Resumé

Eltra amba har den 6. november 2002 anmeldt selskabets tariffer for 2003. Anmeldelsen samt en række supplerende oplysninger hertil er vedlagt som bilagssiderne 1-73. Elkraft System a.m.b.a. har den 18. november 2002 anmeldt tariffer for 2003. Anmeldelsen vedlagt som bilagssiderne 74-86.

De to systemansvarlige selskaber Eltra amba og Elkraft System a.m.b.a. har efter bestemmelserne i elforsyningslovens kapitel 5 en række overordnede opgaver med hensyn til tilrettelæggelsen af landets elforsyning. De fleste af disse opgaver er detaljeret beskrevet  i bekendtgørelsen om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet m.v. (bek. nr. 444 af 11. juni 2002). De systemansvarliges opgaver og forpligtelser skal sammenholdes med prisbestemmelserne i elforsyningslovens kapitel 10.

De systemansvarliges prisfastsættelse skal efter anmeldelse godkendes af Energitilsynet, jf. elforsyningslovens § 71, stk. 3, og § 76.  Godkendelsen efter elforsyningslovens § 71, stk. 3, sker på baggrund af de systemansvarliges budgetter over nødvendige omkostninger for den kommende periode. En eventuel over- eller underdækning reguleres i den efterfølgende budgetperiode. Godkendelsen kan ledsages af vilkår.

Ifølge elforsyningslovens § 71, stk. 1, kan de systemansvarlige virksomheder i priserne indregne nødvendige omkostninger som nævnt i elforsyningslovens § 69, stk. 1, jf. lovens § 71, stk. 1. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

Herudover gælder, at prisfastsættelsen efter elforsyningslovens § 73 skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

Godkendelse af prisfastsættelsen indebærer samlet en overordnet godkendelse af fordelingen af omkostningsarter, størrelsen heraf samt de fordelingsnøgler, der anvendes på de enkelte tariftyper. Tariffer er fastsat ud fra princippet om, at de enkelte ydelser skal hvile i sig selv, jf. lovens § 73.

Energitilsynet behandlede første gang systemansvarets prisfastsættelse i mødet den 26. august 2002. Der var tale om prisfastsættelsen for årene 2000, 2001 og 2002. Behandlingen havde afventet færdiggørelse af regelgrundlaget, men med bekendtgørelsen om systemansvar var forudsætningerne for en godkendelse til stede.

Tilsynet godkendte her Eltra´s og Elkraft System´s prisfastsættelse for årene 2000, 2001 og 2002 på grundlag af de anmeldelser, der var modtaget i medfør af lovens § 76. Denne godkendelse var imidlertid ledsaget af en række forbehold.

Bl.a. kunne det ikke ud fra det foreliggende endeligt vurderes, om de enkelte tariffer opfylder elforsyningslovens bestemmelser om, at prisfastsættelsen skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til, jf. lovens § 73.

Godkendelsen gælder i princippet for et helt år, men vil kunne tages op til fornyet behandling, såfremt der sker væsentlige ændringer i grundlaget for den oprindelige godkendelse. Det må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der skal ske en ændring i tariferingen i løbet af året, eller om ændrede forudsætninger alene skal give sig udslag i en  over- eller underdækning ved årets slutning.

Ved behandlingen af systemansvarets prisfastsættelse i mødet den 26. august 2002 blev det tilkendegivet, at Energitilsynet ikke - uanset om prisfastsættelsen er godkendt efter elforsyningslovens § 71, stk. 3 - er afskåret fra efterfølgende at træffe beslutninger i medfør af § 77, f.eks. i form af  pålæg om ændring af tarifferne, enten på eget initiativ eller grundlag af klager, jf. § 80, hvis der viser sig elementer i tariferingen, der synes at være  i strid med bestemmelserne i elforsyningsloven, jf. især lovens § 73.

Ordlyden af § 71, stk. 3 og § 77, stk. 1, samt forarbejderne til disse bestemmelser gav dog ikke udtrykkelige holdepunkter for holdbarheden af denne antagelse, hvorfor der var behov for  at gøre spørgsmålet til genstand for en juridisk prøvelse.

Til brug for denne prøvelse har Kammeradvokaten udarbejdet et notat af 17. december 2002 vedrørende godkendelse af systemansvarets prisfastsættelse. Notatet er vedlagt som bilagssiderne 87-97.

Kammeradvokaten konkluderer i notatet, at et efterfølgende pålæg til de systemansvarlige efter elforsyningslovens § 77, stk. 1, om at ændre prisfastsættelsen, således at denne bringes i overensstemmelse med elforsyningslovens bestemmelser, under bestemte vilkår vil være gyldigt. I lyset heraf må Energitilsynets  afgørelse af 26. august 2002 og den heri indeholdte  tilkendegivelse af muligheden for efterfølgende ændring af prisfastsættelsen anses for korrekt. Ved udstedelsen af et pålæg bør Tilsynet give de systemansvarlige en passende frist, således at ændringen kan varsles behørigt.

De samlede omkostninger for begge de to systemansvarlige er i 2003 budgetteret til 9.656 mio. kr. mod 9.771 mio. kr. i 2002.  Der er altså tale om et mindre fald i de systemansvarliges omkostninger i 2003, efter de har været stigende fra 2000-2002. Reelt er det kun ca. 12 pct. af omkostningerne, der kan påvirkes af virksomhederne selv, idet resten er bundet af lovgivningens bestemmelser.

Indstilling

Det meddeles Eltra og Elkraft System følgende: 

• At Energitilsynet i medfør af elforsyningslovens § 71, stk. 3, godkender Eltra´s og Elkraft System´s prisfastsættelse for 2003 på grundlag af de anmeldelser, der er modtaget i medfør af lovens § 76, men
• At Energitilsynet på det foreliggende grundlag ikke har kunnet foretage en endelig vurdering af, hvorvidt de enkelte tariffer opfylder elforsyningslovens bestemmelser, herunder især § 73, hvorefter prisfastsættelsen skal ske efter rimelige objektive og ikke diskriminerende kriterier i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til, hvorfor Tilsynet forbeholder sig enten på eget initiativ eller på grundlag af klager at kunne tage sådanne spørgsmål op til fornyet behandling
• At Tilsynet fortsat arbejder på at udvikle metoder med henblik på at vurdere effektiviteten i driften af de systemansvarlige virksomheder, jfr. § 71, stk. 1, og at godkendelsen vedr. prisfastsættelsen i de nævnte år derfor ikke udelukker, at Tilsynet i forbindelse med godkendelsen for de kommende år vil stille krav om effektivisering af driften
• At der i forbindelse med anmeldelsen af prisfastsættelsen for 2004 sker en opdeling af tarifferne for net- og systemtjenester i en tarif for netydelser og en tarif for systemydelser med henblik på at sikre en større gennemsigtighed i prisfastsættelsen
• At Tilsynet forbeholder sig at foretage en nærmere analyse af den regnskabsmæssige behandling af mindstekapacitetsbetalingerne
• At Tilsynet i løbet af 2003 vil analysere og vurdere Elkraft Systems betaling til for rådigheden over 400 kV- og 132 kV- transmissionsnettet sammenholdt med Eltras tilsvarende betaling til 400 kV- og 150 kV-transmissionsnettet
• At Eltra skal indregne omkostningerne vedr. etablering af ilandføringsanlæg vedr. havvindmølleanlæg i prisfastsættelsen over anlæggenes levetid, idet Tilsynet på det foreliggende grundlag alene kan godkende, at der kalkuleres med en levetid på 20 år
• At Eltra skal indregne kompensationsbetalingerne vedr. Norgesaftalen i tarifferne over 10 år, svarende til Eltra´s indtægtsføring af forudbetalingen på 580 mio. kr. på transitaftalen
• At Eltra´s kompensationsbetaling til E.ON Sales & Trading Gmbh på 2,1 mio. EUR for afkald på eksklusivrettigheder må anses for nødvendige omkostninger, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1, og indregnes i tarifferne 2003-2005 med 5 mio. kr. pr. år.

Sagsfremstilling

De systemansvarliges opgaver i henhold til elforsyningsloven og systemansvarsbekendtgørelsen

De systemansvarliges prisfastsættelse skal efter anmeldelse godkendes af Energitilsynet, jf. elforsyningslovens § 71, stk. 3.

De systemansvarlige virksomheder har efter elforsyningsloven en række overordnede opgaver og forpligtelser, jf. herved bestemmelserne i elforsyningslovens kapitel 5 om systemansvarlig virksomhed. De fleste af systemansvarets opgaver er nu detaljeret beskrevet i bekendtgørelsen om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet  m.v. (bek. 444 af 11. juni 2002).  De systemansvarliges opgaver og forpligtelser skal sammenholdes med elforsyningslovens § 71, stk. 1, hvorefter systemansvaret kan indregne nødvendige omkostninger som nævnt i lovens § 69, stk. 1, i priserne.

Den systemansvarliges opgaver og forpligtelser efter elforsyningsloven og systemansvarsbekendtgørelsen er følgende:

Den systemansvarlige er i medfør af lovens § 27a, stk. 1, ansvarlig for forsyningssikkerheden og skal for at opfylde denne forpligtelse opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elsystem samt sikre tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem. Det nærmere omfang af denne forpligtelse fremgår af bekendtgørelsens kapitel 4 om planlægning og sikring af den nødvendige kapacitet (§§ 11-14).

Efter elforsyningslovens § 28, stk. 1, skal den systemansvarlige i samarbejde med de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forpligtelser nævnt i lovens § 9 opfyldes. Der er ikke i bekendtgørelsen bestemmelser, der præciserer denne forpligtelse.

Ifølge bekendtgørelsens kapitel 5 (§§ 15-16) skal den systemansvarlige udarbejde en årlig miljøberetning, der skal redegøre for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraftvarmeudbygningen inden for det samlede elforsyningssystem. Beretningen skal indeholde en status for det foregående år samt en prognose de efterfølgende 10 år.

Den systemansvarlige skal ligeledes sikre, at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsopgaver, som er nødvendige for udnyttelse af miljøvenlige produktionsteknologier, jf. elforsyningslovens § 29, stk. 1. Disse opgaver er detaljeret beskrevet i bekendtgørelsens  kapitel 6 (§§ 17-24). Det fremgår bl.a. heraf, at det er Energistyrelsen, der på landsplan fastsætter rammerne for, hvilke projekter der skal igangsættes. Det er også Energistyrelsen, der godkender de enkelte projekter, efter de systemansvarlige har indsendt planer og procedurer til styrelsen. Disse planer for de enkelte projekter skal foruden en nærmere beskrivelse af projektet også indeholde en samlet økonomisk oversigt. Energistyrelsens godkendelse er nødvendig for at omkostningerne kan pålægges forbrugerne.

Ifølge elforsyningslovens § 31 skal den systemansvarlige ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet. Denne bestemmelse suppleres af bestemmelser i systemansvarsbekendtgørelsen, hvorefter de systemansvarlige skal udarbejde fælles retningslinier for benyttelse af det kollektive elforsyningsnet (bekendtgørelsens § 9) samt fælles måleforskrifter til afregnings- og systemdriftsformål (bekendtgørelsens § 10).

Efter elforsyningslovens § 57, stk. 1, er de systemansvarlige forpligtet til at aftage den prioriterede produktion, og efter lovens § 28, stk. 3 forpligtet til at sikre, at denne fordeles forholdsmæssigt på forbrugerne.

Desuden skal den systemansvarlige ifølge elforsyningslovens § 85b foretage fornøden planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre elforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.

Det skal endelig nævnes, at den systemansvarlige ifølge systemansvarsbekendtgørelsens § 6 er teknisk og økonomisk ansvarlig for dækning af nettab i den del af transmissionsnettet, der i medfør af elforsyningslovens § 21, stk. 4, er stillet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed.

De beskrevne opgaver og de tilhørende omkostninger falder i tre hovedgrupper, nemlig net- og systemtjenester, varetagelse af PSO-opgaver og formidling af prioriteret produktion. Anmeldelserne fra de systemansvarlige følger denne hovedopdeling, jf. nærmere nedenfor.

Eltra´s tarifanmeldelse for 2003
Eltra a.m.b.a. har den 6. november 2002 - jf. bilagsside 1-73 - anmeldt det jysk-fynske systemansvars tariffer for 2003. Endvidere har Eltra i breve af 19. og 20. december 2002 fremsendt en række supplerende oplysninger, jf. bilagssiderne 98-113.

Tarifferne er fastsat ud fra princippet om, at de enkelte ydelser skal hvile i sig selv.

Eltra har gældende fra 1. januar 2003 anmeldt en tarif for prioriteret produktion, PSO-tarif samt en tarif for net- og systemtjenester, jf. tabellerne 1-3. Ud over de budgetterede omkostninger for 2003 indgår i tarifferne over-/underdækning fra tidligere år.

Tariffen for net- og systemtjenester, jf. tabel 1, dækker Eltras omkostninger til at drive og vedligeholde 400 kV-nettet og udlandsforbindelserne samt betalingerne til de regionale transmissionsselskaber for at få stillet 150 kV-nettet til rådighed. Desuden dækker net- og systemtariffen Eltras omkostninger ved at opretholde den tekniske kvalitet og balance samt sikre forsyningssikkerheden og markedsfunktionen. Omkostningerne under net- og systemtjenester dækkes af systemets brugere i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 2.

I 2003 er nettariffen for udvekslinger over den dansk-tyske grænse bortfaldet og afløst af ETSOs transitordning. Dette indebærer, at udveksling af energi over landegrænsen belastes med 1 euro pr. MWh.

Tabel 1: Nettarif for Eltra

Nettarif (net- og systemtjenester)	Lavlast øre/kWh	Højlast øre/kWh	Spidslast øre/kWh	Gennemsnit øre/kWh
Produktion  (ikke-aftage-pligtige anlæg)	0,4	0,6	0,7	0,5
Forbrug(ab 150 kV)	3,1	3,3	3,4	3,2

Eltra køber el (prioriteret produktion) fra decentrale værker og vindmøller. Denne elektricitet  leveres til forbrugerne, der betaler en tarif, jf. tabel 2, der dækker de samlede omkostninger ved indkøbet og håndteringen af den opkøbte elektricitet.

Omkostningerne opkræves hos forbrugerne som en forholdsmæssig andel af deres forbrug i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 1. For den del af elforbruget, der overstiger 100 GWh, skal store elforbrugere (jf. elforsyningslovens § 8, stk. 5 og 7) ikke bidrage til at dække omkostningerne til pristillæg til VE-anlæg og dele af betalingerne til Elsams decentrale anlæg.  Herved budgetteres med en nedsættelse af tariffen på 10,1 øre/kWh. Nettoafregnede forbrugere er ligeledes fritaget for dele af betalingerne i henhold til elforsyningslovens § 8 a, stk. 3 og 4. Ved nettoafregnede forbrugere forstås producenter, hvor den del af deres egenproduktion de selv forbruger, de selv forbruger, er modregnet i deres aftagepligt (elforsyningslovens § 8, stk. 1).

Tabel 2: Eltras PP-tarif

Salg af prioriteret produktion	Lavlast øre/kWh	Højlast øre/kWh	Spidslast øre/kWh	Gennem- snit
	38,7	47,0	51,8	43,9

Eltra afholder endvidere omkostninger, hvor der ikke leveres energi som modstykke. PSO-tariffen jf. tabel 3 dækker disse omkostninger. I disse omkostninger indgår bl.a. pristillæg til kraftværkernes VE-produktion. Omkostningerne opkræves som en forholdsmæssig andel af det samlede elforbrug (elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 1). Store elforbrugere (over 100 GWh) og nettoafregnede egenproducenter er fritaget for at betale dele af PSO-tariffen (1,8 øre/kWh), jf. elforsyningslovens § 8, stk. 6 og § 8 a, stk.3.

Tabel 3: Eltras PSO-tarif

PSO-tarif	Lavlast øre/kWh	Højlast øre/kWh	Spidslast øre/kWh
	3,0	3,0	3,0

Elkrafts tarifanmeldelse for 2003

Elkraft System a.m.b.a. har den 18. november 2002 - jf. bilagsside 74-86 - anmeldt tariffer for 2003. Endvidere har Elkraft System i brev af 13. december 2002 fremsendt en række supplerende oplysninger, jf. bilagssiderne 114-153.

Tarifferne er fastsat ud fra princippet om, at de enkelte ydelser skal hvile i sig selv.

Elkraft System har gældende fra 1. januar 2003 anmeldt en tarif for prioriteret produktion, PSO-tariffer samt en tarif for net- og systemtjenester, jf. tabellerne 4-6.

Tariffen for net- og systemtjenester dækker Elkraft Systems omkostninger til at drive og vedligeholde 400 kV-nettet og udlandsforbindelserne samt betalingerne til de regionale transmissionsselskaber for at få stillet 132 kV-nettet til rådighed. Desuden dækker nettarifferne Elkraft Systems omkostninger ved at opretholde den tekniske kvalitet og balance samt sikre forsyningssikkerheden og markedsfunktionen. Omkostningerne under net- og systemtjenester dækkes af systemets brugere i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 2. Net- og systemdrifttariffen er tidsdifferentieret, jf. tabel 4.

Tabel 4: Elkraft Systems nettariffer

	Lavlast øre/kWh	Højlast øre/kWh	Spidslast øre/kWh	Gennemsnit øre/kWh
Net- og systemdrift	3,9	8,3	12,6	6,9
Indfødningstarif, Østdansk produktion	0,1	0,2	0,4	0,2
Import Tyskland(1 Euro/MWh)	ca. 0,75	ca. 0,75	ca. 0,75	ca. 0,75

Omkostningerne opkræves hos forbrugerne som en forholdsmæssig andel af deres forbrug i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 1. For den del af elforbruget, der overstiger 100 GWh, skal store elforbrugere (jf. elforsyningslovens § 8, stk. 5 og 7) ikke bidrage til at dække omkostningerne til pristillæg til VE-anlæg. Nettoafregnede forbrugere er ligeledes fritaget for dele af betalingerne i henhold til elforsyningslovens § 8 a, stk. 3 og 4.

Tabel 5: Elkraft Systems PP-tarif

Prioriteret produktion	Lavlast øre/kWh	Højlast øre/kWh	Spidslast øre/kWh	Gennemsnit øre/kWh
	39,2	46,0	52,9	43,9

Elkraft afholder endvidere omkostninger, hvor der ikke leveres energi som modstykke. PSO-tariffen jf. tabel 6 dækker disse omkostninger. I disse omkostninger indgår bl.a. pristillæg til kraftværkernes VE-produktion. Omkostningerne opkræves som en forholdsmæssig andel af det samlede elforbrug (elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 1). Store elforbrugere (over 100GWh) og nettoafregnede egenproducenter er fritaget for at betale dele af pristillægget jf. elforsyningslovens § 8, stk. 6 og § 8 a, stk.3.

Elkraft operer med to PSO-tariffer. PSO2-tariffen indeholder de særlige pristillæg til elværksejede vindmøller og biomassefyrede anlæg, medens PSO1-tariffen indeholder de øvrige PSO-omkostninger.

Tabel 6: Elkraft Systems PSO-tariffer

	Lavlast øre/kWh	Højlast øre/kWh	Spidslast øre/kWh	Gennemsnit øre/kWh
PSO 1	2,2	2,2	2,2	2,2
PSO 2	1,9	1,9	1,9	1,9

De systemansvarliges omkostninger

Tabel 7: Budget for systemansvaret 2000-2003 (1000 kr.)

Beløb i 1000. kr.	Budget 2003 Eltra	Budget 2003 Elkraft	Budget 2002 Eltra	Budget 2002 Elkraft
Net- og systemtjenester	1.091.118	1.052.900	1.148.261	1.016.274
Prioriteret produktion	3.844.914	2.065.000	4.061.029	2.158.142
PSO	916.283	686.100	746.339	642.049
Udgifter systemansvar i alt	5.852.315	3.804.000	5.955.629	3.816.465
Net- og systemtjenester	Budget 2001 Eltra	Budget 2001 Elkraft	Budget 2000 Eltra	Budget 2000 Elkraft
Prioriteret produktion	828.507	833.997	1.123.780	616.971
PSO	3.879.252	1.297.205	3.532.538	1.284.127
Udgifter systemansvar   i alt	773.224	644.012	132.295	59.113
	5.480.983	2.775.214	4.788.613	1.960.211

Anm.: Salg af reguler- og balancekraft, salg på Nord Pool til tilpasning/udglatning af prioriteret produktion samt Øst/Vest-udligningen af prioriteret produktion indgår i beløbene.

I alt udgør omkostningerne i 2003 til de systemansvarlige knap 10 mia. kr. tilsammen for de to områder.

Som det fremgår af tabel 7 forventes omkostningerne til de systemansvarlige at falde fra 2002 til 2003 efter at have været stigende fra 2000-2002. Endvidere fremgår det, at omkostningerne til prioriteret produktion udgør over halvdelen af omkostningerne.

Totaltabeller (sted- og artsopdelt) visende samtlige omkostninger er vedlagt som bilagsside 154-156.

Omkostningerne til prioriteret produktion er reduceret i Eltra-området og øget i Elkraft-området som følge af indførelse af øst/-vestudligningen, der var fuldt gennemført i 2002. Dele af betalingen til reservekapacitet indgik førhen i PP-tariffen. Betalingerne er nu flyttet til net/systemtariffen pr. 1. januar 2002. Afregningsprisen på PP er faldet fra 2002 til 2003.

I tabel 8 er vist øre/kWh-omkostningerne. Som det ses er specielt prisen på net- og systemydelser forskellig i de to områder. Dette skyldes især forskellen i betalinger til de regionale net, dvs. betalinger til 132/150 kV-netselskaberne.

Tabel 8: Systemansvarets omkostninger fordelt i øre/kWh i 2000-2003

Øre/kWh	Budget 2003 Eltra	Budget 2003 Elkraft	Budget 2002 Eltra	Budget 2002   Elkraft
Net- og systemtjenester	5,23	7,43	5,48	7,00
Prioriteret produktion	43,60	44,62	44,83	48,79
PSO	5,22	4,79	3,55	4,42
Øre/kWh	Budget 2001 Eltra	Budget 2001 Elkraft	Budget 2000 Eltra	Budget 2001 Elkraft
Net- og systemtjenester	4,01	5,70	5,27	4,30
Prioriteret produktion	40,34	44,36	41,75	35,67
PSO	3,78	4,41	0,63	1,64

Net- og systemtjenester

Tabel 9: Omkostningsarter bag net- og systemtariffen (budgettal)

Net- og systemtjenester	Eltra 2003	Elkraft 2003	Eltra 2002	Elkraft 2002
Køb af el	81.470	65.300	119.877	46.172
a. Nettab	89.537	50.300	100.977	31.172
b. Køb af regulerkraft	173.229	16.000	197.000	38.000
c. Salg af regulerkraft	-68.936	-1.400	-121.900	-52.000
d. Køb af balancekraft	54.168	149.000	252.300	144.000
e. Salg af balancekraft	-183.528	-163.600	-346.000	-130.000
f. modkøb/specialregulering	17.000	15.000	37.500	15.000
Betaling 400 kV	325.278	304.500	321.000	308.580
Betaling for 132/150 kV-net	181.000	353.600	186.718	323.801
Andre eksterne udgifter	297.153	256.517	307.384	257.000
a. Betaling for reservekapacitet	240.000	195.500	236.000	195.500
b. Effekt- og frekvensregulering (UCTE)	29.000	0	29.000	0
c. Energitilsynet og Energistyrelsen	22.961	16.000	23.044	16.000
d. Elektricitetsråd
e. Beredskabslager
f. Forskning- og udviklingsprojekter mv	3.142	10.000	7.040	10.000
g. Driftsprojekter
h. Kapacitetsbegrænsning Skagerrak			10.300	0
i. Øresundsforbindelse  mv.		41.735	0	42.218
j. Tilskud til elmuseet	2.050	1.500	2.000	1.500
Drift, planlægning  og administration	88.272	73.700	84.628	82.303
Afskrivninger	115.500	19.218	115.854	18.268
a. immaterielle anlæg	97.232		93.270
b. materielle anlæg	18.268	11.000	22.584	10.050
Forrentning indskudskapital		65		60
Finansielle udgifter	2.445	-20.000	12.637	-19.850
Intern omkontering mv.
Udgifter  i alt net og system	1.091.118	1.052.900	1.148.261	1.016.274
Net- og systemtjenester	Eltra 2001	Elkraft 2001	Eltra 2000	Elkraft 2000
Køb af el	77.409	24.370	61.769	27.250
a. Nettab	83.509	24.370	53.919	27.250
b. Køb af regulerkraft	79.000
c. Salg af regulerkraft
d. Køb af balancekraft
e. Salg af balancekraft	-113.100	-25.000	-12.150
f. modkøb/specialregulering	28.000	25000	20.000
Betaling 400 kV	320.964	297377	439.807	125398
Betaling for 132/150 kV-net	189.000	250.042	267.000	166.686
Andre eksterne udgifter	74.550	190.565	160.000	210.537
a. Betaling for reservekapacitet	60.000	156400	132.000	171.680
b. Effekt- og frekvensregulering (UCTE)
c. Energitilsynet og Energistyrelsen				7.500
d. Elektricitetsråd				15.000
e. Beredskabslager				15.107
f. Forskning- og udviklingsprojekter mv	14.550	10.000
g. Driftsprojekter		10.265
h. Kapacitetsbegrænsning Skagerrak
i. Øresundsforbindelse  mv.		20.718	28.000
j. Tilskud til elmuseet		1.400		1.250
Drift, planlægning  og administration	73.314	69.398	65.578	46.700
Afskrivninger	93.270	16.745	50.000	1.500
a. immaterielle anlæg	93.270		50.000
b. materielle anlæg	8527
Forrentning indskudskapital
Finansielle udgifter	0	-14500	1.000	-3.000
Intern omkontering mv.			78.626	41.900
Udgifter  i alt net og system	828.507	833.997	1.123.780	616.971

For så vidt angår de enkelte omkostningsarter er oplyst følgende:

Ad. Nettab - lovhjemmel elforsyningslovens § 69, stk. 1

Elkraft System budgetterer med 50,3 mio. kr. som nettab i 2003 mod 31,2 mio. kr. i 2002. Stigningen skyldes først og fremmest, at Kontek-forbindelsen anvendes væsentlig mere end forudsat i 2002. Det samlede nettab forventes at blive 40,2 mio. kr. i 2002.

