Klage fra BASF Health & Nutrition A/S om betaling for prioriteret elektricitet

Resumé

1. BASF Health & Nutrition A/S klagede med brev af 20. december 2000 til Energitilsynet over, at Grenå kommunale Elforsyning - nu NRGi - opkræver betaling for prioriteret elektricitet af BASFs egenproduktion af elektricitet. Herudover vedrører klagen den pris, som BASF skal betale for at være fri for aftageforpligtelsen for prioriteret elektricitet.

2. Med hensyn til prisen vedrører klagen det forhold, NRGi opkræver betaling for prioriteret elektricitet af egenproduktionen hos BASF med differencen mellem afregningsprisen for prioriteret elektricitet og "markedsprisen" for elektricitet. BASF mener, at den af NRGi anvendte "markedspris" er lav, således at differencen mellem afregningsprisen for prioriteret elektricitet og den valgte "markedspris" er høj.

3. Klagen vedrører perioden fra 1. januar 2000 til ikrafttrædelsen den 1. oktober 2000 af bekendtgørelse nr. 814 af 28. august 2000 om ændring af bekendtgørelse om adgang til elforsyningsnettet m.v. Bekendtgørelsen vedrører egenproducenters adgang til at nettoafregne prioriteret elektricitet.

4. Med hensyn til aftageforpligtelsen for prioriteret elektricitet vedrører sagen § 24, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 om adgang til elforsyningsnettet m.v. Af § 24, stk. 2, fremgår, at forbrugeren skal aftage prioriteret elektricitet i forhold til den pågældendes totale elforbrug. Forbrugerne har efter bekendtgørelsens § 23. stk. 3, mulighed for at frigøre sig for aftageforpligtelsen for prioriteret elektricitet.

5. Med hensyn til prisen i anvendte frikøbsmodel vedrører sagen § 23, stk. 5, i den nævnte bekendtgørelse. I § 23, stk. 5, er bestemt, at betalingen for frikøbet fastsættes således, at frigørelsen ikke medfører meromkostninger eller på anden måde er urimelig for de øvrige forbrugere. Der er ikke i bekendtgørelsen indlagt et udtrykkeligt rimelighedskrav i forhold til den forbruger, der frikøber sig.

6. Frikøbsmodellen, som NRGi anvender over for BASF svarer afregningsmæssigt næsten til den model, som Energitilsynet på mødet den 28. august 2000 vedtog at meddele Dansk Industri i sagen om Dansk Industris klage over prisfastsættelsen på frikøb af prioriteret elektricitet.

7. Energitilsynet vedtog, at frikøbsprisen i udgangspunktet er den afregningsmæssige salgspris for den prioriterede elektricitet tillagt administrationsomkostninger forbundet med frikøbet fratrukket en realistisk "markedspris" for salget af den frikøbte prioriterede elektricitet.

8. Forskellen på de to modeller er, at Energitilsynet fandt det rimeligt, at den der frikøber sig betaler alle omkostninger i forbindelse med frikøbet, herunder administrationsomkostningerne ved frikøbet.

9. BASF har foreslået to alternativer til det af NRGi anvendte gennemsnit for områdeprisen for Jylland/Fyn på 11,7 øre/kWh ifølge BASF: a) BASFs elproduktionsomkostning på ca. 32,6 øre/kWh, b) NRGis salgspris for "markedsel" på 15,8 øre/kWh.

10. Ad a) BASFs elproduktionsomkostning har ingen sammenhæng med "markedsprisen" for elektricitet.

11. Ad b) Denne pris er ikke sammenlignelig med områdeprisen for Jylland/Fyn. NRGi, det vil sige forsyningspligtselskabet i NRGis område, opererer på detailniveau, mens områdeprisen for Jylland/Fyn er en engrospris.

12. Af de tre forslag til en "markedspris" i denne sag er områdeprisen for Jylland/Fyn realistisk og rimelig over for de øvrige forbrugere.

