Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Nykøbing Sjælland Elnet - Konsekvenserne af Energitilsynets afgørelse af Dansk Energis primære påstand

Dato: 24.11.2003Journalnr.: 3/1320-0303-0064

Sagens baggrund

1. Dansk Energi anmeldte den 18. juni 2003 som mandatar for de 3 netselskaber BOE Net A/S, Energi Horsens NET A/S og Nykøbing Sjælland Elnet en opgørelse af den fri egenkapital i netselskaberne i forbindelse med anmeldelse af åbningsbalancer 1. januar 2000. Anmeldelsen var ledsaget af en principal påstand om, at hele egenkapitalen var fri egenkapital.

2. Energitilsynet besluttede den 25. august 2003, at Tilsynet ikke ville kunne godkende åbningsbalancer pr. 1. januar 2000 for Energi Horsens Net A/S og BOE Nets A/S, hvor netselskabernes samlede egenkapital er fri egenkapital.

3. Energitilsynet besluttede tillige, at Tilsynet ville kunne godkende en åbningsbalance pr. 1. januar 2000 for Nykøbing Sjælland Elnet, hvor egenkapitalen opgjort i selskabets regnskab for 1999 som udgangspunkt er fri egenkapital.

4. I henvendelse af 24. september 2003 har Dansk Energi oplyst, at Nykøbing Sjælland Elnet i hele reguleringsperioden har leveret under 500 volt og derfor ikke har været omfattet af prisreguleringen i den tidligere gældende elforsyningslov. Efter foreningens opfattelse er der derfor ikke grundlag for at sondre mellem fri og bunden kapital eller at bringe princippet om nedskrevne genanskaffelsesværdier i 1999 i anvendelse ved værdisætning af selskabets aktiver i 1999.

5. Det var Dansk Energis opfattelse, at sekretariatet var i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at godkende Nykøbing Sjælland Elnets åbningsbalance ultimo 1999, da denne balance er identisk med balancen 1. januar 2000. Foreningen havde anmodet om en tilkendegivelse af, om Tilsynet er enig heri og om nødvendigt, hvilke specifikke oplysninger Tilsynet yderlige ønskede fremsendt til brug for godkendelse af Nykøbing Sjælland Elnets åbningsbalance 1. januar 2000.

6. Energitilsynets afgørelse af 25. august 2003 indebærer, at Nykøbing Sjælland Elnets egenkapital i balancen ultimo 1999 som udgangspunkt er fri egenkapital samt at værdiansættelse af Nykøbing Sjælland Elnets aktiver og passiver ultimo 1999 er en forudsætning for Energitilsynets godkendelse af kapital i selskabets åbningsbalance 1. januar 2000.

7. Sekretariatet havde tilkendegivet, at nedskrevne genanskaffelseværdier i 1999 kan finde anvendelse, da dette er et af de principper, der allerede er godkendt af Tilsynet i forbindelse med NESA afgørelsen fra marts i år.

8. Energitilsynet afviste, at der er overensstemmelse mellem Nykøbing Sjælland Elnets balance ultimo 1999 og 2000, alene som følge af bestemmelserne i den gældende elforsyningslov og indtægtsrammebekendtgørelsens regelsæt, herunder at afvigelse mellem balancerne vil kunne forekomme som konsekvens af teknologifaktorens påvirkning af værdiansættelsen af aktiverne efter nedskrevne genanskaffelsesværdier i 1999.

9. Det var opfattelsen, at efterkommelse af Energitilsynets afgørelse af den primære påstand truffet på mødet den 25. august 2003 og Tilsynets efterfølgende godkendelse af åbningsbalancens kapitalopgørelse, indebar udtrykkelig værdiansættelse af aktiver og passiver ultimo 1999. Værdiansættelsen kunne eksempelvis finde sted efter nedskrevne genanskaffelsesværdier i 1999 i lighed med det princip, som Energitilsynet allerede har godkendt ved opgørelsen af NESAs fri egenkapital i 1977.

10. Dansk Energi havde herudover i sin henvendelse af 24. september 2003 generelt tilkendegivet, at Energitilsynets afgørelse af 25. august 2003 måtte indebære, at egenkapital opbygget i perioder, hvor en virksomhed har leveret under 500 volt, bør opgøres som fri egenkapital og i perioder, hvor virksomheden har leveret over 500 volt, som bunden kapital. Foreningen havde anmodet om Tilsynets tilkendegivelse af, hvordan opgørelse efter nedskrevne genanskaffelsesværdier kan finde anvendelse i en situation, hvor der både var leveret over og under 500 volt i reguleringsperioden.