Eltra budgetterer i 2003 med nettab på ca. 90 mio. kr. mod ca. 100 mio. kr. i 2002.

Ad. Reguler- og balancekraft - lovhjemmel elforsyningslovens § 27 c, stk. 4 og 5

Eltra  har i brev af 19. december 2002 redegjort for køb og salg af reguler- og balancekraft. Der er her henvist til det tidligere fremsendte i forbindelse med prisanmeldelsen for 2002, jf. bilagssiderne 98-99.

Elkraft System har i bilagsside 163 redegjort for køb og salg regulerkraft.

Elkraft har oplyst, at "Køb og salg af reguler- og balancekraft varetages af Elkraft Systems balancetjeneste, der i driftstimen køber/sælger regulerkraft fra østdanske aktører for at holde systembalancen og efterfølgende afregner ubalancer med østdanske aktører og de svenske og østtyske systemansvarlige. Med hensyn til regulerkraft indgik Elkraft System i 2002 en aftale med de øvrige nordiske systemansvarlige om at lave en fælles nordisk regulering af den samlede nordiske systembalance med et tilhørende fæles marked for regulerkraft. Køb/salg af regulerkraft fra østdanske aktører sker således kun, når de østdanske bud er de billigste i Norden. Med hensyn til balancekraft bliver markedets aktører efter driftsdøgnet afregnet for de ubalancer, de har givet anledning til. Hvis en balanceansvarlig f.eks har brugt mere end han selv har produceret eller købt på det kommercielle marked, får han en ekstra regning fra Elkraft System baseret på de priser, regulerkraften blev købt til. Elkraft Systems balancetjeneste afregner PP-puljen på lige fod med andre balanceansvarlige aktører på elmarkedet.

Eltra har bl.a. oplyst, at "Eltra har ansvaret for den fysiske balance i elsystemet. I driftsdøgnet udjævner Eltra ubalancer i systemet ved at bestille op- eller nedregulering. Til dette formå gør Eltra brug af regulerkraft. Om priserne har Eltra oplyst, at "forud for driftsdøgnet har Eltra en liste, som time for time rangordner mulighederne for regulerkraft efter  pris".

Ubalancen i elsystemet skyldes, at de balanceansvarlige aktører har skønne forkert på forbrug og produktion. De balanceansvarlig må derfor købe eller sælge balancekraft til udjævning af deres fejlskøn. Eltra formidler denne balancekraft til de balanceansvarlige.

Ad. 400 kV - lovhjemmel elforsyningslovens § 21, stk. 4

Betalingen for transmissionsnettet følger indtægtsrammerne, der er udmeldt af tilsynets sekretariat. Beløbene fastsættes  efter reglerne i bekendtgørelse 1182 af 15. december 2000 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV (400 kV-bekendtgørelsen).

Ad. Betaling for 132/150 kV net - lovhjemmel elforsyningslovens § 21, stk. 4

Fra Eltra er den 2. januar 2003 modtaget redegørelse for betaling for 150 kV-nettet, jf. bilagssiderne 98-99. Tilsvarende  har Elkraft System redegjort  for 132 kV-nettet i brev af 13. december 2002, jf. bilagsside 115.

Eltra budgetterer med omkostninger på 181 mio. kr. i 2003 mod 187 mio. kr. i 2002 som betaling for at få stillet 150 kV-nettet til rådighed. Specifikation af den budgetterede betaling til de enkelte transmissionsselskaber er samtidig medsendt. Budgetterne er udarbejdet på baggrund af de regionale transmissionsselskabers budgetterede indtægtsrammer med undtagelse af FynsNet, der ikke har indsendt budgettal. Her er anvendt budgettal fra tidligere år Når Energitilsynet efter regnskabsårets afslutning har udmeldt endelige korrigerede indtægtsrammer, vil betalingen blive rettet i overensstemmelse hermed.

Eltra har endvidere fremsendt kopier af fakturaer fra transmissionsselskaberne.

For Elkraft System er omkostningerne budgetteret til 354 mio. kr.  i 2003 mod 324 mio. kr. i 2002. Også her er betalingen baseret på transmissionsselskabernes budgettering af indtægtsrammen i 2003. Stigningen i 2003 på ca. 30 mio. kr. skyldes ifølge Elkraft System primært, at Nesa i efteråret 2002 har fået forhøjet indtægtsrammen. Dette beror på en godkendelse fra Energitilsynet af en øget åbningsbalance pr. 1. januar 2002. Dette har betydet en efterregulering for årene 2000-2002 på tilsammen 105 mio. kr. til Nesa.

Ad. Betaling for reservekapacitet - lovhjemmel elforsyningslovens § 27a, stk. 1, nr. 1

For at sikre den tekniske kvalitet og balance i det sammenhængende elssystem skal de systemansvarlige have en vis mængde reservekapacitet til rådighed til op- og nedregulering. Eltra, der har indgået aftale med Elsam og E.ON om levering af reservekapacitet, budgetterer i 2003 med udgifter på 240 mio. kr. til køb heraf mod 236 mio. kr. i 2002, mens Elkraft System, der har indgået aftale med E2, budgetterer med 195,5 mio. kr. både i 2002 og 2003.

Ad. Forsknings- og udviklingsprojekter m.v. - lovhjemmel efter elforsyningslovens §§ 22, stk. 5 og § 29

Eltras F&U-omkostninger under net- og systemtjenester i 2003 budgetteres til ca. 3 mio. kr.

Elkraft System budgetterer F&U-omkostninger i 2003 til ca. 10 mio. kr. indenfor net/systemtariffen.

Ad. Afskrivninger på immaterielle anlæg  (Eltra) - lovhjemmel elforsyningslovens § 69, stk. 1

Eltra har i  budget 2003 indregnet afskrivninger på immaterielle anlægsaktiver på i alt 97 mio. kr. Beløbet dækker Eltra´s omkostninger til frikøb af udlandsforbindelserne (47 mio. kr.) samt afskrivninger på systemtjenester (50 mio. kr.).

Den 1. januar 2001 ophørte de eksisterende længerevarende aftaler om brug af kabelforbindelsen mellem Danmark og Norge (Skagerrakforbindelsen). Dette skete efter forhandlinger mellem Statkraft, PreussenElektra (nu E.ON Energie), Elsam og Eltra, hvorefter der blev givet afkald på de særrettigheder, der var erhvervet på Skagerrakforbindelsen.

De eksisterende aftaler om direkte fysisk levering af elektricitet blev erstattet af finansielle kontrakter, og hele overføringskapaciteten er stillet til rådighed for markedsaktørerne gennem Nord Pool.

For at få stillet Skagerrakforbindelsen til rådighed for Nord Pool betaler kompensation til Statkraft/E.ON Energie. Endvidere får Elsam en kompensation for mistede indtægter ved salg af reguleringsydelser, som Elsam har fraskrevet sig ved at afgive rettighederne i henhold til de tidligere aftaler.

Nettovirkningen af de samlede kompensationsbetalinger er en betaling på 216 mio. kr., som Eltra opkræver over 5 år. I budget 2003 indgår betalinger på 42 mio. kr.

Eltra´s kompensationsbetalinger blev behandlet af Energitilsynet i mødet den 25. november 2002. Energitilsynet fandt ikke på det foreliggende  grundlag til at anfægte, at de opgjorte kompensationsbetalinger på 216 mio. kr. vedrørende ophævelse af enerettighederne på Skagerrakforbindelsen er at betragte som nødvendige omkostninger, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1, og § 71, stk. 1.

Tilsynet fandt samtidig, at kompensationsbetalingerne skulle indregnes i tarifferne over minimum 10 år, svarende til Eltra´s indtægtsføring af en forudbetalingen på 580 mio. kr. på transitaftalen.

Eltra har i brev af 20. december 2002 (bilagssiderne 111-113) anmodet Energitilsynet om at revurdere afgørelse af 25. november 2002 om udgiftsføringen af kompensationsbetalingerne over 10 år, idet Eltra ønsker at fastholde udgiftsføringen over 5 år. Ifølge Eltra skal den hidtidige beslutning om indregning over 5 år ses i lyset af, at den daværende årsregnskabslov i 2000 foreskrev, ar immaterielle anlægsaktiver  blev afskrevet over 5 år.  Hertil kommer, at omkostningen på 216 mio. kr., der opkræves over 5 år, er ca. halvt så stor som indtægten på 580 mio. kr., der indtægtsføres over 10 år. Nominelt afviger de to beløb ikke væsentligt fra hinanden.

Hertil kommer, at opgivelsen af særrettighederne betyder, at Eltra opnår en række indtægter i form af flaskehalsindtægter og auktionsindtægter. Disse indtægter indgår i net- og systemtariffen og bidrager til at reducere denne. Beløbet forventes i 2002 at udgøre 256 mio. kr.  og er i 2003 budgetteret til 181 mio. kr. Indtægterne overstiger således omkostningerne betragteligt.

Eltra har den 25. oktober 2002 i henhold til elforsyningslovens anmeldt en aftale med det tyske selskab  E.ON Sales & Trading GmbH. Ved aftalen giver E.ON Sales & Trading GmbH afkald på alle eksklusivrettigheder i det jyske transmissionsnet og på grænsen mellem Danmark og Tyskland.

Elsam indgik i 1974 et samarbejde med det daværende Norddeutsche Kraftwerk Ag (senere PreussenElektra, og igen senere E.ON) om opførelse og drift af blok 3 på Enstedværket (EV3). Dette samarbejde indebar bl.a., at halvdelen af blokkens produktion skulle leveres i Tyskland. For at dette kunne lade sig gøre i praksis, fik Norddeutsche Kraftwerk (nu E.ON) tildelt nogle eksklusivrettigheder til brug af transmissionsnettet samt på den dansk/tyske grænse.

Aftalen betyder, at alle Eltra´s udlandsforbindelser – med undtagelse af  forbindelsen til Flensborg, der er en direkte linie – er fri for særrettigheder, og derfor kan stilles til rådighed for markedet.

Ifølge aftalen betaler Eltra til E.ON Sales & Trading GmbH en kompensation på 2,1 mio. EUR eller ca. 15 mio. kr. for afgivelsen af særrettighederne. Denne omkostning opkræves via nettariffen over tre år i perioden 2003-2005 med 5 mio. kr. pr. år.

Eltra har i brev af 25. november 2002 redegjort nærmere for fastsættelsen af kompensationsbetalingen , jf. bilagssiderne 157-159.

Det understreges heri, at kompensationsbetalingen på 15 mio. kr. er fremkommet ved almindelige forhandlinger med sælgeren E.ON Sales & Trading GmbH, og at prisen således er udtryk for, hvad Eltra vurderede man kunne opnå ved disse forhandlinger. E.ON Sales & Trading GmbH har modtaget et tilsvarende beløb fra det tyske systemansvar, E.ON.Netz.

En vigtig opgave for Eltra er at sikre et økonomisk effektivt marked. Det er derfor væsentligt for Eltra at fjerne  begrænsninger i nettet i form af eksklusivrettigheder. Dette gælder specielt de steder i systemet, hvor der er tekniske begrænsninger i kapaciteten som f.eks. på den dansk/tyske grænse.

Dette er ifølge Eltra sket med aftalen om ophævelse af eksklusivrettighederne.

Den kapacitet, som Eltra har frikøbt, indgår nu i den kapacitet på den dansk/tyske grænse, der udbydes i årlige, månedlige og daglige auktioner. Såvel Eltra som E.ON.Netz vil få ekstra indtægter på auktionen, hvorved de afholdte omkostninger efter al sandsynlighed vil blive dækket inden for en kortere årrække.

Ifølge Eltra er det svært at opgøre, hvor stor ekstraindtægten bliver, idet en sådan opgørelse vil være afhængig af forventningerne til priserne nord og syd for grænsen.

Ifølge Eltra kom det under forhandlingsforløbet frem, at Elsam og E.ON sideløbende forhandlede om, at Elsam skulle overtage E.ON´s andel af EV3. Dette bevirkede, at der var stor juridisk usikkerhed om, hvor eksklusivrettighederne på grænsen ville havne ved et salg af tyskernes andel af EV3 til Elsam. Dette ville ifølge Eltra have været uheldigt/uacceptabelt, at disse rettigheder havnede hos Elsam, og Eltra ville i så fald være nødsaget til at tilbagekøbe denne ret fra Elsam med betydelige omkostninger til følge.

Eltra har pligt til at sikre en havarireserve svarende til den største produktionsenhed i området.  Med Elsam´s erhvervelse af E.ON´s andel af EV3 er den største enhed i Eltra-området, der kan falde ud vokset fra ca. 400 MW til ca. 600 MW.

Eltra har således måttet købe en ekstra havarireserve på ca. 210 MW. Da Elsam er den eneste i Danmark, der kan levere denne ydelse, og da den nuværende aftale med Elsam om havarireserve udløber ultimo 2003, har det været vigtigt for Eltra at have alternative leverandører.

Derfor har det været nærliggende for Eltra at få havarireserven med i aftalen med E.ON Sales & Trading GmbH.

Betalingen på 2,1 mio. EUR eller ca. 15 mio. kr. dækker således samlet tilbagekøbet af eksklusivrettighederne på grænsen samt den ekstra haverireserve i 12 måneder.

Eltra har understreget, at markedsprisen for haverireserve forventes at ligge væsentligt over prisen i aftalen med E.ON Sales & Trading GmbH.

I forbindelse med bodelingen fra Elsam overtog Eltra rettighederne til systemtjenester i energiudvekslingsaftalerne med  Norge og Sverige. Eltra betalte 300 mio. kr. herfor i 1998, og betalingen for rettighederne afskrives over 6 år med 50 mio. kr. pr. år.

De samlede afskrivninger på immaterielle anlægsaktiver er i alt 97 mio. kr. Beløbet dækker Eltra´s omkostninger til frikøb af udlandsforbindelserne (47 mio kr.) samt afskrivninger på systemtjenester (50 mio. kr.).

Prioriteret produktion
Den prioriterede produktion omfatter elektricitet produceret på vindmøller, private decentrale kraftvarmeværker, kraftvarmeværker ejet af distributionsvirksomheder og kraftvarmeværker ejet af elproduktionsvirksomheder. Beløbene for køb af prioriteret produktion har været stigende specielt som følge af udbygningen med vedvarende energianlæg.

I PP-tarifferne indgår jf. tabel 10 - som i net- og systemtariffen -  en lang række omkostningsarter: Køb af elektricitet (med underopdeling på køb af prioriteret produktion, køb på Nord Pool udglatning, salg på Nord Pool udglatning, køb på balancemarked, salg på balancemarked, Øst/Vestudligning, drift, planlægning og administration, afskrivninger, forrentning af indskudskapital og finansielle omkostninger.

Tabel  10: Omkostningsarter bag PP-tariffen (budgettal)

Beløb i 1000 kr.	Budget 2003 Eltra	Budget 2003 Elkraft	Budget 2002 Eltra	Budget 2002 Elkraft
Køb af elektricitet	3.819.540	2.047.100	4.024.756	2.130.884
a. køb af prioriteret  produktion	4.459.756	1.284.700	4.760.611	1.332.029
b. køb på Nord Pool udglatning	253.875	76.000	247.000	50.000
c. salg på Nord Pool udglatning	-203.100	-68.000	-195.000	-60.000
d. køb på balancemarked	147.031	57.000	159.000	0
e. salg på balancemarked	-73.320	-51.000	-98.000	-40.000
Øst/Vest-udligning	-764.702	748.400	-848.855	848.855
Andre eksterne udgifter	0	0	0	8.000
Drift, planlægning  og administration	24.765	14.800	20.387	15.398
Afskrivninger			0	0
Forrentning indskudskapital		65		60
Finansielle udgifter	609	3.035	15.886	3800
Intern omkontering (Net- og system~ PP)
Udgifter i alt	3.844.914	2.065.000	4.061.029	2.158.142
Beløb i 1000 kr.	Budget 2001 Eltra	Budget 2001 Elkraft	Budget 2000 Eltra	Budget Elkraft 2000
Køb af elektricitet	3.798.253	1.235.563	3.385.528	1.230.857
a. køb af prioriteret  produktion	4.087.186	1235563	3.331.528	1.230.857
b. køb på Nord Pool udglatning	18.000
c. salg på Nord Pool udglatning
d. køb på balancemarked	54.000		54.000
e. salg på balancemarked
Øst/Vest-udligning	-360.933
Andre eksterne udgifter	60.000	39.100	138.400	50.920
Drift, planlægning  og administration	20.999	14542	11.110	45000
Afskrivninger	0	0	0	750
Forrentning indskudskapital
Finansielle udgifter	0	8000	-2.500	-1500
Intern omkontering (Net- og system~ PP)				-41900
Udgifter i alt	3.879.252	1.297.205	3.532.538	1.284.127

Ad. Køb af prioriteret produktion - lovhjemmel elforsyningslovens § 57, stk. 1, nr. 1-3

Systemansvaret er forpligtet til at købe den prioriterede elektricitet til lovgivningsmæssigt fastsatte priser.

Elektricitet fra vindmøller købes til ikke tidsdifferentierede priser. Til købspriserne tillægges et lovgivningsmæssigt fastsat pristillæg. Købspriserne og tillæggene varierer efter møllens alder og størrelse.

Ad. Udglatning Nord Pool og køb på balancemarked - lovhjemmel elforsyningslovens §§ 56 og 57, stk. 1, nr. 1-3

Som i net- og systemdriftpuljen indgår i PP-puljen køb og salg af balancekraft.

Ad. Øst/Vestudligning - lovhjemmel elforsyningslovens § 8a, stk. 1

Øst/vestudligningens oprindelse er ellovreformen, der omlagde pristillæg til vindmøller til opkrævning hos elforbrugerne mod tidligere som værende skattefinansieret. Som følge af, at 80% af vindmøllestrømmen produceres i Eltraområdet, ville elforbrugerne i dette område skulle betale for udbygningen med vindmøller, hvis der ikke blev foretaget en udligning af omkostningerne. Øst-/Vestudligningen af omkostningerne til den prioriterede produktion indgår med 748 mio. kr. Beløbet er sammensat af omkostningerne til opkøb af energien fra vindmøller og decentral VE-produktion samt et tillæg på 1,5 øre/kWh til balancehåndtering.

PSO
I PSO-tariffen indgår følgende omkostningsarter:  Særlige pristillæg, Øst/Vestudligning af særlige pristillæg, nettilslutning af vindmøller og decentrale værker, brændselsberedskabslagre, forskning og udvikling vedr. miljøvenlig elproduktionsteknologi mv., miljøundersøgelse, tilslutning af havmøller, Elektricitetsrådet, Drift- planlægning og administration, Afskrivninger (mindstekapacitet), forrentning indskudskapital, finansielle udgifter.

Tabel 11: Omkostningsarter bag PSO-tariffen

Beløb i 1000 kr.	Budget 2003 Eltra	Budget 2003 Elkraft	Budget 2002 Eltra	Budget 2002 Elkraft
Særlige pristillæg	454.094	370.000	278.030	315.570
Øst/Vestudligning af særlige pristillæg	19.424	-19.400	60.990	-60.990
nettilslutning af vindmøller og decentrale anlæg	83.525	5.000	68.900	8.600
brændselsberedskabslagre			15.000	62.000
Forskning  og udvikling vedr.miljøvenlig elproduktionsteknologi mv.	73.751	51.000	59.000	45.000
Miljøundersøgelse havmøller	6.500	11.000	15.000	19.000
Elektricitetsrådet	27.900	20.000	26.200	21.500
Energitilsynet
Drift, planlægning  og adm.	7.733	7.365	6.078	8.199
Afskrivninger  (mindsteproduktionskapacitet)	192.000	179.000	192.000	172.000
Forrentning indskudskapital		130		120
Finansielle udgifter	51.356	62.005	25.141	51.050
Udgifter PSO i alt	916.283	686.100	746.339	642.049
Beløb i 1000 kr.	Budget 2001 Eltra	Elkraft jan 2001	Budget 2000 Eltra	Elkraft 2000
Særlige pristillæg	400.458	300000
Øst/Vestudligning af særlige pristillæg
nettilslutning af vindmøller og decentrale anlæg		20.990		19348
brændselsberedskabslagre	14.483	26135	16.700	0
Forskning  og udvikling vedr.miljøvenlig elproduktionsteknologi mv.	84.156	45616	68.524	38165
Miljøundersøgelse havmøller
Elektricitetsrådet	41.716	19.000	31.500	0
Energitilsynet		10.250
Drift, planlægning  og adm.	6.574	7771	5.571	0
Afskrivninger  (mindsteproduktionskapacitet)	192.000	172000	0	1600
Forrentning indskudskapital
Finansielle udgifter	33.837	42250	10.000
Udgifter PSO i alt	773.224	644.012	132.295	59.113

Ad. Særlige pristillæg - lovhjemmel elforsyningslovens § 59a

De særlige pristillæg vedrører elproduktion på kraftværksejede VE-anlæg - biomasse og elværksejede vindmøller. Lovgivningen (elforsyningslovens § 59a) trådte kraft 1. august 2001. At de budgetterede beløb er betydeligt lavere i såvel 2002 som 2003 end i 2000 skyldes såvel dette forhold som det forhold, at produktion på elværksejede decentrale kraftvarmeværker gasfyrede anlæg ikke som budgetteret oppebærer de særlige PSO-pristillæg, men at produktionen på disse er prioriteret og afregnes som prioriteret produktion. En yderligere forklaring er, at markedsprisen er vokset og dermed er behovet for pristillæg blevet mindre.

Ad. Øst-vestudligning af særlige pristillæg - lovhjemmel elforsyningslovens § 59a, stk. 12

Omkostningerne til pristillæg til kraftværkernes VE-produktion skal jf. elforsyningslovens § 59a, stk. 12, udlignes mellem Øst- og Vestdanmark. 

Ad. Nettilslutning af vindmøller og decentrale værker - lovhjemmel elforsyningslovens §§ 67 og 68

De systemansvarlige refunderer netselskaberne deres udgifter ved nettilslutning af vindmøller og havmøller samt decentrale værker. For så vidt angår omkostningerne til ilandføringsanlægget ved Horns Rev ønsker Eltra at opkræve disse over 10 år.  Som begrundelse herfor er anført, at der er tale om en PSO-omkostning i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 4, der principielt skal opkræves i det år, hvor omkostningen er afholdt. Da omkostningen på budgettidspunktet blev vurderet til 289 mio. kr. fandt Eltra, at prispåvirkningen blev for stor, hvis beløbet blev opkrævet i et år. Eltra besluttede derfor at opkræve beløbet over 10 år, da man fandt en prispåvirkning på 29 mio. kr./år rimelig, svarende til 0,15 øre/kWh.