13. Som sagen foreligger oplyst for Energitilsynet har NRGi på klagetidspunktet udeståender hos BASF vedrørende denne sag på ca. 1,2 mill.kr. Efterfølgende har BASF betalt ca. 1,0 mill.kr. til NRGi. Det resterende udestående på ca. 0,2 mill.kr. skyldes, at BASF ikke har anerkendt områdeprisen for Jylland/Fyn som "markedspris".

Afgørelse

Det meddeles BASF Health & Nutrition A/S og NRGi Net A/S,

14. at Energitilsynet finder, at BASF i henhold til § 23, stk. 2, i bekendtgørelsen nr. 231 af 21. april 1998 om adgang til elforsyningsnettet m.v., er pligtig til at aftage en forholdsmæssig andel af prioriteret elektricitet. Den forholdsmæssige andel af prioriteret elektricitet fastsættes på grundlag af det i § 24, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 231, definerede totale elforbrug. Det vil for BASFs vedkommende sige køb fra det kollektive elforsyningsnet tillagt egenproduktion. Fra den 1. oktober 2000, hvor bekendtgørelse nr. 814 af 28. august 2000 om ændring af bekendtgørelse om adgang til elforsyningsnettet trådte i kraft, har BASF mulighed for at nettoafregne prioriteret elektricitet,

15. at Energitilsynet finder, at frikøbsprisen i det konkrete tilfælde ikke går videre end bestemmelsen herom i § 23, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998. Denne frikøbspris skal fastsættes således, at frigørelsen ikke medfører meromkostninger eller på anden måde er urimelig over for de øvrige forbrugere.

Sagsfremstilling

16. BASF Health & Nutrition A/S henvendte sig med brev af 20. december 2000 til Energitilsynet med en klage over at skulle betale for prioriteret elektricitet af egenproduktion med differencen mellem afregningsprisen for den prioriterede elektricitet og markedsprisen for elektricitet.

17. BASF er tidligere blevet forsynet med elektricitet fra Grenaa Kommunale Elforsyning. Den 30. juni 2000 fusionerede Grenaa Kommunale Elforsyning med de kommunale elforsyninger i Århus og Ebeltoft samt Energiselskabet ARKE til NRGi Amba. Fusionen havde tilbagevirkende kraft til 1. januar 2000.

18. NRGis elsalg er på knap 1.500 GWh pr. år. Bruttoforbruget hos BASF ligger på godt 27 GWh pr. år, heraf 15 GWh i egenproduktion. BASFs køb af elektricitet fra NRGi udgør 0,8 pct. af NRGis samlede elsalg.

19. Afregningen sker efter regler udmeldt af Eltra. Reglerne i er fastsat med brev nr. 63844 af 16. december 1999 vedrørende vejledning i afregning af ikke-prioriterede industrielle anlæg med ø-drift lignende driftsform.

20. I henhold til vejledningen opnår omfattede egenproducenter en besparelse ved ikke at skulle købe en andel af egenproduktionen som prioriteret elektricitet. Andelen svarer til aftageforpligtelsen for den prioriterede elektricitet.

21. Besparelsen er begrundet med, at egenproducenter i ø-drift producerer elektricitet til egetforbrug og derved opnår en besparelse ved ikke at skulle aftage prioriteret elektricitet.

22. Afregningen er udformet som en tvungen frikøbsmodel. Det indebærer, at der for en andel af egenproduktionen svarende til aftageforpligtelsen for prioriteret elektricitet betales prisen for denne elektricitet fratrukket en markedspris for elektricitet.

23. Energitilsynet har på Energitilsynets møde den 28. august 2000 i sagen om Dansk Industris klage over prisfastsættelsen på frikøb af prioriteret elektricitet blandt andet afgjort, at den forbruger der frikøber sig skal afholde samtlige omkostninger forbundet med frikøbet. Energitilsynet vedtog, at disse omkostninger i udgangspunktet er den afregningsmæssige salgspris for prioriteret elektricitet tillagt administrationsomkostninger forbundet med frikøbet fratrukket en realistisk pris for salget af den frikøbte prioriterede elektricitet på markedsvilkår. Energitilsynet vedtog endvidere, at priser og/eller prisformlen for frikøb skal anmeldes til Energitilsynet.

