Analyse af historiske elpriser

Resumé

1. Energitilsynets sekretariat har gennemført en analyse af udviklingen i elpriserne i perioden 1988-2002. Analysens første del består af en analyse af udviklingen i elforsyningens samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Analysen viser, at de samlede reale omkostninger i 2002 stort set ligger på samme niveau som de reale omkostninger i 1988. Udviklingen har dog været sammensat af at de reale omkostninger steg i slutningen af 80'erne for derefter at falde fra starten af 90'erne.  

2. Udviklingen i de enkelte komponenter af omkostningerne, dvs. markedsel (produktion,transmission og distribution) og prioriteret produktion (vindmøller og decentrale kraftvarmeværker mv.) udviser betydelige forskelle. I hele perioden har de reale omkostninger til prioriteret produktion været stigende, medens de reale omkostninger til produktion og transmission har været faldende - de reale omkostninger til distribution har stort set været konstante siden starten af 90'erne.Siden 2000 er omkostningerne til distribution dog vokset.  

3. En del af omkostningerne til distribution er i dag underlagt Energitilsynets regulering. Derimod bliver prisen på produceret el i dag bestemt på markedsvilkår. Endelig er det i praksis Folketinget der bestemmer omkostningerne til decentral kraftvarme og vindkraft.  

4. Analysens anden del viser, at forbrugerprisen målt realt (forbrugerprisen er omkostningerne fratrukket subsidier og tillagt moms og afgifter) er steget med ca. 19 pct. fra 1988 til 2002. Det største bidrag til stigningen i forbrugerpriserne kommer fra afgifterne.  

5. Analysens tredje del viser en dekomponering af udviklingen i elprisen inkl. moms og afgifter for de tre forbrugertyper: husholdninger, mindre industri og stor industri. Frem til 2000 steg husholdningernes forbrugerpris mere end industriens. Men billedet vendte fra 2001 hvor industriens priser steg mere end husholdningernes.  

6. Det er ikke muligt direkte at sammenligne statistik for perioden 1988-1999 med tal for den efterfølgende periode. Sekretariatet har derfor konstrueret overgange der muliggør en sammenligning, men tallene bør fortolkes med forsigtighed.  

7. Dansk Energi og Energistyrelsen har bidraget med viden og kommentarer til konstruktionen af tallene.  

8. Papirets formål er at belyse udviklingen i elprisen - dels over tid og dels mellem forbrugertyper. Prisen på elektricitet bestemmes helt overordnet af tre faktorer: Omkostninger til produktion, transmission samt distribution, subsidier og afgifter. Udviklingen i disse tre elementer bestemmer også udviklingen i elprisen. Jo større omkostninger og afgifter er - jo højere er også elpriserne. Jo større subsidier der gives - jo lavere bliver elpriserne. Analysen dækker perioden 1988-2002 og forbrugertyperne 'husholdninger', 'mindre industri' og 'større industri'.  

9. Analysen består af tre dele. Først analyseres udviklingen i elforsyningens samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Dernæst analyseres udviklingen i forbrugerprisen, dvs. elprisen inklusiv moms og afgifter og eksklusiv subsidier. Endelig analyseres elprisens udvikling for forskellige forbrugertyper.  

Elforsyningens samfundsøkonomiske omkostninger
10. Elforsyningens samlede samfundsøkonomiske omkostninger er i denne analyse delt op på fire kategorier:  

(1) Omkostninger til central produktion og transmission, 
(2) omkostninger til distribution, 
(3) omkostninger til produktion på decentrale kraftvarmeværker m.v. og 
(4) omkostninger til produktion på vindmøller. 

11. Opdelingen er interessant, fordi aktiviteterne i underkomponenterne foregår under meget forskellige rammer: Den centrale produktion sker på markedsvilkår, økonomien ved distributionen reguleres af Energitilsynet, mens elproduktionen ved både decentral kraftvarme og vindkraft i realiteten reguleres af Folketinget.  

12. Omkostninger til produktion og transmission dækker over omkostninger til produktion af markedsel og transmissionsomkostninger til det overliggende net (Eltra og Elkraft System). Omkostninger til distribution er omkostninger til distribution via det underliggende net. Den prioriterede produktion kommer primært fra decentrale kraftvarmeværker (DKV), vindmøller, vandkraftanlæg og private producenter (industrielle anlæg). Omkostninger til prioriteret produktion er i analysen fordelt på produktion på vindmøller og anden prioriteret produktion. Omkostningen til prioriteret produktion består efter reformen i 2000 af to dele, en afregningspris og et pristillæg. Subsidier indregnes som en samfundsøkonomisk omkostning i den samlede elforsyning, da subsidier er en omkostning afholdt af samfundet.  