Eltra finder, at beslutningen om 10 år ligger indenfor de rammer som Energitilsynet har udstukket over for Elkraft System (Rødsand-afgørelsen). Eltra ønsker derfor fortsat at opkræve over 10 år.

Som opfølgning på Energitilsynets afgørelse af 19. marts 2002 om Eltras overtagelse af ELFORs udligningsbetalinger vedrørende nettilslutning af miljøvenlige anlæg, har Eltra foretaget en ny beregning af fordelingen af omkostninger til nettilslutning i 2000 og 2001.

Eltra afregner efterreguleringen direkte med netvirksomhederne og anbefaler, at netvirksomhederne indregner efterreguleringen som et tillæg/fradrag i PSO-tariffen for år 2003. Efterreguleringerne vil typisk ligge på +/- 0,1 øre/kWh, jf. bilag 160-162. 

Efterreguleringerne er ikke en del af Eltras prisfastsættelse for år 2003, men vil i år 2003 få virkning for PSO-tariffen på distributionsniveau, såfremt netvirksomhederne følger Eltras anbefaling.

Eltras efterregulering vedrører de i elforsyningslovens §§ 67 og 68 nævnte omkostninger til nettilslutning af decentrale kraftvarmeanlæg m.v. og vindmøller.  

Ad. Brændselsberedskabslagre - lovhjemmel elforsyningslovens § 30

Hertil skal anføres, at der 1. januar 2003 træder nye regler om lagerberedskab for brændsler i kraft. Hidtil har der været opretholdt særskilt lagerberedskab i elsektoren med heraf følgende omkostninger for systemansvaret.

Fremover skal elsektorens lagerberedskab ikke omfatte særskilte lagre af kul og olie, idet lagerberedskabet skal baseres på dels det generelle og langt mere omfattende lagerberedskab for olieprodukter, dels de kullagre som allerede er til stede i elsektoren. De hidtidige udgifter for systemansvaret til beredskab bortfalder hermed, og Tilsynets forbehold løser herved sig selv.

Ad. Forskning og udvikling (PSO) - lovhjemmel elforsyningslovens § 29 og § 22, stk. 5

Forsknings- og udviklingsomkostningerne, som vedrører miljøvenlig elproduktionsteknologi, godkendes af Energistyrelsen efter at have været behandlet og godkendt af de systemansvarlige selskaber.

Ad. Afskrivning mindsteproduktionskapacitet – lovhjemmel § 27a, stk. 1, nr. 2

De systemansvarlige virksomheder Eltra og Elkraft System indgik 2001 aftaler med henholdsvis elproduktionsvirksomheden Elsam og Energi E2 om i en overgangsperiode på 4 år at holde produktionskapacitet i beredskab.

Aftalerne er en direkte følge  af elforsyningslovens § 27a og § 31.

Aftalerne blev behandlet på Energitilsynets møde den 26. november 2001. Energitilsynet fandt, at aftalens udgifter til opretholdelse af en mindste produktionskapacitet vedrørende år 2002 og 2003 således skulle indregnes i tarifferne for de pågældende år, altså i samme takt som betalingerne forfalder, idet dog udgifterne vedrørende 2000 og 2001 kunne betragtes som en opsamlet underdækning og indregnes i nødvendigt omfang i tarifferne for 2004 og 2005.

Efterfølgende blev med lov nr. 316 af 22. maj 2002 vedtaget en ændring af elforsyningsloven, hvorefter systemansvarets omkostninger til mindstekapaciteten skal indregnes i prisfastsættelsen over en tiårig periode.

Påvirkelige omkostninger
De omkostninger Eltra og Elkraft System kan påvirke udgør i 2003 omtrent det samme andel som i 2002, nemlig ca. 1,2 mia. kr. eller ca. 12% af de samlede omkostninger på ca. 9,7 mia. kr., jf. tabel 12. I tabellen er anført de omkostningsarter, hvis størrelse de systemansvarlige selv og dermed også Energitilsynet har indflydelse på.

Tabel 12: Påvirkelige omkostninger ¹⁾

1000 kr.	Budget  2003 Eltra	Budget 2003 Elkraft	Budget 2002 Eltra	Budget 2002 Elkraft
Net- og systemtjenester
Udgifter i alt net og system	1.091.118	1.052.900	1.148.098	1.016.274
Køb af elektricitet inkl. nettab	81.470	65.300	119.877	46.172
Forskning og udviklingsprojekter mv.	3.142	10.000	7.040	10.000
Kapacitetsbegrænsning Skagerrak			10.300	0
Øresundsforbindelse  mv.		33.517	0	34.000
Tilskud til elmuseet	2.050	1.500	2.000	1.500
Drift, planlægning  og administration	88.272	73.700	84.628	82.303
Afskrivninger	115.500	19.218	115.854	18.268
Forrentning indskudskapital		65		60
Finansielle udgifter	2.445	-20.000	12.637	-19.850
Påvirkelige omkostninger net- og system	292879	183300	352.336	172.453
Prioriteret produktion
Udgifter i alt PP	3.844.914	2.065.000	4.061.029	2.158.142
Køb på Nord Pool udglatning	253.875	76.000	247.000	50.000
Salg på Nord Pool udglatning	-203.100	-68.000	-195.000	-60.000
Køb på balancemarked	147.031	57.000	159.000	0
Salg på balancemarked	-73.320	-51.000	-98.000	-40.000
Drift, planlægning  og administration	24.765	14.800	20.387	15.398
Forrentning indskudskapital		65		60
Finansielle udgifter	609	3.035	15.886	3.800
Påvirkelige omkostninger PP i alt	149.860	31.900	149.273	-30.862
PSO
Udgifter PSO i alt	916.283	686.100	746.339	642.049
Brændselsberedskabslagre			15.000	62.000
Drift, planlægning  og administration	7.733	7.365	6.078	8.199
Afskrivninger	192.000	179.000	192.000	172.000
Forrentning indskudskapital		130		120
Finansielle udgifter	51.356	62.005	25.141	51.050
Påvirkelige udgifter PSO i alt	251.089	248.500	238.219	293.369
Påvirkelige udgifter  systemansvar i alt	693.828	463.700	739.828	435.020
Udgifter systemansvar i alt	5.852.315	3.804.000	5.955.466	3.816.465

1) I tabellen er anført totalomkostningerne, der er indregnet i de tre tariftyper samt de påvirkelige omkostninger inden for hver tarif opdelt på omkostningsarter.

De øvrige omkostninger og størrelsen heraf er lovgivningsmæssigt fastlagt. Beløbene er udregnet som nettobeløb, idet køb og salg af elektricitet indgår med nettobeløbet.

Over- og underdækning
De systemansvarliges tariffer er fastsat ud fra princippet om, at de enkelte ydelser skal hvile i sig selv. Ved prisfastsættelsen indregnes på denne baggrund over-/underdækning fra det foregående år. Med henblik på at vurdere sammensætningen og indvirkningen fra de enkelte typer omkostningerne, er fra de to systemansvarlige indhentet de forventede regnskaber for 2002. Eltra - bilagsside 101-110. Elkraft -  bilagsside 123-125.

Over-/underdækningen fra 2002, der i 2003 indregnes ved prisfastsættelsen, er anført i nedenstående tabel. De negative beløb er udtryk for, at den systemansvarlige har et tilgodehavende fra 2002, der indregnes i priserne for 2003, medens omvendt de positive beløb er udtryk for, at aftagerne har et tilgodehavende hos de systemansvarlige, der nedsætter puljepriserne.

Over-/underdækning Beløb i 1.000 kr.	Eltra budget 2003	Elkraft budget  2003
Net- og systemtjenester	150.739	-95.660
Prioriteret produktion	-16.341	10.440
PSO	295.429	90.280
Over-/underdækning i alt	429.827	5.060

Som det fremgår gælder for begge de systemansvarlige, at der bag den samlede over-/underdækning ligger betydelige forskydninger mellem puljerne (net- og systemtjenester, prioriteret produktion og PSO).

Med hensyn til indtægterne, viser de forventede regnskaber, jf. nedenstående tabel, at begge de systemansvarlige forventer et mindre fald (under 1%) i de samlede indtægter forhold til budgettet. Det bemærkes, at køb og salg af balance- og regulerkraft indgår under omkostninger.

Indtægter

1.000 kr.	Eltra forventet regnskab 2002	Eltra budget 2002	Elkraft forventet regnskab 2002	Elkraft budget 2002
Net- og systemtjenester	1.290.285	1.199.325	1.175.000	1.146.185
Prioriteret produktion	4.192.925	4.271.105	2.005.300	2.101.003
PSO	469.922	487.907	628.300	623.208
I alt	5.953.132	5.958.337	3.808.600	3.870.396

Med hensyn til puljerne, forventes indtægterne at stige for net- og systemtjenester i såvel Eltra- som Elkraftområdet, medens indtægterne for den prioriterede produktion forventes at falde i begge områder. For så vidt angår PSO forventes indtægterne at falde i Eltra området, medens de forventes at stige i Elkraft-området.

De forventet højere indtægter for net- og systemtjenester har baggrund i øgede flaskehals- og auktionsindtægter. I Eltra-området er det indtægterne, på den dansk/tyske grænse, hvor der sidst på foråret bl.a. var stort pres på for at få norsk el til Tyskland, medens det i Elkraft-området er flaskehalsindtægter fra Nord Pool, der forventes at stige.

For så vidt angår den prioriterede produktion, har de forventede lavere indtægter hos Eltra baggrund i, at Øst/vestudligningen af den prioriterede produktion på vindmøller, decentrale kraftvarmeværker m.v. mellem Elkraft og Eltra forventes at blive ca. 189 mio. kr. lavere. Udgifterne forventes herved at falde fra 1,1 mia. kr. til 925 mio. kr. som følge af lavere produktion og lavere afregningspriser.

Med hensyn til PSO har den forskellige udvikling bl.a. sammenhæng med, at Eltra primo havde en betydelig overdækning, der skulle tilbagebetales til forbrugerne.

Omkostninger

1.000 kr.	Eltra forventet regnskab 2002	Eltra budget 2002	Elkraft forventet regnskab 2002	Elkraft budget 2002
Net- og systemtjenester	1.076.907	1.148.261	1.154.460	1.016.274
Prioriteret produktion	3.831.472	4.061.029	2.053.660	2.158.142
PSO	690.679	746.339	559.620	642.049
Udgifter systemansvar   i alt	5.599.058	5.955.629	3.767.740	3.816.465

For såvel Eltra som Elkraft forventes omkostningerne at falde i forhold til budgetterne, når puljerne betragtes under et.

Omkostningerne forventes imidlertid at udvikle sig forskelligt i de enkelte puljer.

Med hensyn til net- og systemdrift forventer Elkraft øgede omkostninger, hvilket skyldes øgede omkostninger til betaling for brug af 132 kV-nettet. Disse omkostninger forventes at stige med ca. 118 mio. kr. Eltras lavere omkostninger ved net- og systemdrift skyldes forventet lavere omkostninger til bl.a. nettab (6 mio. kr.), merindtægter ved balance-/regulerkraft (10 mio. kr.) samt mindre udgifter til modkøb/specialregulering (30 mio. kr.).

Omkostningerne til den prioriterede produktion forventes at falde som følge af lavere produktion og lavere priser.

For så vidt angår PSO-omkostningerne forventes disse at falde såvel øst som vest for Storebælt på baggrund af bl.a. fald i de særlige pristillæg til kraftværksejede VE-anlæg. I Elkraft-området forventes pristillæggene således at falde med ca. 56 mio. kr.  som følge af, at idriftsættelsen af Avedøre 2's biomasseanlæg er forsinket og i Eltra-området har produktionen været mindre, hvilket giver en forventet besparelse på 48 mio. kr.

Vurdering

Lovgrundlaget og betydningen af Tilsynets godkendelse
De systemansvarliges prisfastsættelse  skal efter anmeldelse godkendes af Energitilsynet, jf. elforsyningslovens 71, stk. 3. Denne godkendelse kan ledsages af vilkår. Der er efter bestemmelsens ordlyd tale om godkendelse af prisfastsættelsen og ikke konkrete tariffer. Godkendelsen sker imidlertid på grundlag af en anmeldelse, der efter elforsyningslovens § 76 omfatter bl.a. priser, tariffer og betingelser for ydelser.

Ifølge elforsyningslovens § 71, stk. 1, kan de systemansvarlige virksomheder i priserne indregne nødvendige omkostninger som nævnt i elforsyningslovens § 69, stk. 1, jf. lovens § 71, stk. 1. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

Herudover gælder, at prisfastsættelsen efter elforsyningslovens § 73 skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

Energitilsynet behandlede for første gang i mødet den 26. august 2002 systemansvarets prisfastsættelse. Der var tale om prisfastsættelsen for årene 2000, 2001 og 2002.

I afgørelsen fra mødet den 26. august 2002 blev det meddelt de systemansvarlige Eltra og Elkraft System, at Energitilsynet i overensstemmelse med  elforsyningslovens § 71, stk. 3 godkender Eltras og Elkraft Systems prisfastsættelse for årene 2000, 2001 og 2002 på grundlag af de anmeldelser, der er modtaget i medfør af elforsyningslovens § 76, men at Energitilsynet samtidig på det foreliggende grundlag ikke har kunnet foretage en endelig vurdering af, hvorvidt de enkelte tariffer opfylder elforsyningslovens bestemmelser, herunder især § 73, hvorefter prisfastsættelsen skal ske efter rimelige objektive og ikke diskriminerende kriterier i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til, hvorfor Tilsynet forbeholdt sig enten på eget initiativ eller på grundlag af klager at tage sådanne spørgsmål op til fornyet behandling.

I begrundelsen for Tilsynets afgørelse var det anført, at de godkendte omkostninger m.v. skal udmøntes i de enkelte tariffer. Endvidere var anført, at Energitilsynet ikke – uanset om prisfastsættelsen var godkendt efter elforsyningslovens § 71, stk. 3 - ville være afskåret fra efterfølgende at træffe beslutninger i medfør af § 77, f.eks. i form af  pålæg om ændring af tarifferne, enten på eget initiativ eller grundlag af klager, jfr. § 80, hvis der viste sig elementer i tariferingen, der syntes at være  i strid med bestemmelserne i elforsyningsloven, jf. især lovens § 73.  I modsat fald syntes bestemmelsen i § 80 at blive uden indhold i relation til de systemansvarlige virksomheder.

Ordlyden af § 71, stk. 3 og § 77, stk. 1, samt forarbejderne til disse bestemmelser gav dog ikke udtrykkelige holdepunkter for holdbarheden af denne antagelse, hvorfor der var behov for  at gøre spørgsmålet til genstand for en nærmere juridisk prøvelse, jf. nedenfor.

I afgørelsen fra mødet den 26. august 2002 blev der i forbindelse med godkendelsen herudover taget følgende forbehold:

• at Tilsynet fortsat arbejder på at udvikle metoder med henblik på at vurdere effektiviteten i driften af de systemansvarlige virksomheder, jfr. § 71, stk. 1, og at godkendelsen vedr. prisfastsættelsen i de nævnte år derfor ikke udelukker, at Tilsynet i forbindelse med godkendelsen for de kommende år vil stille krav om effektivisering af driften
• at Tilsynet i forbindelse med anmeldelsen af prisfastsættelsen for 2003 skal anmode om, at der sker en opdeling af tarifferne for net- og systemtjenester i en tarif for netydelser og en tarif for systemydelser med henblik på at sikre en større gennemsigtighed i prisfastsættelsen
• at Tilsynet forbeholder sig at foretage en nærmere analyse af den regnskabsmæssige behandling af mindstekapacitetsbetalingerne samt de systemansvarliges administration af bestemmelserne vedrørende forpligtelsen til at opretholde brændselslagre
• at Tilsynet i forbindelse med prisfastsættelsen for 2003  vil analysere og vurdere Elkraft Systems betaling til for rådigheden over 400 kV- og 132 kV-transmissionsnettet sammenholdt med Eltras tilsvarende betaling til 400 kV- og 150 kV-transmissionsnettet
• at det forudsættes at omkostningerne vedr. etablering af ilandføringsanlæg vedr. havvindmølleanlæg indregnes i prisfastsættelsen over anlæggenes levetid, idet Tilsynet vil kunne godkende at der kalkuleres med en levetid på 20 år
• at Tilsynet forbeholder sig at foretage en nærmere analyse af de afsatte rammebeløb til godtgørelse af netselskabernes forsknings- og udviklingsomkostninger i effektiv energianvendelse.
• at godkendelsen for Eltras vedkommende gives med forbehold for Energitilsynets efterfølgende godkendelse af indregningen af omkostningerne vedrørende Norgesaftalen.

Kammeradvokatens juridiske vurdering af Tilsynets hjemmel til efterfølgende pålæg om prisændringer

Ved behandlingen af systemansvarets prisfastsættelse i mødet den 26. august 2002 blev det som nævnt tilkendegivet, at Energitilsynet ikke – uanset om prisfastsættelsen er godkendt efter elforsyningslovens § 71, stk. 3 - er afskåret fra efterfølgende at træffe beslutninger i medfør af § 77, f.eks. i form af  pålæg om ændring af tarifferne, enten på eget initiativ eller grundlag af klager, jf. § 80, hvis der viser sig elementer i tariferingen, der synes at være  i strid med bestemmelserne i elforsyningsloven, jf. især lovens § 73.

Ordlyden af § 71, stk. 3 og § 77, stk. 1, samt forarbejderne til disse bestemmelser gav dog ikke udtrykkelige holdepunkter for holdbarheden af denne antagelse, hvorfor der var behov for  at gøre spørgsmålet til genstand for en juridisk prøvelse.

Til brug for denne prøvelse har Kammeradvokaten udarbejdet et notat af 17. december 2002 vedrørende godkendelse af systemansvarets prisfastsættelse. Notatet er vedlagt som bilagssiderne 87-97.

Kammeradvokatens vurderinger er baseret på elforsyningslovens formål og bestemmelser samt almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger om tilbagekaldelse og ændring af forvaltningsakter.  De almindelige retsgrundsætninger om tilbagekaldelse er udtryk for en afvejning af modtageren af forvaltningsaktens berettigede forventninger over for det offentliges interessere i at ændre forvaltningsakten.

Det er Kammeradvokatens vurdering, at et pålæg om ændring af prisfastsættelsen efter elforsyningslovens § 77 næppe kan karakteriseres som særligt byrdefuldt for den systemansvarlige virksomhed, der under alle omstændigheder kan overvælte den ændrede prisfastsættelse på brugerne. Intensiteten af en ændring af prisfastsættelsen i relation til de systemansvarlige virksomheder vil på den baggrund næppe kunne karakteriseres som indgribende.

Hertil kommer, at Energitilsynet har indsat et retligt relevant tilbagekaldelsesforbehold, der konkret er begrundet i Tilsynets manglende mulighed for at vurdere, om prisfastsættelsen i alle tilfælde vil opfylde det grundlæggende krav i lovens § 73 om, at prisfastsættelsen skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier. Tilsynet har endvidere taget forbehold for prisfastsættelsen, såfremt der måtte forekomme væsentlige ændringer i grundlaget for den oprindelige godkendelse, herunder i de budgetter, som har dannet grundlag for godkendelsen.

Da en ændring af prisfastsættelsen over for de systemansvarlige næppe kan karakteriseres som særligt indgribende, da den alene vil have virkning for fremtiden, er det vurderingen, at Tilsynet alene ud fra de uskrevne retsgrundsætninger om tilbagekaldelse og ændring må antages at have en ganske vidtgående beføjelse til at forlange ændringer i en tidligere godkendt prisfastsættelse.

De uskrevne retsgrundsætninger om tilbagekaldelse skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i elforsyningsloven. Formålet med lovens §§ 71, 73 og 77 er, at prisfastsættelsen kun skal omfatte nødvendige omkostninger, jf. § 69, samt at prisfastsættelsen skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

Sammenfattende er det på denne baggrund vurderingen, at et pålæg efter § 77 om at ændre en prisfastsættelse, således at denne bringes i overensstemmelse med elforsyningsloven, vil være gyldigt.

I lyset heraf må Energitilsynets  afgørelse af 26. august 2002 og den heri indeholdte  tilkendegivelse af muligheden for efterfølgende ændring af prisfastsættelsen anses for korrekt. Ved udstedelsen af et pålæg bør Tilsynet give de systemansvarlige en passende frist, således at ændringen kan varsles behørigt.

Ud fra Kammeradvokatens notat må det konkluderes, at Tilsynets tidligere vurdering af rækkevidden af elforsyningslovens § 71, stk. 3, sammenholdt med § 77 har været korrekt og dermed er afklaret.

Øvrige forbehold i Tilsynets afgørelse fra 26. august 2002
Energitilsynet har ikke på det foreliggende grundlag kunne foretage en endelig vurdering af hvorvidt de enkelte tariffer opfylder elforsyningslovens bestemmelser, herunder især lovens § 73, hvorefter prisfastsættelsen skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

Energitilsynets sekretariat har afholdt møde med de systemansvarlige selskaber den 29. oktober 2002. Her blev det aftalt, at systemansvaret udfærdiger et nyt kommissorium for en arbejdsgruppe, som skal behandle spørgsmålene om tidsdifferentiering samt tarifopbygning. Det forventes, at arbejdsgruppens arbejde afsluttes medio 2003. Energitilsynet har endnu ikke modtaget et udkast til et kommissorium, ligesom arbejdsgruppen ikke har påbegyndt sit arbejde.

Indtil arbejdsgruppens anbefalinger foreligger vil Energitilsynet fastholde det forbehold, som fremkom i tilsynets augustafgørelse, om at det fortsat på eget initiativ eller på grundlag af en klage efterfølgende kan vurdere de enkelte tariffer.

Vedrørende særligt den eksisterende tidsdiffentiering, som omfatter PP- og nettarifferne (PSO-tariffen er ens over døgnet) finder tilsynet, at den kan fortsætte til der er skabt større klarhed på området, jf. førnævnte arbejdsgruppe.

Ved den tidligere godkendelse blev taget forbehold for fremtidige krav til effektiviseringer af driften. En godkendelse af prisfastsættelsen forudsætter, at budgettet er udtryk for en effektiv drift. På daværende tidspunkt havde Tilsynet ikke mulighed for at foretage en egentlig vurdering heraf. Der blev samtidig orienteret om, at der på nordisk plan pågik et analysearbejde med benchmarking af de systemansvarlige virksomheder, og at herved muligvis kunne skabes et grundlag for effektivitetsvurdering.

Dette nordiske projekt om udarbejdelse af en model til effektivitetsregulering og sammenligning af de systemansvarlige er  afsluttes i januar 2003 med offentliggørelse af 3 delrapporter, som eventuelt kan danne grundlag for en effektivitetsregulering.

På nuværende tidspunkt må det konstateres, at grundlaget ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang, og der må fortsat tages forbehold for fremtidige krav til effektiviseringer af driften.

Tilsynet har forbeholdt sig, at der i forbindelse med prisanmeldelsen for 2003 sker en opdeling af tarifferne for net- og systemtjenester i en tarif for netydelser og en tarif for systemydelser med henblik på at sikre en større gennemsigtighed i prisfastsættelsen.

Aftagerne (forbrugerne) har ved den gældende tarifstruktur ikke mulighed for at adskille omkostningerne ved anvendelse af det  overordnede transportnet fra omkostningerne ved sikre systemets drift og tilgængelighed. En underopdeling af net- og systemtariffen på en nettarif og en systemtarif vil kunne give en større gennemsigtighed.

Elkraft System har lavet denne opdeling for 2003, mens det ikke på nuværende tidspunkt har været muligt for Eltra at lave denne.

Principielt må det fastholdes, at denne opdeling skal foretages for at give større gennemsigtighed. På ovennævnte møde mellem de systemansvarlige selskaber og sekretariatet er det imidlertid tilkendegivet, at det kan accepteres, at opdelingen først foretages fra 2004, jf. at det for fx Eltra´s vedkommende kun drejer sig om ca. 3 øre/kWh.

Tilsynet forbeholdt sig ved afgørelsen fra august 2002 at  foretage en nærmere analyse af den regnskabsmæssige behandling af mindstekapacitetsbetalingerne. Der var uklarheder og skiftende principper for de systemansvarliges håndtering heraf, og spørgsmålet var, om det var på kant med almindelig regnskabspraksis.

Med hensyn til prisfastsættelsen og budget 2003 har de systemansvarlige behandlet mindstekapacitetsbetalingerne korrekt. Problemet er alene  af regnskabsmæssig karakter, og må derfor afvente det endelige reviderede regnskab for 2002 med revisorerklæringen.

