennem et internationalt benchmarking-studium. Formålet med studiet var at sammenligne effektiviteten i transmissionsselskaber i hhv. Østrig, Holland, Danmark, Sverige og Norge.

5. Den model, som benchmarking-studiet hviler på, er endnu behæftet med stor usikkerhed, hvorfor modellen ikke kan anvendes til direkte at beregne ELTRAs og ELKRAFT Transmissions effektiviseringspotentiale. Hverken ELTRA eller ELKRAFT Transmission kan således anerkende, at de beregnede placeringer i studiet af de to selskaber udtrykker de to selskabers reelle placeringer. Begge selskaber er dog parate til at deltage i en videreudvikling af modellen med henblik på fremover at vurdere selskabernes effektiviseringspotentiale. Ligeledes anerkender begge selskaber, at Energitilsynets sekretariat igennem arbejdet med udviklingen af modellen har fået en ganske god fornemmelse for og dermed indikation af de to selskabers virksomhed og deres effektivitet. Således er både ELTRA og ELKRAFT Transmission enige i, at Energitilsynet med afsæt i den viden, der er opbygget igennem udviklingsarbejdet, kan udmelde individuelle effektiviseringskrav over for de to selskaber for 2004, baseret på selskabernes omkostningsrammer for 2002.

6. Energitilsynet deler ELTRAs og ELKRAFT Transmissions synspunkter om, at benchmarkingmodellen skal udvikles ganske meget, før dens resultater kan bruges til direkte at vurdere selskabernes effektiviseringspotentiale. Ligeledes deler Energitilsynet de to selskabers vurdering af, at man igennem det kendskab til selskaberne, som er opnået ved udviklingen af benchmark-modellen, kan udmelde effektiviseringskrav for 2004.

7. På denne baggrund er det Energitilsynets holdning, at ELKRAFT Transmission og ELTRA pålægges individuelle effektiviseringskrav på 1,3% henholdsvis 1,0% af deres effektivitetsregulerede omkostningsramme for 2002.

8. Således pålægges ELKRAFT Transmission et individuelt effektiviseringskrav på 1,57 mio. kr. Selskabets samlede effektiviseringskrav udgør derfor 5,2 mio. kr., da det generelle effektiviseringskrav på 3 pct. svarer til 3,63 mio. kr. For ELTRA gælder, at selskabet pålægges et individuelt effektiviseringskrav på 1,55 mio. kr. ELTRAs samlede effektiviseringskrav for 2004 udgør derfor 6,21 mio. kr., da det generelle krav på 3 pct. svarer til 4,66 mio. kr.

9. ELTRA og ELKRAFT Transmission har haft lejlighed til at kommentere på et udkast til dette notat.

Afgørelse

10. Det besluttes:

I. at det individuelle effektivitetskrav for ELKRAFT Transmission i år 2004 fastsættes til 1,3 % af den effektivitetsregulerede omkostningsramme på 120.847.178 kroner i år 2002, jf. bestemmelserne i bekendtgørelse 1182 af 15. december 2000 §§17-18. Det individuelle effektivitetskrav svarer til 1,57 mio. kr.

II. at det individuelle effektivitetskrav for ELTRA i år 2004 fastsættes til 1,0 procent af den effektivitetsregulerede omkostningsramme på 155.401.409 kroner i år 2002, jf. bestemmelserne i bekendtgørelse 1182 af 15. december 2000 §§17-18. Det individuelle effektivitetskrav svarer til 1,55 mio. kr.

Sagsfremstilling

11. Selskaber, som transporterer strøm på over 150 kV, er fra og med år 2000 underlagt krav om effektivisering. Kravene er opdelt i hhv. individuelle og generelle effektiviseringskrav. Sidstnævnte fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, mens de individuelle krav fastsættes af Energitilsynet, jf. bekendtgørelse 1182 af 15. december 2000. For de individuelle krav gælder det, at disse for første gang udmeldes for år 2004 baseret på selskabernes omkostningsrammer for 2002.

12. De generelle krav har siden år 2000 og for alle selskaber været fastsat til 3 procent af omkostningsrammen. Selskabernes omkostningsramme er defineret som summen af selskabernes afskrivninger og driftsomkostninger.

13. Energitilsynets udmelding af individuelle effektiviseringskrav sker jf. bekendtgørelsen, under hensyn til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale vurderet ud fra en sammenligning med tilsvarende andre udenlandske virksomheders effektivitet.

14. Energitilsynets udmelding af individuelle effektiviseringskrav over for ELTRA og ELKRAFT Transmission sker med udgangspunkt i den indsigt, som er opnået i forbindelse med arbejdet med et internationalt benchmarking studium. Formålet med studiet var at sammenligne effektiviteten i transmissionsselskaber i hhv. Østrig, Holland, Danmark, Sverige og Norge.