13. Udviklingen i elforsyningens samlede omkostninger viser at de reale omkostninger i 2002 stort set ligger på det samme niveau som de reale omkostninger i 1988, jf. tabel 1.  

14. Udviklingen har dog været sammensat af at de reale omkostninger steg i slutningen af 80'erne. Fra starten af 90'erne faldt de reale omkostninger men fra slutningen af 90'erne har de reale omkostninger været konstante, dvs. omkostningerne har udviklet sig som de generelle forbrugerpriser, jf. tabel 1.  

Note: Der er deflateret med forbrugerprisindekset. I 2002 er antaget inflation på 2,4 pct. som i 201. 

15. Af tabel 1 fremgår det, at udviklingen i de samlede samfundsøkonomiske omkostninger er sammensat af forskellige udviklingstendenser for de enkelte produktionsformer. I hele perioden har de samfundsøkonomiske omkostningerne til prioriteret produktion været stigende, mens omkostningerne til produktionen og transmission har været faldende. Omkostningerne i forbindelse med distribution ses at falde i fra 1999 (reformåret) til 2000. Men herefter stiger omkostningen i både 2001 og 2002, for i 2002 at ligge på et niveau fra før reformen. Bemærk, at omkostningerne er i nominelle størrelser. Således er der sket et fald i distributionsomkostningerne målt i faste priser fra 1999 til 2002. Dette fremgår af Figur 1 nedenfor.  

Markedsel 
16. Kategorien 'Markedsel' rummer de samfundsøkonomiske omkostninger: Produktion og transmission samt distribution. Samlet set har den reale samfundsøkonomiske omkostning i forbindelse med markedsel vist en faldende tendens gennem perioden. Se figur 1. Omkostningen i forbindelse med distribution udviser dog en stigning fra midten af 1990'erne og til i dag. Det lader til at reformen i 1999 har haft en dæmpende initial effekt på de reale omkostninger, men at omkostningerne for både produktion/transmission og distribution stiger fra 2001.  

17. Omkostningerne til markedsel er påvirket af klimaudsving. Prisen på engrosel kan varierer med mange hundrede procent alt efter nedbørsforhold og temperaturer. Det store fald i omkostninger til produktion og transmission i 2000 skyldes den meget lave pris på markedsel i det pågældende år. År 2000 var et vådår med stor og billig produktion på de nordskandinaviske vandkraftværker til følge. Det førte til en meget lav elpris på engrosmarkedet. Nordpools systempris var i 2000 i gennemsnit ca. 10 øre pr. kWh. I 2001 var gennemsnitsprisen til sammenligning ca. 17 øre pr. kWh.  

Figur 1. Samfundsøkonomiske omkostninger i øre/kWh - faste priser

Prioriteret produktion  
18. Den reale udvikling i omkostningerne til den prioriterede produktion fremgår også af figur 1. Omkostningerne deles i analysen op i udgifter til vindproduktion og decentral kraftvarme produktion. 

19. Efter 2000 stiger omkostningerne til vindproduktion. Denne stigning er sammensat af, at der fra 2000 betales et pristillæg for vindmøller dette kompenseres kun delvist af, at statssubsidiet til vindmøller falder bort (se bilagstabel 1). Omlægningen fra vindmøllesubsidie til pristillæg betyder, at forbrugerne kommer til at betale en større del af omkostningerne til produktion på vindmølle direkte gennem prisen. Pristillægget for DKV mv. indføres fra 2001 og er af ringe størrelse sammenlignet med pristillægget for vind.  

20. Udgifterne til produktion på kraftvarmeværker er fra 1988 til 2002 steget med godt 1160 pct. målt i faste priser svarende til i gennemsnit ca. 20 pct. p.a.1  

21. Dette dækker imidlertid over en strukturel ændring i forbindelse med reformen i 1999. I perioden 1988 til 1999 kom størsteparten af udgiftsstigningen fra stigninger i den decentrale produktion, som i perioden steg med i gennemsnit godt 25 pct. om året (se tabel 8). Afregningsprisen steg i denne periode kun med i gennemsnit 1,5 pct. om året.  

