Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Godkendelse af priser pr. 1. juli 2001 for forsyningspligtige elvirksomheder

Dato: 29.10.2001Journalnr.: 3/1307-0300-0019


Resumé

1. Energitilsynet har i vejledning af 27. oktober 2000 udstedt retningslinier for, hvordan reguleringen af de forsyningspligtige elvirksomheder vil komme til at foregå. Af vejledningen fremgår det, at reguleringen deles op i en prisgodkendelse, som foretages løbende, når virksomhederne anmelder deres priser, og en avanceregulering som foretages efter et års afslutning. På begge tidspunkter tager reguleringen udgangspunkt i en beregnet referencepris, som består af referenceomkostninger til elindkøb lagt sammen med referenceomkostninger til administration m.v. - de såkaldte øvrige omkostninger - og reference for forrentning. De forskellige komponenter skal ses i forhold til virksomhedens forventede salg.

2. Sekretariatet har anmodet alle forsyningspligtige elvirksomheder om at anmelde priser, budget m.v. opgjort pr. 1. juli 2001. Blandt de 51 forsyningspligtige selskaber i Danmark har alle indsendt et årsregnskab for 2000 samt prisanmeldelser for år 2001. Ud af de 51 anmeldelser er 49 udfyldt på en måde, som muliggør en foreløbig vurdering af selskabernes priser. Blandt dem skal anmeldelserne fra 3 selskaber underkastes en nærmere undersøgelse mens 4 selskabers priser umiddelbart er for høje i forhold til den beregnede referencepris. Priserne fra de resterende 42 selskaber indstilles til en foreløbig godkendelse. Ud af de 42 selskaber har 27 selskaber anmeldt priser, som er umiddelbart lavere end den beregnede referencepris. De øvrige 15 selskaber indstilles til godkendelse af andre årsager.

3. Energitilsynets referencepris er beregnet til 19,20 øre/kWh for Jylland/Fyn og 18,52 øre/kWh for Sjælland. Der er her taget hensyn til, at spotprisen i år 2001 har været højere end i den tilsvarende periode år 2000. Der er ligeledes taget højde for det tillæg, som virksomhederne skal betale for at prissikre sig i forhold til den Nord Pool områdepris, der er gældende i det område virksomheden er beliggende i.

4. De 42 selskaber står for knap 90 procent af alt forsyningspligtig elsalg i Danmark.

5. Prisgodkendelsen ex ante er den ene halvdel af reguleringen af forsyningspligtselskaberne. Det er meningen, at selskaberne, når de får besked om en prisgodkendelse, samtidig gøres opmærksom på, at godkendelsen ikke udelukker, at avanceregulering af 2001 kan indebære, at selskabet skal nedsætte priserne.

6. Når reguleringen træder ind i en driftsfase vil priserne kunne godkendes forholdsvis hurtigt og nemt. Til gengæld må selskaberne forvente at Tilsynet vender tilbage når avancerne skal vurderes ex post.

Indstilling

7. Priserne fra i alt 42 selskaber indstilles til foreløbig godkendelse. Blandt dem er der 27 virksomheder, som har anmeldt priser under Energitilsynets beregnede referencepris. For de øvrige 15 selskaber gælder, at 2 selskaber har anmeldt en lav pris, mens den foreløbige beregnede gennemsnitspris for hele året er højere end referenceprisen. Derudover er priserne fra 4 selskaber højere end referenceprisen. Det er dog vurderingen, at deres gennemsnitspris for hele året vil holde sig under referenceprisen. Endelig er der 9 selskaber, hvis priser umiddelbart er for høje, men hvor den anmeldte pris er lavere end den af Energitilsynets fastsatte 'buffer' på 0,5 øre/kWh. Den nævnte 'buffer' tager højde for, at referenceprisen kan stige frem til slutningen af året.

