Praksis vedrørende ansvar/ansvarsfraskrivelse/erstatning

Resumé

1. Den 7. maj 2002 behandlede Energitilsynet ELFORs "Vejledende bestemmelser om tilslutning og adgang til benyttelse af det kollektive elnet (Netbenyttelsesaftale).

2. Tilsynet vedtog (med visse forbehold - se nedenfor under "Energitilsynets afgørelse")

3. at meddele ELFOR, "at netselskaberne indtil videre kan påregne, at deres anmeldelse i medfør af elforsyningslovens § 76 af vejledningen uændret som leveringsbetingelser ikke vil give anledning til indsigelse fra Tilsynets side".

4. På mødet drøftede Tilsynets medlemmer bestemmelser om ansvarsfraskrivelse og erstatning, herunder om disse bestemmelser afveg fra andre forsyningsområder, og sekretariatet blev på baggrund af drøftelserne anmodet om at gennemgå praksis og udarbejde et notat til et kommende møde.

5. Den ansvarsfraskivelseklausul, som Tilsynet på mødet den 7. maj 2002 tiltrådte, ses at være samstemmende med en af de tidligere energiprisudvalg tiltrådte.

6. I nærværende notat er søgt redegjort for de retningslinier, som de tidligere energiprisudvalg (Gas- og varmeprisudvalget og Elprisudvalget) gennem en række afgørelser har fastlagt vedrørende ansvarsfraskrivelse og erstatningsansvar og dertil knyttede problemstillinger.

7. Monopolankenævnet og Konkurrenceankenævnet ses ikke at have taget stiling til de rejste spørgsmål.

8. Endvidere er omtalt Energitilsynets og Energiklagenævnets behandling af området.

9. Problemstillingen vedrørende betaling af "erstatning" eller godtgørelse i forbindelse med en forbrugers udtræden af en forsyningsvirksomhed er ikke berørt i notatet, idet denne problemstilling er indeholdt i et selvstændigt notat vedrørende udmeldelse.

10. Problemstillingen vedrørende ejers "ansvar" for lejers betaling eller ny ejers "ansvar" for betalingen af tidligere ejers restancer er heller ikke behandlet i notatet.

11. Udgangspunktet for forsyningsvirksomhedernes ansvar i forbindelse med udøvelse af deres aktiviteter er, at virksomhederne er undergivet dansk rets almindelige erstatningsregler - hverken mere eller mindre.

12. I denne forbindelse kan nævnes bestemmelsen i § 27 i lovbekendtgørelse nr. 750 af 4. september 2002 af lov om erstatningsansvar, der vedrører personskade og de dertil knyttede følger, hvorefter aftale om fravigelse, der er indgået inden skadens indtræden er ugyldige, såfremt fravigelsen er til ugunst for den erstatningberettigede.

13. I det omfang, energiprisudvalgene har fundet forsyningsselskabers ansvarsfraskrivelse acceptabel, har det drejet sig om erhvervsdrivendes indirekte tab og kun i tilfælde af simpel uagtsomhed.

14. I en længere række møder er ansvarsfraskrivelsesklausuler i forsyningsvirksomhedernes leveringsbetingelser blev behandlet af de to energiprisudvalg.

15. A. Fjernvarmeselskabernes leveringsbetingelser er behandlet den 14. december 1981 (restanceinddrivelse), den 29. august 1988 (tekniske bestemmelser for fjernvarmeleverancer), den 10. oktober 1988 (tekniske bestemmelser), den 9. maj 1994 (almindelige bestemmelser) og den 25. september 1995 (tekniske bestemmelser og brugerinstallationer (under direktørens beretning)).

16. B. Elselskabernes leveringsbetingelser er behandlet af Elprisudvalget den 22. juni 1981(restanceinddrivelse), den 7. december 1981 (restanceinddrivelse), den 16. december 1983 (restanceinddrivelse), den 9. april 1984 (restanceinddrivelse), den 25. juni 1984 (restanceinddrivelse), den 24. september 1984 (driftsforstyrrelser), den 25. marts 1985 (driftsforstyrrelser), den 16. december 1985 (driftsforstyrrelser), den 21. marts 1988 (leveringsbetingelser), den 19. december 1988 (leveringsbetingelser), den 6. februar 1989 (leveringsbetingelser), den 7. juni 1993 (driftsforstyrrelser), den 13. december 1993 (leveringsbetingelser), (og senest af Energitilsynet den 7. maj 2002).

17. C. Naturgasselskabernes leveringsbetingelser er behandlet af Gas.- og varmeprisudvalget den 7. november 1983 (ansvarsfraskrivelse i de regionale naturgasselskabers leveringsforhold), den 14. maj 1984 (de regionale naturgasselskaber), den 18. juni 1984 (de regionale naturgasselskaber), (og senere af Energitilsynet den 19. marts 2002 (DONG´s regler for gastransport), 17. juni 2002 (DONG´s regler for gastransport og gaslagerydelse)) 

