Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Dispensationsansøgninger efter § 22 i bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 (indtægtsrammebekendtgørelsen)

Dato: 21.01.2002Journalnr.: 3/1320-0302-562,-584,-583,-577,-567,-575


Resumé

1. Energitilsynet har fra en række netvirksomheder (Næstved Elforsyning, Vordingborg ELNET, Nykøbing Sjællands El-Net, Nordthy Net A/S, GEV Net A/S, HHE Net A/S,) modtaget ansøgning om korrektion af indtægtsrammerne for år 2002 og år 2003 jf. §§ 22 i bekendtgørelse 944 af 29. oktober 2001 (Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder.

2. Priser for netydelser fastsættes, jf. elforsyningsloven § 70 stk. 1 i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsætte med henblik på dækning af de i § 69 nævnte omkostninger. Dvs. under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forretning af kapital.

3. Af bek.944 § 21, stk. 1 fremgår det, at indtægtsrammen for hvert af årene 2002 og 2003 fastsættes på baggrund af driftsomkostninger vedrørende netaktiviteter i henhold til virksomhedens reguleringsmæssige regnskab for år 2000.

4. Af Næstveds Elforsynings ansøgning fremgår, at drift- og vedligeholdelsesomkostningerne i 2000 udgjorde 2,3 mio. kr. mod indtægtsrammens 5,7 mio. kr. (de 5,7 mio. kr. er uden pristalsregulering og ikke reduceret med effektiviseringskrav).

5. Baggrunden for mindreforbruget var øgede anlægsarbejder i 2000, idet vedligeholdelsesarbejder blev udskudt. Næstved Elforsyning søger på denne baggrund om en forhøjelse af indtægtsrammen med 2,5 mio. kr. Næstveds Elforsynings omkostningsramme for 2000 er på 12,7 mio. kr., hvoraf driftsposterne udgør 11,3 mio. kr. Driftsposterne i reguleringsregnskabet (de faktisk afholde omkostninger) beløber sig til 7,5 mio. kr. De faktiske drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i 2000 udgør 2,3 mio. kr. mod 5,8 mio. kr. i den korrigerede indtægtsramme. Indtægtsrammebeløbene er de pristalsregulerede omkostningsbeløb reduceret med effektiviseringskrav.

6. Vordingborg ELNET ansøger om en forhøjelse på 446.889 kr. for årene 2002 og 2003. Virksomheden henviser til, at montørerne har været beskæftiget ved opgaver med kommunens gadebelysning i år 2000, hvorfor drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne har været urealistisk lave. Under normale vilkår ville drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne ligge på 1,5 mio. kr., oplyses det. Omkostningsrammen er på 6,0 mio. kr., hvoraf driftsposterne udgør 4,9 mio. kr. Driftsposterne i reguleringsregnskabet (de faktisk afholde omkostninger) beløber sig til 3,2 mio. kr. De faktiske drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i 2000 udgør 1,1 mio. kr. mod 3,1 mio. kr. i den korrigerede indtægtsramme. Indtægtsrammebeløbene er de pristalsregulerede omkostningsbeløb reduceret med effektiviseringskrav.

7. Nykøbing Sjælland El-net ansøger om forhøjelse på 600.000 kr. for hvert af årene 2002 og 2003 med henvisning til, at drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne i 2000 var påvirket af reparation af ledningsnet efter stormen 3. december 1999. Til dette arbejde havde virksomheden hensat 2,1 mio. kr. Nykøbing Sjælland El-nets omkostningsramme for 2000 er på 4,1 mio. kr., hvoraf driftsposterne udgør 2,9 mio. kr. Driftsposterne i reguleringsregnskabet (de faktisk afholde omkostninger) beløber sig til 2,5 mio. kr. De faktiske drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i 2000 udgør 1,1 mio. kr. mod 1,2 mio. kr. i den korrigerede indtægtsramme. Indtægtsrammebeløbene er de pristalsregulerede omkostningsbeløb reduceret med effektiviseringskrav.

