Nakskov Kommunale Elværk - afregning af rådighedsbetaling for Nakskov Sukkerfabrik

Indledning

1. Danisco Sugar A/S klagede ved skrivelse af 9. april 2002 over modellen for rådighedsbetaling, som Nakskov Kommunale Elværk havde anvendt til beregning af rådighedsbetaling for Nakskov Sukkerfabrik for år 2000 og for år 2001. Nakskov Sukkerfabrik er egenproducent.

2. Efter modellen betaler sukkerfabrikken nettarif på almindelige vilkår af det elforbrug, som leveres fra nettet. Sukkerfabrikken betaler rådighedsbetaling af den del af egenproduktionen, som kunne have været leveret fra nettet. Rådighedsbetalingen er nettariffen i øre/kWh fratrukket de besparelser, som elværket opnår ved den decentrale produktion.

3. Nakskov Kommunale Elværk afgrænser ydelsen vedrørende rådighed til overføringsevnen i kablerne ind til fabrikken. Yderlige er fratrukket den del af overføringsevnen, som Nakskov Sukkerfabrik trækker på jævnt hen hele året.

4. Ved at fastholde samme benyttelsestid på såvel egenproduktionen som den del af egenproduktionen, som kunne have været leveret fra nettet, fremkommer grundlaget for opkrævningen af rådighedsbetalingen i øre/kWh inden for rådigheden. Hvis sukkerfabrikken skulle øge trækket fra nettet ud over den del af overføringsevnen i kablerne, som fabrikken efter det aftalte anvender til køb af elektricitet fra nettet jævnt hen hele året, har elværket tilkendegivet at indlægge som betingelse i beregningen af rådighedsbetalingen, at rådigheden reduceres med dette mertræk.

5. Efter det oplyste har Danisco Sugar ikke bestridt at have behov for den rådighed, som Nakskov Kommunale Elværk har opkrævet rådighedsbetaling på grundlag af.

6. I henhold til elforsyningslovens § 73 skal de kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72 ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

7. Nakskov Kommunale Elværk afholder dels omkostninger til opretholdelse af bevillingspligtige aktiviteter, jf. § 69, dels omkostninger i medfør af opgaver, som elværket er pålagt at udføre efter elforsyningsloven eller regler udstedt i henhold til elforsyningsloven, jf. herved især lovens § 22 dog undtaget offentlige forpligtelser efter § 9, stk. 1.

8. Efter § 73 kan det ikke anses for urimeligt, at elværkets ydelser vedrørende rådighed i udgangspunktet indgår i elværkets prisfastsættelse på lige fod med øvrige ydelser leveret af elværket, når der i den samlede pris for rådighedsydelsen er sket fradrag for besparelser, som elværket opnår ved den decentrale produktion.

9. Energitilsynet har i en tidligere sag om beregning af rådighedsbetaling efter en lignende model som anvendt af Nakskov Kommunale Elværk betinget sig, at ydelsen vedrørende rådighed skulle afgrænses til de kW eller det dertil svarende antal kWh, som egenproducenten kunne trække fra nettet eller havde behov for. Endvidere skulle der indlægges som betingelse i beregningen af rådighedsbetalingen, at betalingen blev reduceret i samme omfang, som egenproducenten benyttede den aftalte rådighed til at få leveret elektricitet fra nettet og betalte nettarif. Sagen vedrørte selskaberne Dalum Papir A/S og A/S Dansk Shell Raffinaderiet.

10. Sagen om Nakskov Sukkerfabriks rådighedsbetaling skulle have været afgjort af Energitilsynet samtidig med sagen om Dalum Papir A/S og A/S Dansk Shell Raffinaderiets rådighedsbetaling. På grund at en anmodning fra Danisco Sugar A/S om at få udsat sagsbehandlingen, foreligger sagen derfor først nu til Energitilsynets afgørelse.