Afgørelsens dato	Gas- og varmeprisudvalget
14/12/81	"El-, gas- og varmeforsyningsvirksomheders restanceinddrivelse" blev behandlet.
4/10/82	Udvalget kan ikke bedømme forhold, der ligger forud for lovens ikrafttræden og forhold, hvis bedømmelse ikke er omfattet af udvalgets kompetence, men henhører under domstolene.
29/8/83	Forbrugeren er ansvarlig for at egne interne installationer fungerer.
7/11/83	En ansvarsfraskrivelsesklausul kan ikke generelt tilsigte at fritage for ansvar i videre omfang end, hvad følger af de almindelige ansvars- og erstatningsregler og af lov om naturgasforsyning.
18/6/84	Udvalget tog indtil videre for hidtidige og fremtidige leverancer følgende ansvarsfraskrivelsesklausul til efterretning: " Ved afbrydelse eller genoptagelse af naturgasforsyningen og ved anden driftsforstyrrelse, herunder ændringer i tryk og kvalitet, er sælgeren, uanset om denne måtte have udvist uagtsomhed, uden ansvar for købers driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Denne bestemmelse gælder ikke, såfremt sælger har udvist fortsæt eller grov uagtsomhed. Bestemmelsen gælder endvidere ikke i forbrugerkøb, d.v.s., når naturgassen hovedsageligt er bestemt til ikke - erhvervsmæssig anvendelse for køberen, og sælgeren vidste eller burde vide dette. Erhvervsdrivende opfordres til at tegne en driftstabsforsikring."
11/2/85	Et kraftvarmeværk kunne ikke gennem leveringsbestemmelse herom fralægge sig ansvaret for følgerne af standsninger af eller forstyrrelser i forsyningen.
22/4/85	Spørgsmålet om erstatning til en forbruger for merbetaling i forbindelse med ændring af forbrugsmåling fra ækvivalentmåling til energimåling er et domstolsanliggende.
15/6/87	Forbrugeren må selv bære ansvaret for fejl i eget internt anlæg.
13/6/88	19. Urimeligt at et værk fuldstændigt fraskriver sig ansvar, idet det kun er acceptabelt at fraskrive sig ansvar for erhvervsdrivendes indirekte tab og kun i tilfælde af simpel uagtsomhed.
29/8/88	Danske Fjernvarmeværkers Forenings vejledning om "Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering" blev behandlet. Varmeinstallatøren og/eller værket ifalder ansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
10/10/88	Danske Fjernvarmeværkers Forenings vejledning om "Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering" blev tiltrådt af udvalget.
15/9/93	På baggrund af, at to retsinstanser havde fundet, at der ikke kunne pålægges et personligt ansvar for uagtsomt at have overtrådt miljøbeskyttelsesloven, fandt udvalget ikke anledning til at gribe ind over for, at værket indregnede omkostninger til bøde og oprensning af forurenet sø i varmepriserne, idet beløbet lå inden for den margin, der kan accepteres som en nødvendig omkostning. Som udgangspunkt kan udgifter som følge af strafbart forhold ikke indregnes i priserne.
14/2/94	Urimeligt i medfør af leveringsbestemmelserne at pålægge forbrugeren at erstatte merudgifter i forbindelse med ledningsbrud, såfremt der ikke forelå forhold der kunne bebrejdes forbrugeren. Hvorvidt der forelå sådanne forhold, måtte afklares ved domstolene.
9/5/94	DFF´s vejledninger om "Almindelige bestemmelser" og Vedtægter" behandlet.
25/9/95	DFF´s vejledninger vedrørende "Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering" og "Brugerinstallationer" er ikke urimelige.
29/9/97	I forbindelse med, at udvalget fastslog, at det ikke var urimeligt at en kommune havde indregnet de udgifter til teknisk og juridisk bistand, som kommunen havde haft i forbindelse med overtagelsen og driften af et halmvarmeværk, understreget at udvalget ikke havde hjemmel til at bedømme, om der i det foreliggende tilfælde havde været tale om ansvarspådragende adfærd fra kommunens side.
2/3/98	4. juni 1986 aftalen mellem regering og socialdemokrati, der ikke var udmøntet i lov eller bekendtgørelse, kunne ved eventuel erstatningssag mellem decentralt kraftvarmeværk og varmeværk blive aktuel, idet aftalen kunne blive påberåbt som en forudsætning for indgåelse af aftale mellem værkerne om bindingsperiode og varmepris.
26/4/99	Det falder uden for udvalgets kompetence at tage stilling til, hvorvidt der på erstatningsretligt grundlag var mulighed for at kræve udgifter til bortskaffelse af forurenet jord dækket. Spørgsmålet om erstatning er et domstolsanliggende.
Afgørelsens dato	Elprisudvalget
22/6/81	"Strømafbrydelse i forbindelse med forbrugsrestance" blev behandlet. Ifølge en domstolsafgørelse var lukning for el kendt uberettiget og forbrugerklagenævnet havde efterfølgende tilkendt erstatning.
14/9/81	Udvalget kan efter loven ikke tage stilling til, om tab er nødvendig omkostning uden at se på de konkrete forhold. Såfremt der på forhånd gives tilsagn om, at et eventuelt tab kan indregnes, vil udvalget på forhånd fritage bestyrelsen for et eventuelt ansvar. Der kan henvises til aktieselskabslovens regler om bestyrelsesansvar.
7/12/81	"El- gas- og varmeforsyningsvirksomheders restanceinddrivelsesregler" blev behandlet. DEF´s retningslinier om restanceinddrivelse er kun vejledende. Udvalget har ikke hjemmel til at give bindende regler. Ikke pligt for selskaberne til at undersøge om der er fare for mennesker og dyr ved lukning, men selskaberne bør orientere kunderne om, hvilke muligheder, der er for at afværge lukning, og hvis selskaberne er vidende herom må der ikke lukkes. Ikke rimeligt at selskaberne skal tage stilling til og stå med ansvaret for sociale problemer.
27/9/82	Det er et domstolsanliggende at afgøre, om forsyningen er afbrudt uden forudgående effektiv varsel, og om selskabet som følge heraf har pådraget sig et erstatningsansvar.
27/9/82	En leveringsbestemmelse må ikke tilsigte at fritage selskabet for ansvar i videre omfang end hvad rimeligt er, og hvad følger af almindelige erstatningsregler.
11/4/83	Meddelelse om, at selskabet ikke ville følge udvalgets afgørelse om at konkrete ansvarsfraskrivelsesregler var urimelige, henlagt i udvalgets register.
28/6/83	Et selskab kan ikke gennem leveringsbetingelserne søge at fralægge sig ansvar for givne ledningsstrækninger, der kun må tilses, passes og repareres af selskabet.
16/12/83	"Ansvarsfraskrivelse i elforsyningsvirksomheder" blev behandlet. Hvis reglerne om restanceinddrivelse følges og elforsyningen afbrydes i denne situation, må et eventuelt erstatningsansvar afgøres af domstolene, hvorfor bestemmelser om ansvarsfraskrivelse i forsyningsvirksomhedernes leveringsbetingelser ved manglende betaling er overflødige.
16/12/83	"Ansvarsfraskrivelse i elforsyningsvirksomheders leveringsbetingelser" blev behandlet. Elforsyningsvirksomhederne bør varsle forbrugeren og andre mulige interesserede effektivt i restancesituationer og tage rimeligt hensyn til værdier i lukkesituationer, samt i øvrigt oplyse forbrugeren om, at denne selv bærer risikoen ved strømafbrydelse forårsaget af manglende betaling. Herefter skulle der ikke være noget behov for bestemmelser om ansvarsfraskrivelse.
9/4/84	"Ansvarsfraskrivelse i elforsyningsvirksomheders leveringsbetingelser" blev behandlet. Forbrugerne må selv bære ansvaret for eventuelle skader som følge af en afbrydelse af elforsyningen, når afbrydelsen sker efter de retningslinier for restanceinddrivelse, som udvalget har tiltrådt, og en sådan præcisering kan hensigtsmæssigt meddeles forbrugerne i forbindelse med den almindelige procedure ved restanceinddrivelse.
25/6/84	"Ansvarsfraskrivelse i elforsyningsvirksomheders leveringsbetingelser" blev behandlet. Udvalget vedtog at tiltræde følgende leveringsvilkår med tilhørende kommentar vedrørende restanceinddrivelse i elforsyningernes leveringsbetingelser: "Eventuelle følger af en afbrydelse af elforsyningen - foretaget i overensstemmelse med de vejledende retningslinier for restanceinddrivelse - er selskabet uvedkommende. Kommentar: I almindelighed er varsling af den, som hos selskabet er registreret som forbruger, i form af skriftlig meddelelse til og personlig fremmøde på forbrugsstedet tilstrækkeligt til opfyldelse af kravet om rimelig, effektiv, forudgående varsling. Dette gælder dog ikke, hvis afbrydelse må befrygtes at forvolde skade på ejendomme, og der efter det for elselskabet foreliggende er grund til at betvivle, at ejendommen fortsat bebos af forbrugeren, eller der efter det for elselskabet foreliggende er grund til at antage, at skaden vil påføre en anden end forbrugeren tab, f.eks. ejendommens ejer, hvor forbrugeren er lejer, eller dens panthavere, hvor ejendommen er under tvangsauktion. Det er et domstolsanliggende at tage stilling til, om et elselskab har tilsidesat pligten til forudgående effektiv varsling på en sådan måde, at det kan blive ansvarlig for skader som følge af afbrydelse."
24/9/84	Ansvarsfraskrivelse i elforsyningsvirksomhedernes leveringsbetingelser - driftsforstyrrelser blev behandlet. Ansvarsfraskrivelsesbestemmelser ved driftsforstyrrelser mv. må ikke stille forbrugeren i en urimelig situation.