11. Det var Energitilsynets opfattelse, at anmeldelsespligten påhviler selskaberne og at der som udgangspunkt bør udarbejdes to særskilte opgørelser. Energitilsynet havde på nuværende tidspunkt ikke egentlige forslag til, hvordan dette spørgsmål kunne løses, men var rede til at indgå i dialog med branchen herom.

Afgørelse

12. Energitilsynet besluttede under henvisning til elforsyningslovens §§ 74 og 100 at meddele Dansk Energi, at Energitilsynets godkendelse af Nykøbing Sjælland Elnets åbningsbalance 1. januar 2000, som efter det oplyste indtil ultimo 1999 alene leverede under 500 volt, indebærer anmeldelse af en værdiansættelse af aktiver og passiver ultimo 1999.

13. Energitilsynet besluttede endvidere at meddele Dansk Energi, at værdiansættelse af aktiverne i 1999 kan foretages efter nedskrevne genanskaffelsesværdier samt at anvendelsen af denne metode indebærer, at der skal ske korrektion for teknologisk forældelse, jfr. NESA afgørelsen.

Sagsfremstilling

14. Dansk Energi anmeldte den 18. juni 2003 som mandatar for de 3 netselskaber BOE Net A/S, Energi Horsens NET A/S og Nykøbing Sjælland Elnet en opgørelse af den fri egenkapital i netselskaberne i forbindelse med anmeldelse af åbningsbalancer 1. januar 2000.

15. Anmeldelsen var ledsaget af en principal påstand om, at hele egenkapitalen inklusive den bundne egenkapital, er omfattet af elforsyningslovens § 74, stk. 3, som fri egenkapital.

16. Energitilsynet besluttede den 25. august 2003, at meddele Dansk Energi, at Tilsynet i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, ikke ville kunne godkende åbningsbalancer pr. 1. januar 2000 for Energi Horsens Net A/S og BOE Nets A/S, i henhold til elforsyningslovens §§ 74 og 100, hvor netselskabernes samlede egenkapital er omfattet af elforsyningslovens § 74, stk. 3.

17. Energitilsynet besluttede herudover at meddele Dansk Energi, at Tilsynet i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, ville kunne godkende en åbningsbalance pr. 1. januar 2000 for Nykøbing Sjælland Elnet i henhold til elforsyningslovens §§ 74 og 100, hvor egenkapitalen opgjort i selskabets regnskab for 1999 som udgangspunkt vil være omfattet af elforsyningslovens § 74, stk. 3.

18. Ved afgørelsen lagde Energitilsynet vægt på, at hvile-i-sig-selv reguleringen, der blev indført i § 9 i den tidligere gældende elforsyningslov betød, at der bør sondres mellem fri og bunden egenkapital. Det var oplyst, at Energi Horsens Net A/S og BOE Net A/S alene leverede over 500 volt og dermed var omfattet af hvile-i-sig-selv reguleringen i den tidligere gældende elforsyningslovs § 9, stk. 1 - 3.

19. Nykøbing Sjælland Elnet var ikke omfattet af § 9, stk. 1 - 3, i den daværende elforsyningslov, da virksomheden - efter det oplyste - alene leverede under 500 volt. Konsekvenserne heraf er, at Nykøbing Sjælland Elnet alene kunne pålægges tilbageføring af kapital til forbrugerne, hvis Elprisudvalget i havde grebet ind over for urimelig kapitaldannelse i medfør af elforsyningslovens § 10, stk. 4, i den tidligere gældende elforsyningslov.

20. I henvendelse af 24. september 2003 har Dansk Energi meddelt, at Energitilsynet den 26. august 2003 har besluttet, at Nykøbing Sjælland Elnets egenkapital pr. 31. december 1999 er fri egenkapital, herunder at der ifølge sagens natur ikke er forskel på egenkapitalen ultimo et år og primo det følgende år. Ræsonnementet leder til den konklusion, at Nykøbing Sjælland Elnets egenkapital ultimo 1999 er identisk med den allerede anmeldte egenkapital pr. 1. januar 2000.

21. Dansk Energi har herudover henvist til, at Nykøbing Sjælland Elnet i hele reguleringsperioden fra 1977 til 2000 har leveret under 500 volt og at selskabet derfor ikke har været omfattet af bestemmelserne om prisregulering i den tidligere gældende elforsyningslov. Nykøbing Sjælland Elnets leveringssituation indebærer ifølge Dansk Energi, at der ikke er anledning til at sondre mellem fri og bunden kapital eller at anvende princippet om nedskrevne genanskaffelsesværdier, da der efter foreningens opfattelse ikke er tale om bunden kapital i selskabet.

22. Det var Dansk Energis opfattelse, at sekretariatet allerede er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at godkende Nykøbing Sjælland Elnets åbningsbalance 1. januar 2000. Foreningen havde anmodet om en tilkendegivelse af, om Tilsynet er enig heri, herunder om, hvilke specifikke oplysninger og karakteren af yderligere regnskabsoplysninger, som ønskes fremsendt til brug for godkendelse af åbningsbalancen.