8. Alle selskaber vil, så snart deres årsregnskab foreligger, blive efterreguleret med udgangspunkt i den endelige beregnede referencepris, som er baseret på data for hele kalenderåret. Efterreguleringen vil ikke tage hensyn til 'bufferen' på 0,5 øre/kWh, idet den kun har sin berettigelse så længe der ikke forefindes oplysninger for hele året. Der vil dog blive taget individuelle hensyn til selskaber med for høje priser i det omfang, at de høje priser skyldes særlige forhold, som selskaberne ikke selv har kontrol over. Dette indebærer eksempelvis, at der tages hensyn til de selskaber som kan dokumentere en særlig forbrugsprofil blandt aftagerne.

Sagsfremstilling

9. I henhold til § 76, stk. 1, nr. 1 i elforsyningsloven, skal kollektive elforsyningsvirksomheder anmelde priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne. Desuden skal grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Energitilsynets nærmere bestemmelser, anmeldes.

10. I henhold til § 72, stk. 2 i elforsyningsloven, godkender Energitilsynet de forsyningspligtige virksomheders prisfastsættelse efter virksomhedernes anmeldelse, jævnfør § 76. Godkendelsen kan ledsages af vilkår.

11. Energitilsynet har med vejledning af 27. oktober 2000 overfor de forsyningspligtige elvirksomheder udmeldt de generelle principper for tilsynets pris- og avanceregulering. Ved udarbejdelsen af disse principper er der taget udgangspunkt i, at virksomhederne i henhold til § 72, stk. 1 i elforsyningsloven i deres priser kan indkalkulere et overskud, som er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og effektiviteten ved indkøb af elektricitet og andre omkostninger.

12. Dette har resulteret i den i vejledningen beskrevne pris- og avancemodel:

P = Cel + Cøvrige + I,

hvor virksomhedens salgspris pr. kWh, P, udtrykkes som summen af omkostninger til elindkøb, Cel, øvrige omkostninger, Cøvrige, og forrentningen af virksomhedens egenkapital, I.

13. Såvel i forbindelse med godkendelse af virksomhedernes priser som ved avancereguleringen efter et års slutning vil Energitilsynet sammenligne virksomhedernes priser med en referencepris:

Preference = Cel-reference + Cøvrige-reference + Ireference

14. Udgangspunktet for referenceprisen er referenceomkostninger for hver af de tre omkostningskomponenter.

15. Hvad angår referenceomkostningerne vedrørende elindkøb vil de danske områdepriser på Nord Pool danne udgangspunkt. I vejledningen er udmeldt en modelportefølje bestående af et indkøb på Nord Pool, hvor halvdelen af det forventede salg er prissikret ét år frem ved årets begyndelse, og den andel halvdel af det forventede salg indkøbes på spotmarkedet uden prissikring. Referenceomkostningerne til den prissikrede del kendes ved årets begyndelse, mens referenceomkostningerne til spotdelen forventes at svare til gennemsnittet af spotprisen året før. Ved efterregulering i forbindelse med avancereguleringen af 2001 vil de faktiske spotpriser blive brugt.

16. Ved vurderingen skal der dog tages højde for den enkelte virksomheds konkrete kunde- og afsætningsstruktur.

17. Hvad angår referenceomkostninger til Cøvrige har Energitilsynet ikke på forhånd ville lægge sig fast på størrelsen eller en tilladt grænse herfor. I ovennævnte vejledning er det dog blevet udmeldt, at tilsynet har den foreløbige forventning, at en omkostningsstørrelse på 1-2 øre pr. solgt kWh vil sikre virksomhederne en rimelig omkostningsdækning ved normal effektiv drift.

18. I vejledningen er det endvidere blevet udmeldt, at tilsynet forventer at kunne fastlægge niveauet for Cøvrige-reference nærmere, når der foreligger flere erfaringer om de forsyningspligtige virksomheders organisering og drift. Eksempelvis kan det allerede nu konstateres, at mange selskaber køber deres el via grossister. I tilsynets model vil en grossistpris både indgå i Cel og en del af Cøvrige (handelsavancen).