25/3/85	Det er ikke udvalgets opgave at fastslå, efter hvilke regler en elleverandør ifalder ansvar for skade eller tab. Dette må afgøres efter dansk rets almindelige regler. En leveringsklausul må ikke søge at fravige dansk rets almindelige erstatningsregler. I medfør af stærkstrømsloven er elleverandøren ansvarlig for skade på person eller ting, og ansvarsfrihed forudsætter, at elleverandøren kan bevise at skaden ikke kunne have været afværget.
25/3/85	"Ansvarsfraskrivelse i elforsyningsvirksomheders leveringsbetingelser - driftsforstyrrelser m.v." blev behandlet. En bestemmelse i leveringsbetingelserne om fravigelse af stærkstrømslovens erstatningsregler må anse for urimelig efter elforsyningsloven.
16/12/85	"Ansvarsfraskrivelse i elforsyningsvirksomheders leveringsbetingelser - driftsforstyrrelser m.v." blev behandlet. Udvalget vedtog at tiltræde følgende leveringsvilkår vedrørende driftsforstyrrelser i elforsyningernes leveringsbetingelser: "Elleverandøren vil søge at opretholde en regelmæssig elforsyning af god kvalitet. I tilfælde af strømafbrydelse og andre tilfælde af ikke-kontraktmæssig levering i forbrugerkøb gælder købelovens regler. Overfor erhvervsdrivende er elleverandøren ikke ansvarlig for driftstab, ej heller for avancetab eller andet indirekte tab, medmindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed fra elleverandørens side. Erhvervsdrivende opfordres til at tegne drifts-tabsforsikring. I de tilfælde, hvor anlægget volder skade på person eller ting gælder stærkstrømslovens § 6.4"
25/5/87	På baggrund af stigning i det potentielle ansvar, som følge af stigningen i eksterne opgave, blev særlig aktivitet i et selskab udskilt.
21/3/88	Danske Elværkers Forenings vejledning "Elleverandørens leveringsbestemmelser" blev drøftet.
19/12/88	Danske Elværkers Forenings vejledning "Elleverandørens leveringsbestemmelser" blev drøftet.
6/2/89	Danske Elværkers Forenings vejledning "Elleverandørens leveringsbestemmelser" blev drøftet.
18/12/89	Da der var tale om to elproducenter, den ene stor den anden lille, kunne der stilles spørgsmål ved, om risikoen for at påføre den anden part skade var lige stor for begge parter og i denne sammenhæng måtte forsikringsforholdene trækkes frem. Stærkstrømsloven henviser ikke til placering af ansvar i forhold til fejl ved anlægget.
11/6/90	Parterne var enige om, at der kun skulle forsikres mod skader, der hidrørte fra forsætlige fejl eller forsømmelser fra parterne. Ifølge stærkstrømslovens § 6 er den, der driver et elektrisk stærkstrømsanlæg, pligtig at erstatte den skade på person eller gods, som forvoldes af anlægget, medmindre det oplyses, at den skadelidte selv forsætlig eller ved uagtsomhed har hidført skaden, eller at denne ikke kunne have været afværget ved den agtpågivenhed og omhu, som driften af sådanne anlæg kræver såvel i henseende til driftsmåden som til materiellet. Parterne er som udgangspunkt ansvarlige for skade på hinandens anlæg efter strækstrømslovens regler. Forstyrrelser i driften kan ikke begrunde en begrænsning af ansvaret til "forsætlige fejl eller forsømmelser", da skade, som skyldes sådanne forhold, ikke pådrager ansvar efter stærkstrømsloven, og risiko kan afdækkes uden nævneværdig udgift til en forsikringsordning.
1/10/90	Forhandling om ændring af bestemmelse om ansvarsfraskrivelse i standardkontrakt inden for selskabets forsyningsområde.
9/12/91	Udvalget vedtog at følgende bestemmelse i kontrakt ikke fandtes urimelig: "Begge parter skal efter bedste evne bestræbe sig på, at driftsforstyrrelser bliver så kortvarige og til så ringe ulempe som muligt. Ingen af parterne er ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, medmindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed". Bestemmelsen indebærer, at parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler, og der er kun tale om ved aftale at begrænse dette ansvar for så vidt angår driftstab, avancetab og andet indirekte tab i tilfælde hvor der ikke foreligger forsæt eller grov uagtsomhed, hvilket ikke efter elforsyningsloven kan anses for urimeligt, ligesom det ikke efter elforsyningsloven kan anses for urimeligt at medtage en bestemmelse om, at begge parter efter bedste evne skal bestræbe sig på at afhjælpe eventuelle driftsforstyrrelser, således at de bliver så kortvarige og til så ringe ulempe som muligt.
15/12/92	Der er selskabsbestyrelsens ansvar om den vælger at investere yderligere midler i tabgivende helejet datterselskab.
22/3/93	Elselskabs engagement i andet selskab, der drev ikke-elrelateret virksomhed ikke urimeligt, idet engagement ikke hidtil findes at have påført elforbrugerne en urimelig risiko, ligesom der heller ikke har været tale om ulige konkurrencevilkår, der ville kunne betinge indgreb i henhold til elforsyningsloven.
22/3/93	Eventuelt tab i ikke-elrelateret virksomhed kunne ikke på det foreliggende grundlag anses for at være indregningsberettiget omkostning i henhold til elforsyningslovens § 9, medmindre det kan godtgøres, at et eventuelt tab forbundet hermed samlet indebærer en formindskelse af elforbrugernes risiko, idet det er bestyrelsens ansvar, om man vælger at fortsætte aktiviteterne efter 1993, og udvalget kan alene tage stilling til, hvorvidt et eventuelt tab kan indregnes i elpriserne.
22/3/93	Lufthavn, der ejer internt distributionsnet og som leverede el til blandt andet forskellige lejere i lufthavnsområdet, betragtet som distributionsselskab, med anmeldelsespligt til følge. Lufthavnen havde produktansvaret for spændingskvaliteten.
7/6/93	Fortsat behandling af vejledning vedrørende "Elleverandørens leveringsbetingelser" om Elleverandørens ansvar for driftsforstyrrelser.
7/6/93	Spørgsmål om erstatning for skade på elektriske anlæg og maskiner samt på overvågningscomputer som følge af overspænding i ledningsnettet.
7/6/93	Urimeligt at et forsyningsselskab afviser erstatning uden en konkret, kvalificeret begrundelse. Stærkstrømsloven medfører en forpligtelse for selskaberne til at bevise, at selskaberne ikke har kunnet forebygge skaderne, og hvis sådant bevis ikke foreligger, må der betales erstatning. Som monopolforetagender må elselskaberne i den forbindelse have en særlig forpligtelse, da man ellers vil opnå, at der aldrig klages, idet forbrugerne opgiver at føre sag ved domstolene.
14/9/93	Spørgsmål om afvikling af sideordnede aktiviteter. Før det overhovedet kunne blive muligt at lade elforbrugerne dække et tab måtte alle muligheder for at hente tabet ind måder på andre måder undersøges. Det drejede sig blandt andet om den tidligere bestyrelse, der klart havde handlet i strid med loven
14/9/93	Elværkerne må fremkomme med en kvalificeret begrundelse, når et fremsat erstatningskrav blev afvist, når der ikke var tvivl om årsagssammenhængen, og at det var urimeligt, at værkerne eller deres forsikringsselskaber rutinemæssigt, når der blev rettet henvendelse om indtrådt skade, udsendte direkte urigtige og vildledende oplysninger om ansvars- og erstatningsforholdene.
14/9/93	Urimeligt, om der ikke betales erstatning også for de første 400. kr. af et tab, smh. produktansvarsloven.
28/9/93	Eventuel tilladelse til at indregne tab i priserne i konkurssituation må, hvis der foreligger ulovlige forhold, betinges af, at de nødvendige juridiske skridt bliver taget mod de personer, der måtte være ansvarlige for ulovlighederne.
28/9/93	Når et selskabs ledelse disponerer i strid med loven og derved påfører selskabet tab, bliver sådanne tab til nødvendige omkostninger ved selskabets fortsatte drift, i det omfang tabene ikke kan dækkes ved at gøre et erstatningsansvar gældende mod selskabets ledelse, rådgivere og revisorer, og når en betalingsstandsning/konkurs ville være dyrere for elforbrugerne end indregning af tabet og de yderligere tab, der måtte opstå.
13/12/93	Elforsyningsloven indeholder ikke hjemmel til at pålægge et selskab at ophøre med sideordnede aktiviteter. Undersøgelse fra trediemands side af, hvorvidt udvalget havde pådraget sig erstatningsansvar ved behandling af SEAS-sagen. Undersøgelse af spørgsmålet om anvendelse af egenkapital opsamlet før 1977 til modregning af allerede konstaterede tab.
13/12/93	Fortsat behandling af vejledning vedrørende "Elleverandørens leveringsbetingelser" om Elleverandørens ansvar for driftsforstyrrelser. Elværkerne må fremkomme med en kvalificeret begrundelse, når et fremsat erstatningskrav afvises, når der ikke er tvivl om årsagssammenhængen, og at det er urimeligt, at værkerne eller deres forsikringsselskaber rutinemæssigt, når der rettes henvendelse om indtrådt skade, udsender direkte urigtige og vildledende oplysninger om ansvars- og erstatningsforholdene.
13/12/93	Sideordnet aktivitet må efter lovens § 9, stk. 1, ikke indregnes i elprisen, medmindre eksistensen har indebåret sådanne økonomiske fordele, at en del af udgifterne kan anses for indregningsberettigede efter lovens § 9, stk. 1.