Afgørelse

Det meddeles Danisco Sugar A/S og Nakskov Kommunale Elværk,

at Energitilsynet finder, at modellen for Nakskov Kommunale Elværks beregning af rådighedsbetaling for Nakskov Sukkerfabrik ikke kan anses for at være i strid med elforsyningsloven, jf. herved især § 73. Energitilsynet lægger vægt på, at Nakskov Kommunale Elværk har afgrænset ydelsen vedrørende rådighed i kW eller det dertil svarende antal kWh og har tilkendegivet, at afregningsgrundlaget for rådighedsbetalingen bliver reduceret i det omfang, som Nakskov Sukkerfabrik betaler nettarif af leverancer af elektricitet fra nettet ud over, hvad der forlods er reserveret til dette formål af overføringsevnen i kablerne ind til sukkerfabrikken.

Sagsfremstilling

Danisco Sugars anbringender
11. Danisco Sugar mener, at modellen, som Nakskov Sukkerfabrik anvender til beregning af rådighedsbetaling, illustrerer, at netvirksomhederne ikke kan løfte kravet i elforsyningslovens § 73 om dokumentation for de omkostninger, som egenproducenterne som køberkategori giver anledning til.

12. Det er Danisco Sugars opfattelse, at netvirksomhederne gennem anvendelsen af modellen søger at påføre egenproducenterne byrden ved, at netvirksomhederne ikke kan dokumentere at have ekstra omkostninger forbundet med egenproducenterne i den periode, hvor egenproducenterne ikke aftager elektricitet fra nettet.

13. Danisco Sugar anfører, at den sikkerhed og stabilitet i forsyningen, som andre forbrugere modtager efter behov, betaler disse forbrugere for over nettariffen for det faktiske forbrug. Efter Danisco Sugars opfattelse kan netvirksomhederne gøre nøjagtigt det samme for egenproducenternes vedkommende.

14. For Nakskov Sukkerfabriks vedkommende kan der ifølge Danisco Sugar bedre argumenteres for, at egenproducenten ved sin egenproduktion faktisk sparer netvirksomheden for udgifter til udbygning og net. Begrundelsen herfor er, at Nakskov Sukkerfabriks egenproduktionskapacitet på 12.000 kW overstiger Nakskov Kommunale Elværks overføringsevne på 6.000 kW. Dermed skulle elværket efter Danisco Sugars opfattelse kompensere sukkerfabrikken for sparede udgifter til anlæg af net til den resterende overføringsevne.

15. Danisco Sugar mener, at rådighedsbetalingen er en strafafgift på egenproduktion, fordi rådighedsbetalingen øges med stigende egenproduktion. Princippet er efter Danisco Sugars opfattelse uden sammenhæng med de omkostninger, som netvirksomheden måtte have ved at stå til rådighed.

16. Den model, som Nakskov Kommunale Elværk anvender til beregning af rådighedsbetaling, fører efter Danisco Sugars opfattelse til urimelige virkninger i Nakskov Sukkerfabriks tilfælde. Egenproducentens effektbehov fra nettet er ifølge Danisco Sugar et mere retvisende princip end egenproduktionen.

17. Afslutningsvis mener Danisco Sugar, at rådighedsbetalingen skal reduceres i det omfang, som der betales nettarif som følge af rådigheden.

Nakskov Kommunale Elværks anbringender
18. Fra Nakskov Kommunale Elværk vil blive lagt vægt på følgende anbringender.

19. Ifølge det oplyste er Nakskov Sukkerfabrik den eneste egenproducent i Nakskov Kommunale Elværks forsyningsområde. Nakskov Kommunale Elværk anfører, at værket leverer en ydelse til sukkerfabrikken ved at stå til rådighed med forsyningsvej i tilfælde af udfald af fabrikkens generatorer.

20. Sukkerfabrikkens generatorer kan præstere en samlet ydelse på 12.000 kW, men den samlede overføringsevne i kablerne er aftalt til 6.000 kW. Heraf trækker sukkerfabrikken 1.000 kW jævnt hen hele året, hvorfor sukkerfabrikken ved udfald på en generator momentant kan skifte over til at trække op til 5.000 kW mere. Sukkerfabrikken betaler for rådighed over de 5.000 kW.