Begge selskaber har erklæret, at årsregnskabsloven følges, og at der er tale om en periodeafgrænsningspost. Periodeafgrænsningsposten vil blive optaget i balancen under aktiver og udtrykke selskabernes tilgodehavender hos forbrugerne vedrørende mindstekapacitet. Under passiver optages den gæld, som de systemansvarlige har over for kraftværksselskaberne.

Tilsynet forbeholdt sig ved afgørelsen fra august 2002 også at  foretage en nærmere analyse af de systemansvarliges administration af bestemmelserne vedrørende forpligtelsen til at opretholde brændselslagre.

Hertil skal anføres, at der pr. 1. januar 2003 træder nye regler om lagerberedskab for brændsler i kraft. Hidtil har der været opretholdt særskilt lagerberedskab i elsektoren med heraf følgende omkostninger for systemansvaret.

Fremover skal elsektorens lagerberedskab ikke omfatte særskilte lagre af kul og olie, idet lagerberedskabet skal baseres på dels det generelle og langt mere omfattende lagerberedskab for olieprodukter, dels de kullagre som allerede er til stede i elsektoren. De hidtidige udgifter for systemansvaret til beredskab bortfalder hermed, og Tilsynets forbehold løser herved sig selv.

Ved afgørelsen fra august 2002 blev tilkendegivet, at Tilsynet i forbindelse med prisfastsættelsen for 2003  vil analysere og vurdere Elkraft Systems betaling til for rådigheden over 400 kV- og 132 kV-transmissionsnettet sammenholdt med Eltras tilsvarende betaling til 400 kV- og 150 kV-transmissionsnettet.

Af tidsmæssige årsager har det på  nuværende tidspunkt ikke været muligt at fremskaffe tilstrækkeligt baggrundsmateriale til denne analyse og vurdering. Det beløb de systemansvarlige på nuværende tidspunkt betaler, er Eltra Transmissions og Elkraft Transmissions indtægtsrammer, som er godkendt. Det forventes, at spørgsmålet vil kunne forelægges Tilsynet særskilt medio 2003.

I augustafgørelsen blev det forudsat, at omkostningerne vedr. etablering af ilandføringsanlæg vedr. havvindmølleanlæg indregnes i prisfastsættelsen over anlæggenes levetid, idet Tilsynet vil kunne godkende, at der kalkuleres med en levetid på 20 år.

I brev af 5. november 2002 har Eltra tilkendegivet, at der ønskes prisindregning over 10 år vedrørende Horns Rev og bad i samme forbindelse Tilsynet redegøre for, hvorfor omkostningerne skal opkræves over 20 år. Tilsynet har i brev af 15.11.02 meddelt, at såfremt en 10-års indregningsperiode skal godkendes, skal Eltra fremlægge dokumentation, som påviser at 10 år er bedre stemmende med anlæggets omkostningsforhold m.v. end 20 år. Eltra har nu redegjort herfor i brev af 20. december 2002, jf. bilagssiderne 111-113. For Elkraft Systems vedkommende indregnes omkostningerne vedrørende havmølleparken ved Rødsand over 20 år.

Der er ikke i det materiale Eltra nu har fremsendt nogen dokumentation for, at 10 år er bedre overensstemmende med anlæggets levetid og omkostningsforhold end 20 år. Der er alene fra Eltra´s side henvist til, at 10 år giver en rimelig prispåvirkning. Det må derfor fastholdes, at omkostningerne skal indregnes over 20 år.

Tilsynet har i den tidligere afgørelse forbeholdt sig at foretage en nærmere analyse af de afsatte rammebeløb til godtgørelse af netselskabernes forsknings- og udviklingsomkostninger i effektiv energianvendelse. Det er Energistyrelsen, som påser størrelsen (rammen) af forskning- og udviklingsomkostningerne. Hjemlen hertil er bekendtgørelse nr. 856 af 1. oktober 2001, hvor der ikke umiddelbart stilles krav om, at styrelsen skal påse en effektiv drift vedr. afholdelsen af omkostningerne i de enkelte projekter. Foreliggende oplysninger tyder på at selskaberne har svært ved at anvende de afsatte midler, Det er Energistyrelsen, som godkender iværksættelse af projekterne, mens netvirksomhederne er fagligt og økonomisk ansvarlige for gennemførelsen af projekterne. De systemansvarlige fordeler omkostningerne i priserne til forbrugerne i de sammenhængende elsystemer. Elkraft System har budgetteret med omkostninger hertil ( 4 mio. kr. i 2002 og 10 mio. kr. i 2003)  og Eltra med 0 kr. i 2002 og 14,8 mio. kr. i 2003. På nuværende tidspunkt er der næppe grundlag for at Tilsynet foretager sig videre på dette område.

Endelig blev godkendelsen  for Eltras vedkommende givet med forbehold for Energitilsynets efterfølgende godkendelse af indregningen af omkostningerne vedrørende Norgesaftalen.

Eltra´s kompensationsbetalinger blev behandlet af Energitilsynet på dets møde den 25. november 2002. Energitilsynet fandt ikke på det foreliggende grundlag til at anfægte, at de opgjorte kompensationsbetalinger på 216 mio. kr. vedrørende ophævelse af enerettighederne på Skagerrakforbindelsen er at betragte som nødvendige omkostninger, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1, og § 71, stk. 1.

Tilsynet fandt samtidig, at kompensationsbetalingerne skulle indregnes i tarifferne over minimum 10 år, svarende til Eltra´s indtægtsføring af en forudbetalingen på 580 mio. kr. på transitaftalen og ikke over 5 år som  ønsket af Eltra.

Eltra har i brev af 20. december 2002  anmodet Energitilsynet om at  revurdere afgørelsen fra 25. november 2002 om udgiftsføringen af kompensationsbetalingerne over 10 år, idet Eltra ønsker at fastholde udgiftsføringen over 5 år. Ifølge Eltra skal beslutning om indregning over 5 år ses i lyset af, at den daværende årsregnskabslov i 2000 foreskrev, ar immaterielle anlægsaktiver  blev afskrevet over 5 år. Hertil kommer, at omkostningen på 216 mio. kr., der opkræves over 5 år, er ca. halvt så stor som indtægten på 580 mio. kr., der indtægtsføres over 10 år. Endvidere henvises til, at opgivelsen af særrettighederne betyder, at Eltra opnår en række indtægter i form af flaskehalsindtægter og auktionsindtægter. Disse indtægter indgår i net- og systemtariffen og bidrager til at reducere denne.

Energitilsynet må imidlertid fastholde, at indregningen skal ske over 10 år, således der er symmetri mellem indtægts- og udgiftsføringen. 

Eltra´s aftale med det tyske selskab  E.ON Sales & Trading GmbH.
Eltra har indgået en aftale med det tyske selskab E.ON Sales & Trading GmbH. Ved aftalen giver E.ON Sales & Trading GmbH afkald på alle eksklusivrettigheder i det jyske transmissionsnet og på grænsen mellem Danmark og Tyskland. Aftalen indeholder også betaling for en ekstra haverireserve.

Aftalen indebærer en samlet betaling på 2,1 mio. EUR eller ca. 15 mio. kr. for afgivelsen af særrettighederne mv. Denne omkostning opkræves via nettariffen over tre år i perioden 2003-2005 med 5 mio. kr. pr. år.

Eltra er som systemansvarlig pålagt en række opgaver og forpligtelser i henhold til elforsyningsloven. Ifølge lovens § 28, stk. 3, nr. 3, skal den systemansvarlige virksomhed samarbejde med andre systemansvarlige virksomheder i Danmark og i andre lande om etablering af gensidige, ligeværdige principper for elforsyning samt om nettariffer, netadgang og transit, markedsspørgsmål mv., samkøring af transmissionsforbindelser, herunder håndtering af balance- og kapacitetsproblemer samt indgå nødvendige systemdriftsaftaler, som sikrer udnyttelsen af de fordele, som sammenkoblede systemer giver.

De omkostninger, den systemansvarlige måtte have til opfyldelsen af forpligtelser efter elforsyningslovens § 28 må som udgangspunkt anses som nødvendige omkostninger efter elforsyningslovens § 69, stk. 1.

Forhandlingerne og aftalerne omkring ophævelse af eksklusivrettighederne på den dansk/tyske er sket med henblik på at sikre, at forbindelsen udnyttes optimalt, og at markedet derved kommer til at fungere mere optimalt. De dispositioner, Eltra har foretaget i den forbindelse, falder utvivlsomt ind under de forpligtelser selskabet har efter elforsyningslovens § 28, stk. 3, nr. 3, omkring skabelse af ligeværdige principper for transit mv., markedsspørgsmål, samt samkøring af transmissionsforbindelser. Omkostninger på 2,1 mio. EUR eller ca. 15 mio. kr. må derfor som udgangspunkt være nødvendige og kunne indregnes i tarifferne.

Dette må også specielt gælde set i lyset af Tilsynets afgørelse omkring kompensationsbetalingerne på Norgesaftalen, hvor Energitilsynet ikke på det foreliggende fandt grundlag til at anfægte, at de opgjorte kompensationsbetalinger på 216 mio. kr. vedrørende ophævelse af enerettighederne på Skagerrakforbindelsen er at betragte som nødvendige omkostninger, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1, og § 71, stk. 1.

Tilsynet må her kunne acceptere, at beløbet indregnes i prisfastsættelsen over 3 år med  5 mio. kr. pr. år. I modsætning til betalingerne vedr. Norgesaftalen er der tale om et ”beskedent” beløb. Desuden er der her ikke tale om, at der skal være symmetri mellem indtægter og udgifter.

Energitilsynets udestående enkeltsager vedr. de systemansvarlige selskabers prisfastsættelse
Der foreligger en række enkeltsager om Eltras budget for år 2002 til afgørelse uden for Energitilsynets godkendelse af Eltras prisfastsættelse for år 2003. Det drejer sig bl.a. om følgende sager:

Eltra - spørgsmål fra Dalum Papir A/S om tilbagebetaling af PSO-omkostninger. Sagen vedrører indregningen af over/underdækninger og spørgsmålet om overdækning i et regnskabsår kan kræves tilbagebetalt. Eltra har indregnet overdækningen over 2½ år. Dalum Papir A/S kræver tilbagebetaling.

Eltra - klage fra Dalum Papir A/S over Eltras budget 2002 for PSO-omkostninger. Sagen omhandler indregning af omkostninger til nettilslutning af havmøller, miljøundersøgelser vedrørende havmøller og nettilslutning af vindmøller og decentrale anlæg. Dalum Papir A/S finder, at omkostninger vedrørende havvindmøller skal indgå i nettariffen, omkostninger til miljøundersøgelser først kan opkræves, når retningslinjer er fastsat af ministeren. Endelig finder Dalum Papir A/S, at netvirksomhederne skal afholde omkostningerne til nettilslutning af vindmøller og decentrale kraftvarmeanlæg. Eltra har efterfølgende bl.a. henvist til, at Energistyrelsen har henledt Eltras opmærksomhed på, at § 28, stk. 3, nr. 11 pålægger den systemansvarlige virksomhed at opgøre og gennemføre den nødvendige afregning og opkræve betalinger til varetagelse af de offentlige forpligtelser, jf. elforsyningslovens § 9. Da de offentlige forpligtelser i § 9 omfatter alle fire punkter i § 9, stk. 1, er det Eltras vurdering, at Eltra skal refundere netvirksomhedernes og transmissionsvirksomhedernes omkostninger i henhold til § 9, stk. 1, nr. 2 og 4.

Klage fra Dalum Papir A/S over Eltras afregning af prioriteret elektricitet. Klagen vedrører tidstariferingen for 2001, hvor Dalum Papir  finder, at omkostningerne ikke bliver fordelt forholdsmæssigt på lavlast, højlast og spidslast.

Vurdering af prisfastsættelsen i budget 2003
Godkendelsen af prisfastsættelsen bygger på fordelingen af omkostninger på arter, på størrelsen af beløbene, der indgår i de enkelte omkostningsarter og på omkostningernes fordeling på tariffer

2003 - Eltra og Elkraft System - godkendelse af prisfastsættelsen for systemansvaret for 2003

Resumé

Eltra amba har den 6. november 2002 anmeldt selskabets tariffer for 2003. Anmeldelsen samt en række supplerende oplysninger hertil er vedlagt som bilagssiderne 1-73. Elkraft System a.m.b.a. har den 18. november 2002 anmeldt tariffer for 2003. Anmeldelsen vedlagt som bilagssiderne 74-86.

De to systemansvarlige selskaber Eltra amba og Elkraft System a.m.b.a. har efter bestemmelserne i elforsyningslovens kapitel 5 en række overordnede opgaver med hensyn til tilrettelæggelsen af landets elforsyning. De fleste af disse opgaver er detaljeret beskrevet  i bekendtgørelsen om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet m.v. (bek. nr. 444 af 11. juni 2002). De systemansvarliges opgaver og forpligtelser skal sammenholdes med prisbestemmelserne i elforsyningslovens kapitel 10.

De systemansvarliges prisfastsættelse skal efter anmeldelse godkendes af Energitilsynet, jf. elforsyningslovens § 71, stk. 3, og § 76.  Godkendelsen efter elforsyningslovens § 71, stk. 3, sker på baggrund af de systemansvarliges budgetter over nødvendige omkostninger for den kommende periode. En eventuel over- eller underdækning reguleres i den efterfølgende budgetperiode. Godkendelsen kan ledsages af vilkår.

Ifølge elforsyningslovens § 71, stk. 1, kan de systemansvarlige virksomheder i priserne indregne nødvendige omkostninger som nævnt i elforsyningslovens § 69, stk. 1, jf. lovens § 71, stk. 1. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

Herudover gælder, at prisfastsættelsen efter elforsyningslovens § 73 skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

Godkendelse af prisfastsættelsen indebærer samlet en overordnet godkendelse af fordelingen af omkostningsarter, størrelsen heraf samt de fordelingsnøgler, der anvendes på de enkelte tariftyper. Tariffer er fastsat ud fra princippet om, at de enkelte ydelser skal hvile i sig selv, jf. lovens § 73.

Energitilsynet behandlede første gang systemansvarets prisfastsættelse i mødet den 26. august 2002. Der var tale om prisfastsættelsen for årene 2000, 2001 og 2002. Behandlingen havde afventet færdiggørelse af regelgrundlaget, men med bekendtgørelsen om systemansvar var forudsætningerne for en godkendelse til stede.

Tilsynet godkendte her Eltra´s og Elkraft System´s prisfastsættelse for årene 2000, 2001 og 2002 på grundlag af de anmeldelser, der var modtaget i medfør af lovens § 76. Denne godkendelse var imidlertid ledsaget af en række forbehold.

Bl.a. kunne det ikke ud fra det foreliggende endeligt vurderes, om de enkelte tariffer opfylder elforsyningslovens bestemmelser om, at prisfastsættelsen skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til, jf. lovens § 73.

Godkendelsen gælder i princippet for et helt år, men vil kunne tages op til fornyet behandling, såfremt der sker væsentlige ændringer i grundlaget for den oprindelige godkendelse. Det må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der skal ske en ændring i tariferingen i løbet af året, eller om ændrede forudsætninger alene skal give sig udslag i en  over- eller underdækning ved årets slutning.

Ved behandlingen af systemansvarets prisfastsættelse i mødet den 26. august 2002 blev det tilkendegivet, at Energitilsynet ikke - uanset om prisfastsættelsen er godkendt efter elforsyningslovens § 71, stk. 3 - er afskåret fra efterfølgende at træffe beslutninger i medfør af § 77, f.eks. i form af  pålæg om ændring af tarifferne, enten på eget initiativ eller grundlag af klager, jf. § 80, hvis der viser sig elementer i tariferingen, der synes at være  i strid med bestemmelserne i elforsyningsloven, jf. især lovens § 73.

Ordlyden af § 71, stk. 3 og § 77, stk. 1, samt forarbejderne til disse bestemmelser gav dog ikke udtrykkelige holdepunkter for holdbarheden af denne antagelse, hvorfor der var behov for  at gøre spørgsmålet til genstand for en juridisk prøvelse.

Til brug for denne prøvelse har Kammeradvokaten udarbejdet et notat af 17. december 2002 vedrørende godkendelse af systemansvarets prisfastsættelse. Notatet er vedlagt som bilagssiderne 87-97.

Kammeradvokaten konkluderer i notatet, at et efterfølgende pålæg til de systemansvarlige efter elforsyningslovens § 77, stk. 1, om at ændre prisfastsættelsen, således at denne bringes i overensstemmelse med elforsyningslovens bestemmelser, under bestemte vilkår vil være gyldigt. I lyset heraf må Energitilsynets  afgørelse af 26. august 2002 og den heri indeholdte  tilkendegivelse af muligheden for efterfølgende ændring af prisfastsættelsen anses for korrekt. Ved udstedelsen af et pålæg bør Tilsynet give de systemansvarlige en passende frist, således at ændringen kan varsles behørigt.

De samlede omkostninger for begge de to systemansvarlige er i 2003 budgetteret til 9.656 mio. kr. mod 9.771 mio. kr. i 2002.  Der er altså tale om et mindre fald i de systemansvarliges omkostninger i 2003, efter de har været stigende fra 2000-2002. Reelt er det kun ca. 12 pct. af omkostningerne, der kan påvirkes af virksomhederne selv, idet resten er bundet af lovgivningens bestemmelser.

Indstilling

Det meddeles Eltra og Elkraft System følgende: 

At Energitilsynet i medfør af elforsyningslovens § 71, stk. 3, godkender Eltra´s og Elkraft System´s prisfastsættelse for 2003 på grundlag af de anmeldelser, der er modtaget i medfør af lovens § 76, men

At Energitilsynet på det foreliggende grundlag ikke har kunnet foretage en endelig vurdering af, hvorvidt de enkelte tariffer opfylder elforsyningslovens bestemmelser, herunder især § 73, hvorefter prisfastsættelsen skal ske efter rimelige objektive og ikke diskriminerende kriterier i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til, hvorfor Tilsynet forbeholder sig enten på eget initiativ eller på grundlag af klager at kunne tage sådanne spørgsmål op til fornyet behandling

At Tilsynet fortsat arbejder på at udvikle metoder med henblik på at vurdere effektiviteten i driften af de systemansvarlige virksomheder, jfr. § 71, stk. 1, og at godkendelsen vedr. prisfastsættelsen i de nævnte år derfor ikke udelukker, at Tilsynet i forbindelse med godkendelsen for de kommende år vil stille krav om effektivisering af driften

At der i forbindelse med anmeldelsen af prisfastsættelsen for 2004 sker en opdeling af tarifferne for net- og systemtjenester i en tarif for netydelser og en tarif for systemydelser med henblik på at sikre en større gennemsigtighed i prisfastsættelsen

At Tilsynet forbeholder sig at foretage en nærmere analyse af den regnskabsmæssige behandling af mindstekapacitetsbetalingerne

At Tilsynet i løbet af 2003 vil analysere og vurdere Elkraft Systems betaling til for rådigheden over 400 kV- og 132 kV- transmissionsnettet sammenholdt med Eltras tilsvarende betaling til 400 kV- og 150 kV-transmissionsnettet

 

At Eltra skal indregne omkostningerne vedr. etablering af ilandføringsanlæg vedr. havvindmølleanlæg i prisfastsættelsen over anlæggenes levetid, idet Tilsynet på det foreliggende grundlag alene kan godkende, at der kalkuleres med en levetid på 20 år

 

At Eltra skal indregne kompensationsbetalingerne vedr. Norgesaftalen i tarifferne over 10 år, svarende til Eltra´s indtægtsføring af forudbetalingen på 580 mio. kr. på transitaftalen

 

At Eltra´s kompensationsbetaling til E.ON Sales & Trading Gmbh på 2,1 mio. EUR for afkald på eksklusivrettigheder må anses for nødvendige omkostninger, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1, og indregnes i tarifferne 2003-2005 med 5 mio. kr. pr. år.

 

 

Sagsfremstilling

De systemansvarliges opgaver i henhold til elforsyningsloven og systemansvarsbekendtgørelsen

De systemansvarliges prisfastsættelse skal efter anmeldelse godkendes af Energitilsynet, jf. elforsyningslovens § 71, stk. 3.

De systemansvarlige virksomheder har efter elforsyningsloven en række overordnede opgaver og forpligtelser, jf. herved bestemmelserne i elforsyningslovens kapitel 5 om systemansvarlig virksomhed. De fleste af systemansvarets opgaver er nu detaljeret beskrevet i bekendtgørelsen om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet  m.v. (bek. 444 af 11. juni 2002).  De systemansvarliges opgaver og forpligtelser skal sammenholdes med elforsyningslovens § 71, stk. 1, hvorefter systemansvaret kan indregne nødvendige omkostninger som nævnt i lovens § 69, stk. 1, i priserne.

Den systemansvarliges opgaver og forpligtelser efter elforsyningsloven og systemansvarsbekendtgørelsen er følgende:

Den systemansvarlige er i medfør af lovens § 27a, stk. 1, ansvarlig for forsyningssikkerheden og skal for at opfylde denne forpligtelse opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elsystem samt sikre tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem. Det nærmere omfang af denne forpligtelse fremgår af bekendtgørelsens kapitel 4 om planlægning og sikring af den nødvendige kapacitet (§§ 11-14).

Efter elforsyningslovens § 28, stk. 1, skal den systemansvarlige i samarbejde med de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forpligtelser nævnt i lovens § 9 opfyldes. Der er ikke i bekendtgørelsen bestemmelser, der præciserer denne forpligtelse.

Ifølge bekendtgørelsens kapitel 5 (§§ 15-16) skal den systemansvarlige udarbejde en årlig miljøberetning, der skal redegøre for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraftvarmeudbygningen inden for det samlede elforsyningssystem. Beretningen skal indeholde en status for det foregående år samt en prognose de efterfølgende 10 år.

Den systemansvarlige skal ligeledes sikre, at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsopgaver, som er nødvendige for udnyttelse af miljøvenlige produktionsteknologier, jf. elforsyningslovens § 29, stk. 1. Disse opgaver er detaljeret beskrevet i bekendtgørelsens  kapitel 6 (§§ 17-24). Det fremgår bl.a. heraf, at det er Energistyrelsen, der på landsplan fastsætter rammerne for, hvilke projekter der skal igangsættes. Det er også Energistyrelsen, der godkender de enkelte projekter, efter de systemansvarlige har indsendt planer og procedurer til styrelsen. Disse planer for de enkelte projekter skal foruden en nærmere beskrivelse af projektet også indeholde en samlet økonomisk oversigt. Energistyrelsens godkendelse er nødvendig for at omkostningerne kan pålægges forbrugerne.

Ifølge elforsyningslovens § 31 skal den systemansvarlige ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet. Denne bestemmelse suppleres af bestemmelser i systemansvarsbekendtgørelsen, hvorefter de systemansvarlige skal udarbejde fælles retningslinier for benyttelse af det kollektive elforsyningsnet (bekendtgørelsens § 9) samt fælles måleforskrifter til afregnings- og systemdriftsformål (bekendtgørelsens § 10).

Efter elforsyningslovens § 57, stk. 1, er de systemansvarlige forpligtet til at aftage den prioriterede produktion, og efter lovens § 28, stk. 3 forpligtet til at sikre, at denne fordeles forholdsmæssigt på forbrugerne.

Desuden skal den systemansvarlige ifølge elforsyningslovens § 85b foretage fornøden planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre elforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.

Det skal endelig nævnes, at den systemansvarlige ifølge systemansvarsbekendtgørelsens § 6 er teknisk og økonomisk ansvarlig for dækning af nettab i den del af transmissionsnettet, der i medfør af elforsyningslovens § 21, stk. 4, er stillet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed.

De beskrevne opgaver og de tilhørende omkostninger falder i tre hovedgrupper, nemlig net- og systemtjenester, varetagelse af PSO-opgaver og formidling af prioriteret produktion. Anmeldelserne fra de systemansvarlige følger denne hovedopdeling, jf. nærmere nedenfor.

Eltra´s tarifanmeldelse for 2003

Eltra a.m.b.a. har den 6. november 2002 - jf. bilagsside 1-73 - anmeldt det jysk-fynske systemansvars tariffer for 2003. Endvidere har Eltra i breve af 19. og 20. december 2002 fremsendt en række supplerende oplysninger, jf. bilagssiderne 98-113.

Tarifferne er fastsat ud fra princippet om, at de enkelte ydelser skal hvile i sig selv.

Eltra har gældende fra 1. januar 2003 anmeldt en tarif for prioriteret produktion, PSO-tarif samt en tarif for net- og systemtjenester, jf. tabellerne 1-3. Ud over de budgetterede omkostninger for 2003 indgår i tarifferne over-/underdækning fra tidligere år.