8. Nordthy Net A/S ansøger om 600.000 kr. for hvert af årene 2002 og 2003 med henvisning til, at selskabets medarbejdere har været beskæftiget ved opgaver med opførelse af PSO-anlæg i år 2000, hvorfor vedligeholdelsesarbejder har måttet udskydes. Omkostningsrammen er på 23,8 mio. kr., hvoraf driftsposterne udgør 15,8 mio. kr. Driftsposterne i reguleringsregnskabet (de faktisk afholde omkostninger) beløber sig til 14,6 mio. kr. De faktiske drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i 2000 udgør 6,0 mio. kr. mod 3,2 mio. kr. i den korrigerede indtægtsramme. Indtægtsrammebeløbene er de pristalsregulerede omkostningsbeløb reduceret med effektiviseringskrav.

9. Af GEV NETs ansøgning fremgår, at selskabet i år 2000 havde lavere driftsomkostninger på 410.000 kr. som følge af en ubesat kabelmesterstilling i 2000. Omkostningsrammen for GEV NET er på 7,1 mio. kr., hvoraf driftsposterne udgør 5,1 mio. kr. Indtægtsrammebeløbene er de pristalsregulerede omkostningsbeløb reduceret med effektiviseringskrav.

10. HHE ansøger på 12 transformerforeningers vegne om forhøjelse af indtægtsrammen for hver af disse. Et gennemsnit for hver transformerforening viser for hver transformerforening lavere faktiske drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i 2000 end de gennemsnitlige omkostninger i de foregående 3 år. Merudgifterne varierer fra 1290 kr. til 34560 kr. I gennemsnit ligger merudgifterne på 11%.

Afgørelse

11. Det meddeles Næstved Elforsyning, at Energitilsynet - jf. §§ 22 i bekendtgørelse 944 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder - finder, at virksomhedens opgørelse af driftsomkostningerne for 2002 og 2003 kan forhøjes med 2,5 mio. kr. i hvert af årene.

12. Det meddeles Vordingborg ELNET, Nykøbing Sjællands El-Net, Nordthy Net A/S, GEV Net A/S, HHE Net A/S, at Energitilsynet - jf. §§ 22 i bekendtgørelse 944 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder - ikke på det foreliggende grundlag kan imødekomme en korrektion af opgørelsen af driftsomkostningerne. Ved indsendelse af yderligere supplerende oplysninger til belysning af, at driftsomkostningerne for 2000 har været meget atypiske set i forhold til de tilsvarende omkostninger over en årrække - en periode på 3 til 5 år - vil ansøgningen på ny blive behandlet på et af de førstkommende tilsynsmøder.

Sagsfremstilling

13. Energitilsynet har fra en række netvirksomheder (Næstved Elforsyning, Vordingborg ELNET, Nykøbing Sjællands El-Net, Nordthy Net A/S GEV Net A/S, HHE Net A/S,) modtaget ansøgning om korrektion af indtægtsrammerne for år 2002 og år 2003 jf. §§ 22 i bekendtgørelse 944 af 29. oktober 2001 (Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder.

14. Priser for netydelser fastsættes, jf. elforsyningsloven § 70 stk. 1 i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsætte med henblik på dækning af de i § 69 nævnte omkostninger. Dvs. under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forretning af kapital.

15. Af bek.944 § 21, stk. 1 fremgår det, at indtægtsrammen for hvert af årene 2002 og 2003 fastsættes på baggrund af driftsomkostninger vedrørende netaktiviteter i henhold til virksomhedens reguleringsmæssige regnskab for år 2000.

16. Af Næstveds Elforsynings ansøgning fremgår, at drift- og vedligeholdelsesomkostningerne i 2000 udgjorde 2,3 mio. kr. mod indtægtsrammens 5,7 mio. kr. (de 5,7 mio. kr. er uden pristalsregulering og ikke reduceret med effektiviseringskrav).