21. Elværket mener at have beregnet sig en rådighedsbetaling efter de retningslinjer, som ELFOR i år 2001 fremkom med. Ifølge elværket beskriver retningslinjerne dog ikke helt den specifikke situation, hvorfor der fra elværket er anlagt en vurdering af, hvilken betaling der efter elværkets anskuelse findes rimelig overfor såvel sukkerfabrikken som de øvrige forbrugere.

22. Ifølge Nakskov Kommunale Elværk beregnes rådighedsbetalingen som 5/12 af sukkerfabrikkens egenproduktion. Herved fastholdes samme benyttelsestid på såvel egenproduktionen som den del af egenproduktion, som kunne have været leveret gennem nettet, og som der beregnes rådighedsbetaling af. I sukkerfabrikkens tilfælde 8-10 mio. kWh alt afhængig af det pågældende års egenproduktion.

23. Det anføres, at man med den valgte fordelingsnøgle er frigjort af en mere eller mindre tilfældig maksimalbelastning, og at det alene er sukkerfabrikkens ønske om størrelsen af rådighed og egenproduktion, der ligger til grund for fordelingen.

24. Til sammenligning anfører elværket, at hvis sukkerfabrikken havde været en traditionel industrivirksomhed med en maksimalbelastning på 5.000 kW, ville det samlede årsforbrug let kunne have ligget på mellem 15 og 20 mio. kWh., svarende til benyttelsestider på 3-4.000 timer. I den situation ville elværket ifølge det oplyste have modtaget netbetaling for 15-20 mio. kWh.

25. Bortset fra større nettab ville der efter elværkets opfattelse ikke være forskel på den belastning, der i de to tilfælde ville være på det samlede netsystem. De øvrige omkostninger ved driften af systemet reduceres ikke ifølge det oplyste.

26. Nakskov Kommunale Elværk anfører, at en kunde så vidt muligt skal betale i forhold til de omkostninger, som kunden påfører netvirksomheden, og at tariferingen sker ud fra generelle principper og ikke individuelle marginale omkostninger. Disse retningslinjer er ifølge elværket almindeligt accepterede og anvendte i dansk elforsyning.

27. En fravigelse i det aktuelle tilfælde ville efter elværkets opfattelse føre til, at de øvrige kunder ville blive pålagt at betale for ydelser, som sukkerfabrikken har draget nytte af. Ifølge elværket belaster sukkerfabrikken nemlig (nettet) ud over det nettariffen dækker under forudsætning af, at de generelt gældende principper for nettariffen kan anses for rimelige.

28. Afslutningsvis gør Nakskov Kommunale Elværk opmærksom på, at Nakskov Sukkerfabrik ikke har anfægtet, at der kan opkræves fuld nettarif af køb fra nettet. Ifølge elværket anfægter sukkerfabrikken heller ikke, at der kan opkræves en rådighedsbetaling, såfremt elværket ikke kan få dækket de omkostninger, som virksomheden giver anledning til. Ifølge elværket har sukkerfabrikken alene klaget over den opkrævede rådighedsbetaling.

29. Hvis sukkerfabrikken skulle bruge af den ønskede rådighed til at modtage leverancer af elektricitet fra nettet og betaler nettarif, har Nakskov Kommunale Elværk tilkendegivet at afregningsgrundlaget for rådighedsbetalingen vil blive reduceret. Konkret foreslår elværket, at den del af overføringsevnen i kablerne, som sukkerfabrikken anvender jævnt hen hele året, i en sådan situation øges med det resultat, at den ønskede rådighed reduceres med virkning for afregningsgrundlaget for rådighedsbetalingen.