Tariffen for net- og systemtjenester, jf. tabel 1, dækker Eltras omkostninger til at drive og vedligeholde 400 kV-nettet og udlandsforbindelserne samt betalingerne til de regionale transmissionsselskaber for at få stillet 150 kV-nettet til rådighed. Desuden dækker net- og systemtariffen Eltras omkostninger ved at opretholde den tekniske kvalitet og balance samt sikre forsyningssikkerheden og markedsfunktionen. Omkostningerne under net- og systemtjenester dækkes af systemets brugere i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 2.

I 2003 er nettariffen for udvekslinger over den dansk-tyske grænse bortfaldet og afløst af ETSOs transitordning. Dette indebærer, at udveksling af energi over landegrænsen belastes med 1 euro pr. MWh.

Tabel 1: Nettarif for Eltra

Nettarif (net- og systemtjenester)	Lavlast øre/kWh	Højlast øre/kWh	Spidslast øre/kWh	Gennemsnit øre/kWh
Produktion  (ikke-aftage-pligtige anlæg)	0,4	0,6	0,7	0,5
Forbrug(ab 150 kV)	3,1	3,3	3,4	3,2

 

Eltra køber el (prioriteret produktion) fra decentrale værker og vindmøller. Denne elektricitet  leveres til forbrugerne, der betaler en tarif, jf. tabel 2, der dækker de samlede omkostninger ved indkøbet og håndteringen af den opkøbte elektricitet.

Omkostningerne opkræves hos forbrugerne som en forholdsmæssig andel af deres forbrug i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 1. For den del af elforbruget, der overstiger 100 GWh, skal store elforbrugere (jf. elforsyningslovens § 8, stk. 5 og 7) ikke bidrage til at dække omkostningerne til pristillæg til VE-anlæg og dele af betalingerne til Elsams decentrale anlæg.  Herved budgetteres med en nedsættelse af tariffen på 10,1 øre/kWh. Nettoafregnede forbrugere er ligeledes fritaget for dele af betalingerne i henhold til elforsyningslovens § 8 a, stk. 3 og 4. Ved nettoafregnede forbrugere forstås producenter, hvor den del af deres egenproduktion de selv forbruger, de selv forbruger, er modregnet i deres aftagepligt (elforsyningslovens § 8, stk. 1).

 

 

Tabel 2: Eltras PP-tarif

Salg af prioriteret produktion	Lavlast øre/kWh	Højlast øre/kWh	Spidslast øre/kWh	Gennem- snit
	38,7	47,0	51,8	43,9

 

 

Eltra afholder endvidere omkostninger, hvor der ikke leveres energi som modstykke. PSO-tariffen jf. tabel 3 dækker disse omkostninger. I disse omkostninger indgår bl.a. pristillæg til kraftværkernes VE-produktion. Omkostningerne opkræves som en forholdsmæssig andel af det samlede elforbrug (elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 1). Store elforbrugere (over 100 GWh) og nettoafregnede egenproducenter er fritaget for at betale dele af PSO-tariffen (1,8 øre/kWh), jf. elforsyningslovens § 8, stk. 6 og § 8 a, stk.3.

Tabel 3: Eltras PSO-tarif

PSO-tarif	Lavlast øre/kWh	Højlast øre/kWh	Spidslast øre/kWh
	3,0	3,0	3,0

 

Elkrafts tarifanmeldelse for 2003

Elkraft System a.m.b.a. har den 18. november 2002 - jf. bilagsside 74-86 - anmeldt tariffer for 2003. Endvidere har Elkraft System i brev af 13. december 2002 fremsendt en række supplerende oplysninger, jf. bilagssiderne 114-153.

Tarifferne er fastsat ud fra princippet om, at de enkelte ydelser skal hvile i sig selv.

Elkraft System har gældende fra 1. januar 2003 anmeldt en tarif for prioriteret produktion, PSO-tariffer samt en tarif for net- og systemtjenester, jf. tabellerne 4-6.

Tariffen for net- og systemtjenester dækker Elkraft Systems omkostninger til at drive og vedligeholde 400 kV-nettet og udlandsforbindelserne samt betalingerne til de regionale transmissionsselskaber for at få stillet 132 kV-nettet til rådighed. Desuden dækker nettarifferne Elkraft Systems omkostninger ved at opretholde den tekniske kvalitet og balance samt sikre forsyningssikkerheden og markedsfunktionen. Omkostningerne under net- og systemtjenester dækkes af systemets brugere i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 2. Net- og systemdrifttariffen er tidsdifferentieret, jf. tabel 4.

Tabel 4: Elkraft Systems nettariffer

	Lavlast øre/kWh	Højlast øre/kWh	Spidslast øre/kWh	Gennemsnit øre/kWh
Net- og systemdrift	3,9	8,3	12,6	6,9
Indfødningstarif, Østdansk produktion	0,1	0,2	0,4	0,2
Import Tyskland(1 Euro/MWh)	ca. 0,75	ca. 0,75	ca. 0,75	ca. 0,75

 

Omkostningerne opkræves hos forbrugerne som en forholdsmæssig andel af deres forbrug i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 1. For den del af elforbruget, der overstiger 100 GWh, skal store elforbrugere (jf. elforsyningslovens § 8, stk. 5 og 7) ikke bidrage til at dække omkostningerne til pristillæg til VE-anlæg. Nettoafregnede forbrugere er ligeledes fritaget for dele af betalingerne i henhold til elforsyningslovens § 8 a, stk. 3 og 4.

Tabel 5: Elkraft Systems PP-tarif

Prioriteret produktion	Lavlast øre/kWh	Højlast øre/kWh	Spidslast øre/kWh	Gennemsnit øre/kWh
	39,2	46,0	52,9	43,9

 

 

Elkraft afholder endvidere omkostninger, hvor der ikke leveres energi som modstykke. PSO-tariffen jf. tabel 6 dækker disse omkostninger. I disse omkostninger indgår bl.a. pristillæg til kraftværkernes VE-produktion. Omkostningerne opkræves som en forholdsmæssig andel af det samlede elforbrug (elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 1). Store elforbrugere (over 100GWh) og nettoafregnede egenproducenter er fritaget for at betale dele af pristillægget jf. elforsyningslovens § 8, stk. 6 og § 8 a, stk.3.

Elkraft operer med to PSO-tariffer. PSO2-tariffen indeholder de særlige pristillæg til elværksejede vindmøller og biomassefyrede anlæg, medens PSO1-tariffen indeholder de øvrige PSO-omkostninger.

Tabel 6: Elkraft Systems PSO-tariffer

	Lavlast øre/kWh	Højlast øre/kWh	Spidslast øre/kWh	Gennemsnit øre/kWh
PSO 1	2,2	2,2	2,2	2,2
PSO 2	1,9	1,9	1,9	1,9

 

De systemansvarliges omkostninger

Bag de anmeldte tariffer ligger nedenstående hovedfordeling af omkostningerne på net- og systemdrift, prioriteret produktion samt PSO i perioden 2000-2003.

Tabel 7: Budget for systemansvaret 2000-2003 (1000 kr.)

Beløb i 1000. kr.	Budget 2003 Eltra	Budget 2003 Elkraft	Budget 2002 Eltra	Budget 2002 Elkraft
Net- og systemtjenester	1.091.118	1.052.900	1.148.261	1.016.274
Prioriteret produktion	3.844.914	2.065.000	4.061.029	2.158.142
PSO	916.283	686.100	746.339	642.049
Udgifter system- Ansvar i alt	5.852.315	3.804.000	5.955.629	3.816.465
Net- og systemtjenester	Budget 2001 Eltra	Budget 2001 Elkraft	Budget 2000 Eltra	Budget 2000 Elkraft
Prioriteret produktion	828.507	833.997	1.123.780	616.971
PSO	3.879.252	1.297.205	3.532.538	1.284.127
Udgifter systemansvar   i alt	773.224	644.012	132.295	59.113
	5.480.983	2.775.214	4.788.613	1.960.211

Anm.: Salg af reguler- og balancekraft, salg på Nord Pool til tilpasning/udglatning af prioriteret produktion samt Øst/Vest-udligningen af prioriteret produktion indgår i beløbene.

I alt udgør omkostningerne i 2003 til de systemansvarlige knap 10 mia. kr. tilsammen for de to områder.

Som det fremgår af tabel 7 forventes omkostningerne til de systemansvarlige at falde fra 2002 til 2003 efter at have været stigende fra 2000-2002. Endvidere fremgår det, at omkostningerne til prioriteret produktion udgør over halvdelen af omkostningerne.

Totaltabeller (sted- og artsopdelt) visende samtlige omkostninger er vedlagt som bilagsside 154-156.

Omkostningerne til prioriteret produktion er reduceret i Eltra-området og øget i Elkraft-området som følge af indførelse af øst/-vestudligningen, der var fuldt gennemført i 2002. Dele af betalingen til reservekapacitet indgik førhen i PP-tariffen. Betalingerne er nu flyttet til net/systemtariffen pr. 1. januar 2002. Afregningsprisen på PP er faldet fra 2002 til 2003.

I tabel 8 er vist øre/kWh-omkostningerne. Som det ses er specielt prisen på net- og systemydelser forskellig i de to områder. Dette skyldes især forskellen i betalinger til de regionale net, dvs. betalinger til 132/150 kV-netselskaberne.

Tabel 8: Systemansvarets omkostninger fordelt i øre/kWh i 2000-2003

Øre/kWh	Budget 2003 Eltra	Budget 2003 Elkraft	Budget 2002 Eltra	Budget 2002   Elkraft
Net- og systemtjenester	5,23	7,43	5,48	7,00
Prioriteret produktion	43,60	44,62	44,83	48,79
PSO	5,22	4,79	3,55	4,42
Øre/kWh	Budget 2001 Eltra	Budget 2001 Elkraft	Budget 2000 Eltra	Budget 2001 Elkraft
Net- og systemtjenester	4,01	5,70	5,27	4,30
Prioriteret produktion	40,34	44,36	41,75	35,67
PSO	3,78	4,41	0,63	1,64

 

 

Net- og systemtjenester

I net- og systemtjenester indgår jf. tabel 9 en lang række omkostninger: køb af elektricitet (med underopdeling på omkostningsarterne: nettab, køb og salg af regulerkraft, køb og salg af balancekraft samt modkøb/specialregulering), betaling af 400 kV-transmissionsnettet. Herudover indgår: "Andre eksterne udgifter" specificeret på betaling af 132/150 kV-net, betaling for reservekapacitet, effekt- og frekvensregulering (UCTE) samt betaling for Energistyrelsens og Energitilsynets arbejde.  Endvidere indgår forsknings- og udviklingsopgaver, kapacitetsomkostninger vedrørende Skagerrak og tilskud til Elmuseet. Herudover indgår drifts-, planlægnings- og administrationsomkostninger, afskrivninger, forrentning af indskudskapital samt finansielle udgifter. Som det ses, indgik tidligere f.eks. også betaling til Elektricitetsrådet og beredskabslagre. Disse indgår nu under PSO-omkostningerne.

 

 

Tabel 9: Omkostningsarter bag net- og systemtariffen (budgettal)

Net- og systemtjenester	Eltra 2003	Elkraft 2003	Eltra 2002	Elkraft 2002
Køb af el	81.470	65.300	119.877	46.172
a. Nettab	89.537	50.300	100.977	31.172
b. Køb af regulerkraft	173.229	16.000	197.000	38.000
c. Salg af regulerkraft	-68.936	-1.400	-121.900	-52.000
d. Køb af balancekraft	54.168	149.000	252.300	144.000
e. Salg af balancekraft	-183.528	-163.600	-346.000	-130.000
f. modkøb/specialregulering	17.000	15.000	37.500	15.000
Betaling 400 kV	325.278	304.500	321.000	308.580
Betaling for 132/150 kV-net	181.000	353.600	186.718	323.801
Andre eksterne udgifter	297.153	256.517	307.384	257.000
a. Betaling for reservekapacitet	240.000	195.500	236.000	195.500
b. Effekt- og frekvensregulering (UCTE)	29.000	0	29.000	0
c. Energitilsynet og Energistyrelsen	22.961	16.000	23.044	16.000
d. Elektricitetsråd
e. Beredskabslager
f. Forskning- og udviklingsprojekter mv	3.142	10.000	7.040	10.000
g. Driftsprojekter
h. Kapacitetsbegrænsning Skagerrak			10.300	0
i. Øresundsforbindelse  mv.		41.735	0	42.218
j. Tilskud til elmuseet	2.050	1.500	2.000	1.500
Drift, planlægning  og administration	88.272	73.700	84.628	82.303
Afskrivninger	115.500	19.218	115.854	18.268
a. immaterielle anlæg	97.232		93.270
b. materielle anlæg	18.268	11.000	22.584	10.050
Forrentning indskudskapital		65		60
Finansielle udgifter	2.445	-20.000	12.637	-19.850
Intern omkontering mv.
Udgifter  i alt net og system	1.091.118	1.052.900	1.148.261	1.016.274
Net- og systemtjenester	Eltra 2001	Elkraft 2001	Eltra 2000	Elkraft 2000
Køb af el	77.409	24.370	61.769	27.250
a. Nettab	83.509	24.370	53.919	27.250
b. Køb af regulerkraft	79.000
c. Salg af regulerkraft
d. Køb af balancekraft
e. Salg af balancekraft	-113.100	-25.000	-12.150
f. modkøb/specialregulering	28.000	25000	20.000
Betaling 400 kV	320.964	297377	439.807	125398
Betaling for 132/150 kV-net	189.000	250.042	267.000	166.686
Andre eksterne udgifter	74.550	190.565	160.000	210.537
a. Betaling for reservekapacitet	60.000	156400	132.000	171.680
b. Effekt- og frekvensregulering (UCTE)
c. Energitilsynet og Energistyrelsen				7.500
d. Elektricitetsråd				15.000
e. Beredskabslager				15.107
f. Forskning- og udviklingsprojekter mv	14.550	10.000
g. Driftsprojekter		10.265
h. Kapacitetsbegrænsning Skagerrak
i. Øresundsforbindelse  mv.		20.718	28.000
j. Tilskud til elmuseet		1.400		1.250
Drift, planlægning  og administration	73.314	69.398	65.578	46.700
Afskrivninger	93.270	16.745	50.000	1.500
a. immaterielle anlæg	93.270		50.000
b. materielle anlæg	8527
Forrentning indskudskapital
Finansielle udgifter	0	-14500	1.000	-3.000
Intern omkontering mv.			78.626	41.900
Udgifter  i alt net og system	828.507	833.997	1.123.780	616.971

 

 

For så vidt angår de enkelte omkostningsarter er oplyst følgende:

Ad. Nettab - lovhjemmel elforsyningslovens § 69, stk. 1

Elkraft System budgetterer med 50,3 mio. kr. som nettab i 2003 mod 31,2 mio. kr. i 2002. Stigningen skyldes først og fremmest, at Kontek-forbindelsen anvendes væsentlig mere end forudsat i 2002. Det samlede nettab forventes at blive 40,2 mio. kr. i 2002.

Eltra budgetterer i 2003 med nettab på ca. 90 mio. kr. mod ca. 100 mio. kr. i 2002.

Ad. Reguler- og balancekraft - lovhjemmel elforsyningslovens § 27 c, stk. 4 og 5

Eltra  har i brev af 19. december 2002 redegjort for køb og salg af reguler- og balancekraft. Der er her henvist til det tidligere fremsendte i forbindelse med prisanmeldelsen for 2002, jf. bilagssiderne 98-99.

Elkraft System har i bilagsside 163 redegjort for køb og salg regulerkraft.

Elkraft har oplyst, at "Køb og salg af reguler- og balancekraft varetages af Elkraft Systems balancetjeneste, der i driftstimen køber/sælger regulerkraft fra østdanske aktører for at holde systembalancen og efterfølgende afregner ubalancer med østdanske aktører og de svenske og østtyske systemansvarlige. Med hensyn til regulerkraft indgik Elkraft System i 2002 en aftale med de øvrige nordiske systemansvarlige om at lave en fælles nordisk regulering af den samlede nordiske systembalance med et tilhørende fæles marked for regulerkraft. Køb/salg af regulerkraft fra østdanske aktører sker således kun, når de østdanske bud er de billigste i Norden. Med hensyn til balancekraft bliver markedets aktører efter driftsdøgnet afregnet for de ubalancer, de har givet anledning til. Hvis en balanceansvarlig f.eks har brugt mere end han selv har produceret eller købt på det kommercielle marked, får han en ekstra regning fra Elkraft System baseret på de priser, regulerkraften blev købt til. Elkraft Systems balancetjeneste afregner PP-puljen på lige fod med andre balanceansvarlige aktører på elmarkedet.

Eltra har bl.a. oplyst, at "Eltra har ansvaret for den fysiske balance i elsystemet. I driftsdøgnet udjævner Eltra ubalancer i systemet ved at bestille op- eller nedregulering. Til dette formå gør Eltra brug af regulerkraft. Om priserne har Eltra oplyst, at "forud for driftsdøgnet har Eltra en liste, som time for time rangordner mulighederne for regulerkraft efter  pris".

Ubalancen i elsystemet skyldes, at de balanceansvarlige aktører har skønne forkert på forbrug og produktion. De balanceansvarlig må derfor købe eller sælge balancekraft til udjævning af deres fejlskøn. Eltra formidler denne balancekraft til de balanceansvarlige.

Ad. 400 kV - lovhjemmel elforsyningslovens § 21, stk. 4

Betalingen for transmissionsnettet følger indtægtsrammerne, der er udmeldt af tilsynets sekretariat. Beløbene fastsættes  efter reglerne i bekendtgørelse 1182 af 15. december 2000 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV (400 kV-bekendtgørelsen).

Ad. Betaling for 132/150 kV net - lovhjemmel elforsyningslovens § 21, stk. 4

Fra Eltra er den 2. januar 2003 modtaget redegørelse for betaling for 150 kV-nettet, jf. bilagssiderne 98-99. Tilsvarende  har Elkraft System redegjort  for 132 kV-nettet i brev af 13. december 2002, jf. bilagsside 115.

Eltra budgetterer med omkostninger på 181 mio. kr. i 2003 mod 187 mio. kr. i 2002 som betaling for at få stillet 150 kV-nettet til rådighed. Specifikation af den budgetterede betaling til de enkelte transmissionsselskaber er samtidig medsendt. Budgetterne er udarbejdet på baggrund af de regionale transmissionsselskabers budgetterede indtægtsrammer med undtagelse af FynsNet, der ikke har indsendt budgettal. Her er anvendt budgettal fra tidligere år Når Energitilsynet efter regnskabsårets afslutning har udmeldt endelige korrigerede indtægtsrammer, vil betalingen blive rettet i overensstemmelse hermed.

Eltra har endvidere fremsendt kopier af fakturaer fra transmissionsselskaberne.

For Elkraft System er omkostningerne budgetteret til 354 mio. kr.  i 2003 mod 324 mio. kr. i 2002. Også her er betalingen baseret på transmissionsselskabernes budgettering af indtægtsrammen i 2003. Stigningen i 2003 på ca. 30 mio. kr. skyldes ifølge Elkraft System primært, at Nesa i efteråret 2002 har fået forhøjet indtægtsrammen. Dette beror på en godkendelse fra Energitilsynet af en øget åbningsbalance pr. 1. januar 2002. Dette har betydet en efterregulering for årene 2000-2002 på tilsammen 105 mio. kr. til Nesa.

Ad. Betaling for reservekapacitet - lovhjemmel elforsyningslovens § 27a, stk. 1, nr. 1

For at sikre den tekniske kvalitet og balance i det sammenhængende elssystem skal de systemansvarlige have en vis mængde reservekapacitet til rådighed til op- og nedregulering. Eltra, der har indgået aftale med Elsam og E.ON om levering af reservekapacitet, budgetterer i 2003 med udgifter på 240 mio. kr. til køb heraf mod 236 mio. kr. i 2002, mens Elkraft System, der har indgået aftale med E2, budgetterer med 195,5 mio. kr. både i 2002 og 2003.

Ad. Forsknings- og udviklingsprojekter m.v. - lovhjemmel efter elforsyningslovens §§ 22, stk. 5 og § 29

Eltras F&U-omkostninger under net- og systemtjenester i 2003 budgetteres til ca. 3 mio. kr.

Elkraft System budgetterer F&U-omkostninger i 2003 til ca. 10 mio. kr. indenfor net/systemtariffen.

Ad. Afskrivninger på immaterielle anlæg  (Eltra) - lovhjemmel elforsyningslovens § 69, stk. 1

Eltra har i  budget 2003 indregnet afskrivninger på immaterielle anlægsaktiver på i alt 97 mio. kr. Beløbet dækker Eltra´s omkostninger til frikøb af udlandsforbindelserne (47 mio. kr.) samt afskrivninger på systemtjenester (50 mio. kr.).

Den 1. januar 2001 ophørte de eksisterende længerevarende aftaler om brug af kabelforbindelsen mellem Danmark og Norge (Skagerrakforbindelsen). Dette skete efter forhandlinger mellem Statkraft, PreussenElektra (nu E.ON Energie), Elsam og Eltra, hvorefter der blev givet afkald på de særrettigheder, der var erhvervet på Skagerrakforbindelsen.

De eksisterende aftaler om direkte fysisk levering af elektricitet blev erstattet af finansielle kontrakter, og hele overføringskapaciteten er stillet til rådighed for markedsaktørerne gennem Nord Pool.

For at få stillet Skagerrakforbindelsen til rådighed for Nord Pool betaler kompensation til Statkraft/E.ON Energie. Endvidere får Elsam en kompensation for mistede indtægter ved salg af reguleringsydelser, som Elsam har fraskrevet sig ved at afgive rettighederne i henhold til de tidligere aftaler.

Nettovirkningen af de samlede kompensationsbetalinger er en betaling på 216 mio. kr., som Eltra opkræver over 5 år. I budget 2003 indgår betalinger på 42 mio. kr.

Eltra´s kompensationsbetalinger blev behandlet af Energitilsynet i mødet den 25. november 2002. Energitilsynet fandt ikke på det foreliggende  grundlag til at anfægte, at de opgjorte kompensationsbetalinger på 216 mio. kr. vedrørende ophævelse af enerettighederne på Skagerrakforbindelsen er at betragte som nødvendige omkostninger, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1, og § 71, stk. 1.

Tilsynet fandt samtidig, at kompensationsbetalingerne skulle indregnes i tarifferne over minimum 10 år, svarende til Eltra´s indtægtsføring af en forudbetalingen på 580 mio. kr. på transitaftalen.

Eltra har i brev af 20. december 2002 (bilagssiderne 111-113) anmodet Energitilsynet om at revurdere afgørelse af 25. november 2002 om udgiftsføringen af kompensationsbetalingerne over 10 år, idet Eltra ønsker at fastholde udgiftsføringen over 5 år. Ifølge Eltra skal den hidtidige beslutning om indregning over 5 år ses i lyset af, at den daværende årsregnskabslov i 2000 foreskrev, ar immaterielle anlægsaktiver  blev afskrevet over 5 år.  Hertil kommer, at omkostningen på 216 mio. kr., der opkræves over 5 år, er ca. halvt så stor som indtægten på 580 mio. kr., der indtægtsføres over 10 år. Nominelt afviger de to beløb ikke væsentligt fra hinanden.

Hertil kommer, at opgivelsen af særrettighederne betyder, at Eltra opnår en række indtægter i form af flaskehalsindtægter og auktionsindtægter. Disse indtægter indgår i net- og systemtariffen og bidrager til at reducere denne. Beløbet forventes i 2002 at udgøre 256 mio. kr.  og er i 2003 budgetteret til 181 mio. kr. Indtægterne overstiger således omkostningerne betragteligt.

Eltra har den 25. oktober 2002 i henhold til elforsyningslovens anmeldt en aftale med det tyske selskab  E.ON Sales & Trading GmbH. Ved aftalen giver E.ON Sales & Trading GmbH afkald på alle eksklusivrettigheder i det jyske transmissionsnet og på grænsen mellem Danmark og Tyskland.

Elsam indgik i 1974 et samarbejde med det daværende Norddeutsche Kraftwerk Ag (senere PreussenElektra, og igen senere E.ON) om opførelse og drift af blok 3 på Enstedværket (EV3). Dette samarbejde indebar bl.a., at halvdelen af blokkens produktion skulle leveres i Tyskland. For at dette kunne lade sig gøre i praksis, fik Norddeutsche Kraftwerk (nu E.ON) tildelt nogle eksklusivrettigheder til brug af transmissionsnettet samt på den dansk/tyske grænse.