15. I benchmarkingen sammenholdes selskabernes faktiske omkostninger med modelberegnede omkostninger med henblik på at undersøge, om selskabernes omkostninger i forhold til nettets størrelse er rimelige. Derimod vurderes ikke, om selskaberne har indkøbt et passende antal netelementer. Derved kan benchmarking-analysen i princippet vurdere et selskab til at være effektiv, på trods af, at selskabets net er overdimensioneret. Forudsætningen for, at dette kan ske, er dog, at det overdimensionerede net er indkøbt til en rimelig pris.

16. Benchmarking-modellen er udviklet med henblik på, at der udmeldes effektiviseringskrav på baggrund af de to selskabers drifts- og kapitaleffektivitet ud fra en tilsvarende sammenligning med andre udenlandske selskaber. I modellen defineres driftseffektivitet som forskellen mellem et selskabs faktiske driftsomkostninger og de modelberegnede driftsomkostninger. Med kapitaleffektivitet menes der omkostninger i form af afskrivninger og forrentning af nettene.

17. De usikkerheder, som knytter sig til modellen, relaterer sig fx til, at driftseffektiviteten påvirkes af byggeaktiviteten i de enkelte år. Selskaber, som bygger meget, vil derfor i de pågældende år have relativt færre driftsomkostninger, mens der vil være en tendens til, at en større del af omkostningerne bogføres som kapitalomkostninger. Modellen tager ikke højde herfor. Generelt gælder det for modellen, at der kan stilles spørgsmålstegn ved flere af dens antagelser vedr. både datagrundlagets sammenlignelighed og derfor også ved beregningernes resultater.

Vurdering

18. Benchmarking-studiet giver således en indikation af selskabernes effektivitet og relative placering i forhold til hinanden. De usikkerheder, som knytter sig til benchmark-modellens grundlæggende antagelser og til de data, som danner grundlag for beregningerne, betyder, at modellen ikke på nuværende tidspunkt vurderes at kunne anvendes til beregning af ELTRAs hhv. ELKRAFT Transmissions effektiviseringspotentiale.

19. Energitilsynet vurderer på denne baggrund ikke, at de foretagne benchmark-beregninger kan anvendes til en udmelding af individuelle effektiviseringskrav over for ELKRAFT Transmission og ELTRA. Imidlertid har arbejdet med modellen og det internationale benchmarking-studium givet den nødvendige indsigt i selskabernes virksomhed og effektivitet til, at der med rimelighed kan udmeldes effektiviseringskrav.

20. Det er samtidig Energitilsynets vurdering, som deles af både ELTRA og ELKRAFT Transmission, at benchmarking er en brugbar metode til udmelding af fremtidige individuelle effektiviseringskrav.

21. Således vurderer Energitilsynet endvidere, at modellen og det anvendte datagrundlag skal forbedres på væsentlige områder. Disse betragtninger er også fremført af selskaberne ELTRA og ELKRAFT Transmission over for Energitilsynets sekretariat, senest ved et møde i sekretariatet den 18. februar 2004. På den baggrund har både ELTRA og ELKRAFT Transmission tilkendegivet deres interesse i fortsat at deltage aktivt i udviklingsarbejdet sammen med sekretariatet.

22. De indikationer som benchmarking-studiet giver af selskabernes effektivitet og relative placering i forhold til hinanden viser, at de to selskabers driftseffektivitet er lavere i forhold til de andre selskabers driftseffektivitet.

23. For så vidt angår indikationerne i relation til kapitaleffektiviteten gælder, at selskaberne klarer sig godt, hvilket navnlig er tilfældet for ELTRA.

24. Det er som nævnt ikke muligt at foretage en præcis vurdering af selskabernes effektivitet på basis af benchmarking-studiet. Det indtryk, som sekretariatet igennem arbejdet med studiet har fået af de to selskaber, har dog givet Energitilsynet en vis indsigt i selskabernes drifts- og kapitalforhold. Derfor vurderer sekretariatet, at tilsynet kan udmelde individuelle effektivitetskrav over for selskaberne for år 2004.

25. Det er på den baggrund Energitilsynets vurdering , at det individuelle effektivitetskrav over for ELKRAFT Transmission fastsættes til 1,3 % af den effektivitetsregulerede omkostningsramme for år 2002, og at ELTRAs omkostningsramme skal reduceres med 1,0% af den effektivitetsregulerede omkostningsramme for år 2002. Således pålægges hhv. ELKRAFT Transmission og ELTRA at reducere deres effektivitetsregulerede omkostningsrammer med henholdsvis 1,57 mio. kr. og 1,55 mio. kr.

26. Energitilsynets effektiviseringskrav for ELKRAFT Transmission og ELTRA er fremkommet på baggrund af den indsigt som Energitilsynets sekretariat har opnået i relation til selskabernes virksomhed og effektivitet. De fremkomne beløb udtrykker Energitilsynets vurdering af, hvilket effektiviseringskrav et selskab med rimelighed kan indhente i det første reguleringsår.