Eltra og Elkraft System - tariffer, herunder afregningsgrundlag for den nye systemtarif 1

Resumé

1. Energitilsynet skal godkende de systemansvarlige virksomheders prisfastsættelse. jf. elforsyningslovens § 71, stk. 3, og § 76.

2. Energitilsynet godkendte på mødet den 20. januar 2003 systemansvarets prisfastsættelse for 2003. Godkendelsen skete med en række forbehold - bl.a. ønskede Tilsynet fra 1. januar 2004 system- og nettariffen opdelt i en nettarif og en systemtarif. Selskaberne har med forslagene til prisfastsættelsen for 2004 efterkommet Tilsynets ønske om en sådan opdeling.

3. På Tilsynets møde den 29. september 2003 drøftedes principperne for de systemansvarlige virksomheders tariffering pr. 1. januar 2004. Tilsynets drøftelser foregik bl.a. på grundlag af et forslag, der var udarbejdet af de to systemansvarlige virksomheder Elkraft System og Eltra (system).

4. De systemansvarlige virksomheder forslog bl.a., at den nye systemtarif skulle opkræves af bruttoforbruget i modsætning til tidligere, hvor den samlede net- og systemtariffen blev opkrævet af nettoforbruget. Nettariffen forslås fortsat opkrævet af nettoforbruget.

5. Under Tilsynets behandling af forslaget blev der rejst tvivl om især det juridiske grundlag for og det rimelige i den foreslåede løsning.

6. Tilsynet besluttede, at inden der blev truffet endelig beslutning vedrørende de foreslåede principper skulle de berørte parter (de industrielle egenproducenter) have lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til de systemansvarlige virksomheders forslag, og de begrundelser som de systemansvarlige er fremkommet med.

7. Efter at have indhentet bemærkninger fra INDUKRAFT og fra Foreningen af Slutbrugere af Energi forelægges hermed spørgsmålet om afregningsgrundlaget for den nye systemtarif for Energitilsynet. Desuden forelægges Elkraft systems og Eltras anmeldelse af tariffer pr. 1. januar 2004.

8. For så vidt angår afregningsgrundlaget for systemtariffen er der ikke fremkommet nye oplysninger i sagen, der kan begrunde, at Tilsynet afviger fra sit tidligere standpunkt om, at egenproducenter kun skal betale systemtarif af nettoforbruget på samme måde som det er tilfældet med nettariffen.

9. Tilsynet kan ikke umiddelbart finde nogen grund til, at egenproducenter skal betale systemtarif for et "potentielt forbrug". De industrikunder, der ikke er egenproducerende kan også have et stærkt varieret forbrug af el fx pga. sæsonbetonet produktion indenfor landbrugsindustrien eller fx skibsværfter. Disse industrikunder betaler ikke systemtarif af det forbrug de kunne aftage, såfremt de hele tiden kørte på 100 % kapacitet. Derfor findes det heller ikke rimeligt, at egenproducenter skal betale en systemtarif af et potentielt forbrug.

10. Det foreslåede afregningsgrundlag for systemtariffen må vurderes, at stride mod elforsyningslovens § 73, hvorefter prisfastsættelsen skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

11. Tilsynet forudsætter for så vidt angår de 2 førnævnte tarifanmeldelser, at disse er udarbejdet i overenstemmelse med principperne i det notat om de systemansvarlige virksomheders prisfastsættelse, der blev behandlet på Tilsynets møde i september 2003.

12. Når der ses bort fra spørgsmålet vedrørende afregningsgrundlaget for systemtariffen kan Tilsynet godkende de anmeldte prisfastsættelser.

13. De oplysninger de systemansvarlige virksomheder har indsendt er alle budgetoplysninger. For hver tarif opgøres indtægter og udgifter efterfølgende i virksomhedernes regnskaber, der bliver revideret af virksomhedernes revisor. En over-/underdækning der findes det ene år overføres i budgettet til næste år. Tilsynet vil imidlertid undersøge behovet for at indhente yderligere dokumentation for de anførte budgetoplysninger, og efterfølgende kontrol af regnskaberne for hver enkelt tarif.