24. I Eltras vejledning er markedsprisen defineret som et aritmetisk gennemsnit af områdeprisen pr. afregningsmåned. Områdeprisen er lig med Nordpools spotpris for området Jylland/Fyn.

25. Den skitserede afregningsmetode for prioriteret elektricitet af egenproduktion trådte ifølge det oplyste i kraft pr. 1. januar 2000 for BASFs vedkommende.

26. NRGi anmodede i brev af 9. oktober 2000 BASF om at indbetale udeståender for i alt ca. 2,1 mill.kr. + moms vedrørende nettarif, PSO-tarif og besparelser for ikke aftaget prioriteret elektricitet. Ifølge det oplyste vedrører sidstnævnte regningsbeløb på i alt 1,2 mill.kr. ekskl. moms dækkende perioden fra januar til og med september 2000. Af beløbet på 1,2 mill.kr. har BASF efterfølgende honoreret ca. 1,0 mill.kr. Differencen på ca. 0,2 mill.kr. skyldes, at BASF ikke har anerkendt områdeprisen for Jylland/Fyn som "markedspris".

27. Sagen om BASFs betaling af nettarif og PSO-tarif behandles særskilt i Energitilsynet. PSO-tariffen dækker samtlige PSO-omkostninger undtagen den del, der vedrører prioriteret elektricitet.

BASFs anbringender
28. BASF er egenproducent. Egenproduktionen anvendes ifølge det oplyste af BASF selv. Virksomhedens egenproduktion er ikke prioriteret, fordi der anvendes olie som brændsel.

29. Med den tvungne frikøbsmodel mener BASF at betale for en besparelse, som virksomheden ikke har.

30. BASF mener, at der som modregningspris i prisen for den prioriterede elektricitet skal anvendes produktionsomkostningen for egenproduktionen i stedet for markedsprisen for elektricitet.

31. BASF angiver en produktionsomkostning ved egenproduktion på ca. 32,6 øre/kWh. Grenaa Kommunale Elforsyning, nu NRGi, anvender ifølge BASF en markedspris for elektricitet på 11,7 øre/kWh til modregning i prisen for prioriteret elektricitet.

32. BASF kritiserer, at virksomheden skal aftage prioriteret elektricitet i forhold til det totale elforbrug, svarende til summen af egenproduktion og køb fra det kollektive elforsyningsnet. BASF mener, at der i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning ikke er belæg for af afregne prioriteret elektricitet i forhold til det totale elforbrug. BASF mener endvidere, at afregningsgrundlaget for den prioriterede elektricitet som nævnt i § 24 i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 er uden sammenhæng med loven.

33. Det er BASFs synspunkt, at det ikke kan være rigtigt, at BASF ved køb af energi fra NRGi skal betale en markedspris på 15,8 øre/kWh, når prisen, der anvendes ved beregningen af betalingen for sparede omkostninger til prioriteret elektricitet, er 11,7 øre/kWh.

NRGis anbringender
34. NRGi henviser til retningslinjerne i Eltras brev nr. 63844 af 16. december 1999 vedrørende vejledning i afregning af ikke-prioriterede industrielle anlæg med ø-drift lignende driftsform.

35. NRGi angiver, at der i overensstemmelse med retningslinjerne er anvendt et aritmetisk gennemsnit af områdeprisen som modregningspris i prisen for prioriteret elektricitet.

36. NRGi har anerkendt BASFs mulighed for pr. 1. oktober 2000 at nettoafregne prioriteret elektricitet.

Begrundelse

§ 23, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998

37. I stk. 2 til § 23 i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 om adgang til elforsyningsnettet er bestemt, at elforbrugere her i landet skal aftage en forholdsvis andel af elektricitet fra miljøvenlige anlæg i det omfang elforsyningsvirksomhederne ved lov eller regler eller afgørelser i medfør af loven er forpligtet til af aftage elektricitet herfra.

38. I bekendtgørelsens § 24 er nærmere præciseret den mængde elektricitet, som aftageforpligtelsen er møntet på. Af § 24, stk. 2 fremgår, at forbrugeren skal aftage den prioriterede elektricitet i forhold til den pågældendes totale elforbrug.