Afgørelse

20. Energitilsynet vedtog at tilkendegive,

21. at Energitilsynet tager den konkrete redegørelse for den hidtidige praksis til efterretning og at Energitilsynet fremover vil tage konkret stilling til henvendelser fra forbrugere eller forsyningsvirksomheder vedrørende ansvarsfraskrivelse og erstatning og de dertil knyttede problemstillinger.

Sagsfremstilling

22. Energiprisudvalgene og Energiklagenævnet har i en række tilfælde behandlet spørgsmål vedrørende ansvarsfraskrivelse og opkrævning af erstatning.

23. Sagsfremstillingen indeholder - udover lovgrundlaget og redegørelse for organisationernes vejledninger på området - redegørelse for enkelte klagenævnsafgørelse, men ikke en sædvanlig gennemgang af et konkret hændelsesforløb.

Nugældende lovgrundlag
24. Grundlaget i den nugældende energilovgivning for bedømmelsen af, rimeligheden af ansvarsfraskrivelse og forholdene vedrørende opkrævning af erstatning, er følgende:

	Varmeforsyningsloven:
§ 20, stk. 1	Inden for de i § 20 a nævnte indtægtsrammer kan kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeværker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas indregne nødvendige udgifter til energi lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt financieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering af væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog § 20 a, stk. 7 og § 20 b.
§ 20, stk. 2	Efter regler fastsat af miljø- og energiministeren kan der endvidere indregnes driftsmæssige afskrivninger og med det i § 21 nævnte Energitilsyns tiltræden henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital.
§ 20, stk. 5	De kollektive varmeforsyningsanlæg kan fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om priser i forbindelse med tilslutning af ejendomme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
§ 21, stk. 1	Tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser, for de § 20 og § 20 b omfattede ydelser skal med angivelsen af grundlaget herfor anmeldes til et af miljø- og energiministeren nedsat tilsyn (Energitilsynet) efter regler fastsat af tilsynet.
§ 21, stk. 3	Tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser, der ikke er anmeldt som foreskrevet efter stk. 1, er ugyldige.
§ 21, stk. 4	Finder energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser.
§ 21, stk. 5	Såfremt tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser må antages at medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling som nævnt i stk. 4 give pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser.
§ 21, stk. 6	Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for vedtægtsbestemmelser i forbrugerejede forsyningsvirksomheder.
	Elforsyningsloven:
§ 6, stk. 3	Kollektive elforsyningsvirksomheder, skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive , rimelige og ensartede vilkår.
§ 69, stk. 1	Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyn til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og af afskrivninger ved forrentning af kapital. Ved fastsættelsen af priserne tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser i medfør af § 46, stk. 3, eller for andre elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden lovens ikrafttræden.
§ 73	De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72 skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.
§ 76, stk. 1, 1	De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde priser, tariffer og betingelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Energitilsynets nærmere bestemmelser.
§ 77, stk. 1	Hvis Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at være i strid med bestemmelser i denne lov, kan tilsynet give pålæg om ændring af priser og betingelser
§ 77, stk. 4	Energitilsynet kan træffe bestemmelse om, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed skal ændre forbrugerpriserne, hvis virksomheden har foretaget en disposition, der ikke kan anses for rimelig for forbrugerne. Energitilsynet kan herunder bestemme, at virksomheden i nærmere angivet omfang skal anvende et overskud til ændring af priserne.
	Lov om Naturgasforsyning
§ 23, stk.1	Transmissionsselskaber fastsætter i samarbejde med distributions-, lager- og LNG-selskaber regler for benyttelse af systemet (regler for gastransport).
§ 23, stk..2	De i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal være objektive og ikkediskriminerende samt tilgængelige for brugere og potentielle brugere af systemet.
§ 37, stk. 1	Priserne for ydelser fra distributionsselskaber og forsyningspligtige selskaber fastsættes under hensyntagen til selskabernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital.
§ 37, stk. 2	Priserne skal være i overensstemmelse med de i stk. 3 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i stk. 1 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af selskabet.
§ 37 b, stk. 1	Forsyningspligtige selskaber kan i deres priser som nævnt i § 37, stk. 1, indkalkulere et overskud, som er rimeligt i henhold til omsætningens størrelse og effektivitet ved indkøb af naturgas og andre omkostninger
§ 37 b, stk. 2	Energitilsynet godkender prisfastsættelsen efter anmeldelse, jf. § 40. Godkendelsen kan ledsages af vilkår. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af vilkårene.
§ 38, stk. 1	Priser og betingelser for ydelser fra transmissions-, lager- og LNG-selskaber skal fastsættes således, at der ikke diskrimineres mellem systembrugerne.
§ 38, stk. 2	Energitilsynet fører tilsyn med prisernes og betingelsernes rimelighed, jf. stk. 1.
§ 41, stk. 1	Hvis Energitilsynet finder, at priser og betingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give påbud om ændring af priser og betingelser.
§ 41, stk. 2	Finder Energitilsynet, at priser, betingelser eller aftaler må anses for at give en miljømæssig eller samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig anvendelse af energi, kan tilsynet, efter at forhandlinger med de berørte parter har fundet sted, give påbud om ændring heraf.
§ 46, stk. 1	Bevillingspligtige selskaber og LNG-selskaber skal behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de modtager under udøvelsen af deres virksomhed, fortroligt. Oplysningerne skal dog anmeldes eller meddeles til miljø- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet, i det omfang det følger af §§ 40 og 45.
§ 46, stk. 2	Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber må ikke i forbindelse med det pågældende selskabs eller tilknyttede selskabers køb og salg af naturgas misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.
§ 46, stk. 3	Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber skal over for Energitilsynet dokumentere, at der i selskaberne er udarbejdet administrative procedurer med henblik på, at misbrug som anført i stk. 2 ikke finder sted.

Organisationernes nugældende vejledninger
25. A. Danske Fjernvarmeværkers Forening har i august 1995 udsendt en vejledning vedrørende Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering.

26. Vejledningen er en revidering af en i september 1988 udsendt vejledning, hvis indhold blev tiltrådt af Gas- og varmeprisudvalget den 10. oktober 1988.

27. I afsnittet Etablering af fjernvarmeforsyning anføres blandt andet:

28. "2.3, Ved nybygninger placeres stikledningen efter nærværende Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering.

29. For eksisterende ejendomme træffes aftale mellem ejeren eller dennes bemyndigede og værkets repræsentant.

30. Ad 2.3 Uanset om der foreligger en eventuel aftale mellem ejeren/bygherren eller dennes bemyndigede og VÆRKET, skal VÆRKET orientere sin entreprenør om, at der påhviler entreprenøren i forhold til VÆRKET det fulde ansvar for, at der ikke ved mur- og sokkelgennembrydninger indtræffer skader, der på såvel kort som langt sigt kan forringe ejendommen. Hvis der er sætninger eller revner i ejendommen, kan det være hensigtsmæssigt at dokumentere dette ved fotografering, inden arbejdet påbegyndes.

31. I visse tilfælde kan VÆRKET overveje at tegne forsikring."

32. I afsnittet Trykprøvning og idriftsættelse anføres blandt andet:

33. "10.4, Trykprøve foretages i overværelse at en repræsentant fra VÆRKET. Såfremt denne i forbindelse med trykprøven bliver bekendt med fejl og mangler i øvrigt ved varmeinstallationen, er repræsentanten forpligtet at påtale disse. Med værkets overværelse at trykprøve påtager VÆRKET sig i øvrigt intet ansvar for varmeinstallationen, ud over det ansvar, man kan ifalde efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

34. Ejendommens tilslutning til VÆRKET er betinget af, at påtalte fejl og mangler er udbedret.

35. Ad 10.4, Som anført er det ikke VÆRKET, der udfører trykprøvningen, men der skal alligevel gøres opmærksom på, at VÆRKET/INSTALLATØ-REN kan ifalde ansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler, såfremt man begår ansvarspådragende handlinger eller undladelser.

36. B. Danske Fjernvarmeværkers Forening har endvidere i juni 1998 udsendt en vejledning vedrørende Almindelige leveringsbestemmelser.

37. Vejledningen er en revidering af en senest i juni 1994 udsendt vejledning, hvis indhold blev tiltrådt af Gas- og varmeprisudvalget den 9. maj 1994.