Afgørelse

14. Energitilsynet besluttede, at meddele Elkraft System og Eltra, at Energitilsynet ikke finder, at det er i overensstemmelse med principperne i elforsyningslovens § 73, at systemtariffen opkræves på grundlag af bruttoforbruget.

Endvidere besluttede Tilsynet, at meddele Elkraft System og Eltra, at Energitilsynet i øvrigt kan godkende en prisfastsættelse i overensstemmelse med de principper, der fremgår af de systemansvarlige virksomheders notat, der blev fremlagt for Tilsynet den 19. september 2003.

Endelig besluttede tilsynet, at meddele Elkraft System og Eltra, at Energitilsynet i løbet af 2004 vil afgøre, hvilke formelle dokumentationskrav, der fremover skal stilles til både ex ante og ex post godkendelse af systemansvarets prisfastsættelse. Tilsynet vil hurtigst muligt indkalde Elkraft System og Eltra til drøftelser heraf.

Sagsfremstilling

15. Senest på Tilsynets møde den 29. september 2003 drøftedes principperne for de systemansvarlige virksomheders tariffering pr. 1. januar 2004. Tilsynets drøftelser foregik bl.a. på grundlag af forslag, der var udarbejdet af Elkraft System og Eltra (system).

16. Tilsynet besluttede, at inden der træffes endelig beslutning vedrørende de foreslåede principper skulle at de berørte parter skulle have lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til de systemansvarlige virksomheders forslag, og de begrundelser som de systemansvarlige er fremkommet med.

17. De systemansvarliges prisfastsættelse skal efter anmeldelse godkendes af Energitilsynet, jf. elforsyningslovens § 71, stk. 3, og § 76. Godkendelsen efter elforsyningslovens § 71, stk. 3, sker på baggrund af de systemansvarliges budgetter over nødvendige omkostninger for den kommende periode. En eventuel over- eller underdækning reguleres i den efterfølgende budgetperiode. Godkendelsen kan ledsages af vilkår.

18. Ifølge elforsyningslovens § 71, stk. 1, kan de systemansvarlige virksomheder i priserne indregne nødvendige omkostninger som nævnt i elforsyningslovens § 69, stk. 1, jf. lovens § 71, stk. 1. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

19. Herudover gælder, at prisfastsættelsen efter elforsyningslovens § 73 skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

20. Godkendelse af prisfastsættelsen indebærer samlet en overordnet godkendelse af fordelingen af omkostningsarter, størrelsen heraf samt de fordelingsnøgler, der anvendes på de enkelte tariftyper. Tariffer er fastsat ud fra princippet om, at de enkelte ydelser skal hvile i sig selv, jf. lovens § 73.

21. De systemansvarlige virksomheders forslag indbærer, at de industrikunder, der er egenproducenter, kommer til at betale mere til de systemansvarlige virksomheder, idet den kommende systemtarif vil blive opkrævet at bruttoforbruget, hvilket er i modsætning til de nugældende regler, jf. tidligere afgørelse fra Energitilsynet, hvor den samlede betaling (net- og systemtarif) opkræves af nettoforbruget. For kunder der ikke er egenproducenter vil forslaget i princippet kunne betyde en tarifnedsættelse. De systemansvarlige virksomheder har i forbindelse med tarifanmeldelsen udregnet tarifferne i henhold til forslaget om at egenproducenter skal betale i henhold til bruttoforbruget.