Aftalen betyder, at alle Eltra´s udlandsforbindelser – med undtagelse af  forbindelsen til Flensborg, der er en direkte linie – er fri for særrettigheder, og derfor kan stilles til rådighed for markedet.

Ifølge aftalen betaler Eltra til E.ON Sales & Trading GmbH en kompensation på 2,1 mio. EUR eller ca. 15 mio. kr. for afgivelsen af særrettighederne. Denne omkostning opkræves via nettariffen over tre år i perioden 2003-2005 med 5 mio. kr. pr. år.

Eltra har i brev af 25. november 2002 redegjort nærmere for fastsættelsen af kompensationsbetalingen , jf. bilagssiderne 157-159.

Det understreges heri, at kompensationsbetalingen på 15 mio. kr. er fremkommet ved almindelige forhandlinger med sælgeren E.ON Sales & Trading GmbH, og at prisen således er udtryk for, hvad Eltra vurderede man kunne opnå ved disse forhandlinger. E.ON Sales & Trading GmbH har modtaget et tilsvarende beløb fra det tyske systemansvar, E.ON.Netz.

En vigtig opgave for Eltra er at sikre et økonomisk effektivt marked. Det er derfor væsentligt for Eltra at fjerne  begrænsninger i nettet i form af eksklusivrettigheder. Dette gælder specielt de steder i systemet, hvor der er tekniske begrænsninger i kapaciteten som f.eks. på den dansk/tyske grænse.

Dette er ifølge Eltra sket med aftalen om ophævelse af eksklusivrettighederne.

Den kapacitet, som Eltra har frikøbt, indgår nu i den kapacitet på den dansk/tyske grænse, der udbydes i årlige, månedlige og daglige auktioner. Såvel Eltra som E.ON.Netz vil få ekstra indtægter på auktionen, hvorved de afholdte omkostninger efter al sandsynlighed vil blive dækket inden for en kortere årrække.

Ifølge Eltra er det svært at opgøre, hvor stor ekstraindtægten bliver, idet en sådan opgørelse vil være afhængig af forventningerne til priserne nord og syd for grænsen.

Ifølge Eltra kom det under forhandlingsforløbet frem, at Elsam og E.ON sideløbende forhandlede om, at Elsam skulle overtage E.ON´s andel af EV3. Dette bevirkede, at der var stor juridisk usikkerhed om, hvor eksklusivrettighederne på grænsen ville havne ved et salg af tyskernes andel af EV3 til Elsam. Dette ville ifølge Eltra have været uheldigt/uacceptabelt, at disse rettigheder havnede hos Elsam, og Eltra ville i så fald være nødsaget til at tilbagekøbe denne ret fra Elsam med betydelige omkostninger til følge.

Eltra har pligt til at sikre en havarireserve svarende til den største produktionsenhed i området.  Med Elsam´s erhvervelse af E.ON´s andel af EV3 er den største enhed i Eltra-området, der kan falde ud vokset fra ca. 400 MW til ca. 600 MW.

Eltra har således måttet købe en ekstra havarireserve på ca. 210 MW. Da Elsam er den eneste i Danmark, der kan levere denne ydelse, og da den nuværende aftale med Elsam om havarireserve udløber ultimo 2003, har det været vigtigt for Eltra at have alternative leverandører.

Derfor har det været nærliggende for Eltra at få havarireserven med i aftalen med E.ON Sales & Trading GmbH.

Betalingen på 2,1 mio. EUR eller ca. 15 mio. kr. dækker således samlet tilbagekøbet af eksklusivrettighederne på grænsen samt den ekstra haverireserve i 12 måneder.

Eltra har understreget, at markedsprisen for haverireserve forventes at ligge væsentligt over prisen i aftalen med E.ON Sales & Trading GmbH.

I forbindelse med bodelingen fra Elsam overtog Eltra rettighederne til systemtjenester i energiudvekslingsaftalerne med  Norge og Sverige. Eltra betalte 300 mio. kr. herfor i 1998, og betalingen for rettighederne afskrives over 6 år med 50 mio. kr. pr. år.

De samlede afskrivninger på immaterielle anlægsaktiver er i alt 97 mio. kr. Beløbet dækker Eltra´s omkostninger til frikøb af udlandsforbindelserne (47 mio kr.) samt afskrivninger på systemtjenester (50 mio. kr.).

Prioriteret produktion

Den prioriterede produktion omfatter elektricitet produceret på vindmøller, private decentrale kraftvarmeværker, kraftvarmeværker ejet af distributionsvirksomheder og kraftvarmeværker ejet af elproduktionsvirksomheder. Beløbene for køb af prioriteret produktion har været stigende specielt som følge af udbygningen med vedvarende energianlæg.

I PP-tarifferne indgår jf. tabel 10 - som i net- og systemtariffen -  en lang række omkostningsarter: Køb af elektricitet (med underopdeling på køb af prioriteret produktion, køb på Nord Pool udglatning, salg på Nord Pool udglatning, køb på balancemarked, salg på balancemarked, Øst/Vestudligning, drift, planlægning og administration, afskrivninger, forrentning af indskudskapital og finansielle omkostninger. 

Tabel  10: Omkostningsarter bag PP-tariffen (budgettal)

Beløb i 1000 kr.	Budget 2003 Eltra	Budget 2003 Elkraft	Budget 2002 Eltra	Budget 2002 Elkraft
Køb af elektricitet	3.819.540	2.047.100	4.024.756	2.130.884
a. køb af prioriteret  produktion	4.459.756	1.284.700	4.760.611	1.332.029
b. køb på Nord Pool udglatning	253.875	76.000	247.000	50.000
c. salg på Nord Pool udglatning	-203.100	-68.000	-195.000	-60.000
d. køb på balancemarked	147.031	57.000	159.000	0
e. salg på balancemarked	-73.320	-51.000	-98.000	-40.000
Øst/Vest-udligning	-764.702	748.400	-848.855	848.855
Andre eksterne udgifter	0	0	0	8.000
Drift, planlægning  og administration	24.765	14.800	20.387	15.398
Afskrivninger			0	0
Forrentning indskudskapital		65		60
Finansielle udgifter	609	3.035	15.886	3800
Intern omkontering (Net- og system~ PP)
Udgifter i alt	3.844.914	2.065.000	4.061.029	2.158.142
Beløb i 1000 kr.	Budget 2001 Eltra	Budget 2001 Elkraft	Budget 2000 Eltra	Budget Elkraft 2000
Køb af elektricitet	3.798.253	1.235.563	3.385.528	1.230.857
a. køb af prioriteret  produktion	4.087.186	1235563	3.331.528	1.230.857
b. køb på Nord Pool udglatning	18.000
c. salg på Nord Pool udglatning
d. køb på balancemarked	54.000		54.000
e. salg på balancemarked
Øst/Vest-udligning	-360.933
Andre eksterne udgifter	60.000	39.100	138.400	50.920
Drift, planlægning  og administration	20.999	14542	11.110	45000
Afskrivninger	0	0	0	750
Forrentning indskudskapital
Finansielle udgifter	0	8000	-2.500	-1500
Intern omkontering (Net- og system~ PP)				-41900
Udgifter i alt	3.879.252	1.297.205	3.532.538	1.284.127

 

 

Ad. Køb af prioriteret produktion - lovhjemmel elforsyningslovens § 57, stk. 1, nr. 1-3

Systemansvaret er forpligtet til at købe den prioriterede elektricitet til lovgivningsmæssigt fastsatte priser.

Elektricitet fra vindmøller købes til ikke tidsdifferentierede priser. Til købspriserne tillægges et lovgivningsmæssigt fastsat pristillæg. Købspriserne og tillæggene varierer efter møllens alder og størrelse.

Ad. Udglatning Nord Pool og køb på balancemarked - lovhjemmel elforsyningslovens §§ 56 og 57, stk. 1, nr. 1-3

Som i net- og systemdriftpuljen indgår i PP-puljen køb og salg af balancekraft.

Ad. Øst/Vestudligning - lovhjemmel elforsyningslovens § 8a, stk. 1

Øst/vestudligningens oprindelse er ellovreformen, der omlagde pristillæg til vindmøller til opkrævning hos elforbrugerne mod tidligere som værende skattefinansieret. Som følge af, at 80% af vindmøllestrømmen produceres i Eltraområdet, ville elforbrugerne i dette område skulle betale for udbygningen med vindmøller, hvis der ikke blev foretaget en udligning af omkostningerne. Øst-/Vestudligningen af omkostningerne til den prioriterede produktion indgår med 748 mio. kr. Beløbet er sammensat af omkostningerne til opkøb af energien fra vindmøller og decentral VE-produktion samt et tillæg på 1,5 øre/kWh til balancehåndtering.

PSO

I PSO-tariffen indgår følgende omkostningsarter:  Særlige pristillæg, Øst/Vestudligning af særlige pristillæg, nettilslutning af vindmøller og decentrale værker, brændselsberedskabslagre, forskning og udvikling vedr. miljøvenlig elproduktionsteknologi mv., miljøundersøgelse, tilslutning af havmøller, Elektricitetsrådet, Drift- planlægning og administration, Afskrivninger (mindstekapacitet), forrentning indskudskapital, finansielle udgifter.

Tabel 11: Omkostningsarter bag PSO-tariffen

Beløb i 1000 kr.	Budget 2003 Eltra	Budget 2003 Elkraft	Budget 2002 Eltra	Budget 2002 Elkraft
Særlige pristillæg	454.094	370.000	278.030	315.570
Øst/Vestudligning af særlige pristillæg	19.424	-19.400	60.990	-60.990
nettilslutning af vindmøller og decentrale anlæg	83.525	5.000	68.900	8.600
brændselsberedskabslagre			15.000	62.000
Forskning  og udvikling vedr.miljøvenlig elproduktionsteknologi mv.	73.751	51.000	59.000	45.000
Miljøundersøgelse havmøller	6.500	11.000	15.000	19.000
Elektricitetsrådet	27.900	20.000	26.200	21.500
Energitilsynet
Drift, planlægning  og adm.	7.733	7.365	6.078	8.199
Afskrivninger  (mindsteproduktionskapacitet)	192.000	179.000	192.000	172.000
Forrentning indskudskapital		130		120
Finansielle udgifter	51.356	62.005	25.141	51.050
Udgifter PSO i alt	916.283	686.100	746.339	642.049
Beløb i 1000 kr.	Budget 2001 Eltra	Elkraft jan 2001	Budget 2000 Eltra	Elkraft 2000
Særlige pristillæg	400.458	300000
Øst/Vestudligning af særlige pristillæg
nettilslutning af vindmøller og decentrale anlæg		20.990		19348
brændselsberedskabslagre	14.483	26135	16.700	0
Forskning  og udvikling vedr.miljøvenlig elproduktionsteknologi mv.	84.156	45616	68.524	38165
Miljøundersøgelse havmøller
Elektricitetsrådet	41.716	19.000	31.500	0
Energitilsynet		10.250
Drift, planlægning  og adm.	6.574	7771	5.571	0
Afskrivninger  (mindsteproduktionskapacitet)	192.000	172000	0	1600
Forrentning indskudskapital
Finansielle udgifter	33.837	42250	10.000
Udgifter PSO i alt	773.224	644.012	132.295	59.113

 

 

Ad. Særlige pristillæg - lovhjemmel elforsyningslovens § 59a

De særlige pristillæg vedrører elproduktion på kraftværksejede VE-anlæg - biomasse og elværksejede vindmøller. Lovgivningen (elforsyningslovens § 59a) trådte kraft 1. august 2001. At de budgetterede beløb er betydeligt lavere i såvel 2002 som 2003 end i 2000 skyldes såvel dette forhold som det forhold, at produktion på elværksejede decentrale kraftvarmeværker gasfyrede anlæg ikke som budgetteret oppebærer de særlige PSO-pristillæg, men at produktionen på disse er prioriteret og afregnes som prioriteret produktion. En yderligere forklaring er, at markedsprisen er vokset og dermed er behovet for pristillæg blevet mindre.

Ad. Øst-vestudligning af særlige pristillæg - lovhjemmel elforsyningslovens § 59a, stk. 12

Omkostningerne til pristillæg til kraftværkernes VE-produktion skal jf. elforsyningslovens § 59a, stk. 12, udlignes mellem Øst- og Vestdanmark.

 

Ad. Nettilslutning af vindmøller og decentrale værker - lovhjemmel elforsyningslovens §§ 67 og 68

De systemansvarlige refunderer netselskaberne deres udgifter ved nettilslutning af vindmøller og havmøller samt decentrale værker. For så vidt angår omkostningerne til ilandføringsanlægget ved Horns Rev ønsker Eltra at opkræve disse over 10 år.  Som begrundelse herfor er anført, at der er tale om en PSO-omkostning i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 4, der principielt skal opkræves i det år, hvor omkostningen er afholdt. Da omkostningen på budgettidspunktet blev vurderet til 289 mio. kr. fandt Eltra, at prispåvirkningen blev for stor, hvis beløbet blev opkrævet i et år. Eltra besluttede derfor at opkræve beløbet over 10 år, da man fandt en prispåvirkning på 29 mio. kr./år rimelig, svarende til 0,15 øre/kWh.

Eltra finder, at beslutningen om 10 år ligger indenfor de rammer som Energitilsynet har udstukket over for Elkraft System (Rødsand-afgørelsen). Eltra ønsker derfor fortsat at opkræve over 10 år.

Som opfølgning på Energitilsynets afgørelse af 19. marts 2002 om Eltras overtagelse af ELFORs udligningsbetalinger vedrørende nettilslutning af miljøvenlige anlæg, har Eltra foretaget en ny beregning af fordelingen af omkostninger til nettilslutning i 2000 og 2001.

Eltra afregner efterreguleringen direkte med netvirksomhederne og anbefaler, at netvirksomhederne indregner efterreguleringen som et tillæg/fradrag i PSO-tariffen for år 2003. Efterreguleringerne vil typisk ligge på +/- 0,1 øre/kWh, jf. bilag 160-162. 

Efterreguleringerne er ikke en del af Eltras prisfastsættelse for år 2003, men vil i år 2003 få virkning for PSO-tariffen på distributionsniveau, såfremt netvirksomhederne følger Eltras anbefaling.

Eltras efterregulering vedrører de i elforsyningslovens §§ 67 og 68 nævnte omkostninger til nettilslutning af decentrale kraftvarmeanlæg m.v. og vindmøller.

 

 

Ad. Brændselsberedskabslagre - lovhjemmel elforsyningslovens § 30

Hertil skal anføres, at der 1. januar 2003 træder nye regler om lagerberedskab for brændsler i kraft. Hidtil har der været opretholdt særskilt lagerberedskab i elsektoren med heraf følgende omkostninger for systemansvaret.

Fremover skal elsektorens lagerberedskab ikke omfatte særskilte lagre af kul og olie, idet lagerberedskabet skal baseres på dels det generelle og langt mere omfattende lagerberedskab for olieprodukter, dels de kullagre som allerede er til stede i elsektoren. De hidtidige udgifter for systemansvaret til beredskab bortfalder hermed, og Tilsynets forbehold løser herved sig selv.

Ad. Forskning og udvikling (PSO) - lovhjemmel elforsyningslovens § 29 og § 22, stk. 5

Forsknings- og udviklingsomkostningerne, som vedrører miljøvenlig elproduktionsteknologi, godkendes af Energistyrelsen efter at have været behandlet og godkendt af de systemansvarlige selskaber.

Ad. Afskrivning mindsteproduktionskapacitet – lovhjemmel § 27a, stk. 1, nr. 2

De systemansvarlige virksomheder Eltra og Elkraft System indgik 2001 aftaler med henholdsvis elproduktionsvirksomheden Elsam og Energi E2 om i en overgangsperiode på 4 år at holde produktionskapacitet i beredskab.

Aftalerne er en direkte følge  af elforsyningslovens § 27a og § 31.

Aftalerne blev behandlet på Energitilsynets møde den 26. november 2001. Energitilsynet fandt, at aftalens udgifter til opretholdelse af en mindste produktionskapacitet vedrørende år 2002 og 2003 således skulle indregnes i tarifferne for de pågældende år, altså i samme takt som betalingerne forfalder, idet dog udgifterne vedrørende 2000 og 2001 kunne betragtes som en opsamlet underdækning og indregnes i nødvendigt omfang i tarifferne for 2004 og 2005.

Efterfølgende blev med lov nr. 316 af 22. maj 2002 vedtaget en ændring af elforsyningsloven, hvorefter systemansvarets omkostninger til mindstekapaciteten skal indregnes i prisfastsættelsen over en tiårig periode.

 

Påvirkelige omkostninger

De omkostninger Eltra og Elkraft System kan påvirke udgør i 2003 omtrent det samme andel som i 2002, nemlig ca. 1,2 mia. kr. eller ca. 12% af de samlede omkostninger på ca. 9,7 mia. kr., jf. tabel 12. I tabellen er anført de omkostningsarter, hvis størrelse de systemansvarlige selv og dermed også Energitilsynet har indflydelse på.

Tabel 12: Påvirkelige omkostninger ¹⁾

1000 kr.	Budget  2003 Eltra	Budget 2003 Elkraft	Budget 2002 Eltra	Budget 2002 Elkraft
Net- og systemtjenester
Udgifter i alt net og system	1.091.118	1.052.900	1.148.098	1.016.274
Køb af elektricitet inkl. nettab	81.470	65.300	119.877	46.172
Forskning og udviklingsprojekter mv.	3.142	10.000	7.040	10.000
Kapacitetsbegrænsning Skagerrak			10.300	0
Øresundsforbindelse  mv.		33.517	0	34.000
Tilskud til elmuseet	2.050	1.500	2.000	1.500
Drift, planlægning  og administration	88.272	73.700	84.628	82.303
Afskrivninger	115.500	19.218	115.854	18.268
Forrentning indskudskapital		65		60
Finansielle udgifter	2.445	-20.000	12.637	-19.850
Påvirkelige omkostninger net- og system	292879	183300	352.336	172.453
Prioriteret produktion
Udgifter i alt PP	3.844.914	2.065.000	4.061.029	2.158.142
Køb på Nord Pool udglatning	253.875	76.000	247.000	50.000
Salg på Nord Pool udglatning	-203.100	-68.000	-195.000	-60.000
Køb på balancemarked	147.031	57.000	159.000	0
Salg på balancemarked	-73.320	-51.000	-98.000	-40.000
Drift, planlægning  og administration	24.765	14.800	20.387	15.398
Forrentning indskudskapital		65		60
Finansielle udgifter	609	3.035	15.886	3.800
Påvirkelige omkostninger PP i alt	149.860	31.900	149.273	-30.862
PSO
Udgifter PSO i alt	916.283	686.100	746.339	642.049
Brændselsberedskabslagre			15.000	62.000
Drift, planlægning  og administration	7.733	7.365	6.078	8.199
Afskrivninger	192.000	179.000	192.000	172.000
Forrentning indskudskapital		130		120
Finansielle udgifter	51.356	62.005	25.141	51.050
Påvirkelige udgifter PSO i alt	251.089	248.500	238.219	293.369
Påvirkelige udgifter  systemansvar i alt	693.828	463.700	739.828	435.020
Udgifter systemansvar i alt	5.852.315	3.804.000	5.955.466	3.816.465

 

1) I tabellen er anført totalomkostningerne, der er indregnet i de tre tariftyper samt de påvirkelige omkostninger inden for hver tarif opdelt på omkostningsarter.

De øvrige omkostninger og størrelsen heraf er lovgivningsmæssigt fastlagt. Beløbene er udregnet som nettobeløb, idet køb og salg af elektricitet indgår med nettobeløbet.

 

Over- og underdækning

De systemansvarliges tariffer er fastsat ud fra princippet om, at de enkelte ydelser skal hvile i sig selv. Ved prisfastsættelsen indregnes på denne baggrund over-/underdækning fra det foregående år. Med henblik på at vurdere sammensætningen og indvirkningen fra de enkelte typer omkostningerne, er fra de to systemansvarlige indhentet de forventede regnskaber for 2002. Eltra - bilagsside 101-110. Elkraft -  bilagsside 123-125.

Over-/underdækningen fra 2002, der i 2003 indregnes ved prisfastsættelsen, er anført i nedenstående tabel. De negative beløb er udtryk for, at den systemansvarlige har et tilgodehavende fra 2002, der indregnes i priserne for 2003, medens omvendt de positive beløb er udtryk for, at aftagerne har et tilgodehavende hos de systemansvarlige, der nedsætter puljepriserne.

Over-/underdækning Beløb i 1.000 kr.	Eltra budget 2003	Elkraft budget  2003
Net- og systemtjenester	150.739	-95.660
Prioriteret produktion	-16.341	10.440
PSO	295.429	90.280
Over-/underdækning i alt	429.827	5.060

 

Som det fremgår gælder for begge de systemansvarlige, at der bag den samlede over-/underdækning ligger betydelige forskydninger mellem puljerne (net- og systemtjenester, prioriteret produktion og PSO).

Med hensyn til indtægterne, viser de forventede regnskaber, jf. nedenstående tabel, at begge de systemansvarlige forventer et mindre fald (under 1%) i de samlede indtægter forhold til budgettet. Det bemærkes, at køb og salg af balance- og regulerkraft indgår under omkostninger.

Indtægter

1.000 kr.	Eltra forventet regnskab 2002	Eltra budget 2002	Elkraft forventet regnskab 2002	Elkraft budget 2002
Net- og systemtjenester	1.290.285	1.199.325	1.175.000	1.146.185
Prioriteret produktion	4.192.925	4.271.105	2.005.300	2.101.003
PSO	469.922	487.907	628.300	623.208
I alt	5.953.132	5.958.337	3.808.600	3.870.396

 

 

Med hensyn til puljerne, forventes indtægterne at stige for net- og systemtjenester i såvel Eltra- som Elkraftområdet, medens indtægterne for den prioriterede produktion forventes at falde i begge områder. For så vidt angår PSO forventes indtægterne at falde i Eltra området, medens de forventes at stige i Elkraft-området.

De forventet højere indtægter for net- og systemtjenester har baggrund i øgede flaskehals- og auktionsindtægter. I Eltra-området er det indtægterne, på den dansk/tyske grænse, hvor der sidst på foråret bl.a. var stort pres på for at få norsk el til Tyskland, medens det i Elkraft-området er flaskehalsindtægter fra Nord Pool, der forventes at stige.

For så vidt angår den prioriterede produktion, har de forventede lavere indtægter hos Eltra baggrund i, at Øst/vestudligningen af den prioriterede produktion på vindmøller, decentrale kraftvarmeværker m.v. mellem Elkraft og Eltra forventes at blive ca. 189 mio. kr. lavere. Udgifterne forventes herved at falde fra 1,1 mia. kr. til 925 mio. kr. som følge af lavere produktion og lavere afregningspriser.

Med hensyn til PSO har den forskellige udvikling bl.a. sammenhæng med, at Eltra primo havde en betydelig overdækning, der skulle tilbagebetales til forbrugerne.

Omkostninger

1.000 kr.	Eltra forventet regnskab 2002	Eltra budget 2002	Elkraft forventet regnskab 2002	Elkraft budget 2002
Net- og systemtjenester	1.076.907	1.148.261	1.154.460	1.016.274
Prioriteret produktion	3.831.472	4.061.029	2.053.660	2.158.142
PSO	690.679	746.339	559.620	642.049
Udgifter systemansvar   i alt	5.599.058	5.955.629	3.767.740	3.816.465

 

                                           

For såvel Eltra som Elkraft forventes omkostningerne at falde i forhold til budgetterne, når puljerne betragtes under et.

Omkostningerne forventes imidlertid at udvikle sig forskelligt i de enkelte puljer.

Med hensyn til net- og systemdrift forventer Elkraft øgede omkostninger, hvilket skyldes øgede omkostninger til betaling for brug af 132 kV-nettet. Disse omkostninger forventes at stige med ca. 118 mio. kr. Eltras lavere omkostninger ved net- og systemdrift skyldes forventet lavere omkostninger til bl.a. nettab (6 mio. kr.), merindtægter ved balance-/regulerkraft (10 mio. kr.) samt mindre udgifter til modkøb/specialregulering (30 mio. kr.).

Omkostningerne til den prioriterede produktion forventes at falde som følge af lavere produktion og lavere priser.

For så vidt angår PSO-omkostningerne forventes disse at falde såvel øst som vest for Storebælt på baggrund af bl.a. fald i de særlige pristillæg til kraftværksejede VE-anlæg. I Elkraft-området forventes pristillæggene således at falde med ca. 56 mio. kr.  som følge af, at idriftsættelsen af Avedøre 2's biomasseanlæg er forsinket og i Eltra-området har produktionen været mindre, hvilket giver en forventet besparelse på 48 mio. kr.