23. Dansk Energi havde herudover i henvendelsen af 24. september 2003 meddelt sekretariatet, at det efter foreningens opfattelse er en konsekvens af Energitilsynets afgørelse, at egenkapital, der er oparbejdet i perioder, hvor leveringen fandt sted over 500 volt, var at betragte som bunden kapital og analogt i perioder, hvor leveringen fandt sted under 500 volt, var at betragte som fri egenkapital.

24. Endelig havde Dansk Energi tilkendegivet, at man afventer en tilbagemelding om, hvordan princippet om nedskrevne genanskaffelsesværdier efter NESA-skabelonen kan finde anvendelse, når der er tale om virksomheder, der både har leveret over og under 500 volt i reguleringsperioden.

Begrundelse

25. Energitilsynet besluttede den 25. august 2003, at Tilsynet ville kunne godkende en åbningsbalance i 2000, hvor egenkapitalen opgjort i Nykøbing Sjælland Elnets regnskab for 1999 som udgangspunkt er fri egenkapital.

26. En konsekvens af afgørelsen er derfor, at der skal foretages en udtrykkelig værdiansættelse af Nykøbing Sjælland Elnets aktiver og passiver i selskabets balance 30. december 1999.

27. Af Kammeradvokatens notat, som dannede grundlag for afgørelsen fremgår : "Da Nykøbing Sjælland ikke har leveret elektricitet ved spændinger over 0,5 kV i perioden 1977 til 2000, har prisreguleringen i EFL-76 § 9 ikke fundet anvendelse på denne virksomhed, hvorfor al egenkapital i virksomheden må betragtes som fri pr. 30. december 1999. Ved opgørelsen af den fri egenkapital for Nykøbing Sjælland Elnet samler interessen sig derfor om værdiansættelsen af virksomhedens aktiver pr. 30. december 1999".

28. Som en konsekvens heraf havde sekretariatet telefonisk meddelt Dansk Energi, at værdiansættelsen - i lighed med princippet i NESA afgørelsen fra marts 2003 - eksempelvis kan finde sted efter nedskrevne genanskaffelsesværdier, idet denne metode allerede er godkendt af Energitilsynet.

29. Det var Dansk Energis opfattelse, at anvendelse af nedskrevne genanskaffelsesværdier i 1999 i Nykøbing Sjælland Elnets tilfælde, vil indebære højere netaktivværdier i 1999 end i 2000.

30. Dansk Energis opfattelse er givetvis korrekt, og det kan meget vel være, at det samme må konstateres i senere kapitalopgørelser for lignende selskaber som Nykøbing Sjælland Elnet. Sagen drejer sig imidlertid om Energitilsynets godkendelse af åbningsbalancen for Nykøbing Sjælland Elnet, og både Nykøbing Sjælland Elnet og Energitilsynet har interesse i, at godkendelsen af åbningsbalancen for Nykøbing Sjælland Elnet sker på et grundlag, som Tilsynet tidligere har godkendt.

31. Hvis værdiansættelsen af Nykøbing Sjælland Elnets aktiver pr. 30. december 1999 resulterer i højere netaktivværdier end pr. 1. januar 2000, indebar dette to muligheder:

  • at Energitilsynet godkender åbningsbalancen for Nykøbing Sjælland Elnet, selv om værdiansættelsen pr. 30. december 1999 giver højere netaktivværdier,
  • at Energitilsynet i forbindelse med godkendelsen af åbningsbalancen for Nykøbing Sjælland Elnet opskriver netaktivværdien pr. 1. januar 2000 til værdien pr. 30. december 1999 på en særlig opskrivningspost i åbningsbalancen med en tilsvarende særlig "reserve" modpostering i åbningsbalancens passivside.

32. Posteringerne ville være at sammenligne med opskrivninger efter den almindelige regnskabslovgivning. Reguleringsmæssigt ville opskrivningen være uden effekt, det vil sige, at opskrivningen holdes uden for den regulering, der finder sted af Nykøbing Sjælland Elnet gennem fastsættelsen af indtægtsrammer. Opskrivningen ville derfor kun være til sikring af, at der er overensstemmelse mellem værdiansættelsen af netaktiverne pr. 30. december 1999 og 1. januar 2000. Det ville stå Nykøbing Sjælland frit for senere at opløse opskrivningen med en tilsvarende nedskrivning af "reserven".