Hvis egenproducenterne skal betale systemtarif af nettoforbruget vil de systemansvarlige få en mindre indtægt i 2004, men det mindre beløb vil ikke udløse en nedsættelse af den almindelige systemtarif. De to systemansvarlige virksomheder afrunder tarifferne til nærmeste 0,1 øre/kWh. Ændringen vil imidlertid påvirke over/underdækningen for systemtariffen ved året slutning. Eltra har fastsat systemtariffen med udgangspunkt i nettoforbruget, jævnfør Eltra's prisanmeldelse. Her gælder også, at en ændring til bruttoforbruget ikke vil udløse en tarifændring, men afspejle sig i over/underdækningen. En fastsættelse af afregningsgrundlaget til bruttoforbruget vil øge Eltras indtægt med ca. 2,3 mio. kr. Elkraft System har fastsat systemtariffen på grundlag af bruttoforbruget. En reduktion af afregningsgrundlaget til nettoforbruget nedsætter tarifindtægten med ca. 2,5 mio. kr. og vil ikke give anledning til en tarifændring

22. Tilsynet har modtaget vedlagte høringssvar af 23. oktober 2003 fra INDUKRAFT og høringssvar af 24. oktober 2004 fra Foreningen for slutbrugere af Energi. De systemansvarlige virksomheder har kommenteret disse høringssvar i brev af 4. november 2003.

23. De systemansvarlige virksomheder har sideløbende med denne høringsrunde anmeldt systemansvarets tariffer med virkning fra 1. januar 2004. Eltra har foretaget anmeldelse af tariffer den 30. oktober 2003 og den 6. november 2003. Elkraft system har foretaget anmeldelse af tariffer den 13. november 2003.

Afregningsgrundlaget for systemtariffen
24. I forbindelse med Energitilsynet godkendelse af systemansvarets prisfastsættelse for 2003 ønskede Tilsynet fra 1. januar 2004 den gældende samlede tarif opdelt i en nettarif og en systemtarif.

25 Egenproducenterne betaler en særskilt tarif på de tidspunkter, hvor egenproducentens ikke-aftagepligtige produktion overstiger forbruget. Denne nettarif hedder indfødningstarif i ØstDanmark produktionstarif i Vestdanmark. Elforbrugerne skal betale for de ydelser, som elforbrugerne modtager. Principperne for denne målsætning genfindes i bestemmelsen i elforsyningslovens § 9, stk. 2, efter hvilken de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger, der ikke vedrører offentlige forpligtelser, påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer.

26. Energitilsynets eventuelle godkendelse af systemansvarets forslag om at anvende bruttoforbruget som afregningsgrundlag for systemprisen må forudsætte, at forslaget ikke strider imod påbuds- eller forbudsbestemmelser i elforsyningsloven eller, hvis loven giver mulighed for tilsynet til at udøve et skøn, at tilsynet ud fra en samlet vurdering af hovedhensyn finder, at forslaget ligger inden for rammerne af elforsyningsloven.

27. Relevante bestemmelser om priser, afregningsgrundlag og betaling findes i elforsyningslovens i § 6, § 9 med undtagelsesbestemmelser for store elforbrugere og egenproducenter i § 8 og § 8a, § 20, § 24, § 25, og §§ 69-73.

28. Den centrale bestemmelse er § 6, stk. 3, efter hvilken kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ensartede vilkår.

29. Elforsyningsloven definerer ikke nærmere hvad der forstås ved ydelser. Dog giver loven eksempler på netvirksomheders ydelser i § 20, stk. 1, som er 1) vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang, 2) tilslutte leverandører og købere af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, 3) stille fornøden transportkapacitet til rådighed, og 4) måle levering og aftag af elektricitet i nettet.

30. Hertil kommer bestemmelsen i § 24, stk. 1, efter hvilken enhver har ret til mod betaling af benytte det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet. Transporten af elektricitet efter § 24 skal i henhold til § 25, stk. 1, foregå efter priser og betingelser, som fastsættes af henholdsvis den systemansvarlige virksomhed og af net- og transmissionsvirksomhederne.

31. De ydelser, som systemansvaret leverer, vedrører efter § 5 elsystemets overordnede funktion. Det fremgår af § 5, at systemansvaret har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende elforsyningssystem.