19. Med hensyn til forrentningselementet, I, har Energitilsynet i vejledningen udmeldt et udgangspunkt på 0,3 - 0,5 øre pr. omsat kWh, hvilket er fastlagt ud fra en forventning om, at netselskaberne generelt udnytter deres mulighed for at overføre kapital til de tilhørende forsyningspligtvirksomheder i henhold til bekendtgørelse nr. 291 af 1. maj 2000.

20. Med henblik på at igangsætte proceduren omkring godkendelse af priser og avancer for de forsyningspligtige elvirksomheder udsendte sekretariatet den 6. juni 2001 to skemaer med tilhørende vejledninger til virksomhederne. De to skemaer benævnes henholdsvis "Anmeldelse af forsyningspligtige elvirksomheders priser, tariffer, betingelser samt budget" og "Anmeldelse af forsyningspligtige elvirksomheders årsregnskaber". Det førstnævnte skema anvendes ved prisgodkendelse i løbet af året, og det sidstnævnte skema anvendes ved avancegodkendelse efter årets slutning. I dette notat behandles kun virksomhedernes anmeldelse af priser jævnfør det førstnævnte skema.

21. De forsyningspligtige elvirksomheder blev i følgeskrivelsen til skemaerne anmodet om at anmelde deres priser gældende pr. 1. juli 2001 samt om at oplyse det budget m.m. i henhold til skemaet, der ligger til grund for de anmeldte priser. Virksomhederne skulle indsende et udfyldt skema, således at det var sekretariatet i hænde senest den 29. juni 2001.

22. De 42 selskaber, hvis priser kan godkendes står for ca. 89 procent af det forsyningspligtige elsalg i alle selskaberne. Deres budgetterede elsalg er i gennemsnit på ca. 335.000 MWh pr. år mens det gennemsnitlige salg er på omkring 186.000 MWh pr. år blandt de ikke godkendte selskaber. Der er dog meget stor variation i salgsvolumen blandt selskaberne, og der er derfor ingen entydig sammenhæng mellem selskabernes salg og priser.

Vurdering

23. Med udgangspunkt i pris- og avancemodellen vil resultatet af Energitilsynets vurdering være, at de virksomheder, der tilbyder en pris inkl. abonnement til deres kunder, som ligger under summen af tilsynets referencer for henholdsvis elindkøb, Cel-reference, øvrige omkostninger, Cøvrige-reference, og forrentning, Ireference, får godkendt deres anmeldte priser. Ved efterreguleringen bliver selskaberne dog også vurderet mht. de enkelte komponenter Cel-reference, Cøvrige-reference, og Ireference.

24. Herefter vil det afgørende derfor være at få fastlagt disse referencer. Hvad angår øvrige omkostninger og forrentning er tilsynets forventede niveauer for referencer allerede beskrevet ovenfor, og disse vil blive vurderet nærmere nedenfor. Først skal reference for omkostninger til elindkøb dog fastlægges.

25. Som nævnt ovenfor er modelporteføljen en portefølje, hvor virksomheden har prissikret 50 pct. af det forventede salg ved årets begyndelse og køber de resterende 50 pct. på Nord Pools spotmarked.

26. Når der tales om, at der er prissikret ved årets begyndelse, vil en rimelig vurdering være, at prissikringen bliver foretaget i løbet af november og december måned, og en gennemsnitspris for disse to måneder for de relevante prissikringskontrakter på Nord Pool vægtet med 0,5 er derfor en logisk måde at beregne den prissikrede andel af referenceomkostninger til elindkøb på.

27. På Nord Pool handles der forskellige former for leveringskontrakter - kaldet instrumenter - med forskellige løbetider. Hvis en virksomhed i slutningen af året ønsker at prissikre for hele det følgende år, skal man handle forwardkontrakter for de tre sæsoner, Vinter 1, Sommer og Vinter 2, som året indeholder.