22. I den efterfølgende periode stagnerede produktionen, mens afregningsprisen steg kraftigt. Således steg produktionen fra 2000 til 2002 kun med ca. 0,2 pct. i gennemsnit om året. Afregningsprisen steg derimod med ca. 30 pct. i gennemsnit i de to år.  

23. Udgifterne til vindproduktion tager i 2000 et lille hop op. Målt i reale størrelser stiger udgiften fra 4,2 øre pr kWh i 1999 til 5,7 øre pr. kWh i 2000 jf. figur 1. Den underliggende udvikling viser en niveauskift i både afregningspris og produktion fra 1999 til 2000 (se tabel 8).  

24. Det bemærkes, at man skal være varsom med at sammenligne underkomponenterne før og efter 2000, da der her sker et skift i statistikken, jf. afsnit 5. 

Forbrugerprisen på el  
25. Forbrugerprisen på elektricitet beregnes som omkostninger fratrukket subsidier (nettoprisen) og tillagt moms og afgifter. Forbrugerprisen har gennem hele perioden vist en stigende tendens målt i faste priser. Således er forbrugerprisen realt steget med 19,1 pct. fra 1988 til 2002 svarende til ca. 1,26 pct. p.a.  

26. Udviklingen i forbrugerprisens komponenter er vist i figur 2. Nettoprisen påvirkes som allerede nævnt i betydelig grad af udsving i klimaet. Afgifterne ses at stige realt i perioden. 

Figur 2. Forbrugerprisens bestanddele øre/kWh - faste priser 

27. Nettoprisen ses at være relativt stabil fra1993 og frem til 2001, hvorefter nettoprisen stiger. Dette skyldes det allerede nævnte forhold, at støtten til vindproduktionen fra 2000 foretages gennem et pristillæg (der indregnes i nettoprisen) og ikke som tidligere et direkte subsidie. Omlægningen slår først ud i en højere nettopris i 2001 på grund af den meget lave elpris i 2000. 

28. Forbrugerprisen og dens delkomponenter er vist i nominelle størrelser i tabel 2.  

29. Afgifterne omfatter fra 1992 også CO2-afgifter på el og fra 1999 omfatter afgifterne eldistributionsbidrag og elsparebidrag. 

Tabel 2. Nominel forbrugerpris i øre/kWh  

Note: Nettoprisen er beregnet som de samlede omkostninger fra tabel 1 fratrukket subsidier. 

Udvikling fordelt på forbrugertyper  
30. En dekomponering af udviklingen i elprisen inkl. moms og afgifter for de tre forbrugertyper: 'Husholdninger', 'mindre industri' og 'stor industri' fremgår af tabel 3.  

31. Set i forhold til de generelle prisstigninger har udviklingen for mindre industri haft den mindste stigning blandt de tre forbrugstyper.  

Tabel 3. Forbrugerpris i øre/kWh 

Kilde: Tiårsstatistik 1988-2001, Dansk Energi (DE), tabel 33. Note: I 2002 er der fremskrevet med stigningstakter for elprisen inklusiv moms og afgifter for 'husholdninger' (4000 kWh) og ' mindre industri' (1 GWh). For 'større industri' er i 2002 anvendt Energitilsynets elpriser omregnet til 4 Gwh. Omregningen er baseret på et gennemsnit af elpriserne for 2 GWh og 50 GWh inkl. moms og afgifter fra april til oktober. Omregningen er sket under en antagelse om at prisen er jævnt faldende over forbrugsstørrelser. Endelig er 2002 tallet niveaukorrigeret for forskellen mellem husholdningerenes elpris i DE og ET. For 2001 er anvendt elprisen for 1 GWh fra DE minus prisdifferentialet fra 2000 på 1 Gwh og 4 GWh, antagelsen er her at prisdifferentialet er konstant.  

Figur 3. Industriens og husholdningernes relative forbrugerpris 
32. I figur 3 er vist to relative forbrugerpriser. Forbrugerprisen for hhv. mindre industri og større industri i forhold til husholdningernes forbrugerpris. Det ses, at frem til 2000 steg husholdningernes forbrugerpriser mere end industriens. Men at billedet vente fra 2001 i hvert fald for den mindre industris vedkommende. Fra 2001 steg den mindre industris priser hurtigere end husholdningernes (pga. datamangel er 'større industri' ikke medtaget i analysen efter 2000). 