38. I afsnittet Etablering/ændring af fjernvarmeforsyning anføres blandt andet:

39. "2.5, VÆRKET er efter nærmere aftale berettiget til at føre fjernvarmeledninger gennem ejendommens grund, kælder m.v. til forsyning af ejendommen samt til eventuel forsyning af andre ejendomme, for så vidt der derved ikke skabes væsentlige hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse.

40. VÆRKET etablerer og vedligeholder dette ledningsnet. VÆRKET er ansvarlig for skader, der sker som følge af dette ledningsnets etablering, drift og vedligeholdelse, hvorfor VÆRKET til enhver tid skal have adgang til at foretage de nødvendige eftersyn og reparationer.

41. Er der tale om væsentlige og omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås aftale, kan VÆRKET anvende ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven."

42. I afsnittet Drift og vedligeholdelse af anlægget anføres blandt andet:

43. " 3.2, Fjernvarmevandet må kun benyttes til cirkulering i ejendommens varmeinstallation. FORBRUGEREN er ansvarlig for, at der ikke sker aftapning eller spild af fjernvarmevand fra anlægget."

44. -----

45. "3.4, FORBRUGEREN er ansvarlig for, at ejendommens varmeinstallation holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift og regulering. Såfremt FORBRUGEREN udviser uagtsomhed ved vedligeholdelse eller pasning af anlægget, således at der derved påføres VÆRKET tab eller ulemper, og FORBRUGEREN ikke efter henstilling retter de påtalte forhold, er VÆRKET berettiget til at bringe forholdene i orden for forbrugerens regning, og tillige, hvis sikkerhedsmæssige grunde taler herfor, at afbryde fjernvarmeforsyningen, indtil forholdene er bragt i orden."

46. -----

47. "3.6, VÆRKET har pligt til at søge opretholdt en regelmæssig forsyning med fjernvarme til rumopvarmning og fremstilling af varmt brugsvand. VÆRKET forbeholder sig ret til, så vidt muligt med forudgående varsel, at standse forsyningen for udførelse af nytilslutninger, ledningsændringer og reparationer. Større ledningsarbejder vil så vidt muligt blive udført udenfor den egentlige fyringssæson.

48. Kortvarige, nødvendige afbrydelser i forbindelse med havari kan foretages uden varsel.

49. I tilfælde af varmeafbrydelse og andre tilfælde af ikke kontraktmæssig levering i forbrugerkøb gælder købelovens regler. Over for erhvervsdrivende er VÆRKET ikke ansvarlig for driftstab, ej heller for avancetab eller andet indirekte tab, med mindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed fra VÆRKETS side, Erhvervsdrivende opfordres derfor til at tegne driftstabsforsikring.

50. Ad 3.6, Bestemmelserne angående ansvarsfraskrivelse er i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser for andre forsyningsselskaber, f.eks. naturgasforsyning, elforsyning etc.

51. 3.7, VÆRKET påtager sig intet ansvar for følgevirkninger af svigtende levering, opstået ved naturkatastrofer, krig, oprør, hærværk, brand, eksplosioner, arbejdskonflikter, eller andre forhold, som er uden for værkets kontrol.

52. VÆRKET fritages i disse situationer for leveringsforpligtelsen."

53. -----

54. 3.10, Forbrugeren er - såfremt det skyldes fejl eller forsømmelser fra hans side - ansvarlig for beskadigelse af værkets ejendom.

55. Ad 3.10 Hovedreglen er, at forbrugeren skal erstatte beskadigelser på værkets ejendom. Undtagelsesbestemmelsen vil i praksis formentlig betyde, at forbrugeren i mange tilfælde ikke pålægges ansvar for beskadigelsen."

56. C. DONG´s regler for gastransport er blevet gennemgået af Energitilsynets sekretariat og tilsynet er den 19 marts 2002 blevet orienteret om reglernes indhold.

57. I det på mødet fremlagte notat refereres de relevante bestemmelser således:

58. "Force majeure
59. Det følger af "Regler for gastransport" punkt 20.1, at såfremt der måtte opstå force majeure, suspenderes en parts forpligtelser i henhold til transportaftalen. Undtagelsen til denne bestemmelse er, at betalinger i henhold til punkt 17.2. 17.3 og 17.4 ikke suspenderes.

60. De 3 punkter vedrører hovedsageligt betalinger fra transportkunden til den relevante bevillingshaver. Det drejer sig om transporttariffen i transmissionssystemet, transporttariffen i distributionssystemet og samtlige gebyrer og betalinger i øvrigt.

61. Sekretariatet meddelte DONG, at transportkundens betalingsforpligtelser bør suspenderes helt, når force majeure bevirker, at kunden ikke har mulighed for at udnytte den reserverede kapacitet.

62. Erstatning
63. "Regler for gastransport" punkt 23.2 indeholder ansvarsbegrænsninger, hvorefter erstatningsansvaret er begrænset til direkte tab og beløbsmæssigt til DKK 2 mio. pr. døgn, medmindre den ansvarlige part handlede forsætligt.

64. Transportkundernes tab vil sjældent være direkte. De vil således i de fleste tænkelige tilfælde skyldes erstatningskrav fra slutkunderne på grund manglende levering.

65. Det forekommer urimeligt at afskrive sådanne erstatningskrav, hvis der er udvist grov uagtsomhed, og sekretariatet har derfor anmodet DONG om at ændre begge ansvarsbegrænsninger, således at de kun gælder i tilfælde af simpel uagtsomhed.

66. Det fremgår af punkt 23.2, at hvor begivenheder er belagt med gebyrer og betalinger som beskrevet i punkt 17.5 (dvs. alle gebyrer stort set), kan en part ikke ifalde yderligere erstatningsansvar. (med undtagelse af punkt 15.2(e) og 15.3(d)).

67. Sekretariatet har anmodet DONG om at klargøre rækkevidden af denne bestemmelse.

68. Endelig har sekretariatet meddelt DONG, at Energitilsynet formentlig ikke kan acceptere en bestemmelse om, at Transportkunden er forpligtet til at skadesløsholde transmissions-bevillingshaver og/eller distributions-bevillingshaver i de tilfælde, hvor der rejses erstatningskrav mod disse fra transportkundens medarbejdere eller medkontrahenter, herunder medkontrahenters medarbejdere, egne kunder og leverandører."

69. D. Danske Fjernvarmeværkers Forening har endvidere i september 2002 udsendt en revideret vejledning vedrørende Restancer.

70. Vejledningen erstatter den tidligere vejledning om restancer udstedt i august 1983.

71. Den reviderede vejledning blev behandlet af Energitilsynet den 26. august 2002, hvor

72. Energitilsynet vedtog at meddele DFF,

73. at Energitilsynet tager den af DFF udarbejdede restancevejledning til efterretning for så vidt angår den del af vejledningen, der vedrører spørgsmål, der hører under Tilsynets kompetence, men at Tilsynet fortsat vil kunne gribe ind i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, overfor leveringsbestemmelser, der er udformet i overensstemmelse med denne vejledning, hvis reglerne findes generelt eller konkret at have urimelige virkninger.

74. Vejledningen indeholder blandt andet "Breveksempel på medbragt brev ved lukkebesøg".

75. Breveksemplet, der dækker situationen, hvor betingelserne for at opretholde varmeforsyningen ikke er opfyldt, og der derfor d.d. er blevet lukket for varmeforsyningen indeholder (side21) blandt andet afslutningsvist følgende:

76. "Vi skal samtidig oplyse, at X-købing Fjernvarmeværk ikke påtager sig ansvar for skader opstået som følge af manglende sikring af anlægget".

77. I afsnittet "Emneregister/ Praktiske eksempler og ordforklaringer" findes blandt andet (side 41) følgende.

78. "3.12 frostskader og lignende.

79. Hvem har ansvaret for at anlægget sikres mod eventuelle frostskader, når der lukkes for fjernvarmeforsyningen'

80. Når der lukkes for fjernvarmeforsyningen, kan der ske frostsprængninger eller andre former for skader i husets varmeinstallationer, hvis der ikke foretages de fornødne forholdsregler for at sikre anlægget.