32. De omkostninger, som systemansvaret aktuelt indregner i systemprisen er følgende: 1) Køb af reservekapacitet og systemtjenester, 2) køb og salg af regulerkraft, 3) køb og salg på balancemarkedet, 4) tilskud til elmuseet, 5) Energistyrelsens og Energitilsynets tilsyn, 6) forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende systemforhold, andel af drift, planlægning og administration, andel i afskrivninger, andel af rente netto og andel af forrentning.

33. Omkostninger, der ikke vedrører egentlige systemopgaver, udgør uvæsentlige beløb samlet set.

34. Ydelsesbegrebet i § 6, stk. 3, og § 9, stk. 2, vedrører kollektive elforsyningsvirksomheder, herunder således også systemansvaret. Ydelsesbegrebet genfindes i § 73, der bestemmer, at de kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72 skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

35. Efter elforsyningsloven er der derfor ikke belæg for at antage, at der er lighedstegn mellem omkostninger og ydelser. Loven siger klart, at omkostningerne med undtagelse af offentlige forpligtelser finder dækning i prisen for de ydelser, som systemansvaret og netvirksomhederne leverer til brugerne af systemet.

36. Det eneste afregningsgrundlag, som findes i elforsyningsloven, eller i bekendtgørelse, er afregningsgrundlaget for offentlige forpligtelser i § 9, stk. 1. Afregningsgrundlaget er bruttoforbruget, jf. bestemmelserne herom i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 om adgang til elforsyningsnettet m.v., med de undtagelser der følger af elforsyningslovens § 8, stk. 5-7, og 8a, stk. 2-5.

37. Idet elforsyningsloven ikke indeholder bestemmelser om afregningsgrundlaget for ydelser, der ikke er offentlige forpligtelser, skal Energitilsynet i det konkrete tilfælde bedømme afregningsgrundlaget for ydelsen efter § 73, stk. 1, eller, såfremt der er tale om overordnede betragtninger, § 6, stk. 3.

38. Idet Energitilsynet godkender systemansvarets priser efter anmeldelse, jf. § 71, stk. 3, skal tilsynet godkende afregningsgrundlaget for systemprisen.

39. For almindelige elforbrugere er der intet problem. De fleste elforbrugere modtager hele deres elforbrug fra det kollektive elforsyningsnet, og der er derfor ikke her behov for at diskutere afregningsgrundlaget for systemprisen. For leverancer af elektricitet med tilhørende netydelser er der lang tradition og fast praksis for, at afregningsgrundlaget er kilowatttimerne. Der er intet grundlag for at ændre dette.

40. Egenproducenternes bruttoforbrug er alt efter den valgte afregningsform i § 8 a helt eller delvis egenproduceret elektricitet. Er afregningsgrundlaget for systemprisen egenproducentens bruttoforbrug vil der opstå situationer, hvor en egenproducent betaler systempris af egenproduceret elforbrug.

41. Både Elprisudvalget og Energitilsynet har tidligere afgjort, at egen- produceret elektricitet ikke kan pålægges elforsyningens omkostninger, der ikke er offentlige forpligtelser. For Energitilsynets vedkommende er begrundelsen, at egenproduceret elektricitet ikke belaster elforsyningsnettet. Energitilsynet har i konkrete tilfælde ikke haft indvendinger imod, at egenproducenten betaler en rådighedsbetaling, såfremt denne betaling giver den kollektive elforsyningsvirksomhed dækning for de omkostninger, som egenproducenten giver anledning til.

Høringssvaret fra INDUKRAFT
42. INDUKRAFT er en klub, hvis medlemmer har industriel kraftvarme som en del af fremstillingsprocesserne.

43. INDUKRAFT har den 23. oktober 2003 afgivet høringssvar vedrørende de systemansvarlige virksomheders forslag, der blev behandlet på tilsynsmødet i september 2003.