28. Et gennemsnit af priserne i november og december 2000 for en sikring af hele år 2001 ved køb af forwardkontrakter gående på de tre sæsoner giver et resultat på 11,95 øre/kWh.

29. Tilsynets valg af modelportefølje kunne i princippet påvirke prisdannelsen i slutningen af året, idet virksomhederne ønsker at indkøbe tæt på tilsynets reference, hvilket sælgere kan benytte sig af til at sætte prisen i vejret. Da reguleringen af de forsyningspligtige elvirksomheder først skal til at starte, vil data fra terminsmarkedet år 2000 ikke kunne påvise denne påstand. Energitilsynet vil dog i større omfang have udsat virksomhederne og dermed kunderne for den nævnte risiko, hvis tilsynet havde valgt en kortere periode end november og december, og dernæst må det vurderes, at en to måneders periode er passende til at give en rimelig gennemsnitsværdi.

30. Der kunne eventuelt argumenteres for, at gennemsnitsprisen skulle udregnes med baggrund i terminsprisen for hele det foregående år. Det er imidlertid anført i vejledningen, at referenceprisen for den prissikrede del fastsættes ved periodens begyndelse. Medregning af oktober måned påvirker ikke prisen signifikant. Nedenfor er vist et diagram over terminsprisen hele år 2000 ved prissikring af hele år 2001 via køb af forwardkontrakter gående på Vinter 1, Sommer og Vinter 2. 

31. Som det fremgår af diagrammet ligger prisen højere i slutningen af året end i begyndelsen, men dog ikke specielt højt i november og december. Det er primært i september og især i oktober måned, at prisen er høj. Gennemsnitsprisen for hele året er 12,02 øre/kWh, hvilket således ligger en anelse højere end gennemsnitsprisen for november og december på 11,95 øre/kWh, men forskellen er ubetydelig. Forskellen vægter kun med 50 pct.

32. Såfremt referenceprisen udregnes på baggrund af gennemsnittet for oktober, november og december måned, vil resultatet blive 12,24 øre/kWh, hvilket også er en anelse højere, men den højere pris i oktober måned vurderes ikke at være begrundet i forhold relateret til netop de forsyningspligtige elvirksomheder, og den højere pris bør derfor ikke som sådan komme virksomhederne til gode. Hvis nogle af virksomhederne har en højere pris end tilsynets referencepris, vil tidspunktet for indgåelse af disse virksomheders købskontrakter indgå i vurderingen af prisen, og virksomheden kan således på den måde eventuel få lempelse, hvis den har været uheldig med hensyn til tidspunkt for indgåelse af prissikringskontrakt.

33. Forskellen mellem årets laveste og højeste pris i diagrammet er 1,6 øre/kWh, som vægtet med 50 pct. giver et resultat på 0,8 øre/kWh. To virksomheder, der indgår forwardkontrakter på henholdsvis dagen med den højeste og dagen med den laveste pris i år 2000, bør således alt andet lige have en prisforskel på 0,8 øre/kWh, hvilket er lidt i forhold til forskellen mellem den højeste og laveste pris, som er anmeldt af forsyningspligtvirksomhederne.

34. Når en virksomhed i Danmark ønsker at prissikre et køb af elektricitet på Nord Pool, er det ikke tilstrækkeligt at købe en terminskontrakt på Nord Pools terminsmarked.

35. Det skyldes, at forwards og futures på terminsmarkedet bliver afregnet i forhold til den såkaldte systempris på spotmarkedet. Da flaskehalse i nettet resulterer i, at de to prisområder i Danmark generelt har haft højere priser end systemprisen, har man som dansk køber af elektricitet risiko for tab, hvis man udelukkende sikrer sig via de normale futures og forwards på Nord Pools terminsmarked.