39. Det tilføjes, at der med ikrafttrædelsen af lov nr. 448 af 31. maj 2000 om ændring af lov om elforsyning (udligning af miljøvenlig elektricitet m.v.) den 1. november 2000 blev åbnet adgang for egenproducenter til at afregne prioriteret elektricitet i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive elforsyningsnet. Reglerne er ifølge Energistyrelsen ikke udmøntet, hvorfor de i bekendtgørelse nr. 814 af 28. august 2000 om ændring af bekendtgørelse om adgang til elforsyningsnettet fastsatte regler om egenproducenters nettoafregning for prioriteret elektricitet fortsat er gældende. Disse regler trådte i kraft den 1. oktober 2000.

§ 23, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998

40. I henhold til § 23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 kan distributionsselskaber og forbrugere, der indgår aftale om direkte køb af elektricitet, frigøre sig fra den i § 23, stk. 2, nævnte aftageforpligtelse for prioriteret elektricitet. Bestemmelsen må antages også at gælde for egenproducenter, jf. elforsyningslovens § 8, stk. 2. Betalingen skal efter § 23, stk. 5, fastsættes således, at frigørelsen ikke medfører meromkostninger eller på anden måde er urimelig for de øvrige forbrugere.

41. Der er ikke i bekendtgørelsen indlagt et udtrykkeligt rimelighedskrav i forhold til den forbruger, der frikøber sig.

42. Dog må det i henhold til elforsyningslovens § 73 være rimeligt, at der ved fastsættelsen af frikøbsprisen også tages hensyn til frikøberen. Hensynet til frikøberen sikres ved, at salget af den frikøbte prioriterede elektricitet skal ske til en realistisk pris, jf. den refererede sag nedenfor.

43. Energitilsynet har sagen vedrørende Dansk Industris henvendelse om frikøbsprisen fastlagt princippet for denne frikøbspris. Herefter skal den forbruger der frikøber sig betale differencen mellem den prioriterede elektricitets afregningpris efter loven og en realistisk pris for salget af den frikøbte prioriterede elektricitet på markedsvilkår. Til differencen lægges administrationsomkostninger forbundet med frikøbet.

44. Bortset fra administrationsbidraget svarer princippet i den måde, som BASF hidtil er blevet afregnet for prioriteret produktion, til det af Energitilsynet fastlagte princip.

45. For så vidt angår dette princips anvendelse i det konkrete aktuelle tilfælde skal tilføjes, at den af Eltra bestemte og af NRGi anvendte tvungne frikøbsmodel alt andet lige sikrer BASF fuld udnyttelse af egenproduktion til egne formål, idet egenproduktion ikke sælges til det kollektive elforsyningsnet.

Prisen i den anvendte frikøbsmodel
46. NRGi har i overensstemmelse med Eltras vejledning anvendt et aritmetisk gennemsnit af områdeprisen for Jylland/Fyn som fradrag i afregningsprisen for prioriteret elektricitet.

47. Områdeprisen er Nordpools spotpris for området Jylland/Fyn.

48. BASF angiver to alternativer til områdeprisen for Jylland/Fyn. Det ene alternativ er NRGis salgspris for energi til forbrugerne på markedsvilkår på 15,8 øre/kWh. Det andet alternativ er elproduktionsomkostningen hos BASF på ca. 32,6 øre/kWh.

49. Med disse priser og ved en gennemsnitlig afregningspris for prioriteret elektricitet på ca. 40 øre/kWh ifølge BASF, vil BASFs gennemsnitlige frikøbspris ekskl. betaling for administration af frikøbet være:

Med BASFs elomkost., ca.: 40,0 - 32,6 = 7,4 øre/kWh

Med NRGis salgspris, ca. : 40,0 - 15,8 = 24,2 øre/kWh

Med områdepris, ca. : 40,0 - 11,7 = 28,3 øre/kWh

BASFs elproduktionsomkostning

50. BASF angiver en elproduktionsomkostning på ca. 32,6 øre/kWh.

51. Med denne pris er BASFs frikøbspris ekskl. betaling for administration af frikøbet på ca. 7,4 øre/kWh mod ca. 28,3 øre/kWh, såfremt områdeprisen for Jylland/Fyn anvendes.