17. Baggrunden for mindreforbruget var øgede anlægsarbejder i 2000, idet vedligeholdelsesarbejder blev udskudt. Næstved Elforsyning søger på denne baggrund om en forhøjelse af indtægtsrammen med 2,5 mio. kr. Næstveds Elforsynings omkostningsramme for 2000 er på 12,7 mio. kr., hvoraf driftsposterne udgør 11,3 mio. kr. Driftsposterne i reguleringsregnskabet (de faktisk afholde omkostninger) beløber sig til 7,5 mio. kr. De faktiske drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i 2000 udgør 2,3 mio. kr. mod 5,8 mio. kr. i den korrigerede indtægtsramme. Indtægtsrammebeløbene er de pristalsregulerede omkostningsbeløb reduceret med effektiviseringskrav.

18. Næstved Elforsynings ansøgning er vedlagt en opstilling, der viser, at driftsomkostningerne i 2000 udgør ca. 50% af omkostningerne i årene 1995-1999.

19. Vordingborg ELNET ansøger om en forhøjelse på 446.889 kr. for årene 2002 og 2003. Virksomheden henviser til, at montørerne har været beskæftiget ved opgaver med kommunens gadebelysning i år 2000, hvorfor drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne har været urealistisk lave. Under normale vilkår ville drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne ligge på 1,5 mio. kr., oplyses det. Omkostningsrammen er på 6,0 mio. kr., hvoraf driftsposterne udgør 4,9 mio. kr. Driftsposterne i reguleringsregnskabet (de faktisk afholde omkostninger) beløber sig til 3,2 mio. kr. De faktiske drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i 2000 udgør 1,1 mio. kr. mod 3,1 mio. kr. i den korrigerede indtægtsramme. Indtægtsrammebeløbene er de pristalsregulerede omkostningsbeløb reduceret med effektiviseringskrav.

20. Vordingborg ELNET har ikke vedlagt en sammenligning med tilsvarende omkostninger over en årrække.

21. Nykøbing Sjælland El-net ansøger om forhøjelse på 600.000 kr. for hvert af årene 2002 og 2003 med henvisning til, at drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne i 2000 var påvirket af reparation af ledningsnet efter stormen 3. december 1999 til, hvilket arbejde virksomheden havde hensat 2,1 mio. kr. Nykøbing Sjælland El-nets omkostningsramme for 2000 er på 4,1 mio. kr., hvoraf driftsposterne udgør 2,9 mio. kr. Driftsposterne i reguleringsregnskabet (de faktisk afholde omkostninger) beløber sig til 2,5 mio. kr. De faktiske drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i 2000 udgør 1,1 mio. kr. mod 1,2 mio. kr. i den korrigerede indtægtsramme. Indtægtsrammebeløbene er de pristalsregulerede omkostningsbeløb reduceret med effektiviseringskrav.

22. Nordthy Net A/S ansøger om 600.000 kr. for hvert af årene 2002 og 2003 med henvisning til, at selskabets medarbejdere har været beskæftiget ved opgaver med opførelse af PSO-anlæg i år 2000, hvorfor vedligeholdelsesarbejder har måttet udskydes. De modtagne beløb for opførelse af PSO-anlæg og modtagne investeringsbidrag for vindmøller mv. udgjorde i 1999 2,1 mio. kr. i 2000 5,0 mio. kr. og i 2001 2,1 mio. kr. Omkostningsrammen er på 23,8 mio. kr., hvoraf driftsposterne udgør 15,8 mio. kr. Driftsposterne i reguleringsregnskabet (de faktisk afholde omkostninger) beløber sig til 14,6 mio. kr. De faktiske drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i 2000 udgør 6,0 mio. kr. mod 3,1 mio. kr. i den korrigerede indtægtsramme. Selskabet har ikke vedlagt en oversigt over driftsomkostningerne over en årrække. Indtægtsrammebeløbene er de pristalsregulerede omkostningsbeløb reduceret med effektiviseringskrav.