Vurdering

Lovgrundlaget og betydningen af Tilsynets godkendelse

De systemansvarliges prisfastsættelse  skal efter anmeldelse godkendes af Energitilsynet, jf. elforsyningslovens 71, stk. 3. Denne godkendelse kan ledsages af vilkår. Der er efter bestemmelsens ordlyd tale om godkendelse af prisfastsættelsen og ikke konkrete tariffer. Godkendelsen sker imidlertid på grundlag af en anmeldelse, der efter elforsyningslovens § 76 omfatter bl.a. priser, tariffer og betingelser for ydelser.

Ifølge elforsyningslovens § 71, stk. 1, kan de systemansvarlige virksomheder i priserne indregne nødvendige omkostninger som nævnt i elforsyningslovens § 69, stk. 1, jf. lovens § 71, stk. 1. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

Herudover gælder, at prisfastsættelsen efter elforsyningslovens § 73 skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

Energitilsynet behandlede for første gang i mødet den 26. august 2002 systemansvarets prisfastsættelse. Der var tale om prisfastsættelsen for årene 2000, 2001 og 2002.

I afgørelsen fra mødet den 26. august 2002 blev det meddelt de systemansvarlige Eltra og Elkraft System, at Energitilsynet i overensstemmelse med  elforsyningslovens § 71, stk. 3 godkender Eltras og Elkraft Systems prisfastsættelse for årene 2000, 2001 og 2002 på grundlag af de anmeldelser, der er modtaget i medfør af elforsyningslovens § 76, men at Energitilsynet samtidig på det foreliggende grundlag ikke har kunnet foretage en endelig vurdering af, hvorvidt de enkelte tariffer opfylder elforsyningslovens bestemmelser, herunder især § 73, hvorefter prisfastsættelsen skal ske efter rimelige objektive og ikke diskriminerende kriterier i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til, hvorfor Tilsynet forbeholdt sig enten på eget initiativ eller på grundlag af klager at tage sådanne spørgsmål op til fornyet behandling.

I begrundelsen for Tilsynets afgørelse var det anført, at de godkendte omkostninger m.v. skal udmøntes i de enkelte tariffer. Endvidere var anført, at Energitilsynet ikke – uanset om prisfastsættelsen var godkendt efter elforsyningslovens § 71, stk. 3 - ville være afskåret fra efterfølgende at træffe beslutninger i medfør af § 77, f.eks. i form af  pålæg om ændring af tarifferne, enten på eget initiativ eller grundlag af klager, jfr. § 80, hvis der viste sig elementer i tariferingen, der syntes at være  i strid med bestemmelserne i elforsyningsloven, jf. især lovens § 73.  I modsat fald syntes bestemmelsen i § 80 at blive uden indhold i relation til de systemansvarlige virksomheder.

Ordlyden af § 71, stk. 3 og § 77, stk. 1, samt forarbejderne til disse bestemmelser gav dog ikke udtrykkelige holdepunkter for holdbarheden af denne antagelse, hvorfor der var behov for  at gøre spørgsmålet til genstand for en nærmere juridisk prøvelse, jf. nedenfor.

I afgørelsen fra mødet den 26. august 2002 blev der i forbindelse med godkendelsen herudover taget følgende forbehold:

at Tilsynet fortsat arbejder på at udvikle metoder med henblik på at vurdere effektiviteten i driften af de systemansvarlige virksomheder, jfr. § 71, stk. 1, og at godkendelsen vedr. prisfastsættelsen i de nævnte år derfor ikke udelukker, at Tilsynet i forbindelse med godkendelsen for de kommende år vil stille krav om effektivisering af driften

at Tilsynet i forbindelse med anmeldelsen af prisfastsættelsen for 2003 skal anmode om, at der sker en opdeling af tarifferne for net- og systemtjenester i en tarif for netydelser og en tarif for systemydelser med henblik på at sikre en større gennemsigtighed i prisfastsættelsen

at Tilsynet forbeholder sig at foretage en nærmere analyse af den regnskabsmæssige behandling af mindstekapacitetsbetalingerne samt de systemansvarliges administration af bestemmelserne vedrørende forpligtelsen til at opretholde brændselslagre

at Tilsynet i forbindelse med prisfastsættelsen for 2003  vil analysere og vurdere Elkraft Systems betaling til for rådigheden over 400 kV- og 132 kV-transmissionsnettet sammenholdt med Eltras tilsvarende betaling til 400 kV- og 150 kV-transmissionsnettet

at det forudsættes at omkostningerne vedr. etablering af ilandføringsanlæg vedr. havvindmølleanlæg indregnes i prisfastsættelsen over anlæggenes levetid, idet Tilsynet vil kunne godkende at der kalkuleres med en levetid på 20 år

at Tilsynet forbeholder sig at foretage en nærmere analyse af de afsatte rammebeløb til godtgørelse af netselskabernes forsknings- og udviklingsomkostninger i effektiv energianvendelse.

at godkendelsen for Eltras vedkommende gives med forbehold for Energitilsynets efterfølgende godkendelse af indregningen af omkostningerne vedrørende Norgesaftalen.

Kammeradvokatens juridiske vurdering af Tilsynets hjemmel til efterfølgende pålæg om prisændringer

Ved behandlingen af systemansvarets prisfastsættelse i mødet den 26. august 2002 blev det som nævnt tilkendegivet, at Energitilsynet ikke – uanset om prisfastsættelsen er godkendt efter elforsyningslovens § 71, stk. 3 - er afskåret fra efterfølgende at træffe beslutninger i medfør af § 77, f.eks. i form af  pålæg om ændring af tarifferne, enten på eget initiativ eller grundlag af klager, jf. § 80, hvis der viser sig elementer i tariferingen, der synes at være  i strid med bestemmelserne i elforsyningsloven, jf. især lovens § 73.

Ordlyden af § 71, stk. 3 og § 77, stk. 1, samt forarbejderne til disse bestemmelser gav dog ikke udtrykkelige holdepunkter for holdbarheden af denne antagelse, hvorfor der var behov for  at gøre spørgsmålet til genstand for en juridisk prøvelse.

Til brug for denne prøvelse har Kammeradvokaten udarbejdet et notat af 17. december 2002 vedrørende godkendelse af systemansvarets prisfastsættelse. Notatet er vedlagt som bilagssiderne 87-97.

Kammeradvokatens vurderinger er baseret på elforsyningslovens formål og bestemmelser samt almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger om tilbagekaldelse og ændring af forvaltningsakter.  De almindelige retsgrundsætninger om tilbagekaldelse er udtryk for en afvejning af modtageren af forvaltningsaktens berettigede forventninger over for det offentliges interessere i at ændre forvaltningsakten.

Det er Kammeradvokatens vurdering, at et pålæg om ændring af prisfastsættelsen efter elforsyningslovens § 77 næppe kan karakteriseres som særligt byrdefuldt for den systemansvarlige virksomhed, der under alle omstændigheder kan overvælte den ændrede prisfastsættelse på brugerne. Intensiteten af en ændring af prisfastsættelsen i relation til de systemansvarlige virksomheder vil på den baggrund næppe kunne karakteriseres som indgribende.

Hertil kommer, at Energitilsynet har indsat et retligt relevant tilbagekaldelsesforbehold, der konkret er begrundet i Tilsynets manglende mulighed for at vurdere, om prisfastsættelsen i alle tilfælde vil opfylde det grundlæggende krav i lovens § 73 om, at prisfastsættelsen skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier. Tilsynet har endvidere taget forbehold for prisfastsættelsen, såfremt der måtte forekomme væsentlige ændringer i grundlaget for den oprindelige godkendelse, herunder i de budgetter, som har dannet grundlag for godkendelsen.

Da en ændring af prisfastsættelsen over for de systemansvarlige næppe kan karakteriseres som særligt indgribende, da den alene vil have virkning for fremtiden, er det vurderingen, at Tilsynet alene ud fra de uskrevne retsgrundsætninger om tilbagekaldelse og ændring må antages at have en ganske vidtgående beføjelse til at forlange ændringer i en tidligere godkendt prisfastsættelse.

De uskrevne retsgrundsætninger om tilbagekaldelse skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i elforsyningsloven. Formålet med lovens §§ 71, 73 og 77 er, at prisfastsættelsen kun skal omfatte nødvendige omkostninger, jf. § 69, samt at prisfastsættelsen skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

Sammenfattende er det på denne baggrund vurderingen, at et pålæg efter § 77 om at ændre en prisfastsættelse, således at denne bringes i overensstemmelse med elforsyningsloven, vil være gyldigt.

I lyset heraf må Energitilsynets  afgørelse af 26. august 2002 og den heri indeholdte  tilkendegivelse af muligheden for efterfølgende ændring af prisfastsættelsen anses for korrekt. Ved udstedelsen af et pålæg bør Tilsynet give de systemansvarlige en passende frist, således at ændringen kan varsles behørigt.

Ud fra Kammeradvokatens notat må det konkluderes, at Tilsynets tidligere vurdering af rækkevidden af elforsyningslovens § 71, stk. 3, sammenholdt med § 77 har været korrekt og dermed er afklaret.

 Øvrige forbehold i Tilsynets afgørelse fra 26. august 2002

Energitilsynet har ikke på det foreliggende grundlag kunne foretage en endelig vurdering af hvorvidt de enkelte tariffer opfylder elforsyningslovens bestemmelser, herunder især lovens § 73, hvorefter prisfastsættelsen skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

Energitilsynets sekretariat har afholdt møde med de systemansvarlige selskaber den 29. oktober 2002. Her blev det aftalt, at systemansvaret udfærdiger et nyt kommissorium for en arbejdsgruppe, som skal behandle spørgsmålene om tidsdifferentiering samt tarifopbygning. Det forventes, at arbejdsgruppens arbejde afsluttes medio 2003. Energitilsynet har endnu ikke modtaget et udkast til et kommissorium, ligesom arbejdsgruppen ikke har påbegyndt sit arbejde.

Indtil arbejdsgruppens anbefalinger foreligger vil Energitilsynet fastholde det forbehold, som fremkom i tilsynets augustafgørelse, om at det fortsat på eget initiativ eller på grundlag af en klage efterfølgende kan vurdere de enkelte tariffer.

Vedrørende særligt den eksisterende tidsdiffentiering, som omfatter PP- og nettarifferne (PSO-tariffen er ens over døgnet) finder tilsynet, at den kan fortsætte til der er skabt større klarhed på området, jf. førnævnte arbejdsgruppe.

Ved den tidligere godkendelse blev taget forbehold for fremtidige krav til effektiviseringer af driften. En godkendelse af prisfastsættelsen forudsætter, at budgettet er udtryk for en effektiv drift. På daværende tidspunkt havde Tilsynet ikke mulighed for at foretage en egentlig vurdering heraf. Der blev samtidig orienteret om, at der på nordisk plan pågik et analysearbejde med benchmarking af de systemansvarlige virksomheder, og at herved muligvis kunne skabes et grundlag for effektivitetsvurdering.

Dette nordiske projekt om udarbejdelse af en model til effektivitetsregulering og sammenligning af de systemansvarlige er  afsluttes i januar 2003 med offentliggørelse af 3 delrapporter, som eventuelt kan danne grundlag for en effektivitetsregulering.

På nuværende tidspunkt må det konstateres, at grundlaget ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang, og der må fortsat tages forbehold for fremtidige krav til effektiviseringer af driften.

Tilsynet har forbeholdt sig, at der i forbindelse med prisanmeldelsen for 2003 sker en opdeling af tarifferne for net- og systemtjenester i en tarif for netydelser og en tarif for systemydelser med henblik på at sikre en større gennemsigtighed i prisfastsættelsen.

Aftagerne (forbrugerne) har ved den gældende tarifstruktur ikke mulighed for at adskille omkostningerne ved anvendelse af det  overordnede transportnet fra omkostningerne ved sikre systemets drift og tilgængelighed. En underopdeling af net- og systemtariffen på en nettarif og en systemtarif vil kunne give en større gennemsigtighed.

Elkraft System har lavet denne opdeling for 2003, mens det ikke på nuværende tidspunkt har været muligt for Eltra at lave denne.

Principielt må det fastholdes, at denne opdeling skal foretages for at give større gennemsigtighed. På ovennævnte møde mellem de systemansvarlige selskaber og sekretariatet er det imidlertid tilkendegivet, at det kan accepteres, at opdelingen først foretages fra 2004, jf. at det for fx Eltra´s vedkommende kun drejer sig om ca. 3 øre/kWh.

Tilsynet forbeholdt sig ved afgørelsen fra august 2002 at  foretage en nærmere analyse af den regnskabsmæssige behandling af mindstekapacitetsbetalingerne. Der var uklarheder og skiftende principper for de systemansvarliges håndtering heraf, og spørgsmålet var, om det var på kant med almindelig regnskabspraksis.

Med hensyn til prisfastsættelsen og budget 2003 har de systemansvarlige behandlet mindstekapacitetsbetalingerne korrekt. Problemet er alene  af regnskabsmæssig karakter, og må derfor afvente det endelige reviderede regnskab for 2002 med revisorerklæringen.

Begge selskaber har erklæret, at årsregnskabsloven følges, og at der er tale om en periodeafgrænsningspost. Periodeafgrænsningsposten vil blive optaget i balancen under aktiver og udtrykke selskabernes tilgodehavender hos forbrugerne vedrørende mindstekapacitet. Under passiver optages den gæld, som de systemansvarlige har over for kraftværksselskaberne.

Tilsynet forbeholdt sig ved afgørelsen fra august 2002 også at  foretage en nærmere analyse af de systemansvarliges administration af bestemmelserne vedrørende forpligtelsen til at opretholde brændselslagre.

Hertil skal anføres, at der pr. 1. januar 2003 træder nye regler om lagerberedskab for brændsler i kraft. Hidtil har der været opretholdt særskilt lagerberedskab i elsektoren med heraf følgende omkostninger for systemansvaret.

Fremover skal elsektorens lagerberedskab ikke omfatte særskilte lagre af kul og olie, idet lagerberedskabet skal baseres på dels det generelle og langt mere omfattende lagerberedskab for olieprodukter, dels de kullagre som allerede er til stede i elsektoren. De hidtidige udgifter for systemansvaret til beredskab bortfalder hermed, og Tilsynets forbehold løser herved sig selv.

Ved afgørelsen fra august 2002 blev tilkendegivet, at Tilsynet i forbindelse med prisfastsættelsen for 2003  vil analysere og vurdere Elkraft Systems betaling til for rådigheden over 400 kV- og 132 kV-transmissionsnettet sammenholdt med Eltras tilsvarende betaling til 400 kV- og 150 kV-transmissionsnettet.

Af tidsmæssige årsager har det på  nuværende tidspunkt ikke været muligt at fremskaffe tilstrækkeligt baggrundsmateriale til denne analyse og vurdering. Det beløb de systemansvarlige på nuværende tidspunkt betaler, er Eltra Transmissions og Elkraft Transmissions indtægtsrammer, som er godkendt. Det forventes, at spørgsmålet vil kunne forelægges Tilsynet særskilt medio 2003.

I augustafgørelsen blev det forudsat, at omkostningerne vedr. etablering af ilandføringsanlæg vedr. havvindmølleanlæg indregnes i prisfastsættelsen over anlæggenes levetid, idet Tilsynet vil kunne godkende, at der kalkuleres med en levetid på 20 år.

I brev af 5. november 2002 har Eltra tilkendegivet, at der ønskes prisindregning over 10 år vedrørende Horns Rev og bad i samme forbindelse Tilsynet redegøre for, hvorfor omkostningerne skal opkræves over 20 år. Tilsynet har i brev af 15.11.02 meddelt, at såfremt en 10-års indregningsperiode skal godkendes, skal Eltra fremlægge dokumentation, som påviser at 10 år er bedre stemmende med anlæggets omkostningsforhold m.v. end 20 år. Eltra har nu redegjort herfor i brev af 20. december 2002, jf. bilagssiderne 111-113. For Elkraft Systems vedkommende indregnes omkostningerne vedrørende havmølleparken ved Rødsand over 20 år.

Der er ikke i det materiale Eltra nu har fremsendt nogen dokumentation for, at 10 år er bedre overensstemmende med anlæggets levetid og omkostningsforhold end 20 år. Der er alene fra Eltra´s side henvist til, at 10 år giver en rimelig prispåvirkning. Det må derfor fastholdes, at omkostningerne skal indregnes over 20 år.

Tilsynet har i den tidligere afgørelse forbeholdt sig at foretage en nærmere analyse af de afsatte rammebeløb til godtgørelse af netselskabernes forsknings- og udviklingsomkostninger i effektiv energianvendelse. Det er Energistyrelsen, som påser størrelsen (rammen) af forskning- og udviklingsomkostningerne. Hjemlen hertil er bekendtgørelse nr. 856 af 1. oktober 2001, hvor der ikke umiddelbart stilles krav om, at styrelsen skal påse en effektiv drift vedr. afholdelsen af omkostningerne i de enkelte projekter. Foreliggende oplysninger tyder på at selskaberne har svært ved at anvende de afsatte midler, Det er Energistyrelsen, som godkender iværksættelse af projekterne, mens netvirksomhederne er fagligt og økonomisk ansvarlige for gennemførelsen af projekterne. De systemansvarlige fordeler omkostningerne i priserne til forbrugerne i de sammenhængende elsystemer. Elkraft System har budgetteret med omkostninger hertil ( 4 mio. kr. i 2002 og 10 mio. kr. i 2003)  og Eltra med 0 kr. i 2002 og 14,8 mio. kr. i 2003. På nuværende tidspunkt er der næppe grundlag for at Tilsynet foretager sig videre på dette område.

Endelig blev godkendelsen  for Eltras vedkommende givet med forbehold for Energitilsynets efterfølgende godkendelse af indregningen af omkostningerne vedrørende Norgesaftalen.

Eltra´s kompensationsbetalinger blev behandlet af Energitilsynet på dets møde den 25. november 2002. Energitilsynet fandt ikke på det foreliggende grundlag til at anfægte, at de opgjorte kompensationsbetalinger på 216 mio. kr. vedrørende ophævelse af enerettighederne på Skagerrakforbindelsen er at betragte som nødvendige omkostninger, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1, og § 71, stk. 1.

Tilsynet fandt samtidig, at kompensationsbetalingerne skulle indregnes i tarifferne over minimum 10 år, svarende til Eltra´s indtægtsføring af en forudbetalingen på 580 mio. kr. på transitaftalen og ikke over 5 år som  ønsket af Eltra.

Eltra har i brev af 20. december 2002  anmodet Energitilsynet om at  revurdere afgørelsen fra 25. november 2002 om udgiftsføringen af kompensationsbetalingerne over 10 år, idet Eltra ønsker at fastholde udgiftsføringen over 5 år. Ifølge Eltra skal beslutning om indregning over 5 år ses i lyset af, at den daværende årsregnskabslov i 2000 foreskrev, ar immaterielle anlægsaktiver  blev afskrevet over 5 år. Hertil kommer, at omkostningen på 216 mio. kr., der opkræves over 5 år, er ca. halvt så stor som indtægten på 580 mio. kr., der indtægtsføres over 10 år. Endvidere henvises til, at opgivelsen af særrettighederne betyder, at Eltra opnår en række indtægter i form af flaskehalsindtægter og auktionsindtægter. Disse indtægter indgår i net- og systemtariffen og bidrager til at reducere denne.

Energitilsynet må imidlertid fastholde, at indregningen skal ske over 10 år, således der er symmetri mellem indtægts- og udgiftsføringen. 

Eltra´s aftale med det tyske selskab  E.ON Sales & Trading GmbH.

Eltra har indgået en aftale med det tyske selskab E.ON Sales & Trading GmbH. Ved aftalen giver E.ON Sales & Trading GmbH afkald på alle eksklusivrettigheder i det jyske transmissionsnet og på grænsen mellem Danmark og Tyskland. Aftalen indeholder også betaling for en ekstra haverireserve.

Aftalen indebærer en samlet betaling på 2,1 mio. EUR eller ca. 15 mio. kr. for afgivelsen af særrettighederne mv. Denne omkostning opkræves via nettariffen over tre år i perioden 2003-2005 med 5 mio. kr. pr. år.

Eltra er som systemansvarlig pålagt en række opgaver og forpligtelser i henhold til elforsyningsloven. Ifølge lovens § 28, stk. 3, nr. 3, skal den systemansvarlige virksomhed samarbejde med andre systemansvarlige virksomheder i Danmark og i andre lande om etablering af gensidige, ligeværdige principper for elforsyning samt om nettariffer, netadgang og transit, markedsspørgsmål mv., samkøring af transmissionsforbindelser, herunder håndtering af balance- og kapacitetsproblemer samt indgå nødvendige systemdriftsaftaler, som sikrer udnyttelsen af de fordele, som sammenkoblede systemer giver.

De omkostninger, den systemansvarlige måtte have til opfyldelsen af forpligtelser efter elforsyningslovens § 28 må som udgangspunkt anses som nødvendige omkostninger efter elforsyningslovens § 69, stk. 1.

Forhandlingerne og aftalerne omkring ophævelse af eksklusivrettighederne på den dansk/tyske er sket med henblik på at sikre, at forbindelsen udnyttes optimalt, og at markedet derved kommer til at fungere mere optimalt. De dispositioner, Eltra har foretaget i den forbindelse, falder utvivlsomt ind under de forpligtelser selskabet har efter elforsyningslovens § 28, stk. 3, nr. 3, omkring skabelse af ligeværdige principper for transit mv., markedsspørgsmål, samt samkøring af transmissionsforbindelser. Omkostninger på 2,1 mio. EUR eller ca. 15 mio. kr. må derfor som udgangspunkt være nødvendige og kunne indregnes i tarifferne.

Dette må også specielt gælde set i lyset af Tilsynets afgørelse omkring kompensationsbetalingerne på Norgesaftalen, hvor Energitilsynet ikke på det foreliggende fandt grundlag til at anfægte, at de opgjorte kompensationsbetalinger på 216 mio. kr. vedrørende ophævelse af enerettighederne på Skagerrakforbindelsen er at betragte som nødvendige omkostninger, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1, og § 71, stk. 1.

Tilsynet må her kunne acceptere, at beløbet indregnes i prisfastsættelsen over 3 år med  5 mio. kr. pr. år. I modsætning til betalingerne vedr. Norgesaftalen er der tale om et ”beskedent” beløb. Desuden er der her ikke tale om, at der skal være symmetri mellem indtægter og udgifter.

Energitilsynets udestående enkeltsager vedr. de systemansvarlige selskabers prisfastsættelse

Der foreligger en række enkeltsager om Eltras budget for år 2002 til afgørelse uden for Energitilsynets godkendelse af Eltras prisfastsættelse for år 2003. Det drejer sig bl.a. om følgende sager:

Eltra - spørgsmål fra Dalum Papir A/S om tilbagebetaling af PSO-omkostninger. Sagen vedrører indregningen af over/underdækninger og spørgsmålet om overdækning i et regnskabsår kan kræves tilbagebetalt. Eltra har indregnet overdækningen over 2½ år. Dalum Papir A/S kræver tilbagebetaling.

Eltra - klage fra Dalum Papir A/S over Eltras budget 2002 for PSO-omkostninger. Sagen omhandler indregning af omkostninger til nettilslutning af havmøller, miljøundersøgelser vedrørende havmøller og nettilslutning af vindmøller og decentrale anlæg. Dalum Papir A/S finder, at omkostninger vedrørende havvindmøller skal indgå i nettariffen, omkostninger til miljøundersøgelser først kan opkræves, når retningslinjer er fastsat af ministeren. Endelig finder Dalum Papir A/S, at netvirksomhederne skal afholde omkostningerne til nettilslutning af vindmøller og decentrale kraftvarmeanlæg. Eltra har efterfølgende bl.a. henvist til, at Energistyrelsen har henledt Eltras opmærksomhed på, at § 28, stk. 3, nr. 11 pålægger den systemansvarlige virksomhed at opgøre og gennemføre den nødvendige afregning og opkræve betalinger til varetagelse af de offentlige forpligtelser, jf. elforsyningslovens § 9. Da de offentlige forpligtelser i § 9 omfatter alle fire punkter i § 9, stk. 1, er det Eltras vurdering, at Eltra skal refundere netvirksomhedernes og transmissionsvirksomhedernes omkostninger i henhold til § 9, stk. 1, nr. 2 og 4.