81. Spørgsmålet er derfor, om varmeværket har noget ansvar for at sikre anlægget.

82. Som udgangspunkt bør værket ikke selv tage initiativ til at sikre anlægget mod eventuelle skader i forbindelse med, at der lukkes for varmen hos en forbruger.

83. DFF vil dog anbefale, at værket - i forbindelse med at der lukkes for varmen hos en forbruger, hvor der er oprettet et direkte kundeforhold - udformer et brev til ejeren af ejendomen for på den måde at imødegå skader og et eventuelt erstatningskrav, der måtte rejses som følge af skader på anlægget.

84. Et brev til ejeren af ejendommen kunne eksempelvis udformes således:

85. X-købing Fjernvarmeværk a.m.b.a. har d.d. lukket for fjernvarmeforsyningen til ejendommen beliggende Lykkes Allé 1, X-købing, på grund af manglende betaling.

86. Vi skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på, at ejeren af ejendommen bør rette henvendelse til en installatør med henblik på at sikre anlægget mod eventuelle frostskader eller andre former for skader på husets varmeinstallationer.

87. Vi skal samtidig oplyse, at X-købing Fjernvarmeværk ikke påtager sig ansvar for skader opstået som følge af manglende sikring af anlægget

88. Med venlig hilsen"

89. I praksis kan man komme ud for den situation, at det ikke er muligt at få kontakt til ejeren af ejendommen og dermed få gjort ejeren bekendt med det ovenfor nævnte.

90. I en sådan situation kan værket eventuelt vælge at tage kontakt til de kreditorer, der har pant i ejendommen, og som typisk vil være kreditforeninger. Ved henvendelse til tinglysningskontoret kan man få oplyst hvem, der har pant i ejendommen, og dermed få kontaktet de pågældende. Det bemærkes, at der findes konkrete eksempler på, at en kreditforening er gået ind i sagen, og har stillet sikkerhed for opretholdelse af den fremtidige forsyning og dermed sikret, at pantet ikke blev forringet"

91. Dansk Energi har i sommeren 2002 udsendt ELFORS vejledende bestemmelser om anmodning og adgang til benyttelse af det kollektive elnet (Netbenyttelsesaftale)

92. Vejledningen blev behandlet af Energitilsynet den 7. maj 2002, hvor

93. Energitilsynet vedtog (med visse forbehold)

94. at meddele ELFOR, at netselskaberne indtil videre kan påregne, at deres anmeldelse i medfør af elforsyningslovens § 76 af vejledningen uændret som egne leveringsbetingelser ikke vil give anledning til indsigelse fra Tilsynets side.

95. § 7 i vejledningen, der vedrører "Ansvar" har følgende ordlyd:

96. 7.1 Netvirksomheden er ansvarlig for afbrydelser, mangelfuld spændingskvalitet o. lign. efter de almindelige erstatningsregler.

97. Ved strømafbrydelse og andre tilfælde af ikke-kontraktmæssig levering i forbrugerkøb gælder købelovens regler. Overfor erhvervsdrivende er netvirksomheden ikke ansvarlig overfor driftstab, ej heller avancetab eller anden indirekte tab, med mindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed fra netvirksomhedens side. Erhvervsdrivende opfordres til at tegne driftstabsforsikring.

98. I de tilfælde, hvor anlægget forvolder skade på person eller gods, gælder stærkstrømslovens § 17.

99. Regler om ansvarsbegrænsning samt force majeure gælder tillige, hvor netvirksomhedens net alene fungerer som transit mellem en elleverandør / netvirksomhed samt anden netvirksomhed.

100. 7.1 Kommentar:
101. Det anbefales, at netvirksomheden i de tilfælde, hvor det er praktisk muligt, og i de tilfælde, hvor netvirksomheden har et nærmere kendskab til, at en strømafbrydelse eller en begrænsning i overføringsomfanget kan betyde en væsentlig risiko, skal meddele de netkunder, det er muligt at komme i kontakt med, at der sker afbrydelse i et bestemt tidsrum. Af meddelelsen skal fremgår, hvem i netvirksomheden netkunden kan kontakte.

102. 7.2 - Produktansvar (forbrugerkøb)
103. Netvirksomheden er ansvarlig for den skade som skyldes mangler ved nettet eller ved den leverede elektricitet, som følge af defekt ved nettet. Netvirksomheden er ikke ansvarlig, såfremt denne kan dokumentere, at skaden ikke skyldes en uforsvarlig adfærd fra netvirksomhedens side. Der henvises tillige til produktansvarslovens regler.

104. I tilfælde af tingsskade - herunder skade på fast ejendom - er virksomhedens ansvar begrænset til 5 moi. kr.

105. 7.2 Kommentar
106. Bestemmelsen tager ikke sigte på at tilsidesætte det ansvar, der måtte være efter produktansvarsloven. Hensigten med bestemmelsen er alene, at netvirksomheden ikke skal holdes ansvarlig for forhold, som skyldes tredjemands fejl og mangler, f.eks. mangel ved elleverancer fra ekstern netvirksomhed.

107. I det omfang, hvor også netvirksomheden i samvirke med tredjemand er delvis ansvarlig uden for produktansvarsloven, kan der gøres et solidarisk ansvar gældende, såfremt det kan bevises, at der foreligger en uforsvarlig adfærd fra netvirksomhedens side til grund for det lidte tab.

108. 7.3 - Force majeure
109. Netvirksomheden er under alle omstændigheder ansvarsfri, såfremt der indtræder force majeure eller force majeure-lignende situationer.

110. Ved force majeure-lignende situationer forstås skade eller tab, der indtræder som en direkte følge af jordskælv, cykloner, orkaner, skypumper eller andre naturkatastrofer, krig, krigslignende handlinger, neutralitetskrænkelser, borgerkrig, oprør, terrorisme, borgerlige uroligheder eller foranstaltninger til værn herimod.

111. Endvidere omfattes sprængningsarbejder på skadesstedet, ledningsbrud som følge af en kombination af høje kuldegrader og storm, saltbelægning, overspænding som følge af torden, eksplosion, nedstyrtning af luftfartøjer eller dele heraf, selvkørende maskiner, EDB-manipulation samt skade, der direkte eller indirekte står i forbindelse med atomkerneaktioner (fission, fusion og radiaktiv stråling), hvad enten skaden indtræder i krigs- eller fredstid.

112. Energitilsynets vedtagelse på mødet den 7. maj 2002 er gengivet nedefor under "Energitilsynets afgørelse".

113. E. I henhold til Lov om Naturgasforsyning § 23 er Transmissionsbevillingshaver i samarbejde med Distributionsbevillingshavere og Lagerbevillingshavere samt LNG-selskaber ansvarlige for at udarbejde regler for benyttelse af Transmissions- og Distributionssystemerne samt Lagrene (Regler for Gastransport og Gaslagerydelser).

114. I det følgende er gengivet relevante afsnit vedrørende ansvar og erstatning

115. 7.7 Ansvar, risiko og dispositionsret
116. Ansvar og risiko for samt dispositionsret til Naturgassen overgår fra Transportkunden til Transmissionsbevillingshaveren ved Leveringspunktet, uden at dette dog berører Transportkundens ansvar i henhold til punkt 15.2 (e).

117. Ansvar og risiko for samt dispositionsret til Naturgassen overgår fra Transmissionsbevillingshaveren til den relevante Distributionsbevillingshaver på de punkter, hvor Transmissionsbevillingshaverens anlæg er forbundet med Distributionsbevillingshaverens anlæg.

118. Ansvar og risiko for samt dispositionsret til Naturgassen overgår fra Distributionsbevillingshaver/Transmissionsbevillingshaver til Transportkunden ved Releveringspunktet, uden at dette dog berører Distributionsbevillingshavers/Transmissionsbevillingshavers ansvar i henhold til punkt 15.3 (c)-(d).

119. 23.2 Erstatning
120. En part, som ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til en Transportaftale (den ansvarlige part), skal erstatte alle direkte tab, som en anden part har lidt som følge deraf. Den ansvarlige parts erstatningsansvar er begrænset til DKK 2 mio. pr. døgn i den periode, hvor den ansvarlige parts forpligtelser ikke opfyldes, medmindre den ansvarlige part handlede forsætligt. Den ansvarlige part kan ikke ifalde erstatningsansvar for den anden parts driftstab og andre indirekte tab, herunder regreskrav fra partens medkontrahenter, medmindre den ansvarlige part handlede forsætligt.