36. Derfor har Nord Pool i slutningen af 2000 indført såkaldte CfD-kontrakter (Contract for Differences), hvor en køber kan sikre sig i forhold til områdepriser. Prisen på CfD-kontrakter er angivet som forskellen på områdeprisen og systemprisen. Der findes CfD-kontrakter for følgende prisområder (angivet ved by): Århus, København, Stockholm, Helsinki og Oslo. Der kan handles CfD-kontrakter for de to følgende sæsoner samt det følgende år. Eksempelvis kan en indkøber den 4. marts 2001 således vælge mellem CfD-kontrakter for Sommer 2001 (maj, juni, juli, august, september), Vinter 2 2001 (oktober, november, december) samt hele 2002. Årskontrakterne har dog kun kunnet handles siden den 15. juni 2001.

37. Da prisen på CfD-kontrakter er givet som forskellen mellem områdeprisen og systemprisen, er man som indkøber tvunget til både at handle en almindelig terminskontrakt samt en CfD-kontrakt, hvis man ønsker at prissikre sig for en given periode. Den almindelige terminskontrakt sikrer til og med systemprisen, og CfD-kontrakten sikrer fra systemprisen til områdeprisen.

38. Ved fastlæggelsen af referenceprisen vil det således ikke være nok udelukkende at se på en gennemsnitlig terminspris for november og december måned. Det vil også være nødvendigt og rimeligt at inddrage den pris, som en forsyningspligtvirksomhed skal betale for at prissikre i forhold til områdeprisen. Det er Energitilsynets vurdering, at netop CfD-kontrakterne på Nord Pool er et godt udgangspunkt, når denne forskel skal inddrages.

39. Det vil være relevant at inddrage priser på CfD-kontrakter for både Århus og København.

40. Vedrørende CfD-kontrakter for Århus (Jylland/Fyn) blev de første kontrakter handlet den 17. november 2000. I første omgang blev der kun handlet kontrakter for de to sæsoner Vinter 1 (2001) og Sommer (2001). Den 1. januar 2001 startede handlen med Vinter 2 kontrakter (2001), og på dette tidspunkt var det ikke længere muligt at handle Vinter 1 kontrakter, da man tidsmæssigt havde taget hul på denne blok. Det er således ikke muligt at udregne en gennemsnitspris for CfD-kontrakter for Århus på baggrund af priserne i november og december 2000, som det er gjort ved udregningen af selve terminsprisen, da sådanne priser ganske enkelt ikke eksisterer.

41. Udregningen af et CfD-tillæg skal således foretages under lidt andre forudsætninger, der dog efter Energitilsynets vurdering ikke rykker væsentligt ved rimeligheden og størrelsen af tillægget.

42. Som tidligere nævnt er terminsprisen udregnet på baggrund af priser i november og december 2000. Der er ved terminsprisen tale om 41 observationer, og det vil således også være rimeligt at beregne CfD-tillægget på baggrund af 41 observationer for priserne på CfD-kontrakter for henholdsvis Vinter 1, Sommer og Vinter 2 sæsonen. At der benyttes kontrakter for de tre sæsoner skyldes som tidligere nævnt, at det kun har været muligt at handle CfD årskontrakter fra den 15. juni 2001.

43. Med hensyn til Vinter 1 sæsonen skal det bemærkes, at der kun findes 29 observationer, da disse kontrakter kun er blevet handlet mellem 17. november 2000 og 29. december 2000. For Sommer sæsonen strækker de 41 observationer sig fra 17. november 2000 til 17. januar 2001, og for Vinter 2 sæsonen strækker observationerne sig fra 2. januar 2001 til 27. februar 2001.

44. De tre sæsoner har forskellige længder, og derfor skal gennemsnitspriserne for de tre forskellige kontrakter vægtes forskelligt. Et år består af 8760 timer, og heraf er 2879 timer Vinter 1 (januar - april), 3672 timer er Sommer (maj - september) og 2209 timer er Vinter 2 (oktober - december).

45. Gennemsnitspriserne for de tre typer kontrakter er følgende: Vinter 1: 1,42 øre/kWh; Sommer: 2,98 øre/kWh; Vinter 2: 0,43 øre/kWh. Når disse priser vægtes med de ovenfor nævnte antal timer, giver det et samlet CfD-tillæg for Jylland/Fyn på 1,82 øre/kWh.