Dokumentation af analysen
33. Der er tale om en statistikovergang efter år 1999. Fra 2000 er beregningerne baseret på Dansk Energis (DE) elforsyningens tariffer og priser og før 2000 er beregningerne baseret på DE's Tiårsstatistik. Sidstnævnte statistik består af elforsyningens omkostninger omregnet til gennemsnitlige omkostninger pr. kWh. Den samlede elforsyningsomkostninger opgøres ikke efter 1999 af DE. Det har derfor været nødvendigt at lave en overgang mellem de to kilder til elforsyningens omkostninger. Overgangen fra 2000-2002 tariffer til omkostningerne før 2000 fremgår af tabel 4 

Tabel 4. Overgang fra tariffer og priser til omkostningskomponenter  

34. Det har været formålet at beregne en sammenhængende serie for omkostningerne (højresiden i tabel 4) fra 1988-2002. Beregningerne falder i to dele - én før og én efter år 2000. 

Omkostninger efter 2000  
35. Omkostningerne, der skal beregnes, er de samlede omkostninger for husholdninger og virksomheder under et. Fra DE har vi oplysninger for husholdninger med et forbrug på 4000 kWh og virksomheder med et forbrug på 1 GWh i perioden 2000-2002. De to typer af forbrugere er aggregeret vha. vægte fra elsalget fordelt på kategorier (www.danskenergi\statistik). Vægten for husholdninger er elsalget til boliger i forhold til elsalget i alt. For 2002 er der endnu ikke oplysninger om elsalget, hvorfor fordelingen fra 2001 er anvendt.  

36. I DE's tariffer er prisen på prioriteret el ikke fordelt på vind og andet. Det samme gør sig gældende for nettariffen, der ikke er fordelt på transmission og distribution. Det er derfor nødvendigt at foretage en fordeling. 

 37. Prisen på vind og DKV samt fordelingen på pristillæg er foretaget i en særskilt beregning der dokumenteres nedenfor i tabel 8 og 9. Der er anvendt en fordelingsnøgle fra tabel 9 på tarif omkostningerne fra DE vedrørende omkostningerne til prioriteret el. 

38. Omkostningerne til transmission dækker Eltras og Elkraft Systems omkostninger til at drive og vedligeholde 400 kV-nettet samt betalingerne til de regionale transmissionsselskaber for at få stillet 150 kV-nettet til rådighed. Desuden dækker nettarifferne Eltras omkostninger ved at opretholde den tekniske kvalitet og balance samt sikre forsyningssikkerheden og markedsfunktionen i det jysk-fynske elforsyningsområde. Nettarifferne fremgår af tabel 6. 

Tabel 6. Transmission omkostninger  

Kilde: www.eltra.dk og www.elkraft.dk 

Note: Vægten øst/vest er 0,4/0,6

39. Omkostningerne til distribution er beregnet residualt fra DE's oplysninger om nettarif og tabel 6. 

Omkostninger før 2000  
40. DE's Tiårsstatistik indeholder oplysninger om elforsyningens omkostninger fordelt på hovedkomponenterne: Produktion/transmission og distribution. De to hovedkomponenter er endvidere opdelt på en række underkomponenter: Brændsel og andre driftsudgifter mv. Der er her foretaget en yderligere opdeling på omkostningerne til prioriteret el fordelt på vind og DKV mv. En del af omkostningerne til prioriteret produktion kan identificeres i Tiårsstatistikkens tabel for Elforsyningens omkostninger, nemlig købet fra ikke elværksejede værker. Køb fra elværksejede værker skal imidlertid beregnes for at kunne opgøre den samlede prioriterede omkostning.  

41. Der er beregnet et selvstændigt estimat for den prioriterede produktion. Den prioriterede produktion består af produktion fra decentrale kraftvarmeanlæg, vindmøller, vandkraftanlæg og private producenter (industrielle anlæg). Omkostningerne til prioriteret produktion kan findes som produktet af afregningsprisen pr. kWh og produktionen i kWh. Beregningen er skitseret nedenfor. 