121. Forsæt anses alene for at foreligge, hvis en parts direktion eller bestyrelse eller tilsvarende ledelse handlede forsætligt, eller hvis Transportkunden på Leveringspunktet leverer Naturgas, som ikke opfylder Kvalitets- og Leveringsspecifikationerne, og Transmissionsbevillingshaver ikke har accepteret at modtage og transportere det i henhold til punkt 15.2.

122. I de tilfælde, hvor en begivenhed er belagt med gebyrer eller betalinger som beskrevet i punkt 17.5, kan en part ikke ifalde yderligere erstatningsansvar, med undtagelse af de i punkt 7.6, 15.2 (e) og 15.3 (d) beskrevne tilfælde.

123. Bevillingshaver kan ikke ifalde erstatningsansvar for de tab, som skyldes, at Naturgassen, som stilles til rådighed ved Releveringspunktet, afviger fra Kvalitets- og Leveringsspecifikationerne i det omfang, tabene er opstået som følge af, at en Slutkundes naturgasudstyr er særligt følsomt over for Kvalitets- og Leveringsspecifikationerne, og Slutkunden ikke har installeret de afværgefaciliteter, som må anses for sædvanlige i forhold til Slutkundens naturgasinstallation jf. punkt 15.1 (c).

124. Hvis Naturgassen som stilles til rådighed ved Releveringspunktet, opfylder Kvalitets- og Leveringsspecifikationerne, kan Bevillingshaverne ikke ifalde produkt-, mangels- eller andet ansvar.

Stærkstrømsloven
125. Erstatningsansvar:

126. § 17. Den, der driver et elforsyningsanlæg, skal erstatte den skade på person eller gods, som forvoldes af anlægget, medmindre det oplyses, at skadelidte selv forsætligt eller uagtsomt har hidført skaden, eller at skaden ikke kunne være afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som driften af et elforsyningsanlæg kræver.

127. Stk. 2. Kan skaden skyldes flere elforsyningsanlæg, hæfter alle, der driver anlæg, for hvilke det ikke kan bevises, at skaden ikke kan være forårsaget af dem, solidarisk over for den skadelidte. De, der driver skadevoldende anlæg, hæfter i mangel af anden overenskomst lige for betaling af erstatning.

Lovbekendtgørelse nr. 750 af 4 september 2002 af lov om erstatningsansvar

128. Loven vedrører personskade og der til knyttede følger, såsom tabt arbejdsfortjeneste/ svie og smerte/ varigt mén og erhvervsevnetab.

129. § 1 har følgende ordlyd:

130. "Den, der er erstatningsansvarlig for personskade, skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og andet tab som følge af skaden samt en godtgørelse for svie og smerte.

131. Stk. 2. Har skaden fået varige følger, skal der tillige betales godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne.

132. -----

133. § 27, der vedrører "Fravigelse af lovens regler" er sålydende:

134. "Aftaler om fravigelse af reglerne i §§ 1-16, § 24, stk. 2, og § 26, der er indgået inden en skades indtræden, er ugyldige, såfremt fravigelsen er til ugunst for den erstatningsberettigede.

135. Stk. 2. Aftaler om fravigelse af § 17, stk. 1, § 19, stk. 1 og 3, § 20, § 22, stk. 2, § 23, § 24, stk. 1, § 24 a, § 24 b, stk. 1, og § 25, der er indgået inden en skades indtræden, er ugyldige, såfremt fravigelsen er til ugunst for den erstatningsansvarlige. Reglen i § 25 kan dog fraviges for skader, der forvoldes ved udøvelse af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed eller virksomhed, der kan ligestilles hermed.

Energiprisudvalgenes tidligere behandling
Gas- og varmeprisudvalget

136. Grundmaterialet er hentet fra referaterne fra Gas- og varmeprisudvalgets møder.

Elprisudvalget
137. Grundmaterialet er hentet fra referaterne fra elprisudvalgets møder.

Energitilsynets afgørelser:

138. Den 19. marts 2002 behandlede Energitilsynet under dagsordenens punkt 12 "DONG´s regler for gastransport" (Notater til drøftelse/oriente-ring) .

139. I det af sekretariatet udarbejdede notat orienteres om DONGs regler om gastransport.

140. Den 7. maj 2002 behandlede Energitilsynet under dagsordenens punkt 4 "ELFOR´s "Vejledende bestemmelser om tilslutning og adgang til benyttelse af det kollektive elnet""

141. Dansk Energi havde til Energitilsynet fremsendt ELFOR´s "Vejledende bestemmelser om tilslutning og adgang til benyttelse af det kollektive elnet" (Netbenyttelsesaftalen) og anmodet om, at Energitilsynet tog vejledningen til efterretning.

142. Vejledningen var udarbejdet med henblik på, at netvirksomhederne havde mulighed for at benytte disse standardbestemmelser for adgang til tilslutning til og benyttelse af det kollektive distributionsnet som egne leveringsbestemmelser. Ved anvendelse skal leveringsbestemmelserne i medfør af elforsyningslovens § 76 anmeldes til Energitilsynet.

143. For at netselskaberne indtil videre kunne påregne, at deres anmeldelse ikke gav anledning til indsigelser fra Tilsynets side, var Tilsynet blevet anmodet om at vurdere bestemmelserne.

144. Tilsynets medlemmer drøftede vejledningens bestemmelser om ansvarsfraskrivelse og erstatning, herunder om disse bestemmelser afveg fra andre forsyningsområder. Sekretariatet blev på baggrund af denne drøftelse anmodet om at gennemgå praksis og udarbejde et notat herom til et kommende møde.

145. Energitilsynet vedtog at meddele ELFOR, at netselskaberne indtil videre kan påregne, at deres anmeldelse i medfør af elforsyningslovens § 76 af vejledningen uændret som egne leveringsbetingelser ikke vil give anledning til indsigelse fra Tilsynets side, men:

146. at det samtidig understreges, at Energitilsynet dermed ikke er afskåret fra i konkrete tilfælde at gribe ind over for netvirksomhedernes administration af dette regelsæt,

147. at Energitilsynet i lyset af den fulde markedsåbning pr. 1. januar 2003 har igangsat et arbejde, der bl.a. skal afdække en række juridiske forhold vedrørende regningsudskrivninger og restanceinddrivelse. Disse forhold kan få betydning for vejledningens bestemmelser i relation til hæftelse og lukning i forbindelse med restancer i det omfang, der købes el fra en anden leverandør end det forsyningspligtsselskab eller det handelsselskab, der er knyttet til netselskabet. Når Tilsynets arbejde er tilendebragt, skal vejledningens bestemmelser eventuelt efterfølgende tilpasses disse nye forhold,

148. at Energitilsynet i mødet den 17. december 2001 har tilkendegivet, at det er urimeligt, jf. elforsyningslovens § 6, stk. 3, og § 77, stk. 1, at undersøgelse af en måler, der formodes at registrere forbruget forkert, foretages af værket selv, idet undersøgelse skal foretages af et uvildigt akkrediteret målerlaboratorium.

149. Den 17. juni 2002 behandlede Energitilsynet under dagsordenens punkt 7 DONG´s "Regler for gastransport og gaslagerydelser.

150. DONG er som transmissionsselskab i medfør af § 23, stk.1 i naturgasforsyningsloven (lov nr. 449 af 31. maj 2000 om naturgasforsyning) pålagt i samarbejde med distributionsselskaberne at udarbejde regler for gastransport.

151. DONG har primo 2000 offentliggjort "Regler for gastransport og gaslagerydelser". Reglerne er siden ændret 3 gange, senest 1. maj 2002.

152. Som et resultat af drøftelser med Energitilsynets sekretariat og Energistyrelsen har DONG annonceret, at selskabet ultimo juni 2002 vil foretage flere betydelige ændringer af de nugældende regler.

153. Tilsynet har derudover vurderet, at bestemmelserne i "Regler for gastransport og gaslagerydelser" vedrørende nominering og renominering af gas-transporternes størrelse samt bestemmelserne vedrørende timebalancering af gastransporten ikke er rimelige og bør ændres.