46. Med hensyn til CfD-tillægget for Sjælland er der dog det problem, at CfD-kontrakter først er blevet handlet fra den 23. marts 2001, og der findes således slet ikke priser for Vinter 1. Det må dog umiddelbart vurderes, at dette ikke vil komme de forsyningspligtige elvirksomheder til skade, da priserne for Sommer kontrakten, som tilsyneladende ligger højere end prisen for Vinter 1 og Vinter 2 kontrakterne, derved kommer til at vægte tungere. Desuden er priserne for CfD-kontrakter for Sjælland noget lavere end for Jylland/Fyn, og derved får de manglende data mindre betydning.

47. For Sjælland er der tale om 24 observationer for Sommer kontrakten, der strækker sig fra 23. marts til 30. april 2001, samt 41 observationer for Vinter 2, der strækker sig fra 23. marts til 28. maj 2001.

48. Gennemsnitspriserne for de to typer kontrakter er for Sjælland: Sommer: 0,28 øre/kWh; Vinter 2: 0,15 øre/kWh. Vægtet med de tilhørende antal timer bliver CfD-tillægget for Sjælland 0,23 øre/kWh.

49. De to CfD-tillæg for henholdsvis Jylland/Fyn og Sjælland skal lægges sammen med den gennemsnitlige terminspris for november/december 2000 på 11,95 øre/kWh.

50. Hvad angår spotdelen skal udgangspunktet tages i den gennemsnitlige spotpris året før - i dette tilfælde år 2000. Da priserne på Nord Pool varierer fra område til område, vil den relevante spotpris til tilsynets reference være områdeprisen for Odense. Det skyldes endvidere, at det sjællandske område kun har været tilsluttet Nord Pool siden 1. oktober 2000. Ifølge Nord Pools data var den gennemsnitlige områdepris for Odense 12,23 øre/kWh for hele år 2000. Denne pris vurderes dog ikke at være korrekt nok som grundlag for en referencepris, da Nord Pool udregner gennemsnitsprisen, således at hver enkelt timepris vægtes lige meget. Det er Energitilsynets vurdering, at det vil være mest rimeligt at udregne en pris, hvor den enkelte timepris vægtes med det aktuelle forbrug den pågældende time. Hvis man vægter Nord Pools timepriser med det aktuelle forbrug time for time på Jylland/Fyn ifølge tal fra Eltra, får man en forbrugsvægtet områdepris for Odense på 13,20 øre/kWh.

51. Ved en vurdering af priserne for 2001 bør Energitilsynet dog også tage hensyn til, at spotprisen kan være steget i første halvår af 2001 i forhold til samme periode sidste år. Endvidere er Sjælland blevet en del af Nord Pool, og den sjællandske pris kan også tænkes at afvige fra områdeprisen for Odense. Nedenfor er vist et diagram med tre områdepriser for første halvår af 2000 og 2001. Områdepriserne er henholdsvis Odense 2000, Odense 2001 og København 2001. Diagrammet viser, at Odense spotprisen for 2001 ligger et stykke over Odense spotprisen for 2000. Faktisk viser det sig, at den gennemsnitlige områdepris for Odense er 6,42 øre/kWh højere i 2001 end i 2000. Forskellen er som ovenfor udregnet på baggrund af forbrugsvægtede timepriser.

52. Som det også fremgår af diagrammet, følger den københavnske områdepris i store træk den jysk/fynske. Der er dog en mindre forskel, som giver sig udslag ved, at den københavnske områdepris i første halvår af 2001 i gennemsnit har været 6,65 øre/kWh højere end områdeprisen for første halvår 2000 i Odense. Ved denne udregning er de københavnske priser vægtet med det samlede forbrug i området, jf. tal fra Elkraft System. 