Begrundelse

Lovgrundlag
30. Elforsyningslovens § 9, stk. 1, bestemmer, at omkostninger til offentlige forpligtelser afholdes af alle elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem. Hovedreglen er, at forbrugerne betaler for offentlige forpligtelser i forhold til deres totale elforbrug, jf. § 24, stk. 1 og stk. 2, i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 om adgang til elforsyningsnettet m.v.

31. Ifølge elforsyningslovens § 9, stk. 2, påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger, der ikke vedrører offentlige forpligtelser som nævnt i § 9, stk. 1, de brugere, der modtager virksomhedernes ydelser og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer.

32. Elforsyningslovens § 69, stk. 1, fastsætter det overordnede princip for prisfastsættelsen for de kollektive elforsyningsvirksomheders ydelser. Udgangspunktet er, at virksomhedernes ydelser prisfastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger ved opretholdelse af deres bevillingspligtige aktiviteter.

33. Efter hovedprincippet i § 69, stk. 1, fastsættes priserne for ydelserne under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital.

34. Priser for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i elforsyningslovens § 70, stk. 2, nævnte indtægtsrammer, jf. § 70, stk. 1. Priserne fastsættes med henblik på dækning af de i § 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden.

35. Netvirksomhed er kollektiv elforsyningsvirksomhed, jf. elforsyningslovens § 5.

36. Af § 73 fremgår, at de kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

37. Ifølge bemærkningerne til § 73 er bestemmelsens formål primært at hindre krydssubsidiering til fordel for bestemte køberkategorier, jf. også lovens generelle bemærkninger om, at omkostningerne ved alle kollektive elforsyningsvirksomheders ydelser skal fordeles på køberne af ydelserne efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier. Det følger ligeledes af bemærkningerne til bestemmelsen, at energieffektivitet kan være et sagligt hensyn, der indgår i afvejningen.

38. Energitilsynet har efter elforsyningslovens § 77, stk. 1, hjemmel til at gribe ind over for priser og leveringsbetingelser, hvis Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i elforsyningsloven.

Nakskov Kommunale Elværks model for rådighedsbetaling
39. Nakskov Sukkerfabriks installerede effekt er på 12.000 kW. Overføringsevnen på kablerne ind til sukkerfabrikken er aftalt til 6.000 kW. Heraf trækker sukkerfabrikken 1.000 kW jævnt hen hele året, hvorfor det er aftalt, at sukkerfabrikken ved udfald på en generator momentant kan skifte over til at trække op til 5.000 kW mere.

40. Sukkerfabrikken betaler for rådighed omregnet til en betaling i øre/kWh. For år 2001 foregik omregningen ved, at den faktiske egenproduktion på sukkerfabrikken i året blev fordelt med nøglen 5.000 kW/12.000 kW, således at sukkerfabrikken blev opkrævet rådighedsbetaling af den del af egenproduktionen, som givet rådigheden kunne have været leveret fra nettet. Der ligger i beregningen, at sukkerfabrikken betaler mindre i rådighedsbetaling inden for den aftalte rådighed på 5.000 kW, jo mindre egenproduktionen er. Tilsvarende betaler sukkerfabrikken mere i rådighedsbetaling, jo større egenproduktion inden for den aftalte rådighed.

41. Rådighedsbetalingen bliver beregnet pr. pristrin i tretidstariffens lastperioder med nettariffens priser i de enkelte pristrin reduceret for besparelser, som elværket opnår ved den decentrale produktion.

42. Hvis sukkerfabrikken skulle bruge af de 5.000 kW i rådighed til leverancer fra nettet og betaler nettarif foreslår Nakskov Kommunale Elværk konkret, at afregningsgrundlaget for rådighedsbetalingen ændres ved en ændring af fordelingsnøglen.

43. Eksemplificeret foreslår elværket, at såfremt sukkerfabrikkens nettræk øges tre gange med uændret benyttelsestid, vil fordelingsnøglen ændre sig fra 5.000 kW/12.000 kW til 3.000 kW/12.000 kW.