33. Bibeholdt Nykøbing Sjælland Elnet opskrivningen ville en eventuel disponering af dette beløb først blive aktuel i tilfælde af, at kommunen valgte at afhænde forsyningsvirksomhedens net til den vurderede værdi. Disponeringen af beløbet ville i det væsentligste afhænge af, om beløbet var bunden kapital eller fri kapital. Problemstillingen ville her være den samme uanset om der forud for et eventuelt salg regnskabsmæssigt var taget højde for merværdien af nettet i form af en opskrivning, eller om nettet blev solgt til en højere værdi i forhold til den bogførte værdi.

34. Det var opfattelsen, at det var bedst stemmende med med elforsyningslovens intentioner, at et hvert provenu ved et eventuelt salg af Nykøbing Sjælland Elnet - ud over den kapital som i øvrigt var fri ultimo 1999 for Nykøbing Sjælland Elnet plus godkendte ikke-udloddede tillæg - er bunden kapital.

35. Spørgsmålet var af principiel og fremtidig karakter, hvorved det kan diskuteres, om Tilsynet skulle træffe beslutning, der var bindende for efterfølgende regulering.

36. For så vidt angår lighed mellem Nykøbing Sjællands Elnets balance ultimo 1999 og primo 2000 blev det bemærket, at der for nærværende ikke sås at være overensstemmelse mellem disse to balancer alene som følge af den opskrivning af værdierne, der var en følge af den gældende elforsyningslovs ikrafttræden, herunder ikrafttrædelsen af den ledsagende indtægtsrammebekendtgørelse.

37. Det var antagelsen, at der ved den efterfølgende værdisætning af netaktiverne - i fortsættelse af Energitilsynets afgørelse af 25. august 2003- ville være divergens mellem Nykøbing Sjælland Elnets balance ultimo 1999 og primo 2000 som følge af den teknologiske udvikling, der havde fundet sted fra tidspunktet fra aktivernes erhvervelse til ultimo 1999. Det kunne herudover ikke på nuværende tidspunkt, hvor der ikke er foretaget anmeldelse på baggrund af Energitilsynets afgørelse af 25. august 2003 afvises, at andre justeringer kunne kommepå tale, som ville indebære afvigelse mellem balance ultimo 1999 og primo 2000.

38. På denne baggrund ønskede Tilsynet at understrege overfor Dansk Energi, at Energitilsynets afgørelse af 25. august 2003 indebærer, at Tilsynet i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, ville kunne godkende en åbningsbalance pr. 1. januar 2000 for Nykøbing Sjælland Elnet i henhold til elforsyningslovens §§ 74 og 100, hvor egenkapitalen opgjort i selskabets regnskab for 1999 som udgangspunkt vil være omfattet af elforsyningslovens § 74, stk. 3, som fri egenkapital.

39. Efterkommelse af Energitilsynets afgørelse af 25. august 2003 indebar særskilt vurdering af aktiver og passiver i Nykøbings Sjælland Elnets balance ultimo 1999. Udarbejdelse af en værdisætning af Nykøbing Sjælland Elnets aktiver og passiver i 1999 ville være en forudsætning for, at Tilsynet vil kunne godkende selskabets åbningsbalance 1. januar 2000.

40. Energitilsynet lagde herudover vægt på, , - at værdisætningen af selskabets aktiver og passiver ultimo 1999 kunne finde sted efter nedskrevne genanskaffelsesværdier, jf. Energitilsynets afgørelse fra 31. marts 2003 i NESA sagen, - at opgørelsen skulle være påtegnet af en revisor, som tillige skulle erklære sig om Nykøbing Sjælland Elnets leveringsniveau og eventuelle overtagelser af andre net samt fusioner med andre elforsyningsvirksomheder.

41. Dansk Energi havde endelig i sin henvendelse af 24. september 2003 generelt tilkendegivet, at Energitilsynets afgørelse af 25. august 2003 måtte indebære at egenkapital, der var opbygget i perioder, hvor en virksomhed havde leveret under 500 volt, måtte opgøres som fri egenkapital og i perioder, hvor virksomheden havde leveret over 500 volt, som bunden kapital. Foreningen havde anmodet om en tilkendegivelse fra Tilsynet af, hvordan opgørelse efter nedskrevne genanskaffelsesværdier kunne finde anvendelse i en situation, hvor der både var leveret over og under 500 volt i reguleringsperioden.

42. Det var Energitilsynets opfattelse, at anmeldelsespligten påhviler selskaberne og at der som udgangspunkt bør udarbejdes to særskilte opgørelser, én opgørelse over perioder, hvor der er leveret over 500 volt og én opgørelse, hvor der leveret under 500 volt.

43. Energitilsynet havde dog på nuværende tidspunkt ikke egentlige forslag til, hvordan dette spørgsmål kunne løses på en for virksomhederne hensigtsmæssig måde, men Energitilsynet var rede til at indgå i dialog med branchen herom.

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme
Nyhedsbrevet Energinyt