154. Formanden tilkendegav, at det var en forudsætning for at kunne komme ind på markedet for naturgas, at "Regler for gastransport og gaslagerydelser" var rimelige.

155. Sekretariatet oplyste, at DONG's seneste høringssvar ikke gav anledning til en ændret vurdering af sagen.

156. Energitilsynet vedtog, at det meddeles DONG A/S,

157. at Energitilsynet i medfør af naturgasforsyningslovens §38, stk. 2, finder, at bestemmelsen i DONG's "Regler for gastransport og gaslagerydelser", punkt 6 om en daglig nominering sammenholdt med bestemmelsen om gebyr for efterfølgende renomineringer ikke er rimelige,

158. at Energitilsynet i medfør af naturgasforsyningslovens §38, stk. 2 finder, at bestemmelserne i DONG's "Regler for gastransport og gaslagerydelser" punkt 8 om balancering i deres nuværende udformning ikke er rimelige,

159. at det i medfør af naturgasforsyningslovens 41, stk. 1 pålægges DONG at ændre reglerne for renominering således, at reglerne kommer i overensstemmelse med lovens §38, stk. 1, inden 1. oktober 2002,

160. at det i medfør af naturgasforsyningslovens 41, stk. 1 pålægges DONG at ændre reglerne for balancering således, at reglerne kommer i overensstemmelse med lovens §38, stk. 1, inden 1. oktober 2002,

161. at beslutningen for så vidt angår pålægget om balancering vil blive genovervejet, hvis der viser sig tegn på betydelig spekulation mod DONG,

162. at det anerkendes, at DONG vil ændre rammerne for "Regler for gastransport og gaslagerydelser" ultimo juni 2002 på de i dette notat beskrevne områder og at Tilsynet efterfølgende vil tage stilling til det eksakte indhold af reglerne.

163. Den 26. august 2002 behandlede Energitilsynet under dagsordenes pkt 8 Danske Fjernvarmeværkers Forenings (DFF) udkast til revideret restancevejledning.

164. Udkastet måtte anses for at være i overensstemmelse med de "Vejledende retningslinier for forsyningsvirksomheders restanceinddrivelse" udarbejdet af DEF (nu Dansk Energi, DE), DFF og Kommunernes Landsforening, som blev taget til efterretning af Elprisudvalget og Gas-og varmeprisudvalget i 1982.

165. Energitilsynet vedtog at meddele DFF,

166. at Energitilsynet tager den af DFF udarbejdede restancevejledning til efterretning for så vidt angår den del af vejledningen, der vedrører spørgsmål, der hører under Tilsynets kompetence, men at Tilsynet fortsat vil kunne gribe ind i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, overfor leveringsbestemmelser, der er udformet i overensstemmelse med denne vejledning, hvis reglerne findes generelt eller konkret at have urimelige virkninger.

Monopolankenævnets - Konkurrenceankenævnets kendelser:
167. Monopolankenævnet og Konkurrenceankenævnet ses ikke at have berørt de her omhandlede problemstillinger.

Energiklagenævnets afgørelser:

168. Den 11. oktober 2000 har Energiklagenævnet truffet afgørelse vedrørende Midtjylland Elektricitetsforsynings Selskab.

169. Energitilsynet har afvist at gå ind i en bedømmelse af de af selskabet stillede vilkår for tilslutning af en nærmere beliggende vindmølle, idet tilsynet ikke 1) på de foreliggende grundlag kan vurdere rimeligheden og funktionaliteten af den af selskabet foretagne installation af afbryder med relæ, 2) kan foretage en vurdering af muligheden for at møllen kan køre i Ø-drift og 3) kan vurdere, hvilken indflydelse decemberorkanen har haft på møllens funktionsdygtighed og antal afbryderudfald.

170. Energiklagenævnet anfører, at det følger af elforsyningslovens § 77, stk. 1, at Energitilsynet alene har kompetence til at træffe afgørelse, hvis de faktiske forhold kan karakteriseres som "priser og leveringsbetingelser", og de faktiske forhold er reguleret ved en materiel bestemmelse i loven. Hvis disse betingelser ikke kan anses for opfyldt, har Energitilsynet pligt til at afvise sagen og eventuelt henvise borgeren til at rette henvendelse til anden offentlig myndighed.

171. Energiklagenævnet bemærker endvidere, at den mellem forbrugeren og forsyningsselskabet (indgåede leveringsaftale), som tilsynet har truffet afgørelse om, vedrører spørgsmålet om en påstået fejlfunktion af en 10 kV-afbryder i møllens tilslutningspunkt og ansvaret herfor. Nævnet bemærker endvidere, at § 68 i elforsyningsloven alene ses at indeholde bemyndigelse til udstedelse af generelle regler og en bestemmelse om tilsyn med reglernes overholdelse.

172. Energistyrelsen er af den opfattelse, at klagen ikke henhører under elforsyningslovens § 77, men at sagen skal behandles i medfør af § 17 i bekendtgørelse nr. 1148 af 13.december 1996. Energistyrelsen har derfor fundet, at styrelsen er den kompetente myndighed til at behandle sagen. og Energiklagenævnet ophæver på denne baggrund Energitilsynets afgørelse.

173. Den 29. november 2000 har Energiklagenævnet truffet afgørelse vedrørende Arke Net A/S.

174. Energitilsynet havde fundet det urimeligt dels at elselskabet afviser erstatningskrav under henvisning til, at skaden ikke kunne have været afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som driften af elforsyningsanlæg kræver, dels at elselskabet afviser at betale erstatning uden at fremkomme med en konkret kvalificeret begrundelse, idet stærkstrømsloven medfører en forpligtelse for selskabet til at bevise, at selskabet ikke har kunnet forebygge skaden, dels at elselskabet ikke betaler erstatning og for det fulde tab.

175. Tilsynets afgørelse ophæves med følgende bemærkninger:

176. "Den foreliggende sag drejer sig om, hvorvidt Arke Net A/S skal pålægges erstatningsansvar for den skade, der er opstået på alarmsystemet i Erik Møller Jørgensens sommerhus.

177. Afgørelsen af dette spørgsmål henhører under domstolene. Det forhold, at de bestemmelser for ellevering, der gælder for Arke Net A/S, indeholder information om relevante erstatningsretlige regler bevirker ikke, at Elprisudvalget havde kompetence til at træffe afgørelse om erstatningsretlige spørgsmål.

178. En sådan kompetence for udvalget kunne heller ikke i øvrigt udledes af § 10 i den tidligere elforsyningslov.

179. -----

180. Det tilføjes, at spørgsmålet om Arke Net A/S´s erstatningsansvar i givet fald kan indbringes for domstolene."

181. Den 5. februar 2001 har Energiklagenævnet truffet afgørelse vedrørende Københavns Belysningsvæsen, nu Københavns Energi.

182. Der var foretaget en vurdering af ansvars og betalingsforhold ved bortskaffelse af forurenet jord i forbindelse med fjernvarmetilslutning.

183. Energiklagenævnet har afvist henvendelsen med bemærkning, at klagen ikke ses at vedrøre en konkret afgørelse om værkets retsstilling. De punkter i afgørelsen, som klagen vedrører, ses ikke at fastsætte bindende virkninger efter loven for nogen part. Det må derfor lægges til grund, at klagen ikke vedrører en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, som kunne påklages efter varmeforsyningslovens § 23, stk. 2, som denne lov var affattet henholdsvis ved klagens indgivelse, og da sagen overgik til klagenævnet.

Begrundelse

184. I forbindelse med at interesseorganisationernes vejledninger vedrørende blandt andet restanceinddrivelse i sin tid blev behandlet af energiprisudvalgenehar prisudvalgene lagt stor vægt på, at det var det samme regelsæt, der blev gældende for de forskellige energiformer.

185. Behandlingerne har mundet ud i, at ansvarsfraskrivelse kun er fundet acceptabel for erhvervsdrivendes indirekte tab og kun i tilfælde af simpel uagtsomhed.

186. På det foreliggende ses der ikke at være grundlag for at afvige de afstukne retningslinier.