Princippet for beregning af prisen for rådighedsydelsen
44. Nakskov Sukkerfabrik er egenproducent. Nakskov Sukkerfabrik kan på grund af en stor egenproduktion af elektricitet og et stort elforbrug ikke sammenlignes direkte med andre forbrugere. I år 2000 og år 2001 er der ifølge det oplyste ikke registreret salg af elektricitet fra sukkerfabrikken ind til nettet.

45. Kriterierne om objektivitet og rimelighed har tilligemed kriteriet om ikkediskriminering til formål i § 73 at forhindre krydssubsidiering til fordel for bestemte køberkategorier. Grundlæggende for netvirksomhedernes prisfastsættelse af deres ydelser er efter loven, at de inden for de indtægtsrammer, der fastsættes i henhold til § 70, stk. 2, skal fordele de i § 69 nævnte omkostninger på de enkelte køberkategorier.

46. Det tilføjes, at Energitilsynet har udmeldt korrigeret betinget indtægtsramme for Nakskov Kommunale Elværk for år 2001.

47. § 73 vedrører omkostningsfordelingen på køberkategorier og den efterfølgende udmøntning af omkostningsfordelingen i tarifferne, som opkræves hos forbrugerne.

48. I sagen om Dalum Papirs og Shell Raffinaderiets betaling for rådighed havde Energitilsynet vurderet, at der ikke i § 73 var belæg for, at kollektive elforsyningsvirksomheder i prisfastsættelsen skulle tage individuelle hensyn til enkeltforbrugere.

49. Endvidere kunne § 73 næppe udstrækkes til ligefrem at omfatte krav om, at netvirksomhederne til enhver tid skulle kunne foretage en fordeling af generelle omkostninger på køberkategorierne efter hvilke specielle forhold på et spændingsniveau, som måtte gøre sig gældende for de enkelte køberkategorier på spændingsniveauet. Det måtte også anses for at være en praktisk taget umulig opgave for de kollektive elforsyningsvirksomheder at foretage en sådan fordeling af de generelle omkostninger.

50. Hertil kommer, at virksomhederne ud over at afholde de generelle omkostninger i forbindelse med udførelsen af deres bevillingspligtige aktiviteter er pålagt at udføre en række generelle opgaver i medfør af elforsyningsloven.

51. På baggrund af det nævnte i pkt. 48-50 var det Energitilsynets videre vurdering, at det for at undgå krydssubsidiering mellem køberkategorierne på et givet spændingsniveau var i overensstemmelse med § 73, at rådighedsydelser leveret til egenproducenter - efter rimelige og saglige kriterier - i udgangspunktet indgik i fordelingen af de generelle omkostninger og i tariferingen på et givet spændingsniveau på lige fod med de ydelser, som blev betalt over nettariffen på spændingsniveauet.

52. I sagen om Dalum Papirs og Shell Raffinaderiets rådighedsbetaling skete det ved, at netvirksomhederne i beregningen af prisen for rådighedsydelsen tog udgangspunkt i nettariffen. Prisen for rådighedsydelsen blev i den anvendte model fastsat ved, at netvirksomhederne reducerede nettariffen med besparelser, som netvirksomhederne ville opnå ved den decentrale produktion. Energitilsynet havde efter § 73 ikke indvendinger imod denne fremgangsmåde.

53. Nakskov Kommunale Elværks pris for rådighedsydelsen til Nakskov Sukkerfabrik er beregnet på tilsvarende måde. Der skal derfor ikke gøres yderligere bemærkninger til princippet for beregningen af prisen.

Afregningsgrundlaget for rådighedsbetalingen
54. Der må gives Danisco Sugar medhold i, at rådighedsbetaling opkrævet som en kWh afgift på sukkerfabrikkens egenproduktion vil kunne føre til urimelige virkninger i tilfælde, hvor ydelsen vedrørende rådighed ikke er tilstrækkeligt afgrænset fra sukkerfabrikkens totale elforbrug.