44. INDUKRAFT oplyser, at medlemmerne er en meget uhomogen gruppe, hvor nogle virksomheder kører som ø-drift og andre i større eller mindre grad benytter trækningsrettigheder hos netvirksomhederne

45. INDUKRAFT argumenterer for, at systemtariffen ikke skal afregnes af bruttoforbruget, idet det ikke er dokumenteret, at egenproducenterne belaster systemansvarets omkostninger. INDUKRAFT ønsker, at der skal gennemføres en nøjere undersøgelse af, hvilke omkostninger egenproducenterne giver anledning til, idet INDUKRAFT afviser at medlemmerne giver anledning til omkostninger indenfor en lang række af de omkostningsarter, der er opgjort i de systemansvarlige virksomheders forslag, jf. bilag 1.

Høringssvaret fra Foreningen af slutbrugere af Energi (FSE)
46. Foreningens formål er at varetage energikøbernes interesser gennem fremme af effektiv konkurrence og gennem fremme af effektive og kundevenlige regler for håndtering af handel, netadgang m.v.

47. Foreningen har den 24. oktober 2003 afgivet høringssvar vedrørende de systemansvarlige virksomheders forslag, der blev behandlet på tilsynsmødet i september 2003.

48. Foreningen er generelt uenig i at net- og systemtariffen bør opdeles, idet foreningen ikke mener det bidrager til øget gennemsigtighed.

49. I lighed med foreningens nordiske samarbejdsparter foreslås, at der for systemansvaret indføres en helt ny tarifstruktur mellem tariffer for aftag/indfødning, idet foreningen ønsker, at producenterne skal betale 50 % af omkostningerne. Foreningen er klar over, at dette forslag er i modstrid med systemansvarets internationale aftaler. Som begrundelse for forslaget nævnes, at reservekapacitaftalerne er nødvendige først og fremmest på forskelle i indfødning. Aftaget er mere forudsigeligt.

50. Foreningen fremhæver endeligt, at det fremsatte forslag om opkrævningsgrundlaget for systemtariffen formentligt er i strid med elforsyningslovens § 9, stk. 2. For egenproducenter skal grundlaget for opkrævningen af systemtarif vedrørende forbruget være aftaget fra nettet. Herudover vil kunne opkræves tariffer af indfødningen på nettet. For at undgå incitamentsforstyrelser kan en del af indfødningen evt. fastsættes som en fast årsbetaling eller som en betaling i kr./kWh.

Høringssvar fra de systemansvarlige virksomheder
51. De systemansvarlige virksomheder har ved brev af 4. november 2003 givet bemærkninger til høringssvarene fra FSE og INDUKRAFT.

52. Mht. fordelingen mellem forbrugere og producenter henviser virksomhederne til internationale bestemmelser om størrelsen af indfødstariffen, der umuliggør en mere ligelig fordeling (Nordel og EU).

53 De systemansvarlige virksomheder gennemgår derefter de omkostningsarter, der indgår i systemtariffen, som INDUKRAFT ikke mener egenproducenterne bidrager til. For de store poster er de systemansvarlige virksomheder ikke enig med INDUKRAFT synspunkt om at egenproducenterne ikke belaster nettet og dermed ikke bidrager til disse omkostninger. Baggrunden herfor er, at egenproducenterne har større udveksling med nettet end den udveksling, der afspejles af den nettoudveksling, der måles via de opstillede kvarters- eller timemålere. Denne løbende udveksling er nødvendig, da egenproducenternes anlæg ellers ikke kan producere. Kun ét anlæg i hvert af de systemansvarlige områder kan køre i ødrift og kun i kortere perioder.

Anmeldelser fra de systemansvarlige virksomheder
54. Ved brev af 30. oktober 2003 har Eltra (system) anmeldt priser for 2004, og Elkraft System har ved brev af 13. november 2003 anmeldt budget og tariffer for 2004.

55. For begge virksomheder er tarifferne udarbejdet i henhold til det forslag, der blev behandlet på tilsynets møde den 29. september 2003.