53. De endelige referencer for omkostninger til indkøb af el kan dermed gøres op. De fundne referencepriser for henholdsvis spot og termin skal vægtes med 50 pct. hver og lægges sammen. Forinden skal spotprisen for 2000 dog forhøjes, fordi det er priserne per 1. juli 2001, der er anmeldt, og terminsprisen skal justeres med tillæg for CfD-kontrakter. For Jylland/Fyn ser beregningen således ud:

Cel-reference-JF = ½ x (11,95 + 1,82) + ½ x (13,20 + 6,42) = 16,70 øre/kWh

54. For Sjælland ser beregningen således ud:

Cel-reference-SJ = ½ x (11,95 + 0,23) + ½ x (13,20 + 6,65) = 16,02 øre/kWh

55. Ud fra en forsigtighedsbetragtning kunne det overvejes, om modelindkøbet i stedet kunne bestå af en højere andel terminskontrakter, således at en højere andel af elindkøbet er sikret allerede ved årets begyndelse.

56. Uden at gå ind i en nærmere bedømmelse af om denne betragtning bør realiseres, kan det dog konstateres, at referenceomkostninger til elindkøb baseret på en model, hvor terminsprisen vægter mere end 50 procent vil give et lavere resultat, og det vil således komme virksomhederne til skade, idet referenceprisen ville blive tilsvarende lavere. Set i denne sammenhæng vil de ovenfor beregnede referenceomkostninger således være et forsigtigt om end fornuftigt grundlag for reguleringen af virksomhedernes priser pr. 1. juli 2001.

57. Hvad angår reference for øvrige omkostninger har Energitilsynet som tidligere nævnt udmeldt et vejledende niveau på 1-2 øre/kWh. De data, som er indkommet fra virksomhederne har vist, at dette interval fordeler sig pænt omkring gennemsnittet. Gennemsnittet af Cøvrige for de 50 virksomheder, som kan indgå i denne måling, er 1,31 øre/kWh. Forskellen mellem højeste og laveste værdi er dog stor, da laveste værdi er -1,9 øre/kWh (skyldes at den pågældende virksomhed har renteindtægter, som overstiger administrationsomkostninger m.v.), og højeste værdi er 3,47 øre/kWh. 10 af virksomhederne (20 pct.) overstiger 2 øre/kWh. Så længe Energitilsynet ikke har flere oplysninger om årsagen til, at nogle virksomheder overstiger det vejledende niveau, bør der derfor ikke ændres på niveauet for den vejledende pris, og Cøvrige-reference bør derfor være 2 øre/kWh.

58. Selv om der ved denne første regulering er taget udgangspunkt i at Cøvrige ikke må overstige 2 øre/kWh, så må det forventes, at tilsynets stadig bedre kendskab til sektoren vil betyde et nedadgående pres på Cøvrige, f.eks. i nærheden af 1,31 øre/kWh.

59. De samme forhold gør sig stort set også gældende for Ireference. Gennemsnittet af I for 50 virksomheder er 0,40 øre/kWh. Den laveste værdi er -0,86 øre/kWh, og den højeste værdi er 3,36 øre/kWh. 40 virksomheder (80 pct.) ligger mellem 0 og 1 øre/kWh og der er i alt 18 virksomheder (36 pct.), som overstiger 0,5 øre/kWh. Som ved Cøvrige bør Energitilsynet fastholde det vejledende niveau, indtil der eventuelt foreligger flere oplysninger. Umiddelbart er der dog ikke nogen forklaring på, at virksomhederne skulle have en forrentning over det vejledende niveau. Ireference bør derfor være 0,5 øre/kWh.

60. Hermed kan Preference fastlægges. For Jylland/Fyn ser beregningen således ud:

Preference-JF = 16,70 + 2 + 0,5 = 19,20 øre/kWh.