52. Ved frikøb står netvirksomheden med en overskydende mængde elektricitet, som ingen forbrugere er forpligtet til at aftage.

53. For netvirksomheden er værdien af den prioriterede elektricitet som udgangspunkt derfor lig med "markedsprisen".

54. Ved salget skal netvirksomheden i henhold til § 23, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998, udtrykkeligt tage hensyn til de øvrige forbrugere. Det er derfor ikke rimeligt over for de øvrige forbrugere, at BASFs elproduktionsomkostning anvendes som modregning i afregningsprisen for den andel af den prioriterede elektricitet, der knytter sig til egenproduktionen.

55. Dette begrundes med, at BASFs elproduktionsomkostning ingen sammenhæng har med den pris, som NRGi på markedsvilkår afhænder den overskydende mængde prioriteret elektricitet til.

NRGis salgspris
56. For så vidt angår alternativet med NRGis salgspris for "markedsel" på 15,8 øre/kWh skal angives følgende:

57. "Markedsprisen" kan være en aktuel Nordpool spotpris eller en terminspris baseret på en kortere eller længerevarende aftale/aftaler. Det afgørende er, at netselskabet eller den der for netselskabet handler på vegne af frikøberen, skal sørge for at frikøbet sker på den mest priseffektive måde. Indgår netvirksomheden eksempelvis en et-årig frikøbsaftale med virksomheden, kan den anvendte markedspris i relation til beregning af frikøbsprisen være lig den terminspris netvirksomheden kan opnå ved at indgå en et-årig terminsaftale om den frikøbte mængde elektricitet.

58. En terminspris kan være vanskelig at bestemme, fordi mængden af prioriteret elektricitet svinger over tid. Den svingende mængde prioriteret elektricitet vil gøre det vanskeligt eller måske umuligt for netvirksomheden at indgå en passende terminsaftale, fordi terminsaftalen udover pris også bygger på en fast aftalt mængde elektricitet. Kan det lade sig gøre aftalemæssigt at håndtere den svingende mængde prioriteret elektricitet, vil der sandsynligvis være omkostninger forbundet med aftalen i form af eksempelvis risikobetaling til den part, der indgår i terminsaftalen med netvirksomheden eller med den der handler på vegne af netvirksomheden.

59. Grundet de daglige prisudsving på Nordpools spotmarked er det næppe sandsynligt, at en forsyningspligtvirksomheds salgspris for "markedsel" i netvirksomhedens område er lig med spotprisen. Forsyningspligtvirksomheden vil sandsynligvis give fast pris tilbud, som forbrugerne kan forholde sig til, og afdække den herved opståede risiko på terminsmarkedet.

60. Endvidere er det ikke muligt umiddelbart at sammenligne forsyningspligtvirksomhedens pris, der er en detailpris, med Nordpools spotpris, der er en engrospris. Eksempelvis indgår der omkostninger i forsyningspligtvirksomhedens pris, blandt andet omkostninger forbundet med virksomhedens drift, der er selve energiprisen uvedkommende.

61. Dette tilsiger, at forsyningspligtvirksomhedens pris for "markedsel" ikke nødvendigvis er en "korrekt" målestok for en realistisk "markedspris" for frikøbt prioriteret elektricitet.

Områdeprisen for Jylland/Fyn
62. Spotprisen, i denne sag områdeprisen for Jylland/Fyn, bestemmes dagligt i markedet for det følgende døgn. Spotprisen er umiddelbart konstaterbar via opslag på Nordpools hjemmeside. Såvel NRGi som BASF kan af den grund til enhver tid følge de daglige prisnoteringer. Vælges spotprisnoteringen til afregningsformål mellem to parter er der intet grundlag for at diskutere prisen, fordi prisen løbende fastsættes i markedet og er kendt af parterne.