23. Af selskabets indtægtsramme for 2000 fremgår, at selskabet ikke har opdelt omkostningerne på arter.

24. Af GEV NETs ansøgning fremgår, at selskabet i år 2000 havde lavere driftsomkostninger på 410.000 kr. som følge af en ubesat kabelmesterstilling i 2000. Omkostningsrammen for GEV NET er på 7,1 mio. kr., hvoraf driftsposterne udgør 5,1 mio. kr. De faktiske drift- og vedligeholdelsesudgifter udgør 0,9 mio. kr. mod 1,7 mio. kr. i den korrigerede indtægtsramme. Indtægtsrammebeløbene er de pristalsregulerede omkostningsbeløb reduceret med effektiviseringskrav.

25. GEV NET har ikke vedlagt en sammenligning med tilsvarende omkostninger over en årrække.

26. HHE ansøger på 12 transformerforeningers vegne om forhøjelse af indtægtsrammen for hver af disse. Et gennemsnit for hver transformerforening viser lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for hver transformerforening. Merudgifterne varierer fra 1.290 kr. til 34.560 kr. I gennemsnit ligger merudgifterne på 11%.

Begrundelse

27. For så vidt angår Næstved Elforsyning fremgår det af ansøgningen, at virksomhedens driftsomkostninger over en årrække har været 50% højere end i 2000. Endvidere fremgår det, at virksomhedens faktiske drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i 2000 udgør 2,3 mio. kr. mod 5,7 mio. kr. i den korrigerede indtægtsramme. Driftsomkostningerne i 2000 findes på denne baggrund jf. § 22, stk. 2 i indtægtsrammebekendtgørelsen, at kunne anses for at være meget atypiske og dermed skulle korrigeres, således at de afspejler selskabets typiske driftsomkostninger.

28. For så vidt angår Vordingborg ELNET er der ikke vedlagt en opgørelse, der viser sammenligning over driftsomkostningerne over en årrække. Sammenligningsgrundlaget - at driftsomkostningerne over en årrække har været meget atypiske set i forhold til de tilsvarende omkostninger over en årrække - er således ikke tilstede. Der findes derfor ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at meddele dispensation.

29. For så vidt angår Nykøbing Sjælland El-net viser de en sammenligning mellem omkostningsrammen og faktisk afholdte omkostninger til drift- og vedligeholdelse, at omkostningerne ligger på samme niveau. Der synes således ikke tale om atypiske 2000- omkostninger. Der findes derfor ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at meddele dispensation.

30. For så vidt angår Nordthy Net A/S er der ikke vedlagt en opgørelse, der viser sammenligning over driftsomkostningerne over en årrække. Sammenligningsgrundlaget - at driftsomkostningerne over en årrække har været meget atypiske set i forhold til de tilsvarende omkostninger over en årrække - er således ikke tilstede. Der findes derfor ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at meddele dispensation.

31. For så vidt angår GEV Net A/S er der ikke vedlagt en opgørelse, der viser sammenligning over driftsomkostningerne over en årrække. Sammenligningsgrundlaget - at driftsomkostningerne over en årrække har været meget atypiske set i forhold til de tilsvarende omkostninger over en årrække - er således ikke tilstede. Der findes derfor ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at meddele dispensation.

32. For så vidt angår HHE, der på vegne 12 netvirksomheder ansøger om dispensation viser det indsendte materiale, at der er øgede omkostninger i 2000 for alle virksomhederne. Sammenligningsgrundlaget - at driftsomkostningerne over en årrække har været meget atypiske set i forhold til de tilsvarende omkostninger over en årrække - synes imidlertid ikke at være tilstede, idet der alene er tale om en summarisk opstilling uden nærmere begrundelser for den enkelte netvirksomhed. Der findes derfor ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at meddele dispensationer.

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme
Nyhedsbrevet Energinyt