Maksimal forrentningsprocent for 2003 ved beregning af indtægtsrammer for eltransmissionsvirksomheder, jf. bek. Nr. 1182.

Indledning

1. ET fastsatte på mødet den 29. marts 2004 den maksimale forrentningssats til brug for indtægtsrammereguleringen for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 944 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder. Forrentningssatsen blev fastsat til 6,2 %.

2. Fastsættelsen af den tilsvarende forrentningssats for de store transmissionsvirksomheder (Eltra (transmission) og Elkraft Transmission), jf. bek. nr. 1182 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV., blev udskudt til aprilmødet fordi DE påpegede, at der kunne være specielle forhold for disse virksomheder, der kunne begrunde en højere forrentningssats. ETS kunne dermed indhente høringsskrivelser fra disse virksomheder.

3. ETS modtog den 22. marts 2004 en fælles høringsskrivelse fra virksomhederne.

4. Virksomhederne har - efter ETS opfattelse - kun fremført få argumenter, der kan begrunde at de store transmissionsvirksomheder får en større forrentning end de øvrige transmissions og netvirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 944. Der er desuden andre forhold, der taler for en lavere forrentning end for de øvrige netvirksomheder.

Afgørelse

5. Energitilsynet besluttede, at forrentningssatsen for 2003, jf. § 14, stk.1 i bekendtgørelse nr. 1182 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV, fastsættes til 6,2 %.

Sagsfremstilling

6. ET skal fastsætte en forrentningssats, der skal anvendes ved beregning af virksomhedernes indtægtsramme, jf. § 14 i bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV. ET skal fremover ikke fastsætte denne forrentningssats, idet forrentningssatsen, i henhold til det politiske forlig af 9. maj 2003 for år 2004 og fremover, bliver den lange byggerente + 1 %.

7. Forrentningssatsen skal anvendes ved beregning af forrentningselementet i indtægtsrammerne. Forrentningsgrundlaget er virksomhedernes samlede bundne og fri egenkapital samt fremmedkapital. Samlet udgør forrentningsgrundlaget for de 2 virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 1182 (Eltra (transmission) og Elkraft Transmission) ca. 4,7 mia. kr. (heraf udgør den bundne egenkapital for begge virksomheder en væsentlig andel). En forhøjelse af forrentningssatsen på 1 % betyder således, at indtægtsrammerne samlet forhøjes med ca. 47 mio. kr.

8. Ifølge § 14 i bekendtgørelse nr. 1182 skal forrentningssatsen fastsættes "med baggrund i renteforholdene for risikofrie papirer tillagt en procentstørrelse med henblik på inflationssikring af reinvestering og medfinansiering af nye anlæg ud fra, hvorledes dette sker på et konkurrencepræget marked, dels med henblik på dækning af nettofinansiering af omsætningsformuen ud fra det normale gennemsnitlige niveau for nettoomsætningsformue i forhold til netaktivværdien i virksomhederne".

9. Bestemmelsen vedrørende fastsættelsen af forrentningssatsen, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 1182, er enslydende med bestemmelsen for fastsættelsen af den maksimale forrentningssats for årene 2000 og 2001 i indtægtsrammereguleringen for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder (jf. bekendtgørelse nr. 944).

10. For år 2002 og 2003 er formuleringen i bestemmelsen for fastsættelsen af den maksimale forrentningssats ændret i bekendtgørelse nr. 944, således at forrentningssatsen skal fastsættes "bl.a. under hensyn til risikoforholdene og forrentningsniveauet i sammenlignelige brancher". Det skal endvidere bemærkes, at § 25, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 944 siger, at ET for år 2002 og 2003 skal lægge et beløb til forrentningsgrundlaget til dækning af den nødvendige nettoomsætningsstørrelse. For transmissionsvirksomhederne skal der, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 1182 tages hensyn til nettofinansieringen af nettoomsætningsformuen ved fastsættelsen af forrentningssatsen.

11. ET har på martsmødet fastsat forrentningssatsen for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder til 6,2 %. Ved denne fastsættelse blev der taget udgangspunkt i en model, der blev vedtaget af ET i april 2003, Modellen blev dog ændret en smule, som følge af, at Dansk Energi havde tekniske indvendinger mod modellen.