63. Terminsprisen er også kendt. Der er også daglig prisnotering på en lang række terminskontrakter. Den der erhverver en terminskontrakt har sikret sig en fast kendt pris i den periode kontrakten løber og for det kvantum elektricitet kontrakten vedrører. I modsætning til spotprisen er terminsprisen på kontraktens købs- eller salgstidspunktet almindeligvis en pris på en fremtidig leverance af elektricitet. I den periode terminskontrakten handles ændrer prisen sig efter markedsforholdene. Aktøren på terminsmarkedet må derfor løbende købe og sælge kontrakter for at opfange ændringerne i markedsprisen på kontrakten, og betale administrationsomkostningerne forbundet med denne handel.

64. Med hensyn til administrationsomkostninger ved frikøb følger af rimelighedskravet over for de øvrige forbrugere i § 23, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998, at eventuelle omkostninger forbundet med administrationen af frikøbet skal betales af den der frikøber sig. Dette må antages også at gælde for egenproducenter, jf. elforsyningslovens § 8, stk. 2. I det konkrete aktuelle tilfælde varetager Eltra administrationen, og omkostningerne indgår i Eltras tarif for prioriteret elektricitet, jf. NRGis anbringender i sagen.

65. Dette, men særligt det forhold, at områdeprisen for Jylland/Fyn er markedets vurdering af prisniveauet for fysisk udveksling af elektricitet vest for Storebælt indebærer, at det sammenfattende er Energitilsynets vurdering, at områdeprisen for Jylland/Fyn er et realistisk og rimeligt valg af "markedspris" i denne sag. NRGis eventuelle administrationsomkostninger forbundet med frikøbet tillægges den afregningsmæssige salgspris for prioriteret elektricitet.

66. For at gøre vilkår for frikøb mere gennemsigtige fandt Energitilsynet i den refererede sag om Dansk Industris klage over prisfastsættelsen på frikøb, at netselskaber med forbrugere, der frikøber sig, fremover løbende udmelder priser eller alternativt en prisformel for frikøb. Prisen og/eller prisformlen skal anmeldes til Energitilsynet.

67. NRGi har ikke anmeldt BASFs frikøbspris eller den prisformel, som NRGi har anvendt. NRGis anmeldelsespligt i medfør af elforsyningslovens § 76, stk. 1, anses for opfyldt ved NRGis anbringender i denne sag.

Afsluttende bemærkninger
68. BASF er pligtig til at aftage prioriteret elektricitet i forhold til virksomhedens totale elforbrug, det vil sige køb fra nettet tillagt egenproduktion. Efter 1. oktober 2000 har BASF som egenproducent mulighed for at afregne prioriteret elektricitet netto.

69. Fra 1. januar til 1. oktober 2000 har BASF betalt for prioriteret produktion efter en frikøbsmodel. Frikøbsmodellen svarer næsten til den, som Energitilsynet på mødet den 28. august 2000 vedtog at meddele Dansk Industri. Forskellen mellem de to frikøbsmodeller er, at Energitilsynets model foreskriver alle omkostninger i forbindelse med frikøbet betalt af den der ønsker frikøb.

70. NRGi har anvendt Nordpools spotpris for området Jylland/Fyn til at beregne frikøbsprisen for BASF.

71. Et foreslået alternativ til spotprisen er en terminspris. Terminsprisen er en finansiel pris. Terminsprisen kan være vanskelig at finde grundet mængdesvingninger i den prioriterede elektricitet. Køb og salg af terminskontrakter som led i frikøbet påfører herudover den der frikøber sig omkostninger til administrationen af terminskontrakterne.

72. Et andet foreslået alternativ til spotprisen er egenproducentens elproduktionsomkostning. Elproduktionsomkostningen har ingen sammenhæng med den pris, som skal findes for at beregne frikøbsprisen.

73. Ved frikøb er rimelighedskravet udtrykkeligt nævnt over for de øvrige forbrugere. I denne sag er områdeprisen for Jylland/Fyn et realistisk valg af "markedspris" og er rimelig over for de øvrige forbrugere.