55. Begrundelsen er, at betaling for rådighed ikke er en offentlig forpligtelse efter elforsyningslovens § 9, stk. 1, men en betaling, som følger af § 9, stk. 2, og således skal relateres til den leverede ydelse.

56. Parterne er enige om, at sukkerfabrikkens produktionsanlæg kan producere mere end det fysisk er muligt for fabrikken at trække fra nettet givet overføringsevnen i kablerne ind til fabrikken.

57. Nakskov Kommunale Elværk har derfor afgrænset rådigheden til overføringsevnen i kablerne, og har supplerende reduceret rådigheden med den del af overføringsevnen, som sukkerfabrikken bruger jævnt hen hele året.

58. Danisco Sugar mener, at sukkerfabrikkens effektbehov er er et mere retvisende princip til beregning af rådighedsbetaling end egenproduktionen.

59. Forklaringen er ifølge Danisco Sugar, at når rådighedsbetalingen opkræves i øre/kWh, vil den samlede betaling i kr. for rådigheden svinge med egenproduktionen. Derfor er den samlede betaling ifølge Danisco Sugar uden sammenhæng med de omkostninger, som netvirksomheden måtte have ved at stå til rådighed.

60. Den anvendte metode har ifølge Nakskov Kommunale Elværk den fordel, at man med den valgte fordelingsnøgle er frigjort af en mere eller mindre tilfældig maksimalbelastning, og at det alene er sukkerfabrikkens ønske om størrelsen af rådighed og egenproduktion, der ligger til grund for fordelingen.

61. Med det anførte af elværket om tilfældigheden i maksimalbelastningen er der ikke grundlag for at betvivle, at den samlede betaling for rådighed ved anvendelse af den maksimale belastning i kW som afregningsgrundlag, vil kunne svinge på tilsvarende måde som anført af Danisco Sugar.

62. Det kan ikke anses for at være i strid med § 73, at Nakskov Sukkerfabriks samlede betaling for rådighed afhænger af sukkerfabrikkens behov for at have rådighed over nettet. Det må gælde hvadenten afregningsgrundlaget for rådighedsbetalingen måles i kW som en maksimalbelastning inden for den samlede rådighed på 5.000 kW af overføringsevnen på kablerne ind til sukkerfabrikken, eller det antal kWh givet benyttelsestiden, som inden for de 5.000 kW kunne have været leveret fra nettet til erstatning for egenproduktionen.

63. Med Energitilsynets afgørelse i sagen om Dalum Papirs og Shell Raffinaderiets rådighedsbetaling må det være i overensstemmelse med § 73, at sukkerfabrikkens samlede rådighedsbetaling reduceres i det omfang, som sukkerfabrikken bruger af rådigheden til at modtage leverancer fra nettet og betaler nettarif.

64. Dette forhold er til dels indarbejdet i den model, som Nakskov Kommunale Elværk har anvendt til beregning af Nakskov Sukkerfabriks rådighedsbetaling. Forholdet viser sig dels ved, at elværket forlods har reduceret overføringsevnen i kablerne med den del af overføringsevnen, som sukkerfabrikken trækker på jævnt hen hele året, dels ved, at den samlede rådighedsbetaling falder med faldende egenproduktion.

65. Måden, som Nakskov Kommunale Elværk oprindeligt havde beregnet rådighedsbetalingen på, ville imidlertid medføre, at Nakskov Sukkerfabrik betalte rådighedsbetaling af den del af egenproduktionen, som kunne have været leveret fra nettet, selv om sukkerfabrikken givet egenproduktionen brugte af rådigheden til at få leverancer af elektricitet fra nettet til yderligere forbrug og betalte nettarif.

66. Nakskov Kommunale Elværk har tilkendegivet over for Energitilsynet, at afregningsgrundlaget for rådighedsbetalingen bliver reduceret i det omfang, som Nakskov Sukkerfabrik betaler nettarif af leverancer af elektricitet fra nettet ud over, hvad der forlods er reserveret til dette formål af overføringsevnen i kablerne ind til sukkerfabrikken.