56 Størrelsen af PSO og PP tarifferne er bestemt af bestemmelser i elforsyningsloven. Energistyrelsen, der har ansvaret for disse tariffer, og Tilsynet er bekendt med at Styrelsen for tiden undersøger, hvorledes disse tarifferne i fremtiden skal kontrolleres. Tilsynet vil således på nuværende tidspunkt alene behandle net- og systemtarifferne. De to systemansvarlige virksomheder har for 2004 anmeldt følgende net- og systemtariffer på baggrund af virksomhedernes budgetter: 

Begrundelse

57 For så vidt angår afregningsgrundlaget for systemtariffen er der ikke fremkommet nye oplysninger i sagen, der kan begrunde, at Tilsynet afviger fra sit tidligere standpunkt om, at egenproducenter kun skal betale systemtarif af nettoforbruget på samme måde som for nettariffen. Tilsynet kan ikke umiddelbart finde nogen grund til, at egenproducenter skal betale systemtarif for et "potentielt forbrug". Såfremt industrikunder, der ikke er egenproducenter, kører med nedsat kapacitet betaler disse kunder ikke systemtarif af det forbrug de kunne aftage, såfremt de øgede produktionen. Derfor findes det heller ikke rimeligt, at egenproducenter skal betale en systemtarif af et "potentielt" forbrug.

58. De systemansvarlige virksomheder påpeger, at egenproducenter kortvarigt kan trække på ydelser fx effekt og balancekraft fra systemansvaret uden at der pr. time (eller kvarter) er aftaget noget forbrug fra et netselskab.

59. INDUKRAFT har anmodet om en detaljeret analyse af, hvordan egenproducenter påvirker de enkelte systemydelser.

60. Det er Tilsynets vurdering, at disse synspunkter begge rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at der generelt opereres med en samlet systemtarif, der afregnes efter forbrug pr. kWh. Hertil er det Tilsynets opfattelse, at det er i alles interesse med et samlet afregningsgrundlag, og at dette sker på forbruget, altså kWh. Et andet afregningsgrundlag vil blive alt for detaljeret, og dermed svært at administrere.

61. For så vidt angår FSE's ønske om en anden fordeling mellem producenter og forbrugere af systemansvarets systemomkostninger er der ingen tvivl om at denne fordeling reguleres i internationale aftaler (Nordel, EU og ETSO). Som det fremgik af notatet til Tilsynets møde den 28. september 2003 må denne fordeling i denne sammenhæng betragtes som udefra bestemt.

62 På Tilsynets møde den 20.januar 2003 besluttede Tilsynet, at udvikle metoder med henblik på at vurdere effektiviteten i driften af de systemansvarlige virksomheder, jfr. § 71, stk. 1. Betalingen til de overordnede transmissionsnet udgør et væsentligt element i nettariffen, og Tilsynet vil når der foreligger endelige reguleringsregnskab og indtægtsrammer for disse virksomheder overveje, hvilke effektivitets krav Tilsynet i forbindelse med godkendelsen for de kommende år vil stille til driften.

63. Tilsynet besluttede på sit møde den 29. september 2003, at det skal undersøges, hvorfor der er forskel mellem tarifferne i Øst- og Vestdanmark. Dette skal ske ved analyse af indtægtsrammerne for transmissionsselskaberne. Denne analyse afventer ligeledes, at der foreligger endelige tal vedr. regueleringsregnskab og indtægtsrammer for transmissionsvirksomhederne.

64. Tarifanmeldelserne er sket på baggrund af de budgetter, der er udarbejdet af de systemansvarlige virksomheder. Tilsynet har hidtil ikke foretaget nogen ex post kontrol af disse budgetter. Men i virksomhedernes officielle årsregnskab har virksomhedernes revisor kontrolleret regnskaberne, og over/underdækning for hver enkelt tarif er overført til den næste periode.

65. Det er imidlertid Energitilsynets opfattelse, at der er behov for Energitilsynet og de systemansvarlige virksomheder i løbet af 2004 drøfter, hvilke formelle dokumentationskrav, der fremover skal stilles til både ex ante og ex post godkendelse af systemansvarets prisfastsættelse.