61. For Sjælland ser beregningen således ud:

Preference-SJ = 16,02 + 2 + 0,5 = 18,52 øre/kWh

62. Som det fremgår af tabellerne 1 til 3 i bilag A kan 42 selskabers priser foreløbigt godkendes på baggrund af den beregnede referencepris alene. Blandt dem er Hirtshals El-forsyningsselskab, med en pris på 15,47 øre/kWh og dermed 3,74 øre/kWh under referenceprisen for Jylland/Fyn, det billigste forsyningspligt selskab i Danmark. For en familie med et årligt forbrug på 2500 kWh svarer besparelsen til over 90 kr. i forhold til referenceprisen.

63. De 6 selskaber Struer Forsyningsvirksomhed A/S, Aars El-Forsyning Forsyningspligtvirksomhed A/S, NOE Energi A/S, Vinderup El-forsyningspligt A/S, Hornum El-Forsyning og TRE-FOR Forsyningspligt A/S har priser som ikke kan udelukkes at komme under referenceprisen set over hele året. På den baggrund bliver selskaberne foreløbig godkendt. Dog vil alle 51 selskaber på baggrund af den beregnede referencepris for hele året blive efterreguleret når årsregnskabet for 2001 foreligger.

64. Idet der dog tages højde for at referenceprisen fortsat kan stige frem til slutningen af året er der i godkendelsesproceduren valgt at anvende en 'buffer' på 0,5 øre/kWh. Denne 'buffer' vil dog ikke blive anvendt i forbindelse med efterreguleringen af selskaberne, fordi der til den tid vil være fuld information om referenceprisen for hele året.

Bilag A:

 

Pris inkl. Abonnement (øre/kWh)

Hirtshals El-forsyningsselskab

15,47

Ærø Elforsyning

15,56

Nordvest Forsyning A/S

15,79

Korsør Kommunale Elforsyning A/S

15,97

Kaas Forsyning ApS

16,00

Pandrup Forsyning ApS

16,00

Frederiksberg Elforsyning A/S

16,25

Tårs Elforsyning A/S

16,43

Dania Elforsyning

17,00

KE Kunde A/S

17,16

NRGi Forsyning A/S

17,25

SEAS Strømmens Elforsyning A/S

17,30

ScanEnergi Forsyningspligt A/S

17,46

Østkraft

17,58

A/S KOE-Elforsyningspligt

17,68

Helsingør Elforsyning, Forsyningspligt A/S

17,75

BOE Forsyning A/S

18,03

ViBra-el A/S

18,04

Energi Horsens Forsyning A/S

18,07

Energi Randers Forsyningspligt A/S

18,08

Energi Nord Forsyning A/S

18,14

AKE Forsyning A/S

18,52

Ideelle A/S

18,82

GE/Galten Forsyning A/S

18,85

Frederikshavn Forsyningspligt A/S

18,87

Østjysk Energi Forsyning

18,91

SEF Forsyning A/S

19,05


Tabel 2 : Den gennemsnitlige eller anmeldt pris er lavere end referenceprisen - den ene af priserne er dog højere end referenceprisen.

 

Pris inkl. Abonnement (øre/kWh)

Struer Forsyningsvirksomhed A/S

17,00

TRE-FOR Forsyningspligt A/S

17,13

Aars El-Forsyning Forsyningspligtvirksomhed A/S

19,50

NOE Energi A/S

20,00

Vinderup El-forsyningspligt A/S

20,00

Hornum El-Forsyning

20,56


Tabel 3 : Priserne er højere end referenceprisen - men lavere end 0,5 øre/kWh over referenceprisen ('buffer'- tillæg)

 

Pris inkl. Abonnement (øre/kWh)

NESA Forsyning A/S

18,95

Hillerød Energi A/S

19,02

Energi Hobro Forsyning A/S

19,30

Sydvest Energi Forsyning A/S

19,35

Viborg Forsyning A/S

19,37

Energi Midt Forsyning A/S

19,38

Holstebro Forsyningspligt A/S

19,42

Han Herred Energi (HHE) Forsyning A/S

19,46

ELGAS a.m.b.a.

19,68

Klage over regning?
Se hvem der er billigst på el, gas og varme
Nyhedsbrevet Energinyt