Klage fra Dalum Papir A/S over Eltras afregning af prioriteret elektricitet. Klagen vedrører tidstariferingen for 2001, hvor Dalum Papir  finder, at omkostningerne ikke bliver fordelt forholdsmæssigt på lavlast, højlast og spidslast.

Vurdering af prisfastsættelsen i budget 2003

Godkendelsen af prisfastsættelsen bygger på fordelingen af omkostninger på arter, på størrelsen af beløbene, der indgår i de enkelte omkostningsarter og på omkostningernes fordeling på tariffer

Fordeling på omkostningsarter

I 2003 som i 2002 har de systemansvarlige indsendt budgetmateriale, der er specificeret på lovhjemmelen for opgaven og lovhjemmelen for dækning af omkostningen, jf. nedenstående tabel

Omkostning	Lovhjemmel for opgaven	Lovhjemmel for dækning  af omkostning
Modkøb/specialregulering m.m.	§ 31	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Køb af reservekapacitet	§ 27a stk1, nr. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Køb af regulerkraft	§ 27c stk. 4	§ 9, stk. 2 og § 27 c stk. 4
Nettab	§ 69, stk. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Brug af 400 kV-nettet og udlandsforbindelser	§ 21, stk. 4	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Brug af 132-kV-nettet	§ 21, stk. 4	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Tilskud til Elmuseet	§ 69	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Energitilsynet og Energistyrelsens tilsyn	§ 51, stk. 2 og 3 samt § 78, stk. 6 og 7	§ 9, stk. 2
Særlige pristillæg	§ 59a	§ 59a, stk. 12
Øst-vest udligning af særlige pristillæg	§ 59a, stk. 12	§ 59a, stk. 12
Mindste produktionskapacitet	§ 27a, stk. 1, nr. 2	§ 9, stk. 1, nr. 1
Brændselberedskabslagre	§ 30	§ 9, stk. 1, nr. 1
F&U-projekter vedr. transmission	§ 28, stk. 3, nr. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
F&U-projekter vedr. miljøvenlig elproduktionsteknologi	§ 29	§ 9, stk. 1, nr. 1
F&U i effektiv energianvendelse	§ 22 stk. 5	§ 9, stk. 1, nr. 1
Miljøundersøgelser i forbindelse med havmølleparker	§ 17 stk. 6	§ 9, stk. 1, nr. 1
Nettilslutning af vindmøller og decentrale kraftvarmeværker	§ 67 og § 68	§ 9, stk. 1 nr. 2 og 4
Elektricitetsrådet	§ 25, stk. 1 i stærkstrømsloven	§ 25 stk. 2 i stærkstrømsloven
Køb af prioriteret elproduktion	§ 57, stk. 1, nr. 1-3 fordeling efter § 28 stk. 3, nr. 4	§ 9, stk. 1, nr. 1
Udligning øst/vest af PP	§ 8a, stk. 1	§ 9, stk. 1, nr. 1
Køb på Nord Pool for tilpasning/udglatning af PP	§ 56 og § 28 stk. 3, nr. 4	§ 9, stk. 1, nr. 1
Køb på balancemarkedet, PP	§ 56	§ 9, stk. 1, nr. 1
Køb på balancemarkedet, System	§ 27c stk. 5	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Drift, planlægning og administration	§ 69, stk. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Afskrivninger på materielle anlægsaktiver	§ 69, stk. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Afskrivninger på immaterielle anlægsaktiver	§ 69, stk. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Renter netto	§ 69, stk. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Andre omkostninger (jf. note)	§ 69, stk. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Omkostninger i alt
Årets nettoresultat
Forrentning af egenkapital	§ 69, stk. 1	§ 71, stk. 2

 

Fordelingen på omkostningsarter er så specifik, at alene drift- planlægning og administrationsudgifterne er fordelt på de tre tariffer: Net- og system, PP og PSO. Samtidig følger fordelingen på de enkelte puljer følger lovhjemmelen for opkrævningen.

Den betydelige specifikationsgrad hvormed samtlige forpligtelser er specificeret på omkostningsarter, giver ikke umiddelbart grundlag for at anfægte de systemansvarliges fordeling af omkostningerne på arter.

Beløbene som indgår i de enkelte omkostningsarter

De største poster, der indgår i de systemansvarliges tariffer er:

Net- og System

a.       nettab

b.      reguler- og balancekraft

c.       betaling for 400 kV

d.      betaling for 132/150 kV

e.       betaling for reservekapacitet

f.        forsknings- og udviklingsomkostninger

 

Prioriteret Produktion

a.       køb af prioriteret produktion

b.      udglatning Nordpool

c.       øst/vestudligning

 

PSO

a. særlig pristillæg

b. øst/vestudligning særlig pristillæg

c.  nettilslutning vindmøller

d.  afskrivninger mindsteproduktionskapacitet.

 

Alene 12% af de samlede omkostninger på ca. 9,7 mia. hvilket beløb er tilnærmelsesvist uændret fra 2002, er omkostninger de systemansvarlige har direkte indvirkning på. Det skal dog hertil bemærkes, at køb og salg af elektricitet er nettobeløb (de modregnes). De omkostninger som de direkte kan påvirke, er ud over køb og salg af elektricitet, drifts-, planlægnings- og administrationsudgifter, afskrivninger samt finansieringsudgifter.

Til de enkelte poster skal anføres følgende:

Net og System

Nettab
De systemansvarlige virksomheder er økonomisk ansvarlig for nettabet, idet nettene disponeres af den systemansvarlige. Beløbet for nettab afspejler omkostningen ved driften af det net, der er stillet til den systemansvarliges rådighed, idet nettab anses for "forbrug". Det fysiske nettab hænger sammen med gennemløbet. På det foreliggende grundlag findes nettabet ikke urimeligt.

Køb og salg af reguler og balancekraft
Køb og salg af reguler- og balancekraft afholdes med henblik på, at elmarkedet er i balance, det vil sige, at forbrug = produktion minus eksport plus import. Afregningspriserne afspejler efter det oplyste markedspriserne på Nord Pool. På det foreliggende grundlag findes udgifterne til og indtægterne for reguler- og balancemarkedet derfor ikke urimelige.

Betaling for 400 kV- og 132/150 kV-nettene
Betalingen for 400 kV-nettet og betalingen for 132/150 kV-nettet, der stilles til rådighed for systemansvaret udgør maksimalt den udmeldte indtægtsramme for net- og transmissionsselskaberne. Til dette skal bemærkes, at en række af de virksomheder, der stiller net til rådighed for systemansvaret har såvel distributionsnet, der ikke stilles til rådighed for systemansvaret, som net der stilles til rådighed. Netselskaberne fordeler omkostningerne på de to nettyper.

Som anført under punkterne xx-xx forventes dette spørgsmål om betalingerne for at stille nettene til rådighed at blive forelagt for Tilsynet medio 2003.

Betaling for reservekapacitet
Køb af reservekapacitet blev behandlet på Tilsynets møde den 26. november 2001 og omkostningerne indregnes i prisfastsættelsen, således som der blev redegjort for på mødet.

Betaling for forskning og udviklingsomkostninger
Det er Energistyrelsen som påser størrelsen (rammen) af forskning- og udviklingsomkostningerne. Efter bekendtgørelsen stilles der dog ikke krav om at styrelsen skal påse en effektiv drift vedr. afholdelsen af omkostningerne i de enkelte projekter.

Prioriteret produktion

Køb af elektricitet
Systemansvaret er pligtig til at aftage elektriciteten til lovgivningsmæssigt fastsatte priser. Det indregnede beløb giver ikke på det foreliggende grundlag anledning til bemærkninger.

Øst/Vestudligning
Øst/vestudligningen er lovgivningsmæssigt fast. Pristillæggene er lovgivningsmæssigt fastsatte og er således uden for indvirkning fra systemansvaret. Det indregnede beløb giver ikke på det foreliggende grundlag anledning til bemærkninger.

PSO

Særlig pristillæg og udligning heraf
De særlige pristillæg og udligningen heraf mellem øst/vest er lovgivningsmæssigt fastsatte, hvorfor de indregnede beløb på det foreliggende grundlag ikke findes at give anledning til bemærkninger.

Afskrivninger mindsteproduktionskapacitet
Sagen blev behandlet på tilsynets møde 26. november 2001. Efterfølgende er det blevet lovgivningsmæssigt fastsat at beløbene kan indregnes over 10 år, hvilket indgår i budgetterne. I såvel Eltras som Elkraft Systems balancer optages  betalingerne som periodeafgrænsningsposter, der for Eltra afskrives over en periode lig tilbagebetalingstiden, medens Elkraft System afskriver betalingerne over den 10 årige indregningsperiode. Den regnskabsmæssige behandling findes at skulle afklares nærmere.

Eltras overtagelse af ELFORs udligningsbetalinger vedr. nettilslutning af miljøvenlige anlæg

Som opfølgning på Energitilsynets afgørelse af 19. marts 2002 om Eltras overtagelse af ELFORs udligningsbetalinger vedrørende nettilslutning af miljøvenlige anlæg, har Eltra foretaget en ny beregning af fordelingen af omkostninger til nettilslutning i 2000 og 2001.

Eltra afregner efterreguleringen direkte med netvirksomhederne og anbefaler, at netvirksomhederne indregner efterreguleringen som et tillæg/fradrag i PSO-tariffen for år 2003. Efterreguleringerne vil typisk ligge på +/- 0,1 øre/kWh

Efterreguleringerne er ikke en del af Eltras prisfastsættelse for år 2003, men vil i år 2003 få virkning for PSO-tariffen på distributionsniveau, såfremt netvirksomhederne følger Eltras anbefaling.

Eltras efterregulering vedrører de i elforsyningslovens §§ 67 og 68 nævnte omkostninger til nettilslutning af decentrale kraftvarmeanlæg m.v. og vindmøller.

Der kan ikke på det foreliggende grundlag rettes indvendinger imod Eltras nye beregning og den foreslåede afregning.

Omkostningsarternes fordeling på tariffer
Fordelingen på tariffer medfører en stillingtagen til de anmeldte tariffer for henholdsvis net- og system, prioriteret produktion og PSO samt omkostningernes fordeling på de enkelte tariftyper. Herudover skal de enkelte tariffer vurderes efter lovens § 73, hvorefter de kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse skal ske efter rimelige, objektive og ikke diskriminerende kriterier i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

Ved behandling af tariferingen indgår ligeledes spørgsmålet om anvendelse af tidsdifferentiering. Tidsdifferentiering anvendes eksempelvis for at opnå, at forbrugeren betaler det som det reelt koster at blive forsynet med elektricitet på det tidspunkt, som forbrugeren ønsker at aftage den. Ved tidsdifferentiering er det hensigten at realisere fx belastningudjævning og elbesparelser. En arbejdsgruppe om tarifopbygning og tidsdifferentiering, som bl.a. de to systemansvarlige selskaber samt Energitilsynets sekretariat skal deltage i, forventes som anført tidligere at afslutte sit arbejde medio 2003.

For så vidt angår den eksisterende tidsdiffentiering, som omfatter PP- og nettrifferne (PSO-tariffen er ens over døgnet) finder tilsynet som nævnt, at den kan fortsætte indtil der er skabt større klarhed på området, dvs. til den førnævnte arbejdsgruppe har behandlet problemstillingen.

Indtil arbejdsgruppens anbefalinger foreligger vil Energitilsynet fastholde det forbehold, som fremkom i tilsynets augustafgørelse, om at det fortsat på eget initiativ eller på grundlag af en klage efterfølgende kan vurdere de enkelte tariffer.

Dette indebærer derfor alene en nærmere gennemgang af sammensætningen af den enkelte omkostningsart, der indgår i de systemansvarlige selskabers tariffer samt det medgåede beløb hertil. Energitilsynet finder således ikke, at det i relation til godkendelsen af prisfastsættelsen for 2003 er muligt at tage endelig stilling til opdelingen på tariffer, og ved godkendelsen af prisfastsættelsen for 2003 skal det derfor anføres, at Energitilsynet forbeholder sig på eget initiativ eller på grundlag af en klage efterfølgende at vurdere de enkelte tariffer. 

I 2003 som i 2002 har de systemansvarlige indsendt budgetmateriale, der er specificeret på lovhjemmelen for opgaven og lovhjemmelen for dækning af omkostningen, jf. nedenstående tabel

Omkostning	Lovhjemmel for opgaven	Lovhjemmel for dækning af omkostning
Modkøb/specialregulering m.m.	§ 31	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Køb af reservekapacitet	§ 27a stk1, nr. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Køb af regulerkraft	§ 27c stk. 4	§ 9, stk. 2 og § 27 c stk. 4
Nettab	§ 69, stk. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Brug af 400 kV-nettet og udlandsforbindelser	§ 21, stk. 4	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Brug af 132-kV-nettet	§ 21, stk. 4	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Tilskud til Elmuseet	§ 69	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Energitilsynet og Energistyrelsens tilsyn	§ 51, stk. 2 og 3 samt § 78, stk. 6 og 7	§ 9, stk. 2
Særlige pristillæg	§ 59a	§ 59a, stk. 12
Øst-vest udligning af særlige pristillæg	§ 59a, stk. 12	§ 59a, stk. 12
Mindste produktionskapacitet	§ 27a, stk. 1, nr. 2	§ 9, stk. 1, nr. 1
Brændselberedskabslagre	§ 30	§ 9, stk. 1, nr. 1
F&U-projekter vedr. transmission	§ 28, stk. 3, nr. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
F&U-projekter vedr. miljøvenlig elproduktionsteknologi	§ 29	§ 9, stk. 1, nr. 1
F&U i effektiv energianvendelse	§ 22 stk. 5	§ 9, stk. 1, nr. 1
Miljøundersøgelser i forbindelse med havmølleparker	§ 17 stk. 6	§ 9, stk. 1, nr. 1
Nettilslutning af vindmøller og decentrale kraftvarmeværker	§ 67 og § 68	§ 9, stk. 1 nr. 2 og 4
Elektricitetsrådet	§ 25, stk. 1 i stærkstrømsloven	§ 25 stk. 2 i stærkstrømsloven
Køb af prioriteret elproduktion	§ 57, stk. 1, nr. 1-3 fordeling efter § 28 stk. 3, nr. 4	§ 9, stk. 1, nr. 1
Udligning øst/vest af PP	§ 8a, stk. 1	§ 9, stk. 1, nr. 1
Køb på Nord Pool for tilpasning/udglatning af PP	§ 56 og § 28 stk. 3, nr. 4	§ 9, stk. 1, nr. 1
Køb på balancemarkedet, PP	§ 56	§ 9, stk. 1, nr. 1
Køb på balancemarkedet, System	§ 27c stk. 5	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Drift, planlægning og administration	§ 69, stk. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Afskrivninger på materielle anlægsaktiver	§ 69, stk. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Afskrivninger på immaterielle anlægsaktiver	§ 69, stk. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Renter netto	§ 69, stk. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Andre omkostninger (jf. note)	§ 69, stk. 1	§ 9, stk. 2 og § 71, stk. 1
Omkostninger i alt
Årets nettoresultat
Forrentning af egenkapital	§ 69, stk. 1	§ 71, stk. 2

Fordelingen på omkostningsarter er så specifik, at alene drift- planlægning og administrationsudgifterne er fordelt på de tre tariffer: Net- og system, PP og PSO. Samtidig følger fordelingen på de enkelte puljer følger lovhjemmelen for opkrævningen.

Den betydelige specifikationsgrad hvormed samtlige forpligtelser er specificeret på omkostningsarter, giver ikke umiddelbart grundlag for at anfægte de systemansvarliges fordeling af omkostningerne på arter.

Beløbene som indgår i de enkelte omkostningsarter
De største poster, der indgår i de systemansvarliges tariffer er:

Net- og System

a. nettab
b. reguler- og balancekraft
c. betaling for 400 kV
d. betaling for 132/150 kV
e. betaling for reservekapacitet
f. forsknings- og udviklingsomkostninger 

Prioriteret Produktion

a. køb af prioriteret produktion
b. udglatning Nordpool
c. øst/vestudligning 

PSO

a. særlig pristillæg
b. øst/vestudligning særlig pristillæg
c. nettilslutning vindmøller
d. afskrivninger mindsteproduktionskapacitet. 

Alene 12% af de samlede omkostninger på ca. 9,7 mia. hvilket beløb er tilnærmelsesvist uændret fra 2002, er omkostninger de systemansvarlige har direkte indvirkning på. Det skal dog hertil bemærkes, at køb og salg af elektricitet er nettobeløb (de modregnes). De omkostninger som de direkte kan påvirke, er ud over køb og salg af elektricitet, drifts-, planlægnings- og administrationsudgifter, afskrivninger samt finansieringsudgifter.

Til de enkelte poster skal anføres følgende:

Net og System

Nettab
De systemansvarlige virksomheder er økonomisk ansvarlig for nettabet, idet nettene disponeres af den systemansvarlige. Beløbet for nettab afspejler omkostningen ved driften af det net, der er stillet til den systemansvarliges rådighed, idet nettab anses for "forbrug". Det fysiske nettab hænger sammen med gennemløbet. På det foreliggende grundlag findes nettabet ikke urimeligt.

Køb og salg af reguler og balancekraft
Køb og salg af reguler- og balancekraft afholdes med henblik på, at elmarkedet er i balance, det vil sige, at forbrug = produktion minus eksport plus import. Afregningspriserne afspejler efter det oplyste markedspriserne på Nord Pool. På det foreliggende grundlag findes udgifterne til og indtægterne for reguler- og balancemarkedet derfor ikke urimelige.

Betaling for 400 kV- og 132/150 kV-nettene
Betalingen for 400 kV-nettet og betalingen for 132/150 kV-nettet, der stilles til rådighed for systemansvaret udgør maksimalt den udmeldte indtægtsramme for net- og transmissionsselskaberne. Til dette skal bemærkes, at en række af de virksomheder, der stiller net til rådighed for systemansvaret har såvel distributionsnet, der ikke stilles til rådighed for systemansvaret, som net der stilles til rådighed. Netselskaberne fordeler omkostningerne på de to nettyper.

Som anført under punkterne xx-xx forventes dette spørgsmål om betalingerne for at stille nettene til rådighed at blive forelagt for Tilsynet medio 2003.

Betaling for reservekapacitet
Køb af reservekapacitet blev behandlet på Tilsynets møde den 26. november 2001 og omkostningerne indregnes i prisfastsættelsen, således som der blev redegjort for på mødet.

Betaling for forskning og udviklingsomkostninger
Det er Energistyrelsen som påser størrelsen (rammen) af forskning- og udviklingsomkostningerne. Efter bekendtgørelsen stilles der dog ikke krav om at styrelsen skal påse en effektiv drift vedr. afholdelsen af omkostningerne i de enkelte projekter.

Prioriteret produktion

Køb af elektricitet
Systemansvaret er pligtig til at aftage elektriciteten til lovgivningsmæssigt fastsatte priser. Det indregnede beløb giver ikke på det foreliggende grundlag anledning til bemærkninger.

Øst/Vestudligning
Øst/vestudligningen er lovgivningsmæssigt fast. Pristillæggene er lovgivningsmæssigt fastsatte og er således uden for indvirkning fra systemansvaret. Det indregnede beløb giver ikke på det foreliggende grundlag anledning til bemærkninger.

PSO

Særlig pristillæg og udligning heraf
De særlige pristillæg og udligningen heraf mellem øst/vest er lovgivningsmæssigt fastsatte, hvorfor de indregnede beløb på det foreliggende grundlag ikke findes at give anledning til bemærkninger.

Afskrivninger mindsteproduktionskapacitet
Sagen blev behandlet på tilsynets møde 26. november 2001. Efterfølgende er det blevet lovgivningsmæssigt fastsat at beløbene kan indregnes over 10 år, hvilket indgår i budgetterne. I såvel Eltras som Elkraft Systems balancer optages  betalingerne som periodeafgrænsningsposter, der for Eltra afskrives over en periode lig tilbagebetalingstiden, medens Elkraft System afskriver betalingerne over den 10 årige indregningsperiode. Den regnskabsmæssige behandling findes at skulle afklares nærmere.

Eltras overtagelse af ELFORs udligningsbetalinger vedr. nettilslutning af miljøvenlige anlæg
Som opfølgning på Energitilsynets afgørelse af 19. marts 2002 om Eltras overtagelse af ELFORs udligningsbetalinger vedrørende nettilslutning af miljøvenlige anlæg, har Eltra foretaget en ny beregning af fordelingen af omkostninger til nettilslutning i 2000 og 2001.

Eltra afregner efterreguleringen direkte med netvirksomhederne og anbefaler, at netvirksomhederne indregner efterreguleringen som et tillæg/fradrag i PSO-tariffen for år 2003. Efterreguleringerne vil typisk ligge på +/- 0,1 øre/kWh

Efterreguleringerne er ikke en del af Eltras prisfastsættelse for år 2003, men vil i år 2003 få virkning for PSO-tariffen på distributionsniveau, såfremt netvirksomhederne følger Eltras anbefaling.

Eltras efterregulering vedrører de i elforsyningslovens §§ 67 og 68 nævnte omkostninger til nettilslutning af decentrale kraftvarmeanlæg m.v. og vindmøller.

Der kan ikke på det foreliggende grundlag rettes indvendinger imod Eltras nye beregning og den foreslåede afregning.

Omkostningsarternes fordeling på tariffer
Fordelingen på tariffer medfører en stillingtagen til de anmeldte tariffer for henholdsvis net- og system, prioriteret produktion og PSO samt omkostningernes fordeling på de enkelte tariftyper. Herudover skal de enkelte tariffer vurderes efter lovens § 73, hvorefter de kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse skal ske efter rimelige, objektive og ikke diskriminerende kriterier i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

Ved behandling af tariferingen indgår ligeledes spørgsmålet om anvendelse af tidsdifferentiering. Tidsdifferentiering anvendes eksempelvis for at opnå, at forbrugeren betaler det som det reelt koster at blive forsynet med elektricitet på det tidspunkt, som forbrugeren ønsker at aftage den. Ved tidsdifferentiering er det hensigten at realisere fx belastningudjævning og elbesparelser. En arbejdsgruppe om tarifopbygning og tidsdifferentiering, som bl.a. de to systemansvarlige selskaber samt Energitilsynets sekretariat skal deltage i, forventes som anført tidligere at afslutte sit arbejde medio 2003.

For så vidt angår den eksisterende tidsdiffentiering, som omfatter PP- og nettrifferne (PSO-tariffen er ens over døgnet) finder tilsynet som nævnt, at den kan fortsætte indtil der er skabt større klarhed på området, dvs. til den førnævnte arbejdsgruppe har behandlet problemstillingen.

Indtil arbejdsgruppens anbefalinger foreligger vil Energitilsynet fastholde det forbehold, som fremkom i tilsynets augustafgørelse, om at det fortsat på eget initiativ eller på grundlag af en klage efterfølgende kan vurdere de enkelte tariffer.

Dette indebærer derfor alene en nærmere gennemgang af sammensætningen af den enkelte omkostningsart, der indgår i de systemansvarlige selskabers tariffer samt det medgåede beløb hertil. Energitilsynet finder således ikke, at det i relation til godkendelsen af prisfastsættelsen for 2003 er muligt at tage endelig stilling til opdelingen på tariffer, og ved godkendelsen af prisfastsættelsen for 2003 skal det derfor anføres, at Energitilsynet forbeholder sig på eget initiativ eller på grundlag af en klage efterfølgende at vurdere de enkelte tariffer. 

I net- og systemtjenester indgår jf. tabel 9 en lang række omkostninger: køb af elektricitet (med underopdeling på omkostningsarterne: nettab, køb og salg af regulerkraft, køb og salg af balancekraft samt modkøb/specialregulering), betaling af 400 kV-transmissionsnettet. Herudover indgår: "Andre eksterne udgifter" specificeret på betaling af 132/150 kV-net, betaling for reservekapacitet, effekt- og frekvensregulering (UCTE) samt betaling for Energistyrelsens og Energitilsynets arbejde.  Endvidere indgår forsknings- og udviklingsopgaver, kapacitetsomkostninger vedrørende Skagerrak og tilskud til Elmuseet. Herudover indgår drifts-, planlægnings- og administrationsomkostninger, afskrivninger, forrentning af indskudskapital samt finansielle udgifter. Som det ses, indgik tidligere f.eks. også betaling til Elektricitetsrådet og beredskabslagre. Disse indgår nu under PSO-omkostningerne.Bag de anmeldte tariffer ligger nedenstående hovedfordeling af omkostningerne på net- og systemdrift, prioriteret produktion samt PSO i perioden 2000-2003.