Høringssvar fra Eltra (transmission) og Elkraft Transmission
12. Eltra (transmission) og Elkraft Transmission har i et fælles høringsbrev af 22 marts 2004 fremhævet forskelle mellem de 2 bekendtgørelser, der har betydning ved fastsættelsen af forrentningssatsen.

13. Virksomhederne fremhæver, at der er flere såkaldte 1-1 omkostninger i de almindelige net- og transmissionsvirksomheders indtægtsrammer. Dvs. en større del af de store transmissionsvirksomheders omkostninger bliver effektivitetsreguleret, og de store transmissionsvirksomheder vil blive ramt hårdere, såfremt der sker uforudsete hændelser. Endvidere har de store transmissionsvirksomheder ikke de samme muligheder for at få forhøjet indtægtsrammerne ved hjælp af dispensationer fra ET.

14. De to store transmissionsvirksomheder mener, at der pga. af reguleringen er en større virksomhedsrisiko ved drift af de store transmissionsnet frem for de elforsyningsnet, der reguleres ved hjælp af bekendtgørelse nr. 944.
Begrundelse

15. I de første 2 år af reguleringsperioden blev forrentningssatsen fastsat til 7 % for alle net- og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet både over og under 150 kV. Dette fulgte af, at bestemmelserne var ens.

16. I 2002 blev forrentningssatsen også fastsat til 7 % i medfør af både bekendtgørelse nr. 944 og bekendtgørelse 1182. Det fulgte af, at ET indtil ultimo april 2003 ikke havde bestemt efter hvilke principper ET ville fastsætte forrentningssatsen. Virksomhederne kunne derfor være af den opfattelse, at ET ville fastholde de 7 %, der havde været gældende hidtil. I april 2003 vedtog ET imidlertid en ny model for fastsættelse af forrentningssatsen, der gør forrentningssatsen afhængig af udviklingen i det generelle renteniveau. Virksomhederne kan derfor ikke med rimelighed forvente, at forrentningssatsen fortsat bliver 7 % for 2003.

17. Det følger af bekendtgørelsen, at forrentningssatsen ikke skal være den forrentningssats, som virksomhederne faktisk skal betale for fremmedkapital. Det følger af bekendtgørelsens bestemmelser, at forrentningssatsen skal være højere end den rente virksomhederne skal betale for lån. Det betyder, at virksomhederne ofte vil kunne få forhøjet indtægtsrammerne med et større beløb end de skal betale for fremmedkapital. Hvis virksomhederne alene skulle have dækket de faktiske udgifter skulle bestemmelsen have haft et andet indhold.

18. Der er ting der taler for at forrentningssatsen for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV skal være højere end for de øvrige elnetvirksomheder. For det første er formuleringen i bekendtgørelsen, anderledes, og det er ETS' opfattelse, at formuleringen i bekendtgørelse nr. 1182 umiddelbart peger i retning af en højere forrentningssats. Desuden skal forrentningssatsen i bekendtgørelse nr. 1182 give mulighed for finansiering af nettoomsætningsformuen - hvor bekendtgørelse nr. 944 for år 2002 og 2003 indeholder bestemmelser om, at ET fastsætter størrelsen af nettoomsætningsformuen. Indtægtsrammereguleringen af elvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV, jf. bekendtgørelse nr. 1182, indeholder færre omkostninger, der kan indregnes med de faktiske omkostninger - de såkaldte 1-1- omkostninger.

19. Modsat peger den væsentlige forskel, der er ved beregningen af forrentningselementet for virksomhederne, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 1182 og bekendtgørelse 944. Forrentningssatsen efter bekendtgørelse nr. 944 skal soliditetskorrigeret (dvs. en lavere forrentning jo højere soliditet), således at den gennemsnitlige forrentningssats bliver mellem 3-4 %. Forrentningssatsen skal ikke soliditetskorrigeres efter bekendtgørelse nr. 1182, hvor den forrentningssats, der bliver fastsat skal anvendes på hele forrentningsgrundlaget (bunden og fri egenkapital samt fremmedkapital)

20. Samlet set vurderer ETS ikke, at der er nogen påvist og tilstrækkelig grund til, at afvige fra den praksis, der har været hidtil, nemlig at forrentningssatsen skal være ens efter både bekendtgørelse nr. 944 og bekendtgørelse nr. 1182, dvs. 6,2 %.