Tabel 7. Afregningsregler for prioriteret produktion 1988-2002 

42. De beregnede afregningspriser og produktionen i kWh fremgår af tabel 8.

Tabel 8. Omkostninger til prioriteret produktion 

Note 1: Fra 1998-1999 beregnet som 85 pct. af gennemsnitlige omkostninger pr. kWh, jf. Tabel 32 Elforsyningens omkostninger, Tiårsstatistik, DE (1999). Fra 2000 indeholder vindafregning også det faste pristillæg på 27 øre/kWh plus en basispris på 33 øre/kWh. Det faste pristillæg modsvares af at subsidiet fra staten til vind ophører og nu betales af forbrugerne.  

Note 2: Beregnet som gennemsnitlige omkostninger pr. kWh, jf. note 1, plus investeringer i nyanlæg pr kWh, jf. tabel 31, Investeringer i nyanlæg, Tiårsstatistik, DE (1999). I 1998 er afregningen korrigeret til at summe op til de samlede omkostninger i alt. Samme niveau korrektion er brugt i perioden 1988-1998. Fra 1999-2002 er afregningsprisen for DKV mv. 

beregnet residualt.  
Note 3: www.ens.dk/graphics/Publikationer/Statistik/stat_00/data/Tabeller2000.xls  

Note 4: Fra 1998-2002 er tallene fra Eltras og Elkraft Systems budget og regnskaber (køb af prioriteret el). Fra 2000 indeholder tallene også pristillæg for vind og DKV.  

43. Tabel 8 giver en serie for omkostninger til den prioriterede produktion og fordeling på vind og anden prioriteret produktion. Sammenholdes serien for den samlede prioriterede produktion med serien for købet fra ikke elværksejede værker, jf. tabel 32, Elforsyningens omkostninger (DE 1999), kan købet fra de elværksejede værker beregnes residualt. Det er antaget, at produktion og transmission fra Elforsyningens omkostninger både indeholder køb fra ikke elværksejede værker og køb fra elværksejede værker. Det er ligeledes antaget, at distribution kun indeholder køb fra ikke elværksejede værker. Herefter kan serierne for produktion og transmission og serien for distribution beregnes eksklusiv omkostninger til prioriterede produktion. 

44. Omkostningerne i alt i tabel 8 indeholder fra 2000-2002 pristillæg for prioriteret DKV og vind. Disse pristillæg træder for vinds vedkommende først i kraft fra år 2000 og for DKV fra år 2001. Pristillægget for vind er for 2000-2002 beregnet direkte vha. det faste tillæg, jf. tabel 7 og produktionen af vind. Pristillægget for prioriteret DKV mv. er fra Eltra og Elkraft System. For Eltra findes pristillægget for DKV i regnskabet og for Elkraft System fremgår pristillægget af en særlig specifikation (Berit Schilling). Fordelingen på afregning og pristillæg for vind og DKV fremgår af tabel 9.

Tabel 9. Fordeling af omkostninger til prioriteret produktion

Kilde: Tabel 8 og Eltras og Elkraft Systems regnskaber 

45. Tabel 9 er brugt som fordelingsnøgle på de samlede omkostninger til prioriteret el fra DE's tariffer.

Subsidier 1988-2002  
46. Subsidierne er fordelt på vind og DKV mv. Fra 1988-1999 er subsidierne hentet fra grundmaterialet til DØR's rapport fra foråret 2002: "Vurderinger af 90'ernes miljø og energipolitik", tabel III.2 (Svend Jespersen). Fra 2000-2002 er data hentet fra elproduktionstilskuddet i finansloven. 

Afgifterne og moms 1988-2002 
47. Provenu fra elafgiften er fra DE's 10årsstatistik, tabel 31. Provenu fra energiafgifter. Fra 2001-2002 er provenuet fra Skatteministeriet: www.skat.dk/tal/statistik/afgiftsprovenu.php3. CO2-afgifterne på el er opgjort af Skatteministeriet som en særlig leverance til Energitilsynets sekretariat (Morten Hansen). Momssatserne er for hele perioden fra www.toldogskat.dk\juridiske vejledninger\momsvejledningen 2001. 

Bilag
Bilagstabel 1. Omkostninger til prioriteret produktion fordelt øre/kWh 

1 I perioden 1988 til 1999 steg udgifterne til decentral produktion realt med i gennemsnit 24,5 pct. p.a. I perioden 2000 til 2002 steg udgifterne med i gennemsnit 20,9